SOLRØD KOMMUNE. Årsberetning Bilagshæfte

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Årsberetning Bilagshæfte

2 Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Økonomiafdelingens postkasse: Oekonomi@solrod.dk

3 Generelle bemærkninger Forskrifterne for kommunernes regnskabsaflæggelse er indeholdt i lov om Kommunernes Styrelse 46 og 57 samt i Budget- og regnskabssystem for kommuner, der indeholder de af Økonomi- og Indenrigsministeriets fastsatte regler for budget- og regnskabsaflæggelse. Regnskabet for består af 3 hæfter: Årsberetning med Direktionens beretning, beretninger for de enkelte politikområder og regnskabsopgørelse efter det udgiftsbaserede regnskab. Bilag til årsberetning er opdelt i bemærkninger til regnskabsresultatet, oversigter og bilag: Talhæfte til årsberetning Byrådet vedtog i oktober 2012 budget. Budgettet er dynamisk, og budgettet bliver løbende korrigeret i takt med, at forudsætningerne ændrer sig. 3 gange om året pr. 31. marts, pr. 30. juni og pr. 30. september revideres budgettet pga. ændringer i budgettets forudsætninger, ligesom der løbende bliver forelagt sager med bevillingsmæssige konsekvenser på Byrådets møder. I Bilag til Årsberetning er der under de enkelte politikområder optrykt en oversigt over tillægsbevillinger med finansiering af kassebeholdningen. I tabellen nedenfor er vist det samlede resultat med den opstilling, der anvendes ved budgetbehandlingen. Alle tal er angivet netto dvs. udgifter fratrukket indtægter. Økonomisk råderum (mio. kr.) Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget Overført til (2-1) 5 (3-1) Indtægter Skatter , , ,0 0,2 0,2 Tilskud og udligning -3,4-5,0-4,7-1,6-1,3 Kvalitetsfond (tilskud til anlægsprojekter) -7,5-7,5-7,5 0,0 0,0 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) -45,7-47,4-45,7-1,7 0,0 Kommunale bidrag til regionerne 2,6 2,6 2,6 0,0 0,0 Indtægter i alt , , ,3-3,1-1,0 Udgifter Serviceudgifter, serviceramme 801,3 829,8 831,0 28,5 29,7 18,3 Serviceudgifter, undtaget serviceramme 57,5 60,5 60,1 3,0 2,6 Overførselsudgifter 188,0 188,4 180,8 0,5-7,2 Renter 3,7 9,5 7,0 5,8 3,3 Udgifter i alt 1.050, , ,9 37,8 28,4 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -81,8-47,1-54,4 34,7 27,4 18,3 Afdrag på lån 75,5 14,4 76,7-61,1 1,2 Finansielt råderum (- = positivt råderum) -6,3-32,7 22,3-26,4 28,6 18,3 Skattefinansierede anlæg (udgifter) 61,9 57,9 96,2-3,9 34,3 32,5 Skattefinansierede anlæg (indtægter) -21,9-23,0-42,0-1,1-20,1-7,8 Brugerfinansieret område 1,9 3,9 2,6 2,0 0,7-0,2 Finansforskydninger 4,1 22,0 22,0 17,9 18,2 Lånoptagelse 0,0-0,0-0,0 0,0 0,0 Forbrug af kassebeholdningen 39,7 28,1 101,0-11,6 61,3 42,8 mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = + merudgift/mindreindtægt/merforbrug = - 3

4 Generelle bemærkninger Da Byrådet i oktober 2012 vedtog budgettet for var der budgetteret med et forbrug af kassebeholdningen på 28,1 mio. kr. Dette er i løbet af året ændret til et forbrug af kassebeholdningen på 101 mio. kr. Regnskabet for viser et forbrug af kassebeholdningen på 39,7 mio. kr. Der er således en mindre forbrug af kassebeholdningen på 61,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes følgende forskydninger: Område Netto forskydning Forklaring Skatter +0,2 mio. kr. Indtægter fra forskerskat. Generelle tilskud, udligning og momsudligning Serviceudgifter, serviceramme -1,3 mio. kr. Merudgift til tilbagebetaling af momsanlæg af udstykninger og modtagne tilskud til kommunemomsordningen. +29,7 mio. kr. På Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets område er der en mindreudgift på 12,6 mio. kr., heraf 3,9 mio. kr. til rest på budgetsikkerhedspuljen og 3,8 mio. kr. på løn- og barselspuljer. Der overføres 9,0 mio. kr. til På Beredskabskommissionen er der en mindreudgift på 0,1 mio. kr., der overføres til På Familie- og uddannelsesudvalgets område er der en mindreudgift på 15,1 mio. kr., hvoraf 7,0 mio. kr. overføres til På Social-, sundheds- og fritidsudvalgets område er der en mindreudgift på 2,0 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. overføres til Serviceudgifter udenfor serviceramme Overførselsudgifter Renter Afdrag på lån Skattefinansieret anlæg Brugerfinansieret område Finansforskydninger +2,6 mio. kr. Mindreudgiften er fordelt med en merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering på 0,9 mio. kr., en merindtægt fra refusioner på særlig dyre enkeltsager på de specialiserede børn- og voksenområde på 2,5 mio. kr. og en mindreudgift til ældreboliger på 0,9 mio. kr. -7,2 mio. kr. Merudgift på 7,2 mio. kr. Dette skyldes primært merudgifter til integration, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob og mindreudgifter til sygedagpenge og forsikrede ledige. +3,3 mio. kr. Mindreudgift til renter på langfristet gæld og merindtægt fra rentetilskrivning på lån til betaling af ejendomsskat, der først indbetales, når lånene indfries. Indtil da tilskrives renterne på lånet. +1,2 mio. kr. Mindreudgift vedr. langfristede lån primært på lån vedr. ældreboliger. +14,2 mio. kr. En mindreudgift på 34,3 mio. kr. og en mindreindtægt fra ejendomssalg/byggemodning og øvrige indtægter på 20,1 mio. kr. Ændringen på de enkelte anlægsprojekter er specificeret i Oversigt over anlægsprojekter side x-xx. +0,7 mio. kr. Primært en mindreudgift på drift vedr. affaldsområdet. +17,9 mio. kr. En mindreudgift, der skyldes forskydninger i kort- og langfristede tilgodehavender og kortfristet gæld bl.a. som følge af ændret konteringspraksis vedr. grundsalgsindtægter. 4

5 Generelle bemærkninger Skattefinansierede driftsudgifter Kommunens samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område udgør 1.046,8 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 1.078,8 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger, der samlet nedskriver budgettet til 1.071,9 mio. kr. Der er således et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 25,1 mio. kr. med følgende fordeling på politikområderne (årsager er forklaret under politikområderne): Skattefinansierede driftsudgifter (mio. kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) SERVICEUDGIFTER N 858,8 890,3 891,1 31,5 32,3 SERVICERAMME N 801,3 829,8 831,0 28,5 29,7 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget N 153,5 177,6 165,9 24,1 12,4 2. Plan, erhverv, kollektiv trafik U 9,3 10,1 9,3 0,8 0,1 I 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3. Borgerbetjening, administration og byråd U 117,6 138,8 129,3 21,1 11,7 I -2,5-4,2-2,1-1,7 0,4 4. Bygninger, veje og grønne områder U 28,8 30,2 29,5 1,4 0,7 I -3,2-1,2-4,3 2,0-1,1 5. Miljø og forsyning U 1,2 1,7 1,7 0,5 0,5 I -0,2-0,4-0,4-0,2-0,2 6. Beskæftigelse U 3,0 3,8 5,1 0,8 2,1 I -0,3-1,1-2,2-0,8-1,9 Beredskabskommissionen N 2,8 3,0 2,9 0,2 0,1 7. Beredskab U 2,9 3,0 2,9 0,1 0,1 I -0,1-0,1-0,1 0,0 0,0 Familie- og uddannelsesudvalget N 385,0 397,7 400,2 12,8 15,2 8. Dagtilbud U 129,2 127,9 132,7-1,3 3,4 I -37,4-37,2-36,4 0,2 1,0 9. Undervisning og fritidstilbud U 259,3 271,7 265,0 12,3 5,7 I -41,7-40,6-40,1 1,1 1,6 10. Specialiserede tilbud til børn U 64,7 65,9 69,0 1,2 4,4 og unge I -0,2-1,3-1,4-1,1-1,2 11. Sundhedsfremme og forebyggelse U 11,4 11,4 11,3 0,0-0,1 for børn og unge I -0,3 0,0 0,0 0,3 0,3 Social-, sundheds- og fritidsudvalget N 260,1 251,5 262,0-8,5 2,0 12. Forebyggelse, sundhed og U 11,9 12,7 11,6 0,8-0,3 genoptræning I -0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 13. Sociale ydelser og pension U 4,2 3,5 3,7-0,7-0,5 I -1,1-0,6-0,6 0,6 0,6 14. Specialiserede tilbud til voksne U 81,4 70,8 83,2-10,6 1,8 og ældre I -1,5-2,3-3,2-0,8-1,7 15. Ældre og handicappede U 156,0 158,7 155,4 2,7-0,6 I -18,8-19,3-17,2-0,5 1,6 16. Kultur og fritid U 32,6 32,6 33,6 0,0 1,0 5

6 Generelle bemærkninger Skattefinansierede driftsudgifter (mio. kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) I -4,5-4,6-4,6-0,1-0,1 UNDTAGET SERVICERAMMEN N 57,5 60,5 60,1 3,0 2,6 Familie- og uddannelsesudvalget N -3,7-1,4-1,4 2,4 2,4 10. Specialiserede tilbud til børn U 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 og unge I -3,7-1,4-1,4 2,4 2,4 Social-, sundheds- og fritidsudvalget N 61,2 61,8 61,4 0,6 0,2 12. Forebyggelse, sundhed og U 70,0 69,5 69,1-0,5-0,9 genoptræning I 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14. Specialiserede tilbud til voksne U 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 og ældre I -2,1-1,9-1,9 0,2 0,2 15. Ældre og handicappede U 4,1 4,6 4,5 0,5 0,4 I -10,7-10,4-10,2 0,3 0,4 OVERFØRSELSUDGIFTER 188,0 188,4 180,8 0,5-7,2 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget N 127,8 124,0 122,9-3,8-4,9 6. Beskæftigelse U 198,4 190,2 188,8-8,2-9,6 I -70,6-66,2-65,9 4,4 4,7 Familie- og uddannelsesudvalget N 3,4 5,8 4,3 2,4 0,9 10. Specialiserede tilbud til børn U 6,8 11,0 8,1 4,2 1,3 og unge I -3,4-5,2-3,8-1,9-0,4 Social-, sundheds- og fritidsudvalget N 56,7 58,7 53,6 1,9-3,1 13. Sociale ydelser og pension U 71,0 71,3 67,0 0,3-4,1 I -14,3-12,6-13,4 1,7 0,9 SKATTEFINANSIERET DRIFT I ALT N 1.046, , ,9 32,0 25,1 merudgift/mindreindtægt/merforbrug = - mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = + U = Udgifter I = Indtægter N= Nettoudgift Status på servicerammen Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter og nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder. Servicerammen beregnes ved at trække refusion af særlig dyre enkeltsager fra serviceudgifterne sammen med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering og ældreboliger og er udtryk for, hvor store de samlede serviceudgifter må være i med en overholdelse af den aftalte ramme for alle landets kommuner. Kommunernes udgifter til service er i omfattet af en regnskabssanktion. Regeringen og KL var med økonomiaftalen enige om, at en eventuel sanktion i skal udmåles i forhold til det aftalte niveau for. Regnskabssanktionen indeholder en individuel sanktion på 60% og en kollektiv sanktion på 40%. Opgørelsen af den enkelte kommunes andel af en eventuel regnskabssanktion tager derfor afsæt i to forhold: For det første om kommunerne samlet set overholder/overskrider sanktionsmålepunktet, og for det andet om kommunen skal bidrage til den individuelle sanktion og i givet fald med hvor stor en andel. Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør endeligt ved regnskabets afslutning, dels hvorvidt kommunerne under ét sanktioneres, og dels hvorvidt den enkelte kommune skal bidrage til en eventuel individuel sanktion. Til den aftalte serviceramme tillægges konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet siden aftaleindgåelsen. Hertil følger det af budgetloven, at sanktionsmålepunktet skal korrigeres i henhold til ændrede pris- og løn- 6

7 Generelle bemærkninger forudsætninger i selve sanktionsåret. KL har i september udmeldt sigtepunkt for individuel regnskabssanktion. Der er følgende overholdelse af servicerammen i : Opgørelse af serviceramme Mio. kr. Serviceramme - oprindeligt budget 829,8 Forventet korrektion for lov- og cirkulæreprogram -1,1 Forventet korrektion som følge af ændret pris- og lønforudsætning i -6,5 Sigtepunkt for individuel regnskabssanktion på service 822,3 Regnskab 801,3 Mindreforbrug i forhold til individuel regnskabssanktion 20,9 Skattefinansierede anlægsudgifter Der var budgetteret med en udgift til anlæg på 57,9 mio. kr., der i årets løb er forøget til 96,2 mio. kr. bl.a. som følge af overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb fra 2012 til. I regnskabet er der en udgift på 61,9 mio. kr., dvs. en merudgift på 34,3 mio. kr., heraf overføres 31,9 mio.kr. til Der var budgetteret med en indtægt fra ejendomssalg/grundsalg mv. på 23 mio. kr., der i løbet af året er forøget til 42 mio. kr. bl.a. som følge af overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb fra 2012 til. I regnskabet en indtægt på 21,9 mio. kr., dvs. en mindreindtægt på 20,1 mio.kr., hvoraf 7,2 mio. kr. overføres til De enkelte anlægsprojekter fremgår af nedenstående oversigt: Oversigt over anlægsprojekter i (i kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) Overført til 2014 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget N Kvalitetsfondsanlæg N P-pladser og flisearealer, Munkekærskolen U Andre anlæg N Digital selvbetjeningsplatform U Delvis ny telefoniplatform U Salg af Jersie skolebygningen U Central bygningsvedligeholdelse, budgetkonto U Energiinvesteringer, budgetkonto U Rådhuset, forbedring af indeklima U Optimering af lokaleanvendelsen U Salg af restareal skolelodden i Jersie I Salg af areal af Solrød bibliotek U Salg af areal af Solrød bibliotek I Energibesparelse - Reeez projektet U

8 Generelle bemærkninger Oversigt over anlægsprojekter i (i kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) ADK på Aktivitetscentret og Solrød Skole U Overført til 2014 Udbud og salg af Karlstrup Skole U Udbud og salg af Karlstrup skole I Stationspladsen i Solrød Center U Omflytning af administrative funktioner U Beskæftigelsescenter U Omklædningsfaciliteter Rådhuset U Energiinvesteringer 2012 I Salg af Hovedgaden 56, Havdrup U Salg af Hovedgaden 56, Havdrup I Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen I Central bygningsvedligeholdelse, øvrige U bygninger Energiinvesteringer U Salg af Den Lille Gade 15 og 20 U Salg af stiareal ved Lerbæksvej () I Pulje til trafikregulering og hastighedsdæmpning U Støjvoldsprojekt U Støjvoldsprojekt I Ny vejbelysning på private fællesveje U Ny vejbelysning på private fællesveje I Hedebostien, Regional sti U Renovering af veje 2012 U Trafikregulering og hastighedsdæmpning U Færdiggørelse af Niels Juels Allé U Renovering af p-pladser, SIC og Jersie U Hallen Nye parkeringspladser nord for Rådhuset U Cykelsti Trylleskoven til Munkekærskolen U Cykelsti Trylleskoven til Munkekærskolen I Naurbjerg stiforløb U Hovedsti i Admiralparken U Vandindvinding, it-system U Udvikling af materiel til opsamling af tang U Intelligent styring af overfladevand U Intelligent styring af overfladevand I Klimatilpasningsprojektet "Kilen" U Pulje til grønne projekter 2011 U Pulje til grønne projekter U Pulje til grønne projekter U

9 Generelle bemærkninger Oversigt over anlægsprojekter i (i kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) Overført til 2014 Udstykninger N Trylleskov Strand - Salg 1. etape I Trylleskov Strand - Tekniske forundersøgelser U Trylleskov Strand - projektering overordnet U Trylleskov Strand - Støjvolde U Trylleskov Strand - Støjvolde I Trylleskov Strand - kommunalt udlæg U tilslutningsbidrag Trylleskov Strand - kommunalt udlæg I tilslutningsbidrag Trylleskov Strand - Projektledelse, økonomimedarbejder U Trylleskov Strand - Planlægning og program U Trylleskov Strand - Udbud, salg markedsføring U Trylleskov Strand - Byggemodning etape U , 1A+B+C Trylleskov Strand - Friarealer - grønne U områder Trylleskov Strand - Byggemodning færdiggørelse U Trylleskov Strand - Etablering af fjernvarme U i området Trylleskov strand - Vejanlæg etape 1 U Trylleskov strand - Vejanlæg etape 2 U Trylleskov Strand - Byggemodning etape U Trylleskov Strand - Byggemodning etape U Trylleskov Strand - Vejanlæg etape 3 U Trylleskov Strand - Byggemodning etape 4 Trylleskov Strand - salg af boliger i etape 1 Trylleskov Strand - salg af boliger i etape 1 Trylleskov Strand - salg af boliger Ø2 (etape 4) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø4 (etape 4) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø4 (etape 4) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø12 (etape 3) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø12 (etape 3) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø13 (etape 3) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø14 (etape 3) U U I U U I U I U U

10 Generelle bemærkninger Oversigt over anlægsprojekter i (i kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) Overført til 2014 Trylleskov Strand - salg af boliger Ø24 U (etape 3) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø24 I (etape 3) Trylleskov Strand - salg af boliger Ø25 U (etape 3) Havdrup Vest -salg af grunde U Havdrup Vest -salg af grunde I Havdrup Vest - Byggemodning etape 1 U Havdrup Vest - kommunalt udlæg tilslutningsbidrag U Havdrup Vest - kommunalt udlæg tilslutningsbidrag I Havdrup Vest - udbud, salg og markedsføring U Havdrup Vest - Vejanlæg etape 1 U Solrød Center - Diverse vejanlæg U Havdrup Center, salg af sokkelgrund I Beredskabskommissionen N Andre anlæg N Reparation og udskiftning af brandhaner U SINE Radio U Familie- og uddannelsesudvalget N Kvalitetsfondsanlæg N Tryllehytten, skur/opholdsrum U Helhedsplan, daginstitutionsområdet U Helhedsplan for daginstitutionsområdet U Ombygning af Bissebo Børnehave U Helhedsplan dagtilbud U Havdrup skole, bygning M U Havdrup skole, tagetage på bygning P U Helhedsplan Havdrup Skole ved gl. Juniorklub U Skoleudbygningsplan Uglegårdsskolen U Central bygningsvedligeholdelse 2012, U skoler Skoleudbygningsplan Uglegårdsskolen U Central bygningsvedligeholdelse U Parkerings- og afsætningsarealer U Uglegårdsskolens 2. indskolingsafsnit U Central bygningsvedligeholdelse 2012, SFO U

11 Generelle bemærkninger Oversigt over anlægsprojekter i (i kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) Overført til 2014 Andre anlæg N Flytning af 10. klasse til Vestfløjen på Solrød gl. skole U Social-, sundheds- og fritidsudvalget N Kvalitetsfondsanlæg N Udvidelse af kapacitet til idræt i Havdrup U Udvidelse af kapacitet til idræt i Havdrup I Central bygningsvedligeholdelse 2011, U SIC Central bygningsvedligeholdelse 2011, I SIC Central bygningsvedligeholdelse 2012, U Idræt Central bygningsvedligeholdelse, U Idræt Samling af hjemmeplejen U SIC, forenings- og mødelokaler U Christians Have, servicearealtilskud I Fasanvej 16, værestedslignende tilbud for sindslidende U Andre anlæg N ADK 1.sal Solrød Bibliotek U Etablering af genoptræning U Idrætsanlægsfond U Idrætsanlægsfond 2010 U Idrætsanlægsfond 2011 U Idrætsanlægsfond U SKATTEFINANSIERET DRIFT I ALT N merudgift/mindreindtægt/merforbrug = - mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = + U = Udgifter I = Indtægter N= Nettoudgift Byrådet har den 31. marts 2014 godkendt overførslen til Status på anlæg på kvalitetsfondsområderne Til at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter målrettet børn og unge er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i. Tilskudsrammen i er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det samlede skønnede indbyggertal pr. 1. januar. Solrød Kommunes tilskud i er på kr. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre de uforbrugte midler til de følgende år. 11

12 Generelle bemærkninger Anlægsudgifterne på kvalitetsfondsområderne kan opgøres til følgende i regnskab : Anlægsforbrug i på kvalitetsfondsområderne (i kr.) Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget Folkeskole Idrætsfaciliteter primært målrettet børn og unge Daginstitutioner inkl. SFO Ældre I alt Minimumsforbrug som forudsætning for tilskud fra kvalitetsfonden Der er således brugt 15,1 mio. kr. mere end minimumsforbruget på kvalitetsfondsområderne. Brugerfinansieret område Det brugerfinansierede område har på driften givet en samlet nettoindtægt på 0,7 mio. kr. fra affaldsområdet mod en budgetteret nettoudgift på 0,2 mio. kr. Det vil sige, at regnskabet gav en merindtægt på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På anlæg er der en udgift på 4,2 mio. kr. og en indtægt på 1,6 mio. kr. til etableringsudgifter vedr. biogasanlæg mod budgetteret en udgift på 5,5 mio. kr. og en indtægt på 3,1 mio. kr. Der er således en mindreudgift og en mindreindtægt på netto 0,2 mio. kr., der overføres til 2014 Brugerfinansieret område (mio. kr.) U/I/N Regnskab Opr. Budget Korr. budget Forskel i ft. opr. budget Restbudget (2-1) 5 (3-1) Overført til 2014 DRIFTSUDGIFTER N -0,7 1,6 0,2 2,3 0,9 0,0 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget N -0,7 1,6 0,2 2,3 0,9 0,0 5. Miljø og forsyning U 19,9 21,5 20,5 1,6 0,6 I -20,6-19,9-20,3 0,7 0,3 ANLÆGSUDGIFTER 2,6 2,3 2,4-0,3-0,2-0,2 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget N 2,6 2,3 2,4-0,3-0,2-0,2 5. Miljø og forsyning U 4,2 2,3 5,5-1,9 1,2 1,2 I -1,6 0,0-3,1 1,6-1,5-1,5 BRUGERFINANSIERET OMRÅDE I ALT N 1,9 3,9 2,6 2,0 0,7-0,2 merudgift/mindreindtægt/merforbrug = - mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = + Overførsel af uforbrugte midler til det følgende år Der er overførselsadgang fra et budgetår til det næste af eventuel overskud/underskud af institutionens/rådhusets budgetramme. Lønsummen indgår som en del af ØD-rammen. Der gives derved mulighed for overførsel fra løn til øvrig drift og omvendt indenfor det enkelte budgetår. Det betyder, at hvis der bliver ledige stillinger, da vil den frigjorte lønsum forblive som en del af institutionens midler. Der kan maksimalt overføres et overskud på 5 % af ØD-rammen. Hvis der ønskes yderligere overførsel af overskud skal det ske ved en særskilt byrådsbeslutning. Underskud overføres fuldt ud. Der udarbejdes en særlig redegørelse for afvikling af underskuddet, hvis underskuddet er på mere end 5 %. 12

13 Generelle bemærkninger Der er foretaget følgende overførsler af uforbrugte midler fra 2012 til og fra til 2014: (mio. kr.) Til Til 2014 DRIFT Økonomiudvalget ØD-midler Overførsel af midler udover ØD Overførsler godkendt i Byrådet inden årets udgang Overførsler med tidligere byrådsgodkendelse Social-, sundheds- og fritidsudvalget ØD-midler Overførsel af midler udover ØD Overførsler godkendt i Byrådet i inden årets udgang Overførsler med tidligere byrådsgodkendelse Familie- og uddannelsesudvalget ØD-midler Overførsel af midler udover ØD Overførsler godkendt i Byrådet inden årets udgang Overførsler med tidligere byrådsgodkendelse Beredskab ØD-midler 9,2 3,4 0,1 2,8 2,9 4,6 2,6 0,0 0,8 1,2 2,4 2,1 0,3-0,1-0,1 9,0 4,1 0,4 3,7 0,8 2,2 1,2 0,0 0,6 0,4 7,0 2,1 0,2 2,9 0,2 0,1 0,1 Drift i alt 16,1 18,3 ANLÆG 5,6 24,5 FINANSIERING 9,2 0,0 Overføres i alt 30,9 42,8 13

14 Generelle bemærkninger Generelle forudsætninger ved budgetlægningen Byrådets budgetvedtagelse blev foretaget dels ud fra en forventet udvikling i kommunens befolkningsstørrelse og -sammensætning og dels ud fra en forventet løn- og prisudvikling fra 2011 til Disse forudsætninger kan nu sammenstilles med den faktiske udvikling, som regnskabsresultatet er påvirket af. Befolkningsudvikling Udgangspunktet var befolkningsprognosen fra Prognosen forudsatte indbyggere pr. 1. januar (konstateret: ) og indbyggere pr. 1. januar 2014 (konstateret: ). Der var således 50 indbyggere flere end forventet pr. 1. januar og 246 indbyggere flere end forventet pr. 1. januar Befolkningsudviklingen fordelt på forskellige aldersgrupper ser således ud: Befolkningsudviklingen årige I alt årige årige årige årige og derover Fordeling - antal Forventet Faktisk Forskel Forventet Faktisk Forskel Fordeling - procent Forventet ,8 16,1 59,3 12,3 5,4 100 Faktisk ,8 16,1 59,4 12,3 5,4 100 Forventet ,5 15,8 58,9 12,8 6,0 100 Faktisk ,6 15,9 59,1 12,6 5,

15 Generelle bemærkninger Pris- og lønudviklingen I budgettet for er de enkelte budgetbeløb baseret på de forventede stigninger i pris- og lønniveauet fra 2012 til. Ved afslutningen af regnskabet for foreligger fra Kommunernes Landsforening et revideret skøn over stigningerne beregnet som en gennemsnitsstigning for hele landet. Ved budgetlægningen for KL s foreløbige beregning af den faktiske stigning Løn 1,5 0,5 Brændsel 1,4-0,2 Øvrige varer og anskaffelser 1,5 0,1 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,6 0,3 Øvrige tjenesteydelser 1,7 1,3 Tilskud til kollektiv trafik 1,9 0,6 Løn og priser ialt 1,6 0,9 Som samlet løn- og prisfremskrivning har skønnet fra KL altså overvurderet stigningerne. På alle områder har der i princippet været lagt for høje budgetter forudsat disse var retvisende i forvejen. Det ændrede skøn medførte at KL s skøn blev ændret i løbet af 2012, og det betød at lønbudgetterne blev reduceret i januar. Det skal bemærkes, at løn og prisudviklingen fra til er udtryk for den gennemsnitsstigning for landet som helhed, hvorfor der kan være afvigelser i forhold til den konkrete udvikling i Solrød kommune. Regnskabsresultat Ved bedømmelsen af kommunens regnskab skal man være opmærksom på, at dette ikke viser overskud eller underskud på samme måde som en privat virksomheds regnskab, bl.a. fordi kommunens virksomhed har til formål at forsyne borgerne med serviceydelser. Indtægterne behøver derfor ikke at være større end udgifterne. Efter de gældende bestemmelser skal budget og regnskab udarbejdes som et totalbudget og totalregnskab, hvor nettoudgiften til driftsvirksomheden, anlægsaktiviteterne og generelle tilskud og udligning finansieres af skatter, lånoptagelse og et eventuelt forbrug af likvide aktiver (kassebeholdningen). Vurderingen af kommunens regnskab bør ske ved at sammenholde budget og regnskab for at konstatere, om forudsætningerne for de givne bevillinger er opfyldt, og om der er opnået det, der forudsættes i budgetsituationen. 15

16 Generelle bemærkninger 16

17 Hovedoversigt til regnskab I kr. Regnskab Korr. Budget Afvigelse Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt C. RENTER ( ) D. FINANSFORSKYDNINGER Forskydning i likvide aktiver Øvrige finansforskydninger FINANSFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt BALANCE

18 Hovedoversigt til regnskab 18

19 Læsevejledning Kort om indholdsfortegnelsen: Generelle bemærkninger, giver et samlet overblik over regnskabet. Specielle bemærkninger, de enkelte udvalgs regnskabsbemærkninger. Hovedoversigt til regnskab, giver et samlet overblik over regnskabsårets aktiviteter samt finansieringen heraf. Regnskabsoversigten udgør kommunens officielle eksterne regnskab og har til formål at vise, hvorledes forbruget har været på de enkelte bevillingsområder i forhold til budgettet samt eventuelt senere meddelte tillægsbevillinger. Oversigten er opstillet efter totalregnskabsprincippet og indeholder derfor såvel driftsposter, opdelt i serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansierede områder, samt anlægs- og kapitalposter og svarer til budgettets bevillingsoversigt. Balancen viser de finansielle aktiver og passiver som kommunens likvide beholdninger, værdipapirer og forskellige tilgodehavender og kommunens gæld og forskellige andre skyldige beløb. Herudover viser balancen værdiansættelse af de fysiske aktiver, gæld vedr. finansielt leasede aktiver samt hensættelse til pensionsforpligtigelser. Den tværgående artsoversigt indeholder kommunens udgifter og indtægter opdelt på arter og viser dermed sammensætningen af ressourceforbruget, og kan bl.a. anvendes i en samlet ressourceopgørelse for hele den offentlige sektor. Personaleoversigt, der indeholder en samlet oversigt over regnskabsårets personaleforbrug i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på de enkelte funktioner. Ejendomsfortegnelse over kommunens faste ejendomme indeholdende den offentlige vurdering. Oversigt over kautions- og garantiforpligtelser, som kommunen har påtaget sig. Oversigt over eventualrettigheder, som indeholder en oversigt over ydelser, som i realiteten må betragtes som drifts- eller anlægstilskud, men hvor kommunen har sikkerhed i form af pantebrev eller lignende, og/eller hvor kommunen har ret til at få tilskuddet tilbagebetalt. Oversigten omfatter tillige indskud i Landsbyggefonden. Oversigt over eventualforpligtigelser, som er de forpligtigelser kommunen kan komme til at afholde udgifter til på et senere tidspunkt. Opgørelse over anlægsarbejder opdelt i afsluttede anlæg på over/under 2 mio. kr. og igangværende anlæg. Afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. er i takt med afslutningen af arbejdet blevet forelagt for Byrådet. Datoen for Byrådets behandling fremgår af opgørelsen. Samlet ØD-overførsel, der indeholder en oversigt over ØD-overførslen på de enkelte områder. Øvrige overførsler, der indeholder en oversigt over overførsler begrundet i tidligere byrådsbeslutninger samt øvrige overførsler. 19

20 Læsevejledning Kort om indholdet: Bogføringen og rapporteringen i økonomistyringen sker forhold til institutionerne og afdelingerne, kaldet profitcentre. Bagved disse, findes et skyggeregnskab der følger Indenrigs- og Økonomiministeriets krav, som gør det muligt at trække et tilsvarende regnskab. Jvf. f.eks. bilag til årsberetningens tabeller på politikområder der følger budget- og regnskabssystemets funktioner. For hvert politikområde vil der blive præsenteret følgende: 1. En forside der giver et kort overblik vedrørende politikområdet. Dvs. en tabel der viser regnskabstal fordelt på funktioner (der typisk beskriver bestemte opgaver). Totalen her vil kunne genfindes i totalerne i årsberetningen, under det tilsvarende politikområde. 2. En specifikation af de tillægsbevillinger der er godkendt politisk i løbet af året, i tabellen benævnt Tillægsbevillinger Totalen herfra vil kunne genfindes i tabellen under punkt Herefter vises regnskabet udspecificeret på de enkelte funktioner under politikområdet, og de dertil hørende regnskabsbemærkninger. Under funktionerne kan der være en underopdeling på profitcentre. Dybden af denne underopdeling afhænger af det enkelte politikområde. Dvs. der vil være forskel mellem politikområderne, for at synliggøre væsentlige informationer men samtidigt undgå en unødvendig dyb detaljeringsgrad. Kort ordforklaring: Politikområder er en samling af opgaver / udgifter der typisk henviser til en større samlet opgave. F.eks. politikområde 09, Undervisning og Fritidstilbud, der samler udgifter vedrørende skoler og ungdomsskole m.v. Udgiftstyper er serviceudgifter, overførselsudgifter, brugerfinansierede udgifter, anlægsudgifter samt finansiering. Opdelingen skyldes at Økonomi- og Indenrigsministeriet kræver denne opdeling, bl.a. som styringsværktøj. Det bemærkes, at serviceudgifter og anlægsudgifter de senere år har været omfattet af udgiftslofter og medfølgende sanktioner og følgelig har stor fokus i styringen. Funktioner er en samling af udgifter som f.eks. folkeskoler 3.01 ( ) eller SFO ( ) Funktionerne kan igen samles i niveauer, så f.eks. folkeskoler og SFO indgår under hovedfunktionen Herefter sker der en yderligere sammentælling til konto 03. Profitcentre er en slags afgrænsede administrative enheder, som f.eks. Teknik og Miljø eller Poppelbo, og består af et 10-cifret tal, f.eks. 205xxxxxxx. Der findes flere niveauer af profitcentre i kontoplanen. Profitcentre samles i knuder i flere niveauer (sammentællinger) og den øverste knude vil typisk være 205 Teknik og Miljø. Omkostningssteder, det sted hvor udgifterne afholdes, og kan sammenstilles med profitcentre, f.eks PSP-elementer, er også et sted hvor afgifter afholdes, men bruges til yderligere detaljering, og ligeledes også i forhold til områder med indtægter, f.eks. XG Hvordan bruges tallene: I årsberetningen fremgår tabeller på hvert politikområde der viser regnskabet for politikområdet som diagram. I bilaget til årsberetningen er der på tilsvarende vis være tabeller, disse er dog orienteret mod funktion 3. niveau, f.eks I talhæftet vil der være en regnskabsrapport, der viser sammenhængen fra politikområde til omkostningssted /psp-element. Altså en meget detaljeret rapport. Det bemærkes, at der som følge af afrundinger til hele kr. eller kr. kan forekomme mindre afvigelser i tabellerne typisk på kr. 20