Ældremobiliseringens datastuer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældremobiliseringens datastuer"

Transkript

1 Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik

2 Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå teknologiske analfabeter? Forfattere: Claus Holst og Eva Bonde Nielsen Danmarks Institut for Ældrepædagogik 2008, Danmarks Institut for Ældrepædagogik Gyvelbakken Birkerød Tlf ISBN Publikationen sælges gennem: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg C Tlf E mail: Hjemmeside: Det omtalte appendix kan findes på 2

3 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen...4 Sammenfatning...5 Konklusion...7 Hvem bruger datastuerne...8 Antal deltagere...8 Køn...9 Alder...9 Uddannelse...11 Beskæftigelse...12 Omfanget af anvendelsen af datastuen...13 Tidligere erfaringer med IT...15 Baggrund for at benytte en datastue...19 Hvad foregår der i datastuen...22 Hvad bruges computeren til...22 Hvad har man lært...23 Anvendelse af internettet...24 Det sociale liv i datastuen...27 Økonomi og rammer...28 Tilfredshed med hjælpen...30 Hjælpernes erfaringer...31 Fordele og ulemper ved at være hjælper...31 Holdninger til IT før og nu...35 Konklusion

4 Formål med undersøgelsen I 2005 bad Ældremobiliseringen Daniæ om at gennemføre en undersøgelse af deres projekt: Datastuer en måde at undgå teknologiske analfabeter. Det er resultaterne af denne undersøgelse, der hermed foreligger. Undersøgelsens hovedformål har været at følge udviklingen af Ældremobiliseringens udbygning af datastuer fra 2005 til 2008 i forhold til at få belyst en række forhold omkring datastuernes tilbud og dens brugere og hjælpere. Dette er sket gennem to spørgeskemaundersøgelser, en i 2005/2006 og en i 2007/2008. Der er blandt andet spurgt om brugernes alder, uddannelsesbaggrund, viden om brug af computer inden de startede i datastuen, vurdering af læringsformen/hjælpen i datastuerne, hvad de bruger computeren til, hvorfor de vælger datastuer frem for aftenskoleundervisning og deres vurdering af det sociale liv i datastuerne. Hjælperne er ligeledes spurgt om en række af ovenstående baggrundsoplysninger, ligesom de er blevet spurgt om deres erfaringer med at være hjælpere. Herudover er der gennemført kvalitative interview med tovholdere i fem forskellige datastuer med henblik på evt. at kunne få svar på spørgsmål, som ikke er dækket i spørgeskemaundersøgelserne. I forbindelse med dataindsamlingen vil Daniæ gerne takke alle de personer, som har givet sig tid til at udfylde spørgeskemaerne og de personer, som også lod sig interviewe. Det er seniorforskerne Claus Holst og Eva Bonde Nielsen, der har gennemført undersøgelsen, og de er alene ansvarlige for indholdet af denne rapport. 4

5 Sammenfatning Hovedparten af såvel brugere som hjælpere i Ældremobiliseringens datastuer er jævnaldrende med en gennemsnitsalder, der samlet set er 70 år. Der er flere kvindelige brugere end mandlige. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere end mandlige. Der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet set er der 43% af brugerne, som ingen uddannelse har udover grundskolen, mens den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Næsten alle brugere og hjælpere har forladt arbejdsmarkedet og for begge grupper gælder det, at hovedparten har været ansat enten i det private eller det offentlige. Brugerne anvender typisk 2-4 timer om ugen i datastuen, mens hjælperne hyppigst anvender over 4 timer om ugen. Der er brugere, som kommer i datastuen over en længere periode. Dette skyldes blandt andet, at de til stadighed har lyst til at videreudvikle deres færdigheder, men det skyldes også, at nogle brugere vender tilbage til datastuen for at få hjælp til specifikke spørgsmål eller har brug for hjælp til egen pc. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Kun cirka en tredjedel af brugerne ved første undersøgelse og lidt færre ved anden undersøgelse havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen. Der var også 5-10% af hjælperne, der aldrig havde prøvet at bruge en computer. Hjælpere i datastuerne behøver ikke nødvendigvis at være undervisere, men kan også være personer, der står for at holde styr på regnskaber, tilmeldinger o. lign. Af de hjælpere og brugere, som havde anvendt computer, inden de startede i datastuen, har en meget stor andel anvendt computer derhjemme. Over en fjerdedel har anvendt computer enten på kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på bibliotek. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Cirka en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 5

6 Men hvorfor vælge datastuer frem for aftenskoler? Hovedparten af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter: at den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion som vigtig, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Endelig fremhæver nogle, at økonomien også spiller en rolle og, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning. Datastuernes computere bliver brugt til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere, men de største anvendelsesområder omfatter tekstbehandling, mail, informationssøgning og billedbehandling. Herudover anvendes computerne også til regnskaber, spil og underholdning og i meget begrænset omfang til chat. Anvendelse af informationssøgning er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%). Både brugere og hjælpere oplever en høj grad af læring i datastuerne. Det gælder på alle de mest udbredte anvendelsesområder. Fra første til anden undersøgelse er der sket en øget vækst i anvendelse af internet. Således angiver 46% af brugerne i første undersøgelse, at de anvender internettet dagligt eller ugentligt, mens 62% af brugerne i anden undersøgelse angiver dette. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet faldet fra 18% til 9%. Anvendelse af internet blandt hjælperne er også steget markant mellem de to undersøgelser. Således anvender mere end 90% af hjælperne internettet ugentligt og 80% anvender det dagligt i anden undersøgelse. Hovedparten af såvel brugere som hjælpere angiver også at have adgang til internettet hjemme i anden undersøgelse. Især hjælpere gør brug af andre tjenester via internettet. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet og over halvdelen har digital signatur. Anvendelsen af disse tjenester er betydeligt lavere hos brugerne. Der er betydelig interesse for, at man også kan lære at bruge SMS i datastuerne (56%) og der er en mindre del (16%), der også har interesse i at lære at bruge digitalkameraer. Det sociale liv i datastuerne er vigtigt for både brugere og hjælpere. 88% af brugerne og 92% af hjælperne angiver at være enige i, at det er vigtigt at møde andre mennesker. Der er også brugere, men især hjælpere, der kunne ønske sig flere sociale sammenkomster. Langt de fleste brugere og hjælpere er enige i, at styringen af datastuer er god. Der er 41% af hjælperne, som mener, at økonomien er for stram, og 28% af 6

7 hjælperne mener, at der mangler computere. Kun få brugere og frivillige mener, at den pris, man betaler for at komme i datastuen kan være højere. Der er meget stor tilfredshed med den hjælp brugerne får i datastuerne. Hele 92% af brugerne er enten helt enige eller temmelig enige i, at de får den hjælp, som de har brug for. Hovedparten af hjælperne ser mange fordele ved at være hjælpere. En del hjælpere fremhæver, at de selv lærer en masse ved at være hjælpere; at de får mange sociale kontakter; at det er sjovt og dejligt at hjælpe andre. Der er også nogle ulemper, som hjælperne fremhæver. Ulemperne går på, at det er tidskrævende; det er forpligtigende; at der er for få hjælpere og endelig, at der nogle steder mangler økonomisk støtte og opbakning fra kommunen. Konklusion Samlet set må Ældremobiliseringens datastuer betegnes som en stor ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er af betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens egen bopæl. Ældremobiliseringens hjælpere i datastuerne er et meget vigtigt aktiv for, at datastuerne overhovedet kan komme i gang og også fortsætte. Alle hjælpere arbejder på frivillig basis, og må generelt betegnes som ildsjæle. De gør et meget stort stykke arbejde for at oplære og engagere andre ældre, der har behov for og som ønsker at lære at bruge en computer eller har behov for at vedligeholde viden eller måske ønsker at lære mere. De forsøger også at tiltrække ældre, der måske på forhånd har en fremmedgjort eller måske ligefrem negativ holdning til teknologi. Med andre ord bidrager de med et meget vigtigt aktiv i den samfundsteknologiske udvikling i forhold til, at en stor ældregruppe ikke bliver hægtet af den teknologiske udvikling. Et problem, som nogle datastuer er stødt ind i, er, at kommunernes manglende økonomiske støtte og opbakning til datastuerne har ført til lukning af nogle velfungerende datastuer, som for et meget beskedent beløb kunne have fungeret til glæde for ældre, der gerne vil lære at bruge den nye teknologi. 7

8 Hvem bruger datastuerne Antal deltagere I 2005/2006 blev der udsendt 2383 spørgeskemaer til 72 datastuer og modtaget 884 besvarelser fra 53 forskellige datastuer. I 2007/2008 blev der udsendt 2085 spørgeskemaer til 124 datastuer og modtaget 862 besvarelser fra 82 forskellige datastuer. Af de 53 datastuer i 2005/2006 var der kun 5 som ikke også deltog i 2007/2008. Af de 82 deltagende datastuer i 2007/2008 var de 34 nytilkomne i forhold til 2005/2006 undersøgelse. I det seneste spørgeskema angiver 131 deltagere fra 36 forskellige datastuer, at de også havde besvaret det første spørgeskema. Men da 131 udgør en relativt lille andel (8%) ud af det samlede antal besvarelser, som er 1746, og da det ikke umiddelbart har været muligt at sammenkoble de to besvarelser ud fra de foreliggende oplysninger, er det ikke sammenlignet på deltagerniveau, om besvarelserne har ændret sig fra første til anden undersøgelse. Ligeledes har det heller ikke været muligt at opgøre en præcis besvarelsesprocent. Der er udsendt rigeligt med spørgeskemaer til de enkelte datastuer, hvor hjælperne så inden for en begrænset periode har skullet videregive spørgeskemaet til brugerne. Der kan være mange praktiske grunde til, at brugerne ikke har fået lejlighed til at besvare skemaet i den angivne periode, fx at de har været på ferie, været syge eller fraværende af andre årsager. Af de 1746 besvarelser var 346 (20%) afgivet af hjælperne. Andelen af hjælpere var næsten den samme i første undersøgelse (19%) som i anden undersøgelse (22%). 8

9 Køn Som det fremgår af figur 1, er andelen af kvindelige brugere og hjælpere den samme i 2005/2006 og i 2007/2008. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere (39%) end kvindelige brugere (64%). Figur 1: Andelen af kvindelige brugere og hjælpere i første og anden undersøgelse. Hjælpere Brugere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 2005/ /2008 Alder Gennemsnitsalderen er samlet set 70 år. I figur 2 ses, at gennemsnitsalderen er meget ens ved første og anden undersøgelse. Det gælder både for brugere og hjælpere, men også indbyrdes mellem de to grupper, idet brugere og hjælpere begge år umiddelbart ser ud til at være jævnaldrende. 9

10 Figur 2: Gennemsnitsalder i år opdelt efter om deltageren er hjælper eller bruger og om besvarelsen er afgivet i 2005/2006 eller i 2007/2008. Hjælpere Brugere / /2008 Alderen varierer mellem 50 og 92 år. Kun ganske få (3%) angiver, at de er under 60 år. I figur 3 er aldersfordelingen vist for henholdsvis brugere og hjælpere. Dette mere detaljerede billede viser, at andelen af deltagere på mindst 80 år er større for brugere (8%) end hjælpere (4%). Aldersfordelingen for første og anden undersøgelse er meget ens, og er derfor ikke vist her (se separat appendix). Figur 3: Aldersfordeling for de deltagende hjælpere og brugere. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hjælpere Brugere <65 år år år år 80- år 10

11 Uddannelse Fra første til anden undersøgelse er der ingen forskel på deltagernes uddannelse. Til gengæld viser figur 4, at der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet har 43% af brugerne ingen uddannelse ud over grundskolen. Den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Figur 4: Deltagernes uddannelse Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole Ingen eksamen 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere I figur 5 er det forsøgt at sammenligne med tal fra Danmarks Statistikbank. Desværre er den ældste aldersgruppes højeste uddannelse alene tilgængelig for de årige. Under den antagelse, at uddannelsesniveauet er faldende med alderen, kan man forsigtigt konkludere, at de frivillige har et betydeligt højere uddannelsesniveau end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. Når man sammenligner brugerne med de årige, ses der ikke megen forskel. Men da de er ældre kunne det tyde på, at de er lidt mere veluddannede end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. 11

12 Figur 5: Deltagernes uddannelse sammenlignet med årige danskere generelt. Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere årige Beskæftigelse Kun ganske få (3%) er stadig tilknyttet arbejdsmarkedet. Andelen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, er næsten ens, uanset om man er bruger eller hjælper, og om man har deltaget i første eller anden undersøgelse. I figur 6 er opgjort, hvor man senest var ansat. Der ses ingen forskel mellem første og anden undersøgelse (se appendix) eller mellem, om man er bruger eller hjælper. De små forskelle i forhold til hyppigere at være ansat som medhjælpende ægtefælle eller at være hjemmegående, når man er bruger, kan forklares med at kvinderne er i overtal blandt brugerne. Figur 6: Seneste beskæftigelse for brugere og hjælpere. Andet Medhjælpende Hjemmegående Privat ansat Offentligt ansat Selvstændig 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere 12

13 Omfanget af anvendelsen af datastuen I figur 7 ses det gennemsnitlige antal måneder, man har benyttet datastuen. Ikke overraskende har hjælperne været længere i datastuen end brugerne (cirka 2 år) ved både første og anden undersøgelse. Alle deltagerne ved første undersøgelse havde også anvendt datastuen længere (cirka 1 år) end deltagerne ved anden undersøgelse. Mest overraskende er det nok, at brugerne kommer i datastuen i en så lang periode. Samlet er de kommet i datastuen i over to år, varierende fra 0 måneder til næsten 10 år. Det kan der være flere forklaringer på. Fra interview med tovholdere af datastuerne er en forklaring, at brugerne ønsker en kontinuerlig dygtiggørelse og udvidelse af deres færdigheder. En anden forklaring er, at nogle af datastuens tidligere brugere stadig kommer der engang imellem for evt. at få hjælp til specifikke spørgsmål eller hjælp til tekniske problemer med egne computere. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Figur 7: Antal måneder siden hjælpere og brugere er startet i datastuen opdelt efter om besvarelsen er afgivet af en hjælper eller en bruger. Hjælpere Brugere / /2008 I figur 8 er opgjort, hvor mange timer om ugen deltagerne angiver at bruge i datastuen. Der ses ingen væsentlige forskelle fra første til anden undersøgelse. Figur 8 viser, at brugerne typisk bruger 2-4 timer om ugen i datastuen, og hjælperne ikke overraskende bruger mere tid i datastuen. Hyppigst bruger de over 4 timer om ugen. 13

14 Figur 8: Antal timer som brugere og hjælpere i gennemsnit anvender i datastuen per uge. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Under 2 timer/uge 2-4 timer/uge Over 4 timer/uge Brugere Hjælpere 14

15 Tidligere erfaringer med IT I figur 9 er det vist hvor stor en andel af deltagerne, der ikke havde anvendt en computer, før de startede i datastuen. Blandt brugerne gjaldt det over en tredjedel ved første undersøgelse og nogle færre ved anden undersøgelse. Også blandt hjælperne var der 5-10% som, da de startede i datastuen, slet ikke havde prøvet at anvende en computer. Figur 9: Andelen af brugere og frivillige, der ikke havde anvendt en computer før de startede i datastuen. Hjælpere Brugere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 2005/ /2008 Blandt de, der havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen, er der spurgt om, hvor de havde anvendt den. Der var mulighed for at angive flere forskellige steder. I figur 10 ses svarene opgjort alt efter, om man er bruger eller hjælper. Overordnet er der en meget stor del, som har anvendt computer derhjemme inden starten i datastuen. Cirka en fjerdel af brugerne har anvendt computer på enten kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på biblioteket. Sammenlignes brugere og hjælpere, så har hjælpere i lang højere grad anvendt computer på kurser og/eller arbejde, inden de startede i datastuen. 15

16 Figur 10: Hvor har deltagerne anvendt computer inden de startede i datastuen. Svarene er opgjort blandt de deltagere, som har anvendt en computer inden de startede i datastuen. Kursus Biblioteket Ældrecenter mm Familie mm Arbejde Hjemme 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Brugere Hjælpere Resultaterne er ikke væsentligt forskellige mellem første og anden undersøgelse bortset fra, at lidt flere i 2007/2008 (78%) end i 2005/2006 (69%) havde prøvet at anvende computer hjemme, inden de startede i datastuen. Deltagerne er også spurgt om, hvor stor de vurderer deres viden om computere var, inden de startede i datastuen. I figur 11 er det opgjort opdelt i forhold til første og anden undersøgelse. Betydeligt færre (26%) vurderer, at de slet ingen viden havde, inden de startede i datastuen ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse (38%). Generelt ser det ud til, at deltagerne vurderer deres viden højere ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse. 16

17 Figur 11: Hvor stor viden angiver deltagerne at have om brug af computer inden de startede i datastuen opdelt efter undersøgelse. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2005/ /2008 I figur 12 er der opdelt mellem hjælpere og brugere. Ikke overraskende har hjælperne en højere viden om computere end brugerne, inden de startede i datastuen. Det er dog værd at bemærke, at næsten halvdelen af hjælperne angiver at have slet ingen eller ikke så stor viden, inden de startede. Der er desværre ikke spurgt til, om hjælperne selv startede som brugere, men ovenstående kan tyde på det. Der er også den mulighed, at man både har været hjælper i anden forstand end underviser og samtidig bruger. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Over en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 17

18 Figur 12: Hvor stor viden angiver brugere og frivillige at have om brug af computer inden de startede i datastuen. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugere Hjælpere 18

19 Baggrund for at benytte en datastue For at få et indblik i, hvorfor man vælger at komme i Ældremobiliseringens datastuer, er der dels spurgt om, hvad baggrunden var for at begynde i datastuen, og dels spurgt om, hvorfor man vælger datastuen frem for at gå på aftenskole. I førstnævnte spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder, mens det andet spørgsmål er stillet som et åbent spørgsmål, hvor man med sine egne ord beskriver, hvorfor man foretrækker datastuen. Ses der i første omgang på, hvad datastuens brugere angiver som baggrunde for at starte i datastuen, så ses af figur 13, at hovedparten af brugerne (71%) angiver, at de begyndte i datastuen for at lære at bruge en computer. 47 % af brugerne angiver, at de gerne ville lære mere. 23% startede i datastuen for at møde andre mennesker på egen alder, 17% startede af nysgerrighed, 16% for at vedligeholde viden og 12% startede på opfordring af andre. Endelig var der 4% af brugerne, som gerne ville lære andre at bruge computer. Der var 3%, der angav, at de startede i datastuen, fordi de ikke havde computer derhjemme. Figur 13: Årsagen til at brugere og hjælpere begyndte i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lære at bruge pc Nysgerrighed Vedligeholde viden Lære mere Andre opfordrede Møde andre Ej pc hjemme Lære andre at bruge Brugere Hjælpere Ses der på, hvad hjælperne angiver af baggrunde for at starte i datastuen, så er der 57%, der er startet for at lære andre at bruge computer. 35% angiver også, at de gerne vil lære mere. 29% er startet som hjælpere, fordi andre opfordrede dem. 23% vil gerne vedligeholde deres viden. 23% er startet for at møde andre og 8% er startet af nysgerrighed. Endelig er der 25%, der angiver, at de er startet for at lære at bruge en computer. Det skal her bemærkes, at begrebet 19

20 hjælpere, udover undervisere i datastuen også dækker over andre former for hjælpere, som fx står for tilmelding af brugere, organiserer tidspunkter for, hvornår brugerne kan komme i datastuen og holder styr på økonomien. Men hvorfor vælger brugerne datastuerne frem for at gå på aftenskole? Ved dette åbne spørgsmål er der kommet rigtig mange begrundelser både i 2005/2006 og i 2007/2008. Besvarelserne for de to spørgeskemarunder er lagt sammen, da de begge år er meget identiske. Således er spørgsmålet i alt besvaret af brugere. Nogle af brugerne beskriver flere begrundelser, og deres besvarelser kan derfor gå igen i flere af nedennævnte opgørelser over svar. 63% af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter at: den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Eksempler på svar er: På datastuen er det små hold Tempoet er afpasset efter den enkeltes behov Som ældre bliver man ikke grint af Vi får det gentaget, når der er noget vi ikke kan finde ud af i første omgang Ældre borgere kan ikke følge tempoet på en aftenskole Undervisningen er i harmoni med brugerne På aftenskole er der alt for mange på holdene Det er mere overskueligt Det er ikke så forpligtigende Hjælperne er rigtig gode 22% af brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion, som vigtig. Eksempler på svar er: Her er bedre sammenhold Bedre socialt samvær Dejligt at møde nye mennesker på egen alder Det er hyggeligt og vi har meget mere nærkontakt Jeg kommer hjemmefra og møder jævnaldrende og ligestillede 20

21 22% af brugerne fremhæver, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Eksempler på svar er: Det er rigtig godt, at det er i dagtimerne Man er mere frisk om dagen Jeg er ikke så meget for at gå ud om aftenen Bedre at gå om dagen, som pensionist Jeg vil helst ikke på kursus om aftenen 11% angiver, at økonomien også spiller en rolle. Eksempler på svar er: Aftenskolen er for dyr til ældre mennesker Her kan alle være med, det er billigt Som folkepensionist betyder økonomien meget og aftenskole er alt for dyr Endelig er der 10%, der angiver, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning for, at de kommer. Alt i alt må man på baggrund af ovenstående besvarelser sige, at Ældremobiliseringens datastuer er en ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er heller ikke uden betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens bopæl. 21

22 Hvad foregår der i datastuen Hvad bruges computeren til I første og anden undersøgelse er der spurgt om man i datastuen anvender computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning og spil og underholdning. Bortset fra informationssøgning, som er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. Som det fremgår af figur 14 anvendes computeren til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere. Gennemgående anvender hjælperne, ikke overraskende, hver enkelt område hyppigere end brugerne. Anvendelse af chat og at anvende computeren til spil og underholdning er sjældent. Det er både for brugere og hjælpere de mere seriøse anvendelser, der dominerer. Ikke overraskende er tekstbehandling oftest anvendt, men også informationssøgning, billedbehandling og mail ligger højt. Figur 14: Hvad bruges computeren til i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere Der var også mulighed for at angive andre ting, som man anvender computeren til i datastuen. Udover ovennævnte områder angav 2% (36/1746) at anvende computeren til slægtsforskning. Det at anvende computeren til af fremstille postkort eller at anvende programmet Publisher blev også nævnt, men begge områder er eksempler på tekstbehandlinger, og er ikke opgjort selvstændigt. 22

23 Hvad har man lært I første og anden undersøgelse er der spurgt om i hvor høj grad man i datastuen har lært at anvende computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning, spil og underholdning. Bortset fra andelen, som i høj grad synes, at de har lært om informationssøgning, som er steget fra første (16%) til anden undersøgelse (24%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. I figur 15 er angivet andelen af deltagerne, som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til de angivne områder. Det er interessant, at hjælperne i høj grad mener at have lært meget om de forskellige områder (bortset fra chat), og kun 13-20% af hjælperne (se appendix) angiver som alternativ, at de kunne det lige så godt i forvejen. Det tyder på, at hjælperne også oplever en høj grad af læring. Blandt brugerne er det kun 0,1-5% der angiver, at de kunne i forvejen. Figur 15: Andelen af deltagere som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til følgende i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere 23

24 Anvendelse af internettet Anvendelsen af internettet bliver mere og mere vigtigt som adgangsvej til det digitale samfund. I både første og anden undersøgelse er det undersøgt, hvor ofte deltagerne er på internettet. I anden undersøgelse er det mere detaljeret undersøgt, om man har adgang til internettet hjemme og hvilke digitale tjenester, man bruger. I figur 16 er angivet brugernes brug af internettet ved første og anden undersøgelse. Det fremgår tydeligt, at andelen af brugere, der bruger internettet dagligt eller ugentligt er øget væsentligt fra første til anden undersøgelse fra 46% til 62%. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet, faldet fra 18% til 9% blandt deltagerne. Figur 16: Brugernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 Som vist i figur 17 er anvendelsen af internettet også steget markant hos hjælperne og mere end 90% anvender internettet mindst ugentligt, og over 80% anvender internettet dagligt. 24

25 Figur 17: Hjælpernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 I anden undersøgelse blev det også undersøgt, om deltagerne havde adgang til internettet hjemme. Blandt hjælperne havde 94% adgang til internettet hjemme og endnu mere overraskende havde hele 87% af brugerne også adgang til internettet hjemme. Ligeledes blev der i anden undersøgelse spurgt, om deltagerne brugte en række specifikke tjenester via internettet. I figur 18 vises resultatet separat for brugere og hjælpere. Betegnelsen Digitale færdigheder dækker over et online kursus, som er gjort tilgængeligt på dansk i et samarbejde mellem Ældremobiliseringen og Microsoft. Kurset kan findes på Ældremobiliseringens eller nedenstående link: Hjælperne har ofte prøvet mange af de nævnte tjenester. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet. At chatte og at blogge anvendes dog ikke så tit. Over halvdelen har anvendt en digital signatur. Undervisningsmaterialet Digitale færdigheder har været anvendt af næsten halvdelen. Anvendelsen af tjenesterne er betydeligt lavere hos brugerne og skyldes ikke manglende adgang til eller brug af internettet, som det har fremgået af tidligere afsnit. 25

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november.

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november. til Ældre Sagens Datastue Esbjerg Områdecentret Gjesing Midtby Ulvevej 88 6715 Esbjerg N Side 2 af 6 sider Ældre Sagens Datastue Esbjerg har eksisteret siden den 8. februar 1999 i Områdecenteret Gjesing

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed

Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed Bilag til rapporten Brugernes it-sikkerhed Resultater fra spørgeskemabesvarelserne på interviewmødet i november 2007 23 deltagere besvarede spørgeskemaet, og deres svar er angivet i tabeller ved frekvens

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Deltagelse i Studiepraktik

Deltagelse i Studiepraktik Studiepraktik 2013: Evaluering Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN Formål Måle hvor mange der kigger på siderne med rubrikannoncer Måle hvor længe de kigger på siderne Måle om de på siderne finder information de ikke ser andre steder Måle

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne Rapport: Spørgeskema blandt Smørblomsterne Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne I denne rapport gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i foråret blandt Blomsterne. I alt blomster

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning

Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning Det erhvervsrelateret Projekt 2012 IVA, Aalborg Vejleder: Volkmar Engerer Kontaktperson (Herning Bibliotekerne): Lisbeth Galtung Sarah

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Evaluering af VUC VUC-kursister

Evaluering af VUC VUC-kursister Evaluering af VUC VUC-kursister Marts 2005 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 3 2.1 Formål med undersøgelsen... 3 2.2 Målgruppe... 3 2.3 Undersøgelsens gennemførelse... 5 2.4 Undersøgelsens

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere