Resultatrevision 2009 M 1
Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale 15 4. Bilag 18 2
Resultatrevision 2009 1. Indledning Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af jobcentrenes indsats. Derudover danner den udgangspunkt for arbejdet med formulering af mål og strategier i det kommende års beskæftigelsesplan. Ideen med resultatrevisionen er endvidere, at jobcenteret skal have adgang til et enkelt styringsinstrument, såvel som et redskab til dialog med kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesregionen, samt det lokale og regionale beskæftigelsesråd, m.fl. Resultatrevisionen giver en status for indsats og resultater i jobcenteret i det forgangne år og giver samtidig mulighed for at sammenligne jobcenterets resultater jobcentre med samme rammevilkår. 1 Resultatrevisionen består af fire dele og det forventes, at jobcenteret som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen og forholder sig til både jobcenterets positive resultater, såvel som til udfordringerne for jobcenterets indsats. Herunder følger en kort beskrivelse af resultatrevisionens fire dele: - Resultatoversigten. Resultatoversigten giver et samlet overblik over udviklingen indenfor resultater, forsørgelsesgrupper og indsats. - Scorecard for 2009 s 3 centrale ministermål. Scorecardet giver et overblik over jobcenterets resultater i forhold til ministermålene, sammenlignet med de 9 sammenlignelige jobcentre. - Scorecard for rettidigheden i jobcenterets tilbud. Scorecardet giver et overblik over jobcenterets evne til at levere sin indsats til tiden, sammenlignet med de 9 sammenlignelige jobcentre. - Oversigt over besparelsespotentialet for jobcenteret. Besparelsespotentialet viser den potentielle besparelse for kommunen på forsørgelsesydelser, i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer antallet af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser, til samme niveau som gennemsnittet af klyngen. 1 At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, som har betydning for hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Rammevilkårene defineres ud fra et estimat over hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune kan forventes, at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af et år. Estimatet fremkommer på baggrund af forhold på det lokale arbejdsmarked (ledighedsprocent, sæsonvariation, antal jobåbninger i lokalområdet) og forhold der knytter sig til den enkelte borger (køn, alder, familietype, uddannelsesniveau, etnicitet, erhvervserfaring, status med hensyn til arbejdsløshedsforsikring, boligtype, flyttemønster, samt helbredsstatus.) Jobcenter Syddjurs har sammenlignelige rammevilkår med følgende klynge af jobcentre: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer og Sønderborg. 3
2. Sammenfatning I 2009 landede Syddjurs på en sammenlagt 3. plads, sammenlignet med jobcentrene med samme rammevilkår. 2 I 2008 havde Jobcenter Syddjurs det sammenlagt bedste resultat på ministermålene. Resultatet skyldtes dengang især, at det var lykkedes at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb og antallet af unge på offentlig forsørgelse, samtidigt med at jobcenteret også formåede at nedbringe arbejdskraftreserven på trods af den stigende ledighed i 2008. Placeringen i 2009 skyldes dels en stigning i udviklingen af de unge på offentlig forsørgelse, dels et lavere fald end resten af de sammenlignelige jobcentre i udviklingen af de længerevarende sygedagpengeforløb. Jobcenter Syddjurs ligger nu placeret som nummer fem på begge disse ministermål, hvilket er i niveau med gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre. Udviklingen i arbejdskraftreserven er den anden bedste i sammenligningen og ligger under gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre. Udfordringerne i 2009 har været store. De målgrupper, som er omfattet af ministermålene udgør fortsat en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken, 5,7%. 3 Ledighedsprocenten 4 i Syddjurs var i 2008 1,8% og steg i løbet af 2009 med 1,6 procentpoint, således at andelen af ledige i december 2009 udgjorde 3,4% af arbejdsstyrken og stigningen i den generelle ledighed har bidraget til, at både arbejdskraftreserven og ungeledigheden er vokset. Ledigheden i Syddjurs er dog ikke vokset til samme niveau som i de andre sammenlignelige jobcentre, hvor gennemsnittet i december 2009 lå på 4,37%. 5 2 Kilde: Jobindsats.dk 3 Kilde: Jobindsats.dk 4 Ledighedsprocenten er her opgjort som nettoledigheden, dvs. det samlede antal ledige, fratrukket de aktiverede ledige. 5 Kilde: Danmarks Statistik/Mapictures.dk 4
Figur. 1. Benchmarking af udviklingen på de tre ministermål 2009: Scorecard Syddjurs Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Dec 2009 Nov 2009 Dec 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Odsherred 463 142,4 209-20,2 448 40,8 1 Hjørring 869 127,5 567-4,1 882 36,1 2 Syddjurs 457 133,2 332-5,7 367 46,6 3 Mariagerfjord 598 191,7 292-18,0 498 46,6 4 Sønderborg 1.067 162,2 651 6,9 952 35,8 5 Struer 284 181,2 122-15,9 306 50,5 6 Skive 710 267,9 345-14,2 680 61,7 7 Ikast-Brande 600 210,9 334 3,4 468 49,7 8 Silkeborg 998 175,7 727-0,3 969 63,9 8 Rebild 338 275,6 170-4,5 265 60,3 9 Hele klyngen 6.384 175,2 3.749-5,0 5.836 47,7. 5
3. Gennemgang af resultatoversigten Resultatoversigten samler de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcenter Syddjurs indsats og resultater med udviklingen i de sammenlignelige jobcentre. Ministermål 2009: Beskæftigelsesministeriet udstak sidste år 3 mål for jobcentrenes beskæftigelsesindsats i 2009: Arbejdskraftreserven: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Sygedagpengeforløb over 26 uger: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Unge ledige under 30 år: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps- og starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven: Udviklingen i arbejdskraftreserven 6 er påvirket af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og den generelle stigning i ledigheden, således faldt arbejdskraftreserven i Syddjurs i 2008 med 8,8%, mens den i løbet af 2009 er vokset med 133%. Jobcenter Syddjurs har, på trods af den store stigning i arbejdskraftreserven, det andet bedste resultat i en benchmarking med de sammenlignelige jobcentre og udviklingen i arbejdskraftreserven ligger også under klyngens gennemsnit på 179%. Stigningen i arbejdskraftreserven gør sig især gældende for de forsikrede ledige, men også for de ikke-forsikrede er antallet steget med 52% i 2009, hvilket ligger på niveau med de sammenlignelige jobcentre. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken var i december 2009 steget med 1,35 procentpoint fra 0,9% i 2008 til 2,25% i 2009 og selvom niveauet for 2009 ligger under gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentres på 2,65% af arbejdsstyrken, så står Jobcenter Syddjurs fortsat overfor en stor opgave i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven og hindre, at arbejdskraftreserven hænger fast i langtidsledighed. Strategi og målsætninger for arbejdskraftreserven 2009. Syddjurs strategi for at nedbringe arbejdskraftreserven i 2009 var, at sikre at kommunens ledige borgere fik tilbud til tiden, samt at sikre at de relevante og nødvendige aktiveringsredskaber var til rådighed, således at den ledige enten fik kom i job/uddannelse. Målsætningen for indsatsen var i beskæftigelsesplanen for 2009 en nedbringelse af arbejdskraftreserven med 22% til 148 forsikrede 6 Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige, dvs. ledige og i aktivering den sidste uge i måneden og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 6
og 54 ikke-forsikrede. Det reelle antal i arbejdskraftreserven var i december 2009, 375 forsikrede og 82 ikke-forsikrede. Sygedagpengeforløb over 26 uger: I 2008 præsterede Syddjurs, i forbindelse med en opkvalificering af sygedagpengeindsatsen i jobcenteret, en markant reduktion i antallet af de lange sygedagpengeforløb på 21,3%. Denne positive udvikling er fortsat i løbet af 2009, hvor sygedagpengeforløbene over 26 uger i 2009 blev nedbragt med 6%, blandt andet i kraft af en stor indsats på forløbene over 52 uger. Den samlede indsats svarer dog kun til det femte bedste resultat i en benchmarking med de sammenlignelige jobcentre. Udviklingen i sygedagpengeindsatsen ligger fortsat en smule bedre end gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre, men blandt andet Jobcenter Odsherred har formået at holde udviklingen på det samme høje niveau, som i 2008. Syddjurs kommune har desuden fortsat et højt niveau af lange sygedagpengeforløb, antallet af de lange forløb svarer til 1,55% af arbejdsstyrken, hvilket dog er en forbedring af niveauet i 2008, hvor resultatet var 1,66% af arbejdsstyrken. Jobcenter Syddjurs resultat ligger over det gennemsnitlige niveau på 1,45% i 2009 hos de sammenlignelige jobcentre. De langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger udgør i 2009 i fuldtidspersoner, 41% af det samlede antal fuldtidspersoner på sygedagpenge. Jobcenter Syddjurs har således fortsat en stor opgave i at nedbringe det langvarige sygefravær. Strategi og målsætninger for sygedagpengeindsatsen 2009. Jobcenterets strategi i forhold til sygedagpengeindsatsen i 2009 var, at forstærke indsatsen i forhold til sundhedsfremme, arbejdsfastholdelse, den forebyggende indsats på virksomhederne, samt at have fokus på en mere aktiv brug af revalidering. Målsætningen for indsatsen på sygedagpengeområdet var i beskæftigelsesplanen for 2009, at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger til 288 sygedagpengeforløb over 26 uger i december 2009. Det reelle antal sygedagpengeforløb over 26 uger var 332 i november 2009. Unge ledige under 30: Udviklingen i konjunkturerne og den generelle stigning i ledigheden har også påvirket ungeledigheden 7. I 2009 er ungeledigheden steget med 47%, mens den i 2008 Jobcenter Syddjurs resultat på ungeindsatsen, er den femtebedste i en benchmarking med de sammenlignelige jobcentre og ligger på niveau med klyngens gennemsnitlige udvikling på 48%. Det er især gruppen af forsikrede der vokser, den er steget med 139% i løbet af 2009, hvilket er 7 Unge på offentlig forsørgelse opgøres som unge der modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, omregnet i fuldtidspersoner. 7
over klyngens gennemsnit på 131%, men også gruppen af de ikke-forsikrede er steget med 20%, hvilket svarer til klyngens niveau. Sat i forhold til den samlede arbejdsstyrke udgjorde de unge ledige ved udgangen af 2009 1,9% af den samlede arbejdsstyrke, mens ungeledigheden udgjorde 0,9% af arbejdsstyrken i 2008. Niveauet for ungeledigheden ligger dog, som i 2008, også i 2009 et stykke under gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre, som i 2009 er på 2,45% af den samlede arbejdsstyrke. Det stigende antal ungeledige i Syddjurs giver fortsat anledning til en fokuseret indsats for at nedbringe ungeledigheden. Niveauet for ungeledigheden i forhold til arbejdsstyrken ligger i 2009 på niveau med Norddjurs kommune, hvor de unge ledige i 2009 udgjorde 2,42% af arbejdsstyrken. Strategi og målsætninger for ungeledighedsindsatsen 2009. Jobcenterets strategi i forhold til indsatsen på ungeområdet var, at prioritere et fremrykket, intensivt kontaktforløb for alle unge uanset ydelse og matchkategorisering, give unge dagpengemodtagere beskæftigelsestilbud inden 3 måneder, samt at intensivere aktiveringsindsatsen for unge kontant og starthjælpsmodtagere fra 1. ledighedsdag. Målsætningen for ungeindsatsen var i beskæftigelsesplanen 2009, at nedbringe ledigheden blandt unge 18-29 år med 25%, for unge forsikrede betød det en målsætning på 27 fuldtidsledige forsikrede unge og for de ikke-forsikrede 138 fuldtidsledige unge. Det reelle resultat i december 2009 var 133 forsikrede og 234 ikkeforsikrede. Figur 2. Oversigt over Jobcenter Syddjurs resultater for ministermålene 2009. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2009 457 9 133 127 179 A-dagpenge Dec 2009 375 10 164 165 265 Kontant- og starthjælp Dec 2009 82 4 52 16 54 Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov 2009 332-4 -6-20 -5 Unge under 30 år i alt Dec 2009 367 1 47 36 48 A-dagpenge Dec 2009 133 4 139 84 131 Kontant- og starthjælp Dec 2009 234-1 20 1 Ministermål: Udfordringer og mulighed for forbedringer Som før nævnt udgør de tre målgrupper, der har været omfattet af ministermålene i 2009 fortsat en anseelig mængde i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Både gruppen af forsikrede og af ikkeforsikrede, som har været ledige i mere end tre måneder er vokset betragteligt. Samtidigt er længden på ledighedsforløbene for det samlede antal forsikrede ledige steget væsentligt. I 2008 8
var det gennemsnitlige ledighedsforløb 13,5 uge, mens det i 2009 er vokset til 17 uger, svarende til en stigning i længden af ledighedsforløbene for forsikrede på 26%. Der bliver således væsentligt flere forsikrede ledige i Syddjurs og deres ledighedsperioder er markant længere end tidligere. Mens længden af ledighedsforløbene for kontant- og starthjælpsmodtagere ikke er steget i samme som omfang som de forsikredes, 2,9% i løbet af 2009, er længden af ledighedsforløbene til gengæld betydeligt længere end de forsikredes, her ligger gennemsnittet af forløbene på 28,8 uger. 8 Det langvarige sygefravær udgør ligeledes fortsat en stor udfordring for Jobcenter Syddjurs. På trods af at jobcenteret har fokuseret på at nedbringe de lange sygedagpengeforløb, er der fortsat en stor gruppe af borgere på sygedagpengeforløb over 26 uger, både i forhold til arbejdsstyrken og de sammenlignelige jobcentre. Borgere over 50 år står for 40% af det samlede sygefravær, mens kønsfordelingen i denne gruppe er lige. Generelt er der en svag overvægt af kvinder i forhold til sygedagpengeforløb, kvinderne står for 56% af sygedagpengeforløbene og har generelt længere forløb, 11,6 uger i gennemsnit i forhold til 9,6 uger for mændenes vedkommende. 9 Gruppen af unge ledige vokser også markant og udgør en mærkbar andel af arbejdsstyrken. Det gælder særligt de forsikrede unge, men det er også værd at bemærke, at næsten halvdelen, 44%, af gruppen af de unge ikke-forsikrede er kategoriserede som ikke-arbejdsmarkedsparate, hvilket ligger over gennemsnittet for niveauet for de sammenlignelige jobcentre, på 37%. Der er sket en vækst i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate unge ledige på 16% i 2009, hvilket er under gennemsnittet på 25% for de sammenlignelige jobcentre. 10 Forsørgelsesgrupper. I resultatoversigtens anden del er det muligt at følge udviklingen og fordelingen af borgere på offentlig forsørgelse og sammenligne dem med udviklingen hos de sammenlignelige jobcentre. Denne sammenligning kan danne grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der kan sættes ind overfor. Arbejdsmarkedsparate ledige. Antallet af fuldtidspersoner, som er arbejdsmarkedsparate og modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, er steget med 78% i forhold til året før. Det er det tredjebedste resultat i forhold til de sammenlignelige jobcentre og lavere end gennemsnittet på 99%. Stigningen ligger primært hos de arbejdsmarkedsparate forsikrede, mens stigningen i gruppen af arbejdsmarkedsparate ikke- 8 Kilde: Jobindsats.dk 9 Kilde: Jobindsats.dk 10 Kilde: Jobindsats.dk 9
forsikrede er væsentlig mindre. Denne udvikling svarer til udviklingen hos de sammenlignelige jobcentre. De arbejdsmarkedsparate ledige udgjorde 2,7% af arbejdsstyrken i 2008, mens niveauet i 2009 steg til 5,1% af arbejdsstyrken 11. Niveauet ligger under det gennemsnitlige niveau for de sammenlignelige jobcentre, som i 2009 var på 6,95%. 12 Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Antallet af fuldtidspersoner som er ikke-arbejdsmarkedsparate, som modtager kontant- og starthjælp er steget med 21% i forhold til året før. Det er en stigning, som ligger over de sammenlignelige jobcentres, hvor gennemsnittet er på 18% og væsentligt over det bedste resultat hos de sammenlignelige jobcentre. Det er andet år i træk, at antallet af de ikke-markedsparate ledige på kontant- og starthjælp i Syddjurs er steget mere end gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre. De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige udgjorde i 2008 1,7% af arbejdsstyrken, mens niveauet i 2009 var vokset til 2,1%. Niveauet ligger under det gennemsnitlige niveau for de sammenlignelige jobcentre, som i 2009 var på 2,65 %. 13 Sygedagpengeforløb. Det samlede antal af fuldtidspersoner på sygedagpenge er faldet med 6% i forhold til året før. Faldet ligger på niveau med de sammenlignelige jobcentres gennemsnit på 7%. Faldet i antallet er størst på de helt lange sygedagpengeforløb over 52 uger, hvor Jobcenter Syddjurs fokus på de lange sygedagpengeforløb kan aflæses i faldet på 9%, hvilket ligger over gennemsnittet hos de sammenlignelige jobcentre. Som det kan læses i afsnittet om ministermålene, er forbedringen i nedbringelsen af de lange sygedagpengeforløb noget mere moderat i 2009, end den var i 2008. Ser man på det samlede antal af sygedagpengeforløb i forhold til arbejdsstyrken har Jobcenter Syddjurs i en sammenligning med de sammenlignelige jobcentre, også fortsat det højeste antal, 3,67% versus et gennemsnit på 3,41% i forhold til arbejdsstyrken. 14 Revalidering. Anvendelsen af revalideringsforløb faldt i 2008 med 14% og der er sket et yderligere fald i anvendelsen af revalideringsforløb i løbet af 2009, hvor antallet af fuldtidspersoner på revalidering faldt med 21%. Faldet er det største blandt de sammenlignelige jobcentre, hvor det gennemsnitlige brug af revalideringsforløb er svagt stigende med 1%. Antallet af borgere på revalideringsforløb 11 Andelen skal ses i relation til bruttoledigheden, dvs. det samlede antal ledige, inklusive ledige i aktivering. 12 Kilde: Jobindsats.dk 13 Kilde: Jobindsats.dk 14 Kilde: Jobindsats.dk 10
udgjorde i 2009 0,5% af den samlede arbejdsstyrke, hvilket svarer til de sammenlignelige jobcentres niveau. 15 Fleksjob. Antallet af personer i fleksjob, er i 2009, i modsætning til 2008 hvor antallet faldt med 2%, steget med 11%. Resultatet ligger over gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentres på 5%. Ser man på udviklingen af påbegyndte og afsluttede fleksjob i det sidste kvartal af 2009, sker der et fald i antallet af personer, som har påbegyndt et fleksjob og en stigning i antallet af personer, der er stoppet i deres fleksjob. Dette kan være en indikation på, at konjunkturerne også har indflydelse på borgernes muligheder for at opnå ansættelse i et fleksjob. Antallet af personer, der startede i fleksjob var således i fjerde kvartal 27 personer, mens gennemsnittet for de tre første kvartaler i 2009 var 49. Antallet af personer der stoppede i et fleksjob var 46 i fjerde kvartal af 2009, mens gennemsnittet for de tre første kvartaler var 31. 16 Ledighedsydelse. Antallet af personer, der har været på ledighedsydelse i løbet af 2009, er steget i 2009, hvor det faldt i 2008. Stigningen er på 11%, hvilket ligger under gennemsnittet i de sammenlignelige jobcentre, som er på 19%. Stigningen ses især på ledighedsforløbene over 13 uger, hvor stigningen er på 9%. Den ligger dog væsentligt under gennemsnittet på de længerevarende ledighedsforløb i de andre jobcentre, hvor den gennemsnitlige stigning er på 31%. Erfaringsmæssigt rammer konjunkturændringerne også personer der er ansat på særlige vilkår, herunder personer med nedsat arbejdsevne. Ser man på udviklingen i ledighedsydelse for sidste kvartal af 2009 ligner den da også udviklingen i fleksjobbene, da der er et højere antal personer der er overgået til ledighedsydelse end gennemsnittet af de tre tidligere kvartaler. Tallet for fjerde kvartal var 113, mens det gennemsnitligt for de tre foregående kvartaler i 2009 var 75. 17 Førtidspension. Der er sket en mindre stigning i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension. Stigningen er på 4% og er ligesom sidste år den højeste i gruppen af sammenlignelige jobcentre, hvis gennemsnit ligger på 0%. Stigningen kan skyldes, at der i det forgangne år har været fokus på at nedbringe antallet af ledighedsforløb og at en del af de borgere, som tidligere har været på længerevarende forløb på ledighedsydelse, har fået bevilget førtidspension, ud fra en vurdering af, at de har villet kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenter Syddjurs andel af fuldtidspersoner på førtidspension i 15 Kilde: Jobindsats.dk 16 Kilde: KMD - Ledelsesinformation februar 2010. 17 Kilde: KMD - Ledelsesinformation februar 2010. 11
procent af befolkningen var i 2009 6,19%, et godt stykke under gennemsnittet i de sammenlignelige jobcentre på 6,95% 18 Figur 3. Oversigt over Jobcenter Syddjurs resultater for forsørgelsesgrupperne i 2009 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i Gnsn. udvikling i klyngen ift. klyngen ift. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 4.894 2 14 9 16 Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 1.037 4 78 68 99 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2009 1.114 1 78 63 102 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2009 144-6 14-1 15 Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Dec 2009 428 1 21 8 18 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2009 434 1 21 7 16 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov 2009 806 4-6 -11-7 Antal forløb (26-52 uger) Nov 2009 178-8 -2-25 -4 Antal forløb (over 52 uger) Nov 2009 154 0-9 -46-6 Revalidering - fuldtidspersoner Dec 2009 107-3 -21-20 1 Antal berørte personer Dec 2009 108-4 -21-23 2 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2009 682-0 11-2 5 Påbegyndte forløb Dec 2009 7-13 -13-50 -9 Antal berørte personer Dec 2009 686 0 11-3 5 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec 2009 156 5 11 4 19 Antal berørte personer Dec 2009 163 5 3-3 8 Antal forløb (over 13 uger) Nov 2009 93 4 9-17 31 Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2009 1.679 0 4-3 0 Påbegyndte forløb Dec 2009 18-31 -10-27 Forsørgelsesgrupper: Udfordringer og muligheder for forbedring. Der er, set i lyset af konjunkturerne, en forventelig stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate ledige, mens det vil være relevant at se nærmere på, hvorfor antallet af de ikkearbejdsmarkedsparate flere år i træk vokser mere end gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Der er fortsat behov for fokus på sygedagpengeindsatsen for at nedbringe det relativt høje antal sygedagpengeforløb i kommunen. Der er i tallene for den sidste del af 2009 en indikation på, at lavkonjunkturen og den generelt stigende ledighed medfører en øget risiko for, at borgere i fleksjob vil miste deres jobs, samt at gruppen af borgere på ledighedsydelse derfor vil vokse og vil få sværere ved at opnå ansættelse i et fleksjob. Der er i de seneste år sket et markant fald i anvendelsen af revalideringsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Revalideringsydelsen er ikke en passiv forsørgelse, men et aktivt redskab, som kan anvendes til at sikre udsatte personer en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan derfor være god grund til at overveje om at anvende redskabet i større omfang end nu, især i forbindelse med indsatsen overfor de ikkearbejdsmarkedsparate. 18 Kilde: Jobindsats.dk 12
Indsatsen. Aktiveringsgraden. Aktiveringsgraden fremgår også af resultatoversigten. Den viser hvor stor en andel af tiden, ydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget i aktivering i perioden. 19 Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagerne var i december 2009 29%. Det er et fald på 1% i forhold til samme måned sidste år, men niveauet ligger stadig over de sammenlignelige jobcentres og aktiveringsgraden i Jobcenter Syddjurs er den anden bedste i gruppen. Det er især gruppen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der i stigende grad bliver aktiverede, mens det stort set er lykkedes at fastholde aktiveringsgraden for de forsikrede, på trods af at det er i denne gruppe, at der er den markant største vækst af ledige. Aktiveringsgraden for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er til gengæld faldet med 4% og ligger under det gennemsnitlige niveau for de sammenlignelige jobcentre. 20 Rettidighed. Rettidigheden indeholder opgørelser af, hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen, der gives til tiden. 21 Minimumsmålsætningerne, som er udstukket af Beskæftigelsesministeriet 22 er, at mindst 90% af alle forsikrede skal have deres jobsamtale, første og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder det, at minimum 90% af jobsamtalerne, 80% af første- og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75% af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate skal gives til tiden. For de forsikrede gælder det, at målsætningerne for rettidighed er indfriet, såvel for jobsamtalerne, som for første- og gentagne aktiveringstilbud. Målsætningerne er ikke indfriede for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Her gælder det, at jobsamtalerne er iværksat rettidigt for 86% af samtalernes vedkommende. Det er en stigning i forhold til sidste års niveau på 79%. Første og gentagne aktiveringstilbud er givet rettidigt til alle de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, dette er en markant stigning i forhold til sidste års niveau på 57/46%. Målsætningen er til gengæld ikke nået på hverken første eller gentagne aktiveringstilbud til de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, her var niveauet i november 2009 henholdsvis 64% og 78%, hvilket dog er en stigning i forhold til sidste år, hvor niveauet lå på 43/64%. Der er i 2009 sket en generel forbedring i forhold til at sikre borgerne en rettidig indsats i 19 Aktiveringsgraden er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for alle ydelsesmodtagerne indenfor en valgt periode, divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Aktivering 37/ugentligt regnes som fuld tid. 20 Kilde: Jobindsats.dk 21 Rettidigheden opgøres to steder i materialet fra resultatrevisionen, men med forskellige data. Dels er opgørelsen en del af resultatoversigten, her er data trukket i november og december 2009 og sammenlignet med de sammenlignelige jobcentre, dels er rettidigheden opgjort på et scorecard, her er data trukket fra hele 4. kvartal 2009 og sammenligningen foretaget med hele landet. 22 13
forhold til alle tre grupper. 23 Der manglede i fjerde kvartal af 2009, i alt 28 jobsamtaler/aktiveringstilbud for at nå den samlede målsætning på rettidigheden i 2009. 24 Figur 4. Oversigt over Jobcenter Syddjurs indsatsresultater i 2009. Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 29-2 -1 30 24 A-dagpenge Dec 2009 29-2 -1 30 23 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec 2009 48 1 16 64 41 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Dec 2009 20-2 -4 39 25 Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Nov 2009 95-3 0 95 83 Jobsamtaler kontant- og starthjælp Dec 2009 86-6 7 96 85 Første tilbud - a-dagpenge Nov 2009 93 2-7 97 79 Første tilbud - kontant- og starthjælp Nov 2009 75 17 13 98 70 - arbejdsmarkedsparate Nov 2009 100 11 17 100 81 - ikke-arbejdsmarkedsparate Nov 2009 64 24 21 95 59 Gentagne tilbud - a-dagpenge Nov 2009 96 3-4 100 95 Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Nov 2009 81 13 9 97 65 - arbejdsmarkedsparate Nov 2009 100 13 50 83 63 - ikke-arbejdsmarkedsparate Nov 2009 78 15 1 100 65 Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. 23 Kommunalbestyrelsens målsætning er 100% rettighed på indsatsen til alle grupper. 24 Kilde: Jobindsats.dk 14
Figur 5. Oversigt over jobcentrene i Region Midtjyllands indsatsresultater i 2009 Rettidighed 4. kvt 2009 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Placering Ikkearbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarkedsparate Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Hedensted 95 98 95 90 97 78 100 72 3 1 Norddjurs 95 95 99 92 96 43 86 49 61 2 Randers 92 83 95 90 89 95 86 95 28 2 Ikast-Brande 94 92 93 89 93 75 75 81 6 3 Holstebro 96 86 98 90 91 78 71 72 15 4 Lemvig 86 82 100 94 86 100 100 81 32 4 Struer 95 89 97 95 93 74 75 77 1 4 Syddjurs 94 92 95 87 85 65 91 69 28 4 Skanderborg 94 79 93 95 83 64 74 70 24 5 Skive 71 81 96 94 93 94 73 98 399 5 Horsens 94 97 99 89 74 51 70 68 71 6 Ringkøbing- 79 76 95 94 78 46 67 82 257 7 Skjern Århus/Samsø 88 90 97 89 80 57 68 61 529 7 Herning 90 81 89 87 85 47 64 55 158 9 Favrskov 80 72 84 87 82 53 53 83 173 10 Silkeborg 81 73 90 75 75 57 58 63 565 10 Viborg 85 72 94 85 76 57 60 55 351 10 Odder 74 74 88 83 93 73 60 66 126 11 Midtjylland 89 85 95 88 82 64 69 69 1626. Hele landet 87 82 94 87 78 57 75 64 13391. Indsatsen: Udfordringer og muligheder for forbedring Der er fortsat brug for at øge mulighederne for at kunne at hæve aktiveringsgraden og levere rettidige ydelser til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen anbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan forekomme som enten et positivt eller negativt beløb, afhængigt af hvordan jobcenteret ligger i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Det negative beløb, som fremkommer i de tilfælde hvor jobcenteret har klaret sig bedre end gennemsnittet medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale. 15
Det fremgår af opgørelsen, at Jobcenter Syddjurs har et samlet besparelsespotentiale på 10,5 mio. Hovedparten af besparelsespotentialet findes på sygedagpenge og ledighedsydelserne. En nedbringelse af antallet af fuldtidspersoner på disse to ydelser med henholdsvis 66 og 24 fuldtidspersoner vil betyde en besparelse på samlet 8,5 mio, mens en nedbringelse af anvendelsen af revalidering og for-revalidering kun vil kunne medføre en besparelse på 1,7 million. Der er i løbet af 2009 sket en positiv udvikling især i besparelsespotentialet på sygedagpenge og ledighedsydelse, således er besparelsespotentialet på disse to ydelser forbedret med henholdsvis 31% og 21% i løbet af fire kvartaler. 25 Figur 6. Oversigt over Jobcenter Syddjurs besparelsespotentiale i 2008 og 2009 Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2008-4. kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af Besparelse antal s-potentiale fuldtidspersoner (i mio. kr.) ift. klyngen A-dagpenge 1,62 1,40 56 7,4 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,36 0,53-44 -2,9 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,23 1,44-56 -3,7 Introduktionsydelse 0,11 0,05 17 0,3 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,70 0,46 65 3,5 Sygedagpenge 3,20 2,76 118 9,7 Ledighedsydelse 0,51 0,40 30 3,9 Førtidspension 5,88 6,93-279 -18,8 I alt 13,62 13,97 286 24,8 Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2009-4. kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersone r ift. klyngen Besparelses -potentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,72 3,18-123 -17,6 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,46 0,73-71 -4,1 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,54 1,70-41 -2,7 Introduktionsydelse 0,11 0,06 14 0,3 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,58 0,47 30 1,7 Sygedagpenge 2,94 2,70 66 5,5 Ledighedsydelse 0,56 0,47 24 3,0 Førtidspension 6,19 6,95-204 -15,2 I alt 15,10 16,25 134 10,5 Muligheder og udfordringer: Oversigten viser, at der fortsat er et stort potentiale i at have fokus på sygedagpenge og ledighedsydelse i planlægningen af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Besparelsespotentialet 25 Se bilag 1. 16
er i løbet af 2009 reduceret med 7,3 mio 26., blandt andet i kraft af en reduktion på besparelsespotentialet på disse to områder på 3.3. mio. 27 Det er dog fortsat vigtigt at have for øje, at en nedbringelse af fuldtidspersoner inden for en forsørgelsesydelse ikke nødvendigvis giver en samlet besparelse for kommunen, da det må antages at indsatsen ikke i alle tilfælde vil bringe de berørte personer ud af offentlig forsørgelse. Eksempelvis vil indsatsen på sygedagpengeområdet i nogle tilfælde resultere i overgang til f.eks. førtidspension, ledighedsydelse eller kontanthjælp, hvilket vil medføre en øget udgift for disse grupper. 26 Se bilag 1. 27 Se bilag 1. 17
Bilag 1. Udviklingen i besparelsespotentialet i Jobcenter Syddjurs i kvartal 1-4 2009. Udvikling i besparelsespotentiale Q1- Q4 2009 20 15 Mio. 10 5 0 1 2 3 4 Kvartal BESPARELSESPOTENTIALE Q1-09 Q2-09 Q3-09 Q4-09 Dagpenge 2,6-4,4-11 -17,6 Kontant og starthjælp - arb.markedsparate -2,8-3,4-3,6-4,1 Kontant og starthjælp - ikke arb.markedsparate -3,1-2,9-2,9-2,7 Introduktionsydelse 0,3 0,3 0,3 0,3 Revalidering, inklusive forrevalidering 3,1 2,8 2,2 1,7 Sygedagpenge 8 6,7 5,7 5,5 Ledighedsydelse 3,8 3,3 3 3 Førtidspension -17,3-16,1-15,3-15,2 I ALT 17,8 13,1 11,3 10,5 18