Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Transkript

1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Forflytning af svært overvægtige brugere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Tlf.: Fax: (+45) (+45) sekretariat@3bar.dk

2 1. Undersøgelsens formål og indhold Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu, har i april 2005 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner og sygehuse. 1 Undersøgelsens formål er at afdække de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af svær overvægt blandt brugerne i social- og sundhedssektoren i forbindelse med forflytning og anden personhåndtering som fx. vask, påklædning, toiletbesøg og sårpleje. Der er ikke tidligere gennemført landsdækkende undersøgelser på dette område, og der findes i dag intet samlet overblik over, hvilke problemer der opstår, når meget svært overvægtige får brug for pleje og behandling og hvor udbredte problemerne er. Resultatet af undersøgelsen skal bl.a. bruges til at styrke og målrette indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø i forbindelse med forflytning og personhåndtering i hele social- og sundhedssektoren. Samtidig vil undersøgelsen være udgangspunkt for at revidere og udvide BAR SoSu s hjemmeside om forflytning, Undersøgelsen er gennemført af svith.dk i samarbejde med Dicar Center for Analytisk Journalistik. Undersøgelsens afgrænsning Undersøgelsen drejer sig om svær overvægt blandt patienter på sygehuse, beboere på kommunale plejecentre samt borgere som modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje. Spørgsmålene handler alene om personer med en vægt på over 150 kg. Det drejer sig således om mennesker: o som ikke kan sidde i en normal kørestol, o som har svært ved at ligge i en normal seng og o som en standardlift ikke kan løfte. Grænsen på 150 kg er valgt, fordi de fleste lifte, kørestole, senge osv. ikke er godkendt til brug over denne vægtgrænse. Samtidig mangler vi i særlig grad viden og overblik over de udfordringer, som netop denne gruppe giver i social- og sundhedssektoren, fordi så tunge personer stiller særlige krav til både forflytningsteknik og tekniske hjælpemidler. Undersøgelsens skal samtidig klarlægge, i hvilket omfang der i kommuner, sygehuse og døgninstitutioner er vedtaget generelle politikker og retningslinier for håndtering af svært overvægtige brugere. I undersøgelsen er der desuden stillet en række spørgsmål om de arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægt blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Resultaterne fra disse spørgsmål er samlet i en selvstændig rapport Overvægt blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren, som kan ses på Endelig er der i undersøgelsen stillet nogle få spørgsmål om respondenternes kendskab til BAR SoSu s informationsmaterialer om forflytning. Svarene på disse spørgsmål er til internt brug og er ikke medtaget i denne afrapportering. Undersøgelsens gyldighed Undersøgelsen er baseret på svar fra 120 respondenter fra lige så mange kommuner samt fra 28 respondenter fra sygehusene, som tilsammen repræsenterer 43 ud af landets 64 sygehuse. 1 Undersøgelsen er samtidig udsendt til landets sociale døgninstitutioner. Da kun meget få institutioner har forflytningskrævende beboere er antallet af svar så lavt, at det ikke kunne bruges som grundlag for generelle konklusioner. Derfor er svarene fra de sociale døgninstitutioner ikke medtaget i denne afrapportering. 2

3 Samlet set kan undersøgelsens resultater betragtes som en pålidelig kvalitativ temperaturmåling på, hvordan problemstillinger omkring svært overvægtige brugere opleves og håndteres. Derimod betyder den statistiske usikkerhed og manglende detaljeret viden i kommuner og sygehuse, at undersøgelsen ikke giver et præcist kvantitativt billede af, hvor mange svært overvægtige brugere, der rent faktisk findes i social- og sundhedssektoren. Undersøgelsens tabeller og procentangivelser skal således opfattes som et fingerpeg om sammenhænge og fordelinger ikke som en præcis afspejling af virkeligheden på de enkelte arbejdspladser. Se mere om undersøgelsens metode og gyldighed i afsnit 3 side 10. Yderligere informationer Denne rapport samt delrapporten om Overvægt blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren kan ses på Spørgsmål om undersøgelsen og dens indhold kan rettes til: Konsulent Marianne Storm Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K Tlf , mst@3bar.dk 3

4 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Resume af undersøgelsens resultater Undersøgelsens resultater i forhold til forflytning af svært overvægtige brugere kan sammenfattes i følgende punkter: Blandt respondenterne i undersøgelsen svarer 39% fra kommunerne og 89% fra sygehusene, at de har haft forflytningskrævende brugere over 150kg inden for de seneste tre år. Af disse svarer henholdsvis 78% af kommunerne og 88% af sygehusene, at forflytning af de svært overvægtige brugere har givet alvorlige eller meget alvorlige problemer. 14% af respondenterne på sygehusene og 9% i kommunerne svarer, at forflytning af de meget tunge brugere har ført til arbejdsskader. Problemerne opstår især, fordi personalet mangler viden og uddannelse om håndtering af svært overvægtige, personalet mangler hjælpemidler specielt til tunge brugere og der mangler plads til at bruge de nødvendige hjælpemidler og den rigtige forflytningsteknik. Problemerne er tilsyneladende størst på sygehusene. Svarene tyder på, at kommunerne er bedre rustet til at vurdere brugernes individuelle behov samt til at finde og tildele de nødvendige personaleressourcer og hjælpemidler. 65% af sygehusene og 17% af kommunerne vurderer, at antallet af brugere over 150kg er steget i de seneste tre år. 87% af sygehusene og 66% af kommunerne venter, at antallet vil vokse i de kommende år. Halvdelen af sygehusene og hver fjerde kommune føler sig ikke særlig godt eller dårligt rustet til at modtage brugere over 150kg. Kun 4% af kommunerne har vedtaget retningslinier eller politikker om svært overvægtige brugere. På sygehusene er tallet 40%. I de fleste tilfælde er der dog tale om generelle vejledninger om forflytning og brug af hjælpemidler, som ikke specifikt drejer som om de særlige problemer ved forflytning af svært overvægtige Gennemgang af svar og resultater Spg. 1: Har I inden for de seneste 3 år haft forflytningskrævende [borgere/brugere, beboere, patienter] med svær overvægt (over 150 kg)? Tabel 1 Kommuner Sygehuse Døgninst. Nej 54% 4% 98% Ja 39% 89% 2% Ved ikke 7% 7% 0% Antal svar *) 288 *) En række amter har centrale sikkerheds- og arbejdsmiljøtjenester, som dækker alle amtets sygehuse. de 28 respondenter dækker således 43 ud af landets 64 sygehuse. Kommunerne er desuden blevet spurgt, om de svært overvægtige brugere optræder i hjemmeplejen eller på ældrecentre/plejehjem. Her har 83% angivet hjemmeplejen mens 58% har angivet ældrecentre/plejehjem. Respondenterne har haft mulighed for at angive antallet af svært overvægtige. 4

5 16 kommuner har angivet tal mellem 1 og 5 i ældrecentre/plejehjem og 25 har angivet mellem 1 og 4 i hjemmeplejen. 10 sygehuse har angivet tal mellem 3 og 30. Sygehusene i Storstrøms Amt angiver samlet ca. 100 indlæggelser. 4 døgninstitutioner har angivet 1. Respondenter, som svarer nej til spørgsmål 1, er automatisk ledt videre til undersøgelsens anden del om overvægt blandt medarbejderne. Bemærk: Kun fem sociale døgninstitutioner har svaret, at de har erfaringer med svært overvægtige. Tallet er så lavt, at det ikke kan bruges som et pålideligt grundlag for analyser. I det følgende er der derfor set bort fra svarene fra døgninstitutionerne. Tabel 1.1. viser, at langt de fleste sygehuse og ca. 40% af kommunerne har erfaringer med forflytning af brugere over 150 kg. Forskellen mellem sygehusene og kommunerne kan skyldes, at så godt som alle mennesker (herunder også de svært overvægtige) på et tidspunkt i kommer i kontakt med sygehusene mens de ikke nødvendigvis kommer i kontakt med den kommunale hjemmepleje eller plejecentre. Spg. 1.1.: Har deres overvægt betydet, at personalet har haft svært ved at gennemføre forflytninger på en forsvarlig måde? Tabel 1.1 Kommuner Sygehuse Nej 33% 8% Ja 63% 84% Ved ikke 5% 8% Antal svar Respondenter, som svarer nej til spørgsmål 1.1, er automatisk ledt videre til spørgsmål 1.2. Svært overvægtige brugere giver en klar risiko for, at forflytninger sker på uforsvarlig måde og dermed en risiko for stor og forkert belastning af medarbejderne. Problemet er størst på sygehusene. Når problemet opleves mindre i kommunerne kan det hænge sammen med en større tradition for individuel tilpasning af personaleressourcer og hjælpemidler som diskuteret neden for under spørgsmål , 1.3 og 1.8. Spg : Hvad gjorde det svært for personalet at gennemføre forflytning? (Sæt gerne flere krydser) Tabel Kommuner Sygehuse De manglede erfaring og viden om 57% 65% forflytning af svært overvægtige De manglede lifte eller andre 50% 80% hjælpemidler, der var indrettet til svært overvægtige Der var brug for flere 11% 30% medarbejdere til forflytningen, end der var til stede i situationen Der var for lidt plads (fx på 61% 45% toilettet eller omkring sengen) til forflytning af svært overvægtige Personalet oplevede, at brugen af 29% 30% de rigtige hjælpemidler eller metoder var krænkende eller uværdige Andet (åbent svarfelt) 21% 15% 5

6 Antal svar Kommentarerne i svarfeltet under Andet er især uddybninger af problemer med manglende eller forkerte senge og andre hjælpemidler samt manglende plads. En enkelt peger på, at personalet manglede fysisk styrke. Det fremgår af tabel at manglende viden, manglende hjælpemidler og manglende plads er de mest almindelige årsager til problemer med forflytning af svært overvægtige. Det fremgår samtidig, at årsagerne er komplekse og har mange facetter. Manglende hjælpemidler samt manglende personaleressourcer er tilsyneladende et større problem på sygehusene end i kommunerne. Det kan skyldes, at kommunerne jfr. Servicelovens bestemmelser er vant til at foretage en individuel vurdering af brugernes behov for bl.a. pleje og hjælpemidler og ofte råder over egne specialister og hjælpemiddeldepoter. På sygehusene er personalenormeringen mindre fleksibel, og der findes ikke den samme tradition for at tilpasse fx sengestuer efter den enkelte patients behov for særlige hjælpemidler. Se også tabel 1.3. neden for. Det er påfaldende, at op mod en tredjedel af respondenterne svarer, at en korrekt forflytning kan være krænkende eller uværdig. Ingen af respondenterne har uddybet dette svar, men svarende antyder, at personalet oplever en konflikt mellem hensynet til egen sikkerhed og hensynet til brugeren. Spg Er der inden for de seneste 3 år opstået arbejdsskader (med mindst én sygedag til følge) blandt medarbejderne i forbindelse med forflytning af [borgere/brugere, beboere, patienter] på over 150 kg? Tabel 1.2 Kommuner Sygehuse Nej 67% 42% Ja 9% 13% Ved ikke/mangler statistiske 24% 46% oplysninger Antal svar De, der svarer ja til spørgsmålet, får muligheden for at angive antal og arten af arbejdsskaden. Respondenterne angiver tal mellem 1 og 5 og alle drejer sig om rygskader. Fire kommuner og tre sygehuse melder om arbejdsskader som følge af forflytning af svært overvægtige. Tallet kan umiddelbart synes beskedent, men det skal sammenholdes med, at antallet af svært overvægtige brugere er lille. Selv i forhold til antallet af forflytninger er der tilsyneladende tale om en ikke ubetydelig risiko. Det er samtidig påfaldende, at så mange respondenter ikke har adgang til statistik på området. Der kan afspejle, at der på mange arbejdspladser ikke er systematisk fokus på de særlige problemer, som opstår ved forflytning af specielt de meget tunge brugere. Spg Hvad har I gjort for at gøre det lettere for personalet at gennemføre forflytning af svært overvægtige? (Sæt gerne flere krydser) Tabel 1.3. Kommuner Sygehuse Personalet har fået særlig 30% 38% uddannelse i forflytning af svært overvægtige Vi afsætter ekstra ressourcer til 34% 17% 6

7 pleje af svært overvægtige Vi har anskaffet særlige 77% 63% hjælpemidler til forflytning af svært overvægtige Vi har indført skriftlige standarder 14% 17% for forflytning af svært overvægtige Vi har tilkaldt hjælp udefra fx 32% 8% Falck når der skal foretages en forflytning Vi har begrænset forflytninger 30% 21% mest muligt Andet (åbent svarfelt) 23% 38% Ved ikke 2% 0% Vi har ingenting gjort 2% 4% Antal svar Kommentarerne i svarfeltet Andet er især uddybninger af de øvrige svarkategorier omkring uddannelse, skriftlige standarder og brug af hjælpemidler men peger ikke på andre væsentlige indsatsområder. Flere respondenter fra kommunerne anfører, at de har stillet krav om ommøblering af hjemmet for at skaffe plads, mens en enkelt kommuner har flyttet en borger til en anden og mere velegnet bolig. Et sygehus har aftalt, at ISS Hospitalsservice står for alle forflytninger af svært overvægtige i samarbejde med personalet. Bedre hjælpemidler er det vigtigste indsatsområde i både kommuner og på sygehuse. Ca. en tredjedel af dem har givet medarbejderne særlig uddannelse. Det kan sammenholdes med tabel hvor næsten dobbelt så mange angiver, at manglende viden er et problem. Kommuner er mere tilbøjelige end sygehusene til at afsætte ekstra personale og til at hente hjælp ude fra til forflytninger, ligesom flere har anskaffet særlige hjælpemidler. Det kan være en forklaring på, at netop manglende personale og hjælpemidler opleves som et større problem på sygehusene, som det fremgår i tabel Kun få arbejdspladser har indført skriftlige standarder eller retningslinier for forflytningen. Flere respondenter anfører, at retningslinierne gælder for alle forflytninger og ikke specielt er rettet mod de svært overvægtige. En tredjedel af kommunerne og en fjerdedel af sygehusene har imødegået problemerne ved at begrænse forflytninger mest muligt. Det er et åbent spørgsmål, hvilke konsekvenser det har for den faglige kvalitet af plejen. Spg Hvor alvorlige var jeres problemer med forflytning af svært overvægtige (over 150 kg) efter din vurdering? Tabel 1.4 Kommuner Sygehuse Meget alvorlige og svære at løse 7% 17% Alvorlige men mulige at løse 71% 71% Mindre alvorlige og enkle at løse 23% 4% Ubetydelige 0% 4% Antal svar

8 Problemet opleves som alvorligt i både kommuner og på sygehuse men tilsyneladende føler kommunerne sig lidt bedre rustet til at løse dem. Det svarer godt til tabel 1.7. neden for. Spg Har antallet af svært overvægtige [borgere/brugere, beboere, patienter] (over 150 kg) ændret sig i de seneste 3 år? Tabel 1.5. Kommuner Sygehuse Antallet er vokset 17% 65% Antallet er uændret 50% 22% Antallet er blevet mindre 14% 0% Ved ikke 19% 13% Antal svar Mens sygehusene rapporterer en klart stigende tendens, tyder kommunernes svar på, at antallet af meget tunge brugere samlet set er nogenlunde uændret i kommunerne. I den enkelte kommune er antallet typisk meget lille (1-3 personer), hvorfor en enkelt bruger fra eller til kan føre til et ændret resultat. Spg Forventer du at antallet af svært overvægtige [borgere/brugere, beboere, patienter] (over 150 kg) vil ændre sig i de kommende 5 år? Tabel 1.6. Kommuner Sygehuse Antallet vil formentlig vokse 66% 87% Antallet vil formentlig være 16% 13% uændret Antallet vil formentlig falde 0% 0% Ved ikke 18% 0% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. Af de 26 som skriver kommentarer, henviser de fleste til, at den generelle tendens i samfundet samt erfaringer fra USA tyder på en vækst i antallet at svært overvægtige. En del peger på, at de allerede nu oplever stor stigning i overvægtige, dog flest under 150 kg. Nogle anfører dog, at det øgede fokus på problemet kan føre til bedre forebyggelse. Der er en klar forventning om flere meget tunge brugere. For sygehusenes vedkommende afspejler dette de seneste års erfaring jfr. tabel 1.5. Men det afspejler også mediernes stigende fokus på problemet samt indtryk fra USA. Spg Er det din vurdering, at din [kommune/sygehus/institution] er godt rustet til at modtage svært overvægtige [borgere/brugere, beboere, patienter]? Tabel 1.7. Kommuner Sygehuse Ja, vi er godt rustede 4% 8% Vi er nogenlunde godt rustede 61% 42% Vi er ikke særlig godt rustede 19% 38% Nej, vi er dårligt rustede 7% 13% Ved ikke 5% 0% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. De 27, som skriver kommentarer, fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de, der føler sig godt rustede og de, 8

9 der føler sig dårligt rustede. I begge tilfælde er uddannelse og hjælpemidler omdrejningspunktet: Den første gruppe har det mere eller mindre på plads, den anden gruppe har ikke gennemført de nødvendige uddannelser og indkøb. Vurderingen svarer til tallene i tabel 1.4. Det er iøjnefaldende, at halvdelen af sygehusene og en tredjedel af kommunerne ikke føler sig rustede til at modtage svært overvægtige brugere. Spg Hvad skal der efter din mening til, for at personalet i fremtiden kan gennemføre sikre og forsvarlige forflytninger af svært overvægtige? (Sæt gerne flere krydser). Tabel 1.8. Kommuner Sygehuse Flere hjælpemidler, som er 73% 96% specielt tilpasset svært overvægtige Flere ressourcer til at indsætte 32% 22% ekstra personale til pleje af svært overvægtige Bedre uddannelse i 73% 57% forflytningsteknik Personalet skal have større fysisk 23% 9% styrke og bedre kondition Personalet skal passe bedre på sig 41% 65% selv Skriftlige standarder for forflytning 50% 65% af svært overvægtige Vi skal have bedre overblik over 41% 70% gode hjælpemidler og metoder Mere forskning og faglig viden 32% 30% Nye hjælpemidler, som ikke findes 30% 17% på markedet i dag Andet (åbent svarfelt) 14% 22% Antal svar Kommentarerne i svarfeltet Andet samler sig i tre grupper: De fysiske rammer på institutioner og i borgernes hjem skal være bedre især for at skaffe mere plads. Svær overvægt skal forebygges. Ledelsen skal styrke fokus på området. Et sygehus skriver, at forflytning af svært overvægtige er en specialopgave, som bør samles på særlige afdelinger med særligt udstyr og personale. I deres løsningsforslag peger respondenterne på mange forskellige indsatsområder (alle svarmuligheder vil jo medvirke til at mindske problemet). Men der er tydelige forskelle mellem kommunerne og sygehusene: Kommunerne har tilsyneladende bedre adgang til de nødvendige hjælpemidler og har et bedre overblik over markedet. Til gengæld efterspørger de i højere grad udvikling af helt nye hjælpemidler samt bedre uddannelse. Sygehusene efterspørge i højere grad end kommunerne bedre hjælpemidler og et bedre overblik over, hvad der findes. Samtidig ønsker sygehusene flere skriftlige standarder og agtpågivenhed fra personalet, mens egentlig uddannelse er mindre efterspurgt. Sammenholdt med tabel og 1.3 tegner svarene et tydeligt mønster, der tyder på, at kommunerne er bedre rustet end sygehusene til at vurdere brugernes individuelle behov samt at finde og tildele de nødvendige ressourcer og hjælpemidler. 9

10 Spg Har I gode ideer eller erfaringer om forflytning af svært overvægtige, som andre kan have glæde af? 16 respondenter svarer i det åbne svarfelt. Svarerne kan samles i tre grupper: Opmærksomhed: Medarbejderne bør passe bedre på sig selv de bør bruge den rigtige forflytningsteknik og de rigtige hjælpemidler, de bør søge hjælp hos kolleger, og de bør sige fra hvis de ikke føler, de kan magte en forflytning. Hjælpemidler: Brug altid lifte og andre tekniske hjælpemidler. Løft ikke selv så tunge brugere. Organisation: Få hjælp hos forflytningsinstruktører, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Hent viden hos producenter og leverandører. Lav beredskabsplaner på forhånd. Brug APV som et redskab i planlægningen både i brugernes eget hjem og på sygehuset/institutionen. Undersøgelsens anden del: Overordnet indsats og politik I spørgeskemaet var en indledende forklaring: Vi går nu over til at spørge dig om jeres [kommune/sygehus/institution] har vedtaget politikker og retningslinier om svært overvægtige [borgere/beboere/patienter/beboere] eller om overvægt blandt medarbejderne Har I vedtaget retningslinier eller politikker specielt om svært overvægtige [borgere/beboere/patienter/beboere] over 150 kg? (Sæt gerne kryds i begge jafelter) Tabel 2.1. Kommuner Sygehuse Nej, ingen 91% 46% Ja, på centralt niveau for hele 4% 42% [kommunen/sygehuset] Ja, decentralt på de enkelte 4% 23% [distrikter/plejecentre/afdelinger] Ved ikke 4% 4% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. 8 respondenter fra kommunerne henviser til generel forflytningspolitik, til fast procedure for individuelle forflytningsvejledninger, til faste procedurer for APV ved alle forflytningskrævende beboere/brugere, samt til procedurer for rådgivning af borgere. En enkelt kommune har lavet en særlig procedure for svært overvægtige, men har sat grænsen ved 120 kg. 14 respondenter fra sygehusene henviser dels til generelle retningslinier og forflytningspolitikker (8 svar) dels til særlige retningslinier for forflytning af svært overvægtige og rekvirering af udstyr, etablering af særlige XXL-pakker samt retningslinier for leasing af hjælpemidler til svært overvægtige(6 svar). Kommentarerne antyder, at kun enkelte kommuner og nogle få sygehuse har politikker, der er rettet specifikt mod svært overvægtige brugere over 150 kg. Det står i stærk kontrast til svarene i tabel 1.8, hvor netop skriftlige standarder efterlyses af halvdelen af kommunerne og 70% af sygehusene Har du gode ideer, eksempler eller kommentarer til undersøgelsen? 26 respondenter skriver kommentarer. 10

11 11 roser at BAR SoSu tager initiativ til undersøgelsen og udtrykker interesse for at se resultaterne. 7 kritiserer undersøgelsen eller dele af den. 4 respondenter finder grænsen på 150 kg for høj, og peger på, at forflytninger af personer på kg også er belastende. 3 finder spørgsmålene for generelle og upræcise. 1 kritiserer undersøgelsens sigte mod en bestemt brugergruppe i stedet for arbejdsmiljøet hos de ansatte. Flere kommenterer spørgsmålet om politikker og retningslinier. Nogle mener, der er et stort behov for, at ledelsen aktivt melder ud med generelle procedurer. Endelig beskriver to respondenter konkrete erfaringer med svært overvægtige brugere. 3. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er udarbejdet som et elektronisk spørgeskema, der er sendt via til samtlige kommuner, sygehuse og sociale døgninstitutioner i Danmark. Den elektroniske form betyder, at det er hurtig og enkelt at udsende, besvare og returnere skemaet, samt at bearbejde data. Personer, som ikke har svaret, er blevet rykket to gange via . Spørgeskemaerne er identiske til alle tre grupper. Dog er betegnelserne borgere, beboere og patienter samt betegnelser for respondenternes arbejdspladser tilpasset den enkelte målgruppe. Adresser på kontaktpersonerne på sygehusene og i kommunerne er indsamlet gennem telefonisk kontakt til amter og kommuner, for kommunernes vedkommende med udgangspunkt i en adresseliste, der tidligere er anvendt af BAR SOSU. Spørgeskemaet er typisk sendt til den person, der ifølge vores oplysninger har det bedste centrale overblik og ansvar over forflytning og sundhedsfremme i den enkelte kommune eller sygehus typisk en sikkerhedsleder, arbejdsmiljøkonsulent, forflytningskonsulent eller ældrechef. Listen over adresser i sociale døgninstitutioner er indsamlet via Amtsrådsforeningen samt ved direkte henvendelse til enkelte amter. En del er institutioner og bosteder for forflytningskrævende psykisk og fysisk handicappede. Men flertallet er institutioner for børn, unge og voksne uden forflytningskrævende brugere. Disse institutioner er taget med i undersøgelsen fordi spørgsmålene om overvægt blandt medarbejderne er relevante for dem. Spørgeskemaet er for døgninstitutionernes vedkommende sendt til institutionens leder Reliabilitet: Undersøgelsens pålidelighed Spørgeskemaet er besvaret af de personer i kommuner, amter og døgninstitutioner, som må forventes at have det bedste, samlede overblik over forholdene omkring svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere. Besvarelserne må derfor antages at give et kvalitativt pålideligt (reliabelt) billede af den viden, den pågældende kommune eller sygehus ledelse og centrale medarbejdere har om emnet, og i hvilket omfang spørgsmålet om overvægt blandt brugere og medarbejdere er sat på dagsordenen. To forhold svækker undersøgelsens pålidelighed i forhold til kortlægning af det faktiske antal af svært overvægtige samt arbejdspladsens erfaringer herom: Adresselistens kvalitet: Vi har ikke systematisk kunnet sikre os, at vi i alle tilfælde sendte spørgeskemaet til den person, som havde det bedste overblik over emnet i den pågældende arbejdsplads. Respondenternes vidensniveau: Det fremgår af besvarelserne, at der kun i få arbejdspladser er sket en systematisk indsamling af statistik og erfaring om emnet. Nogle respondenter angiver også, at de kun har kendskab til dele af deres arbejdsplads, fx hjemmeplejen men ikke plejecentrene. Besvarelserne giver således ikke nødvendigvis et korrekt kvantitativt udtryk for situationen i marken. 11

12 Undersøgelsen er desuden behæftet med en vis usikkerhed på grund af respondenternes forskellige niveauer i organisationen: På sygehusområdet er nogle amter organiseret med én central person, som har svaret for alle amtets sygehuse, mens andre har svaret enkeltvis. Blandt kommunerne har de fleste modtaget ét spørgeskema, men enkelte som fx Odense har ønsket at få undersøgelsen sendt til flere decentrale respondenter Validitet: Undersøgelsens gyldighed Besvarelsesprocenterne for de tre dele af undersøgelsen ligger på henholdsvis 66% for sygehusene, 48% for kommunerne og 34% for døgninstitutionerne. Sygehusene: Spørgeskemaet til sygehusene er sendt til 47 respondenter, som tilsammen repræsenterer 64 sygehuse. Af disse har 28, som tilsammen repræsenterer 43 sygehuse, svaret. Svarene dækker sygehuse i samtlige amter undtagen Bornholm og omfatter både somatiske og psykiatriske sygehuse. I 5 amter har samtlige sygehuse svaret. I Århus Amt har to ud af fem sygehuse svaret. Vi vurderer, at besvarelserne er repræsentative i tilfredsstillende grad. Kommunerne: Spørgeskemaet er sendt til 266 respondenter fra lige så mange kommuner, hvoraf 128 har svaret. Besvarelserne dækker alle landets amter med en svarprocent i det enkelte amt fra 69% i Fyn Amt til 18% i Roskilde Amt. Samlet er besvarelsesprocenten i Hovedstadsregionen lidt lavere end gennemsnittet, men de fire største kommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte) har alle svaret. Besvarelserne er godt fordelt mellem små, mellemstore og store kommuner. Af de ti største kommuner har de 8 svaret kun Aalborg og Helsingør mangler. Samlet vurderer vi, at besvarelserne er repræsentative i tilfredsstillende grad. Døgninstitutionerne: Spørgeskemaet er sendt til 831 respondenter, hvoraf 284 har svaret. Den relativt lave svarprocent afspejler, at de fleste sociale institutioner ikke har forflytningskrævende beboere og derfor ikke har haft motivation til at svare. Det var ikke praktisk muligt på forhånd at udskille de relevante institutioner af den samlede adresseliste. Kun 5 institutioner har svaret på spørgsmålene om forflytning af beboere over 150kg. Tallet er så lavt, at der ikke kan drages generelle konklusioner, og døgninstitutionerne er derfor udeladt i afrapporteringen af denne del af undersøgelsen. Spørgsmålene om overvægt blandt medarbejdere er relevant i forhold til samtlige institutioner, men det er uklart, om besvarelserne er repræsentative for alle institutioner. Den geografiske spredning vurderer vi dog som tilfredsstillende. Specielt i forhold til kommunerne opstår en statistisk skævhed i undersøgelsens tabeller, idet alle kommuner er repræsenteret med ét svar og ikke er vægtet efter størrelse. Et svar fra Århus Kommune tæller således på lige fod med et svar fra Sejlflod Kommune. En mulig systematisk fejl er opstår, fordi en del af de manglende svar kan afspejle, at man i den pågældende kommune eller institution ikke er stødt på svært overvægtige brugere og derfor ikke vil bruge tid på undersøgelsen. Hvorvidt dette er tilfældet er vanskeligt at afgøre, men i givet fald vil det føre til en overrepræsentation af arbejdspladser, der har oplevet problemet. Derved vil problemerne med svær overvægt i undersøgelsen fremstå som mere udbredte, end de faktisk er Konklusion Samlet set kan undersøgelsens resultater betragtes som en pålidelig kvalitativ temperaturmåling på, hvordan problemstillinger omkring henholdsvis svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere opleves og håndteres i social- og sundhedssektoren: Er emnerne på dagsordenen, opleves de som vanskelige eller enkle at håndtere, hvilke arbejdsmiljømæssige problemer følger af overvægten, hvilke tiltag har man gjort, findes der politikker og beredskab på området osv. Derimod giver undersøgelsen ikke et præcist kvantitativt billede af, hvor mange svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere, der rent faktisk findes i social- og sundhedssektoren. Undersøgelsens tabeller skal således opfattes som et fingerpeg om sammenhænge og procentfordelinger ikke som en præcis afspejling af virkeligheden på de enkelte arbejdspladser. 12