Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter"

Transkript

1 Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning J.B. Winsløws Vej 9B, 1. DK-5000 Odense C Denmark Ph Mail Rapport til Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter Oktober 2013 Gisela Hostenkamp Bjørn Sætterstrøm Marianne Sandvei Jan Sørensen i

2 Kolofon Titel Forfattere Institut Forlag Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter Gisela Hostenkamp Bjørn Sætterstrøm Marianne Sandvei Jan Sørensen CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Udgivelsesdato Oktober 2013 ISBN nummer ii

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resume... 2 Indledning... 5 Forskningsspørgsmål... 5 Metode... 5 Materialer... 5 Anvendte klassifikationer... 7 Analyser... 7 Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid... 7 Karakteristik af kiropraktorpatienter... 7 Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor... 8 Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring... 8 Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter Resultater... 9 Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid... 9 Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Karakteristik af børn, som er kiropraktorpatienter Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer Sammenligning af kiropraktorpatienter før og efter indførelse af fradragsret for private sundhedsforsikringer Diskussion og konklusion Referencer Bilag iii

4 Tabeloversigt Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid... 9 Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med kontrolpopulationen i Tabel 3: Sammenligning af børn og unge kiropraktorpatienter med kontrolpopulationen af børn og unge i Tabel 4: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer i Tabel 5: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter før (2001) og efter (2003) fradragsberettigelsen af private sundhedsforsikringer Figuroversigt Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal borgere, antal ydelser og sygesikringsydelser) Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikke-kiropraktorpatienter (2009) Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper (2009) Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter indkomstkvintil (2009) iv

5 Anvendte fagudtryk Charlson Index Chi 2 -test Logistisk regression Odds ratio (OR) p-værdi t-test Charlson Index er en metode til at sætte mål på forventet restlevetid. Scoren varierer fra 0 til 6. En høj Charlson score er et udtryk for en kort forventet restlevetid, mens en lav score udtrykker en lang forventet restlevetid. Statistisk test til at afgøre om et observeret datasæt følger den forventede fordeling. Statistisk analyse af associationen mellem en dikotom afhængig variable (0/1-variabel) og en eller flere uafhængige variable. Sandsynligheden for at en begivenhed optræder i én gruppe divideret med sandsynligheden for, at begivenheden optræder i en anden gruppe. Hvis 1/10 kvinder går til kiropraktor, mens 1/20 mænd modtager kiropraktisk behandling er OR 2; dvs. at sandsynligheden for at gå til kiropraktor er dobbelt så stor hos kvinder i forhold til mænd. En statistisk teststørrelse, som udtrykker sandsynligheden for at den observerede forskel er korrekt (og ikke blot tilfældig). Sædvanligvis opfattes en p-værdi 0,05 som værende statistisk signifikant. Statistisk test til at undersøge, hvorvidt middelværdierne i to populationer kan antages at være identiske. v

6 Forord Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik i april 2012 en samarbejdsaftale med CAST om en analyse, der havde til formål at give en karakteristik af personer, som har benyttet sig af kiropraktorer. Denne rapport er resultatet af dette samarbejde. Samarbejdsaftalen og de overordnede rammer for projektet blev udformet af konsulent Bjørn Sætterstrøm og centerleder Jens Olsen, CAST. Bjørn Sætterstrøm har stået for aftaler om dataindhentning til Danmarks Statistiks forskermaskine og har deltaget i de indledende statistiske analyser. De statistiske analyser er gennemført af ph.d., konsulent Gisela Hostenkamp. Konsulent Marianne Sandvei har samlet, udformet og redigeret rapporten. Jan Sørensen har deltaget i drøftelser omkring analyse og har bidraget til den afsluttende rapportering. Tidligere udgaver af rapporten har været drøftet med direktør Jakob Bjerre, DKF og direktør Henrik Wulff Christensen, NIKKB. Projektet har opnået adgang til registerdata via Danmarks Statistiks forskermaskiner efter at der er givet tilladelse fra Datatilsynet (J.nr ). Desuden er der indhentet en særskilt tilladelse til at anvende oplysninger fra Forsikring & Pension vedrørende personer med private sundhedsforsikringer. Forfatterne, oktober

7 Resume Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik i foråret 2012 en samarbejdsaftale med Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) om at gennemføre analyser af danskere, der har modtaget behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring. Som grundlag for analysen er data fra de nationale sundhedsregistre udtrukket af Danmarks Statistiks forskerservice. Data blev udtrukket for alle danskere, som har benyttet kiropraktor og for et repræsentativt 30 % udsnit af personer, som ikke har benyttet kiropraktorer (kontrolgruppe). Analysens hovedresultater er sammenfattet i dette resume. Udvikling i antal danskere der benytter kiropraktorer Antallet af kiropraktorpatienter (unikke cpr. nr.) blev identificeret ud fra specialekode 53 og 64 i sygesikringsregisteret. For 2001 blev der identificeret omkring danskere, der havde mindst én kiropraktorkonsultation, der var tilskudsberettiget. I 2009 var dette tal steget med 25% til personer. Der var en markant stigning i børn under 18 år, hvor antallet steg med omkring 73% fra omkring i 2001 til i Også i antallet af tilskudsberettigede kiropraktorydelser har der været en markant vækst. I 2001 var der omkring 1 mio. ydelser. I 2009 var dette tal fordoblet til 2 mio. Disse tal dækker over et øget gennemsnitligt antal tilskudsberettigede ydelser per patient per år. I 2001 havde hver patient i gennemsnit 4,1 ydelser, mens det gennemsnitlige antal ydelser i 2009 var 6,2. En væsentlig forklaring på væksten i antal ydelser er, at der i 2004 indførtes en tilskudsomlægning, som ophævede den hidtidige begrænsning på maksimalt fem tilskudsberettigede ydelser per år. Det gennemsnitlige tilskudsbeløb per ydelse var nogenlunde fastholdt i perioden, men det øgede antal ydelser betød, at det gennemsnitlige tilskud per patient steg fra 228 kr. i 2001 til 323 kr. i Sygesikringens udgifter til kiropraktorbehandling voksede således fra 61 mio. kr. i 2001 til 107 mio. kr. i Sygesikringens tilskud har i hele perioden udgjort omkring 20% af behandlingsudgifterne. Den samlede tilskudsberettigede omsætning hos kiropraktorerne kan ud fra de tilgængelige data anslås til 303 mio. kr. i 2001 og 537 mio. kr. i Hertil kommer ydelser, som finansieres uden tilskud fra sygesikringen, fx fuld finansieret af virksomheder eller sundhedsforsikringer, men også konsultationer som i 2001 blev givet ud over begrænsningen på fem tilskudsberettigede konsultationer. Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Denne beskrivende analyse var tilrettelagt som en sammenligning af karakteristika hos de voksne personer, som i 2009 var i behandling hos kiropraktor (n= ) og personer i kontrolgruppen (n= ), som ikke benyttede kiropraktisk behandling. Hver enkelt person blev beskrevet i forhold til demografiske forhold (køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold), socioøkonomiske forhold (socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst), samt sundhedsrelaterede forhold (oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009, hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M- diagnoser, forbrug af lægemidler). 2

8 Sammenfattende viste analysen, at 2009 kiropraktorpatienterne var lidt yngre, bedre uddannede, havde en højere gennemsnitlig indkomst og en højere socioøkonomisk status end kontrolpopulationen. Endvidere var der et beskedent flertal af kvinder, flere gifte og færre med indvandrerbaggrund. De konkrete resultater viste at: Gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation var 48,1 år, mens den var 48,7 år i kontrolpopulationen. Aldersspredningen var mindre i kiropraktorpopulationen end i kontrolpopulationen, og der var især færre særligt gamle, der benyttede sig af kiropraktisk behandling. 48,6 % af alle kiropraktorpatienter var mænd, og mænd havde ca. 2 % mindre sandsynlighed end kvinder for at benytte kiropraktor. Mens 29,5 % af kiropraktorpopulationen var ufaglærte, var andelen af ufaglærte 41,3 % i kontrolpopulationen. De ufaglærte var generelt mindre tilbøjelige til at gå til kiropraktor end de faglærte og de højtuddannede. Brugen af kiropraktor var mest udbredt blandt selvstændige og topledere og mindst udbredt blandt arbejdssøgende, studerende og pensionister. 27 % af kiropraktorpopulationen havde en privat sundhedsforsikring sammenlignet med 17,6 % af kontrolpopulationen. Generelt set var personer med en privat sundhedsforsikring mere tilbøjelige til at gå til kiropraktor end personer uden en privat forsikring. Karakterisering af børnepatienter Blandt de knap børn som i 2009 blev behandlet hos kiropraktor var der en beskeden overvægt af drenge. Omkring 30 % af børnene var under 1 år, og der var markant færre med indvandrebaggrund. I sammenligning med Region Syddanmark havde de øvrige regioner færre kiropraktorpatienter blandt børn. Der var færrest kiropraktorpatienter blandt børn i Region Hovedstaden. Betydning af privat sundhedsforsikring Analysen af voksne kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring i 2009 viste, at ca. 62 % af kiropraktorpatienterne med en privat sundhedsforsikring var mænd. Mænd med privat sundhedsforsikring havde dobbelt så stor sandsynlighed for at benytte kiropraktorbehandling som kvinder med privat sundhedsforsikringer. Kiropraktorpatienter med privat sundhedsforsikring var generelt bedre uddannede, ligesom de også havde en højere skattepligtig indkomst end kiropraktorpatienter uden privat sundhedsforsikring. Der var ikke forskel i antal tilskudsberettigede ydelser hos henholdsvis sundhedsforsikrede og ikke sundhedsforsikrede kiropraktorpatienter. Betydning af fradragsberettiget sundhedsforsikring I 2002 blev der indført en fradragsret for privattegnede sundhedsforsikringer. Da en stor del af udgifterne ved kiropraktorbehandling er egenbetaling (evt. dækning af sygeforsikring) kan det forventes, at fradragsretten har fået flere til at tegne sundhedsforsikringer og dermed reduceret den direkte egenbetaling for kiropraktorbehandling. Analysen heraf var tilrettelagt som en sammenligning af 3

9 situation året før fradragsretten blev indført (2001) med situationen året efter fradragsretten blev indført (2003). Den sammenlignende analyse af de to år viste en beskeden effekt. Antallet af danskere, der benyttede kiropraktorbehandling, steg med beskedne personer (2,3%). Halvdelen af stigningen var børn (1.600), således at der var omkring 10% flere børnepatienter i 2003 i forhold til Der var en 7,3% vækst i det samlede antal kontakter og sygesikringens tilskud til kiropraktorbehandling steg med 8,6%. I forhold til de øvrige demografiske, sociale og helbredsmæssige karakteristika hos kiropraktorpatienter i 2001 og 2003 var der ikke væsentlige (observerbare) ændringer udover væksten i børnegruppen. Diskussion og konklusion Der er i løbet af de seneste 10 år lavet flere beskrivelser af danske kiropraktorpatienter og undersøgelser om danskernes brug af kiropraktorer. Disse undersøgelser er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til kiropraktorer og patienter. Denne analyse har anvendt administrative registeroplysninger på befolkningsniveau. Dette giver et væsentligt større datamateriale, men også en begrænsning i forhold til de variable, som findes i de nationale registre. I 2009 benyttede mere end danskere kiropraktisk behandling (svarende til omkring 6% af befolkningen). Kiropraktorpatienter var lidt yngre, bedre uddannede og havde en højere indkomst og socioøkonomisk status end personer, som ikke benyttede kiropraktor. Opgørelsen af kiropraktorpatienter er muligvis undervurderet, idet kun tilskudsberettiget behandling indgår i datamaterialet. Behandling af personer, som har benyttet en klinik uden overenskomst (ca. 10 % af klinikerne), har en privat sundhedsforsikring eller en arbejdsplads, der tilbyder kiropraktisk behandling uden om den offentlige sygesikring, indgår ikke i analysen. Analysen identificerede, at der er betydelige forskelle i brugen af kiropraktorer i forskellige befolkningsgrupper. Det er tydeligt, at der er store sociale forskelle, og det kan være relevant at belyse, i hvor stor udstrækning de observerede sociale forbrugsforskelle er relaterede til den relativt høje egenbetaling (i forhold til mange andre sundhedsindsatser), samt personlig viden og erfaring med kiropraktorbehandling. I forhold til den eksisterende viden om danskernes brug af kiropraktorbehandling repræsenterer denne analyse et vigtigt bidrag med ny viden og indsigt i forhold til brugerne af kiropraktorbehandling. 4

10 Indledning Kiropraktisk behandling er en forholdsvis ny indsats i det autoriserede danske sundhedsvæsen, og der eksisterer ikke megen viden omkring, hvilke personer, der benytter sig af kiropraktisk behandling i Danmark. Med ønsket om at få disse aspekter belyst, indgik Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik i foråret 2012 en samarbejdsaftale med CAST, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, om at gennemføre en registerbaseret analyse af personer, der modtager behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring. Der er oparbejdet et omfattende datamateriale om personer, som har benyttet kiropraktisk behandling. Datamaterialet giver mange muligheder for analyser med forskellige vinkler. For at fokusere analysearbejdet er der formuleret følgende forskningsspørgsmål, som søges belyst i denne rapport. Forskningsspørgsmål Hvordan har antallet af danskere, der har benyttet kiropraktorer med tilskud fra sygesikringen udviklet sig fra 2001 til 2009? Hvordan karakteriseres voksne kiropraktorpatienter (over 18 år) i forhold til demografi, socioøkonomi og sundhedsrelaterede forhold i sammenligning med andre voksne? Hvordan karakteriseres populationen af børnepatienter (under 18 år)? Er der forskel mellem kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring? Kan der observeres en forskel i brugen af kiropraktorer før og efter indførelse af fradrag for private sundhedsforsikringer i 2002? Metode Materialer Danmarks Statistisk har stillet data til rådighed for denne analyse. Der er identificeret en population af personer, som i Sygesikringsregisteret er registreret med benyttelse af kiropraktorbehandling for 2001, 2003, 2008 og Desuden er der identificeret en kontrolpopulation som et 30% tilfældigt udsnit af befolkningen, der ikke har benyttet sig af kiropraktorbehandling i Til at identificere kiropraktorpopulationen, dvs. de personer, der har modtaget kiropraktisk behandling med offentligt tilskud, er specialekoderne 53 og 64 i Sygesikringsregisteret anvendt. Teknisk set anvendes specialekode 53 til behandling af ikke-kroniske patienter og specialekode 64 til behandling af kroniske patienter, men da kroniske patienter altid vil starte med kode 53 vil denne gruppe også indeholde personer, som senere overgår til kronisk behandling. Da det ikke har været relevant for denne analyse at skelne mellem kronikere og ikke-kronikere, anvendes denne opdeling ikke. 5

11 Det bemærkes, at nogle kiropraktorbehandlinger ikke er registrerede i sygesikringsregistret, herunder behandlinger fra de ca. 10% af klinikkerne, der ikke er omfattet af overenskomsten, samt behandlinger der er fuldt finansierede af arbejdsgiver eller sundhedsforsikringer. Dette medfører en risiko for at nogle kiropraktorpatienter er blevet identificerede som ikke-kiropraktorpatienter. Herudover er der fra Forsikring og Pension leveret identifikation af personer, som i 2009 har haft en privat sundhedsforsikring hos et forsikringsselskab, som har medlemskab af Forsikring & Pension. Det betyder, at personer som alene har et medlemskab af Sygesikringen Danmark eller hos forsikringsselskabet Mølholm ikke indgår i populationen af individer, som har en privat sundhedsforsikring. For disse tre populationer er der indhentet data fra følgende registre: Sygesikringsregisteret Landspatientregisteret Lægemiddelregisteret Befolkningsregistret, indkomstregistret og uddannelsesregistret Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om alle kontakter til behandlere og terapeuter, hvortil der er ydet tilskud fra den offentlige sygesikring, dvs. ydelser til praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og andre. Landspatientregistret indeholder oplysninger om alle indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue i det private og offentlige danske sygehusvæsen. Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om salg af receptpligtige lægemidler i den primære sektor, dvs. lægemidler, som udleveres udenfor sygehusene og er registrerede på cpr-nummer. Registeret indeholder ikke data om forbrug af håndkøbsmedicin og andre lægemidler (fx naturlægemidler). Data om demografiske forhold vedligeholdes i befolkningsregistret og omfatter køn, alder, civilstand, etnicitet og bopælskommune. Socioøkonomiske data blev indhentet fra IDA-databasen og omfatter information om den højest gennemførte uddannelse, og årlig skattepligtig indkomst samt information om personens bopælskommune og branche. Desuden indgår en variabel, som klassificerer individers socioøkonomiske status på stillingstype og funktion (SOCIO2). 6

12 Anvendte klassifikationer Populationen af voksne personer (dvs. over 18 år) klassificeres i forhold til: Demografiske forhold: køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold, etnicitet Socioøkonomiske forhold: socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst efter fradrag (hvor de væsentligste fradrag er lønmodtagerfradrag (befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), forfaldne renteudgifter og indbetalinger til privattegnede pensioner) Sundhedsrelaterede forhold: oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009, hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M-diagnoser (ICD-10 diagnosekoder for lidelser i bevægeapparatet), geografisk fordeling af personer med en M-diagnose, oplysning om forbrug af lægemidler i hovedgrupperne M (bevægeapparatet) og N (nervesystemet) samt komorbiditet i form af Charlson Index (en score for forventet restlevetid) [1] Analyser Der er udarbejdet en variabelfortegnelse, der beskriver de enkelte variable, der er tilgængelige for analysen (Bilag 1). Nedenstående beskriver analysen af de enkelte forskningsspørgsmål. Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid Der er optalt det årlige antal personer (unikke cpr. nr.), som i 2001, 2003 og 2009 har benyttet kiropraktorbehandling og deres totale, årlige antal konsultationer (besøg). Den enkelte konsultation kan have flere ydelser. Ydelsesantallet er opgjort som det gennemsnitlige årlige antal ydelser per kiropraktorpatient og er altså større end antal konsultationer. Sygesikringens udbetalte tilskud til kiropraktorer er desuden opgjort som et årligt gennemsnit per patient og per ydelse, samt det totale, årlige tilskud til kiropraktorbehandling. Med forudsætning om, at den offentlige tilskudsprocent udgør 20% af kiropraktorens honorarer, anslås den totale, årlige omsætning (eksklusiv behandling, som ikke modtager tilskud fra sygesikringen). I grafiske analyser er regionale udviklinger i rater per 1000 borgere beregnet i forhold til antal unikke brugere, antal konsultationer og sygesikringens tilskud. Karakteristik af kiropraktorpatienter Demografiske, sociale og helbredsmæssige forhold hos personer, der har benyttet kiropraktorbehandling i 2009 sammenlignes med kontrolpopulationen af personer, der ikke har benyttet kiropraktorbehandling i perioden Der gennemføres separate analyser for voksne over 18 år og i et mindre omfang for børn under 18 år. Analysen er tilrettelagt som en sammenligning af personer, der har benyttet kiropraktorbehandling, med personer, som ikke har benyttet kiropraktorbehandling. Populationen af individer som ikke har 7

13 benyttet kiropraktor udgør et repræsentativt tilfældigt 30 % udsnit af de danskere, som ikke har benyttet kiropraktor med sygesikringstilskud i perioden Der anvendes to typer af datavariabler: binære og kontinuerte. Alder, skattepligtig indkomst og Charlson-score opfattes som kontinuerte variable. For disse variable beregnes aritmetisk gennemsnit (fx gns. indkomst= indkomst / n) for de to grupper. De øvrige variable indgår som binære variable (dvs. variable, der antager værdien 0 eller 1). For disse variable repræsenterer gennemsnittet den andel af populationen, der har det givne karakteristikum. For at sammenligne om der er forskel i andele mellem de to populationer (kiropraktorpatienter og kontrolgruppe) er der beregnet odds ratioer for de binære variable. Odds ratio udtrykker sandsynligheden for at være i kiropraktorpopulationen i sammenligning med kontrolpopulationen, givet at den tilhører en specifik kategori. Værdien ref.kat indikerer hvilken kategori, der er anvendt som reference. En odds ratio (OR) på 1 indikerer, at gruppen har samme sandsynlighed som referencekategorien. En OR>1 indikerer en højere sandsynlighed end kontrolgruppen. Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor For børn og unge (dvs. yngre end 18 år) gennemføres en mere simpel og separat analyse af de børn, som har været i kiropraktorbehandling. Denne analyse beskriver aldersfordelingen blandt disse børn, køn, familieækvivalent indkomst, etnicitet og geografisk bopælsforhold. Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring Med udgangspunkt i den voksne population, der i 2009 har benyttet kiropraktor, er det undersøgt, om der er forskelle i demografiske, sociale og helbredsmæssige variable i forhold til om de har en privat sundhedsforsikring. Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter 2002 For året før private sygeforsikringer blev fradragsberettigede (2001) og året efter (2003) anvendes alle de personer, der i Sygesikringsregisteret er registrerede med én eller flere kontakter, hvor specialekoden var 53 eller 64. Kiropraktorpopulationen er altså patienter, som i de to givne år (2001 og 2003) har haft mindst én kontakt til en kiropraktor, som har udløst tilskud fra Sygesikringen. Herudover kan der være personer, som udelukkende har været behandlet af kiropraktor via en privat sundhedsforsikringsordning og som derfor ikke optræder i Sygesikringsregisteret. Derfor må det formodes, at den definerede casepopulation er antalsmæssigt undervurderet i forhold til det samlede antal personer med kontakt til en kiropraktor. Tilsvarende kan kontrolpopulationen være forurenet af personer, som har været i kiropraktisk behandling, men hvor behandlingen er betalt via en privat sundhedsforsikring eller fuld egenbetaling. Der er et databrud i 2002, hvor variablen, som anvendes til socioøkonomisk status har fået en ny opbygning. Det kan have en betydning for den socioøkonomiske fordeling af populationerne. 8

14 Resultater Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid Tabel 1 sammenligner antallet af personer, som har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid Variabel Antal unikke patienter heraf børn (under 18 år) Årligt antal ydelser (1000) Gennemsnitligt antal ydelser per patient per år 4,1 4,4 6,2 Gennemsnitligt tilskud per patient per år i DKK Gennemsnitligt tilskud per ydelse i DKK Totalt tilskud per år i DKK (mio.) 60,6 65,8 107,3 Total omsætning per år i DKK (mio.) 1 302,9 329,0 536,6 1 Den årlige samlede omsætning er anslået under forudsætning af at tilskuddet udgør 20% af omsætningen Det fremgår, at antallet kiropraktorpatienter steg fra i 2001 til i 2009, hvilket svarer til en stigning på omkring 25 %. Antallet af børn, der benyttede kiropraktor, steg i perioden fra i 2001 til i 2009 svarende til en stigning på omkring 73 %. Det bemærkes, at der kun indgår personer, som har modtaget tilskudsberettiget behandling hos kiropraktor. Endvidere viser tabellen, at antallet af tilskudsberettigede ydelser per patient var større i 2009 end i 2001, mens det gennemsnitlige tilskud per ydelse blev reduceret. I 2001 udgjorde det offentlige tilskud til kiropraktorbehandling 60,6 mio. DKK, mens tilskuddet i 2009 var steget til 107,3 mio. DKK svarende til en stigning i perioden på 77 %. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der i årene 2001 og 2003 gjaldt en begrænsning, så hver borger maksimalt kunne modtage 5 årlige tilskudsberettigede kiropraktorydelser. Denne begrænsning blev ophævet i Under antagelse af at tilskuddet udgør 20 % af omsætningen kan årlige omsætning anslås til 302,9 mio. DKK i 2001 og 536,6 mio. DKK i

15 Ydelsesrate per 1000 borgere Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal borgere, antal ydelser og sygesikringsydelser) Kiropraktorbrugere per 1000 borgere i danske regioner År Kiropraktorydelser per 1000 borgere i danske regioner År Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Kiropraktorudgifter per 1000 borgere i danske regioner År Region hovedstad Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland Note: baseret på data for 2001, 2003 og 2009 Figur 1 viser den regionale udvikling i antallet af personer, der har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og 2009, antal ydelser og sygesikringens tilskud per 1000 borgere i regionen. Det fremgår, at der er en beskeden regional variation i andelen af borgere, der har benyttet kiropraktor. I Region Hovedstanden benyttede 45 ud af 1000 borgere kiropraktor i 2001 og 62 ud af 1000 borgere i Region Midtjylland. I 2009 var andelen af brugere steget til 51 per 1000 borgere i Region Hovedstaden og 72 per 1000 borgere i Region Nordjylland. I 2001 var der mellem 190 og 250 ydelser per 1000 borgere. Disse tal steg i 2009 til mellem 300 og 450 per 1000 borgere. I 2001 ydede sygesikringen tilskud til kiropraktorbehandling svarende til mellem kr. per 1000 borgere og i 2009 var disse tal steget til mellem kr. per 1000 borgere (opgjort i årets priser). Tallene skal ses i lyset af, at der i 2004 kom en ny tilskudsomlægning, som ophævede den hidtidige begrænsning på maksimalt fem tilskud per år. 10

16 Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Af Tabel 2 fremgår det, at gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation i 2009 var 48,1 år og at kiropraktorpopulationen var lidt yngre (0,6 år) end kontrolpopulationen. 48,6 % af alle kiropraktorpatienter var mænd. Der var ca. 2 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man var mand sammenlignet med hvis man var kvinde. Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikkekiropraktorpatienter (2009) Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter Figur 2 viser forskelle i aldersfordelingen blandt kiropraktor og ikke-kiropraktorpatienter. Andelen er større for kiropraktorpatienter for voksne i alderen år end for kontrolpopulationen af ikkekiropraktorpatienter. 11

17 Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper (2009) Mænd Kvinder Figur 3 viser antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper. Det fremgår, at mellem ud af 1000 børn i alderen 0-9 år havde været i behandling hos kiropraktor. Ca. hver tiende i de voksne aldersgrupper havde været i kiropraktisk behandling i Kiropraktorpopulationen var generelt bedre uddannet end kontrolpopulationen. Fx var 29,5 % af dem, der benyttede sig af kiropraktor i 2009 ufaglærte sammenlignet med 41,3 % i kontrolgruppen. Ufaglærte har ca. 37 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor sammenlignet med personer med en lang videregående uddannelse. Kiropraktorpopulationen havde en signifikant højere skattepligtig indkomst end kontrolpopulationen ( DKK). Dette er i overensstemmelse med de socioøkonomiske variable, som viser, at kiropraktorpatienterne har en højere socioøkonomisk status. Analysen viser også, at personer i de højeste socioøkonomiske kategorier (selvstændig og topleder) i større udstrækning benytter sig af kiropraktor end referencen (lønmodtager med mellem færdighedsniveau). 12

18 Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter indkomstkvintil (2009) Laveste kvintil Anden laveste Middel Anden højeste Højeste kvintil Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter Figur 4 viser andelen af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter i fem indkomstgrupper. Det fremgår, at der er flere ikke-kiropraktorpatienter i de lave kvintiler og flere kiropraktorpatienter i de høje indkomstkvintiler. Region Hovedstaden og Syddanmark har flest kiropraktorpatienter ud af den samlede casepopulation, men set i forhold til regionernes respektive størrelse er der størst sandsynlighed for, at man bruger kiropraktor i Region Syddanmark efterfulgt af Region Sjælland. Bor man i Region Hovedstaden, så er sandsynligheden for at gå til kiropraktor 28 % lavere, end hvis man bor i Region Syddanmark. I 2009 havde 27,0 % af kiropraktorpopulationen en sundhedsforsikring, hvilket kun var gældende for 17,6 % af kontrolpopulationen. Personer med en privat sundhedsforsikring har 73 % større sandsynlighed for at gå til kiropraktor (med offentligt tilskud) i sammenligning med personer uden privat sundhedsforsikring. I Region Syddanmark var der ca. 83 % højere sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man havde fået en M-diagnose sammenlignet med hvis man ikke havde fået en M-diagnose. Det hænger formentlig sammen med at kiropraktorer i Syddanmark har henvisningsret til Rygcenter Syddanmark, en specialenhed som varetager udredning og behandling af rygsygdomme for hele regionen. Målt på Charlson Indexet har kiropraktorpopulationen en signifikant lavere komorbiditet end kontrolpopulationen, om end begge grupper har en lav gennemsnitlig Charlson score. 13

19 Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med kontrolpopulationen i 2009 Variabel Kiropraktorpatienter N= Ikke Kiropraktorpatienter N= Gennemsnit Gennemsnit Odds Ratio P-værdi Alder 48,1 48,7 < 0,001* Mænd 48,6 49, < 0,001 Ufaglært 29,5 41, < 0,001 Faglært 42,0 33, < 0,001 Videregående udd. 28,5 25,0 Ref. kat Skattepligtig indkomst (kr.) < 0,001* Selvst. med ansatte 1,6 0, < 0,001 Selvst. uden ansatte 4,7 3, ,496 Topleder 2,9 2,0 1,045 0,001 Lønmodt. højt færdighedsniveau 9,5 8,5 0,777 < 0,001 Lønmodt. mellem færdighedsniv. 16,7 11,7 Ref.kat Lønmodt. lavt færdighedsniveau 26,5 22,2 0,833 < 0,001 Lønmodt. stillingsniv. ikke oplyst 12,2 10,7 0,792 < 0,001 Ikke i arbejde 2,9 5,1 0,393 < 0,001 Under uddannelse 1,3 3,3 0,278 < 0,001 Efterlønmodtager 3,3 3,1 0,728 < 0,001 Førtidspensionist 3,2 5,8 0,384 < 0,001 Pensionist 13,6 19,7 0,482 < 0,001 Andet 1,7 3,8 0,324 < 0,001 Region Hovedstaden 25,9 31,1 0,716 < 0,001 Region Sjælland 16,3 14,7 0,954 < 0,001 Region Syddanmark 26,5 22,8 Ref. kat 14

20 Region Midtjylland 19,2 18,3 0,902 < 0,001 Region Nordjylland 12,0 13,2 0,786 < 0,001 Bopæl i større by 23,3 31,1 0,672 < 0,001 Gift 61,1 49,2 1,629 < 0,001 Indvandrer 3,9 10,0 0,360 < 0,001 % priv, forsikring 2009 a 27,0 17,6 1,732 < 0,001 M-diagnose forudgående år 7,0 5,8 1,219 < 0,001 M-diagnose 9,2 6,3 1,518 < 0,001 M-diagnose * Hovedstaden 2,2 1,9 1,188 < 0,001 M-diagnose *Sjælland 1,1 0,7 1,583 < 0,001 M-diagnose *Syddanmark 3,1 1,7 1,829 < 0,001 M-diagnose *Midtjylland 1,9 1,2 1,676 < 0,001 M-diagnose * Nordjylland 0,9 0,7 1,323 < 0,001 Medicin ATC M 31,5 20,9 1,746 < 0,001 Medicin ATC N 30,1 27,0 1,164 < 0,001 Charlson Index,023,036 < 0,001* a som er medlem af Forsikring og Pension * t-test 15

Syddansk Universitet. Publication date: Document Version Peer-review version. Link to publication

Syddansk Universitet. Publication date: Document Version Peer-review version. Link to publication Syddansk Universitet Deskriptiv analyse af personer, der modtager behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring Sætterstrøm, Bjørn; Hostenkamp, Gisela; Sørensen, Jan Publication

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere