KAN EU. - Et forhandlingsspil om EU s indsats for at tackle global opvarmning. Lærervejledning

Transkript

1 Lærervejledig KAN EU redde klimaet? - Et forhadligsspil om EU s idsats for at tackle global opvarmig Udgivet i 2018 af Demokrati i Europa Oplysigsforbudet (DEO) med støtte fra Jea Moet-pulje uder EU-Kommissioe.

2 Et rollespil om EU s hådterig af klimaspørgsmålet Noge må redde klimaet, år Trump u ikke vil. Giv die elever chace for at egagere sig i klimadebatte og lære e masse om EU. Dette rollespil er desiget til at kue afvikles på 5 lektioer à 45 miutter. Spillet ka bruges som start eller som afslutig på et forløb om EU. Det ka både avedes i grudskoles ældste klasser og på ugdomsuddaelsere. Det optimale atal deltagere er elever, me spillet ka skaleres til deltagere. Niveau: Samfudsfag i gymasiet eller grudskole. Atal spillere: elever Atal spilleledere: 2-4 udervisere Tidsforbrug: 5 lektioer á 45 mi. Forberedelse: 1-2 lektioer á 45 mi. Spillet ka dowloades gratis fra DEOudervisigs hjemmeside. Her fider du også e itroduktiosvideo og e PowerPoit præsetatio til brug på selve spilledage samt et udervisigsforløb, der med fordel ka bruges ide selve spilledage. /rollespil Formålet med spillet Geerelt Målet med rollespillet er at give elevere idsigt i, hvorda EU ka bidrage til at midske CO2-udledige og ivestere i vedvarede eergi og dermed reducere de globale opvarmig. Det giver elevere e forståelse for EU s beslutigsprocedurer og aktøreres roller. Desude giver spillet elevere vide om, hvorda EU-samarbejdet fugerer, hvilke iteresser og ressourcer de forskellige lade har og giver klare oplevelser af, hvad EU s store udfordriger er. Elevere egageres i realistiske problemer og forhadliger i EU og aspores til at søge løsiger og fremlægge faglige aalyser. Derudover er klima et eme, der kræver e grudlæggede aturvideskabelig idsigt i sammehæge mellem meeskelige aktiviteter og de globale temperaturstigig, hvilket vil være i fokus i spillets første del. Derfor ka spillet avedes i forbidelse med et tværfagligt tema om klimapolitik, bæredygtighed og global opvarmig i fagee samfudsfag og de aturvideskabelige fag. Spillet ka bruges ude forudgåede vide hos elevere, me ka også udbygges og styrkes med målrettede udervisigsforløb op til spillets afviklig. Her ka lærere bruge de gratis forløb til grudskole på eller lade elevere arbejde med de syopsisopgaver, der er desiget til brug på ugdomsuddaelsere på Grudskole Geem rollespillet lærer elevere at argumetere for et syspukt, dae alliacer og idgå kompromisser. De træer e lag række kompetecemål og bevæger sig igeem store dele af det obligatoriske stof i samfudsfag og de aturvideskabelige fag, særligt i forhold til iteratioale forhold, politik, økoomi, bæredygtighed og klima. Rollespillet vækker eleveres ysgerrighed på samfudsfaglige problemstilliger ved at få dem til at overveje, diskutere og forhadle sig frem til løsiger på e række udfordriger. Hvorda ka EU-ladee fide fælles fodslag i klimaspørgsmålet? Hvorda ka ma tackle idividuelle lades udfordriger i forhold til at midske udledige af CO 2? Hvorda forsøger forskere, iteresseorgaisatioer og presse at påvirke de politiske beslutigsproces? Gymasiet og adre ugdomsuddaelser Rollespillet er et didaktisk redskab, der skal give elevere et idblik i det politiske system i EU samt i politiske beslutigsprocesser på EU-iveau. Rollespillet er bygget op som et forhadligsspil, hvor elevere skal udersøge kokrete økoomiske, politiske og miljømæssige problemstilliger, hvorefter de skal fremføre syspukter, argumeter og vurderiger, der alle er baseret på et fagligt grudlag. Elevere skal forholde sig til allerede eksisterede klimamål samt opstille, argumetere for og diskutere løsigsforslag ete baseret på kokrete lades klimapolitik eller adre iteresseter. Op til spilledage Vi abefaler, at der ide spilledage bruges 1-2 lektioer på at forberede elevere. I det følgede beskrives pukter, vi abefaler at lærere kommer omkrig. FORHÅNDSVIDEN: Elevere skal helst kede lidt til EU s istitutioer, så de ved, hvad et topmøde og et miisterrådsmøde er. I ka også arbejde mere itesivt med EU på forhåd, for at høje kvalitete af argumetere i spillet. 2 Hvis I vil høre om mulighedere for at få DEO ud på jeres skole eller gymasium, ka I skrive til udervisig@deo.dk Vi abefaler også, at lærere taler med elevere om global opvarmig, klimaforadriger og klimatiltag, så alle elevere starter på et fælles grudlag. På udervisig.deo.dk fides der udervisigsforløb, som med fordel ka bruges ide spilledage. På hjemmeside ka du fide relevate temapakker og forløb til både grudskole og gymasieiveau.

3 GRUPPEDANNELSE: Før spillet skal de deltagede elever fordeles i grupper. Der skal være 4-5 elever i hver gruppe. Der er i alt 10 lade, 3 medier, 3 ekspertgrupper og 4 iteressegrupper med i spillet. Hvis der er færre ed 80 elever, abefales det at justere gruppestørrelse til 3 elever, me vær opmærksom på, at ladees særlige rådgiver så også vil skulle være presserådgiver. LÆS ROLLEKORT: Elevere bør læse og sætte sig id i deres roller, ide spillet starter. Meget gere samme med deres gruppe. Det er vigtigt at uderstrege overfor elevere, at de skal arbejde samme i gruppe. Det er altså ikke ku statsledere i e ladegruppe, der skal formulere gruppes politik, me hele gruppe der skal være med til at formulere og præsetere gruppes politik, dae alliacer og forsøge at plate historier i mediere. Dette gælder også iteresseorgaisatioere, ekspertgruppere og mediegruppere, hvor gruppere skal arbejde samme om deres oplæg og itervetioer. Det er vores erfarig, at spilledage bliver bedst, hvis elevere på forhåd keder deres roller. Det giver dem tid til at tage ejerskab over rollere. Der er ige særlige krav til gruppeiddelige, me vi abefaler, at stærke og svage elever fordeles jævt. Derudover ka det være e fordel, hvis de elever, der er særligt diskussioslyste bliver tildelt rollere som statsledere. Forberedelse på spilledage Før spillet går i gag, skal elevere have e overordet itroduktio til spillet og dets problematikker. På spillets hjemmeside fider du flere forskellige materialer: Dee lærervejledig, hvor dages opgaver geemgås. E power poit præsetatio, som spilledere ka bruge til itroduktio før de ekelte sessioer. E præsetatiosvideo, der vises på selve spilledage. Et Excel-ark hvor ladees klimamål oteres. Rollekort til alle elevere. Du fider disse materialer på: Programskitse for spilledage Spilleledere Nedeståede roller ka ete spilles af lærere eller DEO alt efter om I booker os til at geemføre spilledage. Doald Tusk leder som EU s præsidet (formad for Rådet) forhadligere mellem EU-ladees regeriger. E af lærere (eller e DEO-medarbejder) spiller Doald Tusk og er de primære spilleleder. Læs hele vejledige, geemgå alle rollekort og se istruktiosvideoe som forberedelse til dage. Redaktør for mediere. Redaktøre er ordstyrer uder sessio 1 og 3 (ekspertpael og pressemøde). Derudover skal du læse jouralisteres artikler, ide de prites, offetliggøres på power poit eller slås op i etforum (f.eks. e dedikeret Facebookgruppe eller Wordpress-blog). Læs drejeboge for redaktør og jouralister. Spilassisteter. E eller flere lærere. Jeres vigtigste rolle er at vejlede og motivere gruppere og aspore iteressegruppere til itervetioer. Du/I skal desude sørge for øvrige praktiske forhold og rekvisitter. Vi abefaler 1 lærer per 25 elever. Tidsforbrug Programpukt 20 mi. Velkomst og itroduktio Elevere sætter sig ved deres gruppeborde, der hver er markeret med et skilt. Spilleledere (Doald Tusk) byder velkomme og geemgår dages program. 70 mi. 1. sessio: Ekspertpael iformerer om global opvarmig I de første sessio får vi styr på videskabe. De tre ekspertgrupper og fire iteressegrupper researcher og forbereder et oplæg på 1-2 mi. hver. Efter oplæggee skal særlige rådgivere og jouralister stille spørgsmål. Forberedelse ca. 40 mi. og præsetatioer + spørgerude ca. 30 mi. 75 mi. 2. sessio: Miisterrådsmøde om EU s klimamål for 2030 Fra ord til hadlig. Statsledere skal i samspil med miljømiistree og de to rådgivere forberede et forhadligsudspil til EU s klimapolitik. Hvor meget vil deres lad reducere CO 2 -udledige, og hvor meget vil de ivestere i vedvarede eergi?. Forberedelse og lobbytid ca. 30 mi. og forhadlig ca. 45 mi. 40 mi. 3. sessio: Pressemøde om dages resultater Presserådgivere og ekspertere holder et pressemøde, hvor hver gruppe på 1 miut evaluerer dage set fra deres lads syspukt. Herefter vil først presse og side de øvrige tilstedeværede stille kritiske spørgsmål til dages forløb. Forberedelse ca. 10 mi. og fremlæggelse ca. 30 mi. 10 mi. Afslutig og evaluerig. 3

4 Opsætig og rekvisitter Rollespillet skal foregå i et stort lokale med siddepladser til alle deltagede elever. Se bordopstillige edefor. REKVISITTER: Glasskåle: E glasskål per ladegruppe plus e til de grøe ivesterigsfod (10 midre og 1 stor). Det er vigtigt, at skålee er af glas, så alle ka se idholdet. De 20 grupper skal sidde ved hver deres bord med et skilt, der viser, hvem de repræseterer. Karameller: 148 fordelt i poser med 42 til Tysklad, 30 til Frakrig, 22 til Italie, 14 til Hollad, 12 til Pole, 8 til Damark, 8 til Sverige, 6 til Bulgarie, 4 til Letlad og 2 til Luxembourg. I skal desude bruge et stort forhadligsbord med 11 stole omkrig, e til hver af ladees statsledere og e til rådsformade, Doald Tusk. Evetuelt ti stole til miljømiistree, som skal sidde eller stå lige bag miistree. Materialer til placher, baere og flyers til iteressegruppere. Computere til jouralistere, miimum é per medie. Desude e priter og opslagstavle, eller e projektor, der viser artiklere (der ka lægges op på e etplatform eller ligede). Bordet skal kue splittes op til et smalt lagbord, der skal bruges til ekspertpael og pressemøde. Der skal kue sidde 14 elever på de ee lagside. Mikrofoer: 2 stk. Skal bruges til forhadliger og taler. Det ka være svært at høre det hele ellers. Rollekort, logoer og flag. Alt samme ikluderet i spilpakke fra DEO. De elever, der ikke er e del af forhadligere, står rudt om bordet og følger med. d krig Letla ad krig k k mar s ies Busgazie Ma AH OPSLAGSTAVLE TIL NYHEDER s ies Busgazie Ma AH t Xtra Wi rdia lade ua he G B FORHANDLINGSBORD Bordet skal kue deles i to, så det også ka bruges som pael-bord FORHANDLINGSBORD The rdia Gua e rop seu ies Bus e rop seu age er eh et Cop sus C e s Co C IPC T t lade pe uro de NO Bulg ies Bus C IPC r age eh ete Cop sus C e s Co PANELDEBAT PANELDEBAT Bordet skal kue deles i to, så det også ka bruges som pael-bord STORSKÆRM TIL PRÆSENTATION STORSKÆRM TIL PRÆSENTATION 4 arie pe uro de Wi arie Bulg Pole k Tys NO ad Holl lad rige g Pole k Tys Sve ad Holl our emb Lux lad rige Da OPSLAGSTAVLE TIL NYHEDER e Sve g our emb Lux Itali Fra mar B Xtra e Itali Fra Letl Da Stopur til sylig tidtagig. A ACE A ACE iske opæ r eur tu Det iljøage m iske opæ r eur tu Det iljøage m

5 Drejebog for spillets forløb Velkomst og itro Spilleledere byder velkomme og forklarer formålet med dage. Herefter geemgås alle dele af spillet, og der gives kokrete eksempler på, hvorda forhadliger og forberedelse foregår. Dages program med præcise klokkeslæt for sessioer, frokost og pauser præseteres af spilleledere. Brug power poit præsetatioe, der fides på spillets hjemmeside som udgagspukt. De øvrige spilassisteter og redaktøre præseteres. Spilledere holder styr på tide, idkalder til forhadligsruder, er ordstyrer uder forhadligere og afgør om, der er kvalificeret flertal for forhadligsresultatere. Regler i forhadligere Beslutigere på dages topmøder tages med kvalificeret flertal. Det betyder, at et flertal af ladee og midst 65% af EU s befolkigstal står bag beslutige. I spillet vil det sige, at midst seks lade, der repræseterer midst 65 procet af befolkige i de ti lade, skal stemme for. Som tommelfigerregel betyder det, at midst seks lade, iklusive de tre største lade skal stemme for. Et stort lad ka stemmes ed, hvis de fleste af de adre lade ka blive eige. Se ladees adele af de samlede befolkig i EU på fakta-arket i elevmaterialet. Når der er behov for det, giver Doald Tusk statsledere ti sekuder til at sakke med deres rådgivere og miljømiistre. Doald Tusk ka derefter tage e lyrude for at få overblik over alle lades positioer. Spilleledere gør løbede status over, hvad ladee er eige og ueige om og formulerer evetuelt kompromisforslag (hvis ikke ladee selv sørger for det), som statsledere skal stemme om. Itervetioer i forhadligere Iteresseorgaisatioere ka alle lave i tervetioer/demostratioer uder forhadligere. Det er afgørede, at spil assistetere har besluttet rammere for itervetioer, me ellers er det spilleledere, der beslutter, hvad der er muligt. 1. SESSION: Ekspertgrupper og lobbyister iformerer om global opvarmig i et ekspertpael Forberedelse ca. 40 mi. og præsetatioer + spørgerude ca. 30 mi. I de første sessio får vi styr på videskabe. De tre ekspertgrupper og fire iteressegrupper researcher og forbereder et oplæg på 1-2 miutter hver. Efter oplæggee skal særlige rådgivere og jouralister stille spørgsmål. Præsetatio Sessioe starter med, at redaktøre kort forklarer forskelle på ekspert- og iteressegrupper og hvorfor det er vigtigt at politikere og jouralister får e grudig forståelse af mekaismere bag de globale opvarmig. Forberedelse Ekspert- og iteressegrupper: Disse grupper skal på 40 miutter læse deres rollekort, lave research på ettet og forberede e kort præsetatio på 1-2 miutter, der forklarer global opvarmig og muligheder/faldgruber ved forskellige politiske løsigsmodeller. Selve præsetatioe geemføres af to medlemmer fra hver gruppe. Dette er grudigt forklaret på rollekortee. Spilleledere bør være særligt opmærksom på disse grupper uder 1. sessio. Ladegrupper: Hvis det ikke allerede er gjort, bør ladegruppere først fordele de itere roller. Derefter skal de geemlæse deres rollekort og forberede midst 3 spørgsmål (per gruppe) til ekspertpaelet. Mediegrupper: Jouralistere læser deres rollekort og diskuterer deres rolle som medie med e meig. Herefter forbereder mediegruppere ligeledes midst 3 spørgsmål (per gruppe) til ekspertpaelet. Ekspertpaelet - forløb Redaktøre beder to repræsetater fra hver af de tre ekspertgrupper og de fire iteressegrupper om at gøre sig klar på scee (de ee lagside af forhadligsbordet). Gruppere skal huske at medbrige deres skilte, så alle ka se, hvem de repræseterer. Redaktøre byder velkomme til paelet og forklarer, hvorfor det er vigtigt, at politikere forstår de videskabelige resultater, før de foreslår politiske løsiger. Ekspertgruppere præseterer først, deræst iteressegruppere (1-2 miutter per gruppe). Herefter åbes der for spørgsmål fra sale (ca. 15 mi). Hvis jouralistere og de særlige rådgivere ikke frivilligt rækker håde i vejret, bør redaktøre spørge gruppere direkte. Redaktøre opsummerer idsigtere fra ekspertpaelet. 5

6 2. SESSION: Miisterrådsmøde om EU s klimamål for 2030 Forberedelse og lobbytid ca. 30 mi. og forhadlig ca. 45 mi. Fra ord til hadlig. Statsledere og miljømiistree skal forberede et forhadligsudspil til EU s klimapolitik. Hvor meget vil deres lad reducere CO2-udledige, hvor stor e procetdel af deres eergi skal komme fra vedvarede eergi, og hvor meget vil de ivestere i e grø ivesterigsfod? Præsetatio Doald Tusk idleder dette møde, der er kulmiatioe på rollespillet. Politikere har på dette tidspukt i spillet opået e grudig forståelse af klimaproblemet. Nu skal de så omsætte de vide til hadlig. Doald Tusk forklarer, hvad der kokret skal ske i dee sessio: Statsledere og miljømiistree skal til forhadligsbordet og tilbyde e reduktio i deres lads CO2-udledig og komme med et bud på, hvor stor e procetdel af deres eergi, der skal komme fra vedvarede eergi, samt hvor meget der skal ivesteres i de grøe omstillig. Forberedelse Derefter er det tid til at forberede forhadligere. Ladegruppere: Skal forberede et udspil. 1. Hvor meget vil ladet reducere dets CO 2 -udledig (i % i 2030) 2. Hvor meget af ladets eergi skal komme fra vedvarede eergi (i % i 2030) 3. Hvor meget ladet skal ivestere i de grøe ivesterigsfod (i karameller). Ladee skal forberede gode argumeter til at uderstøtte deres valg i forhadligere. Ladee skal i forberedelsestide prøve at idgå alliacer med adre lade og iteresseorgaisatioer. Iteresseorgaisatioer: Skal lave lobbyarbejde, ved at prøve at påvirke ladee til at tage hesy til etop deres iteresser. Derudover skal iteresseorgaisatioere lave placher med gode slogas, de ka bruge uder forhadligere. Ekspertgrupper: Skal prøve at fremlægge resultater og modeller for politikere, så politikere går til forhadligere på et videskabeligt grudlag. Ekspertgruppere skal huske, at de skal være eutrale og derfor ikke skal lave lobbyarbejde. Mediegrupper: Skal forberede e artikel, som læses op ide forhadligere går i gag. Artikle skal være 7-12 lijer svarede til 1 miuts oplæsig. Derudover skal mediegruppere forberede spørgsmål til det efterfølgede pressemøde. Forhadlig Statsledere sætter sig til forhadligsbordet. Miljømiistree sidder lige bag dem, så de har é at sparre med. De resterede elever står rudt om bordet og følger forhadligere. Det er muligt for dem at klappe eller buhe i forhold til forhadligsresultater. Doald Tusk styrer, hvor meget det må fylde, så forhadligere ret faktisk ka geemføres. Forhadligeres forløb 1. Doald Tusk itroducerer forhadligere og opfordrer til, at ladee strækker sig til det yderste for at reducere deres CO 2 -udledig, overgå til vedvarede eergi og ivestere i de grøe omstillig. Doald Tusk fremhæver, at målet er at opå et sam let iveau af reduktioer og ivesteriger, som ka holde de globale temperaturstigig på uder 2 grader i Det kræver, at ladee sæker deres CO2-iveau med 40%, overgår til 27% vedvarede eergi og lægger det, der svarer til 30% af deres karameller, i de grøe ivesterigsfod. 2. Ide forhadligere starter, skal jouralistere læse deres artikler op. Redaktøre byder dem velkomme. 3. Laderude, hvor hver ekelt statsleder afslører de tre tal, CO 2 -reduktio, vedvarede eergi og ivesterig i de grøe fod, som straks oteres id i excel-arket på storskærme med hjælp fra e spilassistet. Hver statsleder argumeterer grudigt for sit lads valg. Doald Tusk må gere stille opfølgede spørgsmål for at sikre sig, at de adre lade forstår motivere bag de tre tal. 4. Åbe forhadliger, hvor ladee ka hevede sig direkte til hiade og opfordre til e større idsats. Nogle lade vil fastholde e strategi om at lade de rigere lade tage et større asvar, mes adre vil kræve e idsats baseret på befolkigstallet. 5. Når forhadligere går i stå, sætter Doald Tusk e video på med e y situatio ladee skal reagere på hurtigst muligt. Videoe ka streames fra Videoe fugerer som e itervetio, der skal skabe fremdrift i forhadligere. Ige udover Doald Tusk keder til itervetioe. 6. Forhadligere fortsætter idtil Doald Tusk vurderer, at der ka skrides til afstemig. Estemmighed er at foretrække, me forslaget ka i spillet geemføres ved kvalificeret flertal. 6

7 3. SESSION: Pressemøde Forberedelse ca. 10 mi. og præsetatioer + spørgerude ca. 30 mi. I de tredje sessio får vi opsummeret dages diskussioer og resultater. Alle ladees presserådgivere og e fra hver af de tre ekspertgrupper holder et kort oplæg på 1-2 miutter, hvor de beskriver dage fra deres syspukt. Er ladet/ekspertgruppe tilfredse med klimaaftale? Hvem tog asvar for fællesskabet og hvem tækte mest på deres ege idustri? Efter oplæggee skal først jouralistere og deræst reste af gruppere stille spørgsmål. Præsetatio Sessioe starter med, at redaktøre kort itroducerer pressemødet. Forberedelse Alle gruppere mødes hurtigt og diskuterer de vigtigste poiter fra dage. Det er vigtigt, at de beskriver dage ud fra deres syspukt og ikke ud fra geerelle betragtiger. Jouralistere forbereder 2-3 spørgsmål per medie. Særlige opgaver for redaktør og jouralister Redaktøre styrer ekspertpaelet og pressemødet. Redaktøre byder velkomme, går rudt med mikrofoe og hjælper med at få uderstreget poiter. Derudover er det redaktøres rolle at vejlede jouralistgruppere, der er fordelt på tre medier (se rollekortee). Redaktøre skal læse og godkede artiklere, før de offetliggøres, og sikre, at de bliver distribueret og vist til alle deltagere i spillet effektivt. Det ka gøres ved at slå artikler op på et webforum, via power poit vise dem på projektore eller hæge dem op på e opslagstavle. Jouralistere har e vigtig fuktio i spillet. De stiller spørgsmål til lade og iteresseter og videreformidler svaree. Ved at stille spørgsmål til flere aktørers holdiger og bore i svaree er jouralistere med til at sætte dagsorde for, hvad der diskuteres. Det er vigtigt, at jouralistere er bevidste om de idflydelse, de har. Redaktøre skal sørge for at koordiere tæt med Doald Tusk. Pressemødet - forløb 1. Redaktøre beder presserådgivere og e fra hver ekspertgruppe om at gøre sig klar på scee (de ee lagside af forhadligsbordet). Gruppere skal huske at medbrige deres skilt, så alle ka se, hvem de repræseterer. 2. Redaktøre byder velkomme til paelet. 3. Ekspertgruppere præseterer først, deræst presserådgivere (1-2 miutter per gruppe). 4. Herefter åbes for spørgsmål fra sale (ca.15 mi). Hvis jouralistere ikke frivilligt rækker håde i vejret, bør redaktøre spørge gruppere direkte. 5. Hvis tide tillader det, ka der åbes op for spørgsmål fra reste af sale. 6. Redaktøre takker alle deltagere. 7

8 Lærigsmål Spillet giver e grudig forståelse af EU s medlemslades magtforhold og prioriteter og e idførig i udfordrigere ved at træffe fælles beslutiger på klimaområdet. Elevere får desude et realistisk idblik i cetrale aktører i europæisk politik. Spillet er både eget til grudskole og gymasiet, da spillets faglige iveau ka hæves eller sækes af spilleledere. Derfor skriver spillet sig både id i kompetecemål og færdigheds- og videsmål for grudskole samt faglige mål og kerestof for gymasiet. Grudskole Spillet er bladt adet eget til udskolige i folkeskole. Hvor elevere får vide om beslutigsprocesser i EU samt e større forståelse for politiske problemstilliger idefor EU. Elevere skal, på baggrud af de vide de får opbygget i spillet, kue diskutere problemstilliger og komme med forslag til hadliger. Spillet behadler også lærigsmål ide for de aturvideskabelige fag, med fokus på bæredygtighed og klima. Gymasiet Spillet retter sig direkte til bekedtgørelse for samfudsfag i gymasiet, og byder id med idsigt i politiske beslutigsprocesser og hvorda politikområder er påvirket af EU. Elevere skal kue fremføre syspukter, argumeter, vurderiger og kokrete løsigsforslag ud fra et fagligt grudlag. Ligeledes bliver elevere styrket i at udersøge aktuelle samfudsmæssige problemstilliger og avede samfudsfaglige begreber og metoder. Naturgeografi er også repræseteret og kerestof om klimaet og vejrets betydig for meeskers livsvilkår, vil blive behadlet. Geemtestet materiale Spillet om EU s fremtid er udviklet og forbedret i et forløb med i alt fire dagsarragemeter i foråret 2018, hvor DEOudervisigs medarbejdere har været ude på gymasier og folkeskoler og arbejdet med både elever, lærere og pædagogiske kosuleter. DEOudervisig har side 2009 udarbejdet rollespil til brug i udervisige i EU-emer. Spillee trækker på de øvrige materialer, vi udgiver på vores hjemmeside hvor e række temapakker til ugdomsuddaelsere og forløbspakker til grudskole sætter lærere i stad til at arbejde med aktuelle cases, der giver idblik i, hvad EU er for e størrelse. Rollespillet er udviklet af DEOudervisig med Kasper Tosberg Schlie og Camilla Polack som projektledere. Tekst: Kasper Tosberg Schlie og Camilla Polack. Redaktio: Rasmus Nørlem Sørese Grafik og layout: Notat Grafisk DEOudervisigs rollespil omfatter ave på virkelige persoer, istitutioer og orgaisatioer. Beskrivelsere af disse er tilpasset spillees logik og er derfor forsimplede og ufuldstædige. Politiske holdiger, motivatioer og orgaisatiosformål i spillet ka derfor afvige fra forhold i virkelighedes verde. Spillet Ka EU redde klimaet? er e del af projektet Europea Youth i Troubled Times, der har modtaget støtte fra Jea Moet-pulje uder Erasmus+.