Færdselsuheld. Road traffic accidents. Kobenhavn 1988 DANMARKS STATISTIK

Transkript

1 Færdselsuheld Road traffic accidents DANMARKS STATISTIK Kobenhavn

2 Tidligere publikationer om færdselsuheld STATISTISKE MEDDELELSER 0:,, :,, :,, :,, :,, : 0: :,, 0: : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : 0:,, : 0: :,, : : :, 0, : : :,, 0: : :,, : : :,, : : :,, : : :, 0, : : 0:,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : : : ARSPUBLIKATIONER udk. udk. udk. udk. udk. ISBN 0 0 ISSN 000 GANMAftKS STAifSl{K vü BIBLIOTEKET

3 FORORD Nrvrende hefte er en fortsættelse af den árlige statistik om færdselsuheld, der er offentliggjort siden 0. Statistikkens grundlag har hele tiden vret indberetninger fra politiet. De mest grundlæggende ndringer, der er foretaget siden statistikkens begyndelse, vedrerer uheldsklassifikation, statistikkens omfang samt selve indberetningssyste met. Indtil var klassificeringen af uheld ikke entydig. I perioden rubriceredes uheldene ved deres hovedársag, som bestemtes efter en juridisk vurdering. Fra er denne vurdering erstattet som klassificeringsgrundlag af en systematik, der ikke baseres pá skyldsbegrebet, men derimod pá en faktisk beskrivelse af omstmndighederne ved uheldet. Fra 0 til omfattede statistikken sável uheld med personskade som materielskadeuheld. Efter indgár uheld alene med materiel skade ikke lmngere i statistikken, og fra omfattes heller ikke uheld udelukkende med fodgmngere impliceret, uanset om der er sket personskade. Til og med er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra er indberetningssystemet udvidet, sáledes at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen, derved at disse myndigheder foretager en stedfmstelse af uheldene. Denne omlægning er især gennemfert for at forbedre mulighederne for lokal uheldsbekmmpelse, og systemmndringen pávirker derfor ikke i sig sels den landsdmkkende statistik. Fra er indberetningsblanketten blevet indbygget i politirapporten, sáledes at en del af den automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nár der optages politirapport. Desuden er der sket en ajourforing af de oplysninger, der indhentes om fmrdselsuheld. Kontinuiteten i de landsdmkkende opgorelser skulle ikke pávirkes af disse ændringer. Heftet er udarbejdet af Danmarks Statistiks. kontor i afdelingen for samfærdselsstatistik under medvirken af afdelingsleder Inge Terkelsen, FA. Danmarks Statistik i juli Poul Jensen Ole Bruhn Johansen Pris:,00 kr. inkl. % moms Danmarks Statistiks trykkeri Udkommet i november

4 Indhold Contents Tabel Table. Resume Side Page Summary. Statistiksystemets formal og indhold. Formal. Definitioner og afgrmnsninger. Oplysninger om fmrdselsuheld. Daekningsgrad. Blanketgangen. Anvendelse af systemets data Purpose and contents of the statistical system Purpose Definitions and delimitations Informations about traffic accidents Coverage Reporting the accident Utilization of the system's data. Fmrdselsuheld med personskade. Fmrdselsuheldenes fordeling pa tid og sted. Uheldssituationerne. Implicerede elementer. Personskader. Implicerede ferere. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm. Spiritusuheld. Spiritusuheld fordelt efter bymmssighed. Tabelafdeling. Antal uheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pa uheldsstedet.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal uheld fordelt efter de implicerede elementers art, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag, maned og klokkeslet. Antal personskader fordelt efter ugedag, bebyggelse og elementart. Antal implicerede fmrdselselementer og personskader fordelt efter uheldssituation og elementart.. Antal drmbte og tilskadekomne fordelt efter elementart, ken, alder m.v... Antal personskader fordelt efter elementets art, manovre, vigepligt m.v.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation og de implicerede elementers art.. Antal uheld med personbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pa uheldsstedet Road traffic accidents involving casualties Accidents by time and location Accident situations Units involved Casualties Drivers and riders involved Use of seat belt and crash helmet Accidents involving persons influenced by alcohol Accidents involving persons influenced by alcohol by degrade of urbanisation Tables section Accidents by accident situation and circumstances at scene of accident 0 Accidents by group of accident situations and hour, day and month Accidents by type of unit involved and hour, day and month Accidents and casualties, by day, month and hour Casualties by day, location and type of unit Traffic units involved and casualties, by accident situation and type of unit 0 Fatal and non fatal casualties, by type unit, sex, age etc. Casualties by type of unit involved, manoeuvre, any duty to give way, etc Accidents by group of accident situations and type of traffic unit involved 0 Accidents involving private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident

5 Tabel Table.. Antal uheld med varebil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med lastbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med bus impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med motorcykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med knallert impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med cykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med fodgænger impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i personbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i varebil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i lastbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i bus fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for motorcyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for knallertkerere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for cyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for fodgængere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal implicerede ferere af personbil fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af motorcykel fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af knallert fordelt efter ken, alder, spirituspávirkning m.v. Side Page Accidents involving vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving motor cycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving mopeds by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving bicycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving pedestrians by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident 0 Casualties in vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident Motor cycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Moped casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Bicycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Pedestrian casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Private car drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Motor cycle drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Moped riders involved, by sex, age, level of alcohol etc 0

6 Tabel Table.. Antal implicerede forere af cykel fordelt efter kon, alder og spirituspávirkning.. Antal personskader i personbil fordelt efter alder, placering i keretojet og brugen af sikkerhedssele.. Antal personskader i varebil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.. Antal implicerede personer fordelt efter brugen af sikkerhedssele eller styrthjelm og skadernes type.. Antal personskader fordelt efter skadens type, hospitalsbehandling, elementart og kollisionspunkt. Antal fodgængeruheld fordelt efter uheldssituation, andre implicerede elementers art m.v.. Antal uheld med forhindring pá, over eller uden for korebanen.. Antal spiritusuheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal spiritusuheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal spiritusuheld fordelt efter elementart, klokkeslet, ugedag og maned. Antal uheld og personskader fordelt efter administrative enheder. International oversigt. Antal uheld og personskader i de nordiske lande. Antal uheld og personskader i ECEmedlemslande Side Page Cyclists involved, by sex, age and level of alcohol Casualties in private cars, by age, seat occupied and use of seat belt Casualties in vans, by age, seat occupied and use of seat belt Persons involved by use of seat belt or crash helmet and type of injury Casualties by type of injury, hospital treatment, type of unit involved and collision point Pedestrian accidents by accident situation, type of other units involved etc. Accidents involving obstacles on, over or off roadway Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by accident situation and circumstances at scene of accident 0 Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by group of accident situations, hour, day and month Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by type of unit, hour, day and month Accidents and casualties by administrative districts International summary Accident and casualties in the Nordic countries Accidents and casualties in ECE member countries Bilag. Fortegnelse over uheldssituationer. Indberetningsskema. Uheldsbeskrivelse. Definitioner Annex List of accident situations Report form 0 Description of accident Definitions Stikordsregister Subject index

7 . Resumé Færdselsuheldstatistikken er baseret pá indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har Met kendskab til. Uheldets sværhedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Alle uheld med drmbte antages at blive indberettet, og uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld alene med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld alene med cykler og/eller knallerter.. Antal uheld og antal personskader I registreredes færdselsuheld med personskade. Ved disse uheld blev dræbt og 0 kom til skade. I forhold til faldt antallet of uheld og tilskadekomne med henholdsvis pct. og pct., mens antallet af drmbte kun faldt med pct. I samme periode blev trafikmængden eget med pct., og antallet af indregistrerede biler steg med pct., mens antallet af motorcykler var nmsten uændret. Antallet of knallerter faldt med pct. pct. af uheldene fandt sted inden for byzone, men de pct., der fandt sted uden for byzone var de alvorligste, idet de medferte pct. of alle person skader og over 0 pct. of alle frdselsdræbte. pct. of uheldene var eneuheld, og pct. var uheld mellem et keretej og en fodgænger. Derefter kom uheld mellem krydsende keretejer og svingningsuheld mellem krydsende keretejer hver med ca. pct. Antallet of spiritusuheld faldt med pct., men udgjorde fortsat 0 pct. af de registrerede uheld. Det má bemrkes, at i færdselsuheldsstatistikken betegnes uheld med en impliceret forer eller fodgænger med en alkoholpromille pá 0, og derover som et spiritusuheld. De drmbte og tilskadekomne i spiritusuheld udgjorde henholdsvis pct. og 0 pct. of alle drmbte og tilskadekomne. Over halvdelen of spiritusuheldene var eneuheld, og nmsten to trediedele of de drmbte og de tilskadekomne i spiritusuheldene var de spirituspavirkede ferere og fodgængere selv. Tabel. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antal uheld Pr dag Dræbte Alvorhgt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antal personskader Pr dag Pr 00 mdbyggere Pr. uheld Antal mdberettede materielskadeuheld Antal skadeanmeldelser til tore. ringsselskabernei, 0,,, 0., 0 0,,0, 0., 0,,0, 0 0,0 0,,00,0 0, 0 0,,, 0, 0,0,0, 00. 0,,,, 0 _ 0, 0 0,,, 0, 0 0,,0,,,,, 0 0, 0,,, 0 0, 0 0,,, 0,,,, Kilde Forsikrmgsoplysnmgen Definitionen af avorhgt og lettere tilskadekomne er ændret pr Januar Definitionen af lettere tilskadekomne er ændret pr L Januar.

8 Tabel. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit Personskader Person bil Varebil LastMl Bus Traktor Elementart Motorcykel Knallert Cykel Fodgsenger Andet lnkl traktorer. Implicerede elementer Personbil var impliceret i pct. af uheldene. pct. af alle personskader var sket i uheld med personbil. pct. af de skadede i uheld med person bil var personer i personbil. Cykel var impliceret i pct. af de registrerede uheld, og 0 pct. of personskaderne var sket i uheld med cykel. pct. af disse skader havde ramt cyklisterne rely. Fodgcengere var impliceret i pct. af alle uheld, og pct. af personskaderne var sket i fodgængeruheld. pct. af de skadede i fodgængeruheld var fodgængere. Varebil var impliceret i pct. af uheldene, og pct. af personskaderne var sket i uheld med varebil. pct. af de skadede i disse uheld havde været i varebil. Knallert var impliceret i pct. of uheldene, og pct. af personskaderne var sket i uheld med knallert. pct. af disse skader havde ramt knallertkerere. Knallerter med konstruktive ændringer udgjorde knap en femtedel af de implicerede knallerter. Antallet af knallerter, opgjort pá baggrund af den lovpligtige knallertforsikring, faldt som nævnt med pct. fra til, men antallet of implicerede knallerter i uheld med personskade faldt i samme periode med næsten pct. Lastbil var impliceret i pct. af uheldene, mens pct. af personskaderne og 0 pct. af de dræbte hidrerte fra uheld med lastbil. Kun pct. af personskaderne og pct. af de dræbte i lastbiluheldene befandt sig i lastbilerne. I et uheld er lastbil sáledes det sikreste trafikmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. Motorcykel havde været impliceret i pct. af uheldene, og i disse uheld var pct. af personskaderne sket. pct. af de skadede var motorcyklister.. Implicerede ferere og fodgaengere I trafikken er der fiere mænd end kvinder, der er ferere af de forskellige keretejer. Dette afspejler sig ogsá i færdselsuheldsstatistikken. Det var overvejende mænd, der var ferere af keretejer, der var impliceret i færdselsuheld. Det fodder pct. af ferere of lastbil, pct. of personbilfererne og pct. af dem, der karte pá cykel. Af implicerede fodgængere udgjorde mænd derimod kun pct. I forhold til var der tale om relativt fiere kvinder impliceret i færdselsuheld. Mens antallet af implicerede mandlige forere af personbil faldt med pct., var faldet for kvinder kun pct. De tilsvarende ændringer for cyklister var et fald pá pct. for mænd mod pct. for kvinder, og antallet af implicerede fodgængere faldt med pct. for mænd mod en stigning pá pct. for kvinder. Antallet af implicerede ferere af personbiler faldt fra til med pct. i alt. For ferere under 0 ár var faldet dog pá pct., mens det var under pct. for ferere pá ár og derover. Over pct. af de mandlige ferere og knap pct. af de kvindelige karte uden kerekort. Antallet af implicerede motorcyklister faldt med pct., men alene for ferere under 0 ár var faldet over 0 pct. 0 pct. af motorcyklisterne var i evrigt under ár, og pct. karte uden kerekort til motorcykel, men pct. havde dog kerekort til et andet motorkeretej.

9 For knallertkerernes vedkommende faldt antallet af implicerede med pct. Alene for de árige var faldet pa 0 pct., mens antallet af knallertkerere under Ar var steget med pct. For de árige knallertkerere gælder, at de skai verre i besiddelse af knallertbevis, hvis de kerer pa knallert. Dette var dog ikke tilfældet for pct. af de implicerede i denne alder. Antallet af implicerede cyklister faldt med pct. For barn under ár var faldet dog kun pct., mens antallet af de árige cyklister faldt med pct. pct. af de implicerede cyklister var under ár. Bern under ár udgjorde fortsat 0 pct. af de implicerede cyklister, mens de ældre pa ár og derover udgjorde pct. For fodgængernes vedkommende faldt antallet af implicerede med pct. i forhold til Aret fer. For born under ár steg antallet dog med pct. Bern udgjorde 0 pct. af de implicerede fodgængere, mens de ldre fodgængeres andel var 0 pct. For ferere af keretejer lá den tilsvarende andel af implicerede pá ár og derover pá mellem / pct. og pct. Knap pct. af de implicerede ferere og fodgængere var spirituspávirkede. Denne andel varierede mellem 0 pct. for buschaufferer til pct. for knallertkerere. Antallet af pávirkede var faldet med pct. i forhold til, men antallet af strkt pávirkede med en alkoholpromille pá og derover var faldet med 0 pct. og udgjorde pct. af alle pávirkede ferere og fodgængere i mod over 0 pct. i.. Personskader Antallet af personskader og drbte faldt som nævnt med henholdsvis pct. og pct. i forhold til Aret fer. Men for nomad alene var de tilsvarende fald pá pct. og pct., mens der for kvinder var tale om et fald i antallet af personskader pá kun pct. og en stigning i antallet af drbte pá pct. Alligevel havde mnd ca. pct. fiere personskader end kvinder malt i forhold til indbyggertallet. De érige havde nsten gange sa mange personskader som de evrige aldersgrupper, ligeledes malt i forhold til indbyggertallet. pct. af de skadede havde vret i bil, pct. pa cykel, pct. var fodgængere og pct. var pá knallert. Af de skadede var over pct. blevet dræbt, pct. var kommet alvorligt til skade og pct. var kommet lettere til skade. Skade i hovedregionen var den almindeligste skadetype. Den omfattede pct. af alle drbte og alvorligt tilskadekomne.. Spiritusuheld Spiritusuheld har gennem de seneste ár udgjort ca. 0 pct. af samtlige politiregistrerede frdselsuheld. Af de Arlige statistikker fremgár umiddelbart, at mere end halvdelen af spiritusuheldene er sket inden for byzone, men andelen af spiritusuheld i forhold til samtlige frdselsuheld i det págældende omráde er sterst uden for byzone. I Ars perioden er spiritusuheldenes andel sáledes pct. uden for byzone mod pct. inden for byzone. I afsnit ser vi pá, hvilke forhold der kan have vret medvirkende til denne forskel. Da byzoneinddelingen imidlertid er baseret pa hastighedsbegrænsningerne, omfatter»i byzone«alle bymæssige omráder lige fra mindre landsbyer til Hovedstaden. Til belysning af forskellene mellem by og land benyttes derfor en inddeling, der bedre adskiller egentlige byomráder fra landomráder med spredt bebyggelse, nemlig en fordeling af kommunegrupper efter bymæssighed. Denne fordeling viser, at der er en sammenhæng mellem bysterrelse og andelen af spiritusuheld: Jo starre by, jo lavere andel af spiritusuheld forekommer der. I Hovedstaden er andelen sáledes pct. stigende med de forskellige bysterrelser til pct. i omráder med under en tredjedel af indbyggerne i bymæssig bebyggelse. Der er i tabellerne i afsnit foretaget fordelinger bl.a. pá tid, pá uheldssituation, pa benyttede befordringsmidler og pá ferernes alder. Men selv om der i enkelte fordelinger kan verre forskelle mellem omráderne, har det ikke vret muligt at finde frem til andre forklaringer pa de store forskelle i andelen af spiritusuheldene fordelt efter bymssighed end netop bymæssigheden. Der kan nappe verre tvivl om, at farten spiller en rolle i denne forbindelse. Muligheden for at kere stærkt er væsentlig starre pá landet end i en by, da der i en by er tættere trafik og fiere kryds. For dette synspunkt taler ogsá, at der sker relativt langt fiere spiritusuheld end andre uheld pa lige vej og i kurver, der netop giver mulighed for de heje hastigheder, som sammen med en nedsat reaktionsevne eger risikoen for uheld. Yderligere er forskellen mellem by og land mindst i nattetimerne, hvor der er sterne muligheder for at kere hurtigt ogsá i en by. Andre medvirkende Arsager til de fundne forskelle i andelen of spiritusuheld kan ikke belyses alene ved hjælp af frdselsuheldsstatistikken. Mulige faktorer kunne verre forskellene i den kollektive trafik og i politiovervágningen. Risikoen for at blive stoppet of politiet vejer ofte tungere for en spritbilist end risikoen for at dræbe sig selv eller andre.

10 Figur. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antol 000' ' ' 000' 000' 000 Personskader 000' Uheld 000' S_ 0.,,., r

11 Figur. Antal dræbte ved færdselsuheld Persons killed in road traffic accidents Antal braebte 00 00^ 0

12 . Statistiksystemets formál og indhold. Formal Formálet med at indsamle oplysninger om færdselsuheld er at tilvejebringe et informationsgrund lag for beslutninger, der kan formindske antallet of færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsbekæmpelsen foregár bade lokalt og centralt og ved anvendelse af forskellige metoder. Derfor er systemet indrettet til at give fiere typer informationer, der sá vidt muligt er tilpasset de forskellige behov.. Definitioner og afgrænsninger Et færdselsuheld defineres som et uheld, der er sket pá en offentlig tilgængelig gade, vej, plads eller lignende, nár uheldet stár i forbindelse med den trafikale benyttelse af de naevnte omráder, og mindst en af de implicerede parter har vret kerende. Det vil sige at fx togulykker, bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer, eller uheld, hvor der kun har været fodgængere impliceret, ikke er omfattet af den nuværende definition af færdselsuheld. Som drbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken alle dedsfald, der er felge af fmrdselsuheld, og som indtræffer indtil 0 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle evrige personer, der er kommet til skade ved faerdselsuheld. (Smáskader, der ikke kræver laegebehandling, skai ikke medregnes som personskader). De tilskadekomne deles i alvorligt og lettere tilskadekomne ved hjælp af op lysninger om skadens type (jf. bilag, punkt ). Nærværende færdselsuheldsstatistik omfatter kun personskadeuheld, altsá fmrdselsuheld, hvor en eller fiere personer er kommet til skade. Til vejmyndighederne indsamles ogsá oplysninger om materielskadeuheld, det vil sige uheld, hvor skaderne er begrænset til keretejer og andet materiel.. Oplysninger om færdselsuheld Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger og personoplysninger. Uheldsoplysninger vedrorer uheldet som helhed, fx uheldssted og tidspunkt, vejr og lysforhold og lignende. En central faktor blandt uheldsoplysningerne er uheldssituationen, der tilsigter at give en objektiv karakteristik af situationen umiddelbart fer uheldet og inden eventuelle afværgemanevrer er foretaget. Uheldssituationerne omfatter i alt typesituationer, der er inddelt i hovedgrupper (jf. bilag ). Uheldssituationerne beskriver ikke om der for det enkelte element foreligger overtrædelse of færdselsloven. Til uheldsoplysningerne honer ogsá de stedfaestelsesoplysninger, der er páfert of vejmyndighederne. Elementoplysningerne vedrorer de enkelte elementer, der er impliceret i færdselsuheldet. Det kan enten vre færdselselementer (keretejer eller fodgængere) eller en forhindring pá eller uden for korebanen. Foruden oplysninger om elementets art vil elementoplysningerne for færdselselementernes vedkommende ogsá beskrive vejen, eventuelle former for regulering eller andre foranstaltninger, gaeldende for dette element, og som noget nyt fra oplysninger om elementets manovre og kollisionspunkt (jf. bilag, punkterne ). Personoplysningerne anfores for alle implicerede ferere og fodgængere samt for tilskadekomne passa gerer. Foruden beskrivelse af personskaden drejer det sig om oplysninger om alder og ken, om der var tale om spirituspávirkning eller sygdom, om der blev benyttet sikkerhedssele eller styrthjelm og for ferere of motorkeretejer, om de havde kerekort og hvis ja, dettes alder (jf. bilag, punkterne ).. Dækningsgrad Færdselsuheldsstatistiksystemet er begrænset til kun at omfatte uheld, der kommer til politiets kendskab, og hvorom der optages rapport. Der skai altid optages rapport om personskadeuheld, mens det ikke gælder materielskadeuheld af begrmnset omfang, og hvor der ikke er sket en sádan tilsidesættelse of færdselsloven, at der skal rejses sigtelse. Der kan dog træffes lokale aftaler om, at ogsá materiel skadeuheld uden rapport skal indberettes til Dan marks Statistik jf. afsnit.. Jo alvorligere konsekvenserne of et uheld er, jo starre er sandsynligheden for, at politiet far kendskab til uheldet. Det vil sige, at der indberettes en starre andel of personskadeuheldene end of materielskadeuheldene. Vedrerende personskadeuheldene kan der regnes med, at alle uheld med dræbte bliver indberettet. Undersegelser ved Odense Sygehus har vist, at politiet fik kendskab til ca. 0 pct. of de alvorligt tilskadekomne og ca. pct. of de lettere tilskadekomne. Udover skadernes betydning har transportmidlet ogsá betydning for, om et uheld med personskade kommer til politiets kendskab og bliver indberettet. Sáledes kommer uheld med alene cyk

13 er og/eller knallerter ikke sa hyppigt til politiets kendskab som uheld med biler. Problemerne omkring frdselsuheldsstatistikkens dækningsgrad er i evrigt behandlet som specialemne i»færdselsuheld «, afsnit.. Blanketgangen Den nuvrende indberetningsblanket blev taget i brug den. januar. Indberetningen er indbygget i politirapportens forreste side, saledes at den forelebige indberetning og den everste del af den endelige indberetning automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nár der bliver optaget politirapport. (Indberetningsskemaet er vist i bilag ). Den forelebige indberetning, der indeholder en summarisk uheldsbeskrivelse, skal senest timer efter færdselsuheldet indsendes til Danmarks Statistik. Den forelebige indberetning benyttes til en lynstatistik, og desuden kontrollerer Danmarks Statistik ved hjælp af de forelebige indberetninger at ogsa de endelige indberetninger om uheld med per sonskade modtages. Senest uger efter færdselsuheldet skal politiet færdiggere deres del af den endelige indberetning ved hjælp af de evrige oplysninger i politirapporten. (I bilag vises en oversigt over de koder, der skai benyttes ved uheldsbeskrivelsen). Politiet sender den endelige indberetning videre til de amtskommunale vejmyndigheder, der pilferer stedfstelsesoplysningerne (blankettens nederste linier), og fra vejmyndighederne videresendes indberetningen til Danmarks Statistik. Siden juli har Danmarks Statistik behandlet blanketterne om personskadeuheld forskelligt fra blanketterne om materielskadeuheld. Blanketterne om personskadeuheld kontrolleres manuelt i Danmarks Statistik inden de bliver registreret pa mag netband. Derefter foretages en maskinel fejlsegning pa basis af de oplysninger, indberetningen omfatter. Blanketterne vedrerende materielskadeuheld registreres umiddelbart pa magnetband, som sendes til Vejdatalaboratoriet, der forestay fejlsegning og fejlrettelser. Endvidere registrerer Danmarks Statistik for Vejdatalaboratoriet den summariske uheldsbeskrivelse for bade materielskadeuheld og personskadeuheld.. Anvendelse af systemets data Udover de oplysninger, der som ovenfor nævnt registreres direkte for Vejdatalaboratoriet, modtager Vejdatalaboratoriet hver maned fra Danmarks Statistik et magnetband med de seneste anonymiserede oplysninger om færdselsuheld med person skade. Vejdatalaboratoriet benytter frdselsuheldsbandene som en del af grundlaget for et servicesystem, der tilbyder vejmyndighederne forskellige former for bearbejdning of uhelds og trafikdata til brug ved arbejdet med den lokale uheldsbekæmpelse. Nár alle færdselsuheld med personskade i et kvartal er registreret, dannes et kvartalsband, som er grundlag for Danmarks Statistiks offentliggerelse af kvartalsstatistikken over færdselsuheld med per sonskade og for tabeller til brug for politiet i de enkelte politikredse. Nár alle uheld for et kalenderar er registreret dannes det arsband med personskadeuheld, som er grundlag for nrvrende arsopgerelse over færdselsuheld. Radet for Trafiksikkerhedsforskning modtager kopier af kvartalsbandene med anonymiserede oplysninger om uheld med personskade. Radet for Trafiksikkerhedsforskning anvender materialet til at foretage specielle opgerelser til brug for forskningsprojekter, hvis behov ikke i alle tilfælde kan vre tilgodeset i den offentliggjorte frdselsuheldsstatistik. Hvis andre har ensker om oplysninger, der ikke fremgar af de publicerede tabeller, kan Danmarks Statistik mod betaling tilbyde at foretage specielle tabelleringer. Der er desuden som tidligere nævnt mulighed for at behandle materielskadeuheld, hvorom der ikke er optaget rapport. Hvis der lokalt trffes aftale mellern vejmyndighederne og politi om, at der skai indberettes om samtlige uheld, som politiet far kendskab til, kan servicetilbuddet benyttes pa den made, at indberetningen sker pa Danmarks Statistiks blanket, som derefter tilsluttes systemet, sale des at bandene til Vejdatalaboratoriet ogsa kommer til at omfatte disse uheld.

14 . Færdselsuheld med personskade I indberettede politiet færdselsuheld med personskader, hvoraf de var dræbte. Sammenlignet med faldt antallet af uheld og personskader med henholdsvis pct. og pct., mens antallet af dræbte faldt med pct. Trafikmaengden blev i samme periode oget med pct., mens antallet af biler steg med pct. og antallet af motorcykler var nmsten undret. Antallet af knallerter faldt med pct.. Feerdselsuheldenes fordeling pá tid og sted.. Fordeling pá máneder I figur. vises det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige máneder. Det ses, at antallet af uheld pr. dag som sædvanligt er storst i perioden majnovember. I forhold til fandtes de sturste forskelle i januar med et fald pá mere end 0 pct., hvilket skyldtes det hárde vintervejr i januar, samt i december med en stigning pá pct., hvilket omvendt skyldtes det milde vintervejr i december sammenholdt med det strengere vintervejr i december... Fordeling pa' ugedage Figur. viser det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige ugedage. Som sædvanligt indtraf flest uheld pá fredage og færrest pá sondage. Der var ingen bemærkelsesværdige forskelle i ugedagsfordelingen i forhold til áret for... Fordeling pá klokkeslet Det gennemsnitlige antal uheld pr. time fremgár af figur.. Timefordelingen viser det sædvanlige monster med flest uheld i tidsrummet fra kl. til og færrest i tidsrummet fra kl. 0 til 0... Fordeling pa by /land Faldet i antallet af uheld i forhold til áret for var lidt storre for uheld inden for byzone end for uheld uden for byzone. Forskellen er dog ikke sá stor, som den har været de nærmest foregáende ár, sá ogsá i fandt pct. af uheldene sted inden for byzone. Af tabel. fremgár, at de uheld, der sker uden for byzone, er alvorligere end de uheld, der sker i byzone. pct. af de registrerede færdselsuheld med personskade i skete sáledes i byzone og pct. uden for byzone. Men uheldene uden for byzone medforte pct. af personskaderne og 0 pct. af de dræbte. Lordag sondag indtraf dog pct. af uheldene uden for byzone med 0 pct. af personskaderne og pct. of de dræbte.. Uheldssituationerne En oversigt over uheldssituationerne er vist i bilag, og baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit.. Uheldssituationerne er inddelt i hovedsituationer, der kan karakteriseres som folger: Hovedsituation 0 er uheld med ét koretoj, alene eller med en forhindring uden for korebanen, herefter kaldet eneuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkurende pá samme vej med samme retning: indhentningsuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkorende pá samme vej med modsat retning: medeuheld. Hovedsituation er uheld mellem korende pá samme vej med samme retning med svingning: suingningsuheld mellem medkerende. Hovedsituation er uheld mellem korende pá samme vej med modsat retning og med svingning: suingningsuheld mellem modkerende. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkurende i kryds: uheld mellem krydsende keretejer. Hovedsituation er uheld mellem korende pá hver sin vej med svingning: suingningsuheld mellem krydsende keretejer. Hovedsituation er uheld mellem et kerende og et parkeret koretoj: parkeringsuheld. Hovedsituation er uheld mellem et koretoj og en fodgænger, herefter kaldet fodgængeruheld. Hovedsituation er uheld mellem et koretoj og en forhindring pá eller over korebanen: forhindringsuheld. Uheldenes fordeling pá hovedsituation ses i tabel.. Der var flest eneuheld, nemlig pct. af alle uheldene. Dernst kommer fodgængeruheld med pct. og uheld mellem krydsende keretujer og suingningsuheld mellem krydsende keretujer hver med ca. pct. Der var færrest forhindringsuheld med kun pct. af samtlige uheld.

15 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag og by eller landomráde Accidents and casualties by day and urban or rural area Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lerdag Sendag Uheld i alt 0 0 Pr. dag.,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone,,,,,,,, Uden for byzone,,,,,,,, Personskader i alt Pr. dag,,,0,,,,, Relativ fordeling I byzone,,,,,,, 0, Uden for byzone,,,,,, 0,, Dræbte i alt Pr. dag.,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone,,,,0,,,, Uden for byzone.. 0,,,,0,,,,.... antal pct. antal pct. antal pct... Baggrundsoplysninger I bilagstabel. er uheldene i de forskellige uheldssituationer fordelt pá bl.a. i eller uden for byzoneomráde, randbebyggelse, fore og lysforhold. For samtlige uheld gender, at pct. har fundet sted uden for byzone, pct. er sket i forretningsgader, pct. i beboelseskvarterer med etageejendomme og 0 pct. i villakvarterer. pct. of uheldene er sket i merke eller tusmerke og pct. i glat fore. I de enkelte hovedsituationer skai fremhæves felgende afvigelser fra det nævnte monster: Eneuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.), i merke eller tusmerke ( pct.) og i glat fore ( pct.). Medeuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.) og i glat fore (0 pct.). Svingningsuheld mellem modkurende skete forholdsvis ofte i byzone ( pct.). Parkeringsuheld skete ogsá forholdsvis ofte i byzone, og for denne hovedsituation gælder, at uheldene relativt ofte skete i villakvarterer (0 pct.) og i merke eller tusmorke ( pct.). Fodgcengeruheldene skete ogsá forholdsvis hyppigt i byzone ( pct.). Endvidere skete fodgængeruheldene hyppigere i forretningsgader ( pct.) og i beboelseskvarterer med etageejendomme ( pct.)... Uheldskonsekvenser Det gennemsnitlige antal personskader pr. uheld var, i, og det gennemsnitlige antal dræbte var, pr. 0 uheld, se tabel.. Der var dog store forskelle mellem hovedsituationerne. Det sturste antal personskader pr. uheld fandtes i medeuheld med, og i uheld mellem krydsende keretejer med,, mens det mindste antal fandtes i fodgcengeruheld med,0 personskade pr. uheld.

16 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter hovedsituation Accidents and casualties by group of accident situations Uheld Personskader Drsebte Antal Pct Antal Pct { Antal Pct. alti 0,0 0,0 0,0 Eneuheld 0,, 0, Uheld melt hgeud karende pi samme sei m samme kurs og uden singing, 0,, Uheld mell hgeud karende pi samme vel m modsat kurs oq uden svmgnmg,,, Uheld mell karende pi samme vef m samme kurs og med svmgnmg J,,, Uheld mell karende pa samme sei m modsat kurs og med sunning t Uheld mellem hgeud karende i kryds, 0,,,,, Uheld mellem karende pi hver stn sei med svmgmng, 0,, Uheld med parkeret Wets! )t,,,, Uheld mellem fodgznger og karetq.tp Uheld med dyr. faste genstande m v pi karehanen 0,, 0, 0,0,,0 I Inkl uheld med et hsendelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som skke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsstuatsoner Det dreier sig om uheld, personskader, heraf dræbt

17 Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter mined Accidents per day, by months of Uheld/dag 0 0" 0" ' L Aregennemenit 0 ' 0 Jon Febr Marts April Moj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter ugedag Accidents per day, by days of the week, Uheld/dag 0 0" 0" Arsgennemenit 0" " 0 Mandog ' Tiredag ' Onsdag ' Toredag ' Fredog ' Lerdag ' Sendag Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslet Accidents per hour, by hours of the day, Uheld/time ' " " o Aregennemenit. 0. r r T

18 . i Tabel. Antal uheld fordelt pá hovedsituation og elementart Accidents by group of accident situations and type of traffic unit..,,.,_,.,,..'r T.?, _L;,, It, t { Uheldssituauon NJvnforb'lag) Uheld Uheld i alt i Eneuheld Uheld mell hgeud kuende pasammevel m sammekurs og uden snngmng Uheld mell hgeud Uheld mell kuende pasammevel Uheld mell karende karende Uheld mell pasammevel pasammevel!spud karende m modsatkurs m sammekurs m modsatkurs kryds og uden og m sump og m sump mingling Uheld mell m karende pa hier sin vel swooning Uheld med parker et Wets] Uheld mell fodgænger og kuetrtl Uheld med der. faste genstande 0 0 antal m v pa kuebanen 0 0 Uheld med personbil impl med varebil imp!. med lastbi! imp!.. med bus imp!. med traktor imp!... med motorcykel imp!.. med knallert imp!..... med cykel imp!. med fodgænger imp!... Rant. fordelang Uheld i alt Uheld med personbil impl med varebil impl. med lastbi! imp!. med bus imp!..... med traktor impl. med motorcykel imp!... med knallert imp! med cykel imp!. med fodgænger imp! pct i Inkl uheld med et hændelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer For totaltallets vedkommende dreler det sig om uheld Males uheldskonsekvenserne derimod alene ved antallet af dræbte pr. 0 uheld, var medeuheld stadig den farligste situation med drmbte pr. 0 uheld, mens det tilsvarende tal for uheld mellem krydsende koretojer var dræbte. I fodgcngeruheld var der dræbte pr. 0 uheld til trods for, at andre implicerede end fodgængeren kun sjældent blev dræbt eller kom til skade, se i evrigt bilagstabel.... Elementart Den hyppighed, hvorved de enkelte keretejsarter var impliceret i eneuheld, var meget forskellig. For motorcyklers og knallerters vedkommende udgjorde disse saledes henholdsvis og 0 pct. af de uheld, de var impliceret i, mens den tilsvarende hyppighed for lastbiler var pct., se tabel.. I hovedsituationerne fandtes ikke tilsvarende forskelle for de enkelte keretejsarter, hvilket er en felge af, at disse situationer netop er karakteriseret ved at have mindst to keretejer impliceret. Lastbi er, busser og traktorer var dog relativt oftere impliceret i indhentningsuheld end andre keretejsarter. Hyppigheden, hvormed de enkelte keretejsarter var impliceret i fodgængeruheld, var dog sterst for biler. Saledes var pct, af de uheld, busser var impliceret i, fodgængeruheld, og den tilsvarende

19 .. Tabel. Antal uheld mellem krydsende keretejer fordelt efter de implicerede elementers art, placering og vigepligt Accidents among vehicles meeting while driving straight ahead into crossroads or junctions, by type of unit involved, location and any duty to give way Element nr li Element nr Heraf med ubetinget vigepl gt Refit lyssignal Trekantstaule Ubetinget vigepligt evngt Heraf med ubetinget vigepligt Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigephgt, uvrigt Krydsuheld i alt Elementart Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel..... Knallert Cykel 0 Andet i Det element, der har modparten kommende fra sin here side Det element, der har modparten kommende fra sin venstre side hyppighed for personbiler var pct., mens den for motorcykler og knallerter var pct... Regulering Det fremgár af tabel., at der i de fleste af uheldene mellem krydsende keretejer havde været ubetinget vigepligt for mindst of parterne. I 0 pct. of uheldene havde det keretej, der havde modparten kommende fra sin hejre side, ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, og i pct. af uheldene gjaldt det samme for det keretej, der havde modparten kommende fra sin venstre side. Af tabel. fremgár, at ogsá i forbindelse med svingningsuheld mellem krydsende keretejer havde der i mange tilfælde været ubetinget vigepligt for den svingende part. Af de uheld med hejresvingende keretejer havde den svingende part i 0 pct. af tilfældene haft ubetinget vigepligt, mens tilsvarende pct. of de venstresvingende havde haft ubetinget vigepligt i uheld med venstresvingende keretejer. I disse situationer havde bilerne dog hyppigst undladt at overholde vigepligten i forbindelse med personskadeuheld, nemlig pct. af de hejresvingende og pct. af de venstresvingende. For de tohjulede keretejer var de tilsvarende hyppigheder pct. og pct.. Implicerede elementer Der skelnes i fmrdselsuheldsstatistikken mellem færdselselementer, der udgeres of keretejer og fodgængere, og andre elementer, der udgeres af forhindringer pá, over eller uden for korebanen, fx dyr, afspærringsmateriel, luftledninger og vejtrmer. Med henblik pá en nejere belysning of forskelle mellem de enkelte elementarter er der i tabel. foretaget en detaljeret opgerelse over antallet of implicerede elementer i relation til antallet of enheder af samme art medio, og. I forhold til antallet af enheder var hyrevogne, busser og lastbiler med anhmnger de hyppigst implicerede i fmrdselsuheld. Dette er ikke uden videre ensbetydende med, at de var de mest risikobelastede elementarter, idet den gennemsnitlige árskersel er sterst for disse elementarter. Den sterste ndring i forhold til de foregáende ár fandtes for knallerter med et fald i antallet of implicerede pá henholdsvis pct. og pct. i forhold til og. Antallet of implicerede motorcykler faldt tilsvarende med pct. og 0 pct. i forhold til de to foregáende ár. Til trods for nedgangen var den hyppighed, hvormed motorcykler var impliceret i fmrdselsuheld i, væsentlig starre end de tilsvarende hyppigheder for person og varebiler i forhold til bestanden af

20 . 0 Tabel. Antal svingningsuheld mellem krydsende keretejer fordelt efter den svingende parts vigepligt Accidents while turning, involving vehicles on different roads, by turning vehicle's duty to give way Svmgningsuheld alt Hejresvmgende keretejer Heraf med ubetmget vigepl gt Redt lys Trekants Ubetmget signal tavle vigepligt i evrigt Venstresvmgende keretejer Heraf med ubetmget vigepligt Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Uheld i alt 0 0 Elementart Personbil Varebil Lastbil 0 Bus 0 Motorcykel.. Knallert... 0 Cykel Andet..... de enkelte elementarter. Dette betyder en starre risiko for motorcykler for at blive impliceret i et faerdselsuheld med personskade, da den gennemsnitlige árskorsel er mindre for motorcykler end for personbiler. Over to tredjedele af alle faerdselsuheld med personskade havde i evrigt to frdselselementer impliceret. Oplysningerne om de enkelte frdselselementer i de felgende underafsnit er især hentet fra tabel. og., hvortil henvises med mindre andre tabeller er nævnt... Personbil I var 0 personbiler impliceret i faerdselsuheld med personskade, hvilket er en nedgang pá nsten pct. i forhold til. Personbiler var sáledes impliceret i pct. af samtlige uheld og udgjorde pct. af alle implicerede keretejer, se tabellerne. og.. I de uheld blev drbt og 0 kom til skade. pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede personbiler. Ses alene pá uheld med hyrevogne, blev drbt i hyrevogn og hos modparterne, og kun pct. af de tilskadekomne i disse uheld var i hyrevogn. Den tilsvarende andel for personbiler i alt var som for nævnt pct. Farligst for personbilister var uheld med lastbiler som modpart. I 0 af disse uheld blev der i personbiler drbt, mens kom til skade. De tilsvarende tal for uheld i alt med personbiler var draebte og tilskadekomne pr. 0 uheld. pct. af uheld med personbil impliceret indtraf uden for byzone. pct. skete i kryds, pct. pá lige vej og pct. i kurve. De tilsvarende hyppigheder for samtlige uheld var pct. uden for byzone, pct. i kryds, 0 pct. pá lige vej og pct. i kurve, se bilagstabellerne. og..... Varebil I var varebiler impliceret i herd selsuheld med personskade, hvilket svarer til pct. af samtlige uheld med personskade. pct. af varebilerne havde en totalvgt pá hojst 000 kg og pct. en totalvægt pá 0000 kg. Mens antallet af uheld med de sins varebiler faldt med pct. i forhold til, faldt antallet af uheld med pct. for de store varebilers vedkommende. I de uheld med de smá varebiler blev draebt og kom til skade. Ca. pct. af de dræbte og de tilskadekomne befandt sig i varebilerne. I de uheld med de store varebiler blev drbt og kom til skade. Heraf befandt pct. af de draebte og pct. af de tilskadekomne sig i disse varebiler.

21 . Tabel. Antal implicerede elementer Number of units Involved Pr 000 enheder Implicerede elementer i alt Elementart Personbil 0 Personbil, almindelig 0 Hyrevogn 0 0 Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt 0 Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Bus t evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab Motorcykel Knallert. 0 Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel... 0 Fodgænger Rytter, hestevogn 0 Uoplyst keretej 0 Forhindring I alle uheld med varebil impliceret blev dræbt pr. 0 uheld i varebil. De fleste personskader i varebil skete i uheld med personbil, men de farligste uheld for varebilisterne var uheld mod Iastbil, idet der i 0 af disse uheld blev dræbt og kom til skade. Ingen varebilister blev dræbt i uheld med tohjulede koretojer eller fodgængere og kun kom til skade. Baggrundsoplysningerne i forbindelse med uheld med varebiler afviger ikke vsentligt fra de tilsvarende oplysninger vedrorende uheld med personbil... Lastbil I var 0 lastbiler impliceret i uheld med personskade. Af lastbilerne var sololastbiler, lastbiler med anhænger og sættevognstog. Antallet af implicerede lastbiler faldt i alle tre kategorier fra til. Tilsammen var faldet pá næsten 0 pct. I de uheld med lastbil impliceret blev 0 dræbt og kom til skade. pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne i disse uheld befandt sig i lastbilerne. Dræbte i lastbil forekom i evrigt kun i eneuheld eller i uheld med en anden lastbil eller en bus. I en uheldssituation er en lastbil sáledes det sikreste transportmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. pct. af uheldene med lastbil indtraf uden for byzone, hvilket er en starre hyppighed end for andre elementarter bortset fra traktorer. Uheld med lastbil indtraf ogsá relativt oftere end uheld med andre elementarter i vejr med nedber og i vádt og glat fare, idet hyppigheden var pct. i nedber og pct. i vadt og glat fare mod henholdsvis og pct. for uheldene i alt. I evrigt indtraf pct. af uheldene med lastbil i dagslys og kun pct. i merke, se bilagstabel...

22 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter elementart Accidents and casualties by type of unit involved Uheld Med ét færdselselement impliceret Med to færdselselementer imphceret Med tre eller fiere færdselselementer impliceret Uheld i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn... Keretel 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretel under udrykning Bus Rutebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgnger Heraf fodgænger medbrmgende barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn Uoplyst keretel Forhindring Bus Antallet af uheld med bus var, i hvilke rutebusser og busser i ovrigt var impliceret. af dem havde kart som skolebus i uheldsojeblikket. Der blev dræbt i disse uheld, hvoraf i bus, mens 0 pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede busser. Af de drbte i bus blev de draebt i uheld med lastbil som modpart. pct. of uheldene med bus indtraf i byzone og pct. i dagslys... Traktor I var traktor impliceret i uheld. I af disse uheld havde traktoren haft en anhænger, fx et markredskab. Der blev i traktoruheldene draebt personer, og kom til skade. af de drbte og of de tilskadekomne befandt sig pá traktoren, mens de evrige har været i de andre implicerede elementer. Ses alene pá traktorer med anhnger, blev draebt, men ingen pá traktor, mens of de tilskadekomne befandt sig pá traktorer. Som det kunne forventes, indtraf forholdsvis mange of uheldene med traktor uden for byzone. Det drejede sig om pct. mod pct. for uheld i alt. I forhold til det totale antal uheld havde traktoruheldene hyppigere fundet sted pá lige vej og ikke sá hyppigt i kryds. De var ogsá hyppigere sket i dagslys, tort vejr og i tort fore.

23 Personskader Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne elementet uden for elementet elementet uden for elementet elementet uden for elementet elementet uden for elementet Uheld i alt Elementart 0 Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning 0 Varebil kg totalvægt kg totalvægt 0 0 Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretej under udrykning 0 Bus 0 Rutebus 0 Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhmnger, markredskab 0 Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer 0 0 Cykel 0 Fodgnger Heraf fodgnger medbr. barnevogn, cykel m.v. 0 Rytter, hestevogn 0 Uoplyst keretej Forhindring.. Motorcykel Der var i impliceret motorcykler i uheld, svarende til et fald pa pct. Af de dræbte og tilskadekomne i disse uheld var pct. af de drbte og pct. af de tilskadekomne motorcyklister. I uheld med motorcykel blev drbt motorcyklister pr. 0 uheld. Ogsá for motorcyklister var lastbil en meget farlig modpart, idet motorcyklister blev dræbt i kun uheld med lastbil som modpart. Men for motorcyklister udgjorde uheld med forhindringer dog den storste risiko. Forhindring var sáledes impliceret i en sjettedel af alle uheld med motorcykel, men halvdelen af de dræbte motorcyklister stammede fra disse uheld. Uheld med motorcyklister forekom hyppigst i dagslys, tart vejr og tort fare. Desuden forekom de hyppigere i kurver end uheld med noget andet keretej. Det drejer sig om 0 pct. of motorcykeluheldene mod pct. af alle uheld, se bilagstabel..... Knallert Antallet of færdselsuheld med knallert impliceret var i, svarende til et fald pá pct. i forhold til. Af de dræbte og tilskadekomne i disse uheld var henholdsvis pct. og pct. knallertkerere. Af de implicerede knallerter var der pá foretaget konstruktive ændringer.

24 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter de implicerede elementers art Accidents and casualties by type of units involved Uheld med kun ét element Personbil Varebil Last bil Bus Traktor Modpart. Motorcykel Knallert Cykel Fodganger Forhmdring Uheld med personbil impl med varebil impl 0 0 med lastbil impl 0 med bus impl. 0 med traktor impl med motorcykel impl med knallert impl... med cykel impl. 0 med fodgænger impl Personskader i personbil ivarebil lastbil 0 ibus i traktor p motorcykel 0 0 pâ knallert 0 pá cykel 0 0 for fodgængere Dræbte i personbil i varebil _.._..._. i lastbil i bus i traktor pâ motorcykel pá knallert pá cykel fodgængere Anm Tabellen angiver alle kombmationer mellem de implicerede elementarter i et uheld Summen af kombmationerne vil derfor altid vare helere end totalen I uheld med knallert impliceret blev drbt knallertkerere pr. 0 uheld. Ogsá for knallerter var lastbil den farligste modpart i et frdselsuheld, idet der i uheld med lastbil impliceret blev drbt knallertkerere, mens kom til skade. Uheld med forhindringer var ikke sá farlige for knallertkerere som for motorcyklister. Ganske vist kom knallertkerere til skade i de uheld med forhindring, men ingen knallertkerer blev drbt. For pct. af de implicerede knallerter var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet fandtes specielle cykel/knallertanlæg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af knallertkererne havde i disse tilfælde ikke benyttet anlægget, se tabel.. I tabel. vises antallet af uheld i merke og tusmerke, samt antallet af de lygte og refleksfejl, som skennedes at have haft betydning for uheldet, fordelt efter elementart. Kersel uden lys i lygtetændingstiden anses ogsá for en lygtefejl, sels om lygterne teknisk set er i orden. knallerter havde lygte og refleksfejl. Det svarer til pct. af alle de knallerter, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmerke. Det var relativt mere end hos biler eller motorcyk

25 Tabel. Implicerede knallerter og cykler fordelt efter anlag af og benyttelse af cykelsti m.v. Mopeds and bicycles involved, by use of cycle track, etc. Knallert Cykelsti m.v Cykel Cykelsti m.v Dobbelt rettet Enkelt rettet Kant / cykelbane Intet anlag Dobbeltrettet Enkeltrettet Kant / cykelbane Intet anlag Implicerede elementer i alt Pá fodgangerareal 0 Anlag benyttet 0 Anlag ikke benyttet Personskader i alt 0 0 Pá fodgangerareal 0 Anlag benyttet Anlag ikke benyttet Anm. Summen af tallen i de enkelte ordehnger vii ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld forehgger samtlige oplysnmger der, hvor det drejede sig om pct. for begge element arter. Af de knallerter med lygte /refleksfejl var der i mere end halvdelen af tilfældene tale om fejl fiere steder. I forhold til samtlige uheld var knallertuheldene hyppigere sket inden for byzone, i tervejr og i tart fore... Cykel I blev uheld med cykel impliceret indberettet af politiet. Dette var et fald pá pct. i forhold til. Skaderne i disse uheld ramte i meget hej grad cyklisterne selv. Af de dræbte og tilskadekomne var nemlig henholdsvis pct. og pct. cyklister. Selv om personbil var den hyppigst forekommende modpart for cyklisterne, var lastbil ogsá for cyklister den farligste modpart. Mens uheld med lastbil udgjorde pct. af de registrerede uheld med cykel, udgjorde de dræbte cyklister i disse uheld pct. af alle færdselsdræbte cyklister. For pct. af de implicerede cyklers vedkommende var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet var specielle cykel /knallertanlæg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af cyklisterne havde i disse tilfælde ikke benyttet anlæggene. Lygte og refleksfejl fandtes pá implicerede cykler, hvilket svarer til pct. af de cykler, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmerke. cykler havde fiere fejl, hvilket sand synligvis betyder helt merklagte cykler. Halvdelen af de implicerede færdselselementer med lygte og refleksfejl var sáledes cykler, selv om de kun var impliceret i pct. af uheldene i merke eller tus merke. Brugen af cykler er lige som brugen af de andre hjulede keretejer afhængig of vejret, og uheld med cykler forekom derfor hyppigere end gennemsnittet i tervejr og i tort fore, lige som cykeluheld ogsá hyppigere var sket i dagslys. Uheld med cykel havde ogsá hyppigere end uheld i alt fundet sted inden for byzone, nemlig i 0 pct. af cykeluheldene mod pct. af uheld i alt, se bilagstabel..... Fodgoenger Der indtraf uheld med fodgængere impliceret i. Skaderne i disse uheld blev Hasten udelukkende páfort fodgængere. Af de drbte og tilskadekomne i fodgængeruheldene var pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne fodgængere. For en fodgænger, der var impliceret i et færdselsuheld, var risikoen for at blive dræbt starre end for de evrige trafikanter, idet der pr. 0 uheld med fodgængere blev dræbt fodgængere. Alene for uheld med bil som modpart var det tilsvarende tal

26 Tabel. Antal uheld og personskader i merke og tusmerke fordelt efter lygte og refleksfejl pá keretejerne Accidents and casualties in darkness and twilight, by any defective lamps or reflectors of the vehicles used Uheld i merke /tusmorke Personskader i merke /tusmerke I Impl elementer med lygte og refleksfejl Furan Bagpa Pa arden Flare feil Personskader i elementer med lygte og refleksfe,ll Foran Bagpá Pd siden Flere fell Elementart Personbil Varebil.. Lastbil Bus.... Motorcykel.. Knallert.. 0 Cykel Tabel. Antal personskader blandt fodgængere fordelt efter fodgængernes placering Pedestrian casualties by location of pedestrian Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt 0 Langsg ende fodgængere Fortov benyttet Fortov fandtes, men ikke benyttet Langsgáende fodgængere i ovrigt Krydsende fodgængere Fodgængerfelt benyttet Fodgængerfelt fandtes, men ikke benyttet Fodgængerfelt fandtes ikke Fodgænger der opholder sig pá kerebanen uden at were hverken langsgáende eller krydsende Anm Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anforte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger dræbte fodgængere. Personbil udgjorde en endnu sterne risiko for fodgængere end for cyklister. To tredjedele af de tilskadekomne og tre fjerdedele af de dræbte fodgængere hidrerte fra uheld med person bil. De tilsvarende andele for cyklister var pct. af de tilskadekomne og pct. af de dræbte. De af de skadede fodgaengere var gáende langs med gaden/vejen, og heraf benyttede de 0 pct. fortov, mens der for pct.s vedkommende ikke fandtes noget fortov pá uheldsstedet. personskader ramte fodgængere, der forsegte at krydse kerebanen. De pet. af disse fodgængere befandt sig i en fodgængerovergang, mens pct. befandt sig uden for fodgængerovergang, sely om en sádan fendtes. fodgængere blev skadet, da de opholdt sig pá kerebanen uden at vara hverken langsgáende eller krydsende, se tabel..

27 . Tabel. Antal personskader fordelt efter alder og kon Casualties by age and sex Heraf 0 ár ár Sr Sr 0 ár Sr Sr Sr Sr Sr Sr og derover Personskader i alt Pr. 000 indbyggere..., 0,,,0,,,,,,,,0 Drbte 0 0 Pr. 000 indbyggere.. 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,0 0,,, Lettere tilskadekomne Pr. 000 indbyggere 0, 0, 0,,,,0, 0, 0, 0, 0, 0, Mcend Personskader i alt 00 0 Pr 000indbyggere, 0,,,,0,,,,0,,, Drbte..... Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere., 0,,,,,,,,,0,, Lettere tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere, 0, 0,,,,, 0, 0, 0, 0, 0, Kutnder Personskader i alt 0 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,,,, Dræbte 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, Alvorligt ttlskadekomne Pr. 000 indbyggere,0 0, 0,,,,,0 0, 0, 0,,, Lettere tilskadekomne. Pr. 000 indbyggere 0, 0, 0,,,, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Dræbte a fcerdselsuheld i procent af aldersgruppens antal Bede a alt,,,0,,,,,,,0 0, 0, Anm Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. pct. Ses alene pá fodgængeruheld i forbindelse med kryds, fandt 00 uheld svarende til pct. sted i en fodgaengerovergang. I pct. af de 00 uheld var fodgaengeren gáet over for grant, mens fodgaengeren var gáet mod redt i pct. af tilfældene, se bilagstabel.. pct. af fodgængeruheldene skete i byzone mod pct. af uheldene i alt. pct. af dem skete pá lige vej sammenlignet med 0 pct. af samtlige uheld. Med hensyn til den andel af uheldene, der skete i torvejr, tort fore og i dagslys svarede fodgængeruheldene til gennemsnittet.. Personskader I blev personer skadet i færdselsuheld. Heraf blev draebt, kom alvorligt til skade og kom lettere til skade. (Definitioner finder i bilag ). Det samlede antal draebte og tilskadekomne faldt sáledes med pct. i forhold til... Fordeling pd alder og ken I forhold til faldt antallet af personskader blandt mama med pct. og antallet af dræbte mnd med pct. For kvinders vedkommende faldt

28 ! Tabel. Antal implicerede forere og fodgaengere fordelt efter alder Drivers, riders and pedestrians involved, by age Lebe nr 0 r ár ár ár Implicerede forere og fodga ngere i alt 0 Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Kerete,l 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil 0 Lastbil med anhænger Sættevognstog. Keretej under udrykning Bus Rutebus 0 Skolebus Bus i ovrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab 0 Motorcykel 0 Knallert 0 Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger 0 0 Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn 0 antallet of personskader kun med pct., mens antallet af dræbte kvinder steg med pct. I forhold til indbyggertal havde mend dog stadigvæk ca. pct. fiere personskader end kvinder, i alderen ár endog næsten gange sá mange personskader. Der imod var der ikke sá stor forskel mellem kennene, nár det drejede sig om barn under ár og personer pá ár og derover, se tabel.. For barn og unge er færdselsuheld en væsentlig dedsársag. I aldersgruppen ár var færdselsuheld ársag til pct. af alle dedsfald, mens den tilsvarende andel for de árige var pct. For de 0 árige var færdselsuheld ársag til pct. af alle dedsfald. Se endvidere tabel.... Fordeling pá elementart og manovre I faldt antallet of personskader som nævnt med pct. i forhold til, og antallet af dræbte faldt med pct. I biler faldt antallet af personskader med pct., mens antallet of dræbte faldt med pct. For de tohjulede keretejers vedkommende faldt antallet of personskader og dræbte med henholdsvis pct. og pct. Antallet af personskader blandt fodgængere faldt kun med pct., mens antallet of dræbte fodgængere steg med pct. For keretejernes vedkommende stammede pct. of personskaderne og pct. of de dræbte fra keretejer, der i uheldsejeblikket kerte ligeud eller svingede til venstre... Fordeling efter skadetype I bilagstabel.. er de dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt efter skadens type. Læsion i hovedregionen i form af hjernerystelse, kraniebrud m.v. den almindeligste skadetype med pct. af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Dernæst kommer hofte, ben og fodlæsioner med pct., læsion i

29 ár ár ár 0 ár ár ár ár ár ár ár og derover Uoplyst alder Labe nr fiere kropsomráder med pct. og lesion i skulder, arm og hánd med pct. Den alvorligste skadetype var lesion i fiere kropsomráder, idet pct. med denne skadetype var blevet drebt. Af de personer, der havde padraget sig hovedskader, var pct. blevet drebt. Ofte vil lesion i fiere kropsomráder dog ogsa omfatte lesioner i hovedregionen. Fordelingen af skadetyperne var forskellig for de forskellige elementarter. Af bilagstabel.. fremgár, at nesten halvdelen af de drebte og alvorligt tilskadekomne bilister havde fáet lesioner i hovedregionen. For motorcyklister var den tilsvarende andel kun pct., hvilket vel kan tilskrives brugen af styrthjelm. NAr andelen af hovedskader blandt knallertkerere var pct., kan det muligvis henge sammen med, at ferre implicerede knallertkerere end motorcyklister benyttede styrthjelm, se afsnit.. Lesioner i hofte, ben og fod optrádte hyppigst hos knallertkerere og motorcyklister. pct. af de drehte og alvorligt tilskadekomne pa disse keretejer havde fáet benlesioner. Hovedlesioner var den almindeligste skadetype hos cyklister med 0 pct. af de drehte og alvorligt tilskadekomne. Derefter kom benlesioner og arm lesioner med henholdsvis 0 pct. og pct. Ogsá for fodgengere var hovedlesioner den almindeligste skadetype med pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne, mens benlesioner udgjorde 0 pct. og lesion i fiere kropsomráder 0 pct. Denne komplicerede skadetype optreder altsá oftere blandt implicerede fodgengere end blandt andre trafikanter.. Implicerede ferere Detaljerede oplysninger om de implicerede ferere findes i tabellerne. og..

30 Tabel. Lebe nr Antal implicerede forere og fodgaengere fordelt efter korekortets alder, spiritus Drivers, riders and pedestrians involved, by driving licence years, level of alcohol, fitness to use road etc. Haves tul det benyttede keretej Kerekort Haves men ikke td det benyttede keretej Mangler Kerekortets udste Implicerede forere og fodgængere i alt Elementart Personbil. Personbil, almindelig Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvgt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt 0 Sololastbil Lastbil med anhnger Saettevognstog Keretej under udrykning Bus.. 0 Rutebus. 0 0 Skolebus Bus i evngt Traktor 0 Heraf traktor med anhænger, markredskab 0 0 Motorcykel Knallert... Heraf knallert med konstruktive ændringer.... Cykel Fodgænger 0 Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v. 0.. Rytter, hestevogn Anm Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysnmger.. Forere of personbiler Antallet af implicerede ferere af personbiler faldt med pct. fra til. Faldet for de mandlige forere i alt var dog lidt starre, mens faldet i antallet af kvindelige ferere kun var pct. Ses alene pá antallet af ferere i alderen 0 ár, var der tale om et fald pá pct. for mænd mod en stigning pá pct. for kvinder. Alligevel udgjorde mend pct. af alle implicerede forere af personbiler. Denne andel vekslede i de forskellige aldersgrupper. Den var sterst for unge under 0 ár med pct. og mindst for de érige med pct. For antallet af implicerede ferere under 0 ár var faldet fra til sterst, nemlig pct., hvorimod antallet af ferere pá ár og derover faldt med mindre end pct. I evrigt var pct. af fererne af personbil under ár, mens pct. var ár og derover. Over pct. of de implicerede mandlige forere og knap pct. of de kvindelige forere karte uden kerekort. Af de forere med kerekort havde de pct. erhvervet det i lobet af, 0 pct. havde haft det over ár og pct. ogsá over Sr. pct. of samtlige forere af personbil var spirituspávirket i uheldsejeblikket, hvilket er den samme andel of pávirkede som i. Af fererne of hyrevogne var dog kun pct. spirituspávirket. Der var for de spirituspávirkede personbilferere store forskelle i fordelingen pá ken og alder. pct. of de mandlige mod pct. of de kvindelige ferere var

31 r pávirkning, sygdom m.v. delsesár For 0, 0, 0,, Spintuspávirkede,, %e,, %,,0 %c og derover Ikke provet Pávirket af medical aller narkotika Pludselig opstáet sygdom f eks. blodprop Trafikuegnet i evrigt Lobe nr spirituspávirkede. De pávirkede mandlige frere under ár udgjorde pct. af de implicerede frere i denne aldersgruppe, hvorefter de pávirkedes andel faldt for hver Ars aldersgruppe, og for frere pá ár og derover var andelen pct... Ferere af varebiler I udgjorde mmndene pct. af de implicerede farere af varebiler. Aldersfordelingen af frere af varebiler adskilte sig ikke vaesentlig fra aldersfordelingen for frere af personbiler. Der var dog relativt frre frere under 0 ár og over ár, end der var tale om blandt fererne of personbiler. Der var i evrigt ingen nævnevrdige forskelle pá frere af smá og store varebiler. Næsten pct. af fererne af varebiler karte uden kerekort. For de frere, der havde kerekort, var for delingen af disse efter udstedelsesár ogsá den samme, som gjaldt for frere of personbiler. Der var heller ikke i denne forbindelse nævneværdige for skelle pá frere af smá og store varebiler. pct. af fererne af varebiler fandtes spirituspávirkede. For fererne af de smá varebiler var hyppigheden dog pct. mod pct. for frere af de store varebiler... Ferere af lastbiler pct. af lastbilfererne var mænd. Aldersfordelingen af de implicerede frere af last biler viser nogen forskel fra aldersfordelingen af

32 Tabel. Antal personskader i uheld med spirituspávirketl forer eller fodgænger impliceret Casualties in accident involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol I Personbil V are bil Heraf med spintuspávirketi forer af' Lastbil Bus Traktor Motorcykel Knallert Cykel Med spintuspávirket fodgaenger Spiritusuheld i alt 0 0 Personskader i alt 0 Drmbte Alvorligt tilskadekomne 0 Lettere tilskadekomne 0 Personskader blandt spirituspávirkede 0 Drmbte 0 Alvorligt tilskadekomne. 0 Lettere tilskadekomne.. Personskader blandt evrige implicerede... 0 Drmbte 0 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 0 i Spirituspromille 0, og derover ferere af person og varebiler, idet pct. af fererne var i alderen ár mod kun pct. og pct. for fererne af henholdsvis personbiler og varebiler. Kun pct. of lastbilfererne var under 0 ár mod pct. for forerne af personbiler og varebiler. forere af sololastbiler karte uden kerekort, mens havde erhvervet det i. Kun impliceret forer af lastbil og sttevognstog manglede korekort, og ingen havde erhvervet det i. pct. af lastbilfererne var spirituspávirkede, og forere blev fundet trafikuegnede af andre grunde... Forere of busser Mnd udgjorde pct. af de implicerede bus chaufferer i. Aldersfordelingen af fererne afveg fra de evrige bilarter ved, at kun pct. var under ár mod pct. af fererne af person og varebiler og pct. af lastbilchaufforerne. Ingen impliceret buschauffer manglede kerekort eller var spirituspávirket... Ferere af traktorer Aldersfordelingen adskiller sig fra de tidligere nvnte ved at have relativt fiere unge ferere. pct. var under ár. Der var i ovrigt ingen nvnevrdige forskelle i antallet af implicerede traktorforere i aldersgrupperne fra 0 til ár. pct. af de implicerede traktorferere manglede fererbevis i form af traktorkorekort eller korekort til motorkoretoj, og knap pct. var spirituspávirkede. pct. af alle implicerede traktorforere var i evrigt mnd... Ferere af motorcykler pct. af de implicerede forere af motorcykler var mænd. Aldersfordelingen af motorcykelfererne var en del forskellig fra aldersfordelingerne for fererne af andre motorkeretejer. 0 pct. af motorcyklisterne var under ár, og kun pct. var ár og derover. Nsten pct. af de mandlige ferere af motorcykler var under ár, se bilagstabel...

33 Figur. Uheld/time 0.' Gennemsnitligt antal uheld pr. time med spirituspávirket forer eller fodgaanger impliceret fordelt efter klokkeslet Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per hour, by hours of the day, ' 0. Aragennemanit 0.' Th, r Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag med spirituspávirket forer eller fodgaenger impliceret fordelt efter ugedag Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per day, by days of the week, Uheld /do g Arsgennemenit 0. Mandog Tirsdag ' Ondag ' Tordag ' Fredog Lmrdag Sandag

34 pct. af de implicerede motorcyklister karte uden kerekort til motorcykel, men pct. havde dog kerekort til et andet motorkeretaj. pct. af motor cyklisterne med kerekort havde erhvervet det i, og kun 0 pct. havde haft det i Sr eller mere. Over 0 pct. af de implicerede motorcyklister var spirituspávirkede, mod pct. i... Knallertkerere Af de implicerede knallertkerere var pct. mænd i. Antallet af implicerede knallertkerere i alt faldt med pct. i forhold til. Alene for de árige var faldet dog 0 pct., mens antallet af knallertkerere under Sr steg med pct. I udgjorde de árige 0 pct. af samtlige implicerede knallertkerere, mens de unge under ár udgjorde godt pct. De tilsvarende andele i var pct. árige og pct. under Sr. I evrigt var pct. af de implicerede knallertkerere under Sr. Ses alene pá ferere of knallerter med konstruktive ændringer, udgjorde de yngste árgange en væsentlig storre del af disse ferere. Sáledes var pct. Sr, og pct. var under Sr. udgjorde unge under Sr 0 pct. af fererne af de ulovlige knallerter. Der blev i indfert obligatorisk knallertbevis for árige knallertkerere. Af bilagstabel.. fremgár, at pct. af de tilfmlde, hvor oplysning om knallertbevis er Wort indberetningen, har knallertbeviset manglet. pct. af de implicerede knallertkerere var spirituspávirkede. Men andelen af spirituspávirkede var pct. af de mandlige knallertkerere mod knap pct. af de kvindelige knallertkerere. Hyppigheden af spirituspávirkede knallertkerere var sterst for mend pá ár, hvor ikke mindre end pct. af de implicerede var spirituspávirkede... Cyklister Af de implicerede ferere af cykler var pct. mænd/drenge, men denne andel varierede i de for skellige aldersgrupper. For born under Sr udgjorde drenge næsten to tredjedele, mens mænd udgjorde under halvdelen af de árige cyklister. Antallet af implicerede cyklister i alt faldt med pct. fra til. Faldet i antallet of mandlige cyklister var dog pá pct. mod kun pct. for de kvindelige cyklister. En fordeling pá alder viser, at mens antallet af implicerede árige cyklister steg med pct., faldt antallet i de evrige aldersgrupper, mindst for barn under Sr med pct. og sterst for de árige med pct. Godt halvdelen af de implicerede cyklister var i evrigt under Sr, mens pct. var Sr og derover. Bern under ár alene udgjorde fortsat 0 pct. Knap pct. af alle implicerede cyklister var spirituspávirkede. For mænd drejede det sig om pct., mens det for kvinder var lidt over pct... Fodgcengere Mens antallet af implicerede fodgængere faldt med pct. fra til, faldt antallet of implicerede mandlige fodgmngere med pct. mod en stigning p pct. for de kvindelige fodgængeres vedkommende. I udgjorde mænd derfor pct. af samtlige implicerede fodgmngere mod halvdelen de foregáende ár. Mens der var tale om et fald i antallet af implicerede mænd i alle aldersgrupper, steg antallet af kvindelige fodgmngere under Sr med pct. og pá Sr og derover med pct. I alderen Sr faldt antallet af implicerede kvindelige fodgængere dog med pct. Mænd udgjorde i herefter pct. af de implicerede fodgængere under ár, pct. i alderen Sr og under en tredjedel i alderen Sr og derover. pct. af de implicerede fodgængere var spirituspávirkede. Af de kvindelige fodgængere var pct. pávirkede sammenlignet med pct. af de mandlige.. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm pct. af de implicerede ferere af personbiler og pct. af fererne af varebiler benyttede sikkerhedssele i, se bilagstabel... Seletællinger foretaget af Rádet for Trafiksikkerhedsforskning og Falcks Redningskorps pá foranledning af Rádet for sterne Fmrdselssikkerhed i somme ren har vist, at gennemsnitlig pct. af ferere og forsædepassagerer i personbiler brugte sikkerhedssele. Der kan ikke siges noget om udviklingen i andelen af uheldsimplicerede ferere, der har brugt sikkerhedssele, fordi andelen af uheldsimplicerede ferere, for hvem selebrug er uoplyst, har yore! stigende. I var selebrug uoplyst for pct. of ferere of personbiler og pct. for ferere af varebiler. I var disse tal steget til pct. og pct.

35 Af bilagstabel.. fremgár, at andelen of dræbte og tilskadekomne ogsá i har været væsentlig mindre for ferere med sele end for ferere uden sele. Af de implicerede personbilferere med sele blev pct. dræbt og pct. kom til skade, mens pct. of dem uden sele blev drbt, og pct. kom til skade. For ferere af varebiler var de tilsvarende tal mindre end / pct. dræbt og pct. tilskadekomne med sele mod pct. dræbte og pct. tilskadekomne uden sele. For forsdepassagerer lindes Ingen tilsvarende opgerelse, idet færdselsuhelsstatistikken ikke indeholder oplysninger om uskadte passagerer. Men of skadede forsdepassagerer var der relativt fiere lettere tilskadekomne blandt dem med sele end dem uden sele. Det drejede sig om henholdsvis pct. og 0 pct. Effekten of selebrugen viste sig især i forbindelse med hjernerystelse, kraniebrud og andre alvorlige lsioner i hovedregionen. For ferere og forsdepassagerer i personbiler udgjorde denne skadetype saledes kun pct. of alle personskaderne for selebærere mod pct. of dem uden sele. Lsion i fiere kropsomráder, der som tidligere nævnt, er den far ligste skadetype, udgjorde pct. af personskaderne for selebærere mod pct. af dem uden sele. Omvendt udgjorde de to skadetyper med alvorlige skader i arm og benomráder en lidt starre andel for selebærere, nemlig godt pct. mod pct. of dem uden sele. Af bilagstabel.. fremgár endvidere, at pct. of de implicerede motorcykelferere og pct. of de implicerede knallertferere bar styrthjelm. Brugen of styrthjelm er i evrigt kun uoplyst for pct. of motorcyklisterne og pct. of knallertkererne. Parallelt med seletællingerne udfertes ogsá hjelmtllinger i sommeren. Disse tllinger viste, at pct. of motorcyklisterne og pct. of knallertkererne bar styrthjelm. Dette betyder, at solo om det antages, at alle implicerede ferere of motorcykler og knallerter, for hvem hjelmbrugen var uoplyst pá indberetningsblanketten, havde benyttet styrthjelm i uheldsejeblikket, ville hyppigheden of hjelmbrugen alligevel vre mindre for dem, der blev impliceret i et færdselsuheld med person skade end for motorcyklister og knallertkerere i alt. Styrthjelmens beskyttelseseffekt vedrerer kun skader i hovedregionen. Hyppigheden of disse hovedskader hos de skadede motorcyklister og knallertkerere kan derfor benyttes som mal for hjelmens virkning. pct. of de skadede motorcyklister med styrthjelm blev tilfajet alvorlige hovedskader, sam menlignet med 0 pct. of de skadede motorcyklister uden styrthjelm. De tilsvarende andele of hovedskader for skadede knallertkerere var pct. of dem med styrthjelm og pct. of dem uden styrthjelm.. Spiritusuheld Ferere og fodgængere, der er impliceret i færdselsuheld, kan pá politiets foranledning underkastes spirituspreve. Alkoholpromillen páferes indberetningsblanketten med decimal. Endvidere har poli tiet mulighed for at anfore, at en forer eller fodgænger er skennet spirituspávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Dette er anfert for pct. of de pávirkede, fortrinsvis for knallertkerere, cyklister og fodgængere. Som spirituspávirket i færdselsuheldsstatistikken anses ferere og fodgængere med en alkoholpromille pá 0, og derover, eller som of politiet er skennet pávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Som spiritusuheld betragtes alle uheld, hvor mindst én of de implicerede ferere eller fodgængere har vret spirituspávirket. I registreredes 0 spiritusuheld med per sonskade, hvilket er et fald i antallet pá pct. i forhold til. Spiritusuheldene udgjorde fortsat 0 pct. of samtlige uheld med personskade i. Fordelingen of spiritusuheldene efter klokkeslet og ugedag er vist i figurerne. og.. Ved sammenligning mellem figur. og. ses, at mens der var Hest færdselsuheld i alt i eftermiddagstimerne, forekom spiritusuheldene typisk i aften og nattetimerne. Det er karakteristisk for spiritusuheldenes fordeling pá ugedage, at forholdsvis mange er sket fredag lerdag sendag og forholdsvis fá i begyndelsen of ugen. pct. of spiritusuheldene var sket pá ugens sidste tre dage, sammenlignet med pct. of de evrige uheld. Se i evrigt bilagstabellerne.. og... Mánedsfordelingerne i disse tabeller viser, at mens andelen of spiritusuheld var mindst i januar og december med henholdsvis pct. og pct. of alle uheld, var hvert fjerde uheld i juli maned et spiritusuheld. Uheldenes fordeling pá hovedsituationer fremgár ogsá of ovennævnte tabeller. Eneuheld var meget dominerende blandt spiritusuheldene. pct. of spiritusuheldene var eneuheld mod kun pct. of de evrige uheld. Derimod udgjorde uheld i forbindelse med kryds, hovedsituationerne, kun pct. of spiritusuheldene mod pct. of de evrige uheld.

36 Mens spiritusuheld udgjorde 0 pct. af samtlige uheld i, udgjorde de dræbte i spiritusuheld pct. af alle færdselsdrbte. De tilsvarende andele for alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne var henholdsvis pct. og 0 pct. Skaderne i spiritusuheld ramte dog i hej grad de spirituspávirkede sels. Af tabel. fremgár, at de spirituspávirkede udgjorde pct. af de draebte, pct. af de alvorligt tilskadekomne og pct. af de lettere tilskadekomne i spiritusuheldene. De evrige dræbte og tilskadekomne havde enten vaeret mod parter i uheldet eller passagerer i keretejer med berusede ferere. I hvor hej grad skaderne ramte de spirituspávirkede selv, var dog afhngig af den benyttede elementart. Som naevnt i afsnit. var der kun fá ferere af lastbiler, der havde vaeret spirituspávirkede. I uheld med spirituspávirkede lastbilchaufferer blev dræbt, og kom til skade. Heraf var kun af de dræbte og af de tilskadekomne de pávirkede chaufferer. For person og varebil udgjorde de spirituspávirkede ferere pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne. I uheld med pávirkede motorcyklister udgjorde disse de pct. af personskaderne. Spirituspávirkede knallertkerere, cyklister og fodgængere var endnu mindre til fare for andre end for sig sels. Alle de dræbte i disse uheld var de blade trafikanter selv, ligesom pct. af alle tilskadekomne. Tabel. viser en fordeling af de spirituspávirkede ferere og fodgængere efter sterrelsen af alkoholpromillen. Af samtlige spirituspávirkede havde pct. en alkoholpromille pá under 0, og pct. en promille pá 0,,, mens halvdelen havde en promille pá, og derover, pct. endog pá,0 promille og derover. pct. var skennet spirituspávirkede, uden at der var udtaget blodpreve. Antallet af spirituspávirkede ferere og fodgængere i alt faldt med pct. fra til. Men mens antallet af pávirkede med en alkoholpromille pá under faldt med pct., faldt antallet af stærkt berusede forere og fodgængere med hele 0 pct. pct. af de pávirkede bilister havde en promille under 0, mens pct. havde en promille pa eller derover. pct. var skennet pávirket uden at være prevet. For motorcyklisterne var de tilsvarende andele pct. under 0, promille, pct. pá promille og derover, mens pct. var skennet pávirket uden at være prevet. For de blade trafikanter var billedet anderledes. Kun pct. af de pávirkede havde under 0, promille, mens pct. havde promille eller derover, og pct. var skennet pávirket uden at være prevet. Implicerede spirituspávirkede ferere og fodgængere fordelt efter elementart, ken og alder blev behandlet i afsnit.. Spiritusuheld er desuden emnet for afsnit : Spiritusuheld fordelt efter bymæssighed.

37 . Spiritusuheld fordelt efter bymæssighed. Indledning Spiritusuheld har fra og med til og med udgjort godt 0 pct. af alle politiregistrerede frdselsuheld med personskade. De er ansvarlige for pct. of alle personskader og pct. af alle frdselsdræbte. Politiet har i disse Ar gennemsnitligt registreret spiritusuheld med 0 person skader og dræbte pr. ár. Som spirituspávirket i frdselsuheldsstatistikken anses implicerede ferere og fodgængere med en alkoholpromille pá 0, og derover, eller som af politiet er skannet pávirket, uden at der er udtaget blodprave. Som spiritusuheld betegnes alle uheld, hvor mindst én af de implicerede ferere eller fodgængere har været spirituspávirket. Der har i Ars perioden været i alt spiritusuheld, men selv om mere end halvdelen af disse uheld er sket inden for byzone, var andelen af spiritusuheld i forhold til samtlige færdselsuheld i det págældende omráde starer uden for byzone, nemlig pct. mod pct. inden for byzone. Da byzoneinddelingen imidlertid er baseret pá hastighedsbegraensningerne, omfatter»i byzone«alle bymæssige omráder lige fra mindre landsbyer til Hovedstaden. Til belysning of forskellene mellem by og land vil vii dette afsnit derfor forsege at finde frem til en inddeling, der bedre adskiller egentlige byomrider fra landomráder med spredt bebyggelse. Ved at benytte en árs periode undgás tilfældige udsving i opgerelsen, og for at minimere effekten af forskelle i trafikmngden benyttes spiritusuheldenes andel of samtlige registrerede færdselsuheld med personskade. Det má endvidere bemærkes, at forskellene i andelen of spiritusuheld i de omráder, der bliver nvnt, ikke kan sættes i relation til den lokale befolkning alene, da trafikanterne i et omráde ogsá kommer fra belt andre egne.. Fordeling pa politikredse En fordeling af uheldene pa politikredse er umiddelbart tilgængelig i statistikken. Tabel. viser en sádan fordeling af uheldene, sável af samtlige uheld som af spiritusuheldene og disses andel fordelt pa i og uden for byzone. Som det ses, varierer spiritusuheldenes andel fra pct. til ikke mindre end pct. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af denne forskel kan skyldes forskellig registreringspraksis i politikredsene. I samme politikreds findes dog ofte sa store forskelle i byzone og uden for byzone, sá forskellene mellem de enkelte kredse kan ikke alene forklares ved forskel i registreringspraksis, men ma ogsá være afhængig of bebyggelsestthed. Herpá tyder ogsá de relativt lave andele of spiritusuheld i hovedstadsomrádet og i Arhus. Der findes imidlertid ingen opgerelse over bebyggelsestæthed i de enkelte politikredse, sá en for deling pa politikredse er ikke velegnet til at analysere forskellene pá by og land.. Fordeling efter bymæssighed I befolkningsstatistikken benyttes en fordeling af kommunegrupper efter bymssighed, geokode. I tabel. er fordelingen af uheldene foretaget efter denne geokode. Denne fordeling gár belt pá timers af inddelingen i politikredse, sa eventuelle forskelle i politiets registreringspraksis vil were of ringe betydning. Som det ses af forspalten til tabel., er Hovedstadsregionen skilt ud. Hovedstaden bestár af Kabenhavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner, mens Hovedstadens forstæder udgeres af de evrige kommuner i Kabenhavns amtskommune, samt Alle red, Farum, Fredensborg Humlebæk, Harsholm og Karlebo fra Frederiksborg amtskommune samt Greve og Soloed fra Roskilde amtskommune. Tabellen viser tydeligt en sammenhæng mellem bystarrelse og andelen af spiritusuheld: Jo starre by, jo lavere andel af spiritusuheld forekommer der. I Hovedstaden er andelen sáledes pct. stigende med de forskellige bysterrelser til pct. for omelder med under en tredjedel af indbyggerne i bymæssig bebyggelse. Der er i avrigt de samme for skelle pa spiritusuheldenes andel af uheld i alt, som af uheld i byzone, mens andelen af uheld uden for byzone kun varierer meget lidt mellem de forskellige omráder. I de efterfalgende tabeller vil vi derfor nejes med at betragte spiritusandelen for uheld i alt.

38 .. Tabel. Spiritusuheld fordelt pá politikredse Uheld Antal uheld antal Heraf spintusuheld Uheld alt Spintusuheldenes andel af 0 Hele landet 0 Uheld i byzone pet. Uheld uden for byzone 0 Kobenhavn 0 0 Frederiksberg 0 Gentofte 0 Lyngby 0 Gladsaxse 0 Hvidovre 0 0 Glostrup 0 0 Tarnby Helsingor 0 Hillered Frederikssund 0 0 Roskilde 0 Kege Holbæk 0 Kalundborg Ringsted 0 Slagelse... Nstved 0 Vordingborg 0 Nykobing Falster 0 Nakskov 0 Renne Odense Svendborg 00 Nyborg Assens MiddelFart Sonderborg 00 0 Grasten 0 0 Tender Haderslev 0 Ribe 0 0 Esbjerg Varde Fredericia 0 Kolding Vejle 0 Horsens Herning 0 0 Ringkebing 0 Holstebro 00 Arhus Odder Silkeborg 0 Randers 0 Grena Viborg Skive 0 0 Misted 0 Logster. Alborg Hobro Frederikshavn 0 Hjorring

39 Tabel. Spiritusuheld fordelt efter bymæssighed Uheld Antal uheld antal Heraf spintusuheld Uheld t alt Spintusuheldenes andel af Uheld i byzone Hele landet 0 Houedstadsregtonen 00 Hovedstaden 0 Hovedstadens forstæder Kommuner med byer over 000 indbyggere 0 0vrtge kommuner 0 Bykommuner t ovrtgt 0 0 Med byer over indbyggere 00 Med byer pá indbyggere 0 0 Med byer p indbyggere 0 0 Med byer p 000 indbyggere 0.. Kommuner med under 000 indbyggere i byer Med over 0 pct. af indbyggere i bymæssig bebyggelse Med 0 pct. af indbyggere i bymæssig bebyggelse 0 Med under / pct. af indbyggere i bymæssig bebyggelse Uden bymæssig bebyggelse pá mindst 000 indbyggere 0 Tallen er sá sm, at det ikke er nmehgt at anfere procentsatsen pct. Uheld uden for byzone Hovedstadsregionens kommuner med over 000 indbyggere udviser samme tendens som byerne mellem 000 og indbyggere i det evrige land. Ligeledes udviser Hovedstadsregionens»evrige kommuner«samme tendens som kommunerne med under 000 indbyggere i by i det evrige land. I resten af dette afsnit vil vi derfor kun betragte spiritusuheldenes andel i felgende inddelinger: Hovedstaden, Hovedstadens forstæder, kommuner med byer over indbyggere, kommuner med byer pá 000 indbyggere samt de evrige kommuner, som vi herefter vil kalde landkommuner. Det vil gore tabellerne mere overskuelige.. Fordeling pá tid En fordeling af uheldene i hele landet viser, at den laveste spiritusandel findes i januar med pct., mens den hejeste findes i juli med pct. Men for alle mánederne findes den laveste andel af spiritusuheld i Hovedstaden og den hejeste i omrádet med den mindste bymssighed.

40 0 Tabel. Spiritusuheldenes andel af uheld i alt fordelt efter bymæssighed og ugedag Uheld Antal switusuheld anta) Spsitusuheldenes andel af uheld i alt alt Mandag Tusdag Onsdag Torsdag Fredag Lerdag Sendag Hele landet 0 I byzone 0 Uden for byzone Hovedstaden 0 Hovedstadens foret der Kommuner med byer pá mindst indbyggere Kommuner med byer pá 000 indbyggere 0vrtge kommuner pet Tabel. viser andelen af spiritusuheld fordelt pá ugedage. Som det kunne forventes, er andelen af spiritusuheld i samtlige omráder væsentlig starre i weekenden end i begyndelsen af ugen. Da 0 pct. af samtlige uheld i landkommunerne finder sted lordagsendag mod fx pct. i Hovedstaden, kunne en del af forklaringen pá, at den hejeste andel af spiritusuheld findes i landkommunerne, were for skellen i ugedagsfordelingen of uheldene i alt. Dette er dog kun en meget lille del af forklaringen, idet andelen af spiritusuheld er sheet i landkommunerne alle ugens dage. Der er i evrigt en bemrkelsesvrdig stor forskel pá andelen af spiritusuheld om fredagen pá Hovedstaden og dens forstder, til trolls for at disse to omráder ellers ligger nogenlunde ens.

41 Tabel. Spiritusuheldenes andel af uheld i alt fordelt efter bymæssighed og tidspunkt pá degnet Uheld Antal spintusuheld anta) Morgen kl 00 Spintusuheldenes andel af uheld i alt Dag kl. 0 Pet Fyraften kl. Aften kl Nat kl 000 Hele landet 0 I byzone Uden for byzone 0 Hovedstaden 0 Hovedstadens forstæder 0 Kommuner med byer pá mindst indbyggere Kommuner med byer pá 000 indbyggere 0vrige kommuner 0 I tabel. er vist en fordeling over degnet. Ikke uventet findes de færreste spiritusuheld i morgenog dagtimerne og de fleste i aften og nattetimerne. Forskellen mellem de enkelte omráder er i evrigt mindre i nattetimerne end i de evrige tider pa degnet, men ellers er tendensen den samme, som i de tidligere tabeller, og seiv om en lidt starre del af uheldene i alt sker i nattetimerne i landomráderne end det er tilfældet i byerne, kan dette ikke forklare forskellen i andelen af spiritusuheld i byerne og pá landet.

42 ... Tabel. Spiritusuheldenes andel af uheld i alt fordelt efter bymæssighed og ugedag Spintusuheldenes Lebem Uheld Antal spintusuheld Eneuheld Uheld mell hgeudkerende pà samme vej m samme kurs og uden svmgmng 0 0 antal pct 0 Hele landet 0 0 I byzone Uden for byzone Hovedstaden Hovedstadens forstder 0 Kommuner med byer pä mmdst indbyggere.. 0 Kommuner med byer pá 000 indbyggere vrige kommuner. Fordeling pá hovedsituation Tabel. viser en fordeling af andelen af spiritusuheld pá hovedsituation. De fleste spiritusuheld er eneuheld, som tegner sig for godt halvdelen af alle spiritusuheld i hele landet, men for nsten to tredjedele i landkommunerne mod en fjerdedel i Hovedstaden. De hejeste andele af spiritusuheld findes derfor i eneuheld, hovedsituation O. Derefter felger uheld med parkeret keretej, hovedsituation, og medeuheld, hovedsituation. De laveste andele findes i uheld, der er sket i kryds, hovedsituationerne. Dette betyder groft sagt, at andelen af spiritusuheld er sterst i uheld, der ofte er prget af heje hastigheder. I hovedsituation, uheld mellem ligeud kerende i kryds, findes den sterste andel af spiritusuheld i Hovedstaden, hvor den er pct. mod kun pct. i landkommunerne. I hovedsituationerne findes i evrigt kun smá forskelle omráderne imellem. Der er heller ikke i fordelingen pá hovedsituationer noget, der kan forklare forskellen i andelen af spiritusuheld mellem by og land.

43 andel af uheld i alt Uheld mell hgeudkerende p á samme vej m modsat kurs og uden svmgning Uhel meli kerende p á samme vgl m samme kurs og m svmgn. Uheld meli kerende p á samme ve m modsat kurs og m svmgn Uheld mell. hgeudkerende i kryds Uheld meli kerende p á hver sin vej m. svmgning Uheid med parkeret p keretel Uheid mell fod g mn g er og keretel Uheld med dyr, faste genstande g m.v. pá korebanen Lebenr' pct

44 Tabel. Spirituspávirkede fereres andel af implicerede ferere fordelt efter bymæssighed og alder Ferere Imphcerede ferere pá Ar og derover antal Heraf pávirkede ferere De pdvirkedes andel af implicerede ferere' Ar Ar Ar Ar pct Ar og derover Ferere p& ár og derover G Hele landet. Hovedstaden 0 Hovedstadens forstæder Kommuner med byer pá mindst 0 000indbyggere Kommuner med byer pá 000 mdbyggere 0vrtge kommuner 0 i Som ferere medregnes ogs de implicerede fodgmngere. Fordeling efter forernes alder Andelen af pávirkede frere og fodgængere fordelt pá aldersgrupper er vist i tabel.. For ferere i alt er andelen af pávirkede pct., lavest i Hovedstaden med pct. og hejest i landkommunerne med pct. Der findes flest pávirkede i aldersgrupperne ár og ár i alle omráderne, men mens den storste andel af spirituspávirkede i Hovedstaden og i de storste provinsbyer findes blandt de árige, er andelen steinst for de árige i landkommunerne. Der er i landkommunerne relativt Hest ferere i den vote aldersgrupper med den storste hyppighed af pávirkede, men forskellene er kun sma i forhold til de andre omráder, sá heller ikke i forbindelse med de implicerede fereres alder kan findes nogen forklaring pá forskellen mellem by og land i andelen af spiritusuheld.

45 . I Tabel. Spirituspávirkede foreres andel af implicerede ferere fordelt efter bymæssighed og benyttet elementart Ferere Implicerede ferere pá ár og dero antal Heraf pávirkede alt Personbl De pavirkedes andel af implicerede fererel Motorcykel Knallert pct Cykel Fodganger Andet Ferere p Sr og derover r. Hele landet 0 Hovedstaden 0 Hovedstadens forstæder. Kommuner med byer pá mindst indbyggere Kommuner med byer pá 000 indbyggere 0 Plvrtge kommuner. 0 I Som ferere medregnes ogsá de implicerede fodgængere. Fordeling of forerne efter befordringsmiddel De spirituspávirkede fsreres andel af de implicerede ferere i alt fordelt efter benyttet transportmiddel er vist i tabel.. Andelen af spirituspávirkede er stars! for knallertkerere og motorcyklister med henholdsvis pct. og 0 pct. i hele landet. Det kan i evrigt bemmrkes, at andelen af pávirkede motorcyklister udger pct. i Hovedstaden mod pct. i dens forstæder, men ikke mindre end pct. i landkommunerne. I forhold til implicerede ferere i uheld i alt er der i landkommunerne relativt flest knallertkerere med stor andel of pávirkede, og relativt lille for cyklister. Dette kan medvirke til, at andelen af spirituspávirkede, og derved andelen af spiritusuheld, er hsjest i landkommunerne. Men da spiritusandelen er den hejeste i landkommunerne for samtlige elementarters vedkommende, kan dette kun were en lille del af forklaringen.

46 Tabel. Personskader fordelt efter bymæssighed Personskader I spiritusuheld Antal personskader I andre uheld Antal skader/0 uheld I spiritusuheld antal Hele landet Personskader i alt.. 00 heraf drbte 0 I byzone Personskader i alt 0 heraf dræbte 0 Uden for byzone Personskader i alt 0 0 heraf drbte Hovedstaden Personskader alt 00 heraf dræbte 0 Hovedstadens forstæder Personskader i alt heraf dræbte 0 Kommuner med byer pir mindst andbyggere Personskader i alt 0 0 heraf dræbte 0 Kommuner med byer pd 000 tndbyggere Personskader i alt heraf drbte flange kommuner Personskader i alt 0 0 heraf dræbte I andre uheld. Fordeling af personskader efter bymæssighed I tabel. er vist antallet af personskader i alt og af dræbte i spiritusuheld og i de evrige uheld ligeledes fordelt efter bymæssighed. For hele landet sker der i 0 spiritusuheld personskader, hvoraf bliver drbt, mens der i 0 af de evrige uheld sker personskader, hvoraf bliver drbt. Pá landsplan er risikoen for at blive drbt altsá / gang sá stor i spiritusuheld som i uheld uden implicerede spirituspávirkede ferere eller fodgængere. Denne tabel viser desuden, at ikke blot er der relativt fiere spiritusuheld jo mindre bymæssighed, der er i omrádet, men risikoen for at blive drbt i disse uheld er ogsá starre. Mens der i spiritusuheld i Hovedstaden bliver drbt personer pr. 0 uheld, er det tilsvarende tal for land kommunerne drbte, altsá næsten dobbelt sa mange. Det skal dog bemærkes, at denne forskel pá by og land er endnu starre for de evrige uheld, end den er for spiritusuheld. Det er altsá ogsá i denne forbindelse forskellene i bymæssighed, der er mest afgerende.

47 . Andre fordelinger Ud over de viste tabeller er foretaget fordelinger efter vejtype, skennet hastighed og vejudformning. De spirituspávirkedes andel er sterst pá motorvej og pá sporede veje mod pct. pávirkede i hele landet, og selvfelgelig er denne andel ogsá sterst for keretejer med heje hastigheder med pct. for hele landet for hastigheder over 0 km/t, hvilket er den hejeste hastighed, statistikken giver oplysning om. Men forskellene mellem land og by svarer nejagtig til de tidligere viste. En fordeling efter vejudformning viser en andel of spiritusuheld pá ca. pct. i kryds, mens den pa lige vej er pct. og i kurver ikke mindre end pct. for hele landet. Dette betyder, at kurver netop er de steder, hvor det er muligt at kore hurtigt, men hvor risikoen ved farten er sterst, især for pávirkede ferere. Mens pct. af spiritusuheldene sáledes sker i kurver, er den tilsvarende andel af de evrige uheld kun pct. I Hovedstaden er andelen af spiritusuheld i kurver i evrigt 0 pct., mens den er 0 pct. i dens forstder og i de store provinsbyer og pct. i resten af landet.. Sammenfatning I de foretagne fordelinger har det ikke været muligt at finde frem til andre forklaringer pa de store forskelle i andelen af spiritusuheldene mellem de forskellige omráder fordelt efter bymssighed end netop bymssigheden. Hvilke faktorer kan sa være afgerende for disse forskelle? Man kan ikke se bort fra, at farten ma spille en væsentlig rolle. Mange spirituspávirkede ferere kerer endog meget stærkt, samtidigt med at deres reaktionsevne er nedsat. Og muligheden for at kore stærkt er væsentlig starre pá landet end i en by. Der kan maske endog være relativt lige sa mange spirituspávirkede ferere i bytrafikken som pa landet, men da muligheden for at kore stærkt er mindre, dels pa grund af tættere trafik og dels pá grund af fiere kryds, er deres risiko for at blive impliceret i et færdselsuheld med personskade ogsá mindre. Herfor taler ogsá, at andelen af spiritusuheld i alle omráder er sterst i nattetimerne, hvor der nsten ikke er anden trafik til at hindre farten, og at forskellen mellem de enkelte omráder netop er mindst i nattetimerne, som det blev nævnt i afsnit.. At tre fjerdedele af spiritusuheldene sker pá lige vej eller i kurve mod knap en fjerdedel i forbindelse med kryds, mens ca. halvdelen af uheldene uden spirituspávirkede impliceret sker pá henholdsvis lige vej/kurve og i forbindelse med kryds, indicerer ligeledes, at spiritusuheld ofte sker ved heje hastig heder. Andre medvirkende arsager til forskellene i andelen af spiritusuheld i byerne og pá landet kan ikke belyses alene ved hjælp af færdselsuheldsstatistikken. En faktor kunne være forskelle i de alternative transportmuligheder. I Hovedstaden lindes sáledes et udbygget kollektivt trafiknet, der kan benyttes ogsá i en del of nattetimerne. I omráder med land og smabyer fungerer den kollektive trafik derimod ofte kun i dagtimerne, men er indstillet om aftenen og i weekenden. Og afstandene mellem mennesker i disse omráder er ofte starre, hvilket gar transport med hyrevogne bade dyrere og mere besværlig. En yderligere faktor kan være, at politiovervágningen er mindre i spredt bebyggede egne end i byer. Og risikoen for at blive stoppet af politiet vejer ofte tungere for en spritbilist end risikoen for at dræbe sig Rely eller andre. De árlige publikationer vedrerende færdselsuheld har tidligere behandlet felgende specialemner: Personskader blandt knallertkerere og cyklister Spirituspávirkede impliceret i uheld Fodgængere impliceret i uheld 0 Færdselsuheld i forbindelse med jul, páske og ferie Analyse af sikkerhedsselens skadeforebyggende virkning Bern i trafikken Materielskadeuheld Spiritusuheld Færdselsuheldsstatistik 0 Personskader i forhold til transportmængde Trafiksikkerheden i de nordiske lande leldre i trafikken Færdselsuheldsstatistikkens dækningsgrad Cyklister og knallertkerere