Færdselsuheld. Road traffic accidents. Kobenhavn 1988 DANMARKS STATISTIK

Transkript

1 Færdselsuheld Road traffic accidents DANMARKS STATISTIK Kobenhavn

2 Tidligere publikationer om færdselsuheld STATISTISKE MEDDELELSER 0:,, :,, :,, :,, :,, : 0: :,, 0: : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : 0:,, : 0: :,, : : :, 0, : : :,, 0: : :,, : : :,, : : :,, : : :, 0, : : 0:,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : :,, : : : : ARSPUBLIKATIONER udk. udk. udk. udk. ISBN 0 0 ISSN 000 er.na,,, ntt+''l ri`sk

3 FORORD Nærværende hæfte er en fortsaettelse af den árlige statistik om færdselsuheld, der er offentliggjort siden 0. Statistikkens grundlag har hele tiden været indberetninger fra politiet. De mest grundlæggende ændringer, der er foretaget siden statistikkens begyndelse, vedrerer uheldsklassifikation, statistikkens omfang samt selve indberetningssyste met. Indtil var klassificeringen af uheld ikke entydig. I perioden rubriceredes uheldene ved deres hovedársag, som bestemtes efter en juridisk vurdering. Fra er denne vurdering erstattet som klassificeringsgrundlag af en systematik, der ikke baseres pá skyldsbegrebet, men derimod pá en faktisk beskrivelse af omstaendighederne ved uheldet. Fra 0 til omfattede statistikken sável uheld med personskade som materielskadeuheld. Efter indgár uheld alene med materiel skade ikke laengere i statistikken, og fra omfattes heller ikke uheld udelukkende med fodgængere impliceret, uanset om der er sket personskade. Til og med er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra er indberetningssystemet udvidet, sáledes at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen, derved at disse myndigheder foretager en stedfæstelse af uheldene. Denne omlmgning er isaer gennemfert for at forbedre mulighederne for lokal uheldsbekæmpelse, og systemmndringen pávirker derfor ikke i sig sels den landsdækkende statistik. Fra er indberetningsblanketten blevet indbygget i politirapporten, sáledes at en del af den automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nár der optages politirapport. Desuden er der sket en ajourfering af de oplysninger, der indhentes om færdselsuheld. Kontinuiteten i de landsdækkende opgerelser skulle ikke pávirkes af disse ændringer. Haeftet er udarbejdet af Danmarks Statistiks. kontor i afdelingen for samfærdselsstatistik under medvirken af afdelingsleder Inge Terkelsen, FA. Danmarks Statistik i aprii Poul Jensen Ole Bruhn Johansen Pris: 0,00 kr. inkl. % moms Danmarks Statistiks trykkeri Udkommet i juni

4 Indhold Contents Tabel Table Side Page. Resume Summary. Statistiksystemets formal og indhold. Formal. Definitioner og afgrnsninger. Oplysninger om færdselsuheld. Dkningsgrad. Blanketgangen. Anvendelse af systemets data Purpose and contents of the statistical system Purpose Definitions and delimitations Informations about traffic accidents Coverage Reporting the accident Utilization of the system's data. Færdselsuheld med personskade. Færdselsuheldenes fordeling pa tid og sted. Uheldssituationerne. Implicerede elementer. Personskader. Implicerede forere. Anvendelse af sikkerhedssele og styrthjelm. Spiritusuheld. Specialafsnittet udgár nærværende ár. Tabelafdeling. Antal uheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pa uheldsstedet.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal uheld fordelt efter de implicerede elementers art, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag, maned og klokkeslet. Antal personskader fordelt efter ugedag, bebyggelse og elementart. Antal implicerede færdselselementer og personskader fordelt efter uheldssituation og elementart.. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter elementart, ken, alder m.v... Antal personskader fordelt efter elementets art, manovre, vigepligt m.v.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation og de implicerede elementers art.. Antal uheld med personbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pa uheldsstedet Road traffic accidents involving casualties Accidents by time and location Accident situations Units involved Casualties Drivers and riders involved Use of seat belt and crash helmet Accidents involving persons influenced by alcohol The special chapter does not appear this year Tables section Accidents by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents by group of accident situations and hour, day and month Accidents by type of unit involved and hour, day and month Accidents and casualties, by day, month and hour Casualties by day, location and type of unit Traffic units involved and casualties, by accident situation and type of unit Fatal and non fatal casualties, by type unit, sex, age etc. Casualties by type of unit involved, manoeuvre, any duty to give way, etc Accidents by group of accident situations and type of traffic unit involved Accidents involving private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident 0

5 Tabel Table.. Antal uheld med varebil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med lastbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med bus impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med motorcykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med knallert impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med cykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med fodgænger impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i personbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i varebil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i lastbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i bus fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for motorcyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for knallertkerere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for cyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for fodgængere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal implicerede ferere af personbil fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af motorcykel fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af knallert fordelt efter ken, alder, spirituspávirkning m.v. Side Page Accidents involving vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving motor cycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving mopeds by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving bicycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident.. Accidents involving pedestrians by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Casualties in vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident 0 Casualties in busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident Motor cycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Moped casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Bicycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Pedestrian casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Private car drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Motor cycle drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Moped riders involved, by sex, age, level of alcohol etc

6 Tabel Table.. Antal implicerede ferere af cykel fordelt efter ken, alder og spirituspávirkning.. Antal personskader i personbil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.. Antal personskader i varebil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.. Antal implicerede personer fordelt efter brugen af sikkerhedssele eller styrthjelm og skadernes type.. Antal personskader fordelt efter skadens type, hospitalsbehandling, elementart og kollisionspunkt. Antal fodga;ngeruheld fordelt efter uheldssituation, andre implicerede elementers art m.v.. Antal uheld med forhindring pá, over eller uden for kerebanen.. Antal spiritusuheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal spiritusuheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og mined.. Antal spiritusuheld fordelt efter elementart, klokkeslet, ugedag og mined. Antal uheld og personskader fordelt efter administrative enheder. International oversigt. Antal uheld og personskader i de nordiske lande. Antal uheld og personskader i ECEmedlemslande Side Page Cyclists involved, by sex, age and level of alcohol Casualties in private cars, by age, seat occupied and use of seat belt 0 Casualties in vans, by age, seat occupied and use of seat belt Persons involved by use of seat belt or crash helmet and type of injury Casualties by type of injury, hospital treatment, type of unit involved and collision point Pedestrian accidents by accident situation, type of other units involved etc. Accidents involving obstacles on, over or off roadway Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by group of accident situations, hour, day and month Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by type of unit, hour, day and month Accidents and casualties by administrative districts International summary Accident and casualties in the Nordic countries Accidents and casualties in ECE member countries Bilag. Fortegnelse over uheldssituationer. Indberetningsskema. Uheldsbeskrivelse. Definitioner Annex List of accident situations Report form Description of accident Definitions Stikordsregister Subject index

7 . Resumé Faerdselsuheldstatistikken er baseret pá indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har filet kendskab til. Uheldets sverhedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Alle uheld med drmbte antages at blive indberettet, og uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld alene med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld alene med cykler og/eller knallerter.. Antal uheld og antal personskader I registreredes 0 ferdselsuheld. Ved disse uheld blev drebt og kom til skade. I forhold til faldt antallet af uheld og tilskadekomne med pct., mens antallet of drmbte faldt med pct. I samme periode blev trafikmengden eget med pct., og antallet af indregistrerede biler og motorcykler steg med henholdsvis pct. og pct. Antallet af knallerter faldt derimod med pct. Antallet af uheld faldt som nmvnt med pct. fra til. Antallet of uheld i byzone faldt imidlertid med pct., mens antallet af uheld uden for byzone steg med pct. En medvirkende ársag til denne forskel kan vere, at var det ferste hele ár med en generel hastighedsbegrmnsning i byzone pá 0 km/t mod tidligere 0 km/t. Denne aendring blev indfert pr.. oktober. Hertil skal dog bemmrkes, at der siden har vmret en fortsat tendens til relativt ferre uheld i byzone og flere uden for byzone. I var 0 pct. of uheldene med personskade sket i byzone mod pct. i. Des uden er uheldene uden for byzone gennemsnitligt alvorligere end de uheld, der er sket i byzone. Mens pct. of uheldene i fandt sted uden for byzone, medferte disse uheld pct. of alle personskader og 0 pct. of alle fmrdselsdrmbte. pct. of uheldene var eneuheld, og pct. var uheld mellem et keretej og en fodgcenger. Derefter kom uheld mellem krydsende keretejer og svingningsuheld mellem krydsende keretejer hver med ca. pct. Antallet of spiritusuheld faldt lidt mere end uheld i alt, nemlig med pct. og udgjorde godt 0 pct. af uheldene i. Dette fald skai dog ses pá baggrund af, at antallet af spiritusuheld netop steg kraftigt fra til. I forhold til var antallet of spiritusuheld i sáiedes mindre end pct. lavere, mens antallet af uheld i alt var faldet pct. Tabel. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antal uheld Pr. dag Drs'bte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antal personakader Pr. dag Pr. 00 indbyggere Pr. uheld Antal indberettede materielskadeuheld Antal akadeanmeldelser til forsikriageselskabemel 0 0,,,,, 0,,, 0 0,0,,0,,0,,,0, 0,,, 0, 0 0,,0, 0, 0,,0, 0 0,0 0,,00,0 0, 0 0,,, 0, 0,0,0, 00 0,,,, 0 0, 0 0,,, 0, 0 0,,0,,,,, 0 0, 0,,, 0 0, 0 0,,, 0 Kilde: Forsikringsoplysningen. Definitionen af alvorligt og lettere tilskadekomne er s'ndret pr.. januar. Definitionen af lettere tilskadekomne er aendret pr. L januar

8 Tabel. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit Personskader Personbil Varebil Lastbil Bus Traktor Elementart Motorcykel Knallert Cykel Fodgeenger i Andet Inkl traktorer. De drbte og tilskadekomne i spiritusuheld udgjorde henholdsvis pct. og pct. af alle drbte og tilskadekomne. Over halvdelen af spiritusuheldene var eneuheld, og nmsten to trediedele af de drbte og de tilskadekomne i spiritusuheldene var de spirituspávirkede fsrere og fodgængere sels.. Implicerede elementer Personbil var impliceret i pct. af uheldene. pct. af alle personskader var sket i uheld med personbil. pct. af de skadede i uheld med person bil var personer i personbil. Cykel var impliceret i pct. af uheldene, og 0 pct. af personskaderne var sket i uheld med cykel. pct. af disse skader havde ramt cyklisterne selv. Varebil var impliceret i pct. of uheldene, og pct. af personskaderne var sket i uheld med varebil. pct. af de skadede i disse uheld havde været i varebil. Fodgængere var impliceret i pct. af alle uheld, og pct. af personskaderne var sket i fodgængeruheld. pct. af de skadede i fodgmngeruheld var fodgængere. Knallert var impliceret i pct. of uheldene, og pct. af personskaderne var sket i uheld med knallert. 0 pct. af disse skader havde ramt knallert kerere. Knallerter med konstruktive ændringer udgjorde mere end en femtedel af de implicerede knallerter. Antallet af knallerter, opgjort pá baggrund af den lovpligtige knallertforsikring, faldt som nvnt med pct. fra til, men antallet of implicerede knallerter i uheld med personskade faldt i samme periode med pct. Lastbil var impliceret i pct. of uheldene, mens pct. af personskaderne og pct. af de drbte hidrerte fra uheld med lastbil. Kun pct. af personskaderne og pct. af de drbte i lastbiluheldene befandt sig i lastbilerne. I et uheld er lastbil sáledes det sikreste trafikmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. Motorcykel havde været impliceret i pct. af uheldene, og i disse uheld var pct. af personskaderne sket. pct. af de skadede var motorcyklister.. Implicerede fsrere og fodgmngere I trafikken er der fiere mænd end kvinder, der er fsrere af de forskellige keretojer. Dette afspejler sig ogee i fmrdselsuheldsstatistikken. Det var overvejende mænd der var fsrere af keretejer, der var impliceret i frdselsuheld. Det golder pct. af fsrere of lastbil, pct. of personbilfererne og pct. af dem, der karte pá cykel. Nmsten lige mange

9 mend og kvinder var impliceret i færdselsuheld som fodgængere. Antallet af implicerede personbilferere i alt steg med pct. i forhold til, men mens antallet af ferere under 0 Ar faldt med pct., steg antallet af ferere pit 0 Ar med pct. pct. af de implicerede ferere of personbil var i evrigt under Ar, som det ogsa var tilfældet de foregáende ár. Over pct. af de mandlige ferere og pct. af de kvindelige karte uden kerekort. Antallet af implicerede motorcyklister faldt med pct. pct. var under Ar, og pct. karte uden kerekort. For knallertkerernes vedkommende faldt antallet af implicerede med pct., og pct. var under Ar. For de érige gælder, at de skal were i besiddelse af knallertbevis. Dette var ikke tilfældet for pct. af de implicerede i denne alder i. Dette var imidlertid en forbedring i forhold til de foregáende Ar, idet andelene for manglende knallertbevis i de nærmest foregáende Ar var pct., pct. og pct. for henholdsvis, og. Antallet af implicerede cyklister faldt med pct. For barn under Ar var faldet pa pct., mens antallet af de érige cyklister steg med pct. 0 pct. af de implicerede cyklister var under Ar. Bern under Ar udgjorde herefter 0 pct. of de implicerede cyklister, mens de ældre pa Ar og derover udgjorde pct. For fodgngernes vedkommende faldt antallet af implicerede med pct. i forhold til Aret fer. For barn under Ar var faldet dog pa pct., mens antallet of fodgængere pa Ar og derover steg med pct. Bern udgjorde saledes pct. af de implicerede fodgængere i mod pct. i, mens de ældre fodgængeres andel steg fra pct. til pct. i samme periode. For ferere af keretejer IA den tilsvarende andel af implicerede pa Ar og derover pa imellem og pct. Knap pct. af de implicerede ferere og fodgængere var spirituspávirkede. Denne andel varierede mellem 0 pct. for buschaufferer til pct. for knallertkerere. Antallet af pâvirkede var faldet med pct. i forhold til, men antallet af stærkt pávirkede med en alkoholpromille pa og derover var steget med pct. Disse udgjorde i mere end 0 pct. of alle pâvirkede ferere og fodgængere mod pct. i og knap pct. i.. Personskader Pr. 00 indbyggere blev, skadet ved færdselsuheld i. I forhold til indbyggertallet havde de érige tre gange sá mange personskader som de evrige aldersgrupper, og intend havde næsten dobbelt sá mange personskader som kvinder. pct. af de skadede havde været i bil, pct. pit cykel, pct. var fodgængere og pct. var pit knallert. Af de skadede var over pct. blevet dræbt, pct. var kommet alvorligt til skade og pct. var kommet lettere til skade. Skade i hovedregionen var den almindeligste skadetype. Den omfattede pct. of alle dræbte og alvorligt tilskadekomne.

10 Figur. Antal uheld og personskader 0 Accidents and casualties 0 Antal 000 ' " Veraonekader 000 " Uheld 000 '....,,....,

11 Figur. Antal draebte ved færdselsuheld 0 Persons killed in road traffic accidents 0 Antal 00 " 00 " 0' u 00 Droebte

12 . Statistiksystemets formal og indhold. Formal Formalet med at indsamle oplysninger om færdselsuheld er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsbekæmpelsen foregar bade lokalt og centralt og ved anvendelse of forskellige metoder. Derfor er systemet indrettet til at give fiere typer informationer, der sá vidt muligt er tilpasset de forskellige behov.. Definitioner og afgrænsninger Et færdselsuheld defineres som et uheld, der er sket pa en offentlig tilgængelig gade, vej, plads eller lignende, nar uheldet star i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte omráder, og mindst én af de implicerede parter har været kerende. Det vil sige at fx togulykker, bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer, eller uheld, hvor der kun har vaeret fodgaengere impliceret, ikke er omfattet af den nuværende definition af færdselsuheld. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken alle dedsfald, der er felge af færdselsuheld, og som indtræffer indtil 0 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle evrige personer, der er kommet til skade ved færdselsuheld. (Smaskader, der ikke kræver lægebehandling, skai ikke medregnes som personskader). De tilskadekomne deles i alvorligt og lettere tilskadekomne ved hjælp af oplysninger om skadens type (jf. bilag, punkt ). Nærværende færdselsuheldsstatistik omfatter kun personskadeuheld, altsá færdselsuheld, hvor en eller fiere personer er kommet til skade. Til vejmyndighederne indsamles ogsá oplysninger om materielskadeuheld, det vil sige uheld, hvor skaderne er begrænset til keretejer og andet materiel.. Oplysninger om færdselsuheld Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger og personoplysninger. Uheldsoplysninger vedrerer uheldet som helhed, fx uheldssted og tidspunkt, vejr og lysforhold og lignende. En central faktor blandt uheldsoplysningerne er uheldssituationen, der tilsigter at give en objektiv karakteristik af situationen umiddelbart fer uheldet og inden eventuelle afværgemanevrer er foretaget. Uheldssituationerne omfatter i alt typesituationer, der er inddelt i hovedgrupper (jf. bilag ). Uheldssituationerne beskriver ikke om der for det enkelte element foreligger overtrædelse af færdselsloven. Til uheldsoplysningerne hexer ogsa de stedfæstelsesoplysninger, der er pafert af vejmyndighederne. Elementoplysningerne vedrerer de enkelte elementer, der er impliceret i færdselsuheldet. Det kan enten were færdselselementer (keretojer eller fodgængere) eller en forhindring pa eller uden for kerebanen. Foruden oplysninger om elementets art vil elementoplysningerne for færdselselementernes vedkommende ogsá beskrive vejen, eventuelle former for regulering eller andre foranstaltninger, gaeldende for dette element, og som noget nyt fra oplysninger om elementets manovre og kollisionspunkt (jf. bilag, punkterne ). Personoplysningerne anferes for alle implicerede ferere og fodgængere samt for tilskadekomne passa gerer. Foruden beskrivelse af personskaden drejer det sig om oplysninger om alder og ken, om der var tale om spirituspavirkning eller sygdom, om der blev benyttet sikkerhedssele eller styrthjelm og for ferere af motorkenetojer, om de havde kerekort og hvis ja, dettes alder (jf. bilag, punkterne ).. Dækningsgrad Færdselsuheldsstatistiksystemet er begrænset til kun at omfatte uheld, der kommer til politiets kendskab, og hvorom der optages rapport. Der skal altid optages rapport om personskadeuheld, mens det ikke gælder materielskadeuheld af begrænset omfang, og hvor der ikke er sket en sedan tilsidesættelse of færdselsloven, at der skal rejses sigtelse. Der kan dog træffes lokale aftaler om, at ogsa materiel skadeuheld uden rapport skal indberettes til Dan marks Statistik jf. afsnit.. Jo alvorligere konsekvenserne af et uheld er, jo sterne er sandsynligheden for, at politiet far kendskab til uheldet. Det vil sige, at der indberettes en sterne andel af personskadeuheldene end af materielskadeuheldene. Vedrerende personskadeuheldene kan der regnes med, at alle uheld med dræbte bliver indberettet. Undersegelser ved Odense Sygehus har vist, at politiet fik kendskab til ca. 0 pct. af de alvorligt tilskadekomne og ca. pct. af de lettere tilskadekomne. Udover skadernes betydning har transportmidlet ogsá betydning for, om et uheld med personskade kommer til politiets kendskab og bliver indberettet. Saledes kommer uheld med alene cyk

13 ler og/eller knallerter ikke sá hyppigt til politiets kendskab som uheld med biler. Problemerne omkring færdselsuheldsstatistikkens dkningsgrad er i evrigt behandlet som specialemne i «Færdselsuheld «, afsnit.. Blanketgangen Den nuværende indberetningsblanket blev taget i brug den. januar. Indberetningen er indbygget i politirapportens forreste side, sáledes at den forelebige indberetning og den everste del af den endelige indberetning automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nár der bliver optaget politirapport. (Indberetningsskemaet er vist i bilag ). Den forelebige indberetning, der indeholder en summarisk uheldsbeskrivelse, skai senest timer efter færdselsuheldet indsendes til Danmarks Statistik. Den forelebige indberetning benyttes til en lynstatistik, og desuden kontrollerer Danmarks Statistik ved hjælp af de forelebige indberetninger at ogsá de endelige indberetninger om uheld med personskade modtages. Senest uger efter færdselsuheldet skai politiet færdiggere deres del af den endelige indberetning ved hjælp af de evrige oplysninger i politirapporten. (I bilag vises en oversigt over de koder, der skal benyttes ved uheldsbeskrivelsen). Politiet sender den endelige indberetning videre til de amtskommunale vejmyndigheder, der páferer stedfæstelsesoplysningerne (blankettens nederste linier), og fra vejmyndighederne videresendes indberetningen til Danmarks Statistik. Siden juli har Danmarks Statistik behandlet blanketterne om personskadeuheld forskelligt fra blanketterne om materielskadeuheld. Blanketterne om personskadeuheld kontrolleres manuelt i Danmarks Statistik inden de bliver registreret pá magnetbánd. Derefter foretages en maskinel fejlsegning pá basis af de oplysninger, indberetningen omfatter. Blanketterne vedrerende materielskadeuheld registreres umiddelbart pá magnetbánd, som sendes til Vejdatalaboratoriet, der forestár fejlsegning og fejlrettelser. Endvidere registrerer Danmarks Statistik for Vejdatalaboratoriet den summariske uheldsbeskrivelse for báde materielskadeuheld og personskadeuheld.. Anvendelse of systemets data Udover de oplysninger, der som ovenfor nævnt registreres direkte for Vejdatalaboratoriet, modtager Vejdatalaboratoriet hver maned fra Danmarks Statistik et magnetbánd med de seneste anonymiserede oplysninger om færdselsuheld med personskade. Vejdatalaboratoriet benytter færdselsuheldsbándene som en del af grundlaget for et servicesystem, der tilbyder vejmyndighederne forskellige former for bearbejdning af uhelds og trafikdata til brug ved arbejdet med den lokale uheldsbekæmpelse. Nár alle færdselsuheld med personskade i et kvartal er registreret, dannes et kvartalsbánd, som er grundlag for Danmarks Statistiks offentliggerelse af kvartalsstatistikken over færdselsuheld med personskade og for tabeller til brug for politiet i de enkelte politikredse. Nár alle uheld for et kalenderár er registreret dannes det ársbánd med personskadeuheld, som er grundlag for nærværende ársopgerelse over færdselsuheld. Rádet for Trafiksikkerhedsforskning modtager kopier af kvartalsbándene med anonymiserede oplysninger om uheld med personskade. Rádet for Trafiksikkerhedsforskning anvender materialet til at foretage specielle opgerelser til brug for forskningsprojekter, hvis behov ikke i alle tilfælde kan være tilgodeset i den offentliggjorte færdselsuheldsstatistik. Hvis andre har onsker om oplysninger, der ikke fremgár af de publicerede tabeller, kan Danmarks Statistik mod betaling tilbyde at foretage specielle tabelleringer. Der er desuden som tidligere nævnt mulighed for at behandle materielskadeuheld, hvorom der ikke er optaget rapport. Hvis der lokalt træffes aftale mellem vejmyndighederne og politi om, at der skal indberettes om samtlige uheld, som politiet far kendskab til, kan servicetilbuddet benyttes pá den made, at indberetningen sker pá Danmarks Statistiks blanket, som derefter tilsluttes systemet, saledes at bándene til Vejdatalaboratoriet ogsá kommer til at omfatte disse uheld.

14 . Fmrdselsuheld med personskade I indberettede politiet 0 færdselsuheld med personskader, hvoraf de var dræbte. Sammenlignet med faldt antallet af uheld og personskader med pct., mens antallet af dræbte faldt med pct. Trafikmængden blev i samme periode eget med pct., mens antallet af biler og motorcykler steg med henholdsvis pct. og pct. Antallet af knallerter faldt derimod med pct.. Fwrdselsuheldenes fordeling pá lid og sted.. Fordeling p mdneder I figur. vises det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige máneder. Det ses, at antallet af uheld pr. dag som sædvanligt er sterst i perioden maj november. Antallet af uheld steg i vintermánederne januarfebruar med pct. i forhold til samme periode i, mens der var tale om et fald pa pct. i sommermánederne juni september... Fordeling pá ugedage Figur. viser det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige ugedage. Som sædvanligt indtraf flest uheld pa fredage og færrest pa sondage. I forhold til fret fer faldt antallet af uheld mest i weekenden fredag sendag, nemlig med pct., mod et fald pa pct. for resten af ugen... Fordeling pa klokkeslet Det gennemsnitlige antal uheld pr. time fremgár af figur.. Timefordelingen viser det sædvanlige monster med Hest uheld i tidsrummet fra kl. til og færrest i tidsrummet fra kl. 0 til 0... Fordeling pd by /land Som nævnt faldt antallet af registrerede uheld med personskade med pct. fra til. Men mens antallet af uheld inden for byzone er faldet med pct., Steg antallet af uheld uden for byzone med pct., hvilket er en fortsat tendens siden, hvor 0 pct. af uheldene med personskade fandt sted i byzone mod pct. i. Af tabel. fremgár, at de uheld, der sker uden for byzone, er alvorligere end de uheld, der sker i byzone. pct. af de registrerede færdselsuheld med personskade i skete sáledes i byzone og pct. uden for byzone. Men uheldene uden for byzone medferte pct. af personskaderne og 0 pct. af de dræbte. Lerdag sendag indtraf dog pct. af uheldene uden for byzone med pct. af personskaderne og pct. af de dræbte.. Uheldssituationerne En oversigt over uheldssituationerne er vist i bilag, og baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit.. Uheldssituationerne er inddelt i hovedsituationer, der kan karakteriseres som felger: Hovedsituation 0 er uheld med ét keretej, alene eller med en forhindring uden for kerebanen, herefter kaldet eneuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pa samme vej med samme retning: indhentningsuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pa samme vej med modsat retning: medeuheld. Hovedsituation er uheld mellem karende pa samme vej med samme retning med svingning: svingningsuheld mellem medkerende Hovedsituation er uheld mellem karende pa samme vej med modsat retning og med svingning: svingningsuheld mellem modkerende. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende i kryds: uheld mellem krydsende keretejer. Hovedsituation er uheld mellem kerende pa hver sin vej med svingning: svingningsuheld mellem krydsende keretejer. Hovedsituation er uheld mellem et kerende og et parkeret keretej: parkeringsuheld. Hovedsituation er uheld mellem et karetej og en fodgænger, herefter kaldet fodgcengeruheld. Hovedsituation er uheld mellem et keretej og en forhindring pa eller over kerebanen: forhindringsuheld. Uheldenes fordeling pa hovedsituation ses i tabel.. Der var flest eneuheld, nemlig pct. af alle uheldene. Dernæst kommer fodgcengeruheld med pct. og uheld mellem krydsende keretejer og suingningsuheld mellem krydsende keretejer hver med ca. pct. Der var færrest forhindringsuheld med kun pct. af samtlige uheld.

15 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag og by eller landomráde Accidents and casualties by day and urban or rural area Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lerdag Sendag I I I Uheld i alt Pr. dag 0,,, 0,,, 0,, Relativ fordeling I byzone,,,,,,, 0, Uden for byzone, 0,,,,,,, Personskader i alt 0 0 Pr. dag,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone,0, 0,,,,,, Uden for byzone,0,,,,, 0,, Drtebte i alt Pr. dag,0,,0,,,,, Relativ fordeling I byzone,,, 0,,,,, Uden for byzone 0,,,,,,,, antal pct. antal pct. antal Pct... Baggrundsoplysninger I bilagstabel. er uheldene i de forskellige uheldssituationer fordelt pá bl.a. i eller uden for byzoneomráde, randbebyggelse, fore og lysforhold. For samtlige uheld polder, at pct. har fundet sted uden for byzone, pct. er sket i forretningsgader, pct. i beboelseskvarterer med etageejendomme og pct. i villakvarterer. pct. of uheldene er sket i merke eller tusmerke og pct. i glat fore, hvilket er et fald i forhold tí, hvor pct. of uheldene var sket i glat fare. I de enkelte hovedsituationer skai fremhseves felgende afvigelser fra det nzevnte monster: Eneuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.), i merke eller tusmerke (0 pct.) og i glat fare ( pct.). Medeuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.) og i glat fare (0 pct.). Svingningsuheld mellem modkerende skete for holdsvis ofte i byzone ( pct.). Parkeringsuheld skete ogsá forholdsvis ofte i byzone, og for denne hovedsituation gadder, at uheldene relativt ofte skete i villakvarterer ( pct.) og i merke eller tusmerke ( pct.). Fodgcengeruheldene skete ogsá forholdsvis hyppigt i byzone (0 pct.). Endvidere skete fodgængeruheldene hyppigere i forretningsgader ( pct.) og i beboelseskvarterer med etageejendomme (0 pct.)... Uheldskonsekvenser Det gennemsnitlige anta] personskader pr. uheld var, i, og det gennemsnitlige antal draebte var, pr. 0 uheld, se tabel.. Der var dog store forskelle mellem hovedsituationerne. Det sturste anta] personskader pr. uheld fandtes i medeuheld med, og i uheld mellem krydsende keretejer med,, mens det mindste anta] fandtes i fodgcengeruheld med,0 personskade pr. uheld.

16 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter hovedsituation Accidents and casualties by group of accident situations Uheld Personskader Draebte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct o 0 0,0 0,0 0,0 Eneuheld 0,0, 0, Uheld melt hgeud karende pi camme vet m camme kurs og uden svmgnmg 0,,0, Uheld melt hgeud karende pi camme rei m modsat kurs og uden snngmng,,, Uheld melt karende pi camme vef m camme kurs og med svmgnmg I, 0,, Uheld mell karende pi samme sei m modsat kurs og med srmgning.'s,,, Wield mellem hgeud karende i kryds,,0, Uheld mellem karende pi river sin rei med snngmng,,, Uheld med parkeret karetq,,, Wield mellem fodganger og Wets',, 0,0 Uheld med dyr. faste genstande m v pi karebanen,0,, Inkl. uheld med et haendelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. Det drejer aig om uheld, personskader og drsebte.

17 . Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter mined Accidents per day, by months of Uheld /dag { Argennemenit 0 ' 0 Jan Febr Marta April Moj Juni Juli Aug Sept Okt ' Nov Dec Figur. Uheld/dag 0 ' Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter ugedag Accidents per day, by days of the week, 0 0 Aregennemenit 0 0 Mondag Firedog Ondag Tared, Fredag Lerdag Sendag Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslet Accidents per hour, by hours of the day, Uheld /time ". " ' _,,f 0 ", i Arsgennemenit.

18 I i Tabel. Antal uheld fordelt ph hovedsituation og elementart Accidents by group of accident situations and type of traffic unit Uheld Uheld i alt Uheldssituation (tævnfor bilag ) alt'. Eneuheld y ~ _.,' ~ Uheld melt hgeud Brende pisammevel m lamme kurs og uden svingning Uheld melt hgeud karende pisammevel m modsatkurs og uden svingning Uheld melt Brende pisammevel og m svingn Uheld melt karende pisammevel m lamme kurt m modsatkurs og m svingn "T, Uheld melt hgeudkarende kryds L Uheld melt karende pi hoer sin vel m svingning J Uheld med parkeret kwrettl., *r ~ Uheld melt fodgænger og Wets) Uheld med dyr, faste genstande my pi kirebanen 0 0 antal 0 0 Uheld med personbil impl med varebil impl. med lastbil impl. med bus impl. med traktor impl. med motorcykel impl... med knallert impl med cykel impl med fodgmnger impl.... Relativ fordeling Uheld i alt Uheld med personbil impl med varebil impl. med lastbil impl. med bus impl. med traktor impl. med motorcykel impl. med knallert impl med cykel impl. med fodgænger impl pct Inkl. uheld med et hændelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. For totaltallets vedkommende drejer det sig om uheld. Mâles uheldskonsekvenserne derimod alene ved antallet af dræbte pr. 0 uheld, var medeuheld stadig den farligste situation med draebte pr. 0 uheld, mens det tilsvarende tal for uheld mellem krydsende keretejer var dræbte. I fodgængeruheld var der draebte pr. 0 uheld til trods for, at andre implicerede end fodgængeren kun sjaeldent blev dræbt eller kom til skade, se i evrigt bilagstabel.... Elementart Den hyppighed, hvorved de enkelte keretejsarter var impliceret i eneuheld, var meget forskellig. For motorcyklers og knallerters vedkommende udgjorde disse sâledes henholdsvis og pct. af de uheld, de var impliceret i, mens den tilsvarende hyppighed for lastbiler var pct., se tabel.. I hovedsituationerne fandtes ikke tilsvarende forskelle for de enkelte koretejsarter, hvilket er en felge af, at disse situationer netop er karakteriseret ved at have mindst to keretejer impliceret. Lastbiler, busser og traktorer var dog relativt oftere impliceret i indhentningsuheld end andre keretejsarter. Hyppigheden, hvormed de enkelte keretejsarter var impliceret i fodgængeruheld, var dog sterst for biler. Sâledes var pct. af de uheld, busser var impliceret i, fodgængeruheld, og den tilsvarende

19 Tabel. Antal uheld mellem krydsende keretejer fordelt efter de implicerede elementers art, placering og vigepligt Accidents among vehicles meeting while driving straight ahead into crossroads or junctions, by type of unit involved, location and any duty to give way Element nr. Element nr. Herat med ubetinget vigepligt: Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Herat med ubetinget vigepligt: Roth lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Krydsuheld i alt 0 Elementart Personbil Varebil 0 Lastbil Bus 0 Motorcykel Knallert Cykel Andet Det element, der har modparten kommende fra sin hejre side. Det element, der har modparten kommende fra sin venstre side. hyppighed for personbiler var pct., mens den for motorcykler og knallerter var henholdsvis og pct... Regulering Det fremgár af tabel., at der i de fleste af uheldene mellem krydsende keretejer havde været ubetinget vigepligt for mindst of parterne. I 0 pct. of uheldene havde det karetaj, der havde modparten kommende fra sin hajre side, ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, og i pct. of uheldene gjaldt det samme for det karetaj, der havde modparten kommende fra sin venstre side. M tabel. fremgár, at ogsá i forbindelse med suingningsuheld mellem krydsende keretejer havde der i mange tilfælde været ubetinget vigepligt for den svingende part. Af de uheld med hejresvingende keretajer havde den svingende part i pct. of tilfældene haft ubetinget vigepligt, mens tilsvarende pct. af de venstresvingende havde haft ubetinget vigepligt i uheld med venstresvingende karetajer. I disse situationer havde bilerne dog hyppigst undladt at overholde vigepligten i forbindelse med personskadeuheld, nemlig 0 pct. af de hejresvingende og pct. of de venstresvingende. For de tohjulede keretajer var de tilsvarende hyppigheder 0 pct. og pct.. Implicerede elementer Der skelnes i færdselsuheldsstatistikken mellem færdselselementer, der udgeres of keretejer og fodgængere, og andre elementer, der udgeres of forhindringer pa, over eller uden for kerebanen, fx dyr, afspærringsmateriel, luftledninger og vejtræer. Med henblik pa en najere belysning of forskelle mellem de enkelte elementarter er der i tabel. foretaget en detaljeret opgarelse over antallet af implicerede elementer i relation til antallet of enheder of samme art medio, og. I forhold til antallet of enheder var hyrevogne, busser og lastbiler med anhnger de hyppigst implicerede i færdselsuheld. Dette er ikke uden videre ensbetydende med, at de var de mest risikobelastede elementarter, idet den gennemsnitlige árskarsel er starst for disse elementarter. Den sterste a wiring i forhold til de foregáende ár fandtes for knallerter med et fald i antallet of implicerede pá henholdsvis pct. og pct. i forhold til og. Antallet of implicerede motorcykler faldt tilsvarende med pct. og pct. i forhold til de to foregáende ár. Til trods for nedgangen var den hyppighed, hvormed motorcykler var impliceret i færdselsuheld i, væsentlig starre end de tilsvarende hyppigheder for person og varebiler i forhold til bestanden of de enkelte elementarter. Dette betyder en starre

20 0 Tabel. Antal svingningsuheld mellem krydsende keretejer fordelt efter den svingende parts vigepligt Accidents while turning, involving vehicles on different roads, by turning vehicle's duty to give way Svmgningsuheld alt He,lresvingende keretejer Heraf med ubetmget vigepl gt: Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Venstresvmgende keretejer Heraf med ubetinget vigepigt: Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Uheld i alt 0 Elementart Personbil Varebil 0 Lastbil 0 Bus Motorcykel.. Knallert... Cykel 0 0 Andet risiko for motorcykler for at blive impliceret i et færdselsuheld med personskade, da den gennemsnitlige árskersel er mindre for motorcykler end for personbiler. Over to tredjedele af alle færdselsuheld med personskade havde i evrigt to færdselselementer impliceret. Oplysningerne om de enkelte færdselselementer i de felgende underafsnit er især hentet fra tabel., hvortil henvises med mindre andre tabeller er nævnt... Personbil I var personbiler impliceret i færdselsuheld med personskade, hvilket er næsten uændret i forhold til. Personbiler var sáledes impliceret i pct. af samtlige uheld og udgjorde pct. af alle implicerede keretejer, se tabellerne. og.. I de uheld blev drbt og kom til skade. pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede personbiler. Det gennemsnitlige antal personskader pr. uheld i uheldsimplicerede personbiler var 0,, og det gennemsnitlige antal dræbte pr. 0 uheld var,. Ses alene pá uheld med hyrevogne, blev dræbt i hyrevogn og hos modparterne, og kun pct. af de tilskadekomne i disse uheld var i hyrevogn. Den tilsvarende andel for personbiler i alt var som fer nævnt pct. pct. af uheld med personbil impliceret indtraf uden for byzone. pct. skete i kryds og pct. pa lige vej. De tilsvarende hyppigheder for samtlige uheld var pct. uden for byzone, pct. i kryds og 0 pct. pá lige vej, se bilagstabellerne. og..... Varebil I var varebiler impliceret i færdselsuheld med personskade, hvilket svarer til pct. af samtlige uheld med personskade. pct. af varebilerne havde en totalvægt pá heist 000 kg og pct. en totalvægt pá kg. Mens antallet af uheld med de smá varebiler faldt med pct. i forhold til, steg antallet af uheld med pct. for de store varebilers vedkommende. Der indtraf relativt færre uheld med varebiler i merke og flere i dagslys, end det var tilfældet for personbiler, nemlig pct. i merke og pct. i dagslys mod henholdsvis pct. og pct. for per sonbilernes vedkommende, se bilagstabel... I de uheld med de smá varebiler blev dræbt og kom til skade. pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne befandt sig i varebilerne. I de uheld med de store varebiler blev dræbt og 0 kom til skade. Heraf befandt pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne sig i disse varebiler.

21 ..... Tabel. Antal implicerede elementer Number of units involved Pr. 000 enheder I Implicerede elementer i alt 0 Elementart Personbil Personbil, almindelig 0 Hyrevogn 0 0 Keretej 0 00 kg totalvaegt under udrykning Varebil kg totalvaegt kg totalvaegt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil 0 Lastbil med anhaenger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive Ming, Cykel 0 Fodgænger Rytter, hestevogn.. Uoplyst keretej Forhindring Lastbil I var lastbiler impliceret i uheld med personskade. Af lastbilerne var sololastbiler, lastbiler med anhænger og smttevognstog. Antallet af implicerede lastbiler i alt var nmsten umndret i forhold til, men antallet af implicerede sololastbiler faldt med pct. mod en stigning pá pct. og pct. for henholdsvis lastbiler med anhænger og smttevognstog. I de uheld med lastbil impliceret blev drmbt og kom til skade. pct. af de drmbte og pct. af tilskadekomne i disse uheld befandt sig i lastbilerne. I en uheldssituation er en lastbil sáledes det sikreste trafikmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. pct. af uheldene med lastbil indtraf uden for byzone, hvilket er en starre hyppighed end for andre elementarter bortset fra traktorer. Uheld med lastbil indtraf ogsá relativt oftere end uheld med andre elementarter i vejr med nedber og i vádt og glat fore, idet hyppigheden var pct. i nedber og pct. i vádt og glat fore mod henholdsvis og pct. for uheldene i alt. I evrigt indtraf pct. af uheldene med lastbil i dagslys og kun pct. i merke, se bilagstabel..... Bus Antallet af uheld med bus var, i hvilke rutebusser og busser i ovrigt var impliceret. af dem havde kort som skolebus i uheldsojeblikket.

22 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter elementart Accidents and casualties by type of unit involved Uheld Med ét fa?rdselselement impliceret Med to faerdselselementer impliceret Med tre eller fiere færdselselementer impliceret Uheld i alt 0 Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhnger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive u.:r reger Cykel Fodgænger Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v.. Rytter, hestevogn Uoplyst keretej Forhindring Der blev drmbt i disse uheld, men ingen i bus, mens pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede busser. pct. af uheldene med bus indtraf i byzone og pct. i dagslys... Traktor I var traktor impliceret i uheld. I af disse uheld havde traktoren haft en anhænger, fx et markredskab. Der blev i traktoruheldene drmbt personer, og 0 kom til skade. af de dræbte og af de tilskadekomne befandt sig pá traktoren, mens de ovrige har valet i de andre implicerede elementer. Ses alene pá traktorer med anhænger, blev drmbt, hvoraf pá traktor, mens af de 0 tilskadekomne befandt sig pá traktorer. Som det kunne forventes, indtraf forholdsvis mange of uheldene med traktor uden for byzone. Det drejede sig om pct. mod pct. for uheld i alt. I forhold til det totale antal uheld havde traktoruheldene hyppigere fundet sted pá lige vej og ikke sá hyppigt i kryds. De var ogsá hyppigere sket i dagslys, tort vejr og i tort fore.

23 Personskader Draebte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet Uheld i alt Elementart 0 Personbil 0 0 Personbil, almindelig 0 Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalveegt under udrykning Varebil kg totalveegt kg totalveegt Lastbil over 00 kg totalveegt 0 Sololastbil 0 Lastbil med anhmnger 0 0 Sættevognstog Keretej under udrykning 0 Bus Rutebus Bus i avrigt Traktor 0 Heraf traktor med anhmnger, markredakab Motorcykel 0 0 Knallert Heraf knallert med konstruktive mndringer 0 Cykel 00 0 Fodgænger Heraf fodgmnger medbr. barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn Uoplyst keretej Forhindring.. Motorcykel Der var i impliceret motorcykler i uheld. Af de drmbte og tilskadekomne i disse uheld var pct. af de drmbte og pct. af de tilskadekomne motorcyklister. Uheld med motorcyklister forekom hyppigst i dagslys, tort vejr og tort fore. Desuden forekom de hyppigere i kurver end uheld med noget andet keretoj. Det drejer sig om pct. af motorcykeluheldene mod pct. af alle uheld, se bilagstabel..... Knallert Antallet af fmrdselsuheld med knallert impliceret var i, svarende til et fald pá pct. i forhold til. Af de drmbte og tilskadekomne i disse uheld var henholdsvis pct. og pct. knallertkerere. Af de implicerede knallerter var der pá foretaget konstruktive mndringer. For pct. af de implicerede knallerter var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet fandtes specielle

24 Tabel. Implicerede knallerter og cykler fordelt efter anlag af og benyttelse af cykelsti m.v. Mopeds and bicycles involved, by use of cycle track, etc. Knallert Cykel Cykelsti m.v Cykelsti m.v Dobbeltrettet Enkeltrettet Kant / cykelbane Intet anlæg Dobbeltrettet Enkeltrettet Kant / cykelbane Intet anlæg Implicerede elementer i alt Pá fodgængerareal 0 Anlg benyttet 0 0 Anlæg ikke benyttet 0 Personskader i alt 0 PA fodgængerareal Anlg benyttet 0 Anlg ikke benyttet 0 Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. cykel /knallertanlæg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af knallertkererne havde i disse tilfælde ikke benyttet anlægget, se tabel.. I tabel. vises antallet af uheld i merke og tusmerke, samt antallet af de lygte og refleksfejl, som skennedes at have haft betydning for uheldet, fordelt efter elementart. Kersel uden lys i lygtetændingstiden anses ogsá for en lygtefejl, selv om lygterne teknisk set er i orden. knallerter havde lygte og refleksfejl. Det svarer til pct. af alle de knallerter, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmerke. Det var relativt mere end hos biler eller motorcykler, hvor det drejede sig om pct. for begge element arter. Af de knallerter med lygte /refleksfejl var der i mere end halvdelen af tilfldene tale om fejl fiere steder. I forhold til samtlige uheld var knallertuheldene hyppigere sket inden for byzone, i tervejr og i tort fore... Cykel I blev uheld med cykel impliceret indberettet af politiet. Dette var et fald pa pct. i forhold til. Skaderne i disse uheld ramte i meget hej grad cyklisterne selv. Af de dræbte og 0 tilskadekomne var nemlig henholdsvis pct. og pct. cyklister. For 0 pct. af de implicerede cyklers vedkommende var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet var specielle cykel /knallertanlæg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af cyklisterne havde i disse tilfælde ikke benyttet anlæggene. Lygte og refleksfejl fandtes pa 0 implicerede cykler, hvilket svarer til pct. af de cykler, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmerke. cykler havde fiere fejl, hvilket sand synligvis betyder helt merklagte cykler. pct. af de implicerede færdselselementer med lygte og refleksfejl var sáledes cykler, selv om de kun var impliceret i pct. af uheldene i merke eller tus merke. Brugen af cykler er lige som brugen af de andre hjulede keretejer afhængig of vejret, og uheld med cykler forekom derfor hyppigere end gennemsnittet i tervejr og i tort fore, lige som cykeluheld ogsá hyppigere var sket i dagslys. Uheld med cykel havde ogsá hyppigere end uheld i alt fundet sted inden for byzone, nemlig i pct. af cykeluheldene mod pct. of uheld i alt, se bilagstabel..... Fodgcenger Der indtraf 0 uheld med fodgængere impliceret i. Skaderne i disse uheld blev nsten udelukkende Wert fodgængere. Af de dræbte og 0 tilskadekomne i fodgængeruheldene var

25 Tabel. Antal uheld og personskader i merke og tusmerke fordelt efter lygte og refleksfejl pá keretejerne Accidents and casualties in darkness and twilight, by any defective lamps or reflectors of the vehicles used Uheld i merke /tusmerke Impl. elementer med lygte og refleksfejl: Foran Bagpá PA siden Fiere fejl Personskader i merke /tusmerke Personskader i elementer med lygte og refleksfejl: Foran Bagpá Elementart Personbil 0 Varebil Lastbil 0 0 Bus Motorcykel Knallert Cykel 0 0 P siden Fiere fejl pct. af de drbte og pct. af de tilskadekomne fodgngere. De af de skadede fodgængere var gáende langs med gaden/vejen, og heraf benyttede de pct. fortov, mens der for pct.s vedkommende ikke fandtes noget fortov pá uheldsstedet. personskader ramte fodgængere, der forsogte at krydse korebanen. De pct. af disse fodgngere befandt sig i en fodgængerovergang, mens pct. befandt sig uden for fodgængerovergang, sels om en sádan fandtes. 0 fodgængere blev skadet, da de opholdt sig pá korebanen uden at være hverken langsgáende eller krydsende, se tabel.. Ses alene pá fodgngeruheld i forbindelse med kryds, fandt 0 uheld svarende til pct. sted i en fodgængerovergang. I pct. af de 0 uheld var fodgængeren gáet over for grant, mens fodgngeren var gáet mod redt i pct. of tilfældene, se bilagstabel.. pct. af fodgoengeruheldene skete i byzone mod pct. af uheldene i alt. pct. af dem skete pá lige vej sammenlignet med 0 pct. af samtlige uheld. Med hensyn till den andel af uheldene, der skete i tervejr, tort fore og i dagslys svarede fodgoengeruheldene til gennemsnittet.. Personskader I blev personer skadet i færdselsuheld. Heraf blev dræbt, 0 kom alvorligt til skade og 0 kom lettere til skade. (Definitioner findes i bilag ). Det samlede antal drbte og tilskadekomne faldt sáledes med pct. i forhold til... Fordeling pa alder og ken Det samlede antal personskader ved færdselsuheld pr. 00 indbyggere var,, men alene for de árjge var tallet,. I forhold til indbyggertallet havde mænd knap dobbelt sá mange personskader som kvinder, men for de árige var der nsten gange sá mange personskader blandt mænd som blandt kvinder. Derimod var der ikke sá stor forskel mellem ken. nene, nár det drejede sig om born under ár og personer pá ár og derover, se tabel.. For born og unge er færdselsuheld en væsentlig dodsársag. I aldersgruppen ár var færdselsuheld ársag til pct. af alle dude, mens den tilsvarende andel for de árige var 0 pct. og for de árige ikke mindre end pct., se tabel.... Fordeling pá elementart og manure I faldt antallet af personskader som nævnt med pct. i forhold til, og antallet af drbte faldt med pct. I biler var antallet af personskader uændret, mens antallet of drbte faldt med pct. For de tohjulede koretojers vedkommende fadt antallet of personskader og drbte med henholdsvis pct. og pct. Antallet of personskader blandt fodgngere steg med pct. For keretejernes vedkommende stammede pct. af personskaderne og pct. af de drbte fra koretojer, der i uheldsojeblikket karte ligeud eller svingede til ventre.

26 Tabel. Antal personskader blandt fodgaengere fordelt efter fodgaengernes placering Pedestrian casualties by location of pedestrian DrEebte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt 00 Langsg ende fodgængere Fortov benyttet Fortov fandtes, men ikke benyttet Langsgáende fodgængere i evrigt Krydsende fodgængere Fodgængerfelt benyttet Fodgængerfelt fandtes, men ikke benyttet Fodgængerfelt fandtes ikke Fodgmnger der opholder sig pá kerebanen uden at vmre hverken langsgáende eller krydsende 0 0 Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger... Fordeling efter skadetype I bilagstabel.. er de drebte og alvorligt tilskadekomne fordelt efter skadens type. Lesion i hovedregionen i form af hjernerystelse, kraniebrud m.v. den almindeligste skadetype med pct. af de draebte og alvorligt tilskadekomne. Dernæst kommer hofte, ben og fodlæsioner med pct., lesion i fiere kropsomráder med pct. og lesion i skulder, arm og hand ligeledes med pct. Den alvorligste skadetype var lesion i fiere kropsomráder, idet pct. med denne skadetype var blevet drebt. Af de personer, der havde pádraget sig hovedskader, var pct. blevet dreht. Ofte vil lesion i fiere kropsomráder dog ogsá omfatte lesioner i hovedregionen. Fordelingen af skadetyperne var forskellig for de forskellige elementarter. Af bilagstabel.. fremgar, at 0 pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne bilister havde filet lesioner i hovedregionen. For motorcyklister var den tilsvarende andel kun pct., hvilket vel kan tilskrives brugen af styrthjelm. Nár andelen af hovedskader blandt knallertkerere var 0 pct., kan det muligvis henge sammen med, at ferre implicerede knallertkerere end motorcyklister benyttede styrthjelm, se afsnit.. Lesioner i hofte, ben og fod optrádte hyppigst hos knallertkerere og motorcyklister. pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne pá disse hereto jer havde filet benlesioner. Hovedlesioner var den almindeligste skadetype hos cyklister med pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne. Derefter kom benlesioner og arm lesioner med henholdsvis pct. og pct. Ogsá for fodgengere var hovedlesioner den almindeligste skadetype med pct. af de draebte og alvorligt tilskadekomne, mens benlesioner udgjorde pct. og lesion i fiere kropsomráder pct.. Implicerede forere Detaljerede oplysninger om de implicerede ferere Andes i tabellerne. og.... Ferere af personbiler Mend udgjorde i tre fjerdedele af de implicerede personbilferere i alt, men of fererne under ár udgjorde mendene pct. af de implicerede. I forhold til steg antallet af implicerede ferere af personbiler med pct. Men mens antallet af implicerede ferere under 0 ár faldt med pct., og implicerede ferere pá ár og derover faldt med pct., steg antallet of ferere mellem 0 og ár med pct. Over pct. af de implicerede mandlige ferere og pct. af de kvindelige ferere karte uden korekort. Af de ferere med korekort havde de pct. erhvervet det i lebet af, pct. havde haft det over ár og pct. ogsá over ár. pct. af samtlige ferere of personbil var spirituspávirket i uheldsejeblikket, hvilket er den samme andel af pávirkede som i. Af fererne af hyrevogne var dog kun pct. spirituspávirket.

27 I Tabel. Antal personskader fordelt efter alder og ken Casualties by age and sex 0 Ar Ar Ar Ar 0 Ar Heraf: Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Personskader i alt Pr. 000 indbyggere..., 0,,,0,,0,0,,,,, Dræbte 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,,0,, Lettere tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere,0 0, 0,,,,, 0, 0, 0, 0, 0, Mcend Personskader i alt Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,,0,, Dræbte 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,,,, Lettere tilskadekomne 0 Pr. 000 indbyggere, 0, 0,,,,,,0 0, 0, 0, 0, Kuinder Personskader i alt 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,,,0,,,,,,, Dræbte Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere, 0, 0,,0,,, 0,,0 0,,, Lettere tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0, 0,,,, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Dræbte i færdselsuheld i procent af aldersgruppens antal dude i alt,,,, 0,,,,0, 0, 0, 0, Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. pct. Der var for de spirituspávirkede personbilferere store forskelle i fordelingen pá ken og alder. pct. af de mandlige mod pct. af de kvindelige ferere var spirituspávirkede. De pávirkede mandlige ferere under ár udgjorde pct. af de implicerede ferere i denne aldersgruppe, hvorefter de pávirkedes andel faldt for hver Ars aldersgruppe, og for ferere pá ár og derover var andelen godt pct. For de kvindelige ferere var de pávirkedes andel omkring pct. i alderen indtil ár og pct. for ferere pá ár og derover... Ferere af varebiler I udgjorde maendene omkring pct. of de implicerede ferere af varebiler. Aldersfordelingen af ferere af varebiler adskilte sig ikke væsentlig fra aldersfordelingen for ferere af personbiler. Der var dog relativt fmrre ferere under 0 ár og over ár, end der var tale om blandt fererne of personbiler. Der var i evrigt ingen nmvnevaerdige forskelle pá ferere af smá og store varebiler. Nmsten pct. af fererne af varebiler kerte uden kerekort. For de ferere, der havde kerekort, var for

28 Tabel. Antal implicerede forere og fodgmngere fordelt efter alder Drivers, riders and pedestrians involved, by age Lebe nr. 0 ár ar ár Ar Implicerede forere og fodgaengere i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn 0 Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil 0 Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus 0 Rutebus Skolebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab 0 Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger 0 0 Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn delingen af disse efter udstedelsesár ogsá den samme, som gjaldt for forere af personbiler. Der var heller ikke i denne forbindelse nævneværdige for skelle pá ferere af smá og store varebiler. pct. af fererne af varebiler fandtes spirituspávirkede. For fererne af de smá varebiler var hyppigheden dog pct. mod knap pct. for forere af de store varebiler... Ferere af lastbiler pct. of lastbilfererne var mnd. Aldersfordelingen of de implicerede ferere af last biler viser nogen forskel fra aldersfordelingen of ferere of person og varebiler, idet pct. of fererne var i alderen ár mod kun pct. og pct. for fererne of henholdsvis personbiler og varebiler. Kun pct. of lastbilfererne var under 0 ár mod pct. og pct. for fererne of henholdsvis personbiler og varebiler. forere af sololastbiler karte uden kerekort, mens havde erhvervet det i. Kun impliceret forer af lastbil og sættevognstog manglede kerekort, og havde erhvervet det i. pct. af lastbilfererne var spirituspávirkede, og forere blev fundet trafikuegnede af andre grunde... Ferere of busser Mænd udgjorde pct. of de implicerede bus chaufferer i. Aldersfordelingen af fererne afveg fra de evrige bilarter ved, at kun pct. var under ár mod pct. of fererne of person og varebiler og 0 pct. of lastbilchauffererne. Ingen impliceret buschauffer manglede kerekort og kun var spirituspávirket.

29 Ar Ar Ar 0 Ar Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Uoplyst alder Labe nr Ferere af traktorer Aldersfordelingen adskiller sig fra de tidligere nvnte ved at have relativt fiere unge forere. pct. var under ár. Der var i evrigt ingen nævneværdige forskelle i antallet af implicerede traktorforere i aldersgrupperne fra 0 til fir. pct. af de implicerede traktorforere manglede fererbevis i form af traktorkorekort eller kerekort til motorkeretej, og pct. var spirituspávirkede... Ferere af motorcykler pct. af de implicerede forere af motorcykler var mænd. Aldersfordelingen af motorcykelfererne var en del forskellig fra aldersfordelingerne for fi rerne af andre motorkaretajer. pct. af motorcyklisterne var under fir, og kun pct. var fir og derover. Næsten pct. af de mandlige forere af motorcykler var under fir, se bilagstabel... pct. af de implicerede motorcyklister karte uden kerekort til motorcykel, men pct. havde kerekort til et andet motorkeretej. pct. af motor cyklisterne med kerekort havde erhvervet det i, og kun pct. havde haft det i Ar eller mere. pct. af de implicerede motorcyklister var spirituspávirkede, mod pct. i. Af de implicerede kvindelige motorcyklister var spirituspávirket... Knallertkerere Af de implicerede knallertkerere var pct. mænd i. Antallet of implicerede knallertkerere i alt faldt med pct. i forhold til. Alene for de érige var faldet kun pct., mens det for knallertkerere under fir var pct. I udgjorde de érige pct. af samtlige implicerede knallertkarere, mens de unge under

30 0 Tabel. Antal implicerede forere og fodgængere fordelt efter korekortets alder, spiritus Drivers, riders and pedestrians involved, by driving licence years, level of alcohol, fitness to use road etc. Karekort Karekortets udste Lebe nr. Haves til det benyttede keretej Haves men ikke til det benyttede karetel Mangler Implicerede forere og fodgængere i alt Elementart Personbil 0 Personbil, almindelig 0 Hyrevogn 0 Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt 0 Sololastbil 0 Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus 0 0 Rutebus Skolebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab.. 0 Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer.. Cykel Fodgænger Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgore den anfarte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. Ar udgjorde pct. I ovrigt var pct. af de implicerede knallertkorere under ár. Ses alene pá forere af knallerter med konstruktive ændringer, udgjorde de yngste árgange en vaesentlig starre del af disse forere. Sáledes var pct. ár, og pct. var under ár. udgjorde unge under ár pct. af fererne af de ulovlige knallerter. Der blev i indfort obligatorisk knallertbevis for árige knallertkerere. Af bilagstabel.. fremgár, at pct. af de tilflde, hvor oplysning om knallertbevis er Wert indberetningen, har knallertbeviset manglet. I var den tilsvarende andel pct og i næsten pct. Antallet af implicerede spirituspávirkede knallertkorere faldt med pct., hvilket vil sige lidt mere end antallet af implicerede knallertkorere i alt. I var andelen af spirituspávirkede knallertkorere pct. Men mens pct. af de mandlige knallertkorere var pávirkede, var dette kun tilfaeldet med pct. af de kvindelige knallertkerere. Hyppigheden af spirituspávirkede knallertkorere var sterst for maend pá ár, hvor ikke mindre end pct. af de implicerede var spirituspávirkede... Cyklister Af de implicerede forere af cykler var pct. mnd/drenge, men denne andel varierede i de for

31 pávirkning, sygdom m.v. delsesâr For 0, 0, Too 0,, Spirituspâvirkede,, T,,,0 og derover Ikke prevet Pâvirket af medicin aller narkotika Pludselig opstâet sygdom f.eks. blodprop Trafikuegnet i evrigt Lobe nr skellige aldersgrupper. For barn under ár udgjorde drenge næsten to tredjedele, mens mænd udgjorde under halvdelen af de érige cyklister. Antallet af implicerede cyklister i alt faldt med pct. fra til. Alene for born under Ar var faldet pct., mens antallet af implicerede érige steg med pct. I alle aldersgrupper fra 0 til Ar var der tale om et fald i antallet af implicerede cyklister, sterst for de érige med et fald pá pct. Bern udgjorde 0 pct. af de implicerede cyklister i. Halvdelen var under ár, mens pct. var ár og derover. pct. af alle implicerede cyklister var spirituspá virkede. For mænd drejede det sig om pct., mens det for kvinder var under pct... Fodgængere Næsten lige mange mænd og kvinder var impliceret i færdselsuheld med personskade som fodgængere i. Men forholdet mellem antallet af implicerede mandlige og kvindelige fodgængere var for skelligt i de forskellige aldersgrupper. Mens nsten to trediedele af de implicerede fodgængere under ár var mænd/drenge, udgjorde mændene halvdelen af de érige og under en trediedel af fodgængerne pá ár og derover.

32 . II i Tabel. Antal personskader i uheld med spirituspávirketl forer eller fodgoenger impliceret Casualties in accident involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol Personbil V arebil Lastbil Heraf med spirituspávirketi forer af Bus Traktor Motorcykel Knallert Cykel Med spirituspávirket fodgænger Spiritusuheld i alt Personskader i alt 0 0 Drmbte Alvorligt tilskadekomne. 0 Lettere tilskadekomne Personskader blandt spirituspávirkede Drmbte Alvorligt tilskadekomne. 0 Lettere tilskadekomne 0 Personskader blandt ovrige implicerede.... Drmbte Alvorligt tilskadekomne. Lettere tilskadekomne. 0 0 I Spirituspromille 0, og derover I forhold til faldt antallet af implicerede fodgængere i alt med pct. For born under ár var faldet dog pa pct., mens antallet af implicerede fodgængere pá ár og derover steg med pct. Bern udgjorde sáledes pct. af de implicerede fodgængere i mod pct. i, mens de ældste fodgængeres andel steg fra pct. i til pct. i. Over pct. af de implicerede fodgængere var spirituspávirkede. Af de kvindelige fodgængere var pct. pávirkede sammenlignet med pct. af de mandlige.. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm pct. af de implicerede forere af personbiler og pct. af forerne af varebiler benyttede sikkerhedssele, se bilagstabel... Seletællinger foretages af Rádet for Trafiksikkerhedsforskning og Falcks Redningskorps i sommeren har vist, at gennemsnitlig pct. af forere og forsædepassagerer i personbiler brugte sikkerhedssele. Der kan ikke siges noget om udviklingen i andelen af uheldsimplicerede forere, der har brugt sikkerhedssele, fordi andelen af uheldsimplicerede forere, for hvem selebrug er uoplyst, har været stigende. I var selebrug uoplyst for pct. af forere af personbiler og pct. for forere af varebiler. I var disse tal steget til pct. og pct. Af bilagstabel.. fremgár, at andelen af dræbte og tilskadekomne ogsá i har været væsentlig mindre for forere med sele end for forere uden sele. Af de implicerede personbilferere med sele blev pct. dræbt og pct. kom til skade, mens pct. af dem uden sele blev drbt, og pct. kom til skade. For forere af varebiler var de tilsvarende tal mindre end / pct. dræbt og pct. tilskadekomne med sele mod pct. dræbte og pct. tilskadekomne uden sele. For forsædepassagerer findes ingen tilsvarende opgorelse, idet færdselsuhelsstatistikken ikke indeholder oplysninger om uskadte passagerer. Men af skadede forsædepassagerer var der relativt fiere lettere tilskadekomne blandt dem med sele end dem

33 Figur. Inlaid /lime 0.' Gennemsnitligt motel uheld pr. time med spirituspávirket forer eller fodgaenger impliceret fordelt efter klokkeslet Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per hour, by hours of the day, 0. ' 0. ' 0. ' Arsgennemsnit 0. ' ' Figur. Uhe d/dog ' Gennemsnitligt sinful uheld pr. dag med spirituspitvirket forer eller fodgaenger impliceret fordelt efter ugedag Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per day, by days of the week, ' Arsgennemsnit ' ' ' 0 Mandog Tirsdog Onsdag Torsdog ' Fredog Lmrdag Sensing

34 uden sele. Det drejede sig om henholdsvis pct. og pct. Effekten af selebrugen viste sig især i forbindelse med hjernerystelse, kraniebrud og andre alvorlige læsioner i hovedregionen. For ferere og forsædepassagerer i personbiler udgjorde denne skadetype saledes kun pct. af alle personskaderne for selebærere mod pct. af dem uden sele. Læsion i fiere kropsomráder, der som tidligere nævnt, er den far ligste skadetype, udgjorde pct. af personskaderne for selebærere mod pct. af dem uden sele. Omvendt udgjorde de to skadetyper med alvorlige skader i arm og benomráder en lidt sterre andel for selebærere, nemlig pct. mod pct. af dem uden sele. Af bilagstabel.. fremgár endvidere, at pct. af de implicerede motorcykelferere og pct. af de implicerede knallertferere bar styrthjelm. Brugen af styrthjelm er i evrigt kun uoplyst for pct. af motorcyklisterne og pct. af knallertkererne. Parallelt med seletællingerne udfortes ogsá hjelmtællinger i sommeren. Disse tællinger viste, at pct. af motorcyklisterne og 0 pct. af knallertkererne bar styrthjelm. Dette betyder, at selv om det antages, at alle implicerede ferere af motorcykler og knallerter, for hvem hjelmbrugen var uoplyst pá indberetningsblanketten, havde benyttet styrthjelm i uheldsejeblikket, ville hyppigheden af hjelmbrugen alligevel være mindre for dem, der blev impliceret i et færdselsuheld med person skade end for motorcyklister og knallertkerere i alt. Styrthjelmens beskyttelseseffekt vedrerer kun skader i hovedregionen. Hyppigheden af disse hovedskader hos de skadede motorcyklister og knallertkerere kan derfor benyttes som mal for hjelmens virkning. pct. af de skadede motorcyklister med styrthjelm blev tilfejet alvorlige hovedskader, sammenlignet med pct. af de skadede motorcyklister uden styrthjelm. De tilsvarende andele af hovedskader for skadede knallertkerere var pct. af dem med styrthjelm og 0 pct. af dem uden styrthjelm.. Spiritusuheld Ferere og fodgængere, der er impliceret i frdselsuheld, kan pá politiets foranledning underkastes spirituspreve. Alkoholpromillen páferres indberetningsblanketten med decimal. Endvidere har politiet mulighed for at anfore, at en fencer eller fodgænger er skennet spirituspávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Dette er anferrt for pct. af de pávirkede, fortrinsvis for knallertkorere, cyklister og fodgængere. Som spirituspávirket i færdselsuheldsstatistikken anses ferere og fodgængere med en alkoholpromille pá 0, og derover, eller som af politiet er skennet pávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Som spiritusuheld betragtes alle uheld, hvor mindst én af de implicerede ferere eller fodgængere har været spirituspávirket. I registreredes spiritusuheld med per sonskade, hvilket er et fald i antallet pá pct. i forhold til. Spiritusuheldene udgjorde 0 pct. af samtlige uheld med personskade i mod pct. i. Fordelingen af spiritusuheldene efter klokkeslet og ugedag er vist i figurerne. og.. Ved sammenligning mellem figur. og. ses, at mens der var Hest færdselsuheld i alt i eftermiddagstimerne, forekom spiritusuheldene typisk i aften og nattetimerne. Det er karakteristisk for spiritusuheldenes fordeling pa ugedage, at forholdsvis mange er sket fredag lerdag sendag og forholdsvis fá i begyndelsen af ugen. pct. af spiritusuheldene var sket pá ugens sidste tre dage, sammenlignet med pct. af de evrige uheld. Se i evrigt bilagstabellerne.. og... Uheldenes fordeling pá hovedsituationer fremgár ogsá af ovennævnte tabeller. Eneuheld var meget dominerende blandt spiritusuheldene. pct. af spiritusuheldene var eneuheld mod kun pct. af de evrige uheld. Derimod udgjorde uheld i forbindelse med kryds, hovedsituationerne, kun pct. af spiritusuheldene mod pct. af de evrige uheld. Mens spiritusuheld udgjorde 0 pct. af samtlige uheld i, udgjorde de dræbte i spiritusuheld pct. af alle færdselsdrbte. De tilsvarende andele for alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne var henholdsvis pct. og pct. Skaderne i spiritusuheld ramte dog i hej grad de spirituspávirkede sels. Af tabel. fremgár, at de spirituspávirkede udgjorde pct. af de dræbte, pct. af de alvorligt tilskadekomne og pct. af de lettere tilskadekomne i spiritusuheldene. De evrige dræbte og tilskadekomne havde enten været mod parter i uheldet eller passagerer i keretejer med berusede ferere. I hvor hej grad skaderne ramte de spirituspávirkede selv, var dog afhængig af den benyttede elementart. Som nævnt i afsnit. var der kun fá ferere af lastbiler og busser, der havde været spirituspávirkede. I uheld med spirituspávirkede lastbil og buschaufferer blev drbt, og kom til skade. Heraf var kun af de dræbte og af de tilskadekomne de pávirkede chaufferer. For person og varebil udgjorde de spirituspávirkede ferere pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne. I uheld med pávirkede motorcyklister udgjorde disse de pct. af personskaderne. Spirituspávirkede knallertkerere,

35 cyklister og fodgængere var endnu mindre til fare for andre end for sig selv. Af de 0 drmbte i disse uheld var de de blade trafikanter selv, mens de tilsvarende udgjorde pct af de tilskadekomne. Tabel. viser en fordeling af de spirituspávirkede ferere og fodgængere efter sterrelsen af alkoholpromillen. Af samtlige spirituspávirkede havde pct. en alkoholpromille pá under 0, og pct. en promille pa 0,,, mens over halvdelen havde en promille pa, og derover, 0 pct. endog pá,0 promille og derover. pct. var skennet spirituspávirkede, uden at der var udtaget blodpreve. Mens antallet af spirituspávirkede ferere og fodgængere i alt faldt med pct., faldt antallet af pávirkede med en promille under med pct., hvorimod antallet af staerkt pávirkede med en promille pa og derover steg med pct. pct. of de pávirkede bilister havde en promille under 0, mens pct. havde en promille ph. eller derover. pct. var skannet pávirket uden at vagire prevet. For motorcyklisterne var de tilsvarende andele pct. under 0, promille, pct. pa promille og derover, mens kun pct. var skannet pávirket uden at vagire prevet. For de blade trafikanter var billedet anderledes. Kun pct. af de pávirkede havde under 0, promille, mens 0 pct. havde promille eller derover, og pct. var skannet pávirket uden at vagire prevet. Implicerede spirituspávirkede ferere og fodgmngere fordelt efter elementart, ken og alder blev behandlet i afsnit..