Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt"

Transkript

1 Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund Jacob Nielsen Arendt AKF Forlaget Marts

2 2

3 Forord I efteråret 2001 blev årskarakterer og karakterer fra afgangseksamener for danske grundskoler offentligt tilgængelige. Der har været en del kritiske såvel som positive røster om brugen af disse karakterer. Debatten har været særligt skarp, når karaktererne er blevet taget som pålydende for skolernes kvalitet. Nogle har set det som en mulighed for at udpege skoler, der gør et godt arbejde, eller områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Andre har argumenteret for, at offentliggørelsen af karakterer vil rette fokus for kraftigt på karaktergivningen, og at karakterer i høj grad er påvirket af andre faktorer end skolernes indsats. Social baggrund har hyppigt været nævnt som en af de mest betydningsfulde af disse eksterne faktorer. Et andet emne, der har været stor fokus på de seneste år, er den store stigning i søgningen til 10. klasse generelt og til efterskolerne i særdeleshed. Hvilke konsekvenser disse forandringer har for eleverne, ved vi ikke meget om. Kombinationen af det nye datamateriale og manglen på viden om, hvad de unge, der vælger at gå på efterskole, får ud af dette ophold, har motiveret denne rapport. Formålet med rapporten har været at belyse efterskolernes kvalitet i forhold til andre grundskoler. I analysen benyttes karakter som udtryk for elevernes faglige niveau, og oplysninger om elevernes forældrebaggrund for elever i de enkelte skoler inddrages med det formål at korrigere karaktererne for forskelle i bl.a. social baggrund. Det diskuteres, i hvilken grad sådanne korrektioner er tilstrækkelige til at tilvejebringe et datamateriale, hvor forskelle i korrigerede karakterer kan tolkes som forskelle i fagligt niveau mellem skolerne. Vi understreger, at vi med denne rapport kun beskæftiger os med en delmængde af, hvad elever opnår af kompetencer i 3

4 skolesystemet, og at vi dermed ikke kan sige noget generelt om, hvad eleverne samlet får ud af ophold på forskellige skoletyper. Undervisningsministeriet har tilvejebragt oplysninger om karakterer for 9. og 10. klasses afgangsprøver i skoleårene 1999/2000 og 2000/2001, samt oplysninger om uddannelsesniveau for afgangselevernes forældre. Det takker vi for. Analyserne til rapporten er foretaget af forsker, ph.d. Jacob Nielsen Arendt. Forskningsleder Eskil Heinesen og en følgegruppe med medlemmer fra Undervisningsministeriet og Finansministeriet har givet værdifulde kommentarer undervejs. Rapportens konklusioner er alene AKF ansvarlig for. Projektet har været finansieret af Finansministeriet og af AKF. Jacob Nielsen Arendt Marts

5 Indhold 1 Sammenfatning Formål og baggrund Efterskolen Teori og empiri om elevers præstation i skolen Empirisk model og metode Datamateriale Empiriske resultater Karakterer i alle fag Karakterer i skriftlige fag Korrektion af karakterer Korrigerede karakterer Regionale forskelle Resultater for 10. klasse Yderligere test af korrektionen Diskussion

6 Appendiks Litteratur English Summary

7 1 Sammenfatning Undersøgelsen, hvis resultater fremlægges i denne rapport, har som udgangspunkt haft som formål at belyse, om der er forskelle i kvaliteten af undervisningen på efterskoler, folkeskoler og frie grundskoler. Som udtryk for undervisningens kvalitet benyttes umiddelbart karaktergennemsnittet på de enkelte skoler. Når elevernes færdigheder er gode på en skole og knap så gode på andre, skyldes det dog langt fra forskelle i undervisningskvaliteten fra skole til skole. En væsentlig forklaring på forskellene er således, at elevernes forældrebaggrund varierer en hel del fra skole til skole. I denne rapport foretages derfor som udgangspunkt en korrektion af karaktergennemsnittene ud fra forskelle i elevernes gennemsnitlige forældrebaggrund på den enkelte skole. På denne måde tages der et første skridt til at kunne vurdere, om der er forskelle mellem de tre skoleformer med hensyn til det faglige niveau, eleverne opnår. Udgangspunktet for analysen er oplysninger om karaktergennemsnit fra afgangsprøver for samtlige danske skoler med 9.- og 10. klassetrin. Disse er kombineret med registerdata fra Danmarks Statistik indeholdende oplysninger om forældrene til eleverne. Der foretages analyser for både 9. og 10. klasse. Det understreges, at der ikke har været mulighed for at koble den enkelte elevs resultat med elevens familiebaggrund, men kun gennemsnitlige karakterer med fordelingen af forældrebaggrund på skoleniveau. Det viser sig, at karakterniveauet for 9. klasses afgangsprøver er markant lavere på efterskolen end på andre skoler. Det er dog vigtigt at understrege, at der er et stort overlap i karakterfordelingerne mellem skoletyper. Gennemsnittet for karakterer i 8 fag ligger 0,22 karakterpoint lavere på ef- 7

8 terskolerne end på folkeskolerne. Folkeskolens karakterniveau er yderligere 0,20 karakterpoint lavere end på frie grundskoler. Karakterniveauet er som ventet højere på skoler med elever med bedre social baggrund. Når 9.-klasses-karaktererne korrigeres for forskelle i elevernes forældrebaggrund, elimineres en stor del af forskellen i karakterer mellem folkeskolen og frie grundskoler. Hovedårsagen hertil er, at forældre til elever i frie grundskoler er langt bedre uddannede end forældre til elever i folkeskolen. Korrektionen mindsker dog kun efterskolernes gennemsnitlige efterslæb i forhold til folkeskolen delvist, men har særligt en betydning blandt de efterskoler med laveste karakterniveau. Dette forklares hovedsageligt af forskelle i andelen af elever, der ikke bor med begge deres forældre, snarere end forskelle i uddannelse og indkomst for forældre til elever på efterskoler og folkeskoler. Det forholder sig væsentligt anderledes med hensyn til forskelle i karakterniveauet for 10. klasses udvidede afgangsprøve. For gennemsnittet af 9 fag har efterskolerne et karakterniveau, der er 0,14 karakterpoint højere end i folkeskolerne, og 0,03 point højere end i frie grundskoler. Det viser sig, at forældrebaggrund ikke har samme betydning for karaktererne i 10. klasse, som det er tilfældet for 9. klasse. På trods af dette synes i særlig grad forskelle i forældrenes uddannelsesniveau at kunne forklare forskellene mellem karakterniveauet i efterskoler og folkeskoler i 10. klasse. Der er således ingen forskelle i det gennemsnitlige korrigerede karakterniveau mellem de tre skoletyper i 10. klasse. Det er diskuteret og indirekte belyst, hvorvidt den anvendte korrektion tilvejebringer et grundlag for at tolke forskelle i karakterer mellem forskellige skoletyper som forskelle i skolernes faglige niveau. Et hovedspørgsmål er om det fx er de bogligt svage, umotiverede eller skoletrætte, der vælger at tage på efterskole. Såfremt flere af disse unge vælger efterskole, end hvad der forventes ud fra oplysninger om forældrebaggrund, kan vi forvente at se det udtrykt i forskellene mellem efterskoler og andre skoler. Dermed kan forskellene ikke alene tages som udtryk for forskelle i faglig kvalitet. Der er flere resultater i undersøgelsen, der peger i denne retning. Statistiske analyser viser, at der er forhold, vi ikke har oplysninger om, der har betydning for karakterniveauet, og at disse forhold er forskellige fra skole til skole. Derudover viser undersøgelserne, at efterskoler i landsdele 8

9 med god efterskoletradition klarer sig bedre i forhold til folkeskolen end efterskoler i landsdele med dårligere efterskoletradition. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at efterskoleelever i 9. klasse opnår væsentligt dårligere resultater (relativt til folkeskoler) end 10.-klasses-elever fra samme efterskole. Medmindre undervisningen har en særlig høj kvalitet på efterskoler i landsdele med god efterskoletradition, og medmindre kvaliteten af undervisning på en given efterskole er på et systematisk højere niveau i skolens 10. klasse end i samme skoles 9. klasse, tyder disse resultater på, at efterskolernes lave karakterniveau i 9. klasse delvist forklares af, at efterskolerne optager en uforholdsmæssig stor andel af bogligt svage elever i 9. klasse. Samlet set peger undersøgelsens analyser på betydelige forskelle i karakterniveauet mellem efterskolen og andre skoler i 9. klasse. Uagtet at elevernes forældrebaggrund, herunder særskilt uddannelse, forklarer en væsentlig andel af variationen i karakterer, kan de ikke forklare det faglige efterslæb for elever på efterskoler i 9. klasse. I 10. klasse har efterskolerne et højere karakterniveau end folkeskolerne, men efter korrektion for elevernes forældrebaggrund er der ingen forskelle i gennemsnitligt karakterniveau mellem nogen af skoletyperne. Efterskolernes faglige efterslæb i 9. klasse, der ikke lader sig beskrive af deres forældrebaggrund, kan groft sagt enten være forårsaget af forskelle i kvaliteten af skolernes faglige niveau eller niveauet af elevernes evner, de bringer med sig før 9. klasse påbegyndes. Hvilken forklaring, der har størst betydning, lader sig ikke afgøre med det tilgængelige datamateriale, men undersøgelsen peger i flere omgange indirekte på, at sidstnævnte har en betydning. 9

10 2 Formål og baggrund Formålet med denne rapport er at belyse efterskolernes faglige kvalitet i forhold til andre grundskoler. Dette har været motiveret af det forhold, at antallet af ansøgere til efterskolen har vedblevet med at stige i en tid med faldende elevgrundlag. Således er andelen af efterskoleelever af samtlige elever på 8. og 9. klassetrin vokset fra 6% til 7,8%, og andelen på 10. klassetrin er vokset fra 22,8% til 37,1% blot fra 1995/96 til 2000/01. I enkelte amter er andelen af efterskoleelever på 10. klassetrin over 50%. Hvilke konsekvenser har det for de unge, der vælger efterskoleophold? Dette spørgsmål kan analyseres fra mange vinkler, og vi fokuserer i denne rapport på, om det faglige niveau varierer mellem efterskolen og andre skoler. Det er i utallige empiriske analyser påvist, at unges færd i uddannelsessystemet i høj grad er relateret til bl.a. deres sociale baggrund. En sammenligning af forskellige skoler synes derfor ikke at kunne retfærdiggøres, hvis de ikke som et minimum har taget højde for forskelle i social baggrund. Det er højst sandsynligt at en mængde andre faktorer, som skolerne ikke har indflydelse på, spiller en rolle for elevernes tilegnelse af færdigheder, og derved også burde indgå i korrektionen. I denne rapport benyttes landsdækkende karaktergennemsnit i en række fag på klassetrin og skoleniveau til at beskrive det faglige niveau på en skole. Vi er klar over, at karakterer er en ufuldstændig indikator for elevers kunnen. Selve begrebet faglige evner kan også dække over en langt bredere vifte af kompetencer, end hvad der kan belyses ved hjælp af karakterer. Når vi refererer til faglige evner, mener vi derfor ikke faglige evner i bred forstand, men helt konkret evner i de fag, der indgår i afgangsprøverne. Rapporten beskæftiger sig derfor kun med en delmængde af, hvad elever 10

11 kan opnå af kompetencer i skolesystemet, og vi kan dermed ikke sige noget generelt om, hvad eleverne samlet får ud af ophold på forskellige skoletyper. Det kan imidlertid forsvares at fokusere på karakterer i lyset af deres betydning som vejledende sorteringsmekanisme i uddannelsessystemet, og i lyset af, at de er en af de eneste parametre for en delmængde af elevernes faglighed, der foreligger. Oplysningerne om karakterer er knyttet til registerdata fra Danmarks Statistik indeholdende oplysninger om elevernes forældrebaggrund. Rækken af variabler er betydelig og inkluderer forældrenes uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, husstand samt andelen af drenge, indvandrere og efterkommere af indvandrere i de enkelte klasser. Denne rapport belyser dermed, hvilken sammenhæng de inddragne variabler udviser med karaktererne, og karaktererne korrigeres for forskelle i elevernes forældrebaggrund. I analyserne diskuteres, i hvilken grad sådanne korrektioner er tilstrækkelige til at tilvejebringe indikatorer for skolernes faglige kvalitet. Et tilbagevendende problem er, at eleverne selv vælger at gå på efterskole. Det er klart, at i den grad, at valget af efterskole er drevet af motiver, som har en betydning for karakterudfaldet og samtidig ikke kan forklares af de variabler, vi har inddraget, vil de korrigerede gennemsnit i efterskolen og andre skoler ikke alene afspejle forskelle i skolernes kvalitet med hensyn til fagligt niveau. Betydningen af dette selektionsproblem forsøges belyst empirisk ved bl.a. at udnytte, at traditionen for at gå på efterskole varierer på tværs af landet. Studiets omfang og ikke mindst datamaterialets art har ikke tilladt et nærmere forsøg på at tage højde for selektionsmekanismerne. Rapporten er inddelt som følger. Vi indleder med kort at beskrive, hvad der karakteriserer efterskolen. Dernæst diskuteres teori og empiri for præstation i skolen, og en model for karakterer opstilles. I afsnit 5 diskuteres den empiriske metode, afsnit 6 beskriver datamaterialet, og afsnit 7 indeholder de empiriske resultater. 11

12 3 Efterskolen Efterskolen tilbyder undervisning til elever på klassetrin (og nogle tilbyder en 11. klasse) og er som en del af det danske friskolesystem med til at sikre et varieret udbud af skoleformer. Efterskoler har det tilfælles, at de er kostskoler. Der kan opnås støtte til efterskoleopholdet fra stat og kommune, afhængig af forældrenes indkomst. Den årlige egenbetaling varierer typisk mellem og kr. per år (se fx En efterskole er i»bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)«pålagt at tilbyde elever i den undervisningspligtige alder (1.-9. klasse) undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Det gælder altså også faglighed, som kan spille en afgørende rolle for elevens senere uddannelse og arbejde. Derudover tilbyder efterskolen særlige linjefag eller fag tilrettelagt for specielle målgrupper af elever, fx til ordblinde eller sent udviklede elever. Endelig bygger mange af efterskolerne på forskellige værdigrundlag, fx arbejderbevægelsens efterskoler eller de Grundtvig- Koldske efterskoler. Oplysninger om efterskolernes historie og en historisk oversigt over lovgivning af relevans for efterskoler findes bl.a. i Nielsen & Balle (1982), del 1, og Danmarks statistik (1999). Der findes en række tidligere analyser, der fokuserer på, hvilke elever der vælger efterskole, og hvad disse elever får ud af efterskoleopholdet. Her kan nævnes Madsen (1995), der er baseret på en række interview og observationer fra ophold ved tre forskellige efterskoler i perioder over et skoleår, og Nielsen & Balle (1982), der indeholder kvantitative analyser med supplerende elevudsagn baseret på en spørgeskemaanalyse foretaget i 1979/80. Valget af efterskole har betydning for vores analyser, og vi frem- 12

13 hæver derfor nogle resultater fra ovenstående. Det skal understreges, at elevgrundlaget har ændret sig meget, særligt siden analysen i Nielsen & Balle (1982) blev foretaget, og årsager til valg af efterskole kan derfor sagtens tænkes at være et andet i dag end tidligere. Desuden benytter ingen af disse studier stikprøver, der er repræsentative for datidens efterskoler. Som motiv for at vælge at gå på efterskole nævnes i disse to studier følgende hyppigt: at de unge ønsker at prøve noget nyt (i forhold til folkeskolen), at få nye venner, at udvikle sig personligt, at de er skoletrætte eller utilfredshed med tidligere skole og fx, at det er en tradition i familie eller lokalområdet. Nielsen & Balle (1982) finder, at elever på skoler med rekruttering fra områder, hvor efterskolen har meget stærke traditioner, eller fra skoler med kristent tilhørsforhold, i mindre grad har valgt et efterskoleophold på grund af utilfredshed med tidligere skole eller skoletræthed, hvorimod det er tilfældet for flertallet af eleverne på andre typer skoler. Endvidere finder Nielsen & Balle (1982), del 2 p , at der er store forskelle i motiver for valg af efterskole, mellem typer af efterskoler, men at disse forskelle kun delvis kan forklares ud fra baggrundsvariabler såsom forældres sociale klasse, alder, region, eller om tidligere skole var en folke- eller friskole. Hvorledes indgår faglige aspekter i valget og udbyttet af et efterskoleophold? I den grad vi forbinder fagligt udbytte med udbytte fra undervisning i fag, som er omfattet af folkeskolens afgangsprøve, synes det at være begrænset. Det fremføres fx i Madsen (1995), at nogle elever, der tidligere har været meget fagligt engagerede, er mindre fagligt engagerede i efterskolen. Enkelte betragter således efterskoleopholdet som et»slapper-år«, inden faglige krav intensiveres i et kommende ungdomsuddannelsesforløb (Madsen 1995, p. 79). En anden delkonklusion fra Madsen (1995) er, at mange elever betragter den obligatoriske undervisning som et nødvendigt onde, eller et spild, om end dette muligvis ikke gælder særskilt for efterskoleelever. Undervisningsformen synes også for mange efterskoler at lægge sig tæt op ad den, der forekommer i folkeskolen, og det er altså ikke her, at alternative oplevelser trænger sig på. Med hensyn til forventninger til faglighed kan det dog nævnes, at over en tredjedel har forventninger om at forbedre sig fagligt, Nielsen & Balle 1982, del 2, p

14 Udbyttet af et efterskoleophold synes primært at gå på, at eleverne føler, at de har fået en holdning til tilværelsen, er blevet bedre til at sige deres mening, men ikke at deres faglighed er blevet styrket (Madsen (1995), p. 81). Madsen (1995) diskuterer dog, hvorvidt disse holdninger er påvirket af, at dette indirekte forventes at være resultatet af opholdet. Elevernes udbytte synes derudover at være, at eleverne oplever noget nyt, lærer at klare sig uden deres forældre og får nye kammerater, i god overensstemmelse med deres motiv for valg af efterskole. Det er i grove træk også i overensstemmelse med resultaterne fra Nielsen & Balle (1982), del 3 (fx p. 34 og p ). Endelig diskuteres, i et tillæg til Madsen (1995), myten om at efterskoleelever er problemelever. Hertil fremføres, at andelen af elever, der er henvist fra kommunen, er faldet fra 16% i 1970 erne til ca. 4% i Det nævnes, at det bl.a. kan skyldes dels en øget statsstøtte, således at opholdet er blevet økonomisk opnåeligt for flere, dels en ændring i bistandsloven. Den eneste rapport, så vidt vi er orienteret, der belyser, hvad der sker med efterskoleeleverne efter endt ophold, er fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik 1999). Denne adskiller sig også fra de tidligere, ved at oplysninger om alle elever med ophold på en efterskole fra til benyttes. Her beskrives efterskolernes rekrutteringsgrundlag, og efterskoleelevernes efterfølgende uddannelsesvalg og arbejdsmarkedstilknytning belyses. Rapporten viser, at elever på efterskoler generelt har forældre med lavere uddannelse og indkomst og med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, i forhold til forældre til elever i folkeskolen. Disse forhold synes at blive afspejlet i efterskoleelevernes egne uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb, idet de selv opnår en lavere uddannelse og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end folkeskoleelever. Samtidig viser rapporten, at forskellene mellem efterskole- og folkeskoleelever, både med hensyn til elevernes forældrebaggrund og deres uddannelsesforløb og arbejdsmarkedstilknytning, er mindsket fra starten af 1980 erne til slutningen af 1990 erne. 14

15 4 Teori og empiri om elevers præstation i skolen I dette afsnit diskuteres teori og empiri for, hvilke faktorer der har betydning for en elevs faglige præstation i skolen. Størrelsen af denne rapport tillader ikke et omfattende litteraturstudie, men vi har søgt at inkludere resultater fra forskellige litteraturer, der har særlig relevans for vores empiriske analyse. Litteraturen er hovedsageligt af kvantitativ empirisk art eller fra sociologisk eller økonomisk litteratur, og afdækker fx ikke forskellige pædagogiske tilgange i efterskolen. Der findes en stor litteratur om, hvad der påvirker elevers præstationer i skolen. Bidrag fra forskellige fag har givet forskellige indsigter. Til en dybere forståelse af, hvilken rolle skolen spiller i et større samfundsperspektiv, har den sociologiske litteratur flere forklaringer. En hovedvægt i denne litteratur ligger på at forstå betydningen af elevernes sociale baggrund for elevernes færden i uddannelsessystemet. Blandt væsentlige bidrag kan nævnes Bowles & Gintis (1976) og Bordieu (1977). En af hovedhypoteserne i Bowles & Gintis (1976) er, at skolen forbereder eleverne på arbejdslivet ved at reproducere arbejdslivets hierarkier. Det er medvirkende til at fastholde de unge i samme sociale lag som deres forældre, uanset deres evner. Hvorledes dette kan lade sig gøre, kan fx forklares ved hjælp af Bordieus teorier (Bordieu 1977). Bordieu fremhæver, at grupper i overtal kan blive styrende for undervisningen, og at det dermed bliver den styrende gruppes sprog, skolen primært understøtter. Derudover, hævder Bordieu og andre, er forældrenes uddannelsesniveau en af flere faktorer, der har betydning for hjemmets kulturelle kapital. Denne har betydning for deres støtte og hjælp, opmærksomhed, attitude over for skolen, og i hvilken grad forældrene formår at give nogle ordnede livsrammer, som kan være moti- 15

16 verende, eller i alt fald ikke virker hæmmende for elevens indlæring og motivation. I relation til den teoretiske udvikling har det været analyseret empirisk, hvor stor betydningen af henholdsvis social baggrund og ressourcer i skolen er for elevpræstationer. En betydningsfuld rapport er Coleman-rapporten (Coleman 1966), som påviser empirisk, at social baggrund var den altdominerende faktor til at forklare amerikanske elevers præstationer i en standardiseret test, og at forskelle i skoleressourcer ingen betydning havde. Generelt er der bred enighed om, at elevernes sociale baggrund har stor betydning for de unges uddannelsesforløb i Danmark, se fx Hansen (1995) og Heinesen m.fl. (1999). Dette bekræftes også af PISA-undersøgelsen (Andersen m.fl. 2001), hvor Danmark viste sig at være et af de lande, hvor forældrenes uddannelsesniveau har størst betydning for de 15- og 16-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag. Der findes en senere, primært økonomisk, litteratur, der diskuterer effekterne af skoleressourcer og kvaliteten af skolen på elevpræstationer, se fx oversigtsartiklen i Betts (1999). Ressourcerne måles typisk som antallet af elever i en klasse, antal elever per lærer, regionale udgifter per elev eller fx via lærernes erfaring, uddannelse og løn. Hovedparten af studierne fra denne litteratur finder ingen eller kun ganske små effekter af skoleinput på fx karakterer. Der synes dog at være en tendens til, at det blandt skoleressourcer først og fremmest er den enkelte lærers kvaliteter, der har betydning for elevernes resultater. Dette genfindes også i den danske del af PI- SA-undersøgelsen af 15- og 16-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag (Andersen m.fl. 2001). Betts (1999) diskuterer også studier, der ser på effekten af skoleressourcer på andre udfald (som i et samfundsøkonomisk billede kan synes mere betydningsfulde) end karakterer, fx endeligt uddannelsesniveau og arbejdsindkomst. Her er tendensen også, at de studier, der finder en effekt af skoleressourcer, finder, at denne er lille. Det er dog vigtigt at understrege, at de internationale resultater varierer betydeligt, og at emnet langt fra er uddebatteret. Således har Heinesen m.fl. (1999) og Heinesen og Graversen (2002) analyseret effekter af udgifter pr. elev i folkeskolen på unges uddannelsesforløb efter afslutning af folkeskolen. Analyserne, der bygger på danske registerdata, viser, at der også kun er meget små effekter i Danmark. 16

17 Der findes kun ganske få nordiske empiriske studier, hvor karakterer benyttes som grundlag for at vurdere elevers præstationer i skolen. Det svenske offentlige institut med tilsyn på uddannelsesområdet, Skolverket, har foretaget flere analyser af karakterforskelle. En nyere rapport (Skolverket 1999) indeholder desuden en litteraturgennemgang, først og fremmest af svenske studier og teorier, af faktorer, der har betydning for elevers præstationer i skolen. Ud over betydningen af forældrenes uddannelsesbaggrund diskuteres de mulige forskelle i karakterer mellem drenge og piger samt betydningen af efterkommer/indvandrerstatus. Med hensyn til betydningen af køn nævnes studier, der finder, at drenge får højere karakterer i matematik, og at piger får højere karakterer i fx svensk. Tilsvarende findes fx i den danske PISA-rapport, at piger scorer højere i test af læsefærdigheder, men mindre i test af matematiske færdigheder end drenge (Andersen m.fl. 2001). Skolverkets rapport beskriver endvidere betydningen af etnicitet ud fra tidligere empiriske studier. I det empiriske studie, som præsenteres, har forældrenes uddannelsesniveau og andelen af piger i klasserne en positiv sammenhæng med karakterniveauet, mens andelen af efterkommere af forældre med anden etnisk oprindelse end svensk har en negativ sammenhæng med karakterniveauet. I Danmark er der ikke foretaget mange analyser af karakterniveauet i folkeskolen. Nielsen (2002) foretager nogle analyser på et datagrundlag, der med hensyn til udfald (karakterer) ligner vores. Forskellen i 9. klasses afgangsprøver i 6 fag mellem offentlige og private skoler analyseres, og sammenhængen med andelen, der går i gymnasiet, belyses. Endvidere belyses sammenhængen med klassestørrelser, skolestørrelse og undervisningsudgifter for 7-16-årige på kommuneniveau. Der inddrages ingen forklarende variabler for elevernes baggrund. 17

18 5 Empirisk model og metode Karakterer er som en del af resultatet af en elevs præstation i skolen udfaldet af en proces, der påvirkes af en række faktorer, som vi kom ind på ovenfor. Blandt disse faktorer kan fx nævnes elevens evner, specifikke interesser og motivation, socialt miljø i familien, socialt miljø i skolen og nærområdet, og kvaliteten af skolens undervisning. Som nævnt i forrige afsnit er det ofte fundet, at elevernes sociale baggrund er en af de vigtigste faktorer for elevers præstationer i uddannelsessystemet. Formålet med den statistiske model, der benyttes i denne rapport, er at beskrive sammenhængen mellem karakterer og elevernes baggrund, heriblandt social baggrund. Vi vil benytte en multivariat lineær regressionsmodel til at beskrive betydningen af disse baggrundsfaktorer for karaktererne på skoleniveau. Modellen ser ud som følger: (1) Ks = β0 + βxs + ν s Med denne model opdeles variationen i karaktergennemsnit på skoleniveau, K s, i variationen af gennemsnit af forskellige forklarende variabler på skoleniveau, X s, samt et restled, v s. X s indeholder en række oplysninger om elevernes forældrebaggrund, som beskrives nærmere nedenfor. Det forhold, at datamaterialet foreligger på aggregeret niveau, og ikke på individniveau, medfører en række begrænsninger i fortolkningen af resultaterne. Dels vil de sammenhænge, der eksisterer på individniveau, sløres, hvis de ikke er lineære. 1 Dels vil hver effekt dække over både en individ- og en gruppeeffekt. Vi kan således ikke udlede, om effekten af fx forældrenes uddannelsesniveau beskriver effekten af elevernes egen familiebaggrund 18

19 eller effekten af at være iblandt en bedre eller dårligere socialt stillet gruppe. Estimation foretages med vægtede mindste kvadraters metode (WLS), hvor summen af afgivne karakterer, der indgår i gennemsnittet K s, benyttes som vægt. Derved indgår skoler, hvor flere går til eksamen, med større vægt, som de ville gøre, hvis vi havde informationer på individniveau. Efter estimation af modellen kan vi danne residualet, som vi anvender som korrigeret karakter: (2) K β 0 X = vs s β s Den korrigerede karakter beskriver altså karakterniveauet, renset for forskelle i elevernes forældrebaggrund. Det er nødvendigt at indskyde et par tekniske bemærkninger her. Først bemærkes, at β 0 og β kun kan estimeres korrekt, såfremt restleddet, v s, er ukorreleret med X s. 2 Dette er ikke en uskyldig antagelse. Et eksempel, hvor dette ikke er opfyldt, er tilfælde, hvor valget af skole inden for en kommune foretages på baggrund af skøn over skolens ressourcer og fx andel svage elever. Såfremt disse faktorer påvirker karaktergennemsnittet, som vi formoder, og derfor er inkluderet i restleddet, og det primært er ressourcestærke forældre, der fravælger svage skoler, vil antagelsen ikke være opfyldt. Endelig kan elevernes sociale baggrund være relateret til regionale forskelle i indtægtsgrundlaget, der indirekte kan have betydning for størrelsen af skoleressourcerne. For at residualet skal kunne tolkes som værende udtryk for niveauet af den enkelte skoles faglige kvalitet, skal det endvidere antages, at v s varierer tilfældigt ud over variationen af skolens kvalitet. Dette vil ikke være opfyldt, hvis elevernes valg af skole har betydning for karaktererne på en måde, der ikke kan forklares af de variabler, vi observerer. Begge disse forbehold for, hvorledes det er muligt at tolke forskelle i de korrigerede karakterer, kommer sig altså af, at valget af skole ikke er tilfældigt. For vores specifikke formål, hvor vi ser på forskelle mellem efterskoler og andre skoler, er der flere mulige årsager til, at netop dette valg medfører, at vi ikke kan tolke forskelle mellem efterskoler og andre skoler som udtryk for forskelle i skolernes kvalitet. Det kan fx være, at elever, der vælger at gå på efterskole, søger at udvikle andre evner end de faglige, at 19

20 de er skoletrætte eller fx på grund af de nye forhold, en elev på efterskole oplever ved for første gang at flytte hjemmefra. Afsnit 3 viste, at flere af disse grunde i høj grad synes at spille en rolle for valget af at gå på efterskole. Det forhold, at datamaterialet er på aggregeret skoleniveau, indskrænker desværre mulighederne for ved hjælp af statistiske metoder at tage højde for uobserverede specifikke faktorer, der gør sig gældende for den enkelte elev. Hertil kræves oplysninger på individniveau. 20

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere