Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter"

Transkript

1 Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning J.B. Winsløws Vej 9B, 1. DK-5000 Odense C Denmark Ph Mail Rapport til Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter Oktober 2013 Gisela Hostenkamp Bjørn Sætterstrøm Marianne Sandvei Jan Sørensen i

2 Kolofon Titel Forfattere Institut Forlag Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter Gisela Hostenkamp Bjørn Sætterstrøm Marianne Sandvei Jan Sørensen CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Udgivelsesdato Oktober 2013 ISBN nummer ii

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resume... 2 Indledning... 5 Forskningsspørgsmål... 5 Metode... 5 Materialer... 5 Anvendte klassifikationer... 7 Analyser... 7 Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid... 7 Karakteristik af kiropraktorpatienter... 7 Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor... 8 Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring... 8 Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter Resultater... 9 Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid... 9 Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Karakteristik af børn, som er kiropraktorpatienter Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer Sammenligning af kiropraktorpatienter før og efter indførelse af fradragsret for private sundhedsforsikringer Diskussion og konklusion Referencer Bilag iii

4 Tabeloversigt Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid... 9 Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med kontrolpopulationen i Tabel 3: Sammenligning af børn og unge kiropraktorpatienter med kontrolpopulationen af børn og unge i Tabel 4: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer i Tabel 5: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter før (2001) og efter (2003) fradragsberettigelsen af private sundhedsforsikringer Figuroversigt Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal borgere, antal ydelser og sygesikringsydelser) Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikke-kiropraktorpatienter (2009) Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper (2009) Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter indkomstkvintil (2009) iv

5 Anvendte fagudtryk Charlson Index Chi 2 -test Logistisk regression Odds ratio (OR) p-værdi t-test Charlson Index er en metode til at sætte mål på forventet restlevetid. Scoren varierer fra 0 til 6. En høj Charlson score er et udtryk for en kort forventet restlevetid, mens en lav score udtrykker en lang forventet restlevetid. Statistisk test til at afgøre om et observeret datasæt følger den forventede fordeling. Statistisk analyse af associationen mellem en dikotom afhængig variable (0/1-variabel) og en eller flere uafhængige variable. Sandsynligheden for at en begivenhed optræder i én gruppe divideret med sandsynligheden for, at begivenheden optræder i en anden gruppe. Hvis 1/10 kvinder går til kiropraktor, mens 1/20 mænd modtager kiropraktisk behandling er OR 2; dvs. at sandsynligheden for at gå til kiropraktor er dobbelt så stor hos kvinder i forhold til mænd. En statistisk teststørrelse, som udtrykker sandsynligheden for at den observerede forskel er korrekt (og ikke blot tilfældig). Sædvanligvis opfattes en p-værdi 0,05 som værende statistisk signifikant. Statistisk test til at undersøge, hvorvidt middelværdierne i to populationer kan antages at være identiske. v

6 Forord Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik i april 2012 en samarbejdsaftale med CAST om en analyse, der havde til formål at give en karakteristik af personer, som har benyttet sig af kiropraktorer. Denne rapport er resultatet af dette samarbejde. Samarbejdsaftalen og de overordnede rammer for projektet blev udformet af konsulent Bjørn Sætterstrøm og centerleder Jens Olsen, CAST. Bjørn Sætterstrøm har stået for aftaler om dataindhentning til Danmarks Statistiks forskermaskine og har deltaget i de indledende statistiske analyser. De statistiske analyser er gennemført af ph.d., konsulent Gisela Hostenkamp. Konsulent Marianne Sandvei har samlet, udformet og redigeret rapporten. Jan Sørensen har deltaget i drøftelser omkring analyse og har bidraget til den afsluttende rapportering. Tidligere udgaver af rapporten har været drøftet med direktør Jakob Bjerre, DKF og direktør Henrik Wulff Christensen, NIKKB. Projektet har opnået adgang til registerdata via Danmarks Statistiks forskermaskiner efter at der er givet tilladelse fra Datatilsynet (J.nr ). Desuden er der indhentet en særskilt tilladelse til at anvende oplysninger fra Forsikring & Pension vedrørende personer med private sundhedsforsikringer. Forfatterne, oktober

7 Resume Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik i foråret 2012 en samarbejdsaftale med Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) om at gennemføre analyser af danskere, der har modtaget behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring. Som grundlag for analysen er data fra de nationale sundhedsregistre udtrukket af Danmarks Statistiks forskerservice. Data blev udtrukket for alle danskere, som har benyttet kiropraktor og for et repræsentativt 30 % udsnit af personer, som ikke har benyttet kiropraktorer (kontrolgruppe). Analysens hovedresultater er sammenfattet i dette resume. Udvikling i antal danskere der benytter kiropraktorer Antallet af kiropraktorpatienter (unikke cpr. nr.) blev identificeret ud fra specialekode 53 og 64 i sygesikringsregisteret. For 2001 blev der identificeret omkring danskere, der havde mindst én kiropraktorkonsultation, der var tilskudsberettiget. I 2009 var dette tal steget med 25% til personer. Der var en markant stigning i børn under 18 år, hvor antallet steg med omkring 73% fra omkring i 2001 til i Også i antallet af tilskudsberettigede kiropraktorydelser har der været en markant vækst. I 2001 var der omkring 1 mio. ydelser. I 2009 var dette tal fordoblet til 2 mio. Disse tal dækker over et øget gennemsnitligt antal tilskudsberettigede ydelser per patient per år. I 2001 havde hver patient i gennemsnit 4,1 ydelser, mens det gennemsnitlige antal ydelser i 2009 var 6,2. En væsentlig forklaring på væksten i antal ydelser er, at der i 2004 indførtes en tilskudsomlægning, som ophævede den hidtidige begrænsning på maksimalt fem tilskudsberettigede ydelser per år. Det gennemsnitlige tilskudsbeløb per ydelse var nogenlunde fastholdt i perioden, men det øgede antal ydelser betød, at det gennemsnitlige tilskud per patient steg fra 228 kr. i 2001 til 323 kr. i Sygesikringens udgifter til kiropraktorbehandling voksede således fra 61 mio. kr. i 2001 til 107 mio. kr. i Sygesikringens tilskud har i hele perioden udgjort omkring 20% af behandlingsudgifterne. Den samlede tilskudsberettigede omsætning hos kiropraktorerne kan ud fra de tilgængelige data anslås til 303 mio. kr. i 2001 og 537 mio. kr. i Hertil kommer ydelser, som finansieres uden tilskud fra sygesikringen, fx fuld finansieret af virksomheder eller sundhedsforsikringer, men også konsultationer som i 2001 blev givet ud over begrænsningen på fem tilskudsberettigede konsultationer. Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Denne beskrivende analyse var tilrettelagt som en sammenligning af karakteristika hos de voksne personer, som i 2009 var i behandling hos kiropraktor (n= ) og personer i kontrolgruppen (n= ), som ikke benyttede kiropraktisk behandling. Hver enkelt person blev beskrevet i forhold til demografiske forhold (køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold), socioøkonomiske forhold (socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst), samt sundhedsrelaterede forhold (oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009, hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M- diagnoser, forbrug af lægemidler). 2

8 Sammenfattende viste analysen, at 2009 kiropraktorpatienterne var lidt yngre, bedre uddannede, havde en højere gennemsnitlig indkomst og en højere socioøkonomisk status end kontrolpopulationen. Endvidere var der et beskedent flertal af kvinder, flere gifte og færre med indvandrerbaggrund. De konkrete resultater viste at: Gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation var 48,1 år, mens den var 48,7 år i kontrolpopulationen. Aldersspredningen var mindre i kiropraktorpopulationen end i kontrolpopulationen, og der var især færre særligt gamle, der benyttede sig af kiropraktisk behandling. 48,6 % af alle kiropraktorpatienter var mænd, og mænd havde ca. 2 % mindre sandsynlighed end kvinder for at benytte kiropraktor. Mens 29,5 % af kiropraktorpopulationen var ufaglærte, var andelen af ufaglærte 41,3 % i kontrolpopulationen. De ufaglærte var generelt mindre tilbøjelige til at gå til kiropraktor end de faglærte og de højtuddannede. Brugen af kiropraktor var mest udbredt blandt selvstændige og topledere og mindst udbredt blandt arbejdssøgende, studerende og pensionister. 27 % af kiropraktorpopulationen havde en privat sundhedsforsikring sammenlignet med 17,6 % af kontrolpopulationen. Generelt set var personer med en privat sundhedsforsikring mere tilbøjelige til at gå til kiropraktor end personer uden en privat forsikring. Karakterisering af børnepatienter Blandt de knap børn som i 2009 blev behandlet hos kiropraktor var der en beskeden overvægt af drenge. Omkring 30 % af børnene var under 1 år, og der var markant færre med indvandrebaggrund. I sammenligning med Region Syddanmark havde de øvrige regioner færre kiropraktorpatienter blandt børn. Der var færrest kiropraktorpatienter blandt børn i Region Hovedstaden. Betydning af privat sundhedsforsikring Analysen af voksne kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring i 2009 viste, at ca. 62 % af kiropraktorpatienterne med en privat sundhedsforsikring var mænd. Mænd med privat sundhedsforsikring havde dobbelt så stor sandsynlighed for at benytte kiropraktorbehandling som kvinder med privat sundhedsforsikringer. Kiropraktorpatienter med privat sundhedsforsikring var generelt bedre uddannede, ligesom de også havde en højere skattepligtig indkomst end kiropraktorpatienter uden privat sundhedsforsikring. Der var ikke forskel i antal tilskudsberettigede ydelser hos henholdsvis sundhedsforsikrede og ikke sundhedsforsikrede kiropraktorpatienter. Betydning af fradragsberettiget sundhedsforsikring I 2002 blev der indført en fradragsret for privattegnede sundhedsforsikringer. Da en stor del af udgifterne ved kiropraktorbehandling er egenbetaling (evt. dækning af sygeforsikring) kan det forventes, at fradragsretten har fået flere til at tegne sundhedsforsikringer og dermed reduceret den direkte egenbetaling for kiropraktorbehandling. Analysen heraf var tilrettelagt som en sammenligning af 3

9 situation året før fradragsretten blev indført (2001) med situationen året efter fradragsretten blev indført (2003). Den sammenlignende analyse af de to år viste en beskeden effekt. Antallet af danskere, der benyttede kiropraktorbehandling, steg med beskedne personer (2,3%). Halvdelen af stigningen var børn (1.600), således at der var omkring 10% flere børnepatienter i 2003 i forhold til Der var en 7,3% vækst i det samlede antal kontakter og sygesikringens tilskud til kiropraktorbehandling steg med 8,6%. I forhold til de øvrige demografiske, sociale og helbredsmæssige karakteristika hos kiropraktorpatienter i 2001 og 2003 var der ikke væsentlige (observerbare) ændringer udover væksten i børnegruppen. Diskussion og konklusion Der er i løbet af de seneste 10 år lavet flere beskrivelser af danske kiropraktorpatienter og undersøgelser om danskernes brug af kiropraktorer. Disse undersøgelser er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til kiropraktorer og patienter. Denne analyse har anvendt administrative registeroplysninger på befolkningsniveau. Dette giver et væsentligt større datamateriale, men også en begrænsning i forhold til de variable, som findes i de nationale registre. I 2009 benyttede mere end danskere kiropraktisk behandling (svarende til omkring 6% af befolkningen). Kiropraktorpatienter var lidt yngre, bedre uddannede og havde en højere indkomst og socioøkonomisk status end personer, som ikke benyttede kiropraktor. Opgørelsen af kiropraktorpatienter er muligvis undervurderet, idet kun tilskudsberettiget behandling indgår i datamaterialet. Behandling af personer, som har benyttet en klinik uden overenskomst (ca. 10 % af klinikerne), har en privat sundhedsforsikring eller en arbejdsplads, der tilbyder kiropraktisk behandling uden om den offentlige sygesikring, indgår ikke i analysen. Analysen identificerede, at der er betydelige forskelle i brugen af kiropraktorer i forskellige befolkningsgrupper. Det er tydeligt, at der er store sociale forskelle, og det kan være relevant at belyse, i hvor stor udstrækning de observerede sociale forbrugsforskelle er relaterede til den relativt høje egenbetaling (i forhold til mange andre sundhedsindsatser), samt personlig viden og erfaring med kiropraktorbehandling. I forhold til den eksisterende viden om danskernes brug af kiropraktorbehandling repræsenterer denne analyse et vigtigt bidrag med ny viden og indsigt i forhold til brugerne af kiropraktorbehandling. 4

10 Indledning Kiropraktisk behandling er en forholdsvis ny indsats i det autoriserede danske sundhedsvæsen, og der eksisterer ikke megen viden omkring, hvilke personer, der benytter sig af kiropraktisk behandling i Danmark. Med ønsket om at få disse aspekter belyst, indgik Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik i foråret 2012 en samarbejdsaftale med CAST, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, om at gennemføre en registerbaseret analyse af personer, der modtager behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring. Der er oparbejdet et omfattende datamateriale om personer, som har benyttet kiropraktisk behandling. Datamaterialet giver mange muligheder for analyser med forskellige vinkler. For at fokusere analysearbejdet er der formuleret følgende forskningsspørgsmål, som søges belyst i denne rapport. Forskningsspørgsmål Hvordan har antallet af danskere, der har benyttet kiropraktorer med tilskud fra sygesikringen udviklet sig fra 2001 til 2009? Hvordan karakteriseres voksne kiropraktorpatienter (over 18 år) i forhold til demografi, socioøkonomi og sundhedsrelaterede forhold i sammenligning med andre voksne? Hvordan karakteriseres populationen af børnepatienter (under 18 år)? Er der forskel mellem kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring? Kan der observeres en forskel i brugen af kiropraktorer før og efter indførelse af fradrag for private sundhedsforsikringer i 2002? Metode Materialer Danmarks Statistisk har stillet data til rådighed for denne analyse. Der er identificeret en population af personer, som i Sygesikringsregisteret er registreret med benyttelse af kiropraktorbehandling for 2001, 2003, 2008 og Desuden er der identificeret en kontrolpopulation som et 30% tilfældigt udsnit af befolkningen, der ikke har benyttet sig af kiropraktorbehandling i Til at identificere kiropraktorpopulationen, dvs. de personer, der har modtaget kiropraktisk behandling med offentligt tilskud, er specialekoderne 53 og 64 i Sygesikringsregisteret anvendt. Teknisk set anvendes specialekode 53 til behandling af ikke-kroniske patienter og specialekode 64 til behandling af kroniske patienter, men da kroniske patienter altid vil starte med kode 53 vil denne gruppe også indeholde personer, som senere overgår til kronisk behandling. Da det ikke har været relevant for denne analyse at skelne mellem kronikere og ikke-kronikere, anvendes denne opdeling ikke. 5

11 Det bemærkes, at nogle kiropraktorbehandlinger ikke er registrerede i sygesikringsregistret, herunder behandlinger fra de ca. 10% af klinikkerne, der ikke er omfattet af overenskomsten, samt behandlinger der er fuldt finansierede af arbejdsgiver eller sundhedsforsikringer. Dette medfører en risiko for at nogle kiropraktorpatienter er blevet identificerede som ikke-kiropraktorpatienter. Herudover er der fra Forsikring og Pension leveret identifikation af personer, som i 2009 har haft en privat sundhedsforsikring hos et forsikringsselskab, som har medlemskab af Forsikring & Pension. Det betyder, at personer som alene har et medlemskab af Sygesikringen Danmark eller hos forsikringsselskabet Mølholm ikke indgår i populationen af individer, som har en privat sundhedsforsikring. For disse tre populationer er der indhentet data fra følgende registre: Sygesikringsregisteret Landspatientregisteret Lægemiddelregisteret Befolkningsregistret, indkomstregistret og uddannelsesregistret Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om alle kontakter til behandlere og terapeuter, hvortil der er ydet tilskud fra den offentlige sygesikring, dvs. ydelser til praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og andre. Landspatientregistret indeholder oplysninger om alle indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue i det private og offentlige danske sygehusvæsen. Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om salg af receptpligtige lægemidler i den primære sektor, dvs. lægemidler, som udleveres udenfor sygehusene og er registrerede på cpr-nummer. Registeret indeholder ikke data om forbrug af håndkøbsmedicin og andre lægemidler (fx naturlægemidler). Data om demografiske forhold vedligeholdes i befolkningsregistret og omfatter køn, alder, civilstand, etnicitet og bopælskommune. Socioøkonomiske data blev indhentet fra IDA-databasen og omfatter information om den højest gennemførte uddannelse, og årlig skattepligtig indkomst samt information om personens bopælskommune og branche. Desuden indgår en variabel, som klassificerer individers socioøkonomiske status på stillingstype og funktion (SOCIO2). 6

12 Anvendte klassifikationer Populationen af voksne personer (dvs. over 18 år) klassificeres i forhold til: Demografiske forhold: køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold, etnicitet Socioøkonomiske forhold: socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst efter fradrag (hvor de væsentligste fradrag er lønmodtagerfradrag (befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), forfaldne renteudgifter og indbetalinger til privattegnede pensioner) Sundhedsrelaterede forhold: oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009, hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M-diagnoser (ICD-10 diagnosekoder for lidelser i bevægeapparatet), geografisk fordeling af personer med en M-diagnose, oplysning om forbrug af lægemidler i hovedgrupperne M (bevægeapparatet) og N (nervesystemet) samt komorbiditet i form af Charlson Index (en score for forventet restlevetid) [1] Analyser Der er udarbejdet en variabelfortegnelse, der beskriver de enkelte variable, der er tilgængelige for analysen (Bilag 1). Nedenstående beskriver analysen af de enkelte forskningsspørgsmål. Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid Der er optalt det årlige antal personer (unikke cpr. nr.), som i 2001, 2003 og 2009 har benyttet kiropraktorbehandling og deres totale, årlige antal konsultationer (besøg). Den enkelte konsultation kan have flere ydelser. Ydelsesantallet er opgjort som det gennemsnitlige årlige antal ydelser per kiropraktorpatient og er altså større end antal konsultationer. Sygesikringens udbetalte tilskud til kiropraktorer er desuden opgjort som et årligt gennemsnit per patient og per ydelse, samt det totale, årlige tilskud til kiropraktorbehandling. Med forudsætning om, at den offentlige tilskudsprocent udgør 20% af kiropraktorens honorarer, anslås den totale, årlige omsætning (eksklusiv behandling, som ikke modtager tilskud fra sygesikringen). I grafiske analyser er regionale udviklinger i rater per 1000 borgere beregnet i forhold til antal unikke brugere, antal konsultationer og sygesikringens tilskud. Karakteristik af kiropraktorpatienter Demografiske, sociale og helbredsmæssige forhold hos personer, der har benyttet kiropraktorbehandling i 2009 sammenlignes med kontrolpopulationen af personer, der ikke har benyttet kiropraktorbehandling i perioden Der gennemføres separate analyser for voksne over 18 år og i et mindre omfang for børn under 18 år. Analysen er tilrettelagt som en sammenligning af personer, der har benyttet kiropraktorbehandling, med personer, som ikke har benyttet kiropraktorbehandling. Populationen af individer som ikke har 7

13 benyttet kiropraktor udgør et repræsentativt tilfældigt 30 % udsnit af de danskere, som ikke har benyttet kiropraktor med sygesikringstilskud i perioden Der anvendes to typer af datavariabler: binære og kontinuerte. Alder, skattepligtig indkomst og Charlson-score opfattes som kontinuerte variable. For disse variable beregnes aritmetisk gennemsnit (fx gns. indkomst= indkomst / n) for de to grupper. De øvrige variable indgår som binære variable (dvs. variable, der antager værdien 0 eller 1). For disse variable repræsenterer gennemsnittet den andel af populationen, der har det givne karakteristikum. For at sammenligne om der er forskel i andele mellem de to populationer (kiropraktorpatienter og kontrolgruppe) er der beregnet odds ratioer for de binære variable. Odds ratio udtrykker sandsynligheden for at være i kiropraktorpopulationen i sammenligning med kontrolpopulationen, givet at den tilhører en specifik kategori. Værdien ref.kat indikerer hvilken kategori, der er anvendt som reference. En odds ratio (OR) på 1 indikerer, at gruppen har samme sandsynlighed som referencekategorien. En OR>1 indikerer en højere sandsynlighed end kontrolgruppen. Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor For børn og unge (dvs. yngre end 18 år) gennemføres en mere simpel og separat analyse af de børn, som har været i kiropraktorbehandling. Denne analyse beskriver aldersfordelingen blandt disse børn, køn, familieækvivalent indkomst, etnicitet og geografisk bopælsforhold. Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring Med udgangspunkt i den voksne population, der i 2009 har benyttet kiropraktor, er det undersøgt, om der er forskelle i demografiske, sociale og helbredsmæssige variable i forhold til om de har en privat sundhedsforsikring. Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter 2002 For året før private sygeforsikringer blev fradragsberettigede (2001) og året efter (2003) anvendes alle de personer, der i Sygesikringsregisteret er registrerede med én eller flere kontakter, hvor specialekoden var 53 eller 64. Kiropraktorpopulationen er altså patienter, som i de to givne år (2001 og 2003) har haft mindst én kontakt til en kiropraktor, som har udløst tilskud fra Sygesikringen. Herudover kan der være personer, som udelukkende har været behandlet af kiropraktor via en privat sundhedsforsikringsordning og som derfor ikke optræder i Sygesikringsregisteret. Derfor må det formodes, at den definerede casepopulation er antalsmæssigt undervurderet i forhold til det samlede antal personer med kontakt til en kiropraktor. Tilsvarende kan kontrolpopulationen være forurenet af personer, som har været i kiropraktisk behandling, men hvor behandlingen er betalt via en privat sundhedsforsikring eller fuld egenbetaling. Der er et databrud i 2002, hvor variablen, som anvendes til socioøkonomisk status har fået en ny opbygning. Det kan have en betydning for den socioøkonomiske fordeling af populationerne. 8

14 Resultater Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid Tabel 1 sammenligner antallet af personer, som har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid Variabel Antal unikke patienter heraf børn (under 18 år) Årligt antal ydelser (1000) Gennemsnitligt antal ydelser per patient per år 4,1 4,4 6,2 Gennemsnitligt tilskud per patient per år i DKK Gennemsnitligt tilskud per ydelse i DKK Totalt tilskud per år i DKK (mio.) 60,6 65,8 107,3 Total omsætning per år i DKK (mio.) 1 302,9 329,0 536,6 1 Den årlige samlede omsætning er anslået under forudsætning af at tilskuddet udgør 20% af omsætningen Det fremgår, at antallet kiropraktorpatienter steg fra i 2001 til i 2009, hvilket svarer til en stigning på omkring 25 %. Antallet af børn, der benyttede kiropraktor, steg i perioden fra i 2001 til i 2009 svarende til en stigning på omkring 73 %. Det bemærkes, at der kun indgår personer, som har modtaget tilskudsberettiget behandling hos kiropraktor. Endvidere viser tabellen, at antallet af tilskudsberettigede ydelser per patient var større i 2009 end i 2001, mens det gennemsnitlige tilskud per ydelse blev reduceret. I 2001 udgjorde det offentlige tilskud til kiropraktorbehandling 60,6 mio. DKK, mens tilskuddet i 2009 var steget til 107,3 mio. DKK svarende til en stigning i perioden på 77 %. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der i årene 2001 og 2003 gjaldt en begrænsning, så hver borger maksimalt kunne modtage 5 årlige tilskudsberettigede kiropraktorydelser. Denne begrænsning blev ophævet i Under antagelse af at tilskuddet udgør 20 % af omsætningen kan årlige omsætning anslås til 302,9 mio. DKK i 2001 og 536,6 mio. DKK i

15 Ydelsesrate per 1000 borgere Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal borgere, antal ydelser og sygesikringsydelser) Kiropraktorbrugere per 1000 borgere i danske regioner År Kiropraktorydelser per 1000 borgere i danske regioner År Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Kiropraktorudgifter per 1000 borgere i danske regioner År Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Note: baseret på data for 2001, 2003 og 2009 Figur 1 viser den regionale udvikling i antallet af personer, der har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og 2009, antal ydelser og sygesikringens tilskud per 1000 borgere i regionen. Det fremgår, at der er en beskeden regional variation i andelen af borgere, der har benyttet kiropraktor. I Region Hovedstanden benyttede 45 ud af 1000 borgere kiropraktor i 2001 og 62 ud af 1000 borgere i Region Midtjylland. I 2009 var andelen af brugere steget til 51 per 1000 borgere i Region Hovedstaden og 72 per 1000 borgere i Region Nordjylland. I 2001 var der mellem 190 og 250 ydelser per 1000 borgere. Disse tal steg i 2009 til mellem 300 og 450 per 1000 borgere. I 2001 ydede sygesikringen tilskud til kiropraktorbehandling svarende til mellem kr. per 1000 borgere og i 2009 var disse tal steget til mellem kr. per 1000 borgere (opgjort i årets priser). Tallene skal ses i lyset af, at der i 2004 kom en ny tilskudsomlægning, som ophævede den hidtidige begrænsning på maksimalt fem tilskud per år. 10

16 Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Af Tabel 2 fremgår det, at gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation i 2009 var 48,1 år og at kiropraktorpopulationen var lidt yngre (0,6 år) end kontrolpopulationen. 48,6 % af alle kiropraktorpatienter var mænd. Der var ca. 2 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man var mand sammenlignet med hvis man var kvinde. Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikkekiropraktorpatienter (2009) Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter Figur 2 viser forskelle i aldersfordelingen blandt kiropraktor og ikke-kiropraktorpatienter. Andelen er større for kiropraktorpatienter for voksne i alderen år end for kontrolpopulationen af ikkekiropraktorpatienter. 11

17 Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper (2009) Mænd Kvinder Figur 3 viser antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper. Det fremgår, at mellem ud af 1000 børn i alderen 0-9 år havde været i behandling hos kiropraktor. Ca. hver tiende i de voksne aldersgrupper havde været i kiropraktisk behandling i Kiropraktorpopulationen var generelt bedre uddannet end kontrolpopulationen. Fx var 29,5 % af dem, der benyttede sig af kiropraktor i 2009 ufaglærte sammenlignet med 41,3 % i kontrolgruppen. Ufaglærte har ca. 37 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor sammenlignet med personer med en lang videregående uddannelse. Kiropraktorpopulationen havde en signifikant højere skattepligtig indkomst end kontrolpopulationen ( DKK). Dette er i overensstemmelse med de socioøkonomiske variable, som viser, at kiropraktorpatienterne har en højere socioøkonomisk status. Analysen viser også, at personer i de højeste socioøkonomiske kategorier (selvstændig og topleder) i større udstrækning benytter sig af kiropraktor end referencen (lønmodtager med mellem færdighedsniveau). 12

18 Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter indkomstkvintil (2009) Laveste kvintil Anden laveste Middel Anden højeste Højeste kvintil Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter Figur 4 viser andelen af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter i fem indkomstgrupper. Det fremgår, at der er flere ikke-kiropraktorpatienter i de lave kvintiler og flere kiropraktorpatienter i de høje indkomstkvintiler. Region Hovedstaden og Syddanmark har flest kiropraktorpatienter ud af den samlede casepopulation, men set i forhold til regionernes respektive størrelse er der størst sandsynlighed for, at man bruger kiropraktor i Region Syddanmark efterfulgt af Region Sjælland. Bor man i Region Hovedstaden, så er sandsynligheden for at gå til kiropraktor 28 % lavere, end hvis man bor i Region Syddanmark. I 2009 havde 27,0 % af kiropraktorpopulationen en sundhedsforsikring, hvilket kun var gældende for 17,6 % af kontrolpopulationen. Personer med en privat sundhedsforsikring har 73 % større sandsynlighed for at gå til kiropraktor (med offentligt tilskud) i sammenligning med personer uden privat sundhedsforsikring. I Region Syddanmark var der ca. 83 % højere sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man havde fået en M-diagnose sammenlignet med hvis man ikke havde fået en M-diagnose. Det hænger formentlig sammen med at kiropraktorer i Syddanmark har henvisningsret til Rygcenter Syddanmark, en specialenhed som varetager udredning og behandling af rygsygdomme for hele regionen. Målt på Charlson Indexet har kiropraktorpopulationen en signifikant lavere komorbiditet end kontrolpopulationen, om end begge grupper har en lav gennemsnitlig Charlson score. 13

19 Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med kontrolpopulationen i 2009 Variabel Kiropraktorpatienter N= Ikke Kiropraktorpatienter N= Gennemsnit Gennemsnit Odds Ratio P-værdi Alder 48,1 48,7 < 0,001* Mænd 48,6 49, < 0,001 Ufaglært 29,5 41, < 0,001 Faglært 42,0 33, < 0,001 Videregående udd. 28,5 25,0 Ref. kat Skattepligtig indkomst (kr.) < 0,001* Selvst. med ansatte 1,6 0, < 0,001 Selvst. uden ansatte 4,7 3, ,496 Topleder 2,9 2,0 1,045 0,001 Lønmodt. højt færdighedsniveau 9,5 8,5 0,777 < 0,001 Lønmodt. mellem færdighedsniv. 16,7 11,7 Ref.kat Lønmodt. lavt færdighedsniveau 26,5 22,2 0,833 < 0,001 Lønmodt. stillingsniv. ikke oplyst 12,2 10,7 0,792 < 0,001 Ikke i arbejde 2,9 5,1 0,393 < 0,001 Under uddannelse 1,3 3,3 0,278 < 0,001 Efterlønmodtager 3,3 3,1 0,728 < 0,001 Førtidspensionist 3,2 5,8 0,384 < 0,001 Pensionist 13,6 19,7 0,482 < 0,001 Andet 1,7 3,8 0,324 < 0,001 Region Hovedstaden 25,9 31,1 0,716 < 0,001 Region Sjælland 16,3 14,7 0,954 < 0,001 Region Syddanmark 26,5 22,8 Ref. kat 14

20 Region Midtjylland 19,2 18,3 0,902 < 0,001 Region Nordjylland 12,0 13,2 0,786 < 0,001 Bopæl i større by 23,3 31,1 0,672 < 0,001 Gift 61,1 49,2 1,629 < 0,001 Indvandrer 3,9 10,0 0,360 < 0,001 % priv, forsikring 2009 a 27,0 17,6 1,732 < 0,001 M-diagnose forudgående år 7,0 5,8 1,219 < 0,001 M-diagnose 9,2 6,3 1,518 < 0,001 M-diagnose * Hovedstaden 2,2 1,9 1,188 < 0,001 M-diagnose *Sjælland 1,1 0,7 1,583 < 0,001 M-diagnose *Syddanmark 3,1 1,7 1,829 < 0,001 M-diagnose *Midtjylland 1,9 1,2 1,676 < 0,001 M-diagnose * Nordjylland 0,9 0,7 1,323 < 0,001 Medicin ATC M 31,5 20,9 1,746 < 0,001 Medicin ATC N 30,1 27,0 1,164 < 0,001 Charlson Index,023,036 < 0,001* a som er medlem af Forsikring og Pension * t-test 15

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere