Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening."

Transkript

1 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danmarks Lærerforening Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K - Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 1

2 Generelt om lederpejling 2008 Lederpejlingen i 2008 fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet med lederpejlingen i 2008 er dels at tilvejebringe viden om en række områder, der har stor politisk interesse, dels at få en samlet status på områderne, med henblik på at kunne følge udviklingen fremover. Viden om ledernes uddannelsesniveau, hvilken efter- og videreuddannelse der vælges og viden om, hvilke vilkår lederne selv arbejder under, er vigtig viden for de faglige organisationer. I 2008 er der dog i mindre grad tale om ét samlet tema, og i højere grad tale om en afdækning af en række væsentlige forhold for ledere. Ledelse er for alvor er kommet på dagsordenen. Hovedrapporten, som omfatter en samlet analyse af 18 FTF-organisationer, kan læses på FTF har fem gange tidligere gennemført lederpejlinger blandt medlemsorganisationernes ledermedlemmer. Ønsket har været at få sat fokus på ledernes forhold i såvel den offentlige som den private sektor. De deltagende organisationer, der alle er medlem af FTF, har forskellig størrelse, og lederne kan have forskellige vilkår afhængig af, hvilken branche eller hvilket fag de arbejder indenfor. Men ledernes vilkår og behov kan fx også variere i forhold til, hvilket ledelsesniveau de befinder sig på. For FTF og for medlemsorganisationerne anses det for væsentligt at få en viden om medlemmernes vilkår, behov og ønsker, både i forhold til det politiske arbejde og i forhold til at kunne tilbyde varierede og relevante ydelser. De tidligere lederpejlinger har fokuseret på lidt forskellige aspekter omkring ledelse. Temaerne har blandt andet været lederudvikling og ledertræning, forandringsledelse, holdninger til strukturreformen og det attraktive lederjob. I 2005 sidste gang lederpejlingen blev gennemført - var temaet ledernes netværk. De tidligere hovedrapporter kan ligeledes findes på FTF s hjemmeside Delrapporterne, som denne her, kan findes via organisationernes hjemmesider eller via kontakt til organisationen. Denne rapport bygger på det datamateriale, der er samlet ind i Lederpejlingen 2008 i Danmarks Lærerforening. Tallene i denne rapport kan variere minimalt fra tallene i hovedrapporten, da der i hovedrapporten er brugt vægtede tal. Materialet er bearbejdet, analyseret og sammenskrevet af Esther Nørregård-Nielsen, Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer. Rapporten står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis FTF s eller organisationernes synspunkter. Specifikt om denne rapport Denne lederpejling indeholder svarene fra lederne i Danmarks lærerforening. Undersøgelsen er gennemført som internetbaseret spørgeskema, der er blevet Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 2

3 gennemført i januar-februar Den baserer sig på tal fra 530 ledere. Det har desværre ikke været muligt at beregne den endelige svarprocent, da vi ikke præcist kender det antal ledere, undersøgelsen er blevet sendt ud til, da udsendelsesmetoden primært var via nyhedsbrev. Der er dog i undersøgelsen et højt antal respondenter, hvilket giver en rimelig sikkerhed for beregningerne i rapporten. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 3

4 Kort beskrivelse af lederne i undersøgelsen Under denne overskrift beskrives en række karakteristika vedrørende lederne i Danmarks Lærerforening, hvor 59% er mænd, og 41% kvinder. Aldersmæssigt fordeler lederne sig fra år. Langt hovedparten er i alderen år og sammenlagt er ca. 83% i alderen år. 9% af lederne har været ledere i 0-2 år, og 56% i mere end 8 år. Der er meget tæt sammenhæng mellem, hvor gammel man er, og hvor længe man har været leder. 84% af lederne, der er år gamle, har været ledere i over 8 år, mens lidt under 20% af de ledere, der er mellem år har været ansat i lederstilling i 7 år eller mere. I alt 47% af lederne i undersøgelsen angiver, at dette er deres første lederjob. Hovedparten af lederne er skoleinspektører/skoleledere, svarende til omtrent 50%. 36% er viceskoleinspektører/souschefer og knapt 10% er afdelingsledere. Fig 1: Funktionsområde som leder Opgjort på anden vis svarer: 24%, at de er topledere (strategisk niveau) 50% at være på mellemniveau (taktisk niveau) 26%, at de er på nederste niveau (operativt niveau). Der er ingen difference på køn og alder. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 4

5 Figur 2: Antal ansatte lederne er ledere for Som det fremgår af figur 2, er langt de fleste respondenter ledere for ansatte. Det gælder 36% af lederne. Sammenlagt er ca. 57% ledere for ansatte. Omkring 7% er ledere for 101 ansatte eller flere, heraf er kun 1% procent ledere for mere end 250 ansatte. 99% af lederne er ansat på fuld tid. Ud af de ledere, der arbejder fuldtid, arbejder 95% i 38 timer eller mere, svarende til, at langt størstedelen arbejder mere end normeret ifølge egen angivelse. 2% - svarende til 8 ledere - arbejder over 60 timer. Se figur 3. Figur 3: Hvor mange timer arbejder du om ugen i dit primære job (inkl overarbejde, ekstra arbejde og lign? Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 5

6 Jo højere niveau man har angivet at være leder på, jo flere timer angiver man at arbejde. Det er 84% af lederne på topniveau, der angiver at arbejde 40 timer eller mere om ugen, mens omvendt 16% arbejder mindre. For ledere på mellem- og nedre niveau er det hhv. 83% og 73% der arbejder mere end 40 timer. Det gælder altså, at en meget stor del af lederne i Danmarks Lærerforening arbejder mere end fuld tid uanset ledelsesniveau. Et væsentligt aspekt ved arbejdet er, i hvilket omfang man finder arbejdet attraktivt, glæder sig til at komme på arbejde eller lignende mål. Her viser det sig blandt de adspurgte ledere, at: 89% finder samlet set deres lederjob attraktivt 11% finder ikke deres lederjob attraktivt Der er ingen sammenhæng mellem, hvor attraktivt man finder jobbet, og hvor mange timer man bruger på det. Der er heller ingen sammenhæng mellem lederniveau, og hvor attraktivt man finder arbejdet. Se figur 4. Lederne i Danmarks Lærerforening ser, uanset niveau, ud til at finde jobbet attraktivt. Fig 4: Ledelsesniveauets betydning for om jobbet opleves som attraktivt Stort set alle de ledere, der har besvaret undersøgelsen, er ansat i offentlige institutioner, kun 5 ledere er ansat privat, hvilket svarer til lidt under 1%. Ud af de der har svaret, at de er offentligt ansat, er kun 2 personer ansat i regionen og 2 personer ansat i staten, mens 519 personer - 99% - er ansat i kommunen og 2 personer i en eller anden form for selvejende institutioner. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 6

7 Ledelsestid Der er i spørgeskemaet en række spørgsmål, der handler om, hvordan man som leder bruger sin tid. Det ene spørgsmål handler om, hvor mange timer om ugen man bruger på opgaver/ arbejde, der ikke er ledelsesopgaver. Da det, som nævnt ovenfor, er variabelt, hvorvidt man er fuldtidsarbejdende eller ej, og hvor mange timer man - uanset ansættelsesform - bruger om ugen på sin arbejdsplads, skal tiden man ikke bruger på ledelsesopgaver ses i forhold til den samlede arbejdsuge. Grundet den måde der er spurgt på, er det dog ikke muligt at udtale sig sikkert om sammenhængen mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget eller lidt tid man ikke bruger på ledelsesopgaver. Fordelingen af timer, der ikke er brugt på ledelsesopgaver, fremgår af figur 5. Figur 5: Timer der ikke er brugt på ledelsesopgaver Det gælder dog, at lederne på øverste niveau i gennemsnit siger, at de 9 timer om ugen ikke arbejder med ledelsesrelevante opgaver. For mellemledere drejer det sig ligeledes om 9 timer, mens lederne på laveste niveau siger, at det for dem drejer sig om 11 timer. Da lederne på øverste niveau gennemsnitligt arbejder flere timer end lederne på de lavere niveauer (dette er vist ovenfor), vil det altså sige, at lederne på det øverste niveau generelt bruger en mindre andel af deres tid på opgaver, der ikke er ledelsesrelaterede. Eller sagt omvendt lederne på det øverste niveau bruger gennemsnitligt en forholdsmæssig større andel af deres tid på ledelsesopgaver. De opgaver lederen har i organisationen, har stor betydning for, hvordan lederen kan anvende sin tid, og prioritere sine opgaver. Lederens funktion er både at fungere i forhold til personalet, idet langt de fleste ledere formelt vil have en tildelt rolle som personaleleder. Men derudover vil man som leder ofte blive bedt om at agere såvel i forhold til den daglige drift, og i et mere langsigtet strategisk perspektiv. Afhængig af lederfunktionen, vil Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 7

8 de enkelte ledelsesaspekter formelt fylde mere eller mindre, og reelt kan der være tale om stor forskel på det man ønsker, og det der kan lade sig gøre. Lederne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvilke ledelsesopgaver de bruger tid på, og hvad de gerne ville bruge tid på. Spørgsmålet handler om, hvordan man som leder procentmæssig fordeler sin dag, hvor meget tid man bruger på: personaleledelse administrativ ledelse faglig ledelse/sparring og strategisk ledelse samt, hvordan man gerne procentmæssig gerne ville fordele sin dag. Svarene varierer blandt lederne. I denne rapport har vi valgt at sammenstille svarene, så den faktiske brug og den ønskede brug er sat sammen, opgjort i 20% intervaller. Figur 6: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for personaleledelse Tiden der bruges på personaleledelse (se figur 6), er ifølge en del af lederne for lille. Der er således 50% der bruger 21-40% af deres tid på personaleledelse, men 68% der gerne ville bruge så meget, og også 12% der gerne vil bruge mere. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 8

9 Figur 7: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for administrativledelse Det er et gennemgående ønske for tidsforbruget at kunne nedsætte den tid der bruges på administrativ ledelse. Se figur 7. Der er 27% der bruger 41-60% af deres tid på administrativ ledelse og 9% der bruger mere, men kun 7% af lederne ønsker faktisk at bruge så meget tid (41 timer eller mere), og 69% ønsker at bruge mellem 0-20% af deres tid på det administrative arbejde. Der er dermed tale om markante forskelle på, hvordan tiden bruges indenfor dette område, og hvordan man ønsker at tiden skal bruges. Figur 8: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for faglig ledelse/sparring For faglig ledelse og sparrring gælder det, at 67% af lederne bruger 0-20% af deres tid på faglig ledelse og sparring, mens 29% angiver at de bruger 21-40%. Se figur 8. Ønsket fra 59% af lederne er dog at bruge 21-40% af deres tid på faglig ledelse og sparring altså noget mere tid end det er tilfældet nu. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 9

10 Figur 9: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for strategisk ledelse For strategisk ledelse gælder det, at en meget stor del af lederne angiver at bruge mellem 0 og 20% af deres tid på dette, og kun 17%, at de bruger 21-40% af deres tid herpå, men over 50% gerne ville bruge 21-40% af deres tid på denne del af ledelsesopgaven. Se figur 9. Det generelle billede der tegner sig er, at man som leder gerne vil bruge noget mere tid på såvel personaleledelse, som faglig sparring og strategisk ledelse, og tiden skal især tages fra de administrative opgaver. Især er det strategisk ledelse samt faglig ledelse og sparring lederne meget gerne ville prioritere højere. Det er meget sædvanligt, at lederne oplever at bruge en meget stor del, og måske også en uforholdsmæssig stor del af deres tid, på enten daglige driftsopgaver, brandslukning, her og nu problemer og lign. og til gengæld mindre tid på fx personaleledelse, ligesom de oplever at have mindre tid til og mulighed for den mere langsigtede og strategiske lederopgave. Det bør selvfølgelig rejse spørgsmålet om, hvorvidt man som leder bruger sin tid rigtig, og om man som leder har den fornødne mulighed for selv at prioritere sin tid i forhold til sit aktuelle ledelsesniveau. Til dels handler dette om lederens egne prioriteringer, men dertil kommer opgavesammensætning, mulighed for uddelegering og andre konkrete omstændigheder. Der er ikke i undersøgelsen et spørgsmål, der direkte måler tilfredsheden med den måde, man som leder fordeler sin tid, men de forskellige variationer mellem den måde man som leder faktisk bruger sin tid, og den måde man ønsker at bruge sin tid, indikerer, at tidsanvendelsen er noget, man kan arbejde med. På samme måde er der ikke i dette materiale et spørgsmål, der direkte kan give viden om, hvad der virker hæmmende eller fremmende for fordelingen af tiden på de forskellige ledelsesområder. Der er dog et spørgsmål der handler om, hvorvidt man som leder oplever at have tilstrækkeligt med handlemuligheder som leder. Se figur 10. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 10

11 Figur 10: I hvilken grad oplever lederne, at de har tilpas store handlemuligheder (ledelsesrum) til, at de selv kan lede deres organisation/ afdeling Det gælder her at langt størstedelen af lederne i høj grad, og hver femte i meget høj grad oplever at have tilpas store handlemuligheder som leder til selv at lede sin organisation. Det gælder dog omvendt også, at mere end hver tredje kun i nogen grad eller slet ikke oplever dette. Ledelsesopgaver er dog en meget sammensat størrelse, idet denne form for arbejde inkluderer såvel administrative, strategiske, personalemæssige og faglige ledelsesproblemstillinger. Samtidig er der stigende forventninger til lederne i dag, hvor hele ledelsesarbejdet bliver stadig mere professionaliseret. Det lægger større pres på lederne, der både opadtil og nedadtil udsættes for krav og forventninger. Det sætter også større krav til lederens viden,eller formuleret anderledes, vil større usikkerhed i forhold til ledelsesopgaven ofte føre til øget ønske om mere viden. Ser man nærmere på, hvilke ønsker lederne har til viden indenfor ledelsesopgaver, afhænger prioriteringerne lidt af, hvilken baggrundsparameter man ser på. De mest afgørende forskelle kan dog genfindes i forhold til ledelsesniveau. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 11

12 Figur 11: Andel ledere der i høj grad eller meget høj grad har behov for forskellige typer viden om ledelse Her viser der sig ikke at være væsentlige forskelle på øvre og nedre niveau, hvilket fremgår af tabel 11. Dog er der generelle tendenser at spore for lederne uanset ledelsesniveau. Det overvejende flertal føler, de har behov for mere viden om strategisk ledelse. Der er flest ledere på nederste niveau, der føler, de har behov for mere viden om administrativ ledelse og personaleledelse. Der er en vis forskel på svarene fra de to køn, idet mændene (17%) i noget mindre grad end kvinderne (25%) ønsker sig mere viden om strategisk ledelse. Endelig skal det nævnes, at alder også har en betydning. De yngste ledere har et generelt højere ønske end de ældre om at få mere viden, men det gælder i særlig grad vedrørende administrativ ledelse. Kravene til lederen og afhjælpningen heraf handler dog også om, hvilket ansvar og hvilke muligheder den enkelte leder oplever i forhold til arbejdet i hverdagen. Dette aspekt er tidligere blevet belyst vedrørende tidsforbrug, men vi vil her fokusere lidt yderligere på både de krav man oplever i hverdagen, og den støtte man oplever fra ens nærmeste leder. I forhold til kravene handler det om, hvorvidt man oplever at have et veldefineret ansvarsområde, om man synes at de krav der stilles til en er meningsfulde samt, hvorvidt man mener, at man har for meget at lave på arbejdet. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 12

13 Figur 12: Ledernes oplevelse af deres arbejdsmæssige situation Ser man på oplevelsen af at være leder i form af viden om, hvad der er ens ansvarsområde, om man oplever, at kravene til en som leder er meningsfulde, kan man se, at lederne generelt er tilfredse med disse forhold. Dog oplever over to tredjedele, at de ofte eller meget ofte har for meget at lave på arbejdet. Se figur 12. Der er sammenhæng mellem ledelsesniveau og viden om ens ansvarsområde som leder. Ledere på øverste niveau er sjældnere i tvivl om deres arbejdsområde end mellemste og især nederste ledelsesniveau. Ligeledes mener lederne på øverste og mellemste niveau oftere end lederne på nederste, at de oplever kravene til dem som ledere som værende meningsfulde, og at have de nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet. Køn spiller ikke en signifikant rolle. Dog gælder det, at de ældre ledere er i højere grad føler, at de har kompetencerne til at udføre arbejdet. Et andet vigtigt aspekt er, hvorvidt man oplever, at ens nærmeste leder støtter op om lederuddannelse, har fokus på den individuelle lederudvikling og fokus på at virke som leder for lederen. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 13

14 Figur 13: Oplevelse af omfang af fagspecifik lederuddannelse samt nærmeste leders rolle i forhold hertil Her viser data fremstillet i figur 13, at 50% af lederne ikke oplever, at deres leder følger op på lederuddannelsesaktiviteterne, og kun omkring 19% oplever det i høj eller meget høj grad. På samme vis oplever mange, at lederen ikke har fokus på den individuelle lederudvikling, og ca 40% oplever heller ikke, at der er tilstrækkelig fokus på ledelse af dem som ledere fra deres egen leders side. Overordnet kan man konstatere, at mange kun i lille grad, eller slet ikke, oplever, at lederen har fokus på eller følger op på aspekterne omkring lederudvikling, der er nævnt ovenfor. Som det fremgår af figur 13 er der 37% der oplever at få tilstrækkeligt med efter/videreuddannelse på fagspecifikke områder i forhold til at kunne håndtere deres ledelsesopgave, mens hver fjerde ikke er tilfredse med graden af fagspecifik efter- og videreuddannelse. Der er ikke signifikant forskel på hverken ledelsesniveaue eller køn i ledernes svarafgivelse. Fastholdelse af lederen De krav, ledere oplever i deres job, kan have netop den rigtige størrelse, eller de kan være for store eller for små. Ikke at opleve, at ens kompetencer bruges godt nok - at der ikke stilles store nok krav - kan virke lige så belastende som at føle, at kravene er for store. Adspurgt om man som leder overvejer at søge nyt lederjob, fordi kravene er for store, angiver 3%, at det gør de i høj grad, mens 12% overvejer det i nogen grad. Omvendt er der nogle der overvejer at flytte væk, fordi kravene er for små. Det gælder i høj grad for 7% og i nogen grad for 28%. Der er altså langt flere, der overvejer at flytte grundet for små krav, end grundet for store krav. Her er der ikke forskel på køn. Det skal også nævnes, at der er ledere der både ønsker at skifte job grundet for mange og for få krav. Man må her Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 14

15 formode, at man kan opleve visse dele af sit arbejde for kravfyldt og andre dele for lidt kravfyldt, uden at dette egentlig strider mod hinanden. Spurgt mere specifikt overvejer 16% at flytte sektor grundet et for stort tidsforbrug på administration, 4% ønsker at prøve kræfter med en ny sektor, mens 9% har andre grunde end de i spørgeskemaet anførte valgmuligheder. Det må anses for et plus, at der er en vis lyst til at prøve at skifte job, så længe der dog ikke er for stor udskiftning blandt lederne. Hvor stor en gennemsivning, der er acceptabel, vil variere fra branche til branche. Men er gennemsivningen for stor grundet negative forhold, som lederen ønsker at flytte sig fra, altså et aktivt fravalg, har gennemsivningen en anderledes negativ karakter, end hvis lederen positivt vælger noget andet til. Det virker som meget, at 15% overvejer at finde nyt arbejde grundet et for stort tidsforbrug på administrationen. Der er ikke forskel på køn her. Lederuddannelse og lederudvikling De følgende spørgsmål handler alle om ledernes angivelse af mulighed og behov for efteruddannelse, og disse tal er fremstillet i tabel 1. Det gælder at 55% af lederne angiver at holde en udviklingssamtale med deres leder/chef. Ledelsesniveauet har betydning for, om der afholdes en udviklingssamtale,og om lederne har en kompetenceudviklingsplan. Jo højere ledelsesniveau, des flere ledere oplever, at der afholdes en udviklingssamtale,og at de har en kompetenceudviklingsplan. Der er ikke forskel på svarene afhængig af køn. Ledelsesniveauet har ingen betydning for, om ens nærmeste leder har samme grunduddannelse som en selv. Der er også en lille tendens til,at lederne på de øvre niveauer i højere grad har en udviklingsplan (det gælder 22%) end lederne på de nedre niveauer, idet kun 10% af dem har en udviklingsplan. Tabel 1: Ledervilkår fordelt på ledelsesniveau Nedre niveau Mellemste niveau Øvre niveau Gennemfører årlig udviklingssamtale Har formel kompetenceudviklingsplan 44% 58% 60% 10% 19% 22% Har resultatkontrakt 7% 9% 10% Har ret til lederuddannelse 19% 30% 30% Har pligt til lederuddannelse 19% 24% 23% Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der meget små forskelle at spore på, hvilke rettigheder og pligter lederne på mellemste og øvre niveau oplever at have. Lederne på nederste niveau oplever i noget mindre grad, at de har ret og pligt til lederuddannelse. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 15

16 Retten og pligten til lederuddannelse kan handle om flere typer. I denne undersøgelse spørges der mere konkret ind til: Diplomuddannelse Masteruddannelse HD i organisation og ledelse Intern lederuddannelse Andre lederuddannelser/ lederudviklingsaktiviteter. Vi er gået i dybden med svarene på disse spørgsmål lidt senere i rapporten, men har i denne forbindelse opgjort, hvilke af de nævnte uddannelser, lederne har ret eller pligt til. Figur 14: Hvilke uddannelser har lederne ret til? Figur 14 ovenfor viser, hvilke af de forskellige lederuddannelser de forskellige lederniveauer angiver at have ret til at tage. Det der i særlig grad peges på hos lederne, er ret til diplomuddannelse. Dernæst kommer ret til intern lederuddannelse eller andre lederuddannelser. I forhold til pligten til at tage en uddannelse er der ikke signifikante forskelle i forhold til ledelsesniveau. Adspurgt hvor mange dage de som ledere forventer at bruge på lederudvikling det kommende år, og hvor mange de har brugt det foregående, se tabel 2, angiver lederne på mellemste og øvre niveau at have ret til lederuddannelse i højere grad end lederne på nederste ledelsesniveau, og de har brugt og forventer at bruge lidt flere dage end lederne på nederste niveau. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 16

17 Tabel 2: Dage brugt på lederudvikling i det forgangne år, og forventninger til det kommende Dage brugt på lederudvikling det sidste år (Gennemsnit) Dage der forventes brugt på lederudvikling det kommende år (Gennemsnit) Øvre niveau 12 dage 14 dage Mellemste niveau 10 dage 12 dage Nedre niveau 9 dage 11 dage Mand 9 dage 11 dage Kvinde 13 dage 14 dage Det fremgår også af tabel 2, at mændene i mindre grad end kvinderne regner med at bruge tid på lederudvikling, og også angiver at have brugt mindre tid end kvinderne det forgangne år. I undersøgelsen er der spurgt til, om lederne får vikardækning, hvis de er fraværende pga. en længerevarende lederuddannelse. Kun 2% angiver,at der er fuld vikardækning under uddannelsen, 7% angiver,at der er delvis vikardækning, mens hele 91% siger nej til,at der er vikardækning. Diplom, master og HD uddannelsen Spørgsmålet om lederuddannelserne er blevet yderligere uddybet i en række spørgsmål vedrørende lederuddannelse og lederudviklingsaktiviteter. Hvor der i det foregående afsnit blev spurgt til, hvilken ret og pligt man har til lederuddannelse og lederudvikling, spørges der i dette afsnit mere konkret til, hvilke former for uddannelse man har gennemløbet, og hvordan dette tidsmæssigt og økonomisk er blevet finansieret. Alt i alt gælder det, at 9% af lederne ikke har taget uddannelse på noget niveau,hverken i form af diplomuddannelse, master, HD eller i form af andre uddannelseskurser af længere eller kortere varighed. Kun 15% af de adspurgte havde en lederuddannelse før de blev ledere. Der er ikke signifikant forskel på hverken køn eller ledelsesniveau i svarene. Adspurgt om forskellige typer lederudviklingskurser er det i særlig grad diplomuddannelsen i ledelse, som lederne enten har taget eller er i gang med. Dette fremgår af figur 15 nedenfor. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 17

18 Figur 15: Hvilke uddannelser har lederne taget eller er i gang med? Det er derfor denne type lederudviklingskursus, som vi vil gå i dybden med i den videre analyse. 92% af de adspurgte har fået betalt diplomuddannelsen af deres arbejdsplads, mens 3% har delt udgiften med deres arbejdsplads,og 5% har finansieret uddannelsen selv. 32% har brugt mere end 15 timer om ugen af deres fritid på at tage uddannelsen. 57% har brugt 5-15 timer om ugen af deres fritid, 10% har brugt under 5 timer, mens 1% ikke har brugt noget af deres fritid. Lederne får således betalt uddannelsen gennemgående, men bruger en stor del af deres fritid på uddannelsen. Der er ikke forskel på ledelsesniveau i svarene vedrørende diplomuddannelsen. Flere kvinder end ænd har angivet at have taget eller at være i gang med denne, og flere kvinder end mænd har oplevet, at diplomuddannelsen har bidraget positivt til deres virke som leder, ligesom lidt flere kvinder end mænd mener, at diplomuddannelsen har ændret deres måde at agere på som leder. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 18

19 Figur 16: Diplomuddannelsens betydning for virket som leder Det gennemgående svar er, at diplomuddannelsen har haft stor betydning for både adfærden som leder, det at virke som leder, og at uddannelsen har forholdt sig til de konkrete udfordringer man står med i hverdagen som leder. Se figur 16. Størst usikkerhed er der omkring uddannelsens betydning for lederadfærden. Fremfor HD og master angiver lederne i stedet at have taget andre former for længerevarende lederuddannelser. Se figur 17. Figur 17: Andel ledere, der har taget andre former for lederuddannelse end diplom, master eller HD For lederuddannelser af ti eller flere dages varighed gælder det, at de i særlig grad har haft betydning for virket som leder, samt at de har relateret sig til konkrete udfordringer i Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 19

20 hverdagen. Det er dog kun omkring hver anden der oplever, at denne form for kurser har haft betydning for lederadfærden, hvilket fremgår af figur 18. Figur 18: Lederuddannelsens betydning for virket som leder På den måde er tilfredsheden med diplomuddannelsen altså en smule større og udbyttet vurderes som værende lidt højere, end for lederuddanelserne af mere end 10 dages varighed. Anvendelsen af fritid på uddannelsen, har også været mindre end det er tilfældet for diplomuddannelsen. 17% har brugt mere end 15 timer pr. uge, 29% har brugt 5-15 timer, 25% har brugt mindre end 5 timer når man havde et fag, mens 30% ikke har brugt fritid på lederuddannelsen med mere end 10 kursusdage (intern/ekstern). Endelig har en stor del af lederne (ca. 75%) deltaget på andre former for lederudviklingskurser. Her gælder det, at 44% har taget kurser på to dage eller mindre 21% har taget kurser på 3-4 dages varighed 29% har taget kurser af fem dage eller mere. Sidstenævnte gælder i lidt højere grad ledere på nedre niveau end ledere på øvre niveau. Dertil kommer, at mange af lederne har taget specifikke kurser med fokus på håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. 31% af alle lederne har taget kurser af 2 dages varighed eller mindre indenfor dette emne 14% har taget kurser af 3-4 dage 5% har taget kurser af 5 dages varighed eller mere. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 20

21 Figur 19: Andre former for lederuddannelser/ lederuddannelsesaktiviteter Andre former for lederuddannelse dækker også over forhold såsom ledernetværk osv. Se figur 19. Det lederne i særlig grad deltager i er ledernetværk. Det gælder, at 38% af lederne ikke deltager i et netværk hverken internt eller eksternt. 44% deltager i en eller anden form for netværk, og 18% deltager både i et eksternt og et internt netværk. Der er færre på nederste ledelsesniveau, der ikke deltager i et netværk. Dog er der ikke signifikant forskel på ledelsesniveau. Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 21

22 Krav til lederuddannelsen Lederne er blevet spurgt, hvor vigtige de mener forskellige forhold er for deres lederuddannelse. I alt 18 forhold har det været muligt at sætte kryds ved, og lederne har for hvert emne skulle afgøre, hvor vigtige de mener det er. Se figur 20. Figur 20: I hvor høj grad mener lederne at de anførte kompetenceområder skal indgå i deres lederuddannelse Der viser sig her en tydelig tendens til at mene, at effektiviseringsprocesser og økonomistyring er mindre vigtige, mens psykisk arbejdsmiljø og teamledelse omvendt anses for meget vigtigt. Prioriteringen af forholdene peger i meget høj grad på, at netop det at være leder for et personale betyder meget for lederne. Det er personaleudvikling, personaleledelse, der er det vigtige, fremfor dokumentation, redskaber og effektiviseringsprocesser. Det kan selvfølgelig være tilfældet, at de ting man ikke Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 22

23 prioriterer, er de ting man allerede synes man kan. Tendensen i valgene hænger dog meget godt sammen med det øgede fokus der er på det, man kunne kalde de blødere ledelseselementer, som fylder tiltagende meget i ledernes arbejde. Lederevaluering Lederevalueringer indføres stadig flere steder som en fast rutine. Der er derfor i spørgeskemaet spurgt til ledernes egne erfaringer og ønsker i forhold hertil. Overordnet gælder at 71% gerne ser, at der gennemføres systematiske lederevalueringer 29% ønsker det ikke. Der er ikke forskel i svarene afhængig af køn, alder eller ledelsesniveau. Der er flere af de ældre ledere, der har oplevet at blive lederevalueret, men denne forskel er ikke signifikant. Samlet har 37% af lederne erfaringer med lederevalueringer. Indstillingen til lederevalueringen hænger tæt sammen med ens tidligere erfaringer. Af de ledere i materialet, der har tidligere erfaringer med lederevalueringer, er 92% af dem, der har prøvet at blive lederevalueret, også positivt indstillet overfor fremtidige lederevalueringer, mens det gælder for 9% af dem, der ikke har prøvet det. De 197 ledere (svarende til 37%) der tidligere har prøvet at blive lederevalueret, er blevet stillet en lang række spørgsmål om deres erfaringer. Det viser sig her, at langt størstedelen ser positivt på lederevalueringen, der er gennemført med dem tidligere, og at der er en overvejende tendens til ikke at se det som et kontrolredskab eller have haft negative erfaringer. Se figur 21. Figur 21: Ledernes erfaring med lederevaluering Lederpejling 2008 Danmarks Lærerforening 23

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Rapporten kan downloades på www.ftf.dk/lederpejling FTF-Hovedorganisation

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Danske Fysioterapeuters lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Ergoterapeutforeningens lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet) Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Dansk Bioanalytikeres lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Finansforbundets lederuddannelser, deres erfaringer med

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hvad gør lederjobbet attraktivt?

Hvad gør lederjobbet attraktivt? Oktober 2004 LederPejling 4 Hvad gør lederjobbet attraktivt? Analyse af særkørsel for Ergoterapeutforeningen Anne-Mette Hjalager Advance/1 Forskerparken Gustav Wiedsvej 10 8000 Aarhus C 86 20 20 00 anne-mette.hjalager@advance1.dk

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne Notat Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne FTF har stået for selve undersøgelsesdesignet bag denne undersøgelse af Danske Fysioterapeuters leder-medlemmer.

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

LederPejling 5. Lederne og deres netværk. Analyse for Ergoterapeutforeningen

LederPejling 5. Lederne og deres netværk. Analyse for Ergoterapeutforeningen LederPejling 5 Lederne og deres netværk Analyse for Ergoterapeutforeningen Anne-Mette Hjalager Advance/1 Forskerparken Gustav Wiedsvej 10 8000 Aarhus C 86 20 20 00 anne-mette.hjalager@advance1.dk www.advance1.dk

Læs mere

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder

Læs mere