Ældremobiliseringens datastuer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældremobiliseringens datastuer"

Transkript

1 Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik

2 Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå teknologiske analfabeter? Forfattere: Claus Holst og Eva Bonde Nielsen Danmarks Institut for Ældrepædagogik 2008, Danmarks Institut for Ældrepædagogik Gyvelbakken Birkerød Tlf ISBN Publikationen sælges gennem: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg C Tlf E mail: Hjemmeside: Det omtalte appendix kan findes på 2

3 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen...4 Sammenfatning...5 Konklusion...7 Hvem bruger datastuerne...8 Antal deltagere...8 Køn...9 Alder...9 Uddannelse...11 Beskæftigelse...12 Omfanget af anvendelsen af datastuen...13 Tidligere erfaringer med IT...15 Baggrund for at benytte en datastue...19 Hvad foregår der i datastuen...22 Hvad bruges computeren til...22 Hvad har man lært...23 Anvendelse af internettet...24 Det sociale liv i datastuen...27 Økonomi og rammer...28 Tilfredshed med hjælpen...30 Hjælpernes erfaringer...31 Fordele og ulemper ved at være hjælper...31 Holdninger til IT før og nu...35 Konklusion

4 Formål med undersøgelsen I 2005 bad Ældremobiliseringen Daniæ om at gennemføre en undersøgelse af deres projekt: Datastuer en måde at undgå teknologiske analfabeter. Det er resultaterne af denne undersøgelse, der hermed foreligger. Undersøgelsens hovedformål har været at følge udviklingen af Ældremobiliseringens udbygning af datastuer fra 2005 til 2008 i forhold til at få belyst en række forhold omkring datastuernes tilbud og dens brugere og hjælpere. Dette er sket gennem to spørgeskemaundersøgelser, en i 2005/2006 og en i 2007/2008. Der er blandt andet spurgt om brugernes alder, uddannelsesbaggrund, viden om brug af computer inden de startede i datastuen, vurdering af læringsformen/hjælpen i datastuerne, hvad de bruger computeren til, hvorfor de vælger datastuer frem for aftenskoleundervisning og deres vurdering af det sociale liv i datastuerne. Hjælperne er ligeledes spurgt om en række af ovenstående baggrundsoplysninger, ligesom de er blevet spurgt om deres erfaringer med at være hjælpere. Herudover er der gennemført kvalitative interview med tovholdere i fem forskellige datastuer med henblik på evt. at kunne få svar på spørgsmål, som ikke er dækket i spørgeskemaundersøgelserne. I forbindelse med dataindsamlingen vil Daniæ gerne takke alle de personer, som har givet sig tid til at udfylde spørgeskemaerne og de personer, som også lod sig interviewe. Det er seniorforskerne Claus Holst og Eva Bonde Nielsen, der har gennemført undersøgelsen, og de er alene ansvarlige for indholdet af denne rapport. 4

5 Sammenfatning Hovedparten af såvel brugere som hjælpere i Ældremobiliseringens datastuer er jævnaldrende med en gennemsnitsalder, der samlet set er 70 år. Der er flere kvindelige brugere end mandlige. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere end mandlige. Der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet set er der 43% af brugerne, som ingen uddannelse har udover grundskolen, mens den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Næsten alle brugere og hjælpere har forladt arbejdsmarkedet og for begge grupper gælder det, at hovedparten har været ansat enten i det private eller det offentlige. Brugerne anvender typisk 2-4 timer om ugen i datastuen, mens hjælperne hyppigst anvender over 4 timer om ugen. Der er brugere, som kommer i datastuen over en længere periode. Dette skyldes blandt andet, at de til stadighed har lyst til at videreudvikle deres færdigheder, men det skyldes også, at nogle brugere vender tilbage til datastuen for at få hjælp til specifikke spørgsmål eller har brug for hjælp til egen pc. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Kun cirka en tredjedel af brugerne ved første undersøgelse og lidt færre ved anden undersøgelse havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen. Der var også 5-10% af hjælperne, der aldrig havde prøvet at bruge en computer. Hjælpere i datastuerne behøver ikke nødvendigvis at være undervisere, men kan også være personer, der står for at holde styr på regnskaber, tilmeldinger o. lign. Af de hjælpere og brugere, som havde anvendt computer, inden de startede i datastuen, har en meget stor andel anvendt computer derhjemme. Over en fjerdedel har anvendt computer enten på kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på bibliotek. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Cirka en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 5

6 Men hvorfor vælge datastuer frem for aftenskoler? Hovedparten af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter: at den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion som vigtig, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Endelig fremhæver nogle, at økonomien også spiller en rolle og, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning. Datastuernes computere bliver brugt til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere, men de største anvendelsesområder omfatter tekstbehandling, mail, informationssøgning og billedbehandling. Herudover anvendes computerne også til regnskaber, spil og underholdning og i meget begrænset omfang til chat. Anvendelse af informationssøgning er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%). Både brugere og hjælpere oplever en høj grad af læring i datastuerne. Det gælder på alle de mest udbredte anvendelsesområder. Fra første til anden undersøgelse er der sket en øget vækst i anvendelse af internet. Således angiver 46% af brugerne i første undersøgelse, at de anvender internettet dagligt eller ugentligt, mens 62% af brugerne i anden undersøgelse angiver dette. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet faldet fra 18% til 9%. Anvendelse af internet blandt hjælperne er også steget markant mellem de to undersøgelser. Således anvender mere end 90% af hjælperne internettet ugentligt og 80% anvender det dagligt i anden undersøgelse. Hovedparten af såvel brugere som hjælpere angiver også at have adgang til internettet hjemme i anden undersøgelse. Især hjælpere gør brug af andre tjenester via internettet. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet og over halvdelen har digital signatur. Anvendelsen af disse tjenester er betydeligt lavere hos brugerne. Der er betydelig interesse for, at man også kan lære at bruge SMS i datastuerne (56%) og der er en mindre del (16%), der også har interesse i at lære at bruge digitalkameraer. Det sociale liv i datastuerne er vigtigt for både brugere og hjælpere. 88% af brugerne og 92% af hjælperne angiver at være enige i, at det er vigtigt at møde andre mennesker. Der er også brugere, men især hjælpere, der kunne ønske sig flere sociale sammenkomster. Langt de fleste brugere og hjælpere er enige i, at styringen af datastuer er god. Der er 41% af hjælperne, som mener, at økonomien er for stram, og 28% af 6

7 hjælperne mener, at der mangler computere. Kun få brugere og frivillige mener, at den pris, man betaler for at komme i datastuen kan være højere. Der er meget stor tilfredshed med den hjælp brugerne får i datastuerne. Hele 92% af brugerne er enten helt enige eller temmelig enige i, at de får den hjælp, som de har brug for. Hovedparten af hjælperne ser mange fordele ved at være hjælpere. En del hjælpere fremhæver, at de selv lærer en masse ved at være hjælpere; at de får mange sociale kontakter; at det er sjovt og dejligt at hjælpe andre. Der er også nogle ulemper, som hjælperne fremhæver. Ulemperne går på, at det er tidskrævende; det er forpligtigende; at der er for få hjælpere og endelig, at der nogle steder mangler økonomisk støtte og opbakning fra kommunen. Konklusion Samlet set må Ældremobiliseringens datastuer betegnes som en stor ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er af betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens egen bopæl. Ældremobiliseringens hjælpere i datastuerne er et meget vigtigt aktiv for, at datastuerne overhovedet kan komme i gang og også fortsætte. Alle hjælpere arbejder på frivillig basis, og må generelt betegnes som ildsjæle. De gør et meget stort stykke arbejde for at oplære og engagere andre ældre, der har behov for og som ønsker at lære at bruge en computer eller har behov for at vedligeholde viden eller måske ønsker at lære mere. De forsøger også at tiltrække ældre, der måske på forhånd har en fremmedgjort eller måske ligefrem negativ holdning til teknologi. Med andre ord bidrager de med et meget vigtigt aktiv i den samfundsteknologiske udvikling i forhold til, at en stor ældregruppe ikke bliver hægtet af den teknologiske udvikling. Et problem, som nogle datastuer er stødt ind i, er, at kommunernes manglende økonomiske støtte og opbakning til datastuerne har ført til lukning af nogle velfungerende datastuer, som for et meget beskedent beløb kunne have fungeret til glæde for ældre, der gerne vil lære at bruge den nye teknologi. 7

8 Hvem bruger datastuerne Antal deltagere I 2005/2006 blev der udsendt 2383 spørgeskemaer til 72 datastuer og modtaget 884 besvarelser fra 53 forskellige datastuer. I 2007/2008 blev der udsendt 2085 spørgeskemaer til 124 datastuer og modtaget 862 besvarelser fra 82 forskellige datastuer. Af de 53 datastuer i 2005/2006 var der kun 5 som ikke også deltog i 2007/2008. Af de 82 deltagende datastuer i 2007/2008 var de 34 nytilkomne i forhold til 2005/2006 undersøgelse. I det seneste spørgeskema angiver 131 deltagere fra 36 forskellige datastuer, at de også havde besvaret det første spørgeskema. Men da 131 udgør en relativt lille andel (8%) ud af det samlede antal besvarelser, som er 1746, og da det ikke umiddelbart har været muligt at sammenkoble de to besvarelser ud fra de foreliggende oplysninger, er det ikke sammenlignet på deltagerniveau, om besvarelserne har ændret sig fra første til anden undersøgelse. Ligeledes har det heller ikke været muligt at opgøre en præcis besvarelsesprocent. Der er udsendt rigeligt med spørgeskemaer til de enkelte datastuer, hvor hjælperne så inden for en begrænset periode har skullet videregive spørgeskemaet til brugerne. Der kan være mange praktiske grunde til, at brugerne ikke har fået lejlighed til at besvare skemaet i den angivne periode, fx at de har været på ferie, været syge eller fraværende af andre årsager. Af de 1746 besvarelser var 346 (20%) afgivet af hjælperne. Andelen af hjælpere var næsten den samme i første undersøgelse (19%) som i anden undersøgelse (22%). 8

9 Køn Som det fremgår af figur 1, er andelen af kvindelige brugere og hjælpere den samme i 2005/2006 og i 2007/2008. Til gengæld er der langt færre kvindelige hjælpere (39%) end kvindelige brugere (64%). Figur 1: Andelen af kvindelige brugere og hjælpere i første og anden undersøgelse. Hjælpere Brugere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 2005/ /2008 Alder Gennemsnitsalderen er samlet set 70 år. I figur 2 ses, at gennemsnitsalderen er meget ens ved første og anden undersøgelse. Det gælder både for brugere og hjælpere, men også indbyrdes mellem de to grupper, idet brugere og hjælpere begge år umiddelbart ser ud til at være jævnaldrende. 9

10 Figur 2: Gennemsnitsalder i år opdelt efter om deltageren er hjælper eller bruger og om besvarelsen er afgivet i 2005/2006 eller i 2007/2008. Hjælpere Brugere / /2008 Alderen varierer mellem 50 og 92 år. Kun ganske få (3%) angiver, at de er under 60 år. I figur 3 er aldersfordelingen vist for henholdsvis brugere og hjælpere. Dette mere detaljerede billede viser, at andelen af deltagere på mindst 80 år er større for brugere (8%) end hjælpere (4%). Aldersfordelingen for første og anden undersøgelse er meget ens, og er derfor ikke vist her (se separat appendix). Figur 3: Aldersfordeling for de deltagende hjælpere og brugere. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hjælpere Brugere <65 år år år år 80- år 10

11 Uddannelse Fra første til anden undersøgelse er der ingen forskel på deltagernes uddannelse. Til gengæld viser figur 4, at der er stor forskel på uddannelsesniveauet hos brugere og hjælpere. Samlet har 43% af brugerne ingen uddannelse ud over grundskolen. Den tilsvarende andel for hjælperne er 20%. Omvendt har hjælperne oftere en uddannelse, enten faglig eller videregående. Figur 4: Deltagernes uddannelse Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole Ingen eksamen 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere I figur 5 er det forsøgt at sammenligne med tal fra Danmarks Statistikbank. Desværre er den ældste aldersgruppes højeste uddannelse alene tilgængelig for de årige. Under den antagelse, at uddannelsesniveauet er faldende med alderen, kan man forsigtigt konkludere, at de frivillige har et betydeligt højere uddannelsesniveau end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. Når man sammenligner brugerne med de årige, ses der ikke megen forskel. Men da de er ældre kunne det tyde på, at de er lidt mere veluddannede end en jævnaldrende gruppe fra den generelle befolkning. 11

12 Figur 5: Deltagernes uddannelse sammenlignet med årige danskere generelt. Lang VU Mellemlang VU Kort VU Faglig Gymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere årige Beskæftigelse Kun ganske få (3%) er stadig tilknyttet arbejdsmarkedet. Andelen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, er næsten ens, uanset om man er bruger eller hjælper, og om man har deltaget i første eller anden undersøgelse. I figur 6 er opgjort, hvor man senest var ansat. Der ses ingen forskel mellem første og anden undersøgelse (se appendix) eller mellem, om man er bruger eller hjælper. De små forskelle i forhold til hyppigere at være ansat som medhjælpende ægtefælle eller at være hjemmegående, når man er bruger, kan forklares med at kvinderne er i overtal blandt brugerne. Figur 6: Seneste beskæftigelse for brugere og hjælpere. Andet Medhjælpende Hjemmegående Privat ansat Offentligt ansat Selvstændig 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brugere Hjælpere 12

13 Omfanget af anvendelsen af datastuen I figur 7 ses det gennemsnitlige antal måneder, man har benyttet datastuen. Ikke overraskende har hjælperne været længere i datastuen end brugerne (cirka 2 år) ved både første og anden undersøgelse. Alle deltagerne ved første undersøgelse havde også anvendt datastuen længere (cirka 1 år) end deltagerne ved anden undersøgelse. Mest overraskende er det nok, at brugerne kommer i datastuen i en så lang periode. Samlet er de kommet i datastuen i over to år, varierende fra 0 måneder til næsten 10 år. Det kan der være flere forklaringer på. Fra interview med tovholdere af datastuerne er en forklaring, at brugerne ønsker en kontinuerlig dygtiggørelse og udvidelse af deres færdigheder. En anden forklaring er, at nogle af datastuens tidligere brugere stadig kommer der engang imellem for evt. at få hjælp til specifikke spørgsmål eller hjælp til tekniske problemer med egne computere. Sidstnævnte er en vigtig pointe i forhold til datastuerne, idet de også fungerer som åbne rådgivningsstuer og hermed opfylder et behov hos ældre computerbrugere, som de ikke kan få opfyldt andre steder. Figur 7: Antal måneder siden hjælpere og brugere er startet i datastuen opdelt efter om besvarelsen er afgivet af en hjælper eller en bruger. Hjælpere Brugere / /2008 I figur 8 er opgjort, hvor mange timer om ugen deltagerne angiver at bruge i datastuen. Der ses ingen væsentlige forskelle fra første til anden undersøgelse. Figur 8 viser, at brugerne typisk bruger 2-4 timer om ugen i datastuen, og hjælperne ikke overraskende bruger mere tid i datastuen. Hyppigst bruger de over 4 timer om ugen. 13

14 Figur 8: Antal timer som brugere og hjælpere i gennemsnit anvender i datastuen per uge. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Under 2 timer/uge 2-4 timer/uge Over 4 timer/uge Brugere Hjælpere 14

15 Tidligere erfaringer med IT I figur 9 er det vist hvor stor en andel af deltagerne, der ikke havde anvendt en computer, før de startede i datastuen. Blandt brugerne gjaldt det over en tredjedel ved første undersøgelse og nogle færre ved anden undersøgelse. Også blandt hjælperne var der 5-10% som, da de startede i datastuen, slet ikke havde prøvet at anvende en computer. Figur 9: Andelen af brugere og frivillige, der ikke havde anvendt en computer før de startede i datastuen. Hjælpere Brugere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 2005/ /2008 Blandt de, der havde anvendt en computer, inden de startede i datastuen, er der spurgt om, hvor de havde anvendt den. Der var mulighed for at angive flere forskellige steder. I figur 10 ses svarene opgjort alt efter, om man er bruger eller hjælper. Overordnet er der en meget stor del, som har anvendt computer derhjemme inden starten i datastuen. Cirka en fjerdel af brugerne har anvendt computer på enten kursus eller arbejde tidligere, mens meget få har anvendt computer på biblioteket. Sammenlignes brugere og hjælpere, så har hjælpere i lang højere grad anvendt computer på kurser og/eller arbejde, inden de startede i datastuen. 15

16 Figur 10: Hvor har deltagerne anvendt computer inden de startede i datastuen. Svarene er opgjort blandt de deltagere, som har anvendt en computer inden de startede i datastuen. Kursus Biblioteket Ældrecenter mm Familie mm Arbejde Hjemme 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Brugere Hjælpere Resultaterne er ikke væsentligt forskellige mellem første og anden undersøgelse bortset fra, at lidt flere i 2007/2008 (78%) end i 2005/2006 (69%) havde prøvet at anvende computer hjemme, inden de startede i datastuen. Deltagerne er også spurgt om, hvor stor de vurderer deres viden om computere var, inden de startede i datastuen. I figur 11 er det opgjort opdelt i forhold til første og anden undersøgelse. Betydeligt færre (26%) vurderer, at de slet ingen viden havde, inden de startede i datastuen ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse (38%). Generelt ser det ud til, at deltagerne vurderer deres viden højere ved anden undersøgelse i forhold til første undersøgelse. 16

17 Figur 11: Hvor stor viden angiver deltagerne at have om brug af computer inden de startede i datastuen opdelt efter undersøgelse. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2005/ /2008 I figur 12 er der opdelt mellem hjælpere og brugere. Ikke overraskende har hjælperne en højere viden om computere end brugerne, inden de startede i datastuen. Det er dog værd at bemærke, at næsten halvdelen af hjælperne angiver at have slet ingen eller ikke så stor viden, inden de startede. Der er desværre ikke spurgt til, om hjælperne selv startede som brugere, men ovenstående kan tyde på det. Der er også den mulighed, at man både har været hjælper i anden forstand end underviser og samtidig bruger. For brugernes vedkommende angiver 94%, at de havde enten slet ingen eller ikke så stor viden om computere, inden de startede i datastuen. Over en tredje del havde slet ingen viden. Dette tyder på, at målgruppen af ældre, som har lille kendskab til computere og IT, udgør en meget stor del af datastuernes brugere. 17

18 Figur 12: Hvor stor viden angiver brugere og frivillige at have om brug af computer inden de startede i datastuen. Slet ingen Ikke så stor Forholdsvis stor Stor viden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugere Hjælpere 18

19 Baggrund for at benytte en datastue For at få et indblik i, hvorfor man vælger at komme i Ældremobiliseringens datastuer, er der dels spurgt om, hvad baggrunden var for at begynde i datastuen, og dels spurgt om, hvorfor man vælger datastuen frem for at gå på aftenskole. I førstnævnte spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder, mens det andet spørgsmål er stillet som et åbent spørgsmål, hvor man med sine egne ord beskriver, hvorfor man foretrækker datastuen. Ses der i første omgang på, hvad datastuens brugere angiver som baggrunde for at starte i datastuen, så ses af figur 13, at hovedparten af brugerne (71%) angiver, at de begyndte i datastuen for at lære at bruge en computer. 47 % af brugerne angiver, at de gerne ville lære mere. 23% startede i datastuen for at møde andre mennesker på egen alder, 17% startede af nysgerrighed, 16% for at vedligeholde viden og 12% startede på opfordring af andre. Endelig var der 4% af brugerne, som gerne ville lære andre at bruge computer. Der var 3%, der angav, at de startede i datastuen, fordi de ikke havde computer derhjemme. Figur 13: Årsagen til at brugere og hjælpere begyndte i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lære at bruge pc Nysgerrighed Vedligeholde viden Lære mere Andre opfordrede Møde andre Ej pc hjemme Lære andre at bruge Brugere Hjælpere Ses der på, hvad hjælperne angiver af baggrunde for at starte i datastuen, så er der 57%, der er startet for at lære andre at bruge computer. 35% angiver også, at de gerne vil lære mere. 29% er startet som hjælpere, fordi andre opfordrede dem. 23% vil gerne vedligeholde deres viden. 23% er startet for at møde andre og 8% er startet af nysgerrighed. Endelig er der 25%, der angiver, at de er startet for at lære at bruge en computer. Det skal her bemærkes, at begrebet 19

20 hjælpere, udover undervisere i datastuen også dækker over andre former for hjælpere, som fx står for tilmelding af brugere, organiserer tidspunkter for, hvornår brugerne kan komme i datastuen og holder styr på økonomien. Men hvorfor vælger brugerne datastuerne frem for at gå på aftenskole? Ved dette åbne spørgsmål er der kommet rigtig mange begrundelser både i 2005/2006 og i 2007/2008. Besvarelserne for de to spørgeskemarunder er lagt sammen, da de begge år er meget identiske. Således er spørgsmålet i alt besvaret af brugere. Nogle af brugerne beskriver flere begrundelser, og deres besvarelser kan derfor gå igen i flere af nedennævnte opgørelser over svar. 63% af brugerne angiver, at de har valgt datastuen på grund af undervisningsformen, som omfatter at: den er tilpasset ældre brugere, man er på samme alder, tempoet er passende, man kører med små hold, læringsniveauet er individuelt tilpasset, det er mere overskueligt og uforpligtigende. Eksempler på svar er: På datastuen er det små hold Tempoet er afpasset efter den enkeltes behov Som ældre bliver man ikke grint af Vi får det gentaget, når der er noget vi ikke kan finde ud af i første omgang Ældre borgere kan ikke følge tempoet på en aftenskole Undervisningen er i harmoni med brugerne På aftenskole er der alt for mange på holdene Det er mere overskueligt Det er ikke så forpligtigende Hjælperne er rigtig gode 22% af brugerne fremhæver endvidere datastuens sociale funktion, som vigtig. Eksempler på svar er: Her er bedre sammenhold Bedre socialt samvær Dejligt at møde nye mennesker på egen alder Det er hyggeligt og vi har meget mere nærkontakt Jeg kommer hjemmefra og møder jævnaldrende og ligestillede 20

21 22% af brugerne fremhæver, at tidspunktet er vigtigt for dem, da datastuens tilbud foregår i dagtimerne. Eksempler på svar er: Det er rigtig godt, at det er i dagtimerne Man er mere frisk om dagen Jeg er ikke så meget for at gå ud om aftenen Bedre at gå om dagen, som pensionist Jeg vil helst ikke på kursus om aftenen 11% angiver, at økonomien også spiller en rolle. Eksempler på svar er: Aftenskolen er for dyr til ældre mennesker Her kan alle være med, det er billigt Som folkepensionist betyder økonomien meget og aftenskole er alt for dyr Endelig er der 10%, der angiver, at datastuens beliggenhed i lokalområdet har betydning for, at de kommer. Alt i alt må man på baggrund af ovenstående besvarelser sige, at Ældremobiliseringens datastuer er en ældrepædagogisk succes, der formår at tilpasse læringen til brugernes behov og ønsker. Herudover har de en vigtig social funktion. De er også et tilbud, som ældre, der alene har deres folkepension kan deltage i og det er heller ikke uden betydning, at tilbudet foregår i dagtimerne og i nærheden af ens bopæl. 21

22 Hvad foregår der i datastuen Hvad bruges computeren til I første og anden undersøgelse er der spurgt om man i datastuen anvender computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning og spil og underholdning. Bortset fra informationssøgning, som er steget fra første (48%) til anden undersøgelse (67%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. Som det fremgår af figur 14 anvendes computeren til mange forskellige ting af både brugere og hjælpere. Gennemgående anvender hjælperne, ikke overraskende, hver enkelt område hyppigere end brugerne. Anvendelse af chat og at anvende computeren til spil og underholdning er sjældent. Det er både for brugere og hjælpere de mere seriøse anvendelser, der dominerer. Ikke overraskende er tekstbehandling oftest anvendt, men også informationssøgning, billedbehandling og mail ligger højt. Figur 14: Hvad bruges computeren til i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere Der var også mulighed for at angive andre ting, som man anvender computeren til i datastuen. Udover ovennævnte områder angav 2% (36/1746) at anvende computeren til slægtsforskning. Det at anvende computeren til af fremstille postkort eller at anvende programmet Publisher blev også nævnt, men begge områder er eksempler på tekstbehandlinger, og er ikke opgjort selvstændigt. 22

23 Hvad har man lært I første og anden undersøgelse er der spurgt om i hvor høj grad man i datastuen har lært at anvende computeren til tekstbehandling, regnskaber, informationssøgning, spil og underholdning. Bortset fra andelen, som i høj grad synes, at de har lært om informationssøgning, som er steget fra første (16%) til anden undersøgelse (24%), er resultaterne relativt ens (se appendix). Ved anden undersøgelse er også spurgt til anvendelsen af billedbehandling, mail og chat. I figur 15 er angivet andelen af deltagerne, som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til de angivne områder. Det er interessant, at hjælperne i høj grad mener at have lært meget om de forskellige områder (bortset fra chat), og kun 13-20% af hjælperne (se appendix) angiver som alternativ, at de kunne det lige så godt i forvejen. Det tyder på, at hjælperne også oplever en høj grad af læring. Blandt brugerne er det kun 0,1-5% der angiver, at de kunne i forvejen. Figur 15: Andelen af deltagere som i høj eller nogen grad mener at have lært at bruge computeren til følgende i datastuen. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tekstbehandling Regnskaber Informationssøgning Spil/underholdning Billedbehandling Mail Chat Brugere Hjælpere 23

24 Anvendelse af internettet Anvendelsen af internettet bliver mere og mere vigtigt som adgangsvej til det digitale samfund. I både første og anden undersøgelse er det undersøgt, hvor ofte deltagerne er på internettet. I anden undersøgelse er det mere detaljeret undersøgt, om man har adgang til internettet hjemme og hvilke digitale tjenester, man bruger. I figur 16 er angivet brugernes brug af internettet ved første og anden undersøgelse. Det fremgår tydeligt, at andelen af brugere, der bruger internettet dagligt eller ugentligt er øget væsentligt fra første til anden undersøgelse fra 46% til 62%. Omvendt er andelen, der ikke bruger internettet, faldet fra 18% til 9% blandt deltagerne. Figur 16: Brugernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 Som vist i figur 17 er anvendelsen af internettet også steget markant hos hjælperne og mere end 90% anvender internettet mindst ugentligt, og over 80% anvender internettet dagligt. 24

25 Figur 17: Hjælpernes anvendelse af internettet ved første og anden undersøgelse. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, engang imellem Ja, sjældent Nej, men ved hvad er Nej, ved ej hvad er Ubesvaret 2005/ /2008 I anden undersøgelse blev det også undersøgt, om deltagerne havde adgang til internettet hjemme. Blandt hjælperne havde 94% adgang til internettet hjemme og endnu mere overraskende havde hele 87% af brugerne også adgang til internettet hjemme. Ligeledes blev der i anden undersøgelse spurgt, om deltagerne brugte en række specifikke tjenester via internettet. I figur 18 vises resultatet separat for brugere og hjælpere. Betegnelsen Digitale færdigheder dækker over et online kursus, som er gjort tilgængeligt på dansk i et samarbejde mellem Ældremobiliseringen og Microsoft. Kurset kan findes på Ældremobiliseringens eller nedenstående link: Hjælperne har ofte prøvet mange af de nævnte tjenester. To ud af tre bruger netbank og næsten to ud af tre har handlet via nettet. At chatte og at blogge anvendes dog ikke så tit. Over halvdelen har anvendt en digital signatur. Undervisningsmaterialet Digitale færdigheder har været anvendt af næsten halvdelen. Anvendelsen af tjenesterne er betydeligt lavere hos brugerne og skyldes ikke manglende adgang til eller brug af internettet, som det har fremgået af tidligere afsnit. 25

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger Eksternt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om kommunens kommunikation med borgerne. Det er din personlige mening om kommunikationen, som spørgeskemaet handler

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Brugerundersøgelser 2010

Brugerundersøgelser 2010 Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne Rapport: Spørgeskema blandt Smørblomsterne Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne I denne rapport gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i foråret blandt Blomsterne. I alt blomster

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Den 9. januar var Styregruppen for Datastuen klar med nye kursustilbud. De blev offentliggjort i Egtved Posten. Se

Læs mere

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november.

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november. til Ældre Sagens Datastue Esbjerg Områdecentret Gjesing Midtby Ulvevej 88 6715 Esbjerg N Side 2 af 6 sider Ældre Sagens Datastue Esbjerg har eksisteret siden den 8. februar 1999 i Områdecenteret Gjesing

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning IBC, HHX afdelinger Elevtrivselsundersøgelse 2014 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag

Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune fejrede for andet år i træk fødselsdag for alle borgere over 75 år. Arrangementet fandt sted fire steder i kommunen

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING 12. marts 2013 BAGGRUND Der er i januar-februar 2013 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse i forbindelse af etableringen

Læs mere