Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov. Maj Claus B. Olsen CASA

Transkript

1 Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov Maj 2000 Claus B. Olsen CASA

2 Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov CASA, maj 2000 ISBN

3 Forord Erfaringerne fra arbejdet med sindslidende borgere i Køge Kommune har vist, at der savnes et overblik over, hvor mange sindslidende der er i kommunen samt over deres behov for udvikling af forskellige sociale tilbud fx botilbud, aktivitetstilbud, beskæftigelsestilbud og tilbud til sindslidende med børn. Årsagerne til dette manglende overblik er blandt andet: at der hersker uklarhed om sindslidende borgeres ønsker og behov for sociale tilbud at det ikke er muligt at anslå antallet af brugere, som benytter de samme tilbud at der er uklarhed om, hvor mange sindslidende kommunen har kontakt til at der mangler viden om behovet for tilbud til særlige grupper af sindslidende, fx yngre sindslidende, sindslidende med alkoholmisbrug, sindslidende med højere uddannelse og sindslidende med børn. I den anledning har Køge Kommune bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt sindslidende Køgeborgere. Undersøgelsens formål har været at belyse behovet for såvel eksisterende som nye sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune på grundlag af borgernes egne udtrykte ønsker og behov. Som forudsætning for spørgeskemaundersøgelsen har Køge Kommune for det første dannet et overblik over antallet af borgere med sindslidelser i kommunen, som kommunen har kendskab til og/eller kontakt med. Dernæst har CASA gennem en besøgs- og interviewrunde kortlagt de eksisterende sociale og psykiatriske tilbud med beliggenhed i kommunen og deres viden om målgruppen. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 1999 og omfattede 262 personer. Resultaterne af undersøgelsen er fremlagt i denne rapport. Den travle læser kan finde hovedresultater af undersøgelsen i starten af kapitel 1 efterfulgt af et mere udførligt resumé. CASA skal takke alle de Køgeborgere, der tog sig tid til at udfylde spørgeskemaet samt de personer, der stillede sig til rådighed for interview. Desuden skal CASA takke Køge Kommunes arbejdsgruppe for et godt og vedholdende samarbejde gennem hele undersøgelsen. Rapporten er skrevet af cand.adm.pol. Claus B. Olsen med vejledning fra cand.polit. Finn Kenneth Hansen. Mag.art. Claus Syberg Henriksen har bistået med at udføre tabelkørsler og -analyser. Leder af Videnscenter for Socialpsykiatri, cand.psych. Erik Adolph har som led i CASAs kvalitetskontrol gennemlæst rapporten. Ansvaret for rapporten påhviler dog alene CASA. Maj 2000 CASA

4 Indholdsfortegnelse 1 Hovedresultater og resumé Hovedresultaterne af undersøgelsen Selvhjulpenhed - et udtryk for evnen til egenomsorg Praktisk hjælp og støtte Personlig hjælp og støtte Samvær og aktiviteter Samlet selvhjulpenhed og karakteristika ved selvhjulpenhed Beskæftigelse, bolig og andre tilbud Baggrund, formål og metode De kommunale tilbud til sindslidende i Køge Formål Selvhjulpenhed Metode Procedure, besvarelsesprocent og analyse af bortfald Opfølging på rapporten Rapportens videre disposition Praktisk hjælp og støtte Behovet for hjælp og støtte i dagligdagen Praktisk hjælp og støtte fra andre Hjemmehjælp og hjemmevejledning Hvilken hjælp og støtte? Årsager til ikke at få hjælp Vurdering af praktisk hjælp fra kommunen Sammenfatning Personlig hjælp og støtte Evnen til selv at klare personlige forhold Personlig hjælp og støtte fra andre Hjemmehjælp, hjemmevejledning og hjemmesygeplejerske Hvilken hjælp og støtte? Årsager til ikke at få personlig hjælp Vurdering af personlig hjælp fra kommunen Sammenfatning Samvær og aktivitet Social selvhjulpenhed Hvem yder hjælp og støtte? Hvad ydes der hjælp og støtte til?...42

5 5.3 Benyttelse af kommunens tilbud Vurdering af kommunens tilbud Ensomhed og isolation i dagligdagen Sammenfatning Samlet selvhjulpenhed Samlet selvhjulpenhed Karakteristika ved selvhjulpenhed Beskæftigelse, bolig og andre tilbud Hvem og hvor mange er i arbejde? Ønsker til fremtidig beskæftigelse Boligsituationen Ønsker til fremtidig bolig Andre tilbud Undervisning Fritidsaktiviteter Behov for andre tilbud...60 Bilag...62 Bilag 1 Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune Bilag 2 Spørgeskema Bilag 3 Bortfaldsanalyse Bilag 4 Hvorledes konstrueres billedet af samlet selvhjulpenhed?

6 1 Hovedresultater og resumé 1.1 Hovedresultaterne af undersøgelsen Denne rapport gennemgår resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 262 sindslidende Køgeborgere i efteråret Formålet med undersøgelsen er at belyse behovet for såvel eksisterende som nye sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune. (En oversigt over sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune fremgår af bilag 1). Undersøgelsen bygger på, at det er de sindslidende borgere og brugere selv, som giver udtryk for deres evne til at klare sig selv i hverdagen og deltage i samfundets tilbud samt deres ønsker og behov. 121 personer ud af 262 har svaret på spørgeskemaet svarende til en besvarelsesprocent på 46. CASA har derfor foretaget en såkaldt bortfaldsanalyse (se bilag 3) for at se, om de, der har svaret, ligner dem, der ikke har svaret, hvad angår baggrundskarakteristika som boligens placering i kommunen, køn, alder og civilstand. Bortfaldsanalysen viser, at der, hvad angår disse baggrundskarakteristika, ikke er væsentlig eller systematisk forskel mellem de personer, der har svaret, og de personer, der ikke har svaret. Den centrale problemstilling er, hvor mange har behov for et tilbud om hjælp og støtte i dagligdagen, om samvær og aktivitet, om beskæftigelse, om en bolig eller om idræt eller undervisning, men modtager det ikke på nuværende tidspunkt, og hvad kendetegner de personer, der har brug for tilbudene. Det centrale begreb i analysen er selvhjulpenhed (se definition nedenfor i afsnit 1.2.) Hovedresultaterne af undersøgelsen er følgende: Der synes at være et udækket behov for hjælp og støtte til praktiske forhold som tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring blandt sindslidende Køgeborgere med en lille grad af selvhjulpenhed. Det viser sig, at de i væsentlig mindre grad får praktisk hjælp og støtte end personer med en højere grad af selvhjulpenhed. Hvorfor det er tilfældet, er det ikke muligt at forklare på grundlag af undersøgelsen. I forhold til behovet for hjælp og støtte til personlige forhold som at administrere egne penge, sørge for personlig hygiejne, tage sin medicin og opretholde en fast døgnrytme er det igen sådan, at forholdsvis flere blandt personer med en højere grad af selvhjulpenhed modtager offentlig hjælp og støtte end blandt borgere med en lille grad af selvhjulpenhed. Der synes således også at være personer med et udækket behov for kommunal hjælp og støtte til de personlige forhold i hverdagen. 5

7 Når man ser på sammenhængen mellem graden af social selvhjulpenhed - evnen til at komme ud af hjemmet og deltage i samvær og aktiviteter med andre mennesker - og hvilken hjælp til deltagelse i samvær og aktiviteter, som sindslidende borgere modtager, viser det sig, at de borgere, der har en høj grad af selvhjulpenhed, er dem, der oftest får hjælp fra det offentlige. I kontrast hertil modtager personer, der har en lavere grad af selvhjulpenhed, betydelig mindre hjælp. Det er hovedsageligt familie og venner, der trækker læsset for personer med en lav grad af selvhjulpenhed. Det forholdsvis store mindretal, der holder sig for sig selv, synes at være en oplagt målgruppe for kommunens opsøgende arbejde. Det er jo en privatsag, om man vil holde sig for sig selv, men der gemmer sig formentlig i denne gruppe et antal ensomme og isolerede personer, der trænger til kontakt og støtte i dagligdagen. Det viser sig, at de fleste af brugerne af de kommunale samværs- og aktivitetstilbud - 1'RN og Den Gule Dør - er kendetegnet ved en høj grad af social selvhjulpenhed, mens brugere med en lille grad af selvhjulpenhed benytter samværs- og aktivitetstilbudene mindst. Det er overraskende, fordi målgruppen for begge samværs- og aktivitetstilbud er de svageste og formodet mindst selvhjulpne sindslidende. Der synes at være en klar sammenhæng mellem, om en sindslidende føler sig ensom og isoleret og en lav grad af social selvhjulpenhed. Derfor synes det at være uheldigt, at tilsyneladende så forholdsvis få med lav selvhjulpenhed benytter de kommunale samværs- og aktivitetstilbud. 10% af de sindslidende Køgeborgere, der ikke er i arbejde, ønsker et arbejde. Det drejer om arbejde med en ugentlig arbejdstid på timer. Borgere med sindslidelser i Køge Kommune bor hovedsageligt i almennyttigt lejet bolig, mens en mindre del bor i eget hus og i psykiatrisk boinstitution. En ikke uvæsentlig del af de, der bor i almennyttigt boligbyggeri, er ligeså uselvhjulpne som beboere på en psykiatrisk boinstitution, der modtager døgnpleje. Personer med de tungeste sociale problemer bor i det centrale byområde. Der er en betydelig overvægt af personer med en meget lille selvhjulpenhed, der bor i Køge Midt, hvor de fleste sindslidende borgere i øvrigt bor. Adskillige, enten med bolig i almennyttigt bebyggelse eller på psykiatrisk boinstitution, peger på bofællesskab som løsningen for dem, idet denne boligform kan kombinere tryghed i fællesskabet med en højere grad af personlig selvstændighed end at bo på institution. I det følgende resumeres resultaterne af undersøgelsen mere udførligt med henvisning til de kapitler, hvori analysen af resultaterne er udfoldet. 6

8 1.2 Selvhjulpenhed - et udtryk for evnen til egenomsorg Det centrale begreb i analysen af sindslidende Køgeborgeres behov for sociale tilbud er selvhjulpenhed, jf. kapitel 2. Begrebet bidrager til at sætte fokus på omfanget af omsorgs-, samværs- og aktivitetsbehov blandt sindslidende. Antagelsen er, at der er en positiv sammenhæng mellem en lav grad af selvhjulpenhed og behov for hjælp og støtte i dagligdagen til praktiske opgaver, personlige forhold samt social samvær og aktivitet. Undersøgelsen fokuserer på, om det rent faktisk også er de personer, som vurderer, at de har en begrænset selvhjulpenhed, der modtager hjælp og støtte fra Køge Kommune eller fra private netværk. Selvhjulpenhed omfatter i denne undersøgelse tre dimensioner: Praktisk selvhjulpenhed - det vil sige i hvor høj grad den enkelte kan klare praktiske opgaver i hjemmet som tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring. Personlig selvhjulpenhed - det vil sige i hvor høj grad den enkelte kan klare personlige forhold som at administrere egne penge, at sørge for personlig hygiejne, at tage sin medicin og at opretholde en fast døgnrytme. Social selvhjulpenhed - det vil sige i hvor høj grad den enkelte er i stand til at klare forskellige sociale aktiviteter for at kunne deltage i samvær og aktiviteter som at komme ud af hjemmet, benytte offentlige transportmidler, holde kontakt til familien og venner samt at spise sammen med andre. På grundlag af vurderingen af sindslidende Køgeborgeres selvhjulpenhed inden for disse tre dimensioner konstrueres et billede af sindslidende Køgeborgeres samlet selvhjulpenhed. Den samlede selvhjulpenhed karakteriseres nærmere i forhold til en række baggrundsvariabler - køn, alder, civilstand og uddannelsesbaggrund. For en nærmere redegørelse for metoden i undersøgelsen i øvrigt, hvad angår opbygningen af undersøgelsen, procedure, besvarelsesprocent og analyse af bortfald, se kapitel 2 og bilag 3. Spørgeskemaet til undersøgelsen er optrykt som bilag Praktisk hjælp og støtte I kapitel 3 analyseres sindslidende Køgeborgeres behov for hjælp og støtte til de praktiske ting i dagligdagen: Rengøring, madlavning, tøjvask og indkøb. De har vanskeligt ved at klare rengøringen selv, men der er også et væsentligt antal, der har problemer med madlavning, tøjvask og/eller indkøb. 7

9 I forhold til grader af praktisk selvhjulpenhed er det muligt at tale om to næsten lige store grupper: En gruppe med høj eller nogen praktisk selvhjulpenhed, som giver udtryk for at kunne klare alle eller de fleste praktiske opgaver i dagligdagen selv, og en gruppe med lille eller meget lille praktisk selvhjulpenhed, som giver udtryk for ikke at kunne klare nogle eller få praktiske opgaver selv. 34% sindslidende Køgeborgere får hjælp og støtte fra kommunen, 47% modtager hjælp og støtte fra private netværk - 31% får kun hjælp fra private netværk - og 23% modtager slet ikke nogen hjælp. Når man ser på sammenhængen mellem andelen, der modtager hjælp og deres grad af selvhjulpenhed, er det bemærkelsesværdigt, at et væsentlig antal personer med lille praktisk selvhjulpenhed ikke får hjælp og støtte fra Køge Kommune, mens personer med nogen selvhjulpenhed modtager hjælp i betydeligt højere grad. Det samme er tilfældet, når man ser på sammenhængen mellem, om personer modtager hjælp fra hjemmevejleder og/eller hjemmehjælper og deres grad af selvhjulpenhed. Her er det igen muligt at konstatere, at personer med nogen selvhjulpenhed i højere grad modtager hjælp end personer med lille selvhjulpenhed. Det er ikke muligt på grundlag af undersøgelsen at forklare denne sammenhæng. Det generelle billede er dog, at de personer, der selv vurderer, at de behøver hjælp, som regel også er dem, der får det. Der er imidlertid en gruppe borgere, der ikke modtager hjælp på trods af, at de føler, de har behov herfor. 78% mener, at de i høj grad eller nogen grad får dækket deres behov for praktisk hjælp og støtte i dagligdagen, mens 15% giver udtryk for, at hjælpen ikke dækker deres behov. Det er borgere med høj eller nogen grad af selvhjulpenhed, som for langt hovedpartens vedkommende er tilfredse med den hjælp, de får, men blandt personer med lille og meget lille selvhjulpenhed er der en gruppe, der ikke mener, at den hjælp, de får, lever op til deres behov. Sammenholdt med at 27% ikke får hjælp og støtte, enten fordi de holder sig for sig selv eller, fordi kommunen ikke synes, de har behov, synes der at være et udækket behov for kommunal hjælp og støtte blandt sindslidende Køgeborgere med lille eller meget lille praktisk selvhjulpenhed. 8

10 1.4 Personlig hjælp og støtte Den personlig selvhjulpenhed hos sindslidende Køgeborgere er emnet for kapitel 4. Det handler om deres egen vurdering af deres evne til at administrere egne penge, sørge for personlig hygiejne, tage medicin og opretholde en fast døgnrytme. 78% vurderer, at de har høj eller nogen personlig selvhjulpenhed, mens kun 22% vurderer, at de har en lille eller meget lille selvhjulpenhed. 42% modtager hjælp fra kommunen, og en tilsvarende andel modtager hjælp fra deres private netværk. 17% modtager slet ikke hjælp. Forholdsvis flere personer med nogen selvhjulpenhed modtager offentlig hjælp (59%) end borgere med lille og meget lille selvhjulpenhed (48%). Der synes således kun til en vis grad at være overensstemmelse mellem sindslidende borgeres grad af personlig selvhjulpenhed og den hjælp, de modtager. Det er i gruppen med nogen selvhjulpenhed, at den største andel modtager hjælp fra en hjemmevejleder, mens gruppen med lille selvhjulpenhed oftest får hjælp fra hjemmesygeplejersken. Nogenlunde lige mange får hjælp til administration af egne penge, til at tage medicin og til at opretholde en fast døgnrytme, mens færre får hjælp til at sørge for personlig hygiejne. Det generelle billede er dog, at der er en klar sammenhæng mellem de behov borgerne udtrykker (i form af, om de selv kan klare de forskellige ting) og den hjælp, de får. Meget få af dem, der i høj grad kan klare sig, får hjælp, mens mange af dem, der ikke kan klare sig, får hjælp. Imidlertid er det sådan, at ca. halvdelen blandt de personer, der vurderer, at de har svært ved eller slet ikke kan opretholde en fast døgnrytme, ikke får hjælp. 72% mener i høj eller nogen grad, at den kommunale hjælp stemmer overens med deres behov, mens 17% mener, at hjælpen kun lidt eller slet ikke stemmer overens med deres behov. Den tydelig tendens, at de borgere, der har en høj selvhjulpenhed er tilfredse med den hjælp, de får fra kommunen, mens tilfredsheden med hjælpen generelt set falder des mindre selvhjulpen, man er. Set i sammenhæng med at 26% siger, at de ikke får hjælp, fordi de holder sig for sig selv, og 19% siger enten, at kommunen ikke synes, at de har behov, eller at de ikke har kontakt med familien, synes der at være personer med et udækket behov for kommunal hjælp og støtte til de personlige forhold i hverdagen. 9

11 1.5 Samvær og aktiviteter Kapitel 5 drejer sig om de sindslidende borgeres sociale liv, det vil sige, hvordan de klarer sig i forbindelse med samvær og aktiviteter med andre. Der synes at være tale om en forholdsvis begrænset gruppe, der ikke har forudsætninger for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. 78% sindslidende Køgeborgere er karakteriseret ved en høj grad eller nogen grad af social selvhjulpenhed, mens 22% er kendetegnet ved en lille eller meget lille social selvhjulpenhed. 29% får kommunal hjælp til at deltage i samvær og aktiviteter, 52% får hjælp fra det private netværk, mens 28% ingen hjælp får. Når man ser på sammenhængen mellem graden af social selvhjulpenhed og hjælp til deltagelse i samvær og aktiviteter viser det sig, at de borgere, der har en høj grad af selvhjulpenhed, er dem, der oftest får hjælp fra det offentlige. I kontrast hertil modtager personer, der har nogen eller lille/meget lille selvhjulpenhed, betydelig mindre hjælp. Det skal ligeledes bemærkes, at andelen blandt de tre grupper, der ikke modtager hjælp, er lige stor. Det vil sige, at det er private netværk (især familie og venner), der hjælper personer med nogen og lille/meget lille selvhjulpenhed. En del får hjælp til at bevæge sig uden for hjemmet, mens en mindre del får hjælp til at holde kontakt med familie og netværk. Den mindste del får hjælp til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. 42% siger, at de ikke har behov for hjælp, 32% siger, at de ikke får hjælp, fordi de holder sig for sig selv, mens 15% siger, at de enten ikke har kontakt til familien eller, at kommunen ikke synes, de har behov. Det forholdsvis store mindretal, der holder sig for sig selv, synes at være en oplagt målgruppe for kommunens opsøgende arbejde. Det er jo en privatsag, om man vil holde sig for sig selv, men der gemmer sig formentlig i denne gruppe et antal ensomme og isolerede personer, der trænger til kontakt og støtte i dagligdagen. Det viser sig, at de fleste af brugerne af de kommunale samværs- og aktivitetstilbud - 1'RN og Den Gule Dør - er kendetegnet ved en høj selvhjulpenhed, mens brugere med lille/meget lille selvhjulpenhed er den gruppe, der benytter samværs- og aktivitetstilbudene mindst. Det er overraskende, fordi målgruppen for begge samværs- og aktivitetstilbud er de svageste og formodet mindst selvhjulpne sindslidende. Der må dog tages forbehold for, at de brugere, der har svaret, generelt er de mest selvhjulpne. 43% vurderer, at de kommunale tilbud i høj grad eller i nogen grad svarer til deres behov, mens 34% svarer, at tilbudene kun lidt eller slet ikke svarer til de- 10

12 res behov. Der nævnes en række forskellige årsager: Nogle synes, at 1 RN s aktiviteter er for passive og useriøse i forhold til at få bragt folk videre i deres liv ( kaffe- og kortklub ), andre peger på praktiske problemer med åbningstider og transport, én nævner sin høje alder som et problem, nogle synes, at de er for raske, og andre synes de er for syge, og nogle synes, at der er for få ligestillede på tilbudet, og andre er helst fri for at blive overdoseret med syge mennesker. Det er karakteristisk, at de borgere, der bruger 1'RN og Den Gule Dør i markant højere grad er tilfredse end de borgere, der ikke benytter dem. Der synes dog at være en vis utilfredshed med især 1'RN s åbningstider. 33% sindslidende borgere føler sig ensomme og isolerede, mens 47% ikke føler sig ensomme og isolerede. Ikke overraskende er det blandt borgere, der har en høj social selvhjulpenhed, betydeligt færre, der føler sig ensomme og isolerede, end blandt de borgere, der har nogen eller lille/meget lille social selvhjulpenhed. Der synes således at være en klar sammenhæng mellem, om en sindslidende føler sig ensom og isoleret og en lav grad af social selvhjulpenhed. Derfor synes det at være uheldigt, at tilsyneladende så forholdsvis få med lav selvhjulpenhed benytter de kommunale samværs- og aktivitetstilbud. 1.6 Samlet selvhjulpenhed og karakteristika ved selvhjulpenhed Ved at sammenholde sindslidende borgeres vurdering af, hvorledes de klarer forskellige praktiske, personlige og sociale opgaver i hverdagen, er det muligt at danne et billede af deres samlede selvhjulpenhed, jf. kapitel 6 og bilag 4. Sindslidende Køgeborgere deler sig op i to nogenlunde lige store blokke i relation til en samlet selvhjulpenhed. På baggrund af en analyse af sammenhængen mellem samlet selvhjulpenhed og de fire baggrundsvariabler - køn, alder, civilstand og uddannelsesbaggrund - er det muligt at pege på følgende karakteristika for henholdsvis høj selvhjulpenhed og lav selvhjulpenhed: En person karakteriseret ved høj selvhjulpenhed er typisk: Kvinde år Gift/samboende Erhvervsuddannet 11

13 En person karakteriseret ved lav selvhjulpenhed er typisk: Mand år eller år Enlig eller enlig, der bor sammen med andre (fx på institution eller hos forældre) Ikke erhvervsuddannet 1.7 Beskæftigelse, bolig og andre tilbud I kapitel 7 ses der nærmere på sindslidendes Køgeborgeres ønsker til og behov for beskæftigelse, bolig, undervisning mv. Det er kun 9% af de sindslidende Køgeborgere, der er i beskæftigelse, men 61% har været det tidligere, og 18% aldrig har haft et arbejde. Der er en sammenhæng mellem en lille samlet selvhjulpenhed, og det aldrig at have været i beskæftigelse. 10% af de sindslidende Køgeborgere, der ikke er arbejde, ønsker et arbejde. Det drejer sig typisk om en ugentlig arbejdstid på timer. Halvdelen af de personer, der ønsker at komme i arbejde, er karakteriseret ved en meget høj samlet selvhjulpenhed. Borgere med sindslidelser i Køge Kommune bor hovedsageligt i almennyttigt lejet bolig (62%), mens en mindre del bor i eget hus (15%) og i psykiatrisk boinstitution (8%). Når man sammenholder boligtype med grad af samlet selvhjulpenhed er det kun i forhold til psykiatriske boinstitutioner, at man kan se en klar sammenhæng, idet 7 ud af 8 beboere - ikke overraskende - er karakteriseret ved en lille eller meget lille samlet selvhjulpenhed. Derimod er den store gruppe sindslidende borgere i almennyttigt lejet byggeri fordelt nogenlunde ligeligt over alle former for selvhjulpenhed. Det vil således sige, at en ikke uvæsentlig del af de, der bor i almennyttigt boligbyggeri, er ligeså uselvhjulpne som beboere på en psykiatrisk boinstitution, der modtager døgnpleje. Som det er tilfældet i landets andre kommuner, er borgere med sindslidelser primært koncentreret i byområdet, men - som det også er erfaringen - er der også en del, der bor i mindre bysamfund eller på landet. 55% sindslidende Køgeborgere bor i Køge Midt (Køgeområdet og Boholte), hvor det almennyttige boligbyggeri findes, mens 21% bor i Nord (Lille Skensved, Ølby og Øslemagle) og 24% i Syd (Herfølge, Hastrup, Algestrup og Tureby). 28% sindslidende Køgeborgere er ikke tilfredse med deres nuværende bolig, og 36% ønsker en anden boligform. Det er primært personer, der bor i almennyttig bebyggelse og på psykiatrisk boinstitution, der ønsker at skifte bolig. De personer, der har tilkendegivet, at de ønsker en anden boligform, peger på flere forskellige forhold: At de vil opnå en større grad af selvstændighed og kontakt 12

14 med normalbefolkningen ved at flytte i egen lejlighed; at de ønsker en anden indretning af boligen eller at komme længere op i etagen; at de ønsker at komme væk fra utrygge omgivelser eller ud på landet at bo. Desuden peger en del personer med bolig i almennyttigt bebyggelse eller på psykiatrisk boinstitution på bofællesskab som løsningen for dem, idet denne boligform kan kombinere tryghed i fællesskabet med en højere grad af personlig selvstændighed end at bo på institution. Det er kun 12% sindslidende borgere i Køge Kommune, der benytter andre tilbud, fritidstilbud eller går til undervisning. Der er altovervejende tale om personer med en meget høj eller høj samlet selvhjulpenhed. 19% giver udtryk for, at der er behov for andre tilbud end de, der er i dag. Der bliver blandt andet peget på behovet for idrætstilbud, undervisning i data og edb og for studiekredse i litteratur og filosofi. Det er værd at notere, at 2/3 af de personer, der ønsker andre tilbud, er karakteriseret ved en lille eller meget lille samlet selvhjulpenhed. Man kan således formode, at de ikke føler sig dækket af de eksisterende tilbud. 13

15 2 Baggrund, formål og metode 2.1 De kommunale tilbud til sindslidende i Køge Køge Kommune har gennem de senere år - i lighed med landets andre kommuner - etableret forskellige tilbud særligt målrettet til gruppen af sindslidende. Det er sket både selvstændigt og i samarbejde med andre kommuner og i samarbejde med amtet. Borgere med sindslidelser i Køge Kommune har i dag mulighed for af kommunen at blive visiteret til følgende sociale tilbud: hjemmehjælp hjemmesygepleje hjemmevejledning - støtte- og kontaktpersonordning støttecentret 1'RN - værested aktivitetscentret Den Gule Dør Herudover er der placeret et amtskommunal dreven psykiatrisk botilbud i Køge foruden en afdeling af det psykiatriske hospital Fjorden med dertil knyttet distriktspsykiatri. En nærmere beskrivelse af tilbudene findes i bilag 1. De sociale tilbud benyttes af sindslidende Køgeborgere, der har vanskeligt ved at klare sig i dagligdagen af forskellige årsager. Der er tale om mennesker karakteriseret ved en kombination af væsentlige psykiske og sociale vanskeligheder. Erfaringerne fra dette arbejde viser imidlertid, at der savnes et overblik over antallet og kategorier af sindslidende samt over behovet for udvikling af forskellige sociale tilbud fx botilbud, aktivitetstilbud, beskæftigelsestilbud og tilbud til sindslidende med børn. Årsagerne til dette manglende overblik er blandt andet: at der hersker uklarhed om sindslidende borgeres ønsker og behov for sociale tilbud at det ikke er muligt at anslå antallet af brugere, som benytter de samme tilbud at der er uklarhed om, hvor mange sindslidende kommunen har kontakt til at der mangler viden om behovet for tilbud til særlige grupper af sindslidende, fx yngre sindslidende, sindslidende med alkoholmisbrug, sindslidende med højere uddannelse og sindslidende med børn. 14

16 2.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at belyse behovet for såvel eksisterende som nye sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune. Det vil sige, hvilke tilbud sindslidende i Køge Kommune benytter i dag, deres vurdering af tilbudene samt deres ønsker og forslag til ændring af eksisterende og til nye tilbud. Det er hensigten at afdække, hvilke ønsker og forslag brugerne har til tilbudene, og om de har ønsker om andre tilbud, end dem de deltager i aktuelt. Den centrale problemstilling er, hvem og hvor mange har behov for et tilbud om hjælp og støtte i dagligdagen, om samvær og aktivitet, om beskæftigelse, om en bolig eller om idræt eller undervisning, men modtager det ikke på nuværende tidspunkt. Undersøgelsen bygger på, at det er de sindslidende borgere og brugere selv, der giver udtryk for deres evne til at klare sig selv i hverdagen og deltage i samfundets tilbud samt deres ønsker og behov. Samtidig lægges der vægt på, at behovsanalysen er så konkret, at resultaterne har mulighed for at blive indfriet efterfølgende. Som forudsætning for at kunne foretage en kortlægning af behovene har det været nødvendigt at få et overblik over antallet af borgere med sindslidelser og et indblik i de sociale og psykiatriske tilbud i kommunen og deres viden om målgruppen. 2.3 Selvhjulpenhed Det centrale begreb i analysen af sindslidende Køgeborgeres behov for sociale tilbud er selvhjulpenhed. Begrebet bidrager til at sætte fokus på omfanget af omsorgs-, samværs- og aktivitetsbehov blandt sindslidende. Antagelsen er, at der er en positiv sammenhæng mellem en lav grad af selvhjulpenhed og et behov for hjælp og støtte i dagligdagen til praktiske opgaver, personlige forhold samt social samvær og aktivitet. Undersøgelsen fokuserer på, om det rent faktisk også er de personer, som vurderer, at de har en begrænset selvhjulpenhed, der modtager hjælp og støtte fra Køge Kommune eller fra private netværk. Begrebet er konstrueret på grundlag af de sindslidende borgeres egen vurdering af deres evne til at klare sig selv i hverdagen og deltage i samfundets tilbud. Når man er selvhjulpen, kan man klare tingene selv uden hjælp og støtte fra andre. 15

17 Selvhjulpenhed omfatter i denne undersøgelse tre dimensioner: praktisk selvhjulpenhed, personlig selvhjulpenhed og social selvhjulpenhed. De praktiske opgaver er defineret som tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring. At være praktisk selvhjulpen betyder, at personen selv kan klare forskellige praktiske opgaver i hverdagen. Det betyder, at hvis borgere med sindslidelser vurderer, at de selv kan klare alle eller flere af de praktiske ting, har de en høj selvhjulpenhed, mens de borgere, der ikke kan klare nogle af opgaverne, har en lille selvhjulpenhed. De personlige forhold drejer sig om følgende: at administrere sine penge, at sørge for personlig hygiejne, at tage sin medicin og at opretholde en døgnrytme. At være personlig selvhjulpen betyder, at personen selv kan klare forskellige personlige forhold i hverdagen. Det vil sige, at hvis borgere med sindslidelser vurderer, at de selv kan klare alle eller flere af de personlige forhold selv, har de en høj selvhjulpenhed, mens de personer, der ikke kan klare sig selv, har en lille selvhjulpenhed. Social selvhjulpenhed handler om den sindslidendes evne til selv at komme ud af hjemmet, at benytte offentlige transportmidler, at holde kontakt med familien, at holde kontakt med venner og at spise sammen med andre. Det vil sige, at hvis borgere med sindslidelser vurderer, at de selv kan klare alle eller flere af de ovennævnte forhold, har de en høj selvhjulpenhed, mens de personer, der ikke kan klare sig selv, har en lille selvhjulpenhed. Endelig er der på grundlag af de tre selvhjulpenhedsdimensioner konstrueret et billede af sindslidende Køgeborgeres samlede selvhjulpenhed. Den samlede selvhjulpenhed karakteriseres nærmere i forhold til en række baggrundsvariabler - køn, alder, civilstand og uddannelsesbaggrund - og der opstilles på dette grundlag nogle selvhjulpenhedsprofiler. 2.4 Metode I Danmark registrerer man ikke personer efter handicap, fx om de er blinde, psykisk udviklingshæmmede eller sindslidende. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke findes et register over, hvem der er sindslidende i Køge Kommune. For at kunne foretage en kortlægning af behovene har det derfor for det første været nødvendigt at opnå et overblik over antallet af borgere med sindslidelser i Køge Kommune, som kommunen har kendskab og/eller kontakt til. Erfaringen er, at hovedparten af de borgere i Køge Kommune, der har en sindslidelse, er førtidspensionister, og indgangen til kortlægningen har således været pensionsafdelingen. 16

18 Pensionsafdelingen har gennemgået sagerne vedrørende personer i aldersgruppen år, der modtager mellemste eller højeste førtidspension for at registrere, hvem der har førtidspension på psykiatrisk diagnose. Kriterierne for udvælgelse har været, at den pågældende person er: Sindslidende ud fra en psykiatrisk diagnose (ikke afgrænset af bestemte diagnoser). Handicappet, fordi vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller fordi vedkommende ikke har en normal tilknytning til arbejdsmarkedet m.m. Resultatet af pensionsafdelingens registrering er blevet konfereret med andre afdelinger i kommunen samt med Støttecentret 1'RN og Den Gule Dør dels for at få kendskab til andre Køgeborgere med sindslidelser, der ikke er førtidspensionister, dels for at undgå dobbeltregistreringer. Oprindeligt var det tanken, at kortlægningen også skulle omfatte Køgeborgere, der har berøring med hospitalspsykiatrien og distriktspsykiatrien på Fjorden i Køge i løbet af 1998 for at få en så bred kortlægning af borgere med sindslidelser i Køge Kommune som muligt. Det blev dog besluttet af arbejdsgruppen at udelade disse, blandt andet fordi flere af disse patienter kun har haft ganske kortvarig kontakt med Fjorden, og fordi undersøgelsen ikke er tilrettelagt i samarbejde med Fjorden. For det andet er der foretaget en kortlægning af de eksisterende sociale og psykiatriske tilbud i kommunen og deres viden om målgruppen. Det er sket gennem en besøgs- og interviewrunde hos en række professionelle nøglepersoner både med tilknytning til de sociale tilbud og med tilknytning til den psykiatriske behandling (samarbejdspartnere). Følgende personer er blevet interviewet: Lederen af 1'RN, som både er værested og base for hjemmevejlederne Lederen af Den Gule Dør, et fælleskommunalt aktivitetssted En tværsektoriel sygeplejerske med tilknytning både til distriktspsykiatrien og til den kommunale hjemmpleje En afdelingsleder på en amtskommunal psykiatrisk boinstitution En overlæge på Fjorden i Køge En praktiserende læge En privatpraktiserende psykiater. Interviewene har belyst den viden om målgruppen og dens behov, som professionelle grupper, der arbejder med sindslidende til dagligt, har set i forhold til de nuværende sociale tilbud i Køge Kommune. Interviewene har omhandlet følgende temaer: Hvor mange sindslidende har tilbudet kontakt med? Hvilke karakteristika har disse sindslidende? (køn, alder, bolig, forsørgelsesgrundlag, social baggrund mv.) 17

19 Hvad kendetegner det udførte arbejde? Hvem finansierer tilbudet, og hvem samarbejdes der med? Kan tilbudet omfatte alle, der har behov eller er der problemer hermed? Er der grupper, der ikke er kontakt til eller problemstillinger der ikke bliver taget sig tilstrækkeligt af? Er indsatsen for sindslidende i Køge Kommune tilstrækkelig, eller kan der peges på barrierer for tilrettelæggelsen af et samlet tilbud? Forslag til udvikling af indsatsen/tilbudene til sindslidende i Køge Kommune. For det tredje er der - på baggrund af kortlægningen af borgere med sindslidelser i Køge Kommune og interviewene med professionelle nøglepersoner - gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere med sindslidelser i Køge Kommune for at belyse de sindslidendes egne synspunkter, ønsker og behov. Der er udsendt spørgeskema til de personer, der er blevet identificeret gennem kommunens egen kortlægning af antallet af borgere med sindslidelser. Spørgeskemaet (der er vedlagt som bilag 2) omfatter følgende temaer: Behov for hjælp og støtte i dagligdagen - både praktisk hjælp og personlig hjælp Behov for samvær og aktivitet Ønsker til beskæftigelse Ønsker til boligsituation Behov for andre tilbud Personlige og familiemæssige baggrundsspørgsmål. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i form af selvudfyldelsesskemaer, hvor de sindslidende borgere selv har givet udtryk for deres behov og ønsker. Erfaringsmæssigt er svarprocenten ved selvudfyldelsesskema lavere end ved fx telefonspørgeskema, og fordi undersøgelsens målgruppe kan være i en belastet personlig og/eller social situation, måtte vi yderligere forvente en lavere svarprocent end fra andre befolkningsgrupper, medlemmer af fagforeninger mv. For at påvirke svarprocenten positivt blev der lagt vægt på information om undersøgelsen og mulighed for, at respondenterne kunne få hjælp til at udfylde spørgeskemaet. Derfor er der foretaget en instruktion af forskellige personalegrupper i Køge Kommune og på Fjorden, således at det har været muligt for dem at hjælpe de personer, der måtte henvende sig til dem, på en rimelig ensartet måde med at udfylde skemaet. Det vil sige de personer, der ikke føler sig i stand til at udfylde skemaet uden hjælp fra en fortrolig. Rollen som fortrolig i relation til denne spørgeskemaundersøgelse har svaret til den rolle, som en fortrolig har i forbindelse med en valghandling. Det drejer sig om en person, der hjælper en anden person med at overskue et spørgeske- 18

20 ma, der kan virke uoverskueligt. Den fortrolige øver ikke påvirkning med hensyn til hvilket svar, der skal sættes kryds ved og fortæller heller ikke andre om, hvor krydset blev sat. Den fortrolige har haft til opgave at skabe motivation hos den pågældende, ikke lægge ord i munden og understrege dennes fortrolige status Procedure, besvarelsesprocent og analyse af bortfald I 1998 var ca personer førtidspensionister i Køge Kommune. Heraf modtog personer mellemste og højeste førtidspension. Efter kommunens gennemgang af samtlige sager i pensionsafdelingen for personer, der har modtaget højeste eller mellemste førtidspension samt forespørgsel i erhvervssektionen og børne- og kulturafdelingen, nåede kommunen frem til, at i alt 267 personer modtager førtidspension eller andre kontantydelser fra kommunen primært på grund af en psykiatrisk diagnose. Målgruppen for undersøgelsen er således primært borgere i aldersgruppen år, der har fået tildelt mellemste eller højeste førtidspension på grundlag af en psykiatrisk diagnose. Hertil kommer et mindre antal fra andre afdelinger i kommunen. Spørgeskemaet er udarbejdet af CASA, men - for at sikre anonymiteten - udsendt af Køge Kommune, således at CASA ikke har fået indblik i navne, adresser og personnumre på de personer, der har modtaget skemaet. Til gengæld skal det understreges, at Køge Kommune ikke har fået indblik i de enkelte besvarelser og hvem, der har svaret på skemaet. Besvarelserne er således blevet behandlet fortroligt i relation til kommunen. Besvarelsesprocenten er udregnet på grundlag af 267 udsendte skemaer, hvoraf 5 er trukket ud (pga. dødsfald eller flytning). Af de resterende 262 skemaer har CASA modtaget 121 besvarelser retur, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 46. Heraf har næsten halvdelen (45%) fået hjælp til at udfylde skemaet. Denne besvarelsesprocent kan, ud fra gængse kriterier, ikke betragtes som tilfredsstillende. På baggrund af den forholdsvis lave svarprocent har det været nødvendigt at foretage en såkaldt bortfaldsanalyse for at vurdere, om den gruppe, der har svaret i forhold til centrale baggrundsvariabler, svarer til den samlede gruppe, der blev sendt spørgeskemaer ud til. I en bortfaldsanalyse sammenlignes således anonymiserede baggrundsoplysninger (som Køge Kommune ligger inde med) om alle de personer, der har fået tilsendt et spørgeskema med tilsvarende baggrundsoplysninger, som fremgår af spørgeskemaer fra de personer, der har svaret (og som kun CASA har adgang til). Herved kan man se, om de, der har svaret, ligner dem, der ikke har svaret, eller om der er forskelle. (Der er nærmere redegjort for bortfaldsanalysen i bilag 3). 19

21 I dette tilfælde har det været muligt at sammenligne besvarelserne med den samlede fordeling med hensyn til: Boligens beliggenhed Køn Aldersgrupper Civilstand Alt i alt må det - på grundlag af bortfaldsanalysen (se bilag 3) - vurderes, at de afvigelser, der er mellem besvarelserne og det samlede antal sindslidende borgere, der har modtaget spørgeskemaerne, er af mindre betydning. Sammenligningen viser en stor grad af overensstemmelse mellem baggrundsoplysningerne vedrørende de personer, der har besvaret skemaet, og de personer, der har fået tilsendt spørgeskemaet: Det vil sige, at der ud fra disse kendte - objektive - oplysninger kun er tale om mindre betydningsfulde afvigelser, og der kan ikke siges at være en væsentlig og systematisk skævhed i besvarelserne, og CASA har derfor ment at kunne bruge besvarelserne som et generelt udtryk for ønsker og behov blandt sindslidende Køgeborgere. Der kan dog stadig være grund til at tage forbehold på et andet plan, nemlig hvor en objektiv opgørelse ikke er mulig. Al erfaring viser nemlig, at jo svagere en person er - psykisk, fysisk eller socialt - jo mindre chance er der for, at vedkommende besvarer et spørgeskema. Man må derfor formode, at der er en tendens til, at de bedst fungerende sindslidende borgere har besvaret spørgeskemaet, mens de svageste er underrepræsenterede. I den anden retning trækker, at op mod halvdelen af respondenterne har fået hjælp til at udfylde skemaet. Det tyder på, at en væsentlig del af de dårligst fungerende sindslidende faktisk har svaret med hjælp fra en fortrolig blandt medarbejderne Opfølgning på rapporten Hensigten er, at resultaterne af rapporten efterfølgende præsenteres for brugerne og for professionelle grupper i den kommunale forvaltning og i de kommunale tilbud til sindslidende med henblik på en drøftelse og prioritering af brugernes ønsker og forslag. Det kan gøres ved at afholde en konference, eventuelt for begge grupper hver for sig, og/eller ved at sende rapporten til høring i tilbudene og i forvaltningen. På den måde vil politikerne kunne få et mere fyldestgørende grundlag for at drøfte rapporten efterfølgende. 2.5 Rapportens videre disposition Spørgeskemaundersøgelsens resultater er nærmere gennemgået i de følgende fem kapitler: 20

22 Kapitel 3 handler om sindslidende Køgeborgeres vurdering af deres behov for praktisk hjælp og støtte i dagligdagen set i forhold til den hjælp og støtte, de modtager blandt andet fra kommunen. I kapitel 4 belyses tilsvarende sindslidende Køgeborgeres vurdering af deres behov for personlig hjælp og støtte i dagligdagen set i forhold til den hjælp og støtte, de modtager blandt andet fra kommunen. Temaet for kapitel 5 er de sindslidende borgeres sociale liv, det vil sige, hvorledes de klarer sig i forbindelse med samvær og aktiviteter med andre. På baggrund af analysen i de tre forudgående kapitler konstrueres i kapitel 6 et billede af sindslidende Køgeborgeres samlede selvhjulpenhed. Den samlede selvhjulpenhed karakteriseres nærmere i forhold til baggrundsvariablerne: køn, alder, civilstand og uddannelsesbaggrund som grundlag for at opstille selvhjulpenhedsprofiler. Endelig ses der i kapitel 7 nærmere på ønsker til beskæftigelse, bolig, undervisning mv. 21

23 3 Praktisk hjælp og støtte Dette kapitel omhandler sindslidende Køgeborgeres vurdering af deres behov for praktisk hjælp og støtte i dagligdagen set i forhold til den hjælp og støtte, de modtager. Det drejer det sig om følgende praktiske opgaver i dagligdagen: tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring. På grundlag heraf foretages en fordeling af sindslidende borgere i forhold til praktisk selvhjulpenhed. Dernæst ses der på den hjælp og støtte, som sindslidende borgere modtager fra kommunen, private og andre og årsager til, at nogle ikke får hjælp. Endelig belyses den kommunale hjælp og støtte i forhold i behovene hos sindslidende borgere. 3.1 Behovet for hjælp og støtte i dagligdagen Et væsentligt spørgsmål er, hvorvidt de sindslidende borgere kan klare sig selv i hverdagen. Det vil sige, om de selv vurderer, at de er selvhjulpne eller, om de har brug for hjælp fra andre. Derfor blev de i første omgang spurgt, om de selv kan klare de forskellige praktiske opgaver i hjemmet, der skal udføres for at få en almindelig hverdag til at fungere, nemlig: tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring. Sindslidende borgere fordelt efter i hvilket omfang de mener, at de selv kan klare de praktiske ting i hjemmet særskilt for tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring Ja, i høj Ja i Ja, i Nej slet Ubegrad Procent grad nogen mindre ikke svaret I alt grad Antal Tøjvask Madlavning Indkøb Rengøring Det fremgår af tabellen, at det oftest er rengøringen, det kniber med. Det er kun halvdelen, der i høj grad eller i nogen grad kan klare rengøringen selv, mens 28% kun i mindre grad selv kan klare det, og 15% slet ikke kan klare det. En større andel kan selv klare tøjvask (65%), madlavning (58%) eller indkøb (62%) i nogen eller højere grad. Dog kan 17% slet ikke klare tøjvask. Det er ud fra spørgsmålene om, hvorvidt de sindslidende borgere vurderer, at de selv kan klare forskellige praktiske opgaver i hverdagen, muligt at danne et billede af deres praktiske selvhjulpenhed. Når man er selvhjulpen, kan man klare tingene selv uden hjælp og støtte fra andre. I dette tilfælde betyder det, 22

24 at hvis borgere med sindslidelser vurderer, at de selv kan klare alle eller flere af de praktiske ting, har de en høj grad af selvhjulpenhed. Borgere, der ikke kan klare nogle opgaver, har en lav grad af selvhjulpenhed. Tabellen nedenfor viser fordelingen af de sindslidende borgere i forhold til den praktiske selvhjulpenhed. Grad af praktisk selvhjulpenhed Procent Høj Nogen Lille Meget lille I alt Antal Tabellen viser, at knap en fjerdedel af de sindslidende borgere kan siges at have en høj selvhjulpenhed. Godt en fjerdedel har nogen selvhjulpenhed, mens knap en tredjedel har en lille selvhjulpenhed, og knap en femtedel har en meget lille selvhjulpenhed Praktisk hjælp og støtte fra andre For at få et billede af, hvilken hjælp sindslidende borgere får i dagligdagen, er de blevet spurgt, om de får hjælp og støtte til de praktiske ting i hjemmet, og herunder blev de bedt om at svare på, hvem der hjælper dem. I alt er der 65%, der modtager en eller anden form for hjælp, mens 23% ikke får nogen hjælp. 12% af borgerne har ikke svaret på spørgsmålene, men de fleste af disse får sandsynligvis ingen hjælp, da hovedparten af denne gruppe har svaret, at de i høj grad kan klare sig selv. 1 Inddelingen er konstrueret ud fra et pointsystem. Har en borger fx svaret i høj grad på alle 4 spørgsmål (om tøjvask, madlavning, indkøb og rengøring), er vedkommende tildelt 4 point, hvilket udtrykker den højeste selvhjulpenhed. Har man svaret nej slet ikke til alle 4 spørgsmål tildeles man 16 point, der udtrykker den laveste praktiske selvhjulpenhed. Det betyder, at des færre point, personen har, des højere er den praktiske selvhjulpenhed. Inddelingen er foretaget således, at 4 point giver høj selvhjupenhed, 5-8 point giver nogen selvhjulpenhed, 9-12 point udtrykker en lille selvhjulpenhed og point en meget lille praktisk selvhjulpenhed. 23

25 I den næste tabel skelnes der mellem: Borgere, der slet ikke får hjælp Borgere, der får en eller anden form for hjælp fra personer i deres sociale netværk (forældre, børn, venner, naboer eller andre i netværket) og Borgere, der får hjælp fra det offentlige, det vil sige Køge Kommune Borgere, der får hjælp både fra det offentlige og fra private sociale netværk. Får du hjælp og støtte til de praktiske ting i hjemmet? Procent Kun kommunal hjælp Både hjælp fra det offentlige og fra private netværk Kun hjælp fra det private sociale netværk Modtager slet ingen hjælp Ubesvaret I alt Antal Ud fra tabellen kan det ses, at knap hver femte af de adspurgte kun får hjælp til de praktiske opgaver i hjemmet fra det offentlige, og hver sjette modtager hjælp både fra det offentlige og fra deres netværk. Det vil sige, at ca. hver tredje får hjælp fra kommunen, mens hver tredje kun får hjælp fra personer i deres sociale netværk, og næsten hver fjerde modtager slet ikke nogen hjælp. Cirka hver tiende af de adspurgte har ikke besvaret spørgsmålet, men da der i denne gruppe er mange, der vurderer, at de ikke behøver hjælp, må man formode at de fleste i denne gruppe heller ikke modtager hjælp til de praktiske opgaver i hjemmet. Spørgsmålet er nu, hvorvidt det er de personer, der vurderer, at de trænger til hjælp, der også får den. Dette handler den næste tabel om. Andel, der modtager hjælp opgjort i forhold til praktisk selvhjulpenhed Kun Både Kun Ingen Procent: (N: i alt 108) offentlig offentlig privat hjælp I alt Antal hjælp og privat hjælp Høj selvhjulpenhed Nogen selvhjulpenhed Lille selvhjulpenhed Meget lille selvhjulpenhed (33) (28) (22) (17) * *Tallene i rækken må tages med forbehold pga. det lave antal 24

26 Tabellen viser, at meget få personer, der har en høj selvhjulpenhed, modtager hjælp, og knap 70% modtager ikke hjælp. Men - paradoksalt nok - når det drejer sig om personer med henholdsvis nogen og lille selvhjulpenhed, er sammenhængen tilsyneladende byttet om. De personer, der har nogen selvhjulpenhed, modtager i betydeligere højere grad offentlig hjælp (56%) end de, der har en lille selvhjulpenhed (29%). Personer med en lille selvhjulpenhed klarer sig igennem for over halvdelens vedkommende med privat hjælp Hjemmehjælp og hjemmevejledning Til at dække behovet for praktisk hjælp og støtte yder Køge Kommune hjemmehjælp og hjemmevejledning til sindslidende borgere i kommunen. Tabellen nedenfor viser, hvilken andel der - ifølge eget udsagn - får hjælp og støtte til de praktiske gøremål i hverdagen. Andel sindslidende borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmevejledning til de praktiske opgaver i hjemmet Procent Antal Hjemmevejledning (1'RN) Hjemmehjælp Godt og vel en tredjedel af de sindslidende borgere modtager hjælp fra hjemmevejledningen, og godt hver tiende modtager hjælp fra en hjemmehjælper. De fleste, der modtager hjælp fra støttecentret 1'RN, får hjælp og rådgivning i 2 timer eller derunder pr. uge. Det samme gælder hjemmehjælp. Den næste tabel viser, hvor mange i procent der modtager praktisk hjælp og støtte enten i form af hjemmevejleder eller hjemmehjælper set i forhold til deres grad af praktisk selvhjulpenhed. Andel sindslidende, der modtager hjælp særskilt efter grad af praktisk selvhjulpenhed Hjemme- Hjemme- Antal Procent, der modtager hjælp fra...: (Antal= 111) vejleder hjælper Høj selvhjulpenhed Nogen selvhjulpenhed Lille selvhjulpenhed Meget lille selvhjulpenhed... (42) (32) 18* *Tallene i rækken må tages med forbehold pga. det lave antal Det er således muligt at konstatere, at personer med nogen selvhjulpenhed i højere grad modtager hjælp og støtte fra en hjemmevejleder end personer med lille og meget lille selvhjulpenhed. Godt en fjerdedel af personer med høj selvhjulpenhed modtager hjælp fra en hjemmevejleder. 25