Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt"

Transkript

1 Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund Jacob Nielsen Arendt AKF Forlaget Marts

2 2

3 Forord I efteråret 2001 blev årskarakterer og karakterer fra afgangseksamener for danske grundskoler offentligt tilgængelige. Der har været en del kritiske såvel som positive røster om brugen af disse karakterer. Debatten har været særligt skarp, når karaktererne er blevet taget som pålydende for skolernes kvalitet. Nogle har set det som en mulighed for at udpege skoler, der gør et godt arbejde, eller områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Andre har argumenteret for, at offentliggørelsen af karakterer vil rette fokus for kraftigt på karaktergivningen, og at karakterer i høj grad er påvirket af andre faktorer end skolernes indsats. Social baggrund har hyppigt været nævnt som en af de mest betydningsfulde af disse eksterne faktorer. Et andet emne, der har været stor fokus på de seneste år, er den store stigning i søgningen til 10. klasse generelt og til efterskolerne i særdeleshed. Hvilke konsekvenser disse forandringer har for eleverne, ved vi ikke meget om. Kombinationen af det nye datamateriale og manglen på viden om, hvad de unge, der vælger at gå på efterskole, får ud af dette ophold, har motiveret denne rapport. Formålet med rapporten har været at belyse efterskolernes kvalitet i forhold til andre grundskoler. I analysen benyttes karakter som udtryk for elevernes faglige niveau, og oplysninger om elevernes forældrebaggrund for elever i de enkelte skoler inddrages med det formål at korrigere karaktererne for forskelle i bl.a. social baggrund. Det diskuteres, i hvilken grad sådanne korrektioner er tilstrækkelige til at tilvejebringe et datamateriale, hvor forskelle i korrigerede karakterer kan tolkes som forskelle i fagligt niveau mellem skolerne. Vi understreger, at vi med denne rapport kun beskæftiger os med en delmængde af, hvad elever opnår af kompetencer i 3

4 skolesystemet, og at vi dermed ikke kan sige noget generelt om, hvad eleverne samlet får ud af ophold på forskellige skoletyper. Undervisningsministeriet har tilvejebragt oplysninger om karakterer for 9. og 10. klasses afgangsprøver i skoleårene 1999/2000 og 2000/2001, samt oplysninger om uddannelsesniveau for afgangselevernes forældre. Det takker vi for. Analyserne til rapporten er foretaget af forsker, ph.d. Jacob Nielsen Arendt. Forskningsleder Eskil Heinesen og en følgegruppe med medlemmer fra Undervisningsministeriet og Finansministeriet har givet værdifulde kommentarer undervejs. Rapportens konklusioner er alene AKF ansvarlig for. Projektet har været finansieret af Finansministeriet og af AKF. Jacob Nielsen Arendt Marts

5 Indhold 1 Sammenfatning Formål og baggrund Efterskolen Teori og empiri om elevers præstation i skolen Empirisk model og metode Datamateriale Empiriske resultater Karakterer i alle fag Karakterer i skriftlige fag Korrektion af karakterer Korrigerede karakterer Regionale forskelle Resultater for 10. klasse Yderligere test af korrektionen Diskussion

6 Appendiks Litteratur English Summary

7 1 Sammenfatning Undersøgelsen, hvis resultater fremlægges i denne rapport, har som udgangspunkt haft som formål at belyse, om der er forskelle i kvaliteten af undervisningen på efterskoler, folkeskoler og frie grundskoler. Som udtryk for undervisningens kvalitet benyttes umiddelbart karaktergennemsnittet på de enkelte skoler. Når elevernes færdigheder er gode på en skole og knap så gode på andre, skyldes det dog langt fra forskelle i undervisningskvaliteten fra skole til skole. En væsentlig forklaring på forskellene er således, at elevernes forældrebaggrund varierer en hel del fra skole til skole. I denne rapport foretages derfor som udgangspunkt en korrektion af karaktergennemsnittene ud fra forskelle i elevernes gennemsnitlige forældrebaggrund på den enkelte skole. På denne måde tages der et første skridt til at kunne vurdere, om der er forskelle mellem de tre skoleformer med hensyn til det faglige niveau, eleverne opnår. Udgangspunktet for analysen er oplysninger om karaktergennemsnit fra afgangsprøver for samtlige danske skoler med 9.- og 10. klassetrin. Disse er kombineret med registerdata fra Danmarks Statistik indeholdende oplysninger om forældrene til eleverne. Der foretages analyser for både 9. og 10. klasse. Det understreges, at der ikke har været mulighed for at koble den enkelte elevs resultat med elevens familiebaggrund, men kun gennemsnitlige karakterer med fordelingen af forældrebaggrund på skoleniveau. Det viser sig, at karakterniveauet for 9. klasses afgangsprøver er markant lavere på efterskolen end på andre skoler. Det er dog vigtigt at understrege, at der er et stort overlap i karakterfordelingerne mellem skoletyper. Gennemsnittet for karakterer i 8 fag ligger 0,22 karakterpoint lavere på ef- 7

8 terskolerne end på folkeskolerne. Folkeskolens karakterniveau er yderligere 0,20 karakterpoint lavere end på frie grundskoler. Karakterniveauet er som ventet højere på skoler med elever med bedre social baggrund. Når 9.-klasses-karaktererne korrigeres for forskelle i elevernes forældrebaggrund, elimineres en stor del af forskellen i karakterer mellem folkeskolen og frie grundskoler. Hovedårsagen hertil er, at forældre til elever i frie grundskoler er langt bedre uddannede end forældre til elever i folkeskolen. Korrektionen mindsker dog kun efterskolernes gennemsnitlige efterslæb i forhold til folkeskolen delvist, men har særligt en betydning blandt de efterskoler med laveste karakterniveau. Dette forklares hovedsageligt af forskelle i andelen af elever, der ikke bor med begge deres forældre, snarere end forskelle i uddannelse og indkomst for forældre til elever på efterskoler og folkeskoler. Det forholder sig væsentligt anderledes med hensyn til forskelle i karakterniveauet for 10. klasses udvidede afgangsprøve. For gennemsnittet af 9 fag har efterskolerne et karakterniveau, der er 0,14 karakterpoint højere end i folkeskolerne, og 0,03 point højere end i frie grundskoler. Det viser sig, at forældrebaggrund ikke har samme betydning for karaktererne i 10. klasse, som det er tilfældet for 9. klasse. På trods af dette synes i særlig grad forskelle i forældrenes uddannelsesniveau at kunne forklare forskellene mellem karakterniveauet i efterskoler og folkeskoler i 10. klasse. Der er således ingen forskelle i det gennemsnitlige korrigerede karakterniveau mellem de tre skoletyper i 10. klasse. Det er diskuteret og indirekte belyst, hvorvidt den anvendte korrektion tilvejebringer et grundlag for at tolke forskelle i karakterer mellem forskellige skoletyper som forskelle i skolernes faglige niveau. Et hovedspørgsmål er om det fx er de bogligt svage, umotiverede eller skoletrætte, der vælger at tage på efterskole. Såfremt flere af disse unge vælger efterskole, end hvad der forventes ud fra oplysninger om forældrebaggrund, kan vi forvente at se det udtrykt i forskellene mellem efterskoler og andre skoler. Dermed kan forskellene ikke alene tages som udtryk for forskelle i faglig kvalitet. Der er flere resultater i undersøgelsen, der peger i denne retning. Statistiske analyser viser, at der er forhold, vi ikke har oplysninger om, der har betydning for karakterniveauet, og at disse forhold er forskellige fra skole til skole. Derudover viser undersøgelserne, at efterskoler i landsdele 8

9 med god efterskoletradition klarer sig bedre i forhold til folkeskolen end efterskoler i landsdele med dårligere efterskoletradition. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at efterskoleelever i 9. klasse opnår væsentligt dårligere resultater (relativt til folkeskoler) end 10.-klasses-elever fra samme efterskole. Medmindre undervisningen har en særlig høj kvalitet på efterskoler i landsdele med god efterskoletradition, og medmindre kvaliteten af undervisning på en given efterskole er på et systematisk højere niveau i skolens 10. klasse end i samme skoles 9. klasse, tyder disse resultater på, at efterskolernes lave karakterniveau i 9. klasse delvist forklares af, at efterskolerne optager en uforholdsmæssig stor andel af bogligt svage elever i 9. klasse. Samlet set peger undersøgelsens analyser på betydelige forskelle i karakterniveauet mellem efterskolen og andre skoler i 9. klasse. Uagtet at elevernes forældrebaggrund, herunder særskilt uddannelse, forklarer en væsentlig andel af variationen i karakterer, kan de ikke forklare det faglige efterslæb for elever på efterskoler i 9. klasse. I 10. klasse har efterskolerne et højere karakterniveau end folkeskolerne, men efter korrektion for elevernes forældrebaggrund er der ingen forskelle i gennemsnitligt karakterniveau mellem nogen af skoletyperne. Efterskolernes faglige efterslæb i 9. klasse, der ikke lader sig beskrive af deres forældrebaggrund, kan groft sagt enten være forårsaget af forskelle i kvaliteten af skolernes faglige niveau eller niveauet af elevernes evner, de bringer med sig før 9. klasse påbegyndes. Hvilken forklaring, der har størst betydning, lader sig ikke afgøre med det tilgængelige datamateriale, men undersøgelsen peger i flere omgange indirekte på, at sidstnævnte har en betydning. 9

10 2 Formål og baggrund Formålet med denne rapport er at belyse efterskolernes faglige kvalitet i forhold til andre grundskoler. Dette har været motiveret af det forhold, at antallet af ansøgere til efterskolen har vedblevet med at stige i en tid med faldende elevgrundlag. Således er andelen af efterskoleelever af samtlige elever på 8. og 9. klassetrin vokset fra 6% til 7,8%, og andelen på 10. klassetrin er vokset fra 22,8% til 37,1% blot fra 1995/96 til 2000/01. I enkelte amter er andelen af efterskoleelever på 10. klassetrin over 50%. Hvilke konsekvenser har det for de unge, der vælger efterskoleophold? Dette spørgsmål kan analyseres fra mange vinkler, og vi fokuserer i denne rapport på, om det faglige niveau varierer mellem efterskolen og andre skoler. Det er i utallige empiriske analyser påvist, at unges færd i uddannelsessystemet i høj grad er relateret til bl.a. deres sociale baggrund. En sammenligning af forskellige skoler synes derfor ikke at kunne retfærdiggøres, hvis de ikke som et minimum har taget højde for forskelle i social baggrund. Det er højst sandsynligt at en mængde andre faktorer, som skolerne ikke har indflydelse på, spiller en rolle for elevernes tilegnelse af færdigheder, og derved også burde indgå i korrektionen. I denne rapport benyttes landsdækkende karaktergennemsnit i en række fag på klassetrin og skoleniveau til at beskrive det faglige niveau på en skole. Vi er klar over, at karakterer er en ufuldstændig indikator for elevers kunnen. Selve begrebet faglige evner kan også dække over en langt bredere vifte af kompetencer, end hvad der kan belyses ved hjælp af karakterer. Når vi refererer til faglige evner, mener vi derfor ikke faglige evner i bred forstand, men helt konkret evner i de fag, der indgår i afgangsprøverne. Rapporten beskæftiger sig derfor kun med en delmængde af, hvad elever 10

11 kan opnå af kompetencer i skolesystemet, og vi kan dermed ikke sige noget generelt om, hvad eleverne samlet får ud af ophold på forskellige skoletyper. Det kan imidlertid forsvares at fokusere på karakterer i lyset af deres betydning som vejledende sorteringsmekanisme i uddannelsessystemet, og i lyset af, at de er en af de eneste parametre for en delmængde af elevernes faglighed, der foreligger. Oplysningerne om karakterer er knyttet til registerdata fra Danmarks Statistik indeholdende oplysninger om elevernes forældrebaggrund. Rækken af variabler er betydelig og inkluderer forældrenes uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, husstand samt andelen af drenge, indvandrere og efterkommere af indvandrere i de enkelte klasser. Denne rapport belyser dermed, hvilken sammenhæng de inddragne variabler udviser med karaktererne, og karaktererne korrigeres for forskelle i elevernes forældrebaggrund. I analyserne diskuteres, i hvilken grad sådanne korrektioner er tilstrækkelige til at tilvejebringe indikatorer for skolernes faglige kvalitet. Et tilbagevendende problem er, at eleverne selv vælger at gå på efterskole. Det er klart, at i den grad, at valget af efterskole er drevet af motiver, som har en betydning for karakterudfaldet og samtidig ikke kan forklares af de variabler, vi har inddraget, vil de korrigerede gennemsnit i efterskolen og andre skoler ikke alene afspejle forskelle i skolernes kvalitet med hensyn til fagligt niveau. Betydningen af dette selektionsproblem forsøges belyst empirisk ved bl.a. at udnytte, at traditionen for at gå på efterskole varierer på tværs af landet. Studiets omfang og ikke mindst datamaterialets art har ikke tilladt et nærmere forsøg på at tage højde for selektionsmekanismerne. Rapporten er inddelt som følger. Vi indleder med kort at beskrive, hvad der karakteriserer efterskolen. Dernæst diskuteres teori og empiri for præstation i skolen, og en model for karakterer opstilles. I afsnit 5 diskuteres den empiriske metode, afsnit 6 beskriver datamaterialet, og afsnit 7 indeholder de empiriske resultater. 11

12 3 Efterskolen Efterskolen tilbyder undervisning til elever på klassetrin (og nogle tilbyder en 11. klasse) og er som en del af det danske friskolesystem med til at sikre et varieret udbud af skoleformer. Efterskoler har det tilfælles, at de er kostskoler. Der kan opnås støtte til efterskoleopholdet fra stat og kommune, afhængig af forældrenes indkomst. Den årlige egenbetaling varierer typisk mellem og kr. per år (se fx En efterskole er i»bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)«pålagt at tilbyde elever i den undervisningspligtige alder (1.-9. klasse) undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Det gælder altså også faglighed, som kan spille en afgørende rolle for elevens senere uddannelse og arbejde. Derudover tilbyder efterskolen særlige linjefag eller fag tilrettelagt for specielle målgrupper af elever, fx til ordblinde eller sent udviklede elever. Endelig bygger mange af efterskolerne på forskellige værdigrundlag, fx arbejderbevægelsens efterskoler eller de Grundtvig- Koldske efterskoler. Oplysninger om efterskolernes historie og en historisk oversigt over lovgivning af relevans for efterskoler findes bl.a. i Nielsen & Balle (1982), del 1, og Danmarks statistik (1999). Der findes en række tidligere analyser, der fokuserer på, hvilke elever der vælger efterskole, og hvad disse elever får ud af efterskoleopholdet. Her kan nævnes Madsen (1995), der er baseret på en række interview og observationer fra ophold ved tre forskellige efterskoler i perioder over et skoleår, og Nielsen & Balle (1982), der indeholder kvantitative analyser med supplerende elevudsagn baseret på en spørgeskemaanalyse foretaget i 1979/80. Valget af efterskole har betydning for vores analyser, og vi frem- 12

13 hæver derfor nogle resultater fra ovenstående. Det skal understreges, at elevgrundlaget har ændret sig meget, særligt siden analysen i Nielsen & Balle (1982) blev foretaget, og årsager til valg af efterskole kan derfor sagtens tænkes at være et andet i dag end tidligere. Desuden benytter ingen af disse studier stikprøver, der er repræsentative for datidens efterskoler. Som motiv for at vælge at gå på efterskole nævnes i disse to studier følgende hyppigt: at de unge ønsker at prøve noget nyt (i forhold til folkeskolen), at få nye venner, at udvikle sig personligt, at de er skoletrætte eller utilfredshed med tidligere skole og fx, at det er en tradition i familie eller lokalområdet. Nielsen & Balle (1982) finder, at elever på skoler med rekruttering fra områder, hvor efterskolen har meget stærke traditioner, eller fra skoler med kristent tilhørsforhold, i mindre grad har valgt et efterskoleophold på grund af utilfredshed med tidligere skole eller skoletræthed, hvorimod det er tilfældet for flertallet af eleverne på andre typer skoler. Endvidere finder Nielsen & Balle (1982), del 2 p , at der er store forskelle i motiver for valg af efterskole, mellem typer af efterskoler, men at disse forskelle kun delvis kan forklares ud fra baggrundsvariabler såsom forældres sociale klasse, alder, region, eller om tidligere skole var en folke- eller friskole. Hvorledes indgår faglige aspekter i valget og udbyttet af et efterskoleophold? I den grad vi forbinder fagligt udbytte med udbytte fra undervisning i fag, som er omfattet af folkeskolens afgangsprøve, synes det at være begrænset. Det fremføres fx i Madsen (1995), at nogle elever, der tidligere har været meget fagligt engagerede, er mindre fagligt engagerede i efterskolen. Enkelte betragter således efterskoleopholdet som et»slapper-år«, inden faglige krav intensiveres i et kommende ungdomsuddannelsesforløb (Madsen 1995, p. 79). En anden delkonklusion fra Madsen (1995) er, at mange elever betragter den obligatoriske undervisning som et nødvendigt onde, eller et spild, om end dette muligvis ikke gælder særskilt for efterskoleelever. Undervisningsformen synes også for mange efterskoler at lægge sig tæt op ad den, der forekommer i folkeskolen, og det er altså ikke her, at alternative oplevelser trænger sig på. Med hensyn til forventninger til faglighed kan det dog nævnes, at over en tredjedel har forventninger om at forbedre sig fagligt, Nielsen & Balle 1982, del 2, p

14 Udbyttet af et efterskoleophold synes primært at gå på, at eleverne føler, at de har fået en holdning til tilværelsen, er blevet bedre til at sige deres mening, men ikke at deres faglighed er blevet styrket (Madsen (1995), p. 81). Madsen (1995) diskuterer dog, hvorvidt disse holdninger er påvirket af, at dette indirekte forventes at være resultatet af opholdet. Elevernes udbytte synes derudover at være, at eleverne oplever noget nyt, lærer at klare sig uden deres forældre og får nye kammerater, i god overensstemmelse med deres motiv for valg af efterskole. Det er i grove træk også i overensstemmelse med resultaterne fra Nielsen & Balle (1982), del 3 (fx p. 34 og p ). Endelig diskuteres, i et tillæg til Madsen (1995), myten om at efterskoleelever er problemelever. Hertil fremføres, at andelen af elever, der er henvist fra kommunen, er faldet fra 16% i 1970 erne til ca. 4% i Det nævnes, at det bl.a. kan skyldes dels en øget statsstøtte, således at opholdet er blevet økonomisk opnåeligt for flere, dels en ændring i bistandsloven. Den eneste rapport, så vidt vi er orienteret, der belyser, hvad der sker med efterskoleeleverne efter endt ophold, er fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik 1999). Denne adskiller sig også fra de tidligere, ved at oplysninger om alle elever med ophold på en efterskole fra til benyttes. Her beskrives efterskolernes rekrutteringsgrundlag, og efterskoleelevernes efterfølgende uddannelsesvalg og arbejdsmarkedstilknytning belyses. Rapporten viser, at elever på efterskoler generelt har forældre med lavere uddannelse og indkomst og med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, i forhold til forældre til elever i folkeskolen. Disse forhold synes at blive afspejlet i efterskoleelevernes egne uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb, idet de selv opnår en lavere uddannelse og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end folkeskoleelever. Samtidig viser rapporten, at forskellene mellem efterskole- og folkeskoleelever, både med hensyn til elevernes forældrebaggrund og deres uddannelsesforløb og arbejdsmarkedstilknytning, er mindsket fra starten af 1980 erne til slutningen af 1990 erne. 14

15 4 Teori og empiri om elevers præstation i skolen I dette afsnit diskuteres teori og empiri for, hvilke faktorer der har betydning for en elevs faglige præstation i skolen. Størrelsen af denne rapport tillader ikke et omfattende litteraturstudie, men vi har søgt at inkludere resultater fra forskellige litteraturer, der har særlig relevans for vores empiriske analyse. Litteraturen er hovedsageligt af kvantitativ empirisk art eller fra sociologisk eller økonomisk litteratur, og afdækker fx ikke forskellige pædagogiske tilgange i efterskolen. Der findes en stor litteratur om, hvad der påvirker elevers præstationer i skolen. Bidrag fra forskellige fag har givet forskellige indsigter. Til en dybere forståelse af, hvilken rolle skolen spiller i et større samfundsperspektiv, har den sociologiske litteratur flere forklaringer. En hovedvægt i denne litteratur ligger på at forstå betydningen af elevernes sociale baggrund for elevernes færden i uddannelsessystemet. Blandt væsentlige bidrag kan nævnes Bowles & Gintis (1976) og Bordieu (1977). En af hovedhypoteserne i Bowles & Gintis (1976) er, at skolen forbereder eleverne på arbejdslivet ved at reproducere arbejdslivets hierarkier. Det er medvirkende til at fastholde de unge i samme sociale lag som deres forældre, uanset deres evner. Hvorledes dette kan lade sig gøre, kan fx forklares ved hjælp af Bordieus teorier (Bordieu 1977). Bordieu fremhæver, at grupper i overtal kan blive styrende for undervisningen, og at det dermed bliver den styrende gruppes sprog, skolen primært understøtter. Derudover, hævder Bordieu og andre, er forældrenes uddannelsesniveau en af flere faktorer, der har betydning for hjemmets kulturelle kapital. Denne har betydning for deres støtte og hjælp, opmærksomhed, attitude over for skolen, og i hvilken grad forældrene formår at give nogle ordnede livsrammer, som kan være moti- 15

16 verende, eller i alt fald ikke virker hæmmende for elevens indlæring og motivation. I relation til den teoretiske udvikling har det været analyseret empirisk, hvor stor betydningen af henholdsvis social baggrund og ressourcer i skolen er for elevpræstationer. En betydningsfuld rapport er Coleman-rapporten (Coleman 1966), som påviser empirisk, at social baggrund var den altdominerende faktor til at forklare amerikanske elevers præstationer i en standardiseret test, og at forskelle i skoleressourcer ingen betydning havde. Generelt er der bred enighed om, at elevernes sociale baggrund har stor betydning for de unges uddannelsesforløb i Danmark, se fx Hansen (1995) og Heinesen m.fl. (1999). Dette bekræftes også af PISA-undersøgelsen (Andersen m.fl. 2001), hvor Danmark viste sig at være et af de lande, hvor forældrenes uddannelsesniveau har størst betydning for de 15- og 16-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag. Der findes en senere, primært økonomisk, litteratur, der diskuterer effekterne af skoleressourcer og kvaliteten af skolen på elevpræstationer, se fx oversigtsartiklen i Betts (1999). Ressourcerne måles typisk som antallet af elever i en klasse, antal elever per lærer, regionale udgifter per elev eller fx via lærernes erfaring, uddannelse og løn. Hovedparten af studierne fra denne litteratur finder ingen eller kun ganske små effekter af skoleinput på fx karakterer. Der synes dog at være en tendens til, at det blandt skoleressourcer først og fremmest er den enkelte lærers kvaliteter, der har betydning for elevernes resultater. Dette genfindes også i den danske del af PI- SA-undersøgelsen af 15- og 16-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag (Andersen m.fl. 2001). Betts (1999) diskuterer også studier, der ser på effekten af skoleressourcer på andre udfald (som i et samfundsøkonomisk billede kan synes mere betydningsfulde) end karakterer, fx endeligt uddannelsesniveau og arbejdsindkomst. Her er tendensen også, at de studier, der finder en effekt af skoleressourcer, finder, at denne er lille. Det er dog vigtigt at understrege, at de internationale resultater varierer betydeligt, og at emnet langt fra er uddebatteret. Således har Heinesen m.fl. (1999) og Heinesen og Graversen (2002) analyseret effekter af udgifter pr. elev i folkeskolen på unges uddannelsesforløb efter afslutning af folkeskolen. Analyserne, der bygger på danske registerdata, viser, at der også kun er meget små effekter i Danmark. 16

17 Der findes kun ganske få nordiske empiriske studier, hvor karakterer benyttes som grundlag for at vurdere elevers præstationer i skolen. Det svenske offentlige institut med tilsyn på uddannelsesområdet, Skolverket, har foretaget flere analyser af karakterforskelle. En nyere rapport (Skolverket 1999) indeholder desuden en litteraturgennemgang, først og fremmest af svenske studier og teorier, af faktorer, der har betydning for elevers præstationer i skolen. Ud over betydningen af forældrenes uddannelsesbaggrund diskuteres de mulige forskelle i karakterer mellem drenge og piger samt betydningen af efterkommer/indvandrerstatus. Med hensyn til betydningen af køn nævnes studier, der finder, at drenge får højere karakterer i matematik, og at piger får højere karakterer i fx svensk. Tilsvarende findes fx i den danske PISA-rapport, at piger scorer højere i test af læsefærdigheder, men mindre i test af matematiske færdigheder end drenge (Andersen m.fl. 2001). Skolverkets rapport beskriver endvidere betydningen af etnicitet ud fra tidligere empiriske studier. I det empiriske studie, som præsenteres, har forældrenes uddannelsesniveau og andelen af piger i klasserne en positiv sammenhæng med karakterniveauet, mens andelen af efterkommere af forældre med anden etnisk oprindelse end svensk har en negativ sammenhæng med karakterniveauet. I Danmark er der ikke foretaget mange analyser af karakterniveauet i folkeskolen. Nielsen (2002) foretager nogle analyser på et datagrundlag, der med hensyn til udfald (karakterer) ligner vores. Forskellen i 9. klasses afgangsprøver i 6 fag mellem offentlige og private skoler analyseres, og sammenhængen med andelen, der går i gymnasiet, belyses. Endvidere belyses sammenhængen med klassestørrelser, skolestørrelse og undervisningsudgifter for 7-16-årige på kommuneniveau. Der inddrages ingen forklarende variabler for elevernes baggrund. 17

18 5 Empirisk model og metode Karakterer er som en del af resultatet af en elevs præstation i skolen udfaldet af en proces, der påvirkes af en række faktorer, som vi kom ind på ovenfor. Blandt disse faktorer kan fx nævnes elevens evner, specifikke interesser og motivation, socialt miljø i familien, socialt miljø i skolen og nærområdet, og kvaliteten af skolens undervisning. Som nævnt i forrige afsnit er det ofte fundet, at elevernes sociale baggrund er en af de vigtigste faktorer for elevers præstationer i uddannelsessystemet. Formålet med den statistiske model, der benyttes i denne rapport, er at beskrive sammenhængen mellem karakterer og elevernes baggrund, heriblandt social baggrund. Vi vil benytte en multivariat lineær regressionsmodel til at beskrive betydningen af disse baggrundsfaktorer for karaktererne på skoleniveau. Modellen ser ud som følger: (1) Ks = β0 + βxs + ν s Med denne model opdeles variationen i karaktergennemsnit på skoleniveau, K s, i variationen af gennemsnit af forskellige forklarende variabler på skoleniveau, X s, samt et restled, v s. X s indeholder en række oplysninger om elevernes forældrebaggrund, som beskrives nærmere nedenfor. Det forhold, at datamaterialet foreligger på aggregeret niveau, og ikke på individniveau, medfører en række begrænsninger i fortolkningen af resultaterne. Dels vil de sammenhænge, der eksisterer på individniveau, sløres, hvis de ikke er lineære. 1 Dels vil hver effekt dække over både en individ- og en gruppeeffekt. Vi kan således ikke udlede, om effekten af fx forældrenes uddannelsesniveau beskriver effekten af elevernes egen familiebaggrund 18

19 eller effekten af at være iblandt en bedre eller dårligere socialt stillet gruppe. Estimation foretages med vægtede mindste kvadraters metode (WLS), hvor summen af afgivne karakterer, der indgår i gennemsnittet K s, benyttes som vægt. Derved indgår skoler, hvor flere går til eksamen, med større vægt, som de ville gøre, hvis vi havde informationer på individniveau. Efter estimation af modellen kan vi danne residualet, som vi anvender som korrigeret karakter: (2) K β 0 X = vs s β s Den korrigerede karakter beskriver altså karakterniveauet, renset for forskelle i elevernes forældrebaggrund. Det er nødvendigt at indskyde et par tekniske bemærkninger her. Først bemærkes, at β 0 og β kun kan estimeres korrekt, såfremt restleddet, v s, er ukorreleret med X s. 2 Dette er ikke en uskyldig antagelse. Et eksempel, hvor dette ikke er opfyldt, er tilfælde, hvor valget af skole inden for en kommune foretages på baggrund af skøn over skolens ressourcer og fx andel svage elever. Såfremt disse faktorer påvirker karaktergennemsnittet, som vi formoder, og derfor er inkluderet i restleddet, og det primært er ressourcestærke forældre, der fravælger svage skoler, vil antagelsen ikke være opfyldt. Endelig kan elevernes sociale baggrund være relateret til regionale forskelle i indtægtsgrundlaget, der indirekte kan have betydning for størrelsen af skoleressourcerne. For at residualet skal kunne tolkes som værende udtryk for niveauet af den enkelte skoles faglige kvalitet, skal det endvidere antages, at v s varierer tilfældigt ud over variationen af skolens kvalitet. Dette vil ikke være opfyldt, hvis elevernes valg af skole har betydning for karaktererne på en måde, der ikke kan forklares af de variabler, vi observerer. Begge disse forbehold for, hvorledes det er muligt at tolke forskelle i de korrigerede karakterer, kommer sig altså af, at valget af skole ikke er tilfældigt. For vores specifikke formål, hvor vi ser på forskelle mellem efterskoler og andre skoler, er der flere mulige årsager til, at netop dette valg medfører, at vi ikke kan tolke forskelle mellem efterskoler og andre skoler som udtryk for forskelle i skolernes kvalitet. Det kan fx være, at elever, der vælger at gå på efterskole, søger at udvikle andre evner end de faglige, at 19

20 de er skoletrætte eller fx på grund af de nye forhold, en elev på efterskole oplever ved for første gang at flytte hjemmefra. Afsnit 3 viste, at flere af disse grunde i høj grad synes at spille en rolle for valget af at gå på efterskole. Det forhold, at datamaterialet er på aggregeret skoleniveau, indskrænker desværre mulighederne for ved hjælp af statistiske metoder at tage højde for uobserverede specifikke faktorer, der gør sig gældende for den enkelte elev. Hertil kræves oplysninger på individniveau. 20

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere