Medlemsundersøgelse 2006

Transkript

1 Rambøll Management Foreningen af Rådgivende Ingeniører Rapport Oktober 2006

2 Foreningen af Rådgivende Ingeniører Medlemsundersøgelse 2006 Rapport Oktober 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for undersøgelsen Datakilder og processer Respondenternes fordeling på baggrundsvariable 2 2. Resultater Overordnet tilfredshed Hvor vigtigt er det at være medlem af en brancheorganisation? Hvor tilfredse er de med deres medlemskab af FRI? Interessevaretagelse, image og synlighed Samlet tilfredshed med FRI s varetagelse af branchens interesser Vigtigheden af at FRI er synlig Tilfredshed med FRI s synlighed Hvor skal FRI markere sig fremover? Ydelser og information Samlet tilfredshed med rådgivning og information Kontakt med FRI Tilfredshed med benyttede ydelser Vigtige ydelser i fremtiden Tilfredshed med udvalgte informationskanaler Hvor ofte ønsker medlemmerne information? Forslag til forbedringer af kommunikationen Netværkssamarbejder FRI s samarbejde med andre brancheorganisationer FRI s indsats for at etablere netværk på tværs af brancher Vigtige netværkssamarbejder FRI bør deltage i Kendskab til videnerhverv.dk Prioritering af indsatsområder Medlemmernes overordnede tilfredshed med FRI Prioritering af indsatsområder Konklusion 25

4 1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) medlemmer. Undersøgelsen er gennemført i september - oktober Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen er i hovedtræk en gentagelse af FRI s første medlemsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Dog er der en del af spørgsmålene, der er blevet opdateret for bedre at tegne et billede af FRI s fokusområder og services til medlemmerne anno Disse ændringer medfører, at de to undersøgelser ikke vil være direkte sammenlignelige, da der er spurgt til forskellige temaer mv. Flere af de overordnede spørgsmål har dog været enslydende i de to undersøgelser eksempelvis vedr. tilfredshed med medlemskabet og FRI s varetagelse af branchens interesser. Alle de steder, hvor det er muligt, vil der derfor blive foretaget sammenligninger mellem resultaterne i de to undersøgelser for dermed også at give et billede af udviklingen i medlemstilfredsheden i løbet af de forgangne to år. Desuden er der i bearbejdelsen af resultaterne fra 2006-undersøgelsen foretaget en såkaldt prioriteringsanalyse (se kapitel 3), som ser nærmere på sammenhængen mellem medlemmernes samlede tilfredshed med FRI og deres tilfredshed med foreningens forskellige fokusområder, herunder synlighed, information og rådgivningsområder. Formålet med denne analyse er at kunne identificere nogle indsatsområder, hvor en ekstra indsats fra FRIsekretariatet fremover kan forventes at have en effekt på medlemmernes samlede tilfredshed med deres medlemskab. 1.2 Datakilder og processer Medlemsundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse hen over tre uger i september En skriftlig henvendelse til hver enkelt respondent er blevet fulgt op af telefonisk kontakt for at sikre så høj en svarprocent som muligt. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige FRI s medlemmer det vil sige, at øverste ansvarlige leder i samtlige medlemsvirksomheder (herefter omtalt som øverste ledere) er blevet bedt om at deltage i undersøgelsen. Desuden har FRI-sekretariatet udpeget yderligere 95 kontaktpersoner fra niveauet under den øverste leder det vil sige typisk divisions- og afdelingsledere (herefter omtalt som afdelingsledere ) blandt de store og mellemstore medlemsvirksomheder. Den samme fremgangsmåde blev brugt i 2004-undersøgelsen med to begrundelser: For det første at give de større virksomheder en større vægt i undersøgelsen, da disse tegner sig for en relativt større del af medarbejderne og dermed af kontingentsummen. For det andet for at have en kontrolgruppe, der kunne vise, om der var forskel på holdningerne blandt de administrerende direktører og gruppen af menige rådgivere. Som det fremgår af tabellen herunder har i alt 328 respondenter besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en urenset svarprocent på 78,1 procent. Dog har der været enkelte respondenter, der ved den telefoniske henvendel- 1

5 se har vist sig ikke at være i målgruppen for undersøgelsen enten fordi virksomheden har været under afvikling, eller fordi respondenten er inhabil i forhold til FRI. Renser man bruttostikprøven for disse respondenter, er den endelige svarprocent for undersøgelsen 80,2 procent. Det betyder, at medlemsundersøgelsen statistisk er meget valid og således med meget stor sandsynlighed giver et præcist billede af medlemmernes vurderinger af FRI. Det faktum, at undersøgelsen reelt er en totalundersøgelse blandt alle medlemsvirksomheder og derfor ikke bygger på en stikprøve, understøtter også undersøgelsen validitet. Tabel 1.1 Frafaldsopgørelse og svarprocent Status Antal Er ikke i målgruppen 11 Ønsker ikke at deltage 28 Kan ikke kontaktes inden for tidsfristen 4 Besvarelser 328 Bruttostikprøve 420 Renset bruttostikprøve 409 Urenset svarprocent (komplette/bruttostikprøve) 78,1% Renset svarprocent (komplette/renset bruttostikprøve) 80,2% Ser man nærmere på, hvor stor en andel af det samlede antal ansatte i medlemsvirksomhederne, som er repræsenteret i undersøgelsen, så er denne andel helt oppe på 95 procent hvilket må siges at være et meget højt tal. I det følgende afsnit præsenterer vi en kort gennemgang af respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. 1.3 Respondenternes fordeling på baggrundsvariable I alt har 256 øverste ledere og 72 afdelingsledere deltaget i undersøgelsen. 157 af respondenterne er ansat i virksomheder, der ifølge FRI-sekretariatets oplysninger havde en årlig omsætning på under 4 mio. kr. i De øvrige 171 er ansat i virksomheder med en større omsætning end dette. Endvidere er 239 af respondenterne ansat i virksomheder, der ifølge FRIsekretariatets oplysninger har mellem 0 og 10 ansatte, mens kun 89 er ansat i virksomheder med 11 eller flere ansatte, også ifølge FRI s oplysninger om medlemmer. I spørgeskemaet er respondenterne indledningsvis blevet bedt om at oplyse, hvor stor en andel af deres virksomheds omsætning der kommer fra aktiviteter uden for Danmark. I figuren herunder har vi valgt at vise svarene udelukkende fra de administrerende direktører, så hver enkelt medlemsvirksomhed kun tæller med én gang. Af svarene fremgår det, at næsten syv ud af ti af de medlemsvirksomheder, hvis administrerende direktør har svaret på spørgeskemaet, slet ikke har nogen omsætning uden for Danmark. Yderligere knap to ud af ti respondenter henter under 10 procent af deres omsætning internationalt. Det er altså kun lige godt 10 procent af medlemsvirk- 2

6 somhederne, der henter over 10 procent af deres omsætning uden for Danmark. Figur 1.1: Hvor stor en andel af din virksomheds omsætning kommer fra aktiviteter uden for Danmark? procent 5,9% Mellem 31 og 50 procent 1,6% Mere end 50 procent 4,3% Under 10 procent 18,8% (n=256) 0 69,4% Ikke uventet er det primært de største medlemsvirksomheder, med 200+ ansatte, der oplyser, at de henter over 30 procent af deres omsætning fra aktiviteter uden for Danmark. I den efterfølgende gennemgang af resultaterne fra undersøgelsen har vi valgt løbende at kommentere, om respondenternes svar på de enkelte spørgsmål afhænger af, hvilken virksomhed de arbejder for målt på antal ansatte og omsætning som kategoriseret over samt hvorvidt respondenten er øverste leder eller afdelingsleder i virksomheden. Dette gør vi for at undersøge, hvorvidt og hvornår disse forhold har betydning for respondenternes vurdering af deres FRI-medlemskab, å vi dermed kan kvalificere, hvilke medlemmer der vægter de enkelte ydelser. 3

7 2. Resultater I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, startende med respondenternes tilkendegivelser om overordnet tilfredshed med FRI-medlemskabet, efterfulgt af vigtighed af og tilfredshed med FRI s arbejde med interessevaretagelse, image og synlighed. I afsnit 2.3 følger respondenternes vurderinger af FRI s ydelser og information, hvorefter vi runder af med deres tilkendegivelser om FRI s netværkssamarbejder i afsnit Overordnet tilfredshed I dette afsnit ser vi nærmere på respondenternes svar på spørgsmålene om, hvor vigtigt de oplever, at det er for dem at være medlem af en brancheorganisation og derefter, hvor tilfredse respondenterne samlet set er med medlemskabet af FRI Hvor vigtigt er det at være medlem af en brancheorganisation? Samlet set mener respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen overvejende, at det er vigtigt at være medlem af en brancheorganisation. Figuren herunder viser, at næsten hver anden respondent (48,8 %) mener det er vigtigt for deres virksomhed at være medlem af en brancheorganisation, mens knap hver fjerde (23,2 %) har svaret, at det er meget vigtigt. Alt i alt betyder det, at 72 procent af respondenterne har svaret, at medlemskabet er vigtigt eller meget vigtigt for deres virksomhed. Modsat mener kun ca. 10 procent, at medlemskab af en brancheorganisation er mindre vigtigt for deres virksomhed, og under 2 procent svarer, at det slet ikke er vigtigt for dem. Figur 2.1: Hvor vigtigt er det for din virksomhed, at være medlem af en brancheorganisation? Slet ikke vigtigt 1,8% Ved ikke 0,3% Mindre vigtigt 10,1% Meget vigtigt 23,2% Hverken eller 15,9% (n=328) Vigtigt 48,8% 4 Ser vi nærmere på, hvordan svarene fordeler sig alt efter virksomhedernes størrelse, er der en svag tendens til, at medlemsvirksomheder med en omsætning på 4 mio. kr. eller mere pr. år gennemgående vurderer medlemskab af en brancheorganisation som vigtigere, end de virksomheder, der har en omsætning på under 4 mio. kr. Med andre ord oplever de mindste virksomheder det som (lidt) mindre vigtigt at være medlem af en brancheorganisation end de større.

8 Der kan også spores en mindre forskel, når man sammenligner svarene fra øverste ledere i medlemsvirksomheder med svarene fra afdelingsledere. Det er således primært blandt de øverste ledere, at man finder respondenter, der har svaret, at det er mindre vigtigt eller slet ikke vigtigt at være medlem af en brancheorganisation. Modsat mener i alt 83 procent af afdelingslederne, at det er enten meget vigtigt (19 %) eller vigtigt (64 %) for deres virksomhed at være medlem af en brancheorganisation. Dette skyldes sandsynligvis, at flertallet af de øverste ledere repræsenterer de mindre virksomheder Hvor tilfredse er de med deres medlemskab af FRI? I forlængelse af spørgsmålet om, hvor vigtigt det er at være medlem af en brancheorganisation, er FRI s medlemsvirksomheder naturligt nok blevet bedt om at svare på, hvor tilfredse de er med FRI-medlemskabet. Og her er det overordnede billede, at det store flertal af medlemmerne er godt tilfreds. I alt er omkring to tredjedele enten tilfredse eller meget tilfredse, mens lidt under en tredjedel svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Kun knap 5 procent af respondenterne har svaret, at de er utilfredse, og der er slet ikke nogen, der har svaret, at de er meget utilfredse. Sammenligner man medlemmernes overordnede tilfredshed med lignende tilfredshedsundersøgelser for andre interesseorganisationer, som Rambøll Management har gennemført i de senere år, så er FRI s medlemmers tilfredshed på et meget tilfredsstillende niveau. Figur 2.2: Hvor tilfreds er du samlet set med jeres medlemskab af FRI? Ved ikke 1,5% Utilfreds 4,9% Meget tilfreds 15,9% Hverken tilfreds eller utilfreds 29,0% (n=328) Tilfreds 48,8% Sammenlignet med sidste medlemsundersøgelse i 2004 er andelen af respondenter, der svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse, steget med ca. syv procentpoint, og andelen af meget tilfreds-svar er faktisk steget fra 11 til knap 16 procent. Til gengæld kan der ikke spores nogle forskelle i respondenternes svar på dette spørgsmål, hverken i forhold til antal ansatte i virksomhederne, størrelse på omsætningen eller hvorvidt det er afdelingsledere eller øverste ledere, der svarer på vegne af medlemsvirksomheden. 5

9 2.2 Interessevaretagelse, image og synlighed I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan respondenterne vurderer FRI s varetagelse af branchens interesser, og på hvilke områder de mener, det er vigtigt, at foreningen er synlig. Videre beskriver vi deres svar på spørgsmålet om deres samlede tilfredshed med FRI s synlighed og deres forslag til, på hvilke områder FRI skal markere sig i fremtiden Samlet tilfredshed med FRI s varetagelse af branchens interesser Respondenterne er generelt tilfredse med FRI s varetagelse af branchens interesser. Som figuren under viser, svarer i alt 6 ud af 10 respondenter, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med FRI s interessevaretagelse, som den er i dag. Yderligere tre ud af ti er hverken tilfredse eller utilfredse, mens mindre end én ud af ti er utilfredse. Dette er, også sammenlignet med andre medlemsundersøgelser, meget pæne tal. Figur 2.3: Hvor tilfreds er du samlet set med den måde, FRI varetager branchens interesser på i dag? Meget utilfreds 0,3% Utilfreds 6,1% Ved ikke 3,4% Meget tilfreds 11,9% Hverken tilfreds eller utilfreds 30,2% (n=328) Tilfreds 48,2% I forhold til den sidste medlemsundersøgelse i 2004 er medlemmerne blevet væsentligt mere tilfredse. Andelen af respondenter, der svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med FRI s interessevaretagelse, er steget med hele 14 procentpoint, mens andelen af respondenter der svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse tilsvarende er faldet med seks procentpoint. Heller ikke her kan der spores nogen signifikante forskelle i svarene, i forhold til medlemsvirksomhedernes størrelse - målt på ansatte og omsætning - eller respondentens stillingsbetegnelse Vigtigheden af at FRI er synlig Videre er respondenterne blevet bedt om at vurdere, hvor vigtigt de mener det er, at FRI er synlig på de følgende fire områder: I den offentlige debat og medierne Igennem høringer i det politiske system Igennem lobbyarbejde over for det politiske system Igennem profilering i (ingeniør-)faglige miljøer. 6 Overordnet viser det sig, at respondenterne mener det er vigtigt, at FRI er synlig på alle disse fire områder, sådan som det også kan læses af tabellen

10 herunder. Men vigtigst er det, at FRI er synlig i den offentlige debat og i medierne samt igennem høringer i det politiske system i begge tilfælde svarer næsten hver anden respondent, at det er meget vigtigt. Og lægger man andelen af meget vigtigt- og vigtigt-svar sammen, er det 88 procent af respondenterne der mener, at det er vigtigt, at FRI er synlig på disse to områder. I relation til synlighed igennem lobbyarbejde og profilering i (ingeniør-) faglige miljøer er det ca. 10 procentpoint færre, der mener, at dette er meget vigtigt eller vigtigt men der er stadig tale om cirka tre ud af fire respondenter der mener, at det er vigtigt, at FRI også er synlig på disse områder. Tabel 2.1: Hvor vigtigt mener du det er, at FRI er synlig på følgende områder Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Total antal I den offentlige debat og medierne 48,5% 39,6% 6,7% 3,0% 1,2% 0,9% 328 Igennem høringer i det politiske system 44,5% 43,3% 6,1% 2,4% 1,2% 2,4% 328 Igennem lobbyarbejde over for det politiske system 38,3% 38,7% 14,1% 4,6% 0,6% 3,7% 326 Igennem profilering i (ingeniør-) faglige miljøer 31,1% 42,1% 19,2% 4,9% 1,2% 1,5% 328 I forbindelse med medlemsundersøgelsen i 2004 blev der spurgt ind til, hvordan medlemmerne helst så, at FRI arbejdede med at øge synligheden. Da spørgsmålet og svarkategorierne var formuleret anderledes, er det svært at foretage nogen direkte sammenligning, men det er interessant, at synlighed igennem deltagelse i høringer og udvalg også den gang scorede højt 78 procent af respondenterne mente, det var et vigtigt synlighedsområde. Ved hjælp af åbne svar i en andet -kategori har respondenterne haft mulighed for at oplyse om andre områder, hvor de mener det er vigtigt, at FRI er synlig. Blandt svarene her kan nævnes, at nogle medlemmer gerne ser, at FRI er synlig i forhold til holdningsbearbejdelse af egne medlemmer, fastsættelse af standarder for markedet, i forhold til miljøpolitik, iværksætteri, ældres jobmuligheder, uddannelse, rekruttering og generel synliggørelse af, hvad ingeniører er, og hvad de kan. Der er dog ingen af disse forslag, der skiller sig ud ved, at der er mange respondenter, der har foreslået det samme. Der kan her spores en tendens til, at der er flere af respondenterne fra medlemsvirksomheder med mere end 10 ansatte, der har svaret, at synlighed i den offentlige debat, igennem høringer og igennem lobbyarbejde er meget vigtigt eller vigtigt, sammenlignet med de mindre medlemsvirksomheder. Den samme sammenhæng kan dog ikke aflæses statistisk i relation til spørgsmålet om synlighed igennem profilering i ingeniørfaglige miljøer Tilfredshed med FRI s synlighed I forlængelse af spørgsmålet om, hvor vigtigt det er for medlemmerne, at FRI er synlig, er de blevet bedt om at oplyse, hvor tilfredse de er med FRI s synlighed i dag. Som det kan læses af figuren herunder, er det store flertal af respondenterne enten tilfredse (40,5 %) eller hverken tilfredse eller utilfredse (41,2 %). Derudover er der to mindre grupper på knap én ud af ti 7

11 respondenter i hver gruppe, der enten er meget tilfredse eller utilfredse, mens kun omkring 1 procent er meget utilfredse med FRI s synlighed i dag. Figur 2.4: Hvor tilfreds er du samlet set med FRI s synlighed i dag? Meget utilfreds 1,2% Ved ikke 1,2% Utilfreds 8,8% Meget tilfreds 7,0% Hverken tilfreds eller utilfreds 41,2% Tilfreds 40,5% (n=328) Sammenligner man med andelen af tilfreds-svar på de tidligere spørgsmål, er der altså her en klar tendens til, at respondenterne svarer mere midt på skalaen der er således ikke så mange, som svarer, at de er meget tilfredse, men til gengæld rigtig mange, der svarer hverken/eller. Der blev ikke stillet spørgsmål til medlemmernes samlede tilfredshed med FRI s synlighed i 2004, hvorfor der ikke kan sammenlignes med resultaterne fra dengang. I forhold til antal ansatte, omsætning ell3er respondentens stilling i medlemsvirksomheden kan der ikke spores nogen klare forskelle i svarene på dette spørgsmål Hvor skal FRI markere sig fremover? Videre er respondenterne blevet bedt om at vurdere, inden for hvilke områder de mener, det er vigtigt, at FRI markerer sig fremover. Svarene fremgår af tabellen under. Topscoren her er unfair konkurrence fra offentlige/halvoffentlige virksomheder hele 80,8 procent af respondenterne mener, det er vigtigt eller meget vigtigt, at FRI markerer sig på dette område. Videre mener mellem 70 og 75 procent, at områder som energi og miljøemner, byggefaglige emner og andre faglige emner, for eksempel Det Digitale Byggeri, er vigtige eller meget vigtige. Og endelig mener godt seks ud af ti respondenter (62 %), at det er vigtigt eller meget vigtigt, at FRI markerer sig mere i forhold til profilering af en karriere som rådgivende ingeniør. Modsat er der færrest, der mener, at aktuelle emner, såsom brokollaps og Muhammed-sagen, er vigtige tilsammen har kun 38 procent svaret, at disse emner er vigtige eller meget vigtige. For de resterende områder ligger andelen af vigtigt- og meget vigtigt-svar omkring de 50 procent. 8

12 Tabel 2.2: Hvilke områder ser du gerne, at FRI markerer sig mere på fremover? Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Ikke relevant Total antal Mere udlicitering af offentlige opgaver 20,1% 31,4% 26,5% 7,3% 3,7% 2,4% 8,5% 328 Profilering af en karriere som rådgivende ingeniør 23,5% 39,0% 24,1% 6,4% 1,2% 1,2% 4,6% 328 Infrastrukturemner 14,6% 40,2% 28,4% 6,1% 1,5% 2,4% 6,7% 328 Energi- og miljøemner 25,6% 48,5% 17,4% 4,0% 1,2% 1,2% 2,1% 328 Byggefaglige emner 29,9% 44,5% 18,0% 2,1% 1,8% 1,5% 2,1% 328 Industrifaglige emner 15,2% 36,6% 31,7% 7,3% 2,1% 2,1% 4,9% 328 Globalisering/internationalisering 16,2% 36,0% 27,1% 9,8% 3,0% 1,2% 6,7% 328 Kamp mod korruption internationalt 22,3% 22,3% 25,9% 12,8% 4,3% 3,0% 9,5% 328 Aktuelle (varme) emner såsom brokollaps, korruption, Muhammed-sagen 8,5% 29,9% 28,0% 14,9% 7,3% 2,1% 9,1% 328 Andre faglige emner, fx det Digitale Byggeri 24,7% 47,9% 16,2% 4,9% 0,9% 2,4% 3,0% 328 Anden ingeniørfaglig rådgivning 11,3% 42,1% 28,7% 4,6% 1,8% 5,8% 5,8% 328 Unfair konkurrence fra offentlige/halvoffentlige virksomheder 43,3% 37,5% 9,5% 3,7% 0,9% 1,8% 3,4% 328 Sammenligner man med svarene fra 2004-undersøgelsen kan man se, at unfair konkurrence fra offentlige og halvoffentlige virksomheder også den gang var det område, som medlemmerne mente, det var vigtigst, at FRI markerede sig mere på. Når respondenternes vurdering af vigtigheden af de enkelte områder sammenholdes med antallet af ansatte, viser der sig en vis tendens til, at respondenterne fra virksomheder med mere end 11 ansatte mener, det er meget vigtigt (31 %), at FRI markerer sig vedrørende mere udlicitering af offentlige opgaver samt profilering af en karriere som rådgivende ingeniør. Videre ser det ud til, at virksomhedens størrelse, målt på såvel antal ansatte og omsætning, har betydning for, hvor vigtigt respondenterne mener det er, at FRI markerer sig i relation til unfair konkurrence fra offentlige og halvoffentlige virksomheder der er således markant flere respondenter fra virksomheder med over 10 ansatte, der mener det er meget vigtigt (53 %), at FRI markerer sig her fremover. Modsat har virksomhedens omsætning ingen betydning for, om respondenterne vurderer, at det er vigtigt, at FRI profilerer en karriere som rådgivende ingeniør. Sidst, men ikke mindst, viser det sig, at der er en vis forskel i svarene fra øverste ledere vs. afdelingsledere de sidstnævnte har en tendens til i højere grad at svare hverken/eller til vigtigheden af, at FRI markerer sig på følgende områder: Energi- og miljøemner Byggefaglige emner Industrifaglige emner Globalisering/internationalisering 9

13 Aktuelle (varme) emner Anden ingeniørfaglig rådgivning. Dette kan selvfølgelig skyldes, at disse emner ikke altid er lige relevante for respondenterne i denne gruppe, alt efter hvilke ansvarsområder den enkelte afdelingsleder har. 2.3 Ydelser og information I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor tilfredse respondenterne er med FRI s ydelser og information, hvilke af FRI s ydelser de benytter, og hvor tilfredse de er med dem, samt hvor tilfredse de er med FRI s informationskanaler Samlet tilfredshed med rådgivning og information Der er generelt høj samlet tilfredshed med FRI s rådgivning og information fra FRI. Dette fremgår af figuren herunder, der viser, at syv ud af ti respondenter er tilfredse eller meget tilfredse med FRI s rådgivning og information. Modsat er kun 4,6 procent enten utilfredse eller meget utilfredse. Figur 2.5: Hvor tilfreds er du samlet set med den rådgivning og information, som du har fået fra FRI? Meget utilfreds 0,6% Ved ikke 3,4% Utilfreds 4,0% Meget tilfreds 13,1% Hverken tilfreds eller utilfreds 22,3% (n=328) Tilfreds 56,6% Der blev ikke stillet spørgsmål til den samlede tilfredshed med FRI s rådgivning og information i 2004-undersøgelsen. Og der kan ikke spores nogle markante forskelle i respondenternes svar, i forhold til antal ansatte, omsætning eller respondentens stilling i virksomheden Kontakt med FRI Tabellen herunder viser respondenternes svar på spørgsmålet om, hvor ofte de eller andre fra deres virksomhed typisk er i kontakt med FRI s sekretariat for at få rådgivning eller information. Her fremgår det, at syv ud af ti respondenter kun har kontakt med FRI-sekretariatet en til to gange om året. Modsat er der en lille kerne af medlemmer omkring to ud af ti respondenter der er i kontakt med FRI mindst en gang om måneden. 10

14 Tabel 2.3: Hvor ofte er du eller andre fra din virksomhed typisk i kontakt med FRI s sekretariat for at få rådgivning eller information? (Elektronisk og/eller telefonisk) Antal Procent Cirka en gang om ugen 12 3,7% Cirka en gang om måneden 53 16,2% Cirka en gang hvert halve år ,6% Cirka en gang om året ,2% Aldrig 26 7,9% Ved ikke 8 2,4% Total ,0% Sammenligner vi disse tal med 2004-undersøgelsen, fremgår det, at respondenterne samlet set har lidt mindre kontakt med FRI i dag end dengang. Denne ændring skyldes særlig en stigning i andelen af respondenterne, der svarer cirka en gang om året fra 24 procent i 2004 til 37 procent i dag. Deler man svarene op efter antal ansatte og omsætning, kan man se en klar tendens til, at det er de større medlemsvirksomheder målt på såvel antal ansatte som omsætning der oftest er i kontakt med FRI-sekretariatet. Forklaringen finder vi, når vi deler svarene op efter stilling; det er nemlig meget tydeligt, at de øverste ledere sjældnere er i kontakt med FRI-sekretariatet end afdelingslederne : Kun 1 procent af de øverste ledere svarer, at de er i kontakt med FRI-sekretariatet ugentligt, og modsat svarer 10 procent af dem, at de aldrig er i kontakt med FRI-sekretariatet. Blandt afdelingslederne er det til gengæld hele 47 procent, der svarer, at de er i kontakt med FRIsekretariatet enten ugentligt eller månedligt. Dette kan tyde på, at de øverste ledere i den enkelte medlemsvirksomhed ikke har det fulde overblik over, hvor ofte deres medarbejdere er i kontakt med FRI s sekretariat og at det samlede estimat for kontakten derfor muligvis er undervurderet i de samlede svar på dette spørgsmål Tilfredshed med benyttede ydelser Videre er respondenterne blevet bedt om at oplyse, hvilke af FRI s ydelser de har benyttet sig af. Og her fremgår det tydeligt, at forsikringsordningen er den ydelse, som flest af respondenternes virksomheder har benyttet sig af kun 11,6 procent af respondenterne har således krydset af for, at de ikke har benyttet forsikringsordningen. Dette svarer dog ikke til FRI s sekretariats opgørelser, hvoraf det fremgår, at der kun er ganske få medlemmer, der ikke benytter sig af forsikringsordningen. En plausibel forklaring kan være, at de respondenter, der her har svaret ikke benyttet, faktisk har svaret, at de ikke har brugt forsikringsordningen, fordi de ikke har haft skader, snarere end at de ikke er tilmeldt forsikringsordningen. Til gengæld svarer omkring to ud af tre respondenter, at de ikke har benyttet sig af FRI s rådgivning på eksport- og ulandsområdet, om personalejura eller FYR-arrangementer 1. Disse svar fremgår af figuren herunder. 1 I relation til respondenternes svar omkring FYR-arrangementer er det værd at bemærke, at respondenterne i undersøgelsen ikke selv vil være FYR-medlemmer det er derfor muligt, at svarene ikke er dækkende for hele virksomheden. 11

15 Figur 2.6: Hvilke af FRI s ydelser har din virksomhed benyttet sig af, og hvor tilfreds er du med dem? Andel benyttet -svar Forsikringsordningen (n=290) 88,4% Rådgivning om udbuds- og enterpriseret (n=188) 57,3% Rådgivning om personalejura (n=124) 37,8% Rådgivning på eksport- og ulandsområdet (n=108) 32,9% Vejledninger og værktøjer (ex. ydelsesbeskr., håndbøger og lign.) (n=252) 76,8% Kurser/gå-hjem-møder (n=217) 66,2% Orienteringsmøder (n=218) 66,5% Undersøgelser (ex. den årlige brancheundersøgelse, medarbejderstatistik mv.) (n=269) 82,0% FYR-arrangementer (Forum for Yngre Rådgivere) (n=127) 38,7% Benyttet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en klar sammenhæng mellem medlemsvirksomhedernes størrelse, målt på antal ansatte, og hvorvidt de svarer, at de ikke har benyttet FRI s forskellige ydelser. Der er nemlig markant flere af medlemsvirksomhederne med under 10 ansatte, der oplyser, at de ikke har benyttet FRI s enkelte ydelser. Dette gælder for samtlige de nævnte ydelser, med undtagelse af forsikringsordningen. Selv om enkelte af svarmulighederne på dette spørgsmål er ændret siden 2004-undersøgelsen, så kan enkelte svar stadig sammenlignes. Det ser således ud til, at andelen af respondenterne, der har svaret, at de ikke benytter forsikringsordningen, er steget i 2004 var det kun 3 procent af respondenterne, der oplyste, at de ikke havde benyttet den, mod 11,6 procent i Der er også væsentligt flere, der svarer, at de ikke har benyttet FRI s vejledninger og værktøjer 23,2 procent i 2006 mod 15 procent i Kurser/gå hjem møder ligger til gengæld stabilt 33,8 procent af respondenterne i 2006 oplyser, at de ikke har deltaget i disse aktiviteter, mod 35 procent i De respondenter, der har benyttet de enkelte ydelser, er efterfølgende blevet bedt om at oplyse, hvor tilfredse de er med disse ydelser. Og som det fremgår af figuren herunder er der særlig stor tilfredshed med forsikringsordningen alt i alt er næsten ni ud af ti af de medlemsvirksomheder, der har benyttet forsikringsordningen, meget tilfredse eller tilfredse med den. 12

16 Figur 2.7: Hvor tilfreds er du med FRI s ydelser? Forsikringsordningen (n=279) 88,2% 9,0% 2,9% Rådgivning om udbuds- og enterpriseret (n=170) 74,1% 20,6% 5,3% Rådgivning om personalejura (n=68) 46,5% 47,7% 5,8% Rådgivning på eksport- og ulandsområdet (n=60) 43,3% 50,0% 6,7% Vejledninger og værktøjer (ex. ydelsesbeskr., håndbøger og lign.) (n=234) 85,5% 13,2% 1,3% Kurser/gå-hjem-møder (n=186) 69,9% 26,9% 3,2% Orienteringsmøder (n=197) 69,0% 28,4% 2,5% Undersøgelser (ex. den årlige brancheundersøgelse, medarbejderstatistik mv.) (n=258) 72,9% 20,2% 7,0% FYR-arrangementer (Forum for Yngre Rådgivere) (n=78) 53,8% 38,5% 7,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds/tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds/meget utilfreds Det samlede billede viser også, at det alt i alt er meget få af brugerne af FRI s ydelser, der er utilfredse med disse. Andelen af utilfreds- og meget utilfreds-svar varierer således mellem 1,3 og 7,7 procent på de enkelte ydelser. Til gengæld er der relativt mange af brugerne, der svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med FRI s rådgivning om personalejura og rådgivning på eksport- og ulandsområdet. Dette er samtidig to af de ydelser, som færrest respondenter har erfaringer med. Sammenligner man disse svar med 2004-undersøgelsen, viser det sig faktisk, at selv om der er flere, der svarer at de ikke har benyttet forsikringsordningen, så er tilfredsheden med denne ordning til gengæld steget. Hvor det i 2004 var under 80 procent af de aktive brugere af forsikringsordningen, der var tilfredse eller meget tilfredse med den, er andelen i dag stedet til næsten 90 procent. En plausibel forklaring er, at kontingentet for forsikringen i den forgangne periode er blevet reduceret, hvormed medlemsvirksomhederne har fået penge tilbage. Til gengæld er der et markant fald i tilfredsheden med rådgivningen på eksportområdet, sammenlignet med 2004-undersøgelsen. Den gang svarede i alt 60 procent at de var tilfredse eller meget tilfredse med denne rådgivning, mens det tilsvarende tal i dag kun er 43,3 procent. Modsat er det værd at nævne, at godt 85 procent af brugerne af FRI s vejledninger og værktøjer denne gang svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med dem, mod ca. 60 procent af brugerne af denne ydelse i Der kan ikke spores væsentlige forskelle i respondenternes angivelse af deres tilfredshed med FRI s ydelser, hverken i relation til medlemsvirksomhedernes størrelse eller respondenternes stilling i virksomheden. 13

17 2.3.4 Vigtige ydelser i fremtiden Videre er respondenterne blevet bedt om at oplyse, hvor vigtigt det er for dem, at FRI tilbyder nye servicemuligheder i fremtiden, såsom rabatordninger, kurser/efteruddannelsesprogrammer eller andet (med mulighed for at uddybe det sidste svar). Som man kan læse af tabellen herunder, mener seks ud af ti respondenter, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at FRI i fremtiden tilbyder kurser eller efteruddannelsesprogrammer mod betaling. Modsat mener næsten hver anden af respondenterne (47,8 %), at det slet ikke er vigtigt, at FRI tilbyder rabatordninger. Tabel 2.4: Hvor vigtigt er det for dig, at FRI i fremtiden tilbyder nye servicemuligheder, såsom Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Total Rabatordninger (fx benzin, billeje eller pensionsordninger) 4,0% 11,6% 16,8% 18,3% 47,9% 1,5% 328 Kurser/efteruddannelsesprogrammer arrangeret af FRI (mod betaling) 14,6% 46,3% 18,3% 9,5% 9,1% 2,1% 328 Andet 22,9% 20,8% 2,1% 0,0% 0,0% 54,2% 48 Under kategorien andet peger respondenterne på, at de ønsker serviceydelser som hjælp til nystartede og mindre virksomheder, let adgang til standarder og standardblanketter, gratis efteruddannelse og kurser samt et større fokus på ydelser og aktiviteter ude i regionerne. Der er en mindre tendens til, at respondenter fra de større medlemsvirksomheder, hvad enten det måles på antal ansatte eller omsætning, mener, at det slet ikke er vigtigt, at FRI tilbyder rabatordninger, mens der er lidt flere af de små medlemsvirksomheder, der mener, at dette kan være et satsningsområde. Til gengæld er der ingen signifikante forskelle i respondenternes svar på dette spørgsmål, alt efter respondentens stilling i medlemsvirksomheden. Og på de øvrige svarkategorier kan der ikke spores nogen forskelle på de forskellige respondentgruppers svar Tilfredshed med udvalgte informationskanaler Videre er respondenterne blevet bedt om at svare på, hvor tilfredse de er med FRI s informationskanaler; hhv. hjemmesiden, nyhedsmail og medlemsbladet Internt. Indledningsvis kan det nævnes, at alle tre informationskanaler er hyppigt brugt kun omkring 5 procent har ikke benyttet sig af FRI s nyhedsmail eller medlemsbladet Internt, mens 17 procent ikke har benyttet hjemmesiden. 14

18 Figur 2.8: Hvor tilfreds er du med Andel benyttet -svar Benyttet FRI's hjemmeside ( (n=272) 82,9% FRI's nyhedsmail (n=312) 95,1% Internt, FRI s medlemsblad (n=308) 93,9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Blandt de respondenter, der har benyttet sig af de tre informationskanaler, er der generelt stor tilfredshed med dem. Mellem 65 og 72 procent af respondenterne giver således udtryk for, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den enkelte informationskanal. Modsat er under fem procent utilfredse eller meget utilfredse med den eller de informationskanaler, som de benytter, sådan som det også fremgår af figuren under. Figur 2.9: Hvor tilfreds er du med FRI's hjemmeside ( (n=259) 69,1% 26,3% 4,6% FRI's nyhedsmail (n=306) 72,2% 23,5% 4,2% Internt, FRI's medlemsblad (n=286) 65,7% 31,1% 3,1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds/tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds/meget utilfreds I 2004-undersøgelsen blev der kun spurgt ind til respondenternes tilfredshed med FRI s medlemsinformation generelt. Også den gang var der meget få, der svarede, at de var utilfredse med medlemsinformationen. Hverken antallet af ansatte, omsætningens størrelse eller respondentens stilling i medlemsvirksomheden har betydning for disse svar Hvor ofte ønsker medlemmerne information? På spørgsmålet om hvor ofte respondenterne ønsker at modtage informationer fra FRI, svarer næsten 80 procent, at informationshyppigheden skal være som i dag, sådan som det også fremgår af figuren herunder. Desuden er det under 10 procent af respondenterne, der ønsker at få information sjældnere, end de gør i dag. Dette tyder altså på, at informationsniveauet fra FRI har ramt et godt niveau i dag. 15

19 Tabel 2.5: 14. Hvor ofte ønsker du at få information fra FRI via Sjældnere end i dag Som i dag Oftere end i dag Slet ikke Ved ikke Total Nyhedsmail 11,6% 79,9% 4,3% 1,8% 2,4% 328 Internt, FRI s medlemsblad 11,0% 74,1% 4,6% 3,4% 7,0% 328 Denne fordeling minder meget om fordelingen ved medlemsundersøgelsen i 2004 hvor 74,1 procent af respondenterne vurderede, at det daværende informationsniveau var passende. Til gengæld var der den gang 16,5 procent af respondenterne, der syntes, at der kom for meget information fra FRI. Heller ikke her har medlemsvirksomhedens størrelse, målt på antal ansatte eller omsætning, eller respondentens stilling i virksomheden nogen betydning for fordelingen af svarene Forslag til forbedringer af kommunikationen I forlængelse af spørgsmålene om FRI s informationskanaler har respondenterne haft mulighed for at komme med forslag til forbedring af FRI s information. Der er forholdsvis stor spredning i respondenternes svar her, og der tegner sig ikke noget klart billede af ét eller to forslag til forbedringer af kommunikationen. Til gengæld kan man sige, at der særligt er fem områder, hvor enkelte medlemmer påpeger, at de gerne ser forbedringer af kommunikationen: For det første mener nogle enkelte af respondenterne, at hjemmesiden kan forbedres, så den bliver mere overskuelig, og det bliver lettere at finde relevante informationer der. Der er i den forbindelse også et ønske om at flere informationer bliver gjort tilgængelige via hjemmesiden. For det andet ønsker visse respondenter, at FRI bliver mere synlige i lokalområdet ved at arrangere flere lokale aktiviteter. Flere nævner også, at de ønsker, at kommunikationen bliver gjort mere lokal. For det tredje er der enkelte respondenter, der gerne vil have mere direkte kommunikation med medlemmerne. Dette kan ske ved henvendelser til virksomhederne eller besøg på de enkelte virksomheder. Enkelte efterspørger også, at FRI er mere interesseret i, hvordan det går for det enkelte medlem. For det fjerde nævner enkelte respondenter, at de som mindre medlemsvirksomheder føler sig underprioriteret i forhold til de større medlemsvirksomheder. De vil gerne have, at FRI viser mere interesse for de mindre medlemsvirksomheder og evt. opretter netværk for mindre virksomheder, så de kan få større vægtning i organisationen. For det femte efterlyser enkelte respondenter en større videndeling inden for organisationen. Dette gælder både medlemmerne imellem, men også fra organisationen til medlemmerne. Et par enkelte respondenter efterlyser desuden medarbejdere i FRI med et større branchekendskab. 16

20 2.4 Netværkssamarbejder I dette afsnit gennemgår vi respondenternes svar på spørgsmålene om vigtigheden af, at FRI er med til at skabe netværk og tilfredsheden med de tiltag, der er i gang på området FRI s samarbejde med andre brancheorganisationer Respondenterne er først og fremmest blevet bedt om at svare på, hvor vigtigt de synes det er, at FRI samarbejder med andre brancheorganisationer. Som det fremgår af figuren herunder, mener hele 82 procent af respondenterne, at dette samarbejde er vigtigt eller meget vigtigt. Figur 2.10: Hvor vigtigt synes du FRI s samarbejde med andre brancheorganisationer er? Slet ikke vigtigt 1,2% Mindre vigtigt 1,8% Hverken eller 10,7% Ved ikke 4,3% Meget vigtigt 33,5% Vigtigt 48,5% (n=328) Der kan ikke måles nogen statistisk signifikant forskel i respondenternes svar på dette spørgsmål, alt efter antal ansatte, årlig omsætning eller respondentens stilling i medlemsvirksomheden. Med andre ord er samarbejde med andre brancheorganisationer hverken mere eller mindre relevant for nogle typer af medlemsvirksomheder end for andre FRI s indsats for at etablere netværk på tværs af brancher I forhold til respondenternes tilfredshed med FRI s indsats for at etablere netværk på tværs af brancherne er respondenterne generelt hverken tilfredse eller utilfredse 56 procent af samtlige respondenter svarer således hverken eller, eller ved ikke til dette spørgsmål. Fire ud af ti respondenter svarer dog alligevel, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med FRI s indsats på dette område, sådan som det også fremgår af figuren herunder. 17

21 Figur 2.11: Hvor tilfreds er du med FRI s indsats for at etablere samarbejde på tværs af brancherne? Meget utilfreds 0,3% Ved ikke 22,9% Utilfreds 2,7% Meget tilfreds 5,8% Hverken tilfreds eller utilfreds 33,2% (n=328) Tilfreds 35,1% Ser man nærmere på baggrundsvariablene antal ansatte, omsætning og respondentens stilling, så viser det sig faktisk, at der er markant flere af respondenterne fra medlemsvirksomheder med under 4 mio. kr. i omsætning pr. år, der svarer ved ikke her nemlig 32 procent, mod kun 15 procent af respondenterne blandt de øvrige respondenter. Det samme viser sig, når man ser på svarene fra hhv. øverste ledere og afdelingsledere 26 procent af de øverste ledere svarer ved ikke her mod kun 11 procent af afdelingslederne. Dette kan tyde på, at FRI s indsats for at etablere netværkssamarbejder er mindre synlige for de mindre virksomheder og måske også for øverste ansvarlige i de enkelte medlemsvirksomheder Vigtige netværkssamarbejder FRI bør deltage i Respondenterne er videre blevet bedt om at oplyse, hvilke netværkssamarbejder de mener, det er vigtigt, at FRI deltager i. Her er respondenterne blevet bedt om at skrive indtil tre netværkssamarbejder på som de mener, er vigtige. Svarene på dette spørgsmål kan deles op i to grupper på den ene side netværk med andre aktører og på den anden side netværk om specifikke emner. Samlet set har respondenterne dog mest fokus på netværkssamarbejde med andre aktører, som de mener, det er vigtigt at samarbejde med. Arkitekterne er helt klart den aktør, som flest af respondenterne mener det er vigtigt, at FRI har netværkssamarbejder med. En fjerdel af de respondenter peger således på netværk med arkitekter som vigtigt. Disse svar omfatter både Danske Arkitektvirksomheder, Danske Ark og AI-Rådet. 18 Derudover peger respondenterne på samarbejder med følgende grupper: Dansk Byggeri og byggebranchen generelt Entreprenører Andre rådgivere Offentlige aktører Videnerhverv Advokater, jurister og revisorer Dansk Industri Udenlandske netværk Eksportrådet.

22 I forhold til netværk omkring bestemte emner, peger respondenterne på følgende som vigtige områder, FRI deltager i netværk om: Det Digitale Byggeri eller lignende udviklingsprojekter Energi Transport Udbud Uddannelse Huseftersyn. Foruden de eksisterende netværkssamarbejder peger respondenterne altså her på en række andre områder, hvor de mener FRI kan være aktive uden at der dog, foruden arkitekterne, tegnes noget klart billede af, hvad der er vigtigst for mange medlemmer det er således under 20 respondenter, der nævner hvert enkelt af de ovennævnte netværksområder Kendskab til videnerhverv.dk Afslutningsvis er respondenterne blevet bedt om at oplyse, hvor stort et kendskab de har til videnserhverv.dk. Og som det kan ses af figuren herunder, så er det faktisk de færreste af respondenterne, der vurderer, at de har et større kendskab til videnserhverv.dk samlet set er det kun knap 6 procent, der svarer, at de har et stort eller meget stort kendskab til det. Til gengæld oplyser mere end fire ud af ti (42,4 %), at de intet kendskab har til videnserhverv.dk, og yderligere tre ud af ti (29,6 %) har kun et ringe kendskab hertil. Figur 2.12: Hvor stort er dit kendskab til videnerhverv.dk? Ved ikke 3,0% Meget stort kendskab 2,4% Stort kendskab 3,4% Intet kendskab 42,4% Hverken eller 19,2% (n=328) Ringe kendskab 29,6% Det viser sig, at respondentens stilling slet ikke har indflydelse på disse svar, mens virksomhedens størrelse målt på antal ansatte viser sig at have en statistisk signifikant betydning der er således målbart flere af respondenterne fra de små virksomheder, som mener at have intet kendskab (50 %) til videnerhverv.dk, sammenlignet med respondenterne fra de større medlemsvirksomheder. 19

23 3. Prioritering af indsatsområder I dette kapitel ser vi nærmere på sammenhængen mellem respondenternes tilkendegivelser om tilfredshed med FRI samlet set og på de enkelte delområder. Formålet med denne undersøgelse af sammenhængene er, at vi dermed meget konkret kan spore os ind på, hvad det er, der er afgørende for, om medlemmer samlet set er tilfredse med FRI og dermed inden for hvilke områder FRI med fordel kan sætte ind i arbejdet med at styrke medlemmernes tilfredshed. Indledningsvis sammenligner vi også respondenternes tilkendegivelser om tilfredshed på en række udvalgte områder. 3.1 Medlemmernes overordnede tilfredshed med FRI Indledningsvis har vi valgt at vise, hvordan respondenterne svarer på spørgsmålet om deres samlede tilfredshed med FRI og deres tilfredshed med FRI s interessevaretagelse. Som det fremgår af figuren herunder, er tilfredshedsfordelingen stort set identisk på disse to svar. Figur 3.1: Samlet tilfredshed og tilfredshed med FRI s interessevaretagelse Meget tilfreds 16% 12% Tilfreds 50% 50% Hverken tilfreds eller utilfreds 29% 31% Utilfreds 5% 6% Meget utilfreds 0% 0% 0% 20% 40% 60% Samlet tilfredshed med medlemskab (n=323) Samlet tilfredshed med FRI's varetagelse af branchens interesser (n=317) Anm.: I denne figur har vi valgt ikke at inkludere de respondenter, der har besvaret spørgsmålet med Ved ikke. Undersøgelsen har ligeledes afdækket medlemmernes vurdering af FRI i forhold til følgende overordnede faktorer: FRI s synlighed (samlet set) FRI s informationskanaler (tilfredshed med nyhedsmail, hjemmesiden og medlemsbladet Internt under ét) FRI s indsats for at etablere netværkssamarbejder. 20

24 I relation til FRI s rådgivning og information ser vi i det følgende også nærmere på medlemmernes tilfredshed med følgende konkrete ydelser 2 : Kurser og møder Undersøgelser Forsikringsordningen Vejledninger og værktøjer Rådgivning om udbuds- og entrepriseret. Medlemmernes vurderinger af disse faktorer er i nedenstående figur illustreret ved hjælp af en samlet gennemsnitlig indeksscore gående fra 0 til Indeks 100 svarer til en meget positiv vurdering, indeks 50 svarer til en vurdering på det jævne, og indeks 0 svarer til en meget negativ vurdering. Det gælder således, at jo højere indeksscore, jo mere positive er medlemmerne i vurderingen af områderne. I figuren indgår samtidig den samlede tilfredshed med FRI målt som indeksscore. Figur 3.2 Medlemmernes vurdering af tilfredshed med FRI Meget utilfreds Hverken eller Meget tilfreds Samlet tilfredshed 69 Forsikringsordningen Vejledninger og værktøjer Diverse undersøgelser Kurser og møder Rådgivning om udbud- og entrepriseret Informationskanaler Interessevaretagelse Netværkssamarbejder Synlighed Indeks Anm.: I figuren indgår ikke medlemmer, der har besvaret spørgsmålene med Ved ikke eller Ikke benyttet. 2 Tilfredsheden med visse specifikke ydelser er ikke medtaget, eftersom forholdsvis mange ikke har erfaring med disse. Det gælder rådgivning om personalejura og eksport og ulandsområdet samt FYR-arrangementer. 3 I beregning af indeksscoren omregnes besvarelserne til en skala gående fra 0 til 100, hvor 0 svarer til Meget utilfreds, 25 svarer til Utilfreds, 50 svarer til På det jævne, 75 svarer til Tilfreds og 100 svarer til Meget tilfreds. Indeksscoren beregnes som et gennemsnit af besvarelser med brug af denne skala. 21

25 Af figuren over kan man læse, at medlemmerne er mest positive i vurderingen af forsikringsordningen (indeks 82) samt FRI s vejledninger og værktøjer (indeks 79). De mindst positive vurderinger ses i forhold til tilfredsheden med FRI s indsats for at etablere netværkssamarbejder (indeks 64) samt i forhold til FRI s synlighed (indeks 61). 3.2 Prioritering af indsatsområder I dette afsnit ser vi nærmere på, hvilke faktorer FRI kan eller bør sætte ind på, hvis man ønsker at forbedre medlemmernes samlede tilfredshed. Grundlaget for analysen er medlemmernes angivelse af deres samlede tilfredshed samt deres vurdering af de enkelte faktorer, jf. foregående afsnit. En simpel metode til udpegning af indsatsområder ville være at tage fat, hvor utilfredsheden er størst. Men en sådan fremgangsmåde ignorerer imidlertid den betydning, de enkelte faktorer har for medlemmernes samlede tilfredshed. Det kan medføre, at man sætter stort ind på at forbedre FRI s ydelse på et område, som i virkeligheden har en begrænset betydning for medlemmernes vurdering af deres samlede tilfredshed med FRI-medlemskabet. Med andre ord vil det bedst kunne betale sig at sætte ind på de områder, hvor tilfredsheden med området er forholdsvis lav, og som samtidig har en væsentlig betydning for medlemmernes samlede tilfredshed. For at kunne bestemme betydningen af de enkelte faktorer har vi estimeret de såkaldte korrelationskoefficienter mellem faktorerne og medlemmernes samlede tilfredshed. Korrelationskoefficienten er et mål for styrken af sammenhængen mellem de to variable. Jo større korrelationskoefficienten er, jo stærkere er sammenhængen mellem den enkelte faktor og den samlede tilfredshed. En korrelationskoefficient kan aldrig overstige 1, mens tal tæt på 1 udtrykker, at der er en stærk sammenhæng mellem den enkelte faktor og den samlede tilfredshed. I nedenstående figur opsummeres rangordnet faktorerne og deres sammenhæng med den samlede tilfredshed. Figur 3.3: Styrken af sammenhæng mellem faktorerne og den samlede tilfredshed Interessevaretagelse 0,61 Informationskanaler 0,46 Netværkssamarbejder Kurser og møder Synlighed Forsikringsordningen Vejledninger og værktøjer Diverse undersøgelser 0,35 0,35 0,34 0,28 0,26 0,25 22 Rådgivning om udbud- og entrepriseret 0,24 0 0,2 0,4 0,6 0,8 Betydning

26 Det fremgår af denne prioriteringsanalyse, at FRI s interessevaretagelse samlet set har størst betydning for medlemmernes samlede tilfredshed. Ligeledes har FRI s informationskanaler (hjemmeside, nyhedsmail og medlemsblad) stor betydning. Omvendt har tilfredsheden med de enkelte rådgivnings- og informationsydelser, som vejledninger og værktøjer, undersøgelser og rådgivning om udbuds- og entrepriseret, mindre betydning for den samlede tilfredshed. Også forsikringsordningen scorer relativt lavt men det skal ses ud fra den sammenhæng, at der er meget høj tilfredshed med denne ydelse i dag. Som det fremgår af gennemgangen i forrige kapitel, har medlemsvirksomhedernes størrelse til gengæld begrænset betydning for den relative tilfredshed. Ved efterfølgende at sammenholde betydningen med medlemmernes tilfredshed kan man opstille en prioriteret oversigt over de indsatsområder, som FRI bør vælge at vægte i det videre arbejde, hvis man ønsker at forbedre den samlede tilfredshed blandt medlemmerne. Resultatet er illustreret i en såkaldt prioriteringsmatrice, som er vist i figuren herunder. Figur 3.4 Prioriteringsmatrice 100 Høj vurdering 90 Gennemsnitlig vurdering 80 Vejledninger og værktøjer Forsikringsordningen Diverse undersøgelser Kurser og møder Rådgivning om udbud- og entrepriseret Informationskanaler Interessevaretagelse Netværkssamarbejder Synlighed 50 Lav vurdering ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Lille Stor betydning Betydning - bidrag til samlet tilfredshed betydning Princippet i prioriteringsmatricen er kort fortalt, at den horisontale akse angiver områdernes betydning for den samlede tilfredshed, mens den vertikale akse angiver medlemmernes gennemsnitlige tilfredshedsvurdering af området. 23