Dokumentationsbilag Kvalitetssikring af besparelsesforslag af juli 2010 for Jobcenter Aabenraa Sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter som dokumentation for besparelsesmuligheder i Job & Afklaring samt på sygedagpengeområdet og i Jobbutikken og Virksomhedsservice Odense, den 30. juli 2010 Morten Rambøl Analyse, Sadolinsgade 48, 5230 Odense M Tlf. 66 14 80 45 Fax 66 13 80 35 www.ramboel.dk E-mail: morten@ramboel.dk
Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring af besparelsesforslag af juli 2010 for Jobcenter Aabenraa 4 1 Formål og baggrund 1.1 Formål 1.2 Kontrolleret undersøgelse af optimalt sagstal i Jobcenter Odense 1.3 Analyse af organisering og tilrettelæggelse af kontanthjælpsområdet i Rødovre Kommune 5 2 Sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa 6 2.1 Sammenligning af de demografiske forhold i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune er der nogenlunde de samme rammevilkår? 2.1.1 Indikatorer på arbejdsmarkedsområdet 2.1.1.1 Ledighedsprocent 7 2.1.1.2 Socioøkonomisk indeks 2.1.1.3 Vurdering af arbejdsmarkedsområdet 8 2.1.2 Indikatorer i befolkningssammensætningen 2.1.2.1 Køn og herkomst 2.1.2.2 Erhvervsdygtig alder 2.1.2.3 Uddannelse 9 2.1.2.4 Vurdering vedrørende befolkningssammensætningen 2.1.3 Samlet vurdering af de demografiske forhold 2.2 Sammenligning af Job & Afklaring i Jobcenter Aabenraa i med Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter 2.2.1 Karakteristika ved de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i de tre jobcentre 2.2.1.1 Køn og herkomst 10 2.2.1.2 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af de indsatsklare kontanthjælpsmodtageres køn og herkomst i de tre jobcentre 2.2.2 Status for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere efter afslutning af kontanthjælp 2.2.2.1 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af borgernes status én og tre måneder efter afslutning af kontanthjælpssag for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i de tre jobcentre 11 2.2.3 Samlet vurdering af Job & Afklaring i Jobcenter Aabenraa 2.3 Analyse af sammenhængen mellem sagstal og faktorer som aktiveringsgrad og rettidighed i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense 12 2.3.1 Sagsbehandlernes gennemsnitlige sagstal over for de arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter 2.3.1.1 Vurdering af sagstal for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter 13 2.3.2 Aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense Side 2
2.3.2.1 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense 14 2.3.3 Rettidighed i indsatsen over for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense 2.3.3.1 Første aktiveringstilbud ikke til tiden 2.3.3.2 Gentagne aktiveringstilbud ikke til tiden 15 2.3.3.3 Jobsamtaler ikke til tiden 16 2.3.3.4 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af rettidighed i indsatsen over for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense 2.3.4 Samlet vurdering af sammenhængen mellem sagstal og faktorer som aktiveringsgrad og rettidighed ved sagsbehandlingen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa 17 3 Besparelsesmuligheder på sygedagpengeområdet samt i Jobbutikken og Virksomhedsservice 3.1 Baggrund for overordnet analyse af sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob 3.2 Sygedagpengeområdet 18 3.2.1 Vurdering af forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer på sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa 19 3.3 Jobbutikken og Virksomhedsservice 3.3.1 Ledighedsydelse 3.3.2 Fleksjob 20 3.3.3 Samlet vurdering af forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer på ledigheds- og fleksjobområdet i Jobbutikken og Virksomhedsservice 21 Side 3
Kvalitetssikring af besparelsesforslag af juli 2010 for Jobcenter Aabenraa 1 Formål og baggrund 1.1 Formål Nærværende undersøgelse er en sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter som dokumentation for eventuelle besparelsesmuligheder i Job & Afklaring samt på sygedagpengeområdet og i Jobbutikken og Virksomhedsservice. Analysen tager udgangspunkt i et ønske om kvalitetssikring af et besparelsesforslag af juli 2010 og er udført af Morten Rambøl Analyse. 1 På kontanthjælpsområdet er den sammenlignende analyse baseret på data fra henholdsvis Job & Afklaring og undertegnedes analyser af tilsvarende områder i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter med særligt fokus på besparelsesmuligheder som følge af forkortelse af kontanthjælpsperiodernes længde. På baggrund af erfaringerne fra kontanthjælpsområdet følger dernæst overordnede analyser af sygedagpengeområdet samt ledighedsydelse og fleksjob i Jobcenter Aabenraa med fokus på forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer; ydes der optimalt? 1.2 Kontrolleret undersøgelse af optimalt sagstal i Jobcenter Odense Spørgsmålet om den rette bemanding er blevet belyst gennem et kontrolleret forsøg i Jobcenter Odense støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) afviklet i perioden 1. juli 2006-30. juni 2008, hvor undertegnede var ekstern konsulent. Projektet i Jobcenter Odense var en undersøgelse designet som et kontrolleret forsøg af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for primært de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ved indgangen til projektet var der 95 sager i gennemsnit pr. myndighedssagsbehandler. Projektets hovedformål var at undersøge, hvorvidt der kunne peges på et gennemsnitligt sagstal for sagsbehandlerne, hvor de arbejdede mest effektivt; det vil sige nedbragte kontanthjælpsperioden mest muligt for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Det kontrollerede forsøg i Odense har bl.a. vist at der var en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes sagstal og kontanthjælpsperiodens længde for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. En sænkning af sagsbehandlernes sagstal med i gennemsnit 30 % til 67 kontanthjælpsmodtagere gav en gevinst i kontanthjælpsgrad på 2,8 % - 1 Se www.ramboel.dk. 4
point målt for hele projektperioden. 2 at dette gav en nettogevinst for Odense Kommune med forskelle i refusionssatser som følge af reducerede aktiveringssatser medregnet. Hver enkelt sagsbehandler genererede årligt i gennemsnit et overskud på knap 0,5 mio. kr. ved 30 % sagsreduktion i forhold til et gennemsnitligt sagstal på 95 at aktiveringsgraden ved en stikprøve var steget med 15 % -point fra 34 til 49 at rettidigheden i indsatsen blev forbedret at sagsbehandlerne desuden oplevede mere tilfredshed og mindre stress ved reduceret sagstal. Erfaringerne fra Jobcenter Odense peger i retning af, at de positive effekter af reduceret sagstal stagnerede ved et gennemsnitligt sagstal over 75 sager. 3 I november 2008 besluttede politikerne i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune at tage AMS-projektets konklusioner til efterretning således, at der fremadrettet skulle arbejdes mod et sagstal på ca. 67 pr. myndighedssagsbehandler for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 1.3 Analyse af organisering og tilrettelæggelse af kontanthjælpsområdet i Rødovre Jobcenter Inspireret af AMS-projektet i Odense ønskede socialchef Ole Pass i Rødovre Kommune i 2009 en kritisk analyse og vurdering af, om kontanthjælpsområdet var organiseret hensigtsmæssigt i Rødovre Jobcenter herunder om forholdet mellem gennemsnitligt sagstal og resultater for den enkelte sagsbehandler var optimalt. Analysen blev lavet af undertegnede og designet som en retrospektiv sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Rødovre Jobcenter og Jobcenter Odense i perioden 1. juli 2006-30. juni 2008. Analysen dokumenterede, at betingelserne for sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i de to jobcentre havde så mange fælles træk, at undertegnede kunne anbefale, at der også i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Rødovre Jobcenter blev gennemført en sagsreduktion. 4 I april 2010 besluttede Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre Kommune at etablere en styringsmodel med fleksibel bemanding på arbejdsmarkedsområdet bl.a. således, at sagstallet i arbejdet med de borgere, der var længst væk fra arbejdsmarkedet, blev holdt på 75 sager pr. myndighedssagsbehandler. 2 Kontanthjælpsgrad er defineret som antal måneder, kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp fra de henvendte sig første gang i projektperioden og projektperioden ud set i forhold til det antal måneder, de potentielt kunne have modtaget kontanthjælp. 3 Nærmere beskrivelse af AMS-projektet i Jobcenter Odense kan findes her. 4 Nærmere beskrivelse af Rødovreprojektet kan findes her. 5
2 Sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa AMS-projektet i Jobcenter Odense og den efterfølgende analyse i Rødovre Jobcenter danner udgangspunkt for en sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa som dokumentation for eventuelle besparelsesmuligheder i Job & Afklaring. Datagrundlaget er indsamlet i en kombination af dets relevans og tilgængelighed) 2.1 Sammenligning af de demografiske forhold i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter er der nogenlunde de samme rammevilkår? Det er en forudsætning for sammenligning af Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter, at de tre jobcentre har nogenlunde de samme rammevilkår forstået som, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne statistisk set kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. På baggrund af en omfattende undersøgelse foretaget af AKF og SFI er Jobcenter Aabenraa placeret i en anden klynge af sammenlignelige jobcentre end Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter, og de tre jobcentre skulle derfor ikke være umiddelbart sammenlignelige. 5 Jobcenter Aabenraas klynge er kendetegnet ved lidt mere gunstige rammevilkår på kontanthjælpsområdet end landsgennemsnittet, mens Jobcenter Odenses og Rødovre Jobcenters klynger er kendetegnet ved mindre gunstige rammevilkår på kontanthjælpsområdet. 6 Det er derfor relevant at undersøge, i hvor høj grad de tre kommuner og deres jobcentre kan sammenlignes på nogle valgte indikatorer inden for dels arbejdsmarkedsområdet (afsnit 2.1.1), dels befolkningssammensætningen (afsnit 2.1.2). 2.1.1 Indikatorer på arbejdsmarkedsområdet I tabel 1-2 sammenlignes fordeling på henholdsvis ledighedsprocent og socioøkonomisk indeks i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune. 5 Aabenraa Jobcenter er placeret i klynge med jobcentrene i Frederiksberg, Høje Taastrup, Ringsted, Vallensbæk/Ishøj og Vejle. 6 Kilde: Jobindsats.dk, link om sammenligningsgrundlag. Det kan tilføjes, at Jobcenter Aabenraas klynge er kendetegnet ved gunstige eller gennemsnitlige rammevilkår, når det gælder sygedagpenge. 6
2.1.1.1 Ledighedsprocent I tabel 1 er Aabenraa Kommune sammenlignet med Odense Kommune og Rødovre Kommune med hensyn til henholdsvis erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens i 2009. 7 Tabel 1: Sammenligning af henholdsvis erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2009 (procent). Kilde: jobindsats.dk, link om befolkning og arbejdsmarked. 2009 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsfrekvens Aabenraa 73,3 72,3 1,0 Odense 71,7 70,4 1,1 Rødovre 76,9 75,8 1,3 Anmærkning: Kun personer i alderen 16-66 år indgår i målingen. Ledighedsfrekvensen ses ved differencen mellem erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. Det ses af tabellen, at der i arbejdsstyrken var 1 % ledige i Aabenraa Kommune, mens der var 1,1 % ledige i Odense og 1,3 % ledige i Rødovre i 2009. 8 2.1.1.2 Socioøkonomisk indeks Som supplement til ledighedsprocenter er Aabenraa Kommune i tabel 2 sammenlignet med Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2010 på indikatoren socioøkonomisk indeks, hvor f.eks. kriteriet Antal 20-59- årige uden beskæftigelse indgår. 9 Tabel 2: Sammenligning af socioøkonomisk indeks i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2010 (procent). Kilde: noegletal.dk. 2010 Socioøkonomisk indeks Aabenraa Kommune 1,00 Odense Kommune 1,18 Rødovre Kommune 1,23 Gennemsnit 1,15 7 Erhvervsfrekvens er den andel i procent af befolkningen mellem 16-66 år, der er i arbejdsstyrken (det vil sige enten er beskæftigede eller ledige). Beskæftigelsesfrekvens er den andel i procent af befolkningen mellem 16-66 år, der er beskæftigede. 8 Uden for arbejdsstyrken omfatter her bl.a. personer i forskellige typer aktivering uden løn, personer der modtager efterløn, pensionister, kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet og ikke-beskæftigede studerende det vil sige en mere omfattende målgruppe end kontanthjælpsmodtagere og revalidender, som er målgruppe i nærværende analyse. 9 Socioøkonomisk indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. Antal 20-59-årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, mens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Udgifter til aktivering er bruttodriftsudgifter pr. 17-64-årig på funktionerne 5.57.75, 5.68.95-5.68.98. De anvendte data er regnskabstal, og funktionerne omfatter aktivering af kontanthjælpsmodtagere, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. 7
Det ses af tabellen, at Aabenraa Kommune har et udgiftsbehov svarende til gennemsnittet af landets kommuner (1,00), mens både Odense Kommune og Rødovre Kommune har et større, men nogenlunde ens, udgiftsbehov. 2.1.1.3 Vurdering af arbejdsmarkedsområdet Undertegnede vurderer, at de tre kommuner ligner hinanden så meget vedrørende ledighedsfrekvens, at ledighedsfrekvens ikke er til hinder for, at de også kan sammenlignes på andre faktorer inden for arbejdsmarkedsområdet. Vedrørende socioøkonomisk indeks kan konkluderes, at Aabenraa Kommune har et lavere udgiftsbehov end både Odense Kommune og Rødovre Kommune og dermed et større socioøkonomisk potentiale, som skal medtænkes ved eventuelle sammenligninger. 2.1.2 Indikatorer i befolkningssammensætningen I tabel 3-5 sammenlignes fordeling på enkelte faktorer i befolkningssammensætningen i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune. 2.1.2.1 Køn og herkomst I tabel 3 sammenlignes fordeling på køn og herkomst i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2009. Tabel 3: Sammenligning af fordeling på køn og herkomst i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2009 (antal; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. 2009 Aabenraa Odense Rødovre Antal Antal Antal Kvinder Herkomst i alt 19.474 100,0 64.623 100,0 11.689 100,0 Personer med dansk oprindelse 17.269 88,7 56.039 86,7 9.898 84,7 Personer med anden etnisk baggrund 2.253 11,3 8.584 13,3 1.791 15,3 Mænd Herkomst i alt 19.994 100,0 64.387 100,0 11.700 100,0 Personer med dansk oprindelse 17.741 88,7 55.629 86,4 9.931 84,9 Personer med anden etnisk baggrund 1.364 11,3 8.758 13,6 1.769 15,1 Anmærkning: Kun personer i alderen 16-66 år indgår i målingen. 2.1.2.2 Erhvervsdygtig alder I tabel 4 sammenlignes andel 17-64-årige i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2010. Tabel 4: Sammenligning af andel 17-64-årige i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2010 (procent). Kilde: noegletal.dk. 2010 Erhvervsdygtig alder; andel 17-64- årige i befolkningen Aabenraa Kommune 61,0 Odense Kommune 65,3 Rødovre Kommune 61,0 Gennemsnit 63,8 8
2.1.2.3 Uddannelse I tabel 5 sammenlignes fordeling på uddannelse i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2009. Tabel 5: Sammenligning af fordeling på uddannelse i Aabenraa Kommune i forhold til Odense Kommune og Rødovre Kommune i 2009 (andel; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. 2009 Aabenraa Odense Rødovre Antal Antal Antal Uddannelse i alt 39.468 100,0 129.010 100,0 23.389 100,0 Grundskole 13.269 33,6 36.135 28,0 6.981 29,8 Gymnasiale uddannelser 1.985 5,00 15.467 12,0 1.979 8,5 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 15.268 38,7 37.864 29,3 8.351 35,7 Videregående udannelser 7.568 19,2 34.904 27,1 5.379 23,0 Uddannelse uoplyst 1.378 3,5 4.640 3,6 699 3,0 Anmærkning: Kun personer i alderen 16-66 år indgår i målingen. 2.1.2.4 Vurdering vedrørende befolkningssammensætningen Det ses af tabel 3-5, at borgerne i de tre kommuner ligner hinanden i høj grad i med hensyn til fordeling på køn, herkomst, erhvervsdygtig alder og uddannelse. Dog er der flere i Odense, der har en gymnasial eller videregående uddannelse og tilsvarende færre, der har gennemført erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. En plausibel forklaring på dette kan være, at Odense er en universitetsby. 2.1.3 Samlet vurdering af de demografiske forhold Undertegnede vurderer, at de tre kommuner ligner hinanden så meget vedrørende rammevilkår på arbejdsmarkedet og i befolkningssammensætningen, at de demografiske forhold ikke er til hinder for, at der kan laves sammenlignende analyser mellem dem på andre faktorer med relevans for arbejdsmarkedsområdet. 2.2 Sammenligning af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa med Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter I nærværende afsnit benytter vi de senest tilgængelige data fra jobindsats.dk for alle tre kommuner modsat i afsnit 3 da sammenlignelige data fra AMS-projektet i Odense ikke kan genereres. Undertegnede vurderer, at dette ikke har væsentlig indflydelse på analysens validitet, da målgruppen de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere formodes ikke at have ændret sig målbart de seneste 3-4 år. Vi har fokus på de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. 2.2.1 Karakteristika ved de indsatsparate kontanthjælpsmodtageres i de tre jobcentre I tabel 6-7 sammenlignes fordeling på udvalgte faktorer vedrørende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense Kommune og Rødovre Jobcenter. 9
2.2.1.1 Køn og herkomst I tabel 6 sammenlignes fordeling på køn og herkomst for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i juni 2010. Tabel 6: Sammenligning af fordeling på køn og herkomst for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre jobcenter i juni 2010 (antal; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. Juni 2010 Aabenraa Odense Rødovre Antal Antal Antal Kvinder Herkomst i alt 385 100,0 1.344 99,9 239 99,9 Personer med dansk oprindelse 301 78,2 801 59,6 157 65,7 Personer fra vestlige lande 23 6,0 22 1,6 8 3,3 Personer fra ikke-vestlige lande 61 15,8 519 38,6 73 30,5 Uoplyst 0-2 0,1 1 0,4 Mænd Herkomst i alt 283 100,0 1.208 100,0 205 99,9 Personer med dansk oprindelse 244 86,2 877 72,6 156 76,1 Personer fra vestlige lande 18 6,4 24 2,0 0 0,0 Personer fra ikke-vestlige lande 20 7,1 305 25,2 47 22,9 Uoplyst 1 0,3 2 0,2 2 0,9 Anmærkning: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. 2.2.1.2 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af de indsatsklare kontanthjælpsmodtageres køn og herkomst i de tre jobcentre Sammenligningerne viser overordnet, at de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i stikprøverne ligner hinanden på parametrene køn og herkomst. På denne baggrund vurderer undertegnede, at de indsatsklare kontanthjælpsmodtageres fordeling på køn og herkomst i de tre jobcentre ikke er til hinder for, at resultater fra AMS-projektet i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kan lægges til grund for planlægning i Jobcenter Aabenraa. 2.2.2 Status for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere efter afslutning af kontanthjælp Tabel 7 viser, hvordan de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fordelte sig på status i tredje kvartal 2009 henholdsvis én og tre måneder efter afsluttet kontanthjælpsforløb i de tre jobcentre. 10
Tabel 7: Fordeling af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på status i tredje kvartal 2009 henholdsvis én og tre måneder efter afsluttet forløb i de tre jobcentre (procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. 3. kvartal 2009 Aabenraa Odense Rødovre Proccent 1 mdr. efter 3 mdr. efter 1 mdr. efter 3 mdr. efter 1 mdr. efter 3 mdr. efter I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beskæftigelse 20,7 18,9 14,0 10,9 15,2 13,5 A-dagpenge 2,3 1,8 0,1 0,3 0,4 0,4 Kontant- og starthjælp mv. 71,4 71,9 65,2 68,3 70,9 72,6 Revalidering/ Forrevalidering 1,8 2,3 2,6 2,6 5,7 5,2 Sygedagpenge 0,9 0,5 1,3 0,7 1,3 0,9 Fleksjob 0,9 2,8 0,6 0,6. 0,9 Ledighedsydelse...... Førtidspension mv. 1,4 1,4 15,1 15,4 4,8 3,9 Andet 0,5 0,5 1,2 1,2 1,7 2,6 Anmærkning: Beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser, VEUF, VUS og SVU samt selvforsørgelse. Kontanthjælp/starthjælp mv. omfatter også personer på introduktionsydelse. Førtidspension mv. omfatter førtidspension, overgangsydelse og efterløn. Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge og folkepension. Der kan læses tre tendenser vedrørende forskelle i tabellen: Der er lidt flere indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i tredje kvartal 2009 i beskæftigelse i Jobcenter Aabenraa end i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter 1-3 måneder efter afslutning af kontanthjælp. Der er lidt færre tilbage på kontant- eller starthjælp 1-3 måneder efter afslutning af kontanthjælp i Jobcenter Odense end i Jobcenter Aabenraa eller Rødovre Jobcenter. Til gengæld afslutter Jobcenter Odense langt flere til førtidspension end både Jobcenter Aabenraa og Rødovre Jobcenter. 2.2.2.1 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af borgernes status én og tre måneder efter afslutning af kontanthjælpssag hos de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i de tre jobcentre Undertegnede vurderer, at de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere overordnet set ligner hinanden meget vedrørende status én og tre måneder efter afslutning af kontanthjælp i de tre jobcentre. På denne baggrund vurderer undertegnede, at kontanthjælpsmodtagernes status én og tre måneder efter afslutning af kontanthjælpssag i de to jobcentre heller ikke er til hinder for, at resultater fra AMS-projektet i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kan lægges til grund for planlægning i Jobcenter Aabenraa. Det faktum, at langt flere blev afsluttet til førtidspension i Jobcenter Odense end i såvel Jobcenter Aabenraa som Rødovre Jobcenter, kan skyldes forskelle i politik på området. 2.2.3 Samlet vurdering af Job & Afklaring i Jobcenter Aabenraa Både vedrørende karakteristik af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og deres status efter afslutning af kontanthjælp ligner de hinanden så meget, at undertegnede vurderer, at egenskaber ved kontanthjælps- 11
modtagerne i sig selv ikke er til hinder for, at resultater fra AMS-projektet i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kan lægges til grund for planlægning i Jobcenter Aabenraa. 2.3 Analyse af sammenhængen mellem sagstal og faktorer som aktiveringsgrad og rettidighed i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense I nærværende afsnit giver det mest mening at sammenligne sagstal og faktorer som aktiveringsgrad og rettidighed ved de seneste målinger i Jobcenter Aabenraa med tilsvarende målinger fra forsøgsperioden med reduceret sagstal i Jobcenter Odense i januar 2007-juni 2008, da sagstallet var rundt 67 i gennemsnit. Metodisk betyder dette, at det er to tidsperioder med forskelle i konjunkturer og matchkategorisering, der sammenlignes ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i de gamle matchkategorier 4 og 5 og indsatsparate kontanthjælpsmodtagere i ny matchkategori 2. Undertegnede vurderer, at disse forhold ikke har påvirket de faktorer, der analyseres i nærværende sammenhæng aktiveringsgrad og rettidighed i væsentlig grad. Som en ekstra kontrol er også landsgennemsnittet på rettidighedsområdet medtaget. 2.3.1 Sagsbehandlernes gennemsnitlige sagstal over for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter I AMS-projektet vurderede vi, at intentionerne bag den gældende lovgivning var gode, men at den manglende overensstemmelse mellem myndighedssagsbehandlernes lovbundne og socialfaglige opgaver og den tid, de havde til rådighed for den enkelte kontanthjælpsmodtager, svækkede effekten af den samlede indsats for at nedbringe kontanthjælpsperioden for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Derfor formulerede vi den hypotese, at det kunne betale sig at nedsætte sagstallet, hvis det forøgede den gennemsnitlige gennemstrømning af nye kontanthjælpsmodtagere. Tabel 8 viser antal ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpssager pr. korrigeret normering for juli 2006- juni 2008 i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter. 10 Tabel 8: Antal ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpssager pr. korrigeret normering for juli 2006-juni 2008 i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter (antal). Kilder: Jobcenter Odense og Rødovre Kommune. Juli 2006-juni 2008 Antal ikke arbejdsmarkedsparate sager pr. korrigeret normering Jobcenter Odense Fuldt sagstal 95 30 % sagsreduktion 67 Rødovre Jobcenter Fuldt sagstal 91 Det gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler for sagsbehandling af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa ligger ifølge besparelsesforslaget på enkelte områder op til 135 det vil sige væsentligt højere end ved fuldt sagstal i både Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i perioden juli 2006-juni 2008. 10 I perioden juli 2006-juni 2008 blev også revalideringssager behandlet i kontanthjælpsafsnittene i de to jobcentre. 12
2.3.1.1 Vurdering af sagstal for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense Undertegnede vurderer, at antal sager pr. sagsbehandler i Job & Afklaring ligger så meget højere for de ikke indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, end det gjorde ved fuldt sagstal i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i perioden juli 2006-juni 2008, at en reduktion af det gennemsnitlige sagstal alt andet lige til under 75 sager pr. sagsbehandler med stor sandsynlighed vil kunne betale sig for Aabenraa Kommune som følge af ændret statsrefusion. 2.3.2 Aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense Aktiveringsgrad kan defineres som andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere i en nærmere defineret enhed i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i enheden. Den siger i princippet intet om, hvorvidt aktivering fører til udslusning af kontanthjælpsmodtagerne, men resultaterne fra AMS-projektet i Jobcenter Odense indikerer en positiv relation, idet højere aktiveringsgrad betød hurtigere omsætning og lavere kontanthjælpsgrad. 11 I et kommunaløkonomisk perspektiv er aktiveringsgraden navnlig interessant, fordi der efter gældende regler gives 65 % statsrefusion ved aktivering mod kun 35 %, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke er i aktivering. Tabel 9 viser et estimat for gennemsnitlig aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa maj 2010 og Jobcenter Odense i perioden januar 2007-juni 2008 i Jobcenter Odense ved henholdsvis fuldt sagstal og med 30 % sagsreduktion. Tabel 9: Estimat for gennemsnitlig aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa maj 2010 og Jobcenter Odense januar 2007-juni 2008. Kilder: Bearbejdet efter jobindsats.dk og AMS-projektet. Aktiveringsgrad Odense Fuldt sagstal (95 i snit) 30 % sagsreduktion (67 i snit) Aabenraa Januar 2007 - maj 2008-30-35 45-51 Maj 2010 29,7 - - Anmærkning: Aktiveringsgraden angiver den andel af perioden på ydelsen, hvor personerne er i aktivering (eksklusive voksenlærlingeforløb). Der tages højde for antallet af timer i aktivering. Aktivering 37 timer ugentligt regnes som fuld tid. 11 AMS-projektet giver i princippet ikke svar på, hvorvidt det var aktiveringen i sig selv eller sagsbehandlerens grundigere sagsbehandling som følge af reduceret sagstal, der gav lavere kontanthjælpsgrad. Undertegnede vurderer dog på baggrund af interviews med sagsbehandlere i Jobcenter Odense, at den grundigere sagsbehandling spillede en væsentlig rolle. 13
Det understreges, at aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa ifølge besparelsesforslaget var steget til ca. 43-44 ultimo juni 2010. 2.3.2.1 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af aktiveringsgrad i sagsarbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense Undertegnede vurderer, at de gennemsnitlige aktiveringsgrader i tabel 9 sandsynliggør, at aktiveringsgraden i Jobcenter Aabenraa har potentiale til at stige ved reduceret sagstal selv i forhold til aktiveringsgrader rundt 40. Selv om øvre grænse for højere aktiveringsgrad ved reduceret sagstal er ukendt, vurderer undertegnede, at differencen på 15 i aktiveringsgrad mellem fuldt og reduceret sagstal ved forsøget i Jobcenter Odense indikerer alt andet lige at reduktion af sagstallet i Jobcenter Aabenraa vil betyde en stigning i aktiveringsgrad. 2.3.3 Rettidighed i indsatsen over for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense Med rettidighed i indsatsen menes her, at sagsbehandleren har overholdt gældende lovgivning for tidsfrister vedrørende første aktiveringstilbud, gentagne aktiveringstilbud og opfølgning på jobsamtaler. De mest fyldestgørende data for rettidighed i de tre jobcentre findes på jobindsats.dk, og dette udgør derfor datagrundlaget i den følgende beskrivelse og analyse. Som under aktiveringsgrad vurderer undertegnede, at den mest valide sammenligning er mellem senest foretagne registrering i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Odense i perioden januar 2007-maj 2008, hvor der var differentierede sagstal. 2.3.3.1 Første aktiveringstilbud ikke til tiden Tabel 10 viser, i hvor høj grad første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud ikke er gennemført rettidigt for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa januar-maj 2010 og Jobcenter Odense i perioden januar 2007-maj 2008. Begge er sammenlignet med landsgennemsnittet på de respektive tidspunkter. 14
Tabel 10: Første aktiveringstilbud ikke til tiden for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa januar-maj 2010 og Jobcenter Odense januar 2007-maj 2008 (antal; procent). 12 Kilder: Bearbejdet efter jobindsats.dk og AMS-projektet. Første aktiveringstilbud ikke til tiden Jobcenter Aabenraa Jobcenter Odense Landsgennemsnittet Andel, Andel, Andel, Antal procent Antal procent procent Januar 2007- maj 2008 - - 468 33,4 14.031 47,3 Januar- maj 2010 63 40,8 - - 3.869 39,3 Anmærkning: Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af f.eks. sygdom, barsel mv. Kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år har ret og pligt til et første aktiveringstilbud senest efter ni måneders ledighed. Det ses af tabellen, at Jobcenter Aabenraa relativt set har haft væsentligt flere ikke rettidige aktiveringstilbud end Jobcenter Odense for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på de respektive tidspunkter. Jobcenter Aabenraa ligger dog på niveau med landsgennemsnittet, mens Jobcenter Odense har ligget under på de respektive registreringstidspunkter. 2.3.3.2 Gentagne aktiveringstilbud ikke til tiden Tabel 11 viser, i hvor høj grad gentagne aktiveringstilbud ikke er gennemført rettidigt for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa januarmaj 2010 og Jobcenter Odense i perioden januar 2007-maj 2008. Begge er sammenlignet med landsgennemsnittet på de respektive tidspunkter. Tabel 11: Gentagne aktiveringstilbud ikke til tiden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa april januar-maj 2010 og Jobcenter Odense januar 2007-maj 2008 (antal; procent). Kilder: Bearbejdet efter jobindsats.dk og AMS-projektet. Gentagne aktiveringstilbud ikke til tiden Jobcenter Aabenraa Jobcenter Odense Landsgennemsnittet Andel, Andel, Andel, Antal procent Antal procent Antal procent Januar 2007- maj 2008 - - 759 41,3 13.090 42,1 Januar- maj 2010 120 34,9 - - 11.003 31,2 Anmærkning: Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af f.eks. sygdom, barsel mv. Kontant- og starthjælpsmodtagere har efter første aktiveringstilbud ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang de har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder siden seneste tilbud. Det ses af tabellen, at Jobcenter Aabenraa relativt set har haft lidt færre gentagne aktiveringstilbud ikke til tiden end Jobcenter Odense for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsparate kontanthjælpsmodtagere på de respektive tidspunkter men har ligget nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet i samme registreringsperiode. 12 Opgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel, sygdom m.v.. 15
2.3.3.3 Jobsamtaler ikke til tiden Tabel 12 viser, i hvor høj grad opfølgning på jobsamtaler ikke er gennemført rettidigt for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa januarjuni 2010 og Jobcenter Odense januar 2007-juni 2008. Begge er sammenlignet med landsgennemsnittet på de respektive tidspunkter. Tabel 12: Jobsamtaler ikke til tiden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i henholdsvis Jobcenter Aabenraa januar-maj 2010 og Jobcenter Odense i perioden januar 2007-juni 2008 (antal; procent). 13 Kilder: Bearbejdet efter jobindsats.dk og AMS-projektet. Jobsamtaler ikke til tiden Jobcenter Aabenraa Jobcenter Odense Landsgennemsnittet Andel, Andel, Andel, Antal procent Antal procent procent Januar 2007- maj 2008 - - 2.454 11,0 125.627 34,6 Januar-juni 2010 323 27,6 - - 15.051 13,6 Anmærkning: Kontant- og starthjælpsmodtagere har ret til en individuel jobsamtale, senest hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller været i et aktivt tilbud i sammenlagt tre måneder. Jobsamtaler til tiden opgør det samlede antal gange, kontant- og starthjælpsmodtagere har fået afholdt en jobsamtale til tiden inden for den valgte periode. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for det individuelle kontaktforløb som følge af f.eks. sygdom, barsel mv. Det ses af tabellen, at Jobcenter Aabenraa relativt set har haft væsentligt flere ikke rettidige jobsamtaler end Jobcenter Odense for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på de respektive tidspunkter. Her skal tilføjes, at Jobcenter Odense lå i top ti blandt landets jobcentre på registreringstidspunktet. Jobcenter Aabenraa ses også at ligge væsentligt over landsgennemsnittet i januar-juni 2010. 2.3.3.4 Vurdering af resultaterne ved sammenligning af rettidighed i indsatsen for de ikke arbejdsmarkedsparate/indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa i forhold til ved reduceret sagstal i Jobcenter Odense I Jobcenter Aabenraa har sagsbehandlerne i Job & Afklaring haft flere ikke rettidige aktiveringstilbud og færre ikke rettidige gentagne aktiveringstilbud end Jobcenter Odense. På den baggrund vurderer undertegnede, at der er et besparelsespotentiale i Jobcenter Aabenraa ved flere aktiveringstilbud til tiden. 14 Til gengæld vurderer undertegnede på baggrund af interviews med sagsbehandlerne i Jobcenter Odense under AMS-projektet, at de relativt set væsentligt færre jobsamtaler til tiden i Jobcenter Aabenraa end i Jobcenter Odense forlænger kontanthjælpsperioden med lavere aktiveringsgrad til følge. 13 Opgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel, sygdom m.v.. 14 AMS-projektet i Jobcenter Odense gav ikke noget entydigt billede af, om sagstallet havde haft betydning for rettidigheden i henholdsvis kontrolafsnittet med fuldt sagstal og forsøgsafsnittet med 30 % reduktion af sagstallet. Undertegnede vurderer derfor, at rettidighed i indsatsen isoleret set ikke påvirkes af sagsbehandlerens sagstal i væsentlig grad. I en helhedsvurdering vil dog aktivering og jobsamtaler til tiden alt andet lige med stor sandsynlighed forkorte kontanthjælpsperioden. 16
2.3.4 Samlet vurdering af sammenhængen mellem sagstal og faktorer som aktiveringsgrad og rettidighed ved sagsbehandlingen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa Nærværende analyse har sandsynliggjort, at betingelserne for sagsarbejdet med de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Aabenraa har så mange fælles træk med sagsarbejdet med tilsvarende målgruppe i Jobcenter Odense, at undertegnede vurderer, at en sagsreduktion gennem tilførsel af ekstra social- og virksomhedsfaglige ressourcer til sagsbehandlingen vil betyde alt andet lige besparelser på området, primært som følge af ændrede refusionssatser. Fordi også rammevilkårene på arbejdsmarkedsområdet matcher hinanden relativt godt i de tre jobcentre, vurderer undertegnede også på basis af resultatet af analyserne i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter at sagstallet ikke bør overstige 75 sager i gennemsnit pr. sagsbehandler i sagsbehandlingen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. Undertegnede mangler datagrundlag for at kunne vurdere det præcise behov for omfang af ekstra ressourcer, men de anbefalede to sagsbehandlere i vedhæftede besparelsesforslag er på niveau med de beslutninger, der blev truffet politisk i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune og Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre Kommune jf. afsnit 1.2 og 1.3. 3 Besparelsesmuligheder på sygedagpengeområdet samt i Jobbutikken og Virksomhedsservice 3.1 Baggrund for overordnet analyse vedrørende sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob På baggrund af den sammenlignende analyse på kontanthjælpsområdet i de tre jobcentre beskrevet i afsnit 2 samt undertegnedes generelle erfaringer som lektor i samfundsvidenskab ved de sociale højskoler i Danmark og ekstern konsulent på bl.a. arbejdsmarkedsområdet indeholder afsnit 3 overordnede analyser af sygedagpengeområdet samt ledighedsydelse og fleksjob i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter med fokus på forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer på de nævnte områder. Det understreges, at der modsat kontanthjælpsområdet ikke blev lavet kontrollerede forsøg med reduceret sagstal på de nævnte områder i AMS-projektet i Jobcenter Odense. Undertegnede vurderer, at analyserne i afsnit 2 har dokumenteret, at sammenligning af Jobcenter Aabenraa på kontanthjælpsområdet med Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kan lægges til grund for planlægning i Job & Afklaring. På det social- og virksomhedsindsatsfaglige plan vurderer undertegnede desuden, at der kan laves sammenligninger mellem sagsbehandlingen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og belastede modtagere af såvel sygedagpenge som ledighedsydelse og fleksjob, fordi målgruppernes problemstillinger og målene for arbejdet har overvejende ens karakter. Derfor vurderer undertegnede, at hvis udfordringerne i sagsarbejdet på sygedagpenge-, ledighedsydelsesog fleksjobområdet i Jobcenter Aabenraa dels ligner tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter, dels er social- og virksomhedsindsatsfagligt omfattende, så er dette en indikator for, at reduktion i sagstal og mere fleksibel tilrettelæggelse af sagsarbejdet vil kunne betale sig. 17
Undertegnedes overordnede vurdering er derfor, at et besparelsespotentiale som sandsynliggjort i afsnit 2 vedrørende Job & Afklaring også kan være til stede på såvel sygedagpengeområdet som i Jobbutikken og Virksomhedsservice ved reduktion i dels sagstal, dels sagslængde og dels nytilgang af sager som beskrevet i besparelsesforslaget, jf. bilaget. Der vil dog ikke være besparelsespotentiale i kraft af ændrede refusionssatser som på kontanthjælpsområdet, men mere gennem opkvalificering af det socialfaglige arbejde såvel internt i forvaltningen som over for virksomhederne. 15 Ydelsesperiodens længde kan bruges som indikator for omfang og tyngde i de social- og virksomhedsfaglige udfordringer i sagsarbejdet. I afsnit 3 testes derfor ovenstående vurderinger gennem sammenligning af henholdsvis antal sygedagpenge-, ledighedsydelses- og fleksjobforløb fordelt på varighed på ydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i henholdsvis april, maj og juni 2010. 3.2 Sygedagpengeområdet I tabel 13 er antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed af ydelsen herunder i procent af det samlede antal forløb i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i april 2010. Tabel 13: Sygedagpengeforløb fordelt på varighed af ydelsen i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i april 2010 (antal; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. Antal sygedagpengeforløb og procent af samlet antal fordelt på varighed på ydelsen April 2010 14-26 27-39 40-52 Over 3 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år år Aabenraa Antal 179 16,5 108 10,0 119 11,0 224 20,7 156 14,4 88 8,1 163 15,0 42 3,9 4 0,4 Odense Antal 311 11,4 322 11,8 350 12,8 596 21,9 480 17,6 237 8,7 343 12,6 66 2,4 19 0,7 Rødovre Antal 108 18,6 66 11,9 85 14,6 94 16,2 89 15,3 52 8,9 72 12,4 16 2,7 - - Anmærkning: Varighed på ydelsen: Antal forløb på ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse. Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15-21 dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. På grund af efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. For det første ses det af tabellen, at der relativt set er meget høj overensstemmelse mellem antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed på ydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i april 2010. 16 15 Det ville kræve indsamling og bearbejdning af supplerende data at lave en tilsvarende grundig analyse som på kontanthjælpsområdet i afsnit 2, og det ligger uden for rammerne for nærværende analyse. 16 Ifølge jobindsats.dk var antal forløb pr. person i april 2010 1,0 i alle tre jobcentre, mens forholdet var henholdsvis 1,4 i Jobcenter Aabenraa og 1,3 i de to andre jobcentre i perioden januar-april 2010. 18
For det andet ses det, at relativt mange af forløbene er langvarige. I Jobcenter Aabenraa var 19,3 % af samtlige sager forlænget ud over 52 uger, mens 22,5 % af samtlige sager lå mellem 27-52 uger og 58,2 % mellem 0-26 uger. 17 3.2.1 Vurdering af forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer på sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa Undertegnede vurderer, at den høje overensstemmelse mellem fordeling på varighed på sygedagpengeydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kombineret med de relativt mange langvarige forløb forstærker sandsynligheden for, at tilførsel af ekstra social- og virksomhedsfaglige ressourcer alt andet lige og som parallel til de beskrevne erfaringer fra kontanthjælpsområdet i afsnit 2 vil nedbringe antal helårspersoner over 52 uger samt varighed af sager mellem 26-52 uger som foreslået i besparelsesforslaget af juli 2010. Målet er at nedbringe varigheden til under 26 uger i så mange sager som muligt. Vurderingen bygger bl.a. på, at det vil dreje sig om nogle af de mest belastede af sygedagpengemodtagerne, og erfaringerne fra det kontrollerede forsøg med sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Odense dokumenterede, at sagerne blev hurtigere afklaret, når sagsbehandlerne kunne fordybe sig i den enkelte sag og gøre den færdig. Ifølge besparelsesforslaget er det generelle sagstal pr. sagsbehandler på sygedagpengeområdet i dag 65. Det er undertegnedes vurdering, at det vil kræve en grundigere analyse for at kunne vurdere, om det beskrevne mål på 40-55 løbende sager ved effektiv sagsbehandling kan nås ved tilførsel af præcis to sagsbehandlere som foreslået. 3.3 Jobbutikken og Virksomhedsservice I nærværende afsnit er fokus på dels ledighedsydelse, dels fleksjob. 3.3.1 Ledighedsydelse I tabel 14 er antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed af ydelsen herunder i procent af det samlede antal forløb i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i maj 2010. 17 Hvis de forlængede forløb over 52 uger fratrækkes, lå 72,1 % af sygedagpengesagerne i Jobcenter Aabenraa under 26 uger og 27,9 % mellem 26 og 52 uger i april 2010. Ifølge besparelsesforlaget viser data fra 2009 og 2010, at 65 % af sygedagpengesagerne har ligget under 26 uger og 35 % mellem 26 og 52 uger i den periode altså lidt færre med varighed under 26 uger end i april 2010 ifølge jobindsats.dk. 19
Tabel 13: Ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed af ydelsen i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i maj 2010 (antal; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. Maj 2010 Antal ledighedsydelsesforløb og procent af samlet antal fordelt på varighed på ydelsen 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Aabenraa Antal 34 12,4 37 13,5 9 3,3 33 12,0 32 11,7 34 12,4 73 26,6 12 4,4 10 3,6 Odense Antal 43 12,4 30 8,6 36 10,3 69 19,8 39 11,2 54 15,5 69 19,8 4 1,1 4 1,1 Rødovre Antal 6 8,5 7 9,9 8 11,3 14 19,7 5 7,0 9 12,7 11 15,5 3 4,3 8 11,3 Anmærkning: Varighed på ydelsen: Antal forløb på den ydelse er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse. For det første ses det af tabellen, at der relativt set er ganske høj overensstemmelse mellem antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed på ydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i maj 2010. For det andet ses det, at relativt mange af forløbene er langvarige. 3.3.2 Fleksjob I tabel 15 er antal fleksjobforløb fordelt på varighed af ydelsen herunder i procent af det samlede antal forløb i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i juni 2010. Tabel 15: Fleksjobforløb fordelt på varighed af ydelsen i Jobcenter Aabenraa sammenlignet med tilsvarende i Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i juni 2010 (antal; procent). Kilde: Bearbejdet efter jobindsats.dk. Antal fleksjobforløb og procent af samlet antal fordelt på varighed på ydelsen Juni 2010 5-8 0-4 uger uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Aabenraa Antal 9 1,0 27 3,0 17 1,9 28 3,1 42 4,7 37 4,1 177 19,8 120 13,5 435 48,8 Odense Antal 32 1,5 27 1,2 34 1,6 77 3,6 78 3,6 70 3,2 325 15,0 346 16,0 1.180 54,4 Rødovre Antal 8 2,9 - - 4 1,5 10 3,6 16 5,8 10 3,6 46 16,7 35 12,7 146 53,1 Anmærkning: Varighed på ydelsen: Antal forløb på ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse. Det ses af tabellen, at der relativt set også ved fleksjob er ganske høj overensstemmelse mellem antal forløb fordelt på varighed på ydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter i juni 2010. 20
Modsat ved sygedagpenge og ledighedsydelse er fastholdelse i fleksjob ønskeligt, og det ses af tabellen, at ca. halvdelen af forløbene har varet over tre år. 18 3.3.3 Samlet vurdering af forventet effekt af tilførsel af ekstra ressourcer på ledighedsydelses- og fleksjobområdet i Jobcenter Aabenraa Som parallel til sygedagpengeforløbene vurderer undertegnede, at den relativt høje overensstemmelse mellem fordeling på varighed på ledighedsydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter kombineret med de relativt mange langvarige forløb forstærker sandsynligheden for, at tilførsel af ekstra social- og virksomhedsfaglige ressourcer alt andet lige vil kunne nedbringe antal helårspersoner via en målrettet indsats. Undertegnede vurderer også, at den høje overensstemmelse mellem fordeling på varighed på fleksjobydelsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter indikerer, at Jobcenter Aabenraa har en acceptabel fordeling af fleksjobforløb på varighed af ydelsen. De forskellige ydelser kan ses som indbyrdes forbundne kar, og derfor skal tilførsel af ekstra social- og virksomhedsfaglige ressourcer bruges til at standse brandslukningen og skabe et positivt sagsflow gennem opfølgning og problemløsning, så antallet af fastholdelser i fleksjob og reduktion af den derved forventede nytilgang til ledighedsydelserne kan udbygges. I begge tilfælde vurderer undertegnede, at det ville kræve en grundigere analyse for at kunne vurdere, om de opstillede mål i besparelsesforslaget kan nås med tilførsel af præcis to virksomhedskonsulenter på hvert af områderne. 18 Ifølge jobindsats.dk er det tilsvarende landsgennemsnit 46,0 %. 21