SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE OPSTARTSEVALUERING

Transkript

1 Tl Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterng Dokumenttype Opstartsevaluerng Dato Aprl 2016 SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE OPSTARTSEVALUERING

2 SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE OPSTARTSEVALUERING Rambøll Management Consultng Hannemanns allé København S T

3 af ordnngen seks ugers jobrettet uddannelse INDHOLD 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Om opstartsevaluerngen Sammenfatnng af resultater Metode og datagrundlag Læsevejlednng 9 2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE Baggrund Rammerne for ordnngen HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE? HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE AF POSITIVLISTEN? Proces for udarbejdelse af postvlsten HVORDAN FUNGERER UDBUD OG AFHOLDELSE AF KURSER OG UDDANNELSESFORLØB? Udbud af kurser og uddannelsesforløb Afholdelse af kurser og uddannelsesforløb relaton tl udbuddet Kurserne og uddannelsesforløbenes relevans for målgruppen for ordnngen ER ORDNINGEN RELEVANT FOR ARBEJDSMARKEDET? Relevante og jobrettede kurser og uddannelsesforløb Betydnngen af kurser og uddannelsesforløb konkrete ansættelsesstuatoner HVORDAN ER ORDNINGEN IMPLEMENTERET OG ADMINISTRERET? Ret tl seks ugers jobrettet uddannelse Vejlednng om ordnngen Tlmeldng og admnstraton af ordnngen Samarbejde relaton tl ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse Ordnngens samspl med den øvrge beskæftgelsesndsats HVILKE ERFARINGER ER DER MED ORDNINGEN? Styrker ved ordnngen Udbytte af ordnngen Udfordrnger med ordnngen og aktørernes forslag tl forbedrnger BILAG Blag 1: Særlgt jobrettede kurser og uddannelsesforløb jobcentre og a-kasser Blag 2: Relevante kurser og uddannelsesforløb vrksomheder Blag 3: Særlgt jobrettede uddannelsesforløb uddannelsesnsttutoner Blag 4: Hyppgst udbudte uddannelsesforløb AMU-centre Blag 5: Hyppgst udbudte forløb SOSU-centre Blag 6: Hyppgst udbudte uddannelsesforløb - Erhvervsskoler Blag 7: Hyppgst udbudte uddannelsesforløb Erhvervsakademer og professonshøjskoler Blag 8: Hyppgst udbudte uddannelsesforløb Øvrge uddannelsesnsttutoner 67

4 af ordnngen seks ugers jobrettet uddannelse 9.9 Blag 9: Totaloversgt over udbudte og afholdte uddannelsesforløb på postvlsten Blag 10: Kurser der kke er blevet udbudt Blag 11. Oversgt over uddannelsesnsttutoner, som ndgår uddannelsessurveyen 86

5 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING I nærværende kaptel præsenteres først baggrunden og formålet med udarbejdelsen af opstartsevaluerng af ordnngen seks ugers jobrettet uddannelse. Derefter følger en sammenfatnng af de væsentlgste resultater. Efterfølgende beskrves kort den metodske tlgang, og kaptlet slutter med en læsevejlednng. 1.1 Om opstartsevaluerngen Med beskæftgelsesreformen 2014 blev den daværende ordnng med seks ugers selvvalgt uddannelse erstattet med en ny ordnng med ret tl seks ugers jobrettet uddannelse. Forud for beskæftgelsesreformen havde Carsten Koch-udvalget blandt andet anbefalet, at den daværende ordnng blev omlagt tl mere jobrettet uddannelse. Herudover pegede Rambøll Management Consultngs (Rambølls) evaluerng af ordnngen med seks ugers selvvalgt uddannelse for den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse på, at ordnngen kke havde effekt form af afgang tl beskæftgelse. Ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse trådte kraft den 1. januar De væsentlgste ændrnger forhold tl den tdlgere ordnng er, at ordnngen nu er målrettet de ledge, der har færrest formelle kompetencer, og at den konkrete opkvalfcerng er målrettet arbejdsmarkedets efterspørgsel. Der er således både ændret målgruppen og krtererne for, hvlke uddannelser der kan udbydes forbndelse med ordnngen. I kaptel 2 uddybes baggrunden og rammerne for ordnngen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterng (STAR) har bedt Rambøll om at udarbejde en kvaltatv opstartsevaluerng af ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse. Der er kke tale om en effektevaluerng, det ordnngen endnu er forholdsvs ny, og data på nuværende tdspunkt er begrænsede. STAR har selv bdraget tl evaluerngen ved at udarbejde en overordnet karakterstk af de ledge, der har benyttet ordnngen Dette uddybes kaptel 3. Det overordnede formål med denne opstartsevaluerng er at belyse, hvorvdt ordnngen fungerer efter hensgten, dvs. om den gver de ledge mulghed for hurtg og relevant jobrettet opkvalfcerng tlpasset arbejdsmarkedets behov. Opstartsevaluerngen vl være bygget op omkrng følgende temaer: - En kort beskrvelse af baggrunden for mplementerngen af den seks ugers jobrettede uddannelse, herunder såvel rammerne som organserngen af ordnngen. - En overordnet karakterstk af, hvlke ledge der har benyttet ordnngen, fordelt på alder, ancenntet, køn og a-kasse. - En analyse af processen for udarbejdelse af postvlsten. - En kortlægnng af udbuddet og afholdelsen af kurser og uddannelsesforløb. - En analyse af ordnngens relevans for arbejdsmarkedet, herunder hvorvdt de kurser og uddannelsesforløb, der udbydes under ordnngen, er jobrettede. - En analyse af, hvordan ordnngen er mplementeret og admnstreret. - En samlet analyse af de nvolverede aktørers erfarnger med ordnngen, herunder styrker, udfordrnger og vurdernger af udbyttet af ordnngen. 1

6 1.2 Sammenfatnng af resultater I det følgende sammenfattes de vgtgste resultater på baggrund af opstartsevaluerngen. Der skal tages forbehold for, at rapportens grundlag kke samtlge tlfælde har gvet mulghed for at holde aktørernes udsagn op mod øvrge dataklder. En række udsagn fremstlles derfor som aktørernes egne specfkke tlkendegvelser og deer. Yderlgere skal der forbndelse med den overordnede karakterstk af de ledge, som bruger deres ret tl uddannelse, tages forbehold for, at der, jf. afsnttet om metode og datagrundlag, kke kendes det fulde omfang af populatonen, der anvender ordnngen, og at opgørelserne er udarbejdet på baggrund af jobcenterets fraværsmarkernger. Dette beskrves yderlgere det efterfølgende afsnt om datagrundlag og metode. Overordnet karakterstk af de ledge, som bruger deres ret tl uddannelse Kommunerne har regstreret deltagelse jobrettet uddannelse for ca dagpengemodtagere Der er en overvægt af mænd (60 pct.). Yderlgere er der en llle overvægt af borgere aldersgruppen år. Over halvdelen (60 pct.) af de ledge har været ledge mellem seks og 25 uger forud for deltagelsen seks ugers jobrettet uddannelse. 21 pct. har været ledge mellem seks og n måneder, mens 13 pct. har været ledge mndre end fem uger, da de påbegyndte uddannelsen. De ledge er spredt på en række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret tl seks ugers jobrettet uddannelse. 28 pct. er medlemmer af 3F, 14 pct. af Krfa, 12 pct. af HK, 8 pct. af Dansk Metal, 7 pct. af Det Faglge Hus, 6 pct. af Ase, 6 pct. af Ledernes a-kasse, mens 5 pct. er medlemmer af FOA. Udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb Samlet set vser opstartsevaluerngen, at mange uddannelsesnsttutoner og a-kasser oplever udfordrnger forhold tl udbuddet og afholdelsen af uddannelsesforløb, men at hovedparten af de udbudte uddannelsesforløb fra postvlsten for 2015 er blevet afholdt. Data fra uddannelsessurveyen vser, at 69 pct. af de forskellge uddannelsesforløb fra postvlsten 2015 er blevet udbudt helt eller delvst mnmum én gang løbet af Af de uddannelsesforløb, som kke er blevet udbudt, er en stor del akademuddannelser. Ses der soleret på de uddannelsesforløb, som kke er akademuddannelser, er 82 pct. af de uddannelsesforløb, der optræder på postvlsten fra 2015, blevet udbudt enten helt eller delvst. Blandt de 62 uddannelsesnsttutoner, som uddannelsessurveyen har angvet, hvlke uddannelsesforløb de har udbudt og afholdt 2015, er der alt udbudt uddannelsesforløb. Samtdg tlkendegver dsse uddannelsesnsttutoner, at uddannelsesforløb er blevet afholdt. Det svarer tl, at 79 pct. af de udbudte uddannelsesforløb er blevet afholdt. Mange af de adspurgte uddannelsesnsttutoner, herunder repræsentanter fra erhvervsakademerne, vurderer, at de en række tlfælde er nødt tl at aflyse kurser og uddannelsesforløb, såfremt der kke er et tlstrækkelgt antal tlmeldte deltagere på et hold. Af de 64 uddannelsesnsttutoner, der surveyen tlkendegver, at de oplever udfordrnger med ordnngen, peger 78 pct. på, at den største udfordrng med ordnngen er, at der kke er nok deltagere, som melder sg tl deres udbudte forløb, hvorfor holdene kke fyldes op. Det betyder, at kurser og uddannelsesforløb en række tlfælde må aflyses. Mange a-kasser peger den forbndelse på, at det er en stor udfordrng, at uddannelsesnsttutonerne ofte aflyser hele uddannelsesforløb såvel som enkelte kurser et uddannelsesforløb. Samtdg tlkendegver nogle a-kasser, at det ordnngen lovgvnngen er defneret som en ret, medfører dette et behov for at kunne skre de ledge tlstrækkelg mulghed for at deltage relevante jobrettede kurser og uddannelsesforløb, herunder blandt andet at udbuddet er tlstrækkelgt. 2

7 At uddannelsesnsttutonerne er nødsaget tl at fokusere på, om det økonomsk kan betale sg at afholde kurser eller uddannelsesforløb, får nogle uddannelsesnsttutoner og a-kasser tl at pege på, at der er en økonomsk logk uddannelsessystemet, der kke nødvendgvs hænger sammen med beskæftgelsessystemets behov for efteruddannelse. Nogle jobcentre og uddannelsesnsttutoner ser et potentale et øget samarbejde mellem uddannelsesnsttutonerne forhold tl at skre, at uddannelsesforløb og kurser blver afholdt. Der peges denne sammenhæng på, at et samarbejde med fokus på en klar arbejdsdelng, hvor uddannelsesnsttutonerne hver sær specalserer sg kurser og/eller uddannelsesforløb nden for et bestemt område, vl kunne bdrage tl at skre afholdelse af de kurser og uddannelsesforløb, som uddannelsesnsttutonerne er godkendt tl at udbyde. Dog kan der den forbndelse rskeres større geografske afstande, såfremt en ledg er nødsaget tl at tage et kursus et uddannelsesforløb på en uddannelsesnsttuton og et andet kursus uddannelsesforløbet på en anden uddannelsesnsttuton. Uddannelsessystemet er taxameterstyret, og det er dermed et vlkår for uddannelsesnsttutonerne, at det økonomsk skal kunne betale sg at afholde kurser og uddannelsesforløb. 1 Omvendt er der beskæftgelsessystemet et behov for, at de ledge får en hurtg, jobrettet opkvalfcerng, så deres kompetencer matcher vrksomhedernes behov. Dette forhold får nogle uddannelsesnsttutoner og a-kasser tl at vurdere, at samspllet mellem uddannelses- og beskæftgelsessystemet relaton tl afholdelsen af uddannelsesforløb og kurser kke fungerer optmalt. Oplevelser med processen for udarbejdelse af postvlsten Samlet set vser opstartsevaluerngen, at mange efteruddannelsesudvalg samt repræsenter fra erhvervsakademer oplever, at om end processen for udarbejdelsen af postvlsten er blevet bedre 2016 sammenlgnet med processen 2015, så er frsten for udarbejdelse af kurser og uddannelsesforløb for kort. Flere efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademerne tlkendegver, at en længere frst vl betyde, at de kan skre bedre mulgheder for planlægnng af processen og for efteruddannelsesudvalgenes vedkommende en øget nddragelse af uddannelsesnsttutonerne forbndelse med etablerngen af kurser og uddannelsesforløb. En længere frst vl potentelt også gve uddannelsesnsttutonerne bedre mulghed for planlægnng af afvklngen af de uddannelser, de er godkendt tl at udbyde. Yderlgere peger hovedparten af efteruddannelsesudvalgene, repræsentanter fra erhvervsakademerne samt nogle a-kasser og jobcentre på, at anvendelsen af Arbejdsmarkedsbalancen som udgangspunkt for, hvlke kurser og uddannelsesforløb der sdste ende skal optræde på postvlsten, kke fungerer optmalt. Dsse aktører påpeger samstemmgt, at det hænger sammen med, at Arbejdsmarkedsbalancen kke afspejler vrksomhedernes helt aktuelle behov for kompetencer. 2 Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademerne tlkendegver denne sammenhæng, at der vl være potentale at kvalfcere stllngsbetegnelserne blandt erhvervsorgansatoner mv. forud for fremsendelsen tl henholdsvs efteruddannelsesudvalg og erhvervsakademer. Yderlgere ønsker samme aktører bedre mulghed for planlægnng af processen. 1 Uddannelsesnsttutonerne skal altd vurdere, hvorvdt uddannelserne kan afholdes forhold tl de økonomske takster, som er fastsat fnansloven, og som varerer fra uddannelse tl uddannelse. 2 Det skal understreges, at det denne sammenhæng og også den resterende del af analysen, er den landsdækkende postvlste, som aktørerne er blevet præsenteret for og blevet bedt om at forholde sg tl og kke den regonale postvlste med mndre andet tydelgt fremgår. 3

8 Fleksbltet forbndelse med ordnngens udformnng Opstartsevaluerngen vser, at mange af de adspurgte a-kasser og jobcentre vurderer, at den konkrete udformnng af ordnngen kke er tlstrækkelg fleksbel, det der er mange eksempler på, at uddannelsesforløbene ndeholder kurser, som de enkelte ledge kke nødvendgvs har brug for. Yderlgere peger dsse a-kasser og jobcentre på, at de specfkke kurser, den enkelte ledge har brug for, ofte er placeret to forskellge uddannelsesforløb. Det opleves derfor blandt både jobcentre og a-kasser som begrænsende for de ledge, at de med ordnngen kun kan få ét uddannelsesforløb eller ét kursus og derved kke kan udvælge de specfkke kurser, som de har behov for nden for rammerne af de seks uger. Som følge af dette forhold vurderer flere jobcentre og a- kasser, at reglerne for ordnngen kan være medvrkende tl, at nogle ledge kke tlstrækkelg grad va denne ordnng opnår de kvalfkatoner, der er nødvendge for at komme beskæftgelse. Dermod peger hovedparten af a-kasserne og jobcentrene på, at det er hensgtsmæssgt ud fra et vejlednngsperspektv, at der er sammensat konkrete uddannelsesforløb, som de ledge kan få va deres ret tl seks ugers jobrettet uddannelse. Mange tlkendegver denne sammenhæng, at det er menngsfuldt, at en række repræsentanter (efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademerne), der har stor vden om feltet og behovene på arbejdsmarkedet, sætter sg sammen og etablerer hensgtsmæssge og vejledende uddannelsesforløb. Dette gælder sær forhold tl de ufaglærte. Enkelte a-kasser foreslår på denne baggrund at gøre de etablerede uddannelsesforløb vejledende, således at de ledge frt nden for rammerne af de seks uger kan sammensætte et relevant uddannelsesforløb ved eventuelt at plukke kurser fra to forskellge uddannelsesforløb. Vejlednng og admnstraton af ordnngen Opstartsevaluerngen vser, at mange jobcentre og a-kasser gver udtryk for, at samarbejdet om ordnngen fungerer godt, men at rollefordelngen forhold tl vejlednng og admnstraton af ordnngen er uhensgtsmæssg. Flere jobcentre peger denne sammenhæng på, at der er vsse udfordrnger forbundet med, at vejlednngen af de ledge om ordnngen både lgger reg af a-kassen og jobcenteret. Der er en oplevelse af, at de ledge ndmellem kan få forskellgartet vejlednng, samt at vejlednngen kan skabe mere forvrrng end afklarng hos den ledge. Nogen a-kasser peger den forbndelse på, at de har et ønske om, at vejlednngen og godkendelsen af seks ugers jobrettet uddannelse skulle lægges udelukkende reg af a-kassen, mens et enkelt jobcenter udtrykker et ønske om, at vejlednngen og godkendelsen skulle lægges udelukkende reg af jobcenteret. Både nogle a-kasser og nogle jobcentre peger desuden på, at der er en udfordrng forbundet med at kunne vejlede om de mange forskellge kurser såvel som uddannelsesforløb. Det gælder både forhold tl omfanget af kurser og uddannelsesforløb på postvlsten for 2016 og det konkrete ndhold af kurserne og uddannelsesforløbene som helhed. Enkelte jobcentre og a-kasser peger på, at de henvser tl uddannelsesnsttutonerne for vejlednng af de ledge. Samtdg er der enkelte uddannelsesnsttutoner, der tlkendegver, at de bruger meget td på vejlednng af de ledge, herunder tlrettelæggelse af uddannelsesplan og tlmeldng tl kurser eller uddannelsesforløb. Mange jobcentre og a-kasser har således tlkendegvet, at selve admnstratonen af ordnngen, hvor både a-kassen, jobcenteret og uddannelsesnsttutonen har en rolle, kan tlrettelægges mere hensgtsmæssgt, og at rollefordelngen den forbndelse med fordel kan gøres mere tydelg, herunder at ansvaret for vejlednng og admnstraton af ordnngen kan placeres entydgt. 4

9 Udbyttet af ordnngen og samspllet med den øvrge beskæftgelsesndsats Det skal understeges som tdlgere nævnt, at denne opstartsevaluerng kke ndeholder effekter af ordnngen, da data endnu er forholdsvst begrænsede. Dog har en række af de ntervewede aktører forholdt sg tl deres vurderng af udbyttet af ordnngen, herunder ordnngens samspl med den øvrge beskæftgelsesndsats. Udbyttet af ordnngen vurderes blandt alle de ntervewede borgere, der har været seks ugers jobrettet uddannelse, at være stort. For næsten samtlge af de ntervewede beskæftgede borgere har de specfkke kompetencer, de har opnået va ordnngen, været drekte årsag tl, at de blev ansat en vrksomhed. De borgere, der fortsat er ledge, peger på, at ordnngen for deres vedkommende har bdraget tl såvel specfkke branchebestemte kompetencer som øget netværk og personlg udvklng. Både flere vrksomheder og nogle borgere peger denne sammenhæng på, at de vurderer, at det vser nteresse for et brancheområde, at den pågældende borger har anvendt sn ledghedsperode tl at opkvalfcere sg nden for branchen. De fleste vrksomheder tlkendegver overordnet, at de fnder, at ordnngen er værdfuld, da den som øvrge ordnnger med opkvalfcerng gver ledge kompetencer og kvalfkatoner. I den forbndelse fremhæver enkelte vrksomheder yderlgere, at ordnngen gver mulghed for opkvalfcerng umddelbart efter første ledghedsdag og kan være medvrkende tl at understøtte et brancheskft. Vrksomhederne vurderer, at de uddannelsesforløb fra postvlsten 2016, herunder de enkelte kurser uddannelsesforløbene, som de den telefonske vrksomhedssurvey er blevet præsenteret for, er nteressante og relevante, jf. blag 2. Men samtdg vurderer næsten halvdelen af vrksomhederne, at de uddannelsesforløb, herunder de enkelte kurser, som de er blevet præsenteret for relaton tl deres konkrete jobopslag, kke kan bdrage tl at dække deres behov for konkrete jobfunktoner/kvalfkatoner. Vrksomhederne uddyber, at dsse kke kan skre udvklng af de nødvendge personlge kompetencer eller gve den nødvendge erfarng eller specalserng, som fx en fuld faglært uddannelse kan. Hovedparten af a-kasserne og flere borgere anbefaler og efterspørger en mere helhedsorenteret og sammenhængende ndsats som opfølgnng på borgernes deltagelse seks ugers jobrettet uddannelse, herunder vejlednng om mulgheden for at kombnere den nye vden med vrksomhedspraktk eller løntlskudsjob. Enkelte a-kasser og borgere peger denne sammenhæng på, at en kombnaton af uddannelse og vrksomhedsrettet praktk vl medføre, at borgerne højere grad blver attraktve for potentelle arbejdsgvere og får en ndgang tl arbejdsmarkedet. Der synes at være bred enghed sær blandt a-kasser og borgere om, at der er potentale for en forbedrng af samspllet mellem ordnngen for seks ugers jobrettet uddannelse og den øvrge beskæftgelsesndsats. Nogle borgere peger på, at det kunne være relevant med et mere systematseret samspl, hvlket blandt andet kunne mødekommes ved, at den ledge får tlbudt en opfølgnngssamtale jobcenteret evt. med deltagelse af a-kassen umddelbart efter endt seks ugers jobrettet uddannelse, såfremt borgeren kke er kommet job. I denne samtale vlle der være mulghed for at kombnere borgerens opnåede vden gennem seks ugers jobrettet uddannelse med en mere konkret vrksomhedsrettet ndsats form af vrksomhedspraktk, løntlskud, sparrng med vrksomhedskonsulent mv. 1.3 Metode og datagrundlag Opstartsevaluerngen baserer sg på en række kvaltatve dataklder og metoder. Klderne er analysen bredt omfang holdt op mod hnanden, og valdteten af udsagnene er så vdt mulgt afprøvet på tværs af dataklder. Der tages rapportens konklusoner forbehold for, at rapportens datagrundlag kke samtlge tlfælde har gvet mulghed for at holde aktørernes udsagn op mod øvrge dataklder. Vsse udsagn fremstlles derfor som aktørernes egne specfkke tlkendegvelser og forslag. 5

10 De anvendte kvaltatve dataklder og metoder omfatter følgende: Tre opstartsworkshops og otte ndledende ntervew med en række nteressenter på området, herunder DA, DI, Dansk Erhverv og Dansk Bygger, LO og a-kasser, KL og jobcentre samt lederforennger og STUK MBUL. De enkelte hovedorgansatoner har selv udvalgt, hvlke specfkke repræsentanter, de vurderede, var relevante at ntervewe og afholde workshop med forbndelse med opstart på datandsamlngen. En regsterbaseret beskrvelse af omfanget af anvendelsen af ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse udarbejdet af STAR. Data baserer sg på jobcentrenes fraværsmarkernger, da STAR vurderer, at det er den relatvt mest valde klde tl at opgøre det forhold tl de konkrete aktvtetsregstrernger af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkerngerne er dog behæftet med en vs uskkerhed, da de angver, hvorfor personen en perode kke er omfattet af kontaktforløbet. Det vdes dog kke med skkerhed, om personen derefter er jobrettet uddannelse, herunder hvor uddannelsen foregår, eller hvlke kurser personen deltager. Antallet af forløb er sammenholdt med, hvlke kontaktgrupper personerne de respektve forløb tlhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpengemodtagere, som er nkluderet opgørelsen. Dermod er det kke betnget på, om personerne har modtaget a-dagpenge samme perode, som de står markeret som værende jobrettet uddannelse. Det skyldes, at start- og slutdatoerne på fraværsperoderne kke vurderes præcse nok tl at foretage en sådan sammenstllng. Derfor er det heller kke mulgt at opgøre fuldtdspersoner jobrettet uddannelse. En kontrol vser dog, at 99 pct. af forløbene har personen modtaget a-dagpenge samme uge som startdatoen for fraværsperoden. Fraværsmarkerngen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt uddannelse. Derfor er det antaget, at alle forløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobrettet uddannelse. En survey blandt 99 uddannelsesnsttutoner. Samlet set har 72 uddannelsesnsttutoner svaret på spørgeskemaet, hvlket gver en svarprocent på 73 pct. Heraf er der dog t uddannelsesnsttutoner, der kke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sg tl udbud og afholdelse af uddannelsesforløb fra postvlsten for Endvdere er der en række af uddannelsesnsttutonerne, som angver, at de har udbudt bestemte uddannelsesforløb 2015, men hvor de for enkelte af dsse uddannelsesforløb kke angver, hvlke er uddannelsesforløbene er udbudt og afholdt. Besvarelserne fordeler sg med 37 erhvervsskoler (51 pct.), 13 SOSU-centre (18 pct.), t AMU-centre (14 pct.), n professonshøjskoler og erhvervsakademer (13 pct.) samt tre øvrge uddannelsesnsttutoner (4 pct.), herunder fx en landbrugsskole. I blag 11 ndgår en oplstnng af, hvlke uddannelsesnsttutoner der har deltaget uddannelsessurveyen, herunder hvordan dsse er nddelt nsttutonstyper. I alt er der 27 uddannelsesnsttutoner, der er frafaldet. Det vl sge, at de har fået tlbud om at besvare surveyen, men at de trods påmndelser kke har afgvet besvarelse. Dsse fordeler sg bredt på nsttutonstyper, hvorfor dette kke vurderes at udgøre en stor udfordrng for valdteten af besvarelserne. I alt er der tre AMU-centre, 19 erhvervsskoler, fre professonsonshøjskoler og erhvervsakademer, to SOSU-centre samt tre øvrge nsttutoner, der kke har besvaret surveyen. I forhold tl valdteten af data fra uddannelsessurveyen skal læseren undervejs rapporten naturlgvs være opmærksomhed på, at data bygger på de enkelte uddannelsesnsttutoners egne opgørelser og vurdernger, og at data kke gver et fuldt ud repræsentatvt bllede af, hvad alle relevante uddannelsesnsttutoner mener. Data gver dog en væsentlg ndkaton herom. Der skal samtdg tages forbehold for, at kke alle uddannelsesnsttutoner surveyen har angvet, hvlke er de udbyder og afholder uddannelsesforløbene. Derfor kan der potentelt være en mndre underestmerng, hvor ofte kurserne blver udbudt og afholdt på de enkelte er. Dette betyder, at det reelle antal uddannelsesforløb, som uddannelsesnsttutonerne angver, der blver udbudt og afholdt bestemte er, potentelt kan være højere vrkelgheden end det, som uddannelsessurveyen vser. Dog vurderes det, 6

11 at data surveyen stadg gver en god ndkaton for, hvor ofte uddannelsesforløbene udbydes og afholdes svst. En telefonsk vrksomhedssurvey blandt 82 vrksomheder, der har opslået stllnger nden for 27 af STAR s udvalgte stllngsbetegnelser baseret på hhv. opregnet mangel, sprednng på efteruddannelsesudvalg samt forløb på postvlsten for De af STAR udvalgte stllngsbetegnelser er fordelt på t forskellge brancher. De tæller bl.a. bygge og anlæg (22,2 pct.), jern, metal og auto (22,2 pct.) sundhed, omsorg og personlg pleje (14,8 pct.) med flere. Der er tlstræbt en geografsk sprednng blandt de vrksomheder, som ndgår surveyen. Af de vrksomheder, der har deltaget den telefonske vrksomhedssurvey, er 20 vrksomheder fra Hovedstaden og Bornholm (24,4 pct.), 17 vrksomheder fra det øvrge Sjælland (20,7 pct.), 17 vrksomheder fra Mdtjylland (20,7 pct.), 15 vrksomheder fra Syddanmark (18,3 pct.) samt 13 vrksomheder fra Nordjylland (15,9 pct.). Formålet med den telefonske survey har prmært været at få vrksomhederne tl at forholde sg tl, hvlke kompetencer de potentelt har brug for og vl kunne få dækket va ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse. To af vrksomhederne har ansatte, der har været seks ugers jobrettet uddannelse. Det har været nødvendgt at rnge tl ca. otte gange så mange vrksomheder, som det reelt er lykkedes at få tl at besvare surveyen. Det svarer tl en svarprocent på omkrng 13. Erfarngsmæssgt er en sådan svarprocent kke usædvanlg, når det gælder denne type survey med vrksomheder. De vrksomheder, der har tlkendegvet, at de kke har ønsket at deltage, har hovedsagelgt gvet som årsag, at de kke har haft td, eller at de kke har ønsket at deltage uden nærmere angvelse af hvorfor. Data fra vrksomhedssurveyen kan derfor kke generalseres tl at være et fuldt ud repræsentatvt udtryk for, hvad vrksomheder generelt mener om behovet for kvalfkatoner, og hvorvdt behovet vl kunne dækkes va ordnngen. Dog gver data en væsentlg ndkaton forhold tl vrksomhedernes vurdernger herom. Telefonske ntervew med repræsentanter fra otte a-kasser (centralt), herunder Byggefagenes a-kasse, Dansk Metal (to repræsentanter), FOA, HK, Krfa, Dansk El-forbund, NNF samt 3F. De ntervewede a-kasser er foreslået af Rambøll, og forslaget er godkendt af AK- Samvrke. De enkelte a-kasser har selv udvalgt den repræsentant, som skulle ndgå ntervewet. Telefonske ntervew med t repræsentanter fra efteruddannelsesudvalg. Et efteruddannelsesudvalg ønskede kke at deltage undersøgelsen. Kvaltatvt ntervew med syv repræsentanter fra erhvervsakademer, herunder Erhvervsakadem Lllebælt, Erhvervsakadem MdtVest, Metropol, Cph Busness, IBA Koldng, samt Styrelsen for Vderegående Uddannelser. Erhvervsakademrepræsentanterne er blevet ntervewet om de samme spørgsmål, som dels efteruddannelsesudvalgene og dels de øvrge uddannelsesnsttutoner, jf. nedenfor. Casestuder fre kommuner (Norddjurs, Odense, Rudersdal og Holbæk Kommuner), hvor der er ntervewet repræsentanter fra jobcentre, a-kasser (lokalt), ledge/beskæftgede, vrksomheder samt uddannelsesnsttutoner. Kommunerne er af hensyn tl repræsentatvtet udvalgt på baggrund af kommunestørrelse, kommunetype samt antal fuldtdspersoner (a-dagpengemodtagere) pct. af arbejdsstyrken. Der er på tværs af de udvalgte kommuner ntervewet seks repræsentanter fra fre jobcentre. Derudover er der ntervewet 24 lokale a-kasserepræsentanter fra mndst fre forskellge a-kasser hver kommune. Der er gennemført seks fokusgruppentervew samt 11 enkelt-/telefonntervew med de lokale a-kasser. Repræsentanterne fra de lokale a-kasser er udvalgt af den enkelte a-kasse ud fra repræsentantens vden om ordnngen. Desuden er der gennemført ntervew med 19 ledge, 12 beskæftgede borgere og en under uddannelse, der har været seks ugers jobrettet uddannelse. Der er gennemført et fokusgruppentervew med borgere hver kommune. Derudover er der gennemført enkelt-/telefonntervew med 19 borgere. Yderlgere er der ntervewet fre vrksom- 7

12 heder, der har eller har haft ansatte, der har været seks ugers jobrettet uddannelse. En af vrksomhederne havde den uddannelsesnsttuton, som de arbejder tæt sammen med forhold tl opkvalfcerng af ledge, med tl ntervewet. Der er fundet frem tl relevante borgere og vrksomheder på baggrund af tlkendegvelser fra a-kasser, jobcentre, uddannelsesnsttutoner, vrksomhedsnetværk samt VEU-centre. Yderlgere er der ntervewet fre uddannelsesnsttutoner, herunder AMU-Fyn, Socal- og Sundhedsskolen Fyn, SOSU Sjælland og Tradum. Uddannelsesnsttutonerne er udvalgt på baggrund af ønsket om sprednng på tværs af nsttutonstyper. Det kvaltatve datagrundlag fra ntervewene nærværende opstartsevaluerng er kke fuldt ud repræsentatvt for nogen af aktørgrupperne. Dog vurderes udsagnene at gve en god ndkaton for samtlge aktørgruppers tlkendegvelser. Idet der er tale om kvaltatvt datamaterale, vurderes, at det nærværende opstartsevaluerng som en generel tlgang kke er hensgtsmæssgt med en kvantfcerng af udsagn form af eksempelvs: To jobcentre og fre a-kasser tlkendegver, at [ ]. Det hænger sammen med, at der anvendes en række forskellge kvaltatve dataklder: Fokusgrupper, personlge ntervew, telefonntervew samt kvaltatve udsagn fra surveys fra en række forskellge aktørgrupper, og der ndgår meget forskellgt antal nformanter de enkelte grupper. En kvantfcerng vlle denne sammenhæng gve udfordrnger med vægtnngen af de enkelte grupper af nformanter og deres udsagn. Det, at der er ntervewet et forskellgt antal nformanter hver aktørgruppe, betyder, at der vl være stor forskel på det ndtryk, det gver, hvs det eksempelvs fremgår, at tre jobcentre og fre a-kasser har tlkendegvet, at [ ], frem for at hovedparten af de ntervewede jobcentre samt få a-kasser har tlkendegvet, at [ ]. En sådan kvantfcerng af dsse kvaltatve data vl derfor metodsk kke gve det mest reelle bllede. Yderlgere fås fokusgruppentervew kke nødvendgvs samtlge nformanters vurderng af, om de er enge eller ej og der opnås heller kke hver enkelt nformants uddybende nput tl de enkelte spørgsmål. I nærværende opstartsevaluerng er stedet opereret med en række mere overordnede betegnelser, der relaterer sg tl en kvaltatv vurderng af tyngden af udsagnet blandt de enkelte grupper af nformanter. Der er analysen blandt andet anvendt betegnelserne hovedparten, mange, nogle, få, flere og en række relaton tl de ntervewede aktørgrupper. En overordnet tommelfngerregel denne sammenhæng er, at betegnelsen hovedparten relaterer sg tl ca pct. af nformanterne en ntervewet aktørgruppe. Mange relaterer sg tl ca pct. af nformanterne en gruppe. Nogle relaterer sg tl ca pct., mens få relaterer sg tl under 25 pct. af nformanterne en aktørgruppe men flere end en enkelt nformant. Yderlgere relaterer flere og en række sg tl ca pct. af nformanterne en gruppe. Der er den sammenhæng specfceret både metodekaptlet, ndlednngen tl de enkelte kaptler samt analyseteksten, hvor mange nformanter de enkelte ntervewede aktørgrupper, der har deltaget nærværende opstartsevaluerng, og hvor mange der har deltaget hhv. fokusgruppe og enkelt- /telefonntervew, således at læseren også selv får mulghed for at danne sg et ndtryk af tyngden af udsagnet. I analysen anvendes betegnelsen uddannelsesforløb om de pakker, der er sat sammen af enkelte AMU-kurser. Yderlgere anvendes betegnelsen uddannelsesforløb om de uddannelser, som erhvervsakademerne udbyder. Endelg anvendes betegnelsen kurser om de enkelte kurser, der udbydes som en del af et uddannelsesforløb, og som de ledge også særsklt kan vælge at deltage. Der er analysen gjort meget ud af at skelne mellem, hvorvdt der er tale om uddannelsesforløb eller kurser. Datagrundlaget gver dog kke fuldt ud mulghed for samtlge tlfælde at dele aktørernes tlkendegvelse op efter, hvorvdt de udtaler sg om hhv. uddannelsesforløb eller enkelte kurser eller begge dele. I dsse tlfælde er der analysen anvendt betegnelsen uddannelsesforløb og/eller kurser. 8

13 1.4 Læsevejlednng I kaptel 2 beskrves de vgtgste bestemmelser ordnngen, herunder hvad der kendetegner ordnngen. I kaptel 3 præsenteres en kort overordnet karakterstk af de ledge, som har deltaget ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse Kaptlet er udarbejdet af STAR og baserer sg på jobcentrenes fraværsmarkernger. I kaptel 4 går v tæt på processen for udarbejdelse af postvlsten. I kaptel 5 analyseres, hvordan udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb fungerer, herunder hvordan uddannelsesnsttutonerne tlrettelægger udbuddet. I kaptel 6 analyseres vrksomhedernes, a-kassernes og jobcentrenes syn på, hvorvdt kurser og uddannelsesforløb på postvlsten for 2016 er relevante. I kaptel 7 præsenteres, hvordan ordnngen er mplementeret og blver admnstreret såvel jobcentre som a-kasser. I kaptel 8 præsenteres aktørernes vurdernger af ordnngens styrker, udbyttet af ordnngen samt de udfordrnger, aktørerne vurderer, der er ved ordnngen. I kaptel 9 præsenteres en række blag, der blandt andet fungerer som uddybnng af, hvlke uddannelsesforløb der vurderes som jobrettede, samt hvlke forløb de forskellge nsttutonstyper hyppgst udbyder. 9

14 2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE I nærværende kaptel præsenteres baggrunden og rammerne for ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse. Datagrundlaget tl nærværende kaptel er hovedsagelgt baseret på bekendtgørelse og vejlednng tl ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse. 2.1 Baggrund Med beskæftgelsesreformen 2014 blev den daværende ordnng med seks ugers selvvalgt uddannelse som tdlgere nævnt erstattet af en ny ordnng med ret tl seks ugers jobrettet uddannelse. Den nye ordnng trådte kraft den 1. januar Ordnngen betyder, at uddannelsesndsatsen specfkt målrettes ledge, som har størst behov for at øge deres uddannelseskvalfkatoner. Samtdg er der større fokus på at opkvalfcere med jobrettet uddannelse, så ledge højere grad kommer besddelse af de kompetencer, som vrksomhederne efterspørger. Krtererne for, hvlke uddannelser der kan udbydes forløbet, er derfor justeret forhold tl den tdlgere ordnng med seks ugers selvvalgt uddannelse. Et større fokus på jobrettede tlbud skres gennem udarbejdelsen af den natonale postvlste, som defnerer, hvlke kurser eller uddannelsesforløb det er mulgt at få. Formålet med ordnngen for seks ugers jobrettet uddannelse er således at gve den ledge hurtg og relevant jobrettet opkvalfcerng tlpasset arbejdsmarkedets behov, som skal øge den ledges mulgheder for at komme beskæftgelse. 2.2 Rammerne for ordnngen Af nedenstående afsnt fremgår rammerne for og organserngen af ordnngen med seks ugers jobrettet uddannelse Målgruppe og retnngslnjer Forskrede ledge, der er berettget tl a-dagpenge, har efter eget valg ret tl at deltage jobrettet uddannelse. Der er således hverken tale om et tlbud eller en aktvtet, som jobcenteret eller a- kassen kan gangsætte, men dermod en ret, som alene den ledge ved ansøgnng kan gangsætte. Retten tl seks ugers jobrettet uddannelse gælder nærmere bestemt ufaglærte ledge, faglærte ledge og ledge, der kke har en vderegående uddannelse, der med hensyn tl nveau og varghed overstger en uddannelse på erhvervsakademnveau, og som samtdg har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sdestlles med en erhvervsuddannelse. Derudover tlfalder retten personer vsteret tl fleksjob. Retten gælder fra første ledghedsdag, og uddannelsen skal afholdes nden for en referenceperode på n måneder for ledge over 25 år, og seks måneder for ledge under 25 år. I forhold tl fleksjobvsterede skal uddannelsen afholdes nden for en referenceperode på n måneder, uanset alder. Den ledge målgruppen kan deltage ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb, som fremgår af den landsdækkende postvlste. En ledg målgruppen for jobrettet uddannelse kan vælge fra postvlsten, hvlket kursus eller uddannelsesforløb vedkommende ønsker at deltage. Det er kke mulgt selv at sammenstykke et uddannelsesforløb, selv om alle delelementerne er med på postvlsten. Det betyder, at det fx kke er mulgt at vælge et kursus, der ndgår ét uddannelsesforløb, og tre kurser, der ndgår et andet uddannelsesforløb. Alle delelementer skal ndgå det valgte uddannelsesforløb. Men har en person allerede gennemført dele af et uddannelsesforløb på postvlsten, og ønsker vedkommende at tage resten af uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse, er der mulghed for at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført. Vedkommende har herved mulghed for at vælge hele uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse eller at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført. 10

15 Ledge, der deltager jobrettet uddannelse, skal stå tl rådghed for arbejde, som de henvses tl af jobcenteret eller a-kassen. Den ledge kan dog frtages for rådghed de tlfælde, hvor jobcenteret vurderer, at det er relevant. Desuden skal den ledge kke være aktvt arbejdssøgende peroden med deltagelse jobrettet uddannelse Landsdækkende postvlste For at skre reelt jobrettede uddannelse udarbejdes en landsdækkende postvlste, der fastsætter, hvlke kurser og uddannelsesforløb det er mulgt at få under ordnngen seks ugers jobrettet uddannelse. Postvlsten fastlægges med udgangspunkt ekssterende AMU-kurser samt relevante uddannelsestlbud akademnveau. Det fremgår af reglerne for ordnngen, at det er Beskæftgelsesmnsteret, der udarbejder postvlsten under nddragelse af Undervsnngsmnsteret og Uddannelses- og Forsknngsmnsteret og efter hørng af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for Erhvervsakademuddannelser og Professonsbacheloruddannelser og Beskæftgelsesrådet. Beskæftgelsesmnsteret har herefter yderlgere valgt at tlrettelægge en proces, hvor flere aktører end dem, der formelt er krav om, nddrages herunder de 11 efteruddannelsesudvalg. Med udgangspunkt den senest tlgængelge Arbejdsmarkedsbalance, som offentlggøres to gange årlgt (jul og januar), udarbejder STAR samarbejde med Beskæftgelsesrådets teknkergruppe en lste over relevante stllngsbetegnelser. Denne oversgt sendes tl de 11 efteruddannelsesudvalg med anmodnng om, at efteruddannelsesudvalgene fastlægger uddannelsesforløb på op tl seks uger af ekssterende AMU-kurser mv., som kan opkvalfcere tl en bestemt jobfunkton for faglærte eller ufaglærte. Derudover anmodes de 11 efteruddannelsesudvalg om at sammensætte et begrænset antal uddannelsesforløb, der overstger seks uger. Oversgten med de udvalgte stllngsbetegnelser sendes også va Uddannelses- og Forsknngsmnsteret tl repræsentanter for akademuddannelserne med anmodnng om, at de sammensætter uddannelsesforløb på op tl seks ugers varghed på akademnveau, som kan opkvalfcere ledge med uddannelse på erhvervsakademnveau, der samtdg har en erhvervsfaglg uddannelse, tl en bestemt jobfunkton. Når STAR modtager forslag tl uddannelsesforløb fra henholdsvs de 11 efteruddannelsesudvalg og repræsentanterne for akademuddannelserne, udarbejdes et samlet forslag, der sendes hørng Voksen- og efteruddannelsesrådet (VEU-rådet) og Rådet for Erhvervsakademuddannelser og Professonsbacheloruddannelser (REP-rådet). Herefter sendes postvlsten, sammen med tlbagemeldngerne fra VEU-rådet og REP-rådet hørng Beskæftgelsesrådet, hvorefter den endelge postvlste blver offentlggjort på STAR s hjemmesde Admnstraton af ordnngen Både jobcentre, a-kasser og relevante uddannelsesnsttutoner er en del af ordnngens organserng. Rollefordelngen mellem de tre aktører er følgende: Det er a-kasserne, der godkender og træffer afgørelse om seks ugers jobrettet uddannelse, lgesom det er a-kasserne, der varetager admnstratonen af ordnngen, herunder vejleder om reglerne for seks ugers jobrettet uddannelse. Det er jobcenterets plgt at vejlede den ledge om seks ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, forudsat den ledge beder om vejlednng herom. Jobcenteret har hermed mulghed for at vejlede den ledge med henblk på, at den ledge søger et forløb, der er menngsfuldt forhold tl vedkommendes kvalfkatoner og ønsker. Og endelg er det uddannelsesnsttutonerne, der udbyder de udvalgte kurser og uddannelsesforløb på postvlsten. Det er den ledges a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvdt den ledge er berettget tl seks ugers jobrettet uddannelse. Når a-kassen har godkendt dette, skal oplysnnger vderegves tl henholdsvs jobcenteret og uddannelsesnsttutonen. Når jobcenteret modtager a-kassens godkendelse, skal jobcenteret sørge for betalngstlsagn tl uddannelsesstedet. Den pågældende uddannelsesnsttuton skal efterfølgende bekræfte optagelsen. 11

16 Såfremt den ledge ønsker at benytte retten tl jobrettet uddannelse tdlgt ledghedsforløbet, dvs. før første jobsamtale jobcenteret, skal den ledge efter sn cv-samtale a-kassen tl en samtale jobcenteret hurtgst mulgt og senest en uge efter, at den ledge anmoder om det. Ledge, der påbegynder uddannelse opsgelsesfasen, kan fortsætte uddannelsen under ordnngen seks ugers jobrettet uddannelse ledghedsperoden. Det forudsættes, at uddannelsen ndgår på den landsdækkende postvlste, og at vedkommende er omfattet af målgruppen. A-kassen skal godkende en ansøgnng om seks ugers jobrettet uddannelse. Der kan ydes tlskud tl uddannelsesforløb på postvlsten, der overstger en varghed på seks uger, fra en afsat pulje på 5 mo. kr. Jobcentrene har derved mulghed for at bevlge den resterende del af et uddannelsesforløb som et tlbud, der supplerer et seks ugers jobrettet uddannelsesforløb. Således kan den ledge tage første del af et uddannelsesforløb va ordnngen og få den resterende del af uddannelsesforløbet som tlbud efter lov om en aktv beskæftgelsesndsats. A- kasserne kan kun godkende en ansøgnng om et uddannelsesforløb over seks uger, hvs jobcenteret har tlkendegvet, at de vl bevlge den del af uddannelsesforløbet, der lgger ud over seks uger. 12

17 3. HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE? I dette kaptel gves en kortfattet karakterstk af de ledge, der har deltaget et uddannelsesforløb gennem ordnngen for seks ugers jobrettet uddannelse Deltagerne beskrves ud fra deres alder, køn, forudgående ledghed samt a-kasse-tlhørsforhold. Kaptlet er udarbejdet af STAR, og data baserer sg på jobcentrenes fraværsmarkernger, jf. nedenstående boks, hvs ndhold også er gengvet afsnttet om metode og datagrundlag. Fraværsmarkernger Jobcentrenes fraværsmarkernger vurderes som den relatvt mest valde klde tl at opgøre det forhold tl de konkrete aktvtetsregstrernger af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkerngerne er dog behæftet med en vs uskkerhed, da de angver, hvorfor personen en perode kke er omfattet af kontaktforløbet. Det vdes dog kke med skkerhed, om personen derefter er jobrettet uddannelse, herunder hvor uddannelsen foregår, eller hvlke kurser personen deltager. Antallet af uddannelsesforløb er sammenholdt med, hvlke kontaktgrupper personerne de respektve uddannelsesforløb tlhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpengemodtagere, som er nkluderet opgørelsen. Dermod er det kke betnget af, om personerne har modtaget a- dagpenge samme perode, hvor de står markeret som værende jobrettet uddannelse. Det skyldes, at start- og slutdatoerne på fraværsperoderne kke vurderes præcse nok tl at foretage en sådan sammenstllng. Derfor er det heller kke mulgt at opgøre fuldtdspersoner jobrettet uddannelse. En kontrol vser dog, at 99 pct. af uddannelsesforløbene har personen modtaget a-dagpenge samme uge som startdatoen for fraværsperoden. Fraværsmarkerngen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt uddannelse. Derfor er det antaget, at alle uddannelsesforløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobrettet uddannelse. Kommunerne har regstreret deltagelse jobrettet uddannelse for ca dagpengemodtagere Tabelen nedenfor llustrerer sprednngen alderen for de ledge, som ndgår et forløb forbndelse med ordnngen for seks ugers jobrettet uddannelse. Det fremgår, at deltagergruppen aldersmæssgt er nogenlunde jævnt fordelt. Der er dog generelt en llle overvægt af ledge alderen år, og samtdg er både de helt unge under 25 år og de ældre over 60 år generelt underrepræsenterede ordnngen. Tabel 1: Aldersfordelng af ledge, der 2015 har deltaget seks ugers jobrettet uddannelse og aldersfordelngen blandt ledge med 0-9 måneders ledghedsancenntet. Rækkenavne Antal Andel Alle a-dagpengemodtagere Andel Under 19 år 6 0 % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % Over 65 år 10 0 % 6 0 % Hovedtotal % % Klde: Jobcentrenes fraværsmarkernger (TASS) og Beskæftgelsesmnsterets forløbsdatabase DREAM. Note: Alderen er beregnet med udgangspunkt startdatoen for forløbet. Aldersfordelngen blandt øvrge dagpengemodtagere er opgjort på baggrund af de personer, der uge havde en ancenntet mellem 0-9 måneder. 13

18 Af tabellen nedenfor ses det, at der er en overvægt af ledge mænd, der påbegynder et uddannelsesforløb gennem ordnngen for seks ugers jobrettet uddannelse. Fordelngen er således, at der 40 pct. kvnder ordnngen, mens der er 60 pct. mænd. Tabel 2: Antal personer fordelt på køn, Rækkenavne Antal Andel Kvnder % Mænd % Hovedtotal ,0 % Klde: Jobcentrenes fraværsmarkernger (TASS) og Beskæftgelsesmnsterets forløbsdatabase DREAM. Det fremgår af nedenstående tabel, at over halvdelen (60 pct.) af de ledge har været ledge mellem seks og 25 uger forud for påbegyndelsen af det konkrete uddannelsesforløb, for hvlket der er lavet en frtagelsesmarkerng. 21 pct. har været ledg mellem seks og n måneder, mens 13 pct. havde været ledge mndre end fem uger, da de påbegyndte forløbet. Tabel 3: Forudgående ledghedsancenntet ved påbegyndelse af forløb, antal personer, Rækkenavne Antal Andel % 1-5 uger % 6-25 uger % 6-9 mdr % 9 mdr. -1 år % 1-2 år % 2-3 år 7 0 % 3-4 år 3 0 % 4-5 år 6 0 % Over 5 år 2 0 % Hovedtotal % Klde: Jobcentrenes fraværsmarkernger (TASS) og Beskæftgelsesmnsterets forløbsdatabase DREAM. Note I: Ledghedsancennteten er opgjort på baggrund af DREAM, hvor ancenntet er talt op sammenlagt fra sdste ndplacerngsdato tl starttdspunktet for første fraværsmarkerng. Note II: Det bemærkes, at de henholdsvs 4 pct. med en ledghedsancenntet på n måneder tl et år og den 1 pct. med en ledghedsancenntet på et-to år vurderes at være afløb fra den tdlgere ordnng med seks ugers selvvalgt uddannelse. Tabellen nedenfor vser, at de ledge, som påbegyndte et uddannelsesforløb, er spredt på en række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret tl seks ugers jobrettet uddannelse. Størstedelen (86 pct.) af de ledge er medlem af 3F (28 pct.), Krfa (14 pct.), HK (12 pct.), Dansk Metal (8 pct.), Det Faglge Hus (7. pct.), Ase (6 pct.), FOA (5 pct.), og Ledernes A-kasse (6 pct.). 14

19 Tabel 4: Antal og andel personer seks ugers jobrettet uddannelse fordelt på a-kasser samt andel af personer med 0-9 måneders ledghedsancenntet fordelt på a-kasse, Antal personer seks ugers jobrettet 2015 Andel af personer med 0-9 mdr. ledghed Rækkenavne Andel 10 Journalstk, Kommunkaton, Sprog 14 0 % 2 % 14 Socalpæd. Landsdæk % 2 % 15 3F % 13 % 17 Fag og Arbejdes (FOA) % 7 % 18 Danmarks Læreres Fælles 9 0 % 3 % 22 Det Faglge Hus % 5 % 24 Metalarbejdernes % 3 % 34 Nær.- og Nyd.md.arb.'s % 1 % 37 El-Fagets 95 1 % 1 % 40 Byggefagenes A-kasse % 1 % 53 HK/Danmarks % 10 % 57 Mn A-kasse % 3 % 62 Funk. og Servcefagenes % 1 % 67 Ledernes % 3 % 72 Teknkernes 94 1 % 2 % 73 Krstelg % 10 % 76 Danske Sundhedsorg. 8 0 % 3 % 81 Børne- og U.pæd. Landsd % 3 % 83 Fre Funktonærer % 1 % 86 Akademkernes 46 0 % 9 % 88 Magstrenes 25 0 % 4 % 92 Funk. og Tjm.'s Fælles % 6 % 94 Selvst. Erhv.drvende % 5 % 95 DANA for selvstændge 93 1 % 1 % 98 CA 23 0 % 3 % Uoplyst 17 0 % 0 % Hovedtotal ,0 % 100 % Klde: Jobcentrenes fraværsmarkernger (TASS) og Beskæftgelsesmnsterets forløbsdatabase DREAM. Note: Fordelngen af ledge på a-kasse er opgjort på baggrund af ledge uge 26 og med deres medlemskab af a-kasse ultmo

20 4. HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE AF POSITIVLISTEN? I dette kaptlet præsenteres processen for udarbejdelse af postvlsten. Datagrundlaget for nærværende kaptel udgøres hovedsagelgt af kvaltatve ntervew med efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademer. Der er gennemført telefonske ntervew med t efteruddannelsesudvalg samt et fokusgruppentervew med syv repræsentanter fra erhvervsakademer. Herudover nddrages begrænset omfang surveyen blandt 99 uddannelsesnsttutoner. Endelg nddrages sluttelgt dels surveyen med 82 vrksomheder og dels ntervew med yderlgere fre vrksomheder. De metodske forbehold med survey tl hhv. uddannelsesnsttutoner og vrksomheder, jf. afsnttet om metode og datagrundlag, skal haves n mente. Det drejer sg blandt andet om, at uddannelsessurveyen bygger på uddannelsesnsttutonernes egne umddelbare opgørelser og vurdernger, og at svarprocenten denne survey er på 73 pct., hvoraf der er t uddannelsesnsttutoner, der kke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sg tl udbud og afholdelse af uddannelsesforløb fra postvlsten for Yderlgere drejer det sg om, at svarprocenten for vrksomhedssurveyen er på ca. 13 pct. Dette medfører, at data fra de to surveys kke kan generalseres tl at være et fuldt ud repræsentatvt udtryk for, hvad hhv. uddannelsesnsttutonerne og vrksomhederne mener. Dog gver data en væsentlg ndkaton herom. Centrale ponter kaptlet Nogle efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademerne fnder, at vsse af de fra STAR tlsendte stllngsbetegnelser er forældede, og enkelte benytter sg slet kke af stllngsbetegnelserne, når de etablerer de kurser og uddannelsesforløb, de vurderer, der er behov for. Der er forskel på, hvordan både de enkelte efteruddannelsesudvalg samt repræsentanterne fra erhvervsakademerne fastsætter vargheden af uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af de adspurgte aktører tlkendegver, at de fastsætter vargheden af de enkelte uddannelsesforløb på baggrund af en ndvduel vurderng af formålet. Omtrent den anden halvdel påpeger, at de som udgangspunkt planlægger uddannelsesforløb de fulde seks uger, da de vurderer, at der er et behov for at få så meget undervsnng som mulgt på området. En række efteruddannelsesudvalg oplever, at de spller en central rolle udarbejdelsen af postvlsten, det de skal balancere forskellge aktørers nteresser. Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademerne oplever, at de mangler data om udbud og brug af forløb, samt at tdsfrsterne er for korte tl at gve en kvalfceret tlbagemeldng tl STAR. De forskellge efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademerne har forskellge tlgange for nddragelsen af uddannelsesnsttutoner processen vedr. udarbejdelse af postvlsten. Hovedparten af de ntervewede uddannelsesnsttutoner føler sg dog kun rnge grad nddraget processen. Vrksomhederne blver kun ndrekte nvolveret processen for udarbejdelsen af postvlsten. Mange efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademerne påpeger, at tdsfrsterne for at gve tlbagemeldnger tl STAR med forslag tl postvlsten er for korte set forhold tl, at det skal være mulgt at nddrage relevante parter. 16