INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012

Transkript

1 JANUAR 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MTDJ, NVBE KONTROLLERET HLE GODKENDT MTDJ

4

5 INKLUSIONSUNDERSØGELSE INDHOLD 1 Introduktion Resumé 8 2 Beskrivelse af data Inklusion Fattigdom og fællesskab Indflydelse Diskrimination Sprogkundskaber Ligebehandling Mangfoldighed og tolerance 25 3 Analyse af mønstre og kausaliteter Inklusion Diskrimination Ligebehandling 39 BILAG Bilag A Spørgeskema Bilag B Dokumentation for undersøgelsen

6

7 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Baggrund 1 Introduktion Københavns Kommune har vedtaget en inklusionspolitik, som dækker perioden Politikken har otte hovedformål, som der hvert år følges op på i Inklusionsbarometeret. For yderligere viden om inklusion og mangfoldighed i København, se I inklusionsundersøgelsen 2012 (med data indsamlet af Danmarks Statistik oktober til november 2012) har man for første gang medtaget spørgsmål om ligebehandling. Disse spørgsmål kan relateres til kommunens ligebehandlingsprincipper på det niveau, der handler om ydelser til borgerne. Spørgsmålene er medtaget i undersøgelsen på forsøgsbasis med henblik på at indsamle mere viden om borgernes oplevelse af ligebehandling. Ligebehandling som pro-aktiv strategi handler om at håndtere mangfoldighed og tage udgangspunkt i den enkelte borgers baggrund og behov, og formodes ikke alene at modarbejde diskrimination, og begrænse omfanget af oplevet diskrimination, men også at indvirke positivt på inklusion i form af styrket tillid og fællesskab. Ligebehandling, i form af anerkendelse af forskelligheder og lige adgang og muligheder, berører en række områder, som der allerede arbejdes med i Københavns Kommune. Københavns Kommunes årlige Inklusionsundersøgelse afdækker københavnernes oplevelse af inklusion gennem tillid og fællesskab samt oplevet diskrimination - og nu er også ligebehandling og sprogkundskaber inkluderet i undersøgelsen. Datagrundlag Formål Inklusionsundersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, som har vægtet svarene således, at de er opregnet til hele populationen i Københavns Kommune. Med vægtning af data er stikprøven repræsentativ for borgerne i København svarende til borgere med etnisk dansk oprindelse (i det følgende også kaldet majoritetsborgere) samt borgere med ikkevestlig oprindelse (indvandrere/efterkommere, i det følgende også kaldet minoritetsborgere). Strikprøvens samlede størrelse er Formålet med denne analyse er at gennemføre en uddybende kvantitativ analyse af Inklusionsundersøgelsen Analysen skal endvidere bidrage til et øget vidensniveau om, hvordan kommunens indsatser særligt kan bidrage til at forbedre inklusionsindikatoren, og således bidrage til at øge borgernes oplevelse af fællesskab og tillid. Analysen skal i den kontekst dels undersøge sammenhængen mellem inklu-

8 8 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 sion, ligebehandling, diskrimination og danskkundskaber, og dels undersøge validitet og anvendelighed af de nye spørgsmål vedrørende danskkundskaber og ligebehandling. Opbygning Analysen indledes med en deskriptiv gennemgang af data vedrørende inklusion indflydelse, diskrimination og ligebehandling (kapitel 2). Efterfølgende følger en analyse af mønstre og kausaliteter (årsagssammenhænge) i relation til inklusion, diskrimination, og ligebehandling - som en del af dette testes de nye spørgsmål (kapitel 3). 1.1 Resumé Nedenfor præsenteres centrale konklusioner og anbefalinger fra analyserne: Inklusion: I Københavns Kommune er den gennemsnitlige oplevede inklusion i 2012 på 74 ud af indeksets maksimale score på 100. Den umiddelbare forskel på majoritetsborgeres og minoritetsborgeres oplevede inklusionsniveau er på cirka 7 point (henholdsvis 75 og 68). Sammenlignet med startmålingen i februar 2011, ser vi en lille stigning i inklusionsniveauet på henholdsvis 3 og 2 point for majoritets- og minoritetsborgere. Hvad angår graden af tillid til Folketinget og kommunale institutioner, er der ikke store forskelle mellem borgere med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund, og der er ikke statistisk signifikant forskel i graden af tillid til Borgerrepræsentationen. Det er der til gengæld i forhold til de resterende svarkategorier - naboer, mennesker på gaden og politiet - hvor borgere med majoritetsbaggrund gennemsnitligt har mere tillid end borgere med minoritetsbaggrund. Samlet set er der en høj grad af oplevet fællesskab for borgere i København - især hvad angår de nære relationer, men også i relation til at føle sig som en del af København eller det danske samfund. Borgere med majoritetsbaggrund oplever i højere grad, at de er en del af fællesskaber. Undtagelsen er oplevelsen af fællesskab ved at være en del af København, hvor borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund i lige stor udstrækning føler, at de er en del af et fællesskab. Forskelle i oplevet inklusion kan ikke i større omfang tilskrives etnicitet eller herkomst i sig selv de oplevelser og erfaringer i form af diskrimination og danskkundskaber, som kan knytte sig dertil, spiller tilsyneladende en større rolle. Særligt diskrimination har afgørende betydning for graden af oplevet inklusion. En del af den tilsyneladende forskel i inklusion kan også henføres til andre forhold særligt til forskelle i uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

9 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Arbejdsløse og borgere med relativt lave indkomster oplever en lavere grad af inklusion. Og en ændring i deres beskæftigelsesstatus eller deres indkomstmæssige situation vil formentlig spille positivt ind på deres oplevede inklusion. De mindst inkluderede grupper inden for kortuddannede og arbejdsløse er markant mindre inkluderede end de mindst inkluderede inden for andre grupper. Her er eksklusionsproblemet mest presserende, og det er her, at man med en særligt fokuseret indsats vil kunne skabe de relativt største forbedringer af den oplevede inklusion. Forbedringer for hele gruppen af minoritetsborgere vil dog slå igennem på det gennemsnitlige inklusionsniveau. Analysen peger overordnet på, at nok er der en pointe i at rette indsatser mod nogle overordnede grupper, der oplever mindre inklusion, såsom minoritetsborgere, men målrettede indsatser, der tager udgangspunkt i disse gruppers heterogenitet, og dermed fokuserer på de individuelle behov hos eksempelvis de særligt udsatte inden for grupperne, kan tænkes at have størst effekt. Indflydelse: Hvad angår indflydelse på dagligdagen generelt samt ens lokalområde, oplever borgere med majoritetsbaggrund signifikant mulighed for indflydelse end minoritetsborgere, hvorimod der ikke er væsentlig forskel på grupperne hvad angår mulighed for politisk indflydelse i Københavns Kommune. Diskrimination: Ti procent af borgerne i København har følt sig udsat for diskrimination inden for det sidste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever i signifikant højere grad diskrimination (25 %) sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund (8 %). Forskellen i oplevet diskrimination udgør således 17 procentpoint. Samlet set oplever borgere i København oftest diskrimination i offentlige transportmidler, på arbejdspladsen og i nattelivet. Kun 3 % af de borgere, der har oplevet diskrimination, har anmeldt et eller flere tilfælde til politiet. Især minoritetsborgere og arbejdsløse oplever i højere grad at være udsat for diskrimination. Ligebehandling: En stor del af borgerne i København oplever, at information fra kommunen ikke er tilstrækkelig eller forståelig. Andelen svinger fra 28 % inden for pasning og folkeskole til 44 % for job og uddannelse. Med undtagelse af det sociale område samt teknik og miljø, er der flere minoritetsborgere, der oplever, at informationen er utilstrækkelig eller uforståelig. De nye spørgsmål om ligebehandling ("I hvilken grad oplever du, at der er tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen om tilbud indenfor [for-

10 10 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 valtningsområde]") rummer nogle svagheder, der begrænser deres analytiske værdi: Spørgsmålene vedrører alene et afgrænset aspekt ved ligebehandling (tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen), idet spørgsmålene primært handler om ligebehandling af borgere med svage danskkundskaber. Spørgsmålene har to formuleringsmæssige vanskeligheder: Ordene forståelig og tilstrækkelig fremgår begge i spørgsmålsteksten. De to ords betydninger er forskellige, og det er svært at vide, om en respondent svarer på det ene, det andet eller begge to. Således er det svært at fortolke svarene, og antallet af ved ikke -svar påvirkes formentlig i opadgående retning af denne uklarhed. Spørgsmålene er reelt to spørgsmål i ét. Det ene spørgsmål handler om, hvorvidt man har kontakt til bestemte forvaltninger, mens det andet handler om kommunikationen fra forvaltningen. At de to spørgsmål er med i ét gør, at der formentlig er et overlap mellem ikke relevant -svarene og ved ikke -svarene, hvilket også vanskeliggør fortolkning. På sigt bør man overveje at supplere en eventuel ligebehandlingsindikator med flere aspekter for at søge at afdække oplevet individualisering og kvalitet i borgerservice. Herudover kan man vælge at omformulere det eksisterende spørgsmål og supplere med, om positive eller negative vurderinger hænger sammen med, om informationen retter sig mod borgeren som individ eller som medlem af en gruppe.

11 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Beskrivelse af data Indhold Dette kapitel indeholder en deskriptiv gennemgang af data vedrørende inklusion, indflydelse, diskrimination og ligebehandling. 2.1 Inklusion Inklusionsindikatoren består af dimensionerne tillid og fællesskab. I det følgende belyser vi resultaterne af de spørgsmål, som vedrører disse to dimensioner en for en Tillid Der bliver i undersøgelsen spurgt ind til borgernes tillid til andre personer (nære relationer) samt til samfundsinstitutioner (fjerne relationer). Specifikt spørges der ind til tillid til naboer, mennesker man møder på gaden, politiet, kommunale institutioner, Borgerrepræsentationen og Folketinget. Af disse er der generelt størst tillid til naboer og til politiet samt mindst tillid til Folketinget og Borgerrepræsentationen, samt mennesker, man møder på gaden. Isoleret set næres der mindst tillid til Folketinget.

12 12 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 Tabel 1 Tillid Hvor stor tillid har du til? Grad af tillid Alle Majoritets- baggrund Minoritets- baggrund Naboer Mennesker på gaden Politiet Kommunale institutioner Borgerrepræsentationen Folketinget + 83 % 87 % 66 % - 13 % 10 % 27 % + 71 % 74 % 46 % - 27 % 23 % 47 % + 85 % 88 % 73 % - 13 % 12 % 21 % + 75 % 76 % 72 % - 19 % 18 % 22 % + 55 % 55 % 54 % - 22 % 22 % 20 % + 57 % 59 % 52 % - 37 % 38 % 30 % '+' sammenfatter andel af borgere med 'stor' eller 'nogen' tillid. '-' sammenfatter andel af borgere med 'lille' eller 'ingen' tillid. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Hvad angår graden af tillid til Folketinget og kommunale institutioner, er der ikke store forskelle mellem borgere med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund, og der er ikke statistisk signifikant forskel i graden af tillid til Borgerrepræsentationen. Det er der til gengæld i forhold til de resterende svarkategorier - naboer, mennesker på gaden og politiet - hvor borgere med majoritetsbaggrund har markant mere tillid end borgere med minoritetsbaggrund. Det er almindeligt anerkendt, at Danmark er et af de lande i verden, der har højest social tillid, og det forekommer derfor ikke usandsynligt, at en del af den forskel, som vi ser i data, skyldes kulturelle forhold, om end oplevet diskrimination også kan spille en rolle. 1 Om eksempelvis oplevet diskrimination fra politiets side i Danmark eller oprindelseslande kan have betydning for den lavere tillid, er det ikke muligt at fastslå med undersøgelsens data. En relativt stor andel i begge grupper (samlet set 23 %) svarer 'ved ikke' til, i hvor stor udstrækning de har tillid til Borgerrepræsentationen. En stor del af Københavns borgere har altså ikke et tilstrækkeligt kendskab til deres politiske repræsentanter til at kunne udtale sig om deres tillid til dem. Det kan også tænkes, at selve ordlyden i spørgsmålet spiller ind. Det ville måske have været lettere at svare, hvis der var blevet spurgt til 'kommunalpolitikere' frem for Borgerrepræsentationen. 1 Forskning viser endvidere, at der er en tendens til at forskelle i social tillid reduceres over tid. Den sociale tillid er således ikke et statisk fænomen, men kan ændres efter hvilken kontekst, man befinder sig i.

13 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Fællesskab Nedenstående tabel sammenfatter, i hvor høj grad borgerne i København oplever at være en del af fællesskaber knyttet til såvel nære relationer som et bredere lokalt eller nationalt fællesskab. Tabel 2 Oplevet fællesskab I hvor høj grad oplever du fællesskab i relation til? Grad af fællesskab Alle Majoritets- baggrund Minoritets- baggrund Familie og venner Andre mennesker end familie og venner København Det danske samfund + 96 % 97 % 90 % - 4 % 2 % 9 % + 87 % 88 % 76 % - 12 % 11 % 22 % + 78 % 78 % 77 % - 20 % 20 % 20 % + 82 % 84 % 65 % - 16 % 13 % 31 % '+' sammenfatter andel af borgere med 'høj grad' eller 'nogen grad' af fællesskab. '-' sammenfatter andel af borgere, der oplever fællesskab i 'mindre grad' eller 'slet ikke'. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Samlet set er der en høj grad af oplevet fællesskab for borgere i København - især hvad angår de nære relationer, men også i relation at føle sig som en del af København eller det danske samfund. Borgere med majoritetsbaggrund oplever i højere grad, at de er en del af fællesskaber knyttet til kategorierne listet ovenfor. Undtagelsen er i relation til København, hvor borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund i lige stor udstrækning føler, at de er en del af et fællesskab. Det kan være udtryk for en række forhold, men ganske givet spiller det en stor rolle, at København er en storby, der i stigende grad er præget af forskellige kulturer og en mangfoldig befolkningssammensætning. Det kan også spille en rolle, at 'København' ikke er politiseret på samme måde som 'det danske samfund' i den offentlige debat. Størst forskel er der i relation til et dansk nationalt fællesskab - her føler 84 % af borgere med majoritetsbaggrund 'høj' eller 'nogen' grad af fællesskab ved at være en del af 'det danske samfund', mens det kun gør sig gældende for 65 % af borgere med minoritetsbaggrund. Sidstnævnte gruppe føler således større fællesskab knyttet til at være en del af København.

14 14 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Fattigdom og fællesskab Som en del af undersøgelsen bliver der spurgt ind til, hvordan fattigdom påvirker graden af inklusion - specifikt om borgerne oplever, at deres økonomiske situation forhindrer dem i at være en del af fællesskabet i det danske samfund. 2 I alt mener 18 % af borgerne, at deres økonomiske situation i 'stor' eller 'nogen' grad forhindrer dem i at være en del af fællesskabet i det danske samfund. 64 % mener 'slet ikke', at det er tilfældet. Her er der signifikant forskel mellem borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund. Hvor 15 % af borgere med majoritetsbaggrund i 'stor' eller 'nogen grad føler sig forhindret i den henseende på grund af deres økonomi, gør det samme sig gældende for 33 % af borgerne med minoritetsbaggrund. Og hvor 69 % af borgerne med majoritetsbaggrund 'slet ikke' føler, at deres økonomiske situation forhindrer dem i at være en del af fællesskabet, er der blot 41 % af borgerne med minoritetsbaggrund, der har det på samme måde. Disse tal korresponderer med, at borgere med minoritetsbaggrund generelt har lavere husstandsindkomster end borgere med majoritetsbaggrund Indflydelse Nedenstående tabel sammenfatter i hvor høj udstrækning, borgerne føler, at de har mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag generelt, deres lokalområde og på politiske beslutninger i Københavns Kommune. Tabel 3 Indflydelse I hvor høj grad oplever du mulighed for indflydelse på? Grad af indflydelse Alle Majoritets- baggrund Minoritets- baggrund Dagligdag generelt Lokalområde Politiske beslutninger i Københavns Kommune + 79 % 81 % 73 % - 17 % 17 % 20 % + 56 % 58 % 45 % - 37 % 36 % 45 % + 34 % 34 % 32 % - 58 % 59 % 54 % '+' sammenfatter andel af borgere med 'høj grad' eller 'nogen grad' af indflydelse. '-' sammenfatter andel af borgere, der oplever indflydelse i 'mindre grad' eller 'slet ikke'. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Graden af oplevet indflydelse er generelt højest, hvad angår det nære, og daler jo større afstand, der kommer til de pågældende områder. Hvad angår dagligdagen generelt samt ens lokalområde, oplever borgere med majoritetsbaggrund større mu- 2 Spørgmålet er ikke del af Inklusionsindikatoren, men afrapporteres separat som mål 7 på Inklusionsbarometeret. 3 For analyse med kontrol for baggrundsvariable i relation til inklusion, se Kapitel 3.

15 INKLUSIONSUNDERSØGELSE lighed for indflydelse, hvorimod der ikke er væsentlig forskel på grupperne hvad angår mulighed for politisk indflydelse i Københavns Kommune. Dog er borgere med minoritetsbaggrund mere polariserede på spørgsmålet, da der er flere, der såvel 'i høj grad' (10 %) som 'slet ikke' (30 %) oplever mulighed for politisk indflydelse. Der er således noget, der kunne tyde på, at man med fordel kunne undersøge nærmere, om der er noget særligt, der gør sig gældende for de minoritetsborgere, der oplever såvel mest som mindst indflydelse. For en analyse af, hvad der i øvrigt kendetegner grupperne med særlig høj og særlig lav grad af inklusion, se analysen i kapitel Særlige forhold høj og lav grad af inklusion. 2.4 Diskrimination Dette afsnit gennemgår data vedrørende oplevet diskrimination på grund af køn, alder, religion, udseende, etnisk oprindelse eller andet. 4 Det inkluderer omfang af diskrimination, diskriminationsgrunde, steder og karakteren af diskriminationen. Desuden spørgsmålet om, hvor stor en andel, der anmelder diskrimination, og hvor mange, der i det hele taget oplever, at der er diskrimination i København Omfang Ti procent 5 af borgerne i København har følt sig udsat for diskrimination inden for det sidste år. Figur 1 viser, at borgere med minoritetsbaggrund i signifikant i højere grad oplever diskrimination (25 %) sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund (8 %). Forskellen i oplevet diskrimination udgør således 17 procentpoint. Hvor der er lidt flere kvinder (9 %) end mænd (6 %) med majoritetsbaggrund, der føler sig udsat for diskrimination, er det omvendt for personer med minoritetsbaggrund, hvor lidt flere mænd (26 %) end kvinder (24 %) føler sig udsat. Disse små forskelle udviskes dog stort set af statistisk usikkerhed. 4 Der spørges desuden i undersøgelsen ind til følgende diskriminationsgrunde: Køn, etnicitet, religion, seksualitet, handikap, politisk tilhørsforhold, økonomiske forhold og alder. 5 I kapitel 3.2 angives dette tal til 11 %. Det skyldes, at tallet i kapitel 3.2 angiver den forudsagte sandsynlighed estimeret i en logistisk regression.

16 16 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 Figur 1 Har du inden for det sidste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? 100% 92% 89% 80% 69% 71% 60% 40% 20% 0% 6% 9% 26% 24% 2% 1% 6% 5% Majoritet Minoritet Majoritet Minoritet Majoritet Minoritet Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med seneste måling i november 2011 er andelen af borgere med minoritetsbaggrund, der føler sig udsat for diskrimination, steget med fire procentpoint, hvorimod andelen for personer med majoritetsbaggrund er den samme. Det kan dog ikke afvises, at stigningen for minoritetsborgere skyldes statistisk usikkerhed. Forskellen mellem minoritetsborgere og majoritetsborgere i oplevet diskrimination er vokset fra 11 procentpoint i februar 2011 og 13 procentpoint i november 2011 til 17 procentpoint i Den øgede forskel sammenlignet med sidste måling er signifikant. Af alle borgere med minoritetsbaggrund har 13 % følt sig diskrimineret 2-5 gange. Det samme gælder for 4 % af borgere med majoritetsbaggrund. Resultatet indikerer, at minoritetsborgere oftere er udsat for gentagende diskriminationshændelser Diskriminationsgrunde Blandt borgere med minoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er det altovervejende etnicitet (72 %) og religion (38 %), der opleves som diskriminationsgrund, jævnfør figuren neden for, hvilket stort set svarer til fordelingen i For borgere med majoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er det især køn (42 %), alder (24 %), etnicitet (22 %) og seksualitet (14 %), der er i spil. Her er andelen af diskriminationstilfælde på grund af seksualitet godt fordoblet sammenlignet med 2011, men grundet antallet af respondenter kan dette hænge sammen med statistisk usikkerhed (udviklingen er ikke signifikant). Alder var ikke inkluderet i sidste års undersøgelse.

17 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Figur 2 Hvorfor er du blevet diskrimineret? 80% 72% 60% 40% 20% 0% 42% 10% 22% 6% 38% 14% 2% 3% 1% 4% 5% 9% 5% 24% 4% Borgere med majoritetsbaggrund Borgere med minoritetsbaggrund Tallene inkluderer kun personer, der har oplevet diskrimination. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Minoritetsborgere, der oplever diskrimination, føler sig, ikke overraskende, i signifikant højere grad end majoritetsborgere udsat på grund af etnicitet og religion. Omvendt er køn, alder og seksualitet relativt hyppigere diskriminationsgrunde blandt majoritetsborgere, der oplever diskrimination forskellene mellem minoritet og majoritetsborgere er også her signifikante. Henholdsvis 18 % og 9 % af alle borgere med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination på grund af etnicitet eller religion Steder og situationer Samlet set oplever borgere i København oftest diskrimination i offentlige transportmidler, på arbejdspladsen og i nattelivet. Borgere med minoritetsbaggrund, der har oplevet diskrimination, oplever sig mest udsatte i offentlige transportmidler (36 %), på arbejdspladsen (30 %) og i butikker (28 %). Personer med majoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, oplever det oftest i nattelivet (33 %), i offentlig transport (29 %) og på arbejdspladsen (28 %).

18 18 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 Figur 3 Hvor har du følt dig diskrimineret? 40% 30% 28% 30% 36% 29% 28% 33% 29% 27% 20% 10% 0% 18% 9% 12% 8% 1% 18% 19% 8% Borgere med majoritetsbaggrund Borgere med minoritetsbaggrund Tallene inkluderer kun personer, der har oplevet diskrimination. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Samlet set har 2 % af borgere med majoritetsbaggrund oplevet diskrimination på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder - det samme gælder for 7 % af borgere med minoritetsbaggrund. Forskellene mellem majoritets- og minoritetsborgere, der har oplevet diskrimination, i ovenstående figur er signifikante hvad angår uddannelsesinstitutioner, restauranter, nattelivet og i kontakt med kommunen. Af borgere, der har oplevet diskrimination, gælder det for 19 % med minoritetsbaggrund og for 8 % med majoritetsbaggrund, at de har oplevet diskrimination i mødet med kommunen. Det gælder sammenlagt for godt 1 % af borgere i Kommunen, at de har oplevet diskrimination i kontakten med Kommunen Karakter af diskrimination Den oplevede diskrimination har oftest karakter af, at borgerne føler sig ignoreret eller bevidst overset - 45 % af alle borgere, der har oplevet diskrimination, har oplevet dette. Derefter kommer tilråb (30 %) og chikane (18 %). 5 % af de borgere, der har oplevet diskrimination, har oplevet det som fysisk vold.

19 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Figur 4 Hvordan er du blevet diskrimineret? 60% 52% 31% 30% 41% 40% 20% 5% 5% 7% 1% 18% 18% Borgere med majoritetsbaggrund Borgere med minoritetsbaggrund 0% Tallene inkluderer kun personer, der har oplevet diskrimination. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Af borgere, der har oplevet diskrimination, er der signifikant flere minoritetsborgere, der oplever at blive ignoreret eller bevidst overset, hvorimod majoritetsborgere oftere oplever hærværk på ejendom eller ejendele Anmeldelser Det er en meget lille andel af den oplevede diskrimination, der anmeldes eller registreres. Kun 3 % af de borgere, der har oplevet diskrimination, har anmeldt et eller flere tilfælde til politiet. Blandt yderligere specificerede svarmuligheder, er det kun en retshjælpsorganisation, der er blevet anvendt. Således har ingen respondenter henvendt sig til en interesseorganisation, Borgerrådgiveren, en fagforening, Ligebehandlingsnævnet eller Institut for Menneskerettigheder. Alt i alt er diskrimination således en oplevelse som folk håndterer - eller ikke håndterer - alene eller sammen med deres nærmeste venner og familie. Det lave antal anmeldelser afspejler den øvrige forskning og undersøgelser på området, hvor mørketal fremhæves som et generelt problem. 6 At oplevet diskrimination ikke anmeldes kan hænge sammen med flere ting: Manglende viden om, at diskrimination er ulovligt, om hvad diskrimination er, eller hvordan man anmelder; at det kan være svært at bevise; frygt for ikke at blive taget alvorligt; frygt for konsekvenserne af at anmelde; at man ikke orker besværet, og at det tager for meget tid; at man oplever det ofte; eller at man håndterer det på andre måder. 6 Eksempelvis fra European Union Agency for Fundamental Rights: Respect for and protection of persons belonging to minorities , 2010; EU-MIDIS - et overblik. Indledning til FRA's EU-undersøgelse om forskelsbehandling, 2009.

20 20 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Oplevelse af diskrimination i København Hvor der er en signifikant forskel i andelen af borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er forskellene i store træk udjævnet, når det gælder oplevelsen af, hvorvidt der generelt er diskrimination i København. Her mener 41 % af borgere med majoritetsbaggrund, at der 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er diskrimination i København, og det samme gælder for 42 % af borgere med minoritetsbaggrund. Samtidig er der en signifikant større del af minoritetsborgere (9 %), der mener, at der 'i høj grad' er diskrimination, end det er tilfældet for majoritetsborgere (5 %). 44 % af borgere med majoritetsbaggrund mener, at der 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er diskrimination i København, hvilket gælder for 42 % af borgere med minoritetsbaggrund. Figur 5 I hvor høj grad oplever du, at der er diskrimination i København I høj grad 9% 5% I nogen grad 33% 36% Hverken/eller 9% 10% I mindre grad 29% 29% Slet ikke 13% 15% Ved ikke 7% 5% 0% 10% 20% 30% 40% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Ovenstående kan ses som et tegn på, at selvom majoritetsborgere ikke oplever diskrimination i samme grad som minoritetsborgere, er der en generel anerkendelse af, at problematikken er til stede og aktuel. Diskrimination er således tilsyneladende et alment kendt og anerkendt begreb. At flere minoritetsborgere end majoritetsborgere oplever, at der 'i høj grad' er diskrimination i København, kan hænge sammen med, at denne gruppe selv i større grad oplever diskrimination Sprogkundskaber Inklusionsundersøgelsen 2013 har inkluderet nye spørgsmål om danskkundskaber. Spørgsmålene er medtaget på forsøgsbasis da Social- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 8 viste, at sprogkundskaber havde indflydelse på medborgerskab. Spørgsmålene viser, at der er stor forskel på, hvor let eller svært 7 Hvor de øvrige resultater af diskriminationsspørgsmålene i det store hele genspejler resultater fra andre diskriminationsundersøgelser, også internationalt, er det interessant her, at EU-MIDIS survey om diskrimination af minoriteter (EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder, 2009) i den danske del af undersøgelsen fandt, at majoritetsborgere i højere grad end minoritetsborgere mente, at diskrimination på grund af etnicitet eller migrantstatus var meget udbredt. 8 Medborgerskab i Danmark, Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, 2011.

21 INKLUSIONSUNDERSØGELSE borgere med henholdsvis majoritet- og minoritetsbaggrund har ved at forstå såvel nyhedsudsendelser som breve fra Kommunen. Samtidig ses det, at mens 88 % af alle borgere finder det 'meget let' eller 'let' at forstå nyhedsudsendelser i fjernsynet, gør det samme sig kun gældende for 64 % af borgerne, hvad angår breve fra Kommunen. Figur 6 Hvor let eller svært synes du, det er at forstå nyhedsudsendelser i fjernsynet? Meget let 31% 75% Let 23% 19% Hverken let 4% 19% Svært 1% 15% Meget svært 10% 0% Ved ikke / 2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Hvad angår nyhedsudsendelser i fjernsynet, mener 94 % af borgere med majoritetsbaggrund, at det er 'meget let' eller 'let' at forstå dem. Det sammen gør sig kun gældende for 54 % af borgere med minoritetsbaggrund. Omvendt mener 25 % af borgere med minoritetsbaggrund, at det er 'meget svært' eller 'svært', mod kun 1 % af borgere med majoritetsbaggrund. Figur 7 Hvor let eller svært synes du, det er at forstå breve fra kommunen? Meget let Let Hverken let Svært Meget svært Ved ikke / 7% 10% 2% 2% 4% 21% 24% 24% 20% 18% 32% 35% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Forskellen er ikke helt så markant, når det gælder at forstå breve fra kommunen, men den er stadig signifikant. 67 % af majoritetsborgerne mener, det er 'meget let' eller 'let' at forstå breve fra kommunen mod 45 % af minoritetsborgere. 9 % af majoritetsborgere oplever, at de er svære eller meget svære at forstå, hvilket gør sig gældende for 29 % af minoritetsborgerne. At så mange oplever breve fra kommunen som vanskelige at forstå, må betragtes som en udfordring for Kommunen.

22 22 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 Sammenlagt finder 12 % af alle borgere brevene 'svære' eller 'meget svære' at forstå, og 21 % finder dem hverken svære eller lette at forstå. 2.6 Ligebehandling Der er tilføjet nye spørgsmål om ligebehandling i Inklusionsundersøgelsen Spørgsmålene fokuserer på, i hvilken udstrækning borgerne oplever, at der er tilstrækkelig og forståelig information inden for de forskellige kommunale forvaltningers områder. Spørgsmålene fokuserer således på kommunal borgerservice, hvor information og kommunikation er et element i oplevet kvalitet og individualisering af service. Spørgsmålene retter sig primært mod ligebehandling af sprogsvage borgere, herunder minoritetsborgere. Tabel 4 Tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen I hvilken udstrækning er der tilstrækkelig og forståelig information indenfor? Oplevelse af information Alle Majoritets- Baggrund Minoritets- baggrund Job og uddannelse Pasning og folkeskole Det sociale område Kultur og fritid Sundhed og omsorg Teknik og miljø + 56 % 57 % 53 % - 44 % 43 % 47 % + 73 % 75 % 66 % - 28 % 25 % 34 % + 59 % 58 % 58 % - 41 % 42 % 42 % + 71 % 72 % 64 % - 29 % 28 % 36 % + 68 % 68 % 65 % - 32 % 32 % 35 % + 62 % 61 % 63 % - 38 % 39 % 37 % '+' sammenfatter andel af borgere, der mener, at information 'høj grad' eller 'nogen grad' er tilstrækkelig og forståelig. '-' sammenfatter andel af borgere, der mener, at information 'mindre grad' eller 'slet ikke' er tilstrækkelig og forståelig. 'Ved ikke' og 'ikke relevant' er ikke inkluderet i tabellen. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Hvis man ser på de borgere, der ikke svarer 'ved ikke', eller at området ikke er relevant for dem, er der en stor del, der oplever, at information fra kommunen ikke er tilstrækkelig eller forståelig. Andelen svinger fra 28 % for pasning og folkeskole til 44 % for job og uddannelse. Med undtagelse af det sociale område samt teknik og miljø, er der flere minoritetsborgere end majoritetsborgere, der oplever, at informationen er utilstrækkelig eller uforståelig. Det er dog kun inden for pasning og folkeskole samt kultur og fritid, at de observerede forskelle mellem majoritets- og minoritetsborgere er statistisk signifikante - i begge tilfælde oplever minoritetsborgere mindre ligebehandling.

23 INKLUSIONSUNDERSØGELSE For alle ressortområder med undtagelse af kultur og fritid gælder det, at der er flere borgere med majoritetsbaggrund, der svarer 'ved ikke', eller at området ikke er relevant for dem. Forskellen er især markant, hvad angår andelen, der ikke finder området relevant for dem. Igen med undtagelse af kultur og fritid er der signifikant flere majoritetsborgere end minoritetsborgere, der svarer, at området ikke er relevant - i flere tilfælde over dobbelt så stor en andel. Tabel 5 Tilstrækkelig og forståelig information - andel der svarer 'ikke relevant' I hvilken udstrækning er der tilstrækkelig og forståelig information indenfor? Alle Majoritets- Baggrund Minoritets- baggrund Job og uddannelse 29 % 33 % 12 % Pasning og folkeskole 42 % 45 % 23 % Det sociale område 26 % 29 % 12 % Kultur og fritid 6 % 6 % 6 % Sundhed og omsorg 22 % 24 % 11 % Teknik og miljø 12 % 13 % 9 % Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Det er ikke muligt at komme med en entydig forklaring på disse forskelle, men der er noget, der tyder på, at spørgsmålet ikke er klart nok, eller at svarkategorien 'ikke relevant' tillægges forskellig betydning af de forskellige grupper. Nogle kan fortolke 'ikke relevant', som at området (job og uddannelse, etc.) ikke er relevant for dem, hvor andre måske tolker det som, at informationen ikke er relevant for dem. Andre igen måske noget tredje. Og selvom det umiddelbart kan give mening, at en større del af borgerne er i (potentiel) kontakt med aktiviteter relateret til kultur og fritid samt teknik og miljø, betyder uklarheden samtidig, at det ikke er muligt at forklare den lavere andel og mindre forskel mellem majoritets- og minoritetsborgere, der ses i relation til kultur og fritid og til dels teknik og miljø. Ser vi på den samlede population, altså både dem, der har vurderet informationen, og dem, der har svaret 'ved ikke' eller 'ikke relevant', er der en relativt stor del af borgerne i Københavns Kommune, der oplever, at information fra kommunen ikke er tilstrækkelig eller forståelig. Inden for pasning og folkeskole er andelen, der mener, at informationen i 'mindre grad' eller 'slet ikke' er tilstrækkelig og forståelig, 11 %, men inden for de øvrige ressortområder er det mellem 20 og 30 %. Dette er interessant, da der på netop inden for pasning og folkeskole er lavet en del tiltag, hvad angår inddragelse og kommunikation. På den positive side stikker ligeledes kultur og fritid ud som et område, hvor en stor del af befolkningen (62 %) oplever, at informationen er tilstrækkelig og forståelig. Måske er forklaringen, at forventningerne på dette område er lavere, fordi man relativt sjældnere oplever eller opfatter en direkte service-relation på kultur og fritids-området end på de andre. Ser man på forskellen mellem borgere med majoritetsbaggrund og borgere med minoritetsbaggrund, viser det sig, at der er en større andel af borgere med minoritetsbaggrund, som vurderer informationen som tilstrækkelig eller forståelig (undtagen i forhold til kultur og fritid), ligesom der er en større andel, der vurderer den

24 24 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 som mangelfuld. Dette hænger dog igen sammen med, at der er flere borgere med majoritetsbaggrund, der svarer 'ved ikke' eller, at området ikke er relevant for dem. Det gør sig gældende for alle ressortområder undtagen kultur og fritid. Samlet set forekommer det ikke muligt at drage konklusioner, hvad angår borgernes oplevelse af ligebehandling på baggrund af ovenstående. Udover uklarheden i svarkategorier, som beskrevet ovenfor, forekommer selve spørgsmålet uklart, idet der spørges samtidigt ind til, hvorvidt informationen er tilstrækkelig og forståelig. Oven i det kan man anfægte, at 'tilstrækkelig' i sig selv er et upræcist ord, og at respondenter ikke nødvendigvis er i stand til at skelne mellem de forskellige forvaltningers områder, når de svarer på spørgsmålet Bemærkninger om ligebehandlingsspørgsmålene Det er vores vurdering, at ligebehandlingsspørgsmålene i deres nuværende udformning bidrager med for lidt information i forhold de ambitioner, som Københavns Kommune har haft med dem. For det første beskriver spørgsmålene et afgrænset aspekt ved ligebehandling, som godt nok tager udgangspunkt i forhold, som kommunen kan påvirke direkte, men som samtidig er så snæver, at man kan stille spørgsmålet, om gode (eller dårlige) tal ville berettige til at konkludere på ligebehandling som sådan. Dette understreges yderligere af, at spørgsmålet kan synes primært at rette sig mod ligebehandling af borgere med svage danskkundskaber. Formuleringen af spørgsmål lægger umiddelbart ikke op til at konkludere på ligebehandling på baggrund af de øvrige beskyttelsesgrunde, som Kommunens ligebehandlingsindsats også arbejder med. På sigt bør man således overveje at supplere en eventuel ligebehandlingsindikator med flere indeks end information for at søge at afdække oplevet individualisering og kvalitet i borgerservice. Eventuelt kunne man supplere spørgsmålet om oplevelsen af kommunikation fra kommunen med spørgsmål, om dette opleves at hænge sammen med, hvordan informationen retter sig mod én selv som individ eller som medlem af en gruppe (det vil sige spørgsmål om relevans som en indikator for individualisering af service). For det andet mener vi, at spørgsmålene i deres nuværende form har to formuleringsmæssige vanskeligheder. Den ene er, at ordene forståelig og tilstrækkelig begge fremgår i spørgsmålsteksten. De to ords betydninger er forskellige og det er svært at vide, om en respondent svarer på det ene, det andet eller begge to. Således er det svært at fortolke svarene, og antallet af ved ikke -svar påvirkes formentlig i opadgående retning af denne uklarhed. Den anden vanskelighed har at gøre med, at der egentlig er to spørgsmål i ét. Det ene spørgsmål handler om, hvorvidt man har kontakt til den pågældende forvaltning, mens det andet handler om kommunikationen fra forvaltningen. At de to spørgsmål er med i ét gør, at der formentlig er et overlap mellem ikke relevant -svarene og ved ikke -svarene, hvilket også vanskeliggør fortolkning.

25 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Mangfoldighed og tolerance Spørgsmål om borgernes opfattelse af København som en by kendetegnet af mangfoldighed og tolerance er blandt andet interessant i lyset af den værdi, dette kan have for København som brand, og i lyset af, at København i flere sammenhænge søger at brande sig på sådanne parametre. I det følgende præsenteres Københavnernes syn på dette, samt deres kendskab til Bland dig i byen. Figur 8 Har du hørt om/set Bland dig i byen? Ja Nej Ved ikke Nægter at svare 15% 12% 11% 3% 0% 0% 74% 85% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund 0% 25% 50% 75% 100% Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Tolv procent af alle borgere har hørt om/set Bland dig i byen. Det gælder for 15 % af borgere med minoritetsbaggrund mod 12 % med majoritetsbaggrund - forskellen er signifikant. Samtidig svarer flere borgere med minoritetsbaggrund (11 %) 'ved ikke', mod 3 % af borgere med majoritetsbaggrund. I 2011 havde 8 % af majoritetsborgere samt 11 % af minoritetsborgere hørt om/set Bland dig i byen. Der er således signifikant flere inden for begge grupper, der har hørt om/set Bland dig i byen i Figur 9 I hvor høj grad forbinder du København med mangfoldighed? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ 16% 7% 3% 1% 10% 3% 35% 35% 36% 52% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Halvdelen af alle borgere forbinder 'i høj grad' København med mangfoldighed - hvor det gælder for 52 % af borgere med majoritetsbaggrund, gælder det dog kun for 35 % af borgere med minoritetsbaggrund. 19 % af borgere med minoritetsbaggrund forbinder 'i mindre grad' eller 'slet ikke' København med mangfoldighed - det samme gør sig gældende for blot 8 % af borgere med majoritetsbaggrund. Disse

26 26 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 forskelle er signifikante. Forskellene kan hænge sammen med flere ting, såsom at mangfoldighed vurderes relativt, hvor majoritets- og minoritetsborgere kan have forskellige referencerammer (som eksempel dansk provins eller international storby); at minoritetsborgere i majoritetsborgeres øjne udgør en synlig markør for mangfoldighed i dagligdagen; eller at minoritetsborgere qua erfaringer med diskrimination er mere tilbageholdne. Figur 10 I hvor høj grad forbinder du København med tolerance? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ 5% 2% 8% 4% 26% 22% 19% 17% 43% 55% Borgere med minoritetsbaggrund Borgere med majoritetsbaggrund 0% 20% 40% 60% Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Borgerne forbinder i mindre grad København med tolerance, sammenlignet med mangfoldighed. Der er næsten lige så mange borgere, der samlet set svarer 'i høj' eller 'i nogen' grad (hhv. 76 % hvad angår tolerance og 86 % hvad angår mangfoldighed), men blot 22 % forbinder 'i høj grad' København med tolerance. Det gælder for en lidt større andel af minoritetsborgere (26 %) end majoritetsborgere (22 %), om end denne forskel ligger inden for den statistiske usikkerhed. Samtidig er der signifikant flere minoritetsborgere (24 %), der 'i mindre grad' eller 'slet ikke' forbinder København med tolerance sammenlignet med majoritetsborgere (19 %). Dette kan læses i forlængelse af vurderingen af mangfoldighed ovenfor, samt i lyset af det faktum, at markant flere minoritetsborgere oplever diskrimination.

27 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Analyse af mønstre og kausaliteter Indhold I dette kapitel går vi bag om de deskriptive tal og undersøger, hvilke mønstre og sammenhænge, der kan udledes af data i relation til inklusion, diskrimination og ligebehandling. 3.1 Inklusion Dette kapitel beskriver i større dybde hvilke mønstre, der er i den oplevede inklusion blandt borgerne i Københavns Kommune. Kapitlet er bygget op i tre dele. Først et blik på, hvordan socio-økonomiske og demografiske forhold hænger sammen med oplevet inklusion. Dernæst en del, der fokuserer på de særlige forhold, der kendetegner grupper med meget lav og meget høj grad af inklusion. Afslutningsvis ser vi på, hvilke øvrige faktorer, der spiller ind på den oplevede inklusion, og som kommunen kan påvirke Inklusion, demografi og socio-økonomi I denne analyse er det inklusionsindikatoren, som vi retter vores opmærksomhed mod. Indikatoren er sammensat af to indeks: den oplevede tillid og det oplevede fællesskab, som begge er beskrevet i kapitel 2.1 Inklusion. Indekset går fra 0-100, hvor 100 udtrykker en meget høj grad af oplevet inklusion, mens 0 udtrykker det modsatte. 9 I Københavns Kommune er den gennemsnitlige oplevede inklusion i 2012 på 74 ud af indeksets maksimale score på 100. Dette dækker over væsentlige forskelle, som vi ser nærmere på her. Den umiddelbare forskel på majoritetsborgeres og minoritetsborgeres oplevede inklusionsniveau er eksempelvis på cirka 7 point (henholdsvis 75 og 68). Sammenlignet med seneste måling i november 2011, ser vi en lille 9 I analysen her anvender vi vægtede tal, således at stikprøven afspejler Københavns Kommunes befolkningssammensætning, hvilket sikrer, at vi kan generalisere resultaterne til kommunen som helhed. Vægtningen er foretaget, så stikprøvestørrelsen er uforandret. Se nærmere i metodenotatet.

28 28 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 stigning i inklusionsniveauet på henholdsvis 3 og 2 point for majoritets- og minoritetsborgere. Figur Inklusion Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Graden af inklusion er opgjort på baggrund af en score mellem 0 og 100. Denne forskel er dog ikke præcis, i det den kan tænkes at dække over forskelle i beskæftigelses-, indkomst- og uddannelsesniveau mv., der også har sammenhæng med etnicitet. Derfor har vi gennemført en analyse, der samtidigt tager højde for en række socio-økonomiske og demografiske forhold. Dette er nærmere beskrevet i metodenotatet. Nedenstående tabel viser en række resultater fra denne analyse. Tabellen skal forstås på den måde, at den viser forskellene for forskellige centrale variable: etnicitet, køn, beskæftigelse, uddannelse og indkomst. For hver variabel har vi valgt en referencekategori (f.eks. lang videregående uddannelse). Herefter sammenligner vi de øvrige kategorier (svarkategorier) med denne og ser på forskellen i deres oplevede inklusionsniveau. En angivet forskel på f.eks. -4 fortæller, at svarkategorien har et inklusionsniveau, der er 4 point lavere end referencekategorien. 0 betyder på samme måde, at der ikke er nogen konstaterbar forskel. Alle forskelle i tabellen er signifikante.

29 INKLUSIONSUNDERSØGELSE Tabel 6 Inklusion og socio-økonomi 10 Variabel Referencekategori Svarkategori Forskel (afrundet) Etnicitet Majoritet Minoritet -4 Køn Mænd Kvinder -2 Uddannelse Lang videregående klasse -8 Gymnasial uddannelse -5 Elevuddannelse -5 Kort videregående -4 Mellemlang videregående 0 Andet / Ved ikke -5 Beskæftigelse Lønmodtager Selvstændig 0 Arbejdsløs -6 Pensionist 0 Skoleelev, studerende 0 Førtidspension e.l. 0 Andet 11-8 Indkomst Husstandsindkomst over Under Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Mellem og Ved ikke / Vil ikke oplyse 12-4 Resultaterne viser først og fremmest, at forskellen mellem den oplevede inklusion i gruppen af majoritetsborgere og gruppen af minoritetsborgere reduceres til 4 point, når vi tager højde for andre forhold samtidigt. Det, at forskellen mellem de to grupper af borgere formindskes, når vi foretager denne analyse betyder konkret, at noget af den tilsyneladende forskel, som vi først så knyttet til herkomst, kan henføres til nogle af de andre forhold særligt til uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Blandt disse forhold er det i høj grad uddannelsesniveauet og en persons beskæftigelsesmæssige forhold, der hænger sammen med personens oplevede inklusionsni- 10 Ovenstående resultater stammer fra samme statistiske model. Insignifikante forskelle er angivet med et 0 og signifikante er angivet med estimatet (uden konfidensinterval). Signifikanskriteriet har været 5 % signifikans, som er almindeligt anvendt inden denne type analyser. 11 Andet består af kategorierne medarbejdende ægtefælle, værnepligtig, hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde og ude af erhverv i øvrigt % af svarene er i denne kategori. På grund af den uklare kategori, er det desværre ikke muligt at fortolke meningsfuldt på denne signifikante forskel i forhold til referencekategorien.

30 30 INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013 veau. Resultaterne viser, at alle uddannelsesmæssige baggrunde (undtagen mellemlang videregående uddannelse) har et lavere inklusionsniveau end de personer, der har en lang videregående uddannelse. Lidt fortegnet kan man sige, at hvert ekstra skoleår påvirker inklusionen positivt, idet der er tale om en tendens hen over de forskellige uddannelseskategorier, hvor hvert trin op ad uddannelsesskalaen bringer folk tættere på samme inklusionsniveau som de højtuddannede. Den største forskel er mellem de personer, der har taget en folkeskoleuddannelse som deres højeste uddannelse og så dem med lang videregående uddannelse. Forskellen er 8 point på inklusionsindekset, hvilket udgør den største konstaterbare forskel mellem kategorier i analysen. I forhold til beskæftigelsesvariablen, er der én kategori, der afviger signifikant fra det inklusionsniveau, som lønmodtagerne oplever. Den er de arbejdsløse, der oplever inklusion på et niveau, der er seks point lavere i gennemsnit end lønmodtagernes. Det er ikke overraskende, da arbejdsløshed kan være et første skridt i retning af eksklusion, og i øvrigt kan betragtes som en samfundsmæssig markør, hvortil der knytter sig opfattelser af, om man har succes, er velfungerende eller lignende.. Desuden er der muligheden for, at manglende inklusion kan medføre marginalisering også på arbejdsmarkedet. Kun kategorien Andet som består af en blandet gruppe af beskæftigelsesmæssige kategorier er også signifikant forskellig fra lønmodtagerne, men den blandede gruppe gør det svært at fortolke meningsfuldt på dette resultat. 13 De øvrige svarkategorier for beskæftigelse er alle sammen inkluderede på samme niveau som lønmodtagerne, da der er tale om insignifikante forskelle (angivet ved 0). Mest interessant er dette måske for personer, der er pensionister og førtidspensionister. Resultatet tyder nemlig på, at de ikke oplever, at deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, frivillig eller ej, har betydet en lavere grad af inklusion. Det må opfattes som en positiv nyhed, at disse borgere ikke føler sig i mindre grad som en del af samfundet end dem, som er lønmodtagere. Husstandsindkomsten hænger også i nogen grad sammen med den oplevede inklusion. Forskellen i oplevet inklusion for dem, der tjener under kroner årligt i husstanden (37 % af de vægtede data) og dem, der tjener over kroner (23 % af de vægtede data) er på 4 point. Det betyder, at dem, der har en husstandsindkomst på under kr. årligt også føler sig mindre inkluderet i samfundet. Dem, der ikke vil oplyse eller ikke kender deres husstandsindkomst, oplever samme relative underskud i inklusion. For gruppen, der tjener mellem og er der ingen forskel i inklusionsniveau ift. gruppen med husstandsindkomster over For både beskæftigelse og indkomst kan det diskuteres, om det er en lav grad af inklusion, der påvirker beskæftigelseschancerne og indtægten eller omvendt. Det er 13 Kategorien Andet består af værnepligtige, medhjælpende ægtefæller, hjemmearbejdende og folk ude af erhverv i øvrigt. Den er også signifikant forskellig fra lønmodtagerne men er så broget, at den ikke kan fortolkes. Den er derfor udeladt.