Ældremobiliseringens datastuer

Transkript

1 Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik

2 Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå teknologiske analfabeter? Forfattere: Claus Holst og Eva Bonde Nielsen Danmarks Institut for Ældrepædagogik 2008, Danmarks Institut for Ældrepædagogik Gyvelbakken Birkerød Tlf ISBN Publikationen sælges gennem: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg C Tlf E mail: ae@aeldremobiliseringen.dk Hjemmeside: Det omtalte appendix kan findes på 2

3 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen...4 Sammenfatning...5 Konklusion...7 Hvem bruger datastuerne...8 Antal deltagere...8 Køn...9 Alder...9 Uddannelse...11 Beskæftigelse...12 Omfanget af anvendelsen af datastuen...13 Tidligere erfaringer med IT...15 Baggrund for at benytte en datastue...19 Hvad foregår der i datastuen...22 Hvad bruges computeren til...22 Hvad har man lært...23 Anvendelse af internettet...24 Det sociale liv i datastuen...27 Økonomi og rammer...28 Tilfredshed med hjælpen...30 Hjælpernes erfaringer...31 Fordele og ulemper ved at være hjælper...31 Holdninger til IT før og nu...35 Konklusion

4 Formål med undersøgelsen I 2005 bad Ældremobiliseringen Daniæ om at gennemføre en undersøgelse af deres projekt: Datastuer en måde at undgå teknologiske analfabeter. Det er resultaterne af denne undersøgelse, der hermed foreligger. Undersøgelsens hovedformål har været at følge udviklingen af Ældremobiliseringens udbygning af datastuer fra 2005 til 2008 i forhold til at få belyst en række forhold omkring datastuernes tilbud og dens brugere og hjælpere. Dette er sket gennem to spørgeskemaundersøgelser, en i 2005/2006 og en i 2007/2008. Der er blandt andet spurgt om brugernes alder, uddannelsesbaggrund, viden om brug af computer inden de startede i datastuen, vurdering af læringsformen/hjælpen i datastuerne, hvad de bruger computeren til, hvorfor de vælger datastuer frem for aftenskoleundervisning og deres vurdering af det sociale liv i datastuerne. Hjælperne er ligeledes spurgt om en række af ovenstående baggrundsoplysninger, ligesom de er blevet spurgt om deres erfaringer med at være hjælpere. Herudover er der gennemført kvalitative interview med tovholdere i fem forskellige datastuer med henblik på evt. at kunne få svar på spørgsmål, som ikke er dækket i spørgeskemaundersøgelserne. I forbindelse med dataindsamlingen vil Daniæ gerne takke alle de personer, som har givet sig tid til at udfylde spørgeskemaerne og de personer, som også lod sig interviewe. Det er seniorforskerne Claus Holst og Eva Bonde Nielsen, der har gennemført undersøgelsen, og de er alene ansvarlige for indholdet af denne rapport. 4

5 Sammenfatning Hovedparten af såvel brugere som hjælpere i Ældremobiliseringens datastuer er jævnaldrende med en gennemsnitsalder, der samlet set er 70 år. Der er flere kvindelige brugere end mandlige. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere end mandlige. Der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet set er der 43% af brugerne, som ingen uddannelse har udover grundskolen, mens den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Næsten alle brugere og hjælpere har forladt arbejdsmarkedet og for begge grupper gælder det, at hovedparten har været ansat enten i det private eller det offentlige. Brugerne anvender typisk 2-4 timer om ugen i datastuen, mens hjælperne hyppigst anvender over 4 timer om ugen. Der er brugere, som kommer i datastuen over en længere periode. Dette skyldes blandt andet, at de til stadighed har lyst til at videreudvikle deres færdigheder, men det skyldes også, at nogle brugere vender tilbage til datastuen for at få hjælp til specifikke spørgsmål eller har brug for hjælp til egen pc. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Kun cirka en tredjedel af brugerne ved første undersøgelse og lidt færre ved anden undersøgelse havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen. Der var også 5-10% af hjælperne, der aldrig havde prøvet at bruge en computer. Hjælpere i datastuerne behøver ikke nødvendigvis at være undervisere, men kan også være personer, der står for at holde styr på regnskaber, tilmeldinger o. lign. Af de hjælpere og brugere, som havde anvendt computer, inden de startede i datastuen, har en meget stor andel anvendt computer derhjemme. Over en fjerdedel har anvendt computer enten på kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på bibliotek. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Cirka en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 5

6 Men hvorfor vælge datastuer frem for aftenskoler? Hovedparten af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter: at den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion som vigtig, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Endelig fremhæver nogle, at økonomien også spiller en rolle og, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning. Datastuernes computere bliver brugt til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere, men de største anvendelsesområder omfatter tekstbehandling, mail, informationssøgning og billedbehandling. Herudover anvendes computerne også til regnskaber, spil og underholdning og i meget begrænset omfang til chat. Anvendelse af informationssøgning er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%). Både brugere og hjælpere oplever en høj grad af læring i datastuerne. Det gælder på alle de mest udbredte anvendelsesområder. Fra første til anden undersøgelse er der sket en øget vækst i anvendelse af internet. Således angiver 46% af brugerne i første undersøgelse, at de anvender internettet dagligt eller ugentligt, mens 62% af brugerne i anden undersøgelse angiver dette. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet faldet fra 18% til 9%. Anvendelse af internet blandt hjælperne er også steget markant mellem de to undersøgelser. Således anvender mere end 90% af hjælperne internettet ugentligt og 80% anvender det dagligt i anden undersøgelse. Hovedparten af såvel brugere som hjælpere angiver også at have adgang til internettet hjemme i anden undersøgelse. Især hjælpere gør brug af andre tjenester via internettet. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet og over halvdelen har digital signatur. Anvendelsen af disse tjenester er betydeligt lavere hos brugerne. Der er betydelig interesse for, at man også kan lære at bruge SMS i datastuerne (56%) og der er en mindre del (16%), der også har interesse i at lære at bruge digitalkameraer. Det sociale liv i datastuerne er vigtigt for både brugere og hjælpere. 88% af brugerne og 92% af hjælperne angiver at være enige i, at det er vigtigt at møde andre mennesker. Der er også brugere, men især hjælpere, der kunne ønske sig flere sociale sammenkomster. Langt de fleste brugere og hjælpere er enige i, at styringen af datastuer er god. Der er 41% af hjælperne, som mener, at økonomien er for stram, og 28% af 6

7 hjælperne mener, at der mangler computere. Kun få brugere og frivillige mener, at den pris, man betaler for at komme i datastuen kan være højere. Der er meget stor tilfredshed med den hjælp brugerne får i datastuerne. Hele 92% af brugerne er enten helt enige eller temmelig enige i, at de får den hjælp, som de har brug for. Hovedparten af hjælperne ser mange fordele ved at være hjælpere. En del hjælpere fremhæver, at de selv lærer en masse ved at være hjælpere; at de får mange sociale kontakter; at det er sjovt og dejligt at hjælpe andre. Der er også nogle ulemper, som hjælperne fremhæver. Ulemperne går på, at det er tidskrævende; det er forpligtigende; at der er for få hjælpere og endelig, at der nogle steder mangler økonomisk støtte og opbakning fra kommunen. Konklusion Samlet set må Ældremobiliseringens datastuer betegnes som en stor ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er af betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens egen bopæl. Ældremobiliseringens hjælpere i datastuerne er et meget vigtigt aktiv for, at datastuerne overhovedet kan komme i gang og også fortsætte. Alle hjælpere arbejder på frivillig basis, og må generelt betegnes som ildsjæle. De gør et meget stort stykke arbejde for at oplære og engagere andre ældre, der har behov for og som ønsker at lære at bruge en computer eller har behov for at vedligeholde viden eller måske ønsker at lære mere. De forsøger også at tiltrække ældre, der måske på forhånd har en fremmedgjort eller måske ligefrem negativ holdning til teknologi. Med andre ord bidrager de med et meget vigtigt aktiv i den samfundsteknologiske udvikling i forhold til, at en stor ældregruppe ikke bliver hægtet af den teknologiske udvikling. Et problem, som nogle datastuer er stødt ind i, er, at kommunernes manglende økonomiske støtte og opbakning til datastuerne har ført til lukning af nogle velfungerende datastuer, som for et meget beskedent beløb kunne have fungeret til glæde for ældre, der gerne vil lære at bruge den nye teknologi. 7

8 Hvem bruger datastuerne Antal deltagere I 2005/2006 blev der udsendt 2383 spørgeskemaer til 72 datastuer og modtaget 884 besvarelser fra 53 forskellige datastuer. I 2007/2008 blev der udsendt 2085 spørgeskemaer til 124 datastuer og modtaget 862 besvarelser fra 82 forskellige datastuer. Af de 53 datastuer i 2005/2006 var der kun 5 som ikke også deltog i 2007/2008. Af de 82 deltagende datastuer i 2007/2008 var de 34 nytilkomne i forhold til 2005/2006 undersøgelse. I det seneste spørgeskema angiver 131 deltagere fra 36 forskellige datastuer, at de også havde besvaret det første spørgeskema. Men da 131 udgør en relativt lille andel (8%) ud af det samlede antal besvarelser, som er 1746, og da det ikke umiddelbart har været muligt at sammenkoble de to besvarelser ud fra de foreliggende oplysninger, er det ikke sammenlignet på deltagerniveau, om besvarelserne har ændret sig fra første til anden undersøgelse. Ligeledes har det heller ikke været muligt at opgøre en præcis besvarelsesprocent. Der er udsendt rigeligt med spørgeskemaer til de enkelte datastuer, hvor hjælperne så inden for en begrænset periode har skullet videregive spørgeskemaet til brugerne. Der kan være mange praktiske grunde til, at brugerne ikke har fået lejlighed til at besvare skemaet i den angivne periode, fx at de har været på ferie, været syge eller fraværende af andre årsager. Af de 1746 besvarelser var 346 (20%) afgivet af hjælperne. Andelen af hjælpere var næsten den samme i første undersøgelse (19%) som i anden undersøgelse (22%). 8

9 Køn Som det fremgår af figur 1, er andelen af kvindelige brugere og hjælpere den samme i 2005/2006 og i 2007/2008. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere (39%) end kvindelige brugere (64%). Figur 1: Andelen af kvindelige brugere og hjælpere i første og anden undersøgelse. Hjælpere Brugere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 2005/ /2008 Alder Gennemsnitsalderen er samlet set 70 år. I figur 2 ses, at gennemsnitsalderen er meget ens ved første og anden undersøgelse. Det gælder både for brugere og hjælpere, men også indbyrdes mellem de to grupper, idet brugere og hjælpere begge år umiddelbart ser ud til at være jævnaldrende. 9

10 Figur 2: Gennemsnitsalder i år opdelt efter om deltageren er hjælper eller bruger og om besvarelsen er afgivet i 2005/2006 eller i 2007/2008. Hjælpere Brugere / /2008 Alderen varierer mellem 50 og 92 år. Kun ganske få (3%) angiver, at de er under 60 år. I figur 3 er aldersfordelingen vist for henholdsvis brugere og hjælpere. Dette mere detaljerede billede viser, at andelen af deltagere på mindst 80 år er større for brugere (8%) end hjælpere (4%). Aldersfordelingen for første og anden undersøgelse er meget ens, og er derfor ikke vist her (se separat appendix). Figur 3: Aldersfordeling for de deltagende hjælpere og brugere. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hjælpere Brugere <65 år år år år 80- år 10

11 Uddannelse Fra første til anden undersøgelse er der ingen forskel på deltagernes uddannelse. Til gengæld viser figur 4, at der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet har 43% af brugerne ingen uddannelse ud over grundskolen. Den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Figur 4: Deltagernes uddannelse Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole Ingen eksamen 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere I figur 5 er det forsøgt at sammenligne med tal fra Danmarks Statistikbank. Desværre er den ældste aldersgruppes højeste uddannelse alene tilgængelig for de årige. Under den antagelse, at uddannelsesniveauet er faldende med alderen, kan man forsigtigt konkludere, at de frivillige har et betydeligt højere uddannelsesniveau end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. Når man sammenligner brugerne med de årige, ses der ikke megen forskel. Men da de er ældre kunne det tyde på, at de er lidt mere veluddannede end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. 11

12 Figur 5: Deltagernes uddannelse sammenlignet med årige danskere generelt. Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere årige Beskæftigelse Kun ganske få (3%) er stadig tilknyttet arbejdsmarkedet. Andelen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, er næsten ens, uanset om man er bruger eller hjælper, og om man har deltaget i første eller anden undersøgelse. I figur 6 er opgjort, hvor man senest var ansat. Der ses ingen forskel mellem første og anden undersøgelse (se appendix) eller mellem, om man er bruger eller hjælper. De små forskelle i forhold til hyppigere at være ansat som medhjælpende ægtefælle eller at være hjemmegående, når man er bruger, kan forklares med at kvinderne er i overtal blandt brugerne. Figur 6: Seneste beskæftigelse for brugere og hjælpere. Andet Medhjælpende Hjemmegående Privat ansat Offentligt ansat Selvstændig 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere 12

13 Omfanget af anvendelsen af datastuen I figur 7 ses det gennemsnitlige antal måneder, man har benyttet datastuen. Ikke overraskende har hjælperne været længere i datastuen end brugerne (cirka 2 år) ved både første og anden undersøgelse. Alle deltagerne ved første undersøgelse havde også anvendt datastuen længere (cirka 1 år) end deltagerne ved anden undersøgelse. Mest overraskende er det nok, at brugerne kommer i datastuen i en så lang periode. Samlet er de kommet i datastuen i over to år, varierende fra 0 måneder til næsten 10 år. Det kan der være flere forklaringer på. Fra interview med tovholdere af datastuerne er en forklaring, at brugerne ønsker en kontinuerlig dygtiggørelse og udvidelse af deres færdigheder. En anden forklaring er, at nogle af datastuens tidligere brugere stadig kommer der engang imellem for evt. at få hjælp til specifikke spørgsmål eller hjælp til tekniske problemer med egne computere. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Figur 7: Antal måneder siden hjælpere og brugere er startet i datastuen opdelt efter om besvarelsen er afgivet af en hjælper eller en bruger. Hjælpere Brugere / /2008 I figur 8 er opgjort, hvor mange timer om ugen deltagerne angiver at bruge i datastuen. Der ses ingen væsentlige forskelle fra første til anden undersøgelse. Figur 8 viser, at brugerne typisk bruger 2-4 timer om ugen i datastuen, og hjælperne ikke overraskende bruger mere tid i datastuen. Hyppigst bruger de over 4 timer om ugen. 13

14 Figur 8: Antal timer som brugere og hjælpere i gennemsnit anvender i datastuen per uge. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Under 2 timer/uge 2-4 timer/uge Over 4 timer/uge Brugere Hjælpere 14

15 Tidligere erfaringer med IT I figur 9 er det vist hvor stor en andel af deltagerne, der ikke havde anvendt en computer, før de startede i datastuen. Blandt brugerne gjaldt det over en tredjedel ved første undersøgelse og nogle færre ved anden undersøgelse. Også blandt hjælperne var der 5-10% som, da de startede i datastuen, slet ikke havde prøvet at anvende en computer. Figur 9: Andelen af brugere og frivillige, der ikke havde anvendt en computer før de startede i datastuen. Hjælpere Brugere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 2005/ /2008 Blandt de, der havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen, er der spurgt om, hvor de havde anvendt den. Der var mulighed for at angive flere forskellige steder. I figur 10 ses svarene opgjort alt efter, om man er bruger eller hjælper. Overordnet er der en meget stor del, som har anvendt computer derhjemme inden starten i datastuen. Cirka en fjerdel af brugerne har anvendt computer på enten kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på biblioteket. Sammenlignes brugere og hjælpere, så har hjælpere i lang højere grad anvendt computer på kurser og/eller arbejde, inden de startede i datastuen. 15

16 Figur 10: Hvor har deltagerne anvendt computer inden de startede i datastuen. Svarene er opgjort blandt de deltagere, som har anvendt en computer inden de startede i datastuen. Kursus Biblioteket Ældrecenter mm Familie mm Arbejde Hjemme 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Brugere Hjælpere Resultaterne er ikke væsentligt forskellige mellem første og anden undersøgelse bortset fra, at lidt flere i 2007/2008 (78%) end i 2005/2006 (69%) havde prøvet at anvende computer hjemme, inden de startede i datastuen. Deltagerne er også spurgt om, hvor stor de vurderer deres viden om computere var, inden de startede i datastuen. I figur 11 er det opgjort opdelt i forhold til første og anden undersøgelse. Betydeligt færre (26%) vurderer, at de slet ingen viden havde, inden de startede i datastuen ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse (38%). Generelt ser det ud til, at deltagerne vurderer deres viden højere ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse. 16

17 Figur 11: Hvor stor viden angiver deltagerne at have om brug af computer inden de startede i datastuen opdelt efter undersøgelse. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2005/ /2008 I figur 12 er der opdelt mellem hjælpere og brugere. Ikke overraskende har hjælperne en højere viden om computere end brugerne, inden de startede i datastuen. Det er dog værd at bemærke, at næsten halvdelen af hjælperne angiver at have slet ingen eller ikke så stor viden, inden de startede. Der er desværre ikke spurgt til, om hjælperne selv startede som brugere, men ovenstående kan tyde på det. Der er også den mulighed, at man både har været hjælper i anden forstand end underviser og samtidig bruger. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Over en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 17

18 Figur 12: Hvor stor viden angiver brugere og frivillige at have om brug af computer inden de startede i datastuen. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugere Hjælpere 18

19 Baggrund for at benytte en datastue For at få et indblik i, hvorfor man vælger at komme i Ældremobiliseringens datastuer, er der dels spurgt om, hvad baggrunden var for at begynde i datastuen, og dels spurgt om, hvorfor man vælger datastuen frem for at gå på aftenskole. I førstnævnte spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder, mens det andet spørgsmål er stillet som et åbent spørgsmål, hvor man med sine egne ord beskriver, hvorfor man foretrækker datastuen. Ses der i første omgang på, hvad datastuens brugere angiver som baggrunde for at starte i datastuen, så ses af figur 13, at hovedparten af brugerne (71%) angiver, at de begyndte i datastuen for at lære at bruge en computer. 47 % af brugerne angiver, at de gerne ville lære mere. 23% startede i datastuen for at møde andre mennesker på egen alder, 17% startede af nysgerrighed, 16% for at vedligeholde viden og 12% startede på opfordring af andre. Endelig var der 4% af brugerne, som gerne ville lære andre at bruge computer. Der var 3%, der angav, at de startede i datastuen, fordi de ikke havde computer derhjemme. Figur 13: Årsagen til at brugere og hjælpere begyndte i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lære at bruge pc Nysgerrighed Vedligeholde viden Lære mere Andre opfordrede Møde andre Ej pc hjemme Lære andre at bruge Brugere Hjælpere Ses der på, hvad hjælperne angiver af baggrunde for at starte i datastuen, så er der 57%, der er startet for at lære andre at bruge computer. 35% angiver også, at de gerne vil lære mere. 29% er startet som hjælpere, fordi andre opfordrede dem. 23% vil gerne vedligeholde deres viden. 23% er startet for at møde andre og 8% er startet af nysgerrighed. Endelig er der 25%, der angiver, at de er startet for at lære at bruge en computer. Det skal her bemærkes, at begrebet 19

20 hjælpere, udover undervisere i datastuen også dækker over andre former for hjælpere, som fx står for tilmelding af brugere, organiserer tidspunkter for, hvornår brugerne kan komme i datastuen og holder styr på økonomien. Men hvorfor vælger brugerne datastuerne frem for at gå på aftenskole? Ved dette åbne spørgsmål er der kommet rigtig mange begrundelser både i 2005/2006 og i 2007/2008. Besvarelserne for de to spørgeskemarunder er lagt sammen, da de begge år er meget identiske. Således er spørgsmålet i alt besvaret af brugere. Nogle af brugerne beskriver flere begrundelser, og deres besvarelser kan derfor gå igen i flere af nedennævnte opgørelser over svar. 63% af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter at: den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Eksempler på svar er: På datastuen er det små hold Tempoet er afpasset efter den enkeltes behov Som ældre bliver man ikke grint af Vi får det gentaget, når der er noget vi ikke kan finde ud af i første omgang Ældre borgere kan ikke følge tempoet på en aftenskole Undervisningen er i harmoni med brugerne På aftenskole er der alt for mange på holdene Det er mere overskueligt Det er ikke så forpligtigende Hjælperne er rigtig gode 22% af brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion, som vigtig. Eksempler på svar er: Her er bedre sammenhold Bedre socialt samvær Dejligt at møde nye mennesker på egen alder Det er hyggeligt og vi har meget mere nærkontakt Jeg kommer hjemmefra og møder jævnaldrende og ligestillede 20

21 22% af brugerne fremhæver, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Eksempler på svar er: Det er rigtig godt, at det er i dagtimerne Man er mere frisk om dagen Jeg er ikke så meget for at gå ud om aftenen Bedre at gå om dagen, som pensionist Jeg vil helst ikke på kursus om aftenen 11% angiver, at økonomien også spiller en rolle. Eksempler på svar er: Aftenskolen er for dyr til ældre mennesker Her kan alle være med, det er billigt Som folkepensionist betyder økonomien meget og aftenskole er alt for dyr Endelig er der 10%, der angiver, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning for, at de kommer. Alt i alt må man på baggrund af ovenstående besvarelser sige, at Ældremobiliseringens datastuer er en ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er heller ikke uden betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens bopæl. 21

22 Hvad foregår der i datastuen Hvad bruges computeren til I første og anden undersøgelse er der spurgt om man i datastuen anvender computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning og spil og underholdning. Bortset fra informationssøgning, som er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. Som det fremgår af figur 14 anvendes computeren til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere. Gennemgående anvender hjælperne, ikke overraskende, hver enkelt område hyppigere end brugerne. Anvendelse af chat og at anvende computeren til spil og underholdning er sjældent. Det er både for brugere og hjælpere de mere seriøse anvendelser, der dominerer. Ikke overraskende er tekstbehandling oftest anvendt, men også informationssøgning, billedbehandling og mail ligger højt. Figur 14: Hvad bruges computeren til i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere Der var også mulighed for at angive andre ting, som man anvender computeren til i datastuen. Udover ovennævnte områder angav 2% (36/1746) at anvende computeren til slægtsforskning. Det at anvende computeren til af fremstille postkort eller at anvende programmet Publisher blev også nævnt, men begge områder er eksempler på tekstbehandlinger, og er ikke opgjort selvstændigt. 22

23 Hvad har man lært I første og anden undersøgelse er der spurgt om i hvor høj grad man i datastuen har lært at anvende computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning, spil og underholdning. Bortset fra andelen, som i høj grad synes, at de har lært om informationssøgning, som er steget fra første (16%) til anden undersøgelse (24%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. I figur 15 er angivet andelen af deltagerne, som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til de angivne områder. Det er interessant, at hjælperne i høj grad mener at have lært meget om de forskellige områder (bortset fra chat), og kun 13-20% af hjælperne (se appendix) angiver som alternativ, at de kunne det lige så godt i forvejen. Det tyder på, at hjælperne også oplever en høj grad af læring. Blandt brugerne er det kun 0,1-5% der angiver, at de kunne i forvejen. Figur 15: Andelen af deltagere som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til følgende i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere 23

24 Anvendelse af internettet Anvendelsen af internettet bliver mere og mere vigtigt som adgangsvej til det digitale samfund. I både første og anden undersøgelse er det undersøgt, hvor ofte deltagerne er på internettet. I anden undersøgelse er det mere detaljeret undersøgt, om man har adgang til internettet hjemme og hvilke digitale tjenester, man bruger. I figur 16 er angivet brugernes brug af internettet ved første og anden undersøgelse. Det fremgår tydeligt, at andelen af brugere, der bruger internettet dagligt eller ugentligt er øget væsentligt fra første til anden undersøgelse fra 46% til 62%. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet, faldet fra 18% til 9% blandt deltagerne. Figur 16: Brugernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 Som vist i figur 17 er anvendelsen af internettet også steget markant hos hjælperne og mere end 90% anvender internettet mindst ugentligt, og over 80% anvender internettet dagligt. 24

25 Figur 17: Hjælpernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 I anden undersøgelse blev det også undersøgt, om deltagerne havde adgang til internettet hjemme. Blandt hjælperne havde 94% adgang til internettet hjemme og endnu mere overraskende havde hele 87% af brugerne også adgang til internettet hjemme. Ligeledes blev der i anden undersøgelse spurgt, om deltagerne brugte en række specifikke tjenester via internettet. I figur 18 vises resultatet separat for brugere og hjælpere. Betegnelsen Digitale færdigheder dækker over et online kursus, som er gjort tilgængeligt på dansk i et samarbejde mellem Ældremobiliseringen og Microsoft. Kurset kan findes på Ældremobiliseringens eller nedenstående link: Hjælperne har ofte prøvet mange af de nævnte tjenester. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet. At chatte og at blogge anvendes dog ikke så tit. Over halvdelen har anvendt en digital signatur. Undervisningsmaterialet Digitale færdigheder har været anvendt af næsten halvdelen. Anvendelsen af tjenesterne er betydeligt lavere hos brugerne og skyldes ikke manglende adgang til eller brug af internettet, som det har fremgået af tidligere afsnit. 25