Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011
Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål... 5 3. Besparelsespotentiale... 6 4. Resultatoversigten december 2010... 9 2
1. Opsummering om resultatrevision 2010 - Ishøj kommune Resultatrevisionen opgøres en gang om året og formålet er at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Oversigt og tabeller til resultatrevisionen findes på Jobindsats.dk, og jobcentrene skal kommentere disse i forbindelse med den årlige resultatrevision. Resultatrevisionen for 2010 indeholder Scorecard ministermål Besparelsespotentiale Resultatoversigt Sammenligningsgrundlag: Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus. Anm.: I forhold til sidste års resultatrevision udgår Scorecard - rettidighed, da denne måling ikke er opdateret pga. ændringer i opgørelsesmetoden i forhold til rettidigheden. 1.1 Overordnet status på resultaterne i 2010 Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Ishøj kommune i 2010 afspejler den økonomiske krise, der har medført en nedgang i beskæftigelsen siden efteråret 2008 med stigende ledighed til følge over hele landet. Ledigheden har fortsat sin stigning over hele landet i 2010, men generelt har stigningerne været mere afdæmpede end i 2009. Udviklingen har også gjort sig gældende for Ishøj Kommune, som ved udgangen af 2010 har oplevet en stigning i antallet af offentligt forsørgede på 3 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet er det forventeligt, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Ishøj kommune på flere indsatsområder er under pres. Det gælder især, når der måles på udviklingen i antallet af ledige, antallet af offentligt forsørgede og antallet af personer i arbejdskraftreserven. Disse målinger - og herunder to af ministermålene er meget afhængige af konjunkturerne. Man kan tale om, at rammerne for indsatsen fortsat er påvirket af lavkonjunkturen. For det første er det blevet vanskeligere at levere de samme resultater af indsatsen f.eks. ved at hjælpe de ledige hurtigt i job og at udplacere de svagere grupper i virksomhedsrettede tilbud. For det andet er det blevet vanskeligere at leve op til kravene i lovgivningen om en hyppig kontakt med de ledige, fordi markant flere skal håndteres i kontaktforløbet. Nedenstående status for 2010 viser, at de opnåede resultater ikke skyldes en manglende indsats. Det er lykkedes for jobcenteret at holde en høj produktion og en høj rettidighed i 2010 på trods af en fortsat stigning i antallet af borgere i kontaktforløbet. Det illustreres bl.a. af, at jobcenteret har fastholdt en høj aktiveringsgrad og en høj rettidighed i indsatsen. 3
Overordnet er der tale om, at kommunen har en mindre gunstig udvikling i opfyldelsen af ministermålene end de øvrige kommuner i klyngen. Det afspejler b.la., at Ishøj Kommune har været ramt relativt hårdt af lavkonjunkturen i 2010. Det samlede antal offentligt forsørgede er steget mere end i klyngen som helhed, og der er især blevet flere jobklare ledige i kommunen. Med andre ord er flere borgere overgået fra beskæftigelse til ledighed i det forgangne år end i flere af kommunerne i sammenligningsklyngen. Samlet viser resultatrevisionen for 2010, at Ishøj kommune har bedre resultater for indsatsmålene end de øvrige kommuner i klyngen og dårligere resultater for ministermålene end de øvrige kommuner i klyngen. 1.2 Resultater Resultatrevisionen for 2010 viser følgende hovedresultater: 1.2.1 Status på ministermålene: Arbejdskraftreserven er steget med 18 pct. i 2010. Resultatet afspejler, at beskæftigelsen er faldet i hele hovedstadsområdet, og at ledigheden er steget. Stigningen i arbejdskraftreserven har været højere end gennemsnittet i de øvrige jobcentre i sammenligningsklyngen, hvor arbejdskraftreserven er steget med 2 pct. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er i 2010 faldet med 1 pct. i Ishøj kommune. I sammenligningsklyngen er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i gennemsnit faldet med 9 pct. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er i 2010 steget med 14 pct. Resultatet afspejler, at især de unge er blevet ramt af den faldende beskæftigelse i hovedstadsområdet. Blandt sammenligningskommunerne er ungeledigheden i gennemsnit steget med 5 pct. 1.2.2 Status på antallet af offentligt forsørgede: Antallet af offentligt forsørgede er i 2010 steget med 3 pct. Stigningen er højere end i de øvrige jobcentre i sammenligningsklyngen (1 pct.). Stigningen er først og fremmest drevet af et øget antal jobklare ledige, hvilket afspejler, at udviklingen er drevet af en faldende beskæftigelse. 1.2.3 Status på indsatsen: Aktiveringsgrad: Aktiveringsgraden er i 2010 på 32 pct. Resultatet afspejler, at Ishøj har realiseret en højere aktiveringsgrad på dagpengeområdet end de øvrige jobcentre i sammenligningsklyngen. Kommunen har desuden hævet aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere ganske betydeligt (17 procentpoint) og har på den baggrund realiseret en ganske høj aktiveringsgrad (39 pct.) i 2010. Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Ishøj Kommune er stort set holdt på det hidtidige niveau og udgør 25 pct. i 2010. Rettidighed af jobsamtaler: Der er i 2010 gennemført en omfattende indsats overfor jobcenterets målgrupper, og indsatsen har været kendetegnet ved en høj rettidighed. Således har 98 pct. af dagpengemodtagerne og 85 pct. af kontanthjælpsmodtagerne fået deres jobsamtaler til tiden, selv om målgrupperne er vokset betydeligt i omfang. Resultatrevisionen viser, at rettidigheden er højere i Ishøj end i gennemsnittet af jobcentrene i klyngen både for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 4
Rettidighed af tilbud: Den høje aktiveringsgrad i 2010 afspejler sig i en relativ høj rettidighed. Selv om antallet af jobklare ledige er steget betydeligt, er rettidigheden af indsatsen fastholdt på et stort set uændret niveau i 2010. Ved udgangen af 2010 kan opgøres en rettidighed af tilbuddene til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne på hhv. 88 pct. og 78 pct. Det er på niveau med resultaterne i klyngen. 1.3 Besparelsespotentialer Der er flere borgere på offentlig forsørgelse i Ishøj end i de øvrige jobcentre i sammenligningsklyngen. Resultatrevisionen viser, at Ishøj ville spare ca. 42 mio. kr. årligt, hvis det samlede antal offentligt forsørgede var på niveau med gennemsnittet i de øvrige kommuner i sammenligningsklyngen. Besparelsespotentialet findes på områderne: a-dagpenge (8 mio. kr.), kontanthjælp (12 mio. kr.), sygedagpenge (4 mio. kr.) og førtidspension (18 mio. kr.). På de øvrige områder har Ishøj færre borgere på offentlige ydelser end i klyngen. Hvis det årlige besparelsespotentiale på 42 mio. kr. skal udløses, skal det samlede antal offentligt forsørgede i kommunen reduceres med ca. 630 fuldtidspersoner. Besparelsespotentialet afspejler bl.a., at jobcenteret har betydeligt flere ikke-vestlige borgere og personer uden kompetencegivende uddannede i befolkningen end de øvrige kommuner i klyngen. Det betyder, at kommunen har vanskeligere rammevilkår end de fleste andre kommuner i klyngen, og at den aktuelle lavkonjunktur slår hårdere igennem i kommunen. 2. Scorecard - ministermål I Scorecard ministermål vises det seneste års udvikling inden for alle 3 ministermål og omfatter både kontant- og dagpengemodtagere. Den tilsvarende udvikling ses for jobcentrene i klyngen. Jobcentrene rangordnes således, at det jobcenter, der har haft den bedste udvikling, ligger øverst. Overordnet er der tale om, at resultaterne for Ishøj Kommune i 2010 ligger under resultaterne i de øvrige kommuner i klyngen. Samlet set er Ishøj Kommune i 2010 placeret nederst i klyngen, når der måles på opfyldelsen af ministermålene. I Ishøj er arbejdskraftreserven steget med ca. 18 pct. fra december 2009 til december 2010. Der er nu knap 600 jobklare ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. I klyngen steg arbejdskraftreserven i gennemsnit med knap 3 pct. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er nedbragt med 1 pct. og udgør ca. 100 forløb. I gennemsnit er antallet af lange sygedagpengeforløb faldet med knap 9 pct. i klyngen. Antallet af unge ledige er steget med 14 pct., så der er i alt er ca. 450 unge, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. I klyngen er antallet af unge forsørgede i gennemsnit steget med ca. 5 pct. 5
Scorecard Ishøj Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Kommune Antal personer Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Århus 3.734 0,3 2.360-7,0 4.515 0,3 1 Aalborg 2.849 1,8 1.371-15,7 3.247 3,4 2 København 11.160 1,0 3.290-14,3 8.742 5,9 2 Brøndby 521 26,8 235-16,1 498-3,2 3 Fredericia 770 7,5 441 7,0 758-2,0 4 Odense 3.329 1,7 1.313 9,2 3.248 8,0 5 Albertslund 543 2,3 182 19,0 495 7,6 6 Svendborg 787 24,9 367-14,1 780 11,3 6 Ishøj 590 17,8 104-1,0 445 13,9 7 Hele klyngen 24.283 2,8 9.663-8,7 22.729 4,5. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 3. Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet giver et overblik over hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Det antages at jobcentrene har muligheder for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidsforsørgede, som det gennemsnitlige niveau i klyngen. Resultatrevisionen viser, at Ishøj kommune har et besparelsespotentiale på udgifter til dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Samlet peger resultatrevisionen på et årligt besparelsespotentiale på 42 mio. kr. i Ishøj Kommune. Til sammenligning er der peget på et besparelsespotentiale i Albertslund (29 mio.kr.), Fredericia (78 mio.), Brøndby (86 mio.), Aalborg (66 mio.), Odense (376 mio.), Aarhus (459 mio.) og København (539 mio. kr.). Ishøj Kommune har vanskeligere rammevilkår end de fleste andre kommuner i landet. I Socialforskningsinstituttets rangordning af kommunernes rammevilkår er Ishøj Kommune placeret som nr. 81 ud af de 98 kommuner. De øvrige kommuner i klyngen er placeret som 56, 59, 63, 64, 65, 82, 83, 88. For at opnå samme forsørgelsestryk som gennemsnittet i klyngen skal Ishøj Kommune reducere antallet af offentligt forsørgede med 630 fuldtidspersoner. Dette vil give en årlig besparelse på forsørgelsesudgifter på 42 mio. kr. En sådan besparelse forudsætter, at de 630 fuldtidspersoner er selvforsørgende og ikke modtager andre ydelser. Placering 6
Besparelsespotentiale - Ishøj Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2010-4. kvartal 2010 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i kommunen Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 5,03 3,70 190 8,3 Kontant- og starthjælp 5,49 4,28 173 12,0 Introduktionsydelse 0,02 0,04-3 -0,1 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,18 0,48-43 -2,8 Sygedagpenge 2,50 2,17 47 4,3 Ledighedsydelse 0,26 0,30-6 -0,8 Fleksjob 0,92 1,18-37 -1,7 Førtidspension 7,48 5,96 218 17,6 I alt 21,87 18,10 628 42,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 3.1 Potentiale for færre udgifter til førtidspension I resultatrevisionen opgøres et stort potentiale for at spare udgifter til førtidspension (18 mio. kr.), som kan realiseres, hvis antallet af borgere på førtidspension nedbringes med ca. 220 personer. Det kan sættes spørgsmål ved, om det er realistisk at udløse dette besparelsespotentiale. Erfaringsmæssigt vender kun få personer tilbage til arbejdsmarkedet fra førtidspension, og der er desuden en risiko for, at en tilbagevenden til arbejdsmarkedet fra førtidspension kan øge kommunens udgifter til kontanthjælp. Jobcenteret har i 2010 indledt et projekt i samarbejde med jobcenteret i Brøndby Kommune, der sigter på at få integreret førtidspensionister på arbejdsmarkedet. De foreløbige erfaringer tyder på, at det er svært at finde ordinære job til den gruppe af borgere men at det er muligt for nogle borgere at komme ud med løntilskud. På længere sigt kan der spares udgifter til førtidspension, hvis tilgangen til ordningen begrænses. I de senere år har tilgangen til førtidspension i kommunen været stigende, og jobcenteret har derfor i 2010 forfulgt en strategi om at begrænse antallet af indstillinger til førtidspension. Resultatet af strategien er, at kommunen i 2010 for første gang i flere år ikke har en stigende tilgang til ordningen i modsætning til de øvrige kommuner i klyngen, hvor tilgangen er steget med 4 pct. Besparelsespotentialet på området er steget fra 2009 til 2010. Det er imidlertid udtryk for, at færre forlader ordningen i Ishøj Kommune end i de øvrige kommuner i klyngen. Det afspejler efter alt at 7
dømme forskelle i alderssammensætningen blandt førtidspensionisterne, så flere er gået på folkepension i de øvrige kommuner. I 2010 har der været en tilgang til førtidspension på ca. 100 personer i Ishøj Kommune. Jobcenteret vil i 2011 holde fast i strategien og sigte på et fald i antallet af indstillinger til førtidspension. 3.2 Potentiale for færre udgifter til kontanthjælp og dagpenge Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere nedbringes til et niveau svarende til klyngegennemsnittet, er der et årligt besparelsespotentiale på 12 mio. i Ishøj Kommune. Besparelsespotentialet er øget i 2010, da antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 2 pct. i Ishøj Kommune, mens der har været et fald på 10 pct. i klyngen. Det stigende besparelsespotentiale i kommunen i 2010 skal ses i lyset af, at den stigende langtidsledighed især rammer de ikke-faglærte grupper på arbejdsmarkedet, som udgør en stor andel af arbejdsstyrken i kommunen. Med andre ord er der tegn på, at kommunen rammes hårdere af den aktuelle krise i økonomien end mange andre kommuner, hvilket skal ses i lyset af befolkningssammensætningen. Resultatrevisionen viser, at der kan spares 8 mio. kr. årligt, hvis kommunen reducerer antallet af dagpengemodtagere med knap 200 personer. Jobcenteret har i 2010 haft fokus på at reducere varigheden af ledighedsperioderne blandt dagpengemodtagerne. Det illustreres bl.a. af følgende resultater for indsatsen: En høj aktiveringsgrad for dagpengemodtagerne (32 pct.) En hyppig kontakt og høj rettidighed (98 pct.) En jobrettet indsats, hvor der er fokuseret på jobsøgning og virksomhedsnære tilbud Jobcenteret vil i 2011 sigte på at reducere ledighedsperioderne for de jobklare ledige yderligere. Der sigtes på at videreføre en indsatsstrategi, som sikrer kontanthjælps- og dagpengemodtagerne et intensivt kontaktforløb og en høj aktiveringsgrad med fokus på virksomhedsrettede tilbud. 3.3 potentiale for færre udgifter til sygedagpenge Der kan opnås en besparelse på sygedagpengeområdet på 4,3 mio. kr. om året, hvis antallet af sygedagpengemodtagere reducere med ca. 50 personer. Jobcenteret har i 2010 arbejdet aktivt på at reducere varigheden af sygedagpengeforløbene og begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb i kommunen og det er lykkedes især at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb på over 1 år. 8
4. Resultatoversigten december 2010 Resultatoversigten består af udvalgte resultater for forsørgelsesgrupper og for indsatsen. Foruden det absolutte tal for en konkret periode måles der på udviklingen siden sidste år, ligesom der sammenlignes med den bedste i jobcenterklyngen og gennemsnittet i klyngen Ministermålene Antallet af forsikrede ledige med over 3 måneders ledighed (arbejdskraftsreserven) var på 384 personer i december 2010. Det er en stigning på 20 pct. siden december 2009. Stigningen ligger over gennemsnittet i klyngen (10 pct.). Antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders ledighed var i december 2010 på 206 personer. Antallet er steget med 13 pct. siden december 2009. Til sammenligning er antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven faldet med i gennemsnit 10 pct. i klyngen. Sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet med 1 pct. i Vallensbæk og udgør dermed 104 personer i december 2010. I klyngen er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i gennemsnit faldet med 9 pct. I december 2010 var der i alt 445 unge ledige i Ishøj. Det var en stigning på 14 pct. siden samme måned 2009. For de unge forsikrede ledige er der sket en stigning på 15 pct. siden 2009. Gennemsnittet i klyngen har oplevet en stigning på 5 pct. det sidste år, der således er lavere end i Ishøj. Dermed udgør antallet af unge dagpengemodtagere 152 personer i Ishøj. I december 2010 var der ca. 300 unge kontanthjælpsmodtagere. Det er en stigning på 13 pct. siden december 2009. Stigningen er større end gennemsnittet i klyngen (4 pct.). Antallet af forsørgede Antallet af fuldtidsforsørgede udgjorde i december 2010 ca. 3.100 personer i Ishøj Kommune. Det er en stigning på 3 pct. siden december 2009. I klyngen er antallet af offentligt forsørgede vokset med 1 pct. i samme periode. Antallet af jobklare ledige var i december 2010 på ca. 1.000 fuldtidspersoner. Dette var en stigning på 7 pct. fra december 2009 til december 2010, hvilket er højere end gennemsnittet i klyngen, der er steget 2 pct. Det er især antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er steget mere i kommunen end i klyngen som helhed. De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere udgør ca. 330 fuldtidspersoner, hvilket er udtryk for en stigning på 12 pct. siden december 2009. Der er ligeledes tale om en stigning i de øvrige kommuner i klyngen (5 pct.). Antallet af midlertidigt passive i Ishøj Kommune udgør ved udgangen af 2010 ca. 135 fuldtidspersoner, hvilket indebærer en stigning på 31 pct. i løbet af et år. Stigningen er på niveau med udviklingen i klyngen (29 pct.). 9
Det samlede antal sygedagpengemodtagere i kommunen udgør ca. 360 fuldtidspersoner ved udgangen af 2010. der er tale om et fald på 9 pct. i løbet af det seneste år, hvilket dækker over et fald i de korte forløb og forløb over 52 uger. På revalideringsområdet var der 19 sager. Det er 24 pct. færre end sidste år, hvilket dog blot dækker over et fald på 5 fuldtidspersoner. I gennemsnit er antallet af revalidender faldet med 7 pct. i klyngen, hvilket er mindre end i Ishøj. På fleksjob-området er der i 2010 sket et fald i antallet af fuldtidspersoner på 2 pct. Dermed er der i december 2010 129 fuldtidspersoner i fleksjob. I klyngen er antallet af fleksjobmodtagere i samme periode vokset med 3 pct. Også antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet i Ishøj og udgør 27 fuldtidspersoner i december 2010. Det er et fald på 42 pct., hvilket adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor antallet af ledighedsydelsesmodtagere er vokset med 8 pct. Antallet af borgere på førtidspension udgjorde i december 1.064 fuldtidspersoner. Antallet af førtidspensionister er vokset med 2 pct., hvilket er lidt mere end klyngegennemsnittet, hvor antallet er vokset med 1 pct. Indsatsmålene Aktiveringsgraden er i 2010 uændret i forhold til 2009 og er således fastholdt på 32 pct. Resultatet afspejler, at Ishøj har realiseret en høj aktiveringsgrad på dagpengeområdet i forhold til de øvrige jobcentre i sammenligningsklyngen (30 pct.) For jobklare kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget med 17 pct.point, men er alligevel lidt lavere end gennemsnittet i sammenligningsklyngen. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet med 2 pct.point, og er dermed på niveau med klyngegennemsnittet. Rettighedsmålingen er ændret i 2010 og dermed ikke sammenlignelig med 2009. Kun 2 pct. af dagpengemodtagerne og 15 pct. af kontanthjælpsmodtagerne får ikke deres samtaler til tiden, hvilket er lavere end klyngegennemsnittet. Ishøj har således den højeste rettidighed for dagpengemodtagere i klyngen. For tilbud er det 15 pct. af dagpengemodtagerene og 22 pct. af kontanthjælpsmodtagerene, der ikke opfylder rettidighedskravet. Det er lidt højere end klyngegennemsnittet. 10
Resultatoversigt Ishøj Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 590 1 18 0 2 A-dagpenge Dec 2010 384 4 20 0 10 Kontant- og starthjælp Dec 2010 206-5 13-24 -10 Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov 2010 104 2-1 -16-9 Unge under 30 år i alt Dec 2010 445-2 14-3 4 A-dagpenge Dec 2010 152-0 15-8 5 Kontant- og starthjælp Dec 2010 294-3 13-11 4 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 3.087-1 3-0 1 Jobklar fuldtidspersoner 1.019-4 7-3 2 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2010 836-3 4-4 3 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 323-9 2-20 -10 Indsatsklar fuldtidspersoner Dec 2010 332 0 12-9 5 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 336-1 11-9 5 Midlertidig passiv fuldtidspersoner Dec 2010 136 8 31 2 29 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 139 9 32 2 29 Sygedagpenge fuldtidspersoner Nov 2010 360 6-9 -15-9 Antal forløb (26-52 uger) Nov 2010 66 5 16-22 -5 Antal forløb (over 52 uger) Nov 2010 38-3 -21-26 -12 Revalidering fuldtidspersoner Dec 2010 19-1 -24-34 -7 Antal berørte personer Dec 2010 19-5 -24-36 -7 Fleksjob fuldtidspersoner Dec 2010 129 1-2 -4 3 Påbegyndte forløb Dec 2010 3. 200-50 -1 Antal berørte personer Dec 2010 130 1-2 -5 3 Ledighedsydelse fuldtidspersoner Dec 2010 27-0 -42-11 8 Antal berørte personer Dec 2010 28 0-48 -15 4 Antal forløb (over 13 uger) Nov 2010 20 25-29 -19 8 Førtidspension fuldtidspersoner Jan 2011 1.064-0 2-3 1 Påbegyndte forløb Jan 2011 6 100-45 -43-4 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 32 2 0 37 30 A-dagpenge Dec 2010 32 2-2 37 30 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec 2010 39-2 17 50 42 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2010 25 0-2 37 25 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2010 2-0. 3 6 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec 2010 15 1. 5 17 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2010 12 2. 3 11 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec 2010 22 1. 10 20 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. 11