Resultatrevision for år 2013

Relaterede dokumenter
Resultatrevision for år 2012

Resultatrevision 2015

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

Resultatrevision Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision. Jobcenter Skive

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Resultatrevision for år 2014

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2018

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision 2013

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2012

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevision 2017

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevision 2011

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Resultatrevision 2013

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2012

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

RESULTATREVISION 2013 HOLBÆK KOMMUNE

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Resultatrevision 2016

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision 2013

ResultatRevision 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision 2013

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision 2013

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

Resultatrevision 2013 Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultatrevision 2011

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision for år 2010

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Målopfølgning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Målopfølgning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

R E S U L T A T R E V I S I O N

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultatrevision Jobcenter Egedal

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013

mål for

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2012

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Resultatrevision 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Resultatrevision 2010

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Transkript:

Resultatrevision for år 2013 Jobcenter Frederikssund april 2014 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg

Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser resultaterne for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, fuldtidspersoner mv. Samtidig sammenlignes resultaterne i Jobcenter Frederikssund med indsatsen i jobcentre med tilnærmelsesvis sammenlignelige rammevilkår, kaldet klyngen. Jobcentre fra følgende kommuner indgår i klyngen: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Via sammenligningen anviser resultatrevisionen områder, hvor Jobcenter Frederikssund eventuelt bør sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver samtidig et billede af de potentielle besparelser, som Jobcenter Frederikssund kan opnå. Resultatrevisionen giver Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Vækstudvalget, Byrådet og øvrige interessenter mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund og kan samtidig danne et fælles afsæt for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015. Resultatrevisionen udarbejdes efter en fast skabelon. Tabellerne i resultatrevisionen er således defineret på forhånd, og er de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang om året, men på www.jobindsats.dk kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats. Opsamling Overordnet viser Resultatrevisionen gode resultater i 2013, med et samlet fald på 222 personer på offentlig forsørgelse i Frederikssund, og indfrielse af resultatkravene for de fire ministermål. Angående ministermål 1, om uddannelsesgraden for unge, har det ikke været muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at levere valide målinger på udviklingen. I Frederikssund har vi i stedet set på udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Der har i 2013 været et mindre fald, hvilket selvfølgeligt er positivt, men der er stadig godt 500 unge i Frederikssund, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, hvilket fortsat ses som en stor udfordring. Angående ministermål 2, at begrænse tilgangen til førtidspension, er der tildelt 21 nye førtidspensioner i 2013, hvilket er et fald på 54 % i forhold til 2012. Det er et større fald, end i de kommuner vi sammenlignes med. Denne tendens er en fortsættelse af den udvikling, der har stået på gennem de senere år, og som betyder, at andelen af befolkningen, der er på førtidspension i Frederikssund (4.9 %) - nu er ét helt procentpoint lavere, end i de kommuner vi sammenlignes med. Angående ministermål 3, at begrænse langtidsledigheden, er resultatkravet nået, men umiddelbart har udviklingen i Frederikssund ikke været så positiv, som i de kommuner vi sammenligner os med. I de sammenlignelige kommuner har der været et fald på 14 %, mens der er status quo i Frederikssund. Denne forskel i udviklingen hænger bl.a. sammen med praksis i matchningen af kontanthjælpsmodtagere. Kun jobklare kontanthjælpsmodtagere tæller med i ledighedstallene. I Frederikssund har vi en høj andel af jobklare (den 5. højeste i hele Østdanmark), og med denne positive matchpraksis vil Frederikssund altid, alt andet lige, have en højere andel af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Med mere end 350 langtidsledige i Frederikssund er langtidsledigheden fortsat et vigtigt fokusområde for jobcenteret. Angående ministermål 4, et tættere samarbejde og styrket dialog med virksomhederne, er der i Frederikssund opstillet mål om at støtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft og opkvalificering via jobrotationsprojekter. Resultatkravet vedr. medvirken til besættelse af ordinære job var, at jobcenteret mindst skulle medvirke til 80 ordinære ansættelser jobcenteret medvirkede i 2013 til 109 ansættelser. 2

Resultatkravet vedr. etableringen af flere fleksjob var at etablere 60 fleksjob i 2013 jobcenteret etablerede 70 fleksjob. Dette har samtidig medvirket til, at der i Frederikssund har været et fald i personer på ledighedsydelse, hvor der i de kommuner, vi sammenlignes med, har været en stigning i 2013. Resultatkravet vedr. jobrotationsprojekter var, at jobcenteret ville etablere projekter med mindst 5 virksomheder. Der blev etableret jobrotationsprojekter med 14 virksomheder i 2013. Samlet set har Frederikssund kommune en mindre andel af befolkningen på overførselsindkomster end kommunens rammebetingelser tilsiger. Ifølge besparelsespotentialet har Frederikssund samlet set et mindre forbrug på næsten 64 mio. kr. på a-dagpenge, sygedagpenge og permanente ydelser (primært førtidspension). Kontanthjælp er det eneste område, hvor kommunen har et besparelsespotentiale på knap 18 mio. kr. Byrådet har allerede i 2014 opprioriteret indsatsen på kontanthjælpsområdet ved at tilføre ekstra personaleressourcer til området og fokusere på, at unge kontanthjælpsmodtagere skal hurtigt i gang med og fastholdes i en uddannelse bl.a. via mentorstøtte og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Noget LBR støtter op om via projekt, Start og gennemfør uddannelse. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Frederikssund Selvom resultaterne i 2013 er tilfredsstillende i Frederikssund i 2013, er de store landsdækkende udfordringer omkring især ungeledighed og langtidsledighed stadig helt centrale udfordringer i Frederikssund. 3

Resultatrevision Tabel 1: Uddannelsesgraden Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Samme Udvikling i periode pct./ 2 Perioden 2 året før, Perioden pct. 2 Perioden året året før, pct. 2 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr 13 9 1-5 -0-4 A-dagpenge Jan-apr 13 5-0 -16 5-7 Kontanthjælp Jan-apr 13 9 1-4 -0-4 Af tabellen fremgår det, at der kun foreligger data for uddannelsesgraden fra januar og til og med april 2013. Baggrunden for dette er, at det af tekniske årsager ikke har været muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at sikre validiteten af målingen til opfølgning af det beskæftigelsespolitiske mål om, at flere unge skal have en uddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på den baggrund udmeldt, at målingen af uddannelsesgraden ikke skal indgå i resultatrevision. Jobcenter Frederikssund har på baggrund af ovenstående i stedet valgt at kommentere på udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Tabel 2: Unge under 30 år på offentlig forsørgelse unge under 30 år på Periode Niveau Udvikling Sammenligning offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) Samme Udvikling i periode Perioden pct./ året før, Perioden Perioden året pct. året unge under 30 år Dec 2013 659-3 -5 A-dagpenge Dec 2013 107-15 -12 Kontanthjælp Dec 2013 411 2-1 Sygedagpenge Dec 2013 58-11 -14 Revalidering Dec 2013 10-33 -28 Forrevalidering Dec 2013 3-25 -37 Ledighedsydelse Dec 2013 3 50 32 Fleksjob Dec 2013 4-33 10 Førtidspension Dec 2013 63 3-2 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Frederikssund udviser i fuldtidspersoner et fald på 22 unge i forhold til år 2012 fra 681 unge i december 2012 til 659 unge i december 2013, svarende til et fald på 3 %. Til sammenligning har den gennemsnitlige klyngen udvist et fald på 5 % i samme periode. Denne overordnede udvikling dækker over en forskelligartet udvikling på ydelsesområderne, idet antallet af unge på a-dagpenge er faldet med 19 unge, sygedagpenge er faldet med 7 unge, og revalidering, forrevalidering og fleksjob er faldet med tilsammen 8 unge i løbet af 2013. Omvendt er antallet af unge på kontanthjælp steget med 10 unge og ledighedsydelse og førtidspension med tilsammen 3 unge. Af de i alt 659 unge på offentlig forsørgelse pr. december 2013, er de 411 på kontanthjælp, svarende til 62,3 % - altså lige knapt 2/3 af de unge. En nærmere analyse af de i alt 411 unge kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper viser, at der blandt de helt unge (16-19 år) har været en stigning på 1,6 %, mens der for unge (20-24 år) har været en stigning på 7,5 %. Blandt de ældste unge (25-29 år) har der været et fald på 3,9 % i perioden. Kendetegnende for mange af de unge kontanthjælpsmodtagere er, at de er uden kompetencegivende uddannelse, og ca. 55 % af dem har problemer udover ledighed (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). På trods af et fald på 3 % i det samlede antal unge på offentlig forsørgelse modtog mere end 500 unge ultimo 2013 enten kontanthjælp eller a-dagpenge. Indsatsen for at få unge til at gennemføre uddannelse og efterfølgende få mulighed for at anvende kompetencerne på arbejdsmarkedet er dermed fortsat en stor udfordring. De mange unge med problemer udover ledighed betyder, at udfordringen skal løses i samarbejde ikke kun med Ungdommens Uddannelsesvejledning, men også med Social Service, Familieafdelingen og Sundhedsafdelingen. 4

Tabel 3: Tilgang til førtidspension Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning pct./ 2 Perioden 2 Samme periode året før, pct. 2 Perioden året før, pct. 2 Udvikling i Perioden året 2 Tilgang til førtidspension 3 Dec 2013 21-5 -54-65 -41 Den samlede tilgang til førtidspension i 2013 blev på 21 personer, hvilket indebærer, at målsætningen i beskæftigelsesplanen om en tilgang på maksimum 30 personer er opfyldt. Tilgangen til førtidspension gennem de seneste 12 måneder udviser et fald på 54 % i Frederikssund fra 46 personer i december 2012 til 21 personer i december 2013. Til sammenligning har den gennemsnitlige klyngen udvist et fald på 41 % i samme periode. Tabel 4: Langtidsledigheden Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Samme Udvikling i periode pct./ 2 Perioden 2 året før, Perioden pct. 2 Perioden året året før, pct. 2 2 langtidsledige personer Dec 2013 360-3 0-31 -14 A-dagpenge Dec 2013 147-6 -38-58 -48 Kontanthjælp (jobklar) Dec 2013 213-1 75 46 113 Udviklingen i antallet af langtidsledige i Frederikssund Kommune viser et uændret niveau på 360 personer fra december 2012 til december 2013, hvilket indebærer, at den justerede målsætning i beskæftigelsesplan 2013, om maksimalt 381 langtidsledige personer, er opfyldt. Udviklingen dækker over meget modsatrettede udviklingstendenser, idet antallet af a-dagpengemodtagere er faldet med 38 %, hvorimod antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 75 % i perioden. Disse modsatrettede udviklingstendenser ses også i klyngen og skyldes bl.a. øget afgang fra dagpengesystemet, som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Ledige, som ikke længere kan modtage a-dagpenge, men som ikke har modtaget a-dagpenge i 4 år, har i år 2013 kunnet tilmelde sig en midlertidig uddannelsesordning. Deltagerne i den midlertidige uddannelsesordning indgår i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Omregnet til fuldtidspersoner har 60 65 i personer i Frederikssund været omfattet af ordningen i år 2013. Det svarer til ca. 70 % af stigningen i kontanthjælpsgruppen. Hvor Frederikssund har et uændret niveau for det samlede antal af langtidsledige, viser gennemsnittet for klyngen et fald på 14 %. En bedre metode at vurdere omfanget af langtidsledigheden i kommunerne i klyngen er, at se på den procentvise andel af arbejdsstyrken, der er ramt af langtidsledighed. Der kan ikke hentes tal herfor i jobindsats.dk, men Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland offentliggør tal for regionens kommuner. De seneste er fra november 2013. Kommune Langtidsledighedsprocent for A-dagpengemodtagere Langtidsledighedsprocent for kontanthjælpsmodtagere Samlet langtidsledighedsprocent Frederikssund 0,9 1,0 1,7 Gennemsnit i sammenligningskommunerne i Region Hovedstaden & Sjælland 0,9 0,8 1,5 Som det ses, svarer andelen af langtidsledige modtagere af a-dagpenge i Frederikssund til gennemsnittet i de af sammenligningskommunerne, der er beliggende i Region Hovedstaden & Sjælland, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere er 0,2 % højere. En del af forklaringen på den højere andel af kontanthjælpsmodtagere er formentlig, at antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere påvirkes af det enkelte jobcenters matchpraksis, da kun kontanthjælpsmodtagere, 5

som vurderes at være jobklare, indgår i målingen. Jobcentre, som har et positivt syn på borgernes arbejdsmarkedspotentiale og matcher en høj andel jobklare - vil alt andet lige - have en højere andel langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end jobcentre, som visiterer en mindre del af kontanthjælpsmodtagerne som jobklare. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i sin Kvartalsrapport: Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 4. kvartal 2013 lavet en opgørelse, som viser andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark. I denne opgørelse har Jobcenter Frederikssund med 40 % jobklare den 5. højeste andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor gennemsnittet for de 44 jobcentre i Østdanmark er 32,1 %. Med mere end 350 langtidsledige i Frederikssund er indsatsen for at begrænse langtidsledigheden fortsat et vigtigt fokusområde for jobcenteret. Tabel 5: Tilgang af fleksjob Lokalt resultatmål Periode Niveau pct./ 2 Etablering af fleksjob Dec 2013 70 Jobcentret har i løbet af 2013 etableret 70 fleksjob, hvilket indebærer, at målsætningen i beskæftigelsesplanen, om at jobcentret mindst skulle etablere 60 fleksjob i 2013, er opfyldt. Målet er i beskæftigelsesplanen fastsat som et lokalt resultatmål for Frederikssund, og det er udmøntet på baggrund af et ønske om, at jobcentret får vendt den nedgang i antallet af nyetablerede fleksjob, som der har været de seneste år, således at Frederikssund fremadrettet får færre personer på ledighedsydelse. Tabel 6: Jobcenterets medvirken ved besættelse af ordinære job Lokalt resultatmål Periode Niveau pct./ 2 Medvirken ved besættelse af antal ordinære job Dec 2013 109 Jobcentret har i løbet af 2013 medvirket ved besættelsen af i alt 109 ordinære job, hvilket indebærer, at målsætningen i beskæftigelsesplanen, om jobcenterets medvirken ved besættelse af minimum 80 ordinære job, er opfyldt. Målet er i beskæftigelsesplanen fastsat som et lokalt resultatmål for Frederikssund, og det er udmøntet på baggrund af Ministerens mål 4 vedrørende; en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Tabel 7: virksomheder, hvor der er etableret jobrotationsprojekter Lokalt resultatmål Periode Niveau pct./ 2 Virksomheder med jobrotationsprojekter Dec 2013 14 Jobcentret har i løbet af 2013 etableret jobrotationsprojekter hos i alt 14 lokale virksomheder, hvilket indebærer, at målsætningen i beskæftigelsesplanen, om at jobcenteret skal etablere jobrotationsprojekter i mindst 5 virksomheder, er opfyldt. Målet er i beskæftigelsesplanen fastsat som et lokalt resultatmål for Frederikssund, og det er udmøntet på baggrund af Ministerens mål 4 vedrørende; en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. 6

Tabel 8: Forsørgede i alt Forsørgede i alt Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 4.214-1 -5-7 -5 Frederikssund Kommune forsørgede i december 2013 i alt 4.214 fuldtidspersoner. Det er 222 fuldtidspersoner mindre end i december 2012. Det er et fald på 5 %, svarende til gennemsnittet i klyngen. Tabel 9: Matchinddelte forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Jobklar - fuldtidspersoner 1.505-3 -8-23 -14 A-dagpenge Dec 2013 668-1 -17-34 -24 Kontanthjælp Dec 2013 435-4 10-10 12 Sygedagpenge Dec 2013 321-6 -5-30 -16 Revalidering Dec 2013 5-20 -58-69 31 Ledighedsydelse Dec 2013 76 1-12 -23 14 Indsatsklar - fuldtidspersoner 622 1-2 -4 6 Kontanthjælp Dec 2013 493 2 7-0 8 Sygedagpenge Dec 2013 60-6 -30-34 5 Revalidering Dec 2013 41-1 -27-40 -19 Ledighedsydelse Dec 2013 29-3 -11-33 15 Midlertidigt passive - fuldtidspersoner 323 3-2 -36-14 Kontanthjælp Dec 2013 149-2 9-36 -13 Sygedagpenge Dec 2013 153 8-11 -39-15 Ledighedsydelse Dec 2013 20 5 5-69 -20 Matchmodellen med tre matchkategorier (Jobklare, Indsatsklare og Midlertidigt passive) er først og fremmest et beskæftigelsesfagligt kategoriseringssystem, og der er som tidligere nævnt store lokale forskelle i matchningen. Det er derfor svært og kan føre til direkte forkerte slutninger, hvis der lægges for meget vægt på forskelle i udviklingen indenfor de enkelte matchkategorier kommunerne imellem. I Jobcenter Frederikssund har vi derfor valgt at vurdere udviklingen på ydelsesområderne (kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse) under ét og ikke fordelt på de tre matchkategorier. A-dagpenge Målt på fuldtidspersoner har Frederikssund 668 fuldtidspersoner på a-dagpenge pr. december 2013. Det er et fald på 139 fuldtidspersoner i forhold til december 2012 og svarer til et fald på 17,2 %. Til sammenligning har det gennemsnitlige fald i klyngen været på 24,0 % i perioden. Kontanthjælp Samlet set har der fra december 2012 til december 2013 været en stigning fra 994 til 1.079 fuldtidspersoner i Frederikssund, en stigning på 85 fuldtidspersoner, svarende til 8,6 %. Dette er en udvikling, der er ligger 4 procentpoint over klyngen, hvor den gennemsnitlige stigning er på 4,5 % (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). Sygedagpenge Samlet set har der fra december 2012 til december 2013 været et fald fra 654 til 603 fuldtidspersoner i Frederikssund. Det er et fald på 51 fuldtidspersoner, svarende til 7,8 %. Til sammenligning har det gennemsnitlige fald i klyngen været på 5,5 % (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). Revalidering Samlet set har der fra december 2012 til december 2013 været et fald fra 71 til 46 fuldtidspersoner i Frederikssund. Det er et fald på 25 fuldtidspersoner, svarende til 35,2 %. Til sammenligning har det gennemsnitlige fald i klyngen været på 15,4 % (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk) 7

Ledighedsydelse Samlet set har der fra december 2012 til december 2013 været et fald fra 137 til 127 fuldtidspersoner i Frederikssund. Det er et fald på 10 fuldtidspersoner, svarende til 7,3 %. Til sammenligning har klyngen haft en gennemsnitlig stigning på 9,1 % (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). Tabel 10: Forrevalidering Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec 2013 4 0-33 - -36 Der er tale om en begrænset anvendelse af forrevalidering. I december 2013 var der 4 fuldtidspersoner på forrevalidering i Frederikssund. Den samme begrænsede anvendelse gør sig gældende i klyngen. Derfor er de procentvise udsving også store. Forrevalidering anvendes i mindre omfang, da mange af de beskæftigelsesfremmende tiltag lige så godt kan gennemføres som aktiveringsforanstaltninger. Tabel 11: Fleksjob Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2013 341 0 7-4 7 I december 2013 havde Frederikssund i alt 341 fuldtidspersoner i fleksjob. Det er en stigning på 7 % svarende til en tilvækst på 22 fuldtidspersoner fra december 2012. Til sammenligning har klyngen ligeledes haft en stigning på 7 % i perioden. Tabel 12: Førtidspension Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2013 1.378-1 -5-7 -3 I alt 1.378 fuldtidspersoner modtog i december 2013 førtidspension i Frederikssund. Det er et fald på 5 %, svarende til 76 fuldtidspersoner i forhold til 2012. Det gennemsnitlige fald i klyngen var på 3 %. Jævnfør tabel 3 blev der i år 2013 nytilkendt 21 førtidspensioner i Frederikssund. Den samlede afgang fra førtidspension har dermed været på 97 (76+21) fuldtidspersoner i løbet af året. Frederikssund har i 2013 fortsat den udvikling, der også har været i de foregående år, med færre borgere på førtidspension. I Frederikssund udgør borgere på førtidspension 4,9 % af befolkningen i december 2013, hvor det i klyngen er 5,9 % af befolkningen, der modtager førtidspension. (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). Tabel 13: Ukendt match Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning samme året året Ukendt match fuldtidspersoner 4 41-13 -35-40 -8 41 fuldtidspersoner var ikke matchet i december 2013. Som det fremgår, er der fra december 2012 til december 2013 sket et fald i de ikke matchede på 35 %. Der vil altid være et mindre antal borgere, der på et givent tidspunkt endnu ikke er nået at blive matchkategoriseret. 8

Tabel 14: Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent point samme point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2013 8-0 3 2 6 Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec 2013 3-3 -3 1 10 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2013 3-0 0 1 4 Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec 2013 14 1 1 2 9 Både hvad angår samtaler og aktive tilbud til forsikrede ledige er rettidigheden over 90 % og på niveau med gennemsnittet i klyngen, og niveauet anses for tilfredsstillende. Samtaler med kontanthjælpsmodtagere viser en højere grad af rettidighed (97 %) i Frederikssund end i klyngen (90 %), og niveauet anses for tilfredsstillende. Rettidigheden i forhold til at give aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere ligger på 86 % i Frederikssund. Det er en stor forbedring i forhold til december 2012, hvor rettidigheden lå på 80 %, men niveauet er fortsat ikke helt tilfredsstillende. Gennemsnittet i klyngen ligger på 91 %. 9

Tabel 15: Besparelsespotentiale for Jobcenter Frederikssund Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2013-4. kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,56 3,36-222 -24,3 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,92 3,18 212 17,8 Sygedagpenge 2,09 2,43-96 -9,7 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 6,74 7,97-344 -29,7 I alt 15,30 16,94 212 17,8 Kilde: www.jobindsats.dk Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Frederikssund Kommunes besparelsespotentiale fremgår af tabel 15, og det viser overordnet, at kommunen i år 2013 burde kunne spare 17,8 mio. kr., svarende til 212 fuldtidspersoner, hvis forbruget til kontanthjælp (inkl. Revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) kom ned på det niveau, som Frederikssund Kommunes rammevilkår for disse forsørgelsesydelser tilsiger. Af tabel 15 fremgår det også, at Frederikssund Kommune på de tre øvrige ydelsesområder (a-dagpenge, sygedagpenge og permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension)) i 2013 har et negativt besparelsespotentiale dvs. har et mindre forbrug end, hvad kommunens rammebetingelser tilsiger på disse forsørgelsesydelser. På permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) er der et mindre forbrug på 29,7 mio. kr., svarende til 344 fuldtidspersoner mindre end, hvad rammebetingelserne tilsiger. På a-dagpengeområdet er der et mindre forbrug på 24,3 mio. kr., svarende til 222 fuldtidspersoner mindre end, hvad rammebetingelserne tilsiger. Endelig er der på sygedagpengeområdet opnået et mindre forbrug på 9,7 mio. kr., svarende til 96 fuldtidspersoner mindre end, hvad rammebetingelserne tilsiger. Altså er der i alt for disse tre ydelsesområder opnået et mindre forbrug på 63,7 mio. kr., svarende til 662 fuldtidspersoner mindre end, hvad der er tilsagt kommunen via rammebetingelserne. Frederikssund Kommune har således netto for alle 4 ydelsesområder i tabel 15 opnået et negativt besparelsespotentiale på 45,9 mio. kr., svarende til 450 fuldtidspersoner mindre end, hvad der er tilsagt kommunen via rammebetingelserne. Udtrykt ved fuldtidspersoner i pct. af befolkningen, svarer dette til, at Frederikssund Kommune i 2013 havde 15,30 % af befolkningen på offentlig forsørgelse, hvor rammebetingelserne havde tilsagt, at 16,94 % af befolkningen burde være på offentlig forsørgelse. 10

Tillæg til Beskæftigelsesplanen 2011: Flere aktive virksomhedsrettede tilbud Baggrund I aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2010 blev der afsat en bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige (personer med mere end 12 måneders sammenhængende ledighed) og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. På baggrund af ovennævnte bevilling skulle kommunen i 2010 udarbejde en plan med mål for indsatsen og resultatkrav for den 4-årige bevillingsperiode. Denne plan skulle udarbejdes som et tillæg til Beskæftigelsesplanen for 2011. Såfremt der var behov for justeringer af planen, skulle kommunen årligt revidere mål for indsatsen og resultatkrav i et tillæg til beskæftigelsesplanerne gældende for 2011, 2012 og 2013. Frederikssund Kommunes resultatmål for den fireårige periode 2010 til 2013 Andel* i virksomhedsrettet aktivering, Jobcenter Frederikssund Sept. 2010 Jun. 2011 Dec. 2011 A-dagpenge Jun. 2012 Dec. 2012 Jun. 2013 Nov. 2013 40 % 40 % 41 % 41 % 42 % 42 % 42 % Kontant- og starthjælp (match 1) 26 % 28 % 30 % 32 % 33 % 34 % 35 % Kontant- og starthjælp (match 2) 16 % 17 % 18 % 19 % 20 % 20 % 20 % Kilde: Jobindsats.dk, januar 2011 *) Andelen defineres som: personer i virksomhedsrettet aktivering med mere end 3 måneder på ydelsen / antal forløb over 3 måneder. Resultatmål Andelen af langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed blandt modtagere af a-dagpenge der er i virksomhedsrettet aktivering øges i 2013 til 42 %. En stigning på to procentpoint fra 2010. Andelen af langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed blandt modtagere af kontant- og(start)hjælp i match 1, der er i virksomhedsrettet aktivering, øges i 2013 til 35 %. En stigning på ni procentpoint fra 2010. Andelen af langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed blandt modtagere af kontant- og (start)hjælp i match 2, der er i virksomhedsrettet aktivering, øges i 2013 til 20 %. En stigning på fire procentpoint fra 2010. En konkret opgørelse via Jobindsats.dk viser, at andelen af langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed blandt modtagere af a-dagpenge, der er i virksomhedsrettet aktivering, udgjorde 22 % i Frederikssund pr. november 2013. Et resultat, som ligger 20 procentpoint under målsætningen om en andel på 42 % i november 2013 (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). En tilsvarende opgørelse via Jobindsats.dk viser, at andelen af langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed blandt modtagere af kontanthjælp i match 1, der er i virksomhedsrettet aktivering, udgjorde 35 % i Frederikssund pr. november 2013. Dermed er målsætningen opfyldt (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). Hvad angår modtagere af kontanthjælp i match 2, så viser en lignende opgørelse, blandt langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i denne gruppe, der er i virksomhedsrettet aktivering, at andelen udgjorde 20 % i Frederikssund pr. november 2013. Dermed er målsætningen opfyldt (egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk). 11