Undersøgelse af unge ledige og sygemeldte borgere uden uddannelse. LBR Høje Taastrup. 14. oktober 2010

Transkript

1 Undersøgelse af unge ledige og sygemeldte borgere uden uddannelse 2010 LBR Høje Taastrup 14. oktober 2010

2 INDHOLD 1. INDLEDNING KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 4 Lysten til uddannelse er der i princippet...4 Lysten driver uddannelsesvalget...4 Men økonomien står i vejen...5 Og vejledningen bør fortsætte også på uddannelserne Forslag til nye tiltag... 5 Mentorordninger og rollemodeller...5 Tættere samarbejde mellem vejledende instanser...6 Bedre muligheder for uddannelses og praktikpladser...6 Ungdomshjørne i Jobbutikken i samarbejde med UUV KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN De unge generelt Familieforhold og oprindelse Udannelses og beskæftigelsesforhold Opsummering OVERVEJELSER OM UDDANNELSE Flaskehalsområderne Opsummering MOTIVATION OG BARRIERER Motivationsfaktorer Barrierer Opsummering UDDANNELSESVEJLEDNING Opsummering METODE

3 1. INDLEDNING Denne undersøgelse har til formål at give indblik i unge uden uddannelse i Høje Taastrup kommunes uddannelsespræferencer. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for LBR Høje Taastrup. Undersøgelsen har tre delformål. Det første delformål er at give en her og nu karakteristik af, hvem unge uden uddannelse i Høje Taastrup er. Det gælder i forhold til demografiske faktorer, men ligeledes de unges holdninger til, ønsker for og erfaringer med at deltage i uddannelse Det andet delformål er at give indblik i, hvilken vejledning om uddannelse de unge modtager i dag i deres beslutning at starte på eller ikke starte på en uddannelse Det tredje og sidste delformål har et fremadrettet perspektiv og beskæftiger sig med at give input til, hvad der fremadrettet kan gøres for at øge mulighederne for at få målgruppen i uddannelse Undersøgelsens omdrejningspunkt er alle ledige personer på år bosat i Høje Taastrup kommune, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen er todelt og består af et survey blandt unge ledige uden uddannelse, samt to fokusgrupper med hhv. medarbejdere i Jobcentret Høje Taastrup samt samarbejdspartnere indenfor uddannelsesvejledning til unge i Høje Taastrup. Deltagerne i fokusgrupperne benævnes herefter de professionelle Dataindsamlingen til undersøgelsen er gennemført i juni I undersøgelsens analysefase er forskellige potentielle sammenhænge mellem unges uddannelsespræferencer og en række baggrundsoplysninger om de unge blevet afprøvet. Der er således blevet tjekket for signifikante sammenhænge indenfor køn, alder, beskæftigelse, antal børn og forældrenes oprindelse. Derudover er der blevet tjekket for signifikante sammenhænge i forhold til de unges overvejelser om at starte på en uddannelse indenfor det kommende år og deres oplevelse af den uddannelsesvejledning, de har modtaget. Der vil i rapporten løbende blive kommenteret i de tilfælde, hvor der har vist sig at være signifikante sammenhænge. Undersøgelsens metode beskrives nærmere i afsnit 7. 3

4 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser først og fremmest, at unge ledige uden uddannelse er en broget flok. Der findes flere forskellige grunde og baggrunde for ikke at være i uddannelse. Der kan dog trækkes nogle parallelle tendenser, som gør sig gældende for en overvejende del af gruppen. Godt halvdelen har ingen uddannelse udover folkeskolen, mens næsten 40 % har en ungdomsuddannelse. Over halvdelen har oplevet skoleskift i deres folkeskoletid. Også efter folkeskolen har de unges uddannelsesoplevelser indebåret afbrudte forløb. Således har en relativt stor andel mere end halvdelen tidligere påbegyndt en uddannelse for senere at droppe ud flest har afbrudt en erhvervsuddannelse, hvilket dog formentlig skyldes, at flest har valgt at starte på en erhvervsuddannelse. Samtidig skal det dog påpeges, at mangel på praktikpladser i undersøgelsen fremhæves som et problem og en faktor, som virker hæmmende for, at de unge kommer i og færdiggør uddannelse. Lysten til uddannelse er der i princippet Afsnittet tegner et billede af en gruppe unge, som i princippet har lysten til at starte på en uddannelse, men hvor specielt ønsket om eller behovet for at tjene penge i nogle tilfælde overskygger planerne om uddannelse. 69 % overvejer at starte på en uddannelse inden for de næste 1 2 år, og 42 % svarer, at de rent faktisk allerede har tilmeldt sig en uddannelse. Dette billede perspektiveres af de professionelles oplevelse af de unges uddannelsesplaner. Af de professionelle opleves denne uddannelsesoptimisme som en blanding af to faktorer. For det første, at de unge rent faktisk har lysten, men ikke er forberedt på den tålmodighed og ihærdighed, som en uddannelse kræver. Det betyder at de ofte dropper ud af uddannelsen igen uden at færdiggøre den. En forklaring som bekræftes af, at næsten halvdelen af de unge i uddannelse på et tidligere tidspunkt er droppet ud af en uddannelse. For det andet, at de unge er vant til at møde systemet på systemets betingelser. De professionelle oplever, at de unge udtrykker en overdrevet interesse for uddannelse for at neutralisere systemet. En faktor, som de professionelle antager, har påvirket interviewene med de unge til en vis grad. Interessen for at tage en uddannelse indenfor flaskehalsområderne er størst indenfor pædagogisk arbejde. Lysten driver uddannelsesvalget Undersøgelsen viser, at den største motivationsfaktor for de 42 % af unge, som skal i gang med en uddannelse, rent faktisk er lysten til at tage netop den specifikke uddannelse, eller lysten til det job, som uddannelsen giver adgang til. Også det, at en bestemt uddannelse vurderes at passe til den unge, er en udbredt begrundelse for specifikke uddannelsesvalg. 4

5 Men økonomien står i vejen Næsten to tredjedele af de unge overvejer at påbegynde en uddannelse. I den forbindelse efterlyser de unge først og fremmest bedre økonomiske kår under uddannelsen som en faktor, der kan få dem til rent faktisk at starte. Således er det først og fremmest økonomi og forsørgelse, som afholder de unge fra at påbegynde en uddannelse. En noget mindre del af de unge peger dog også på, at de ikke endnu har kunnet finde en uddannelse, som interesserer dem. En stor del af de unge i undersøgelsen har tidligere påbegyndt et uddannelsesforløb, men er faldet fra. Ifølge de unge selv skyldes dette oftest forkert studievalg (f.eks. for kedeligt eller noget andet, end man havde forestillet sig), sygdom, eller at den unge ikke har kunnet finde elev/praktikplads. De unge efterlyser i den forbindelse bedre muligheder for rådgivning; både i forhold til generelle muligheder, i forhold til selve ansøgningsproceduren og undervejs i studieforløbet. Og vejledningen bør fortsætte også på uddannelserne De fleste af de unge, som har fået vejledning, er tilfredse med den konkrete vejledning, de har fået. Netop vejledning fremhæves dog også som et specifikt punkt, der vil kunne medvirke til, at flere unge får modet til at gå i gang med den uddannelse, som de overvejer. Her tænkes på såvel vejledning om generelle uddannelsesmuligheder, vejledning i forbindelse med ansøgningsprocedurer og vejledning undervejs i en uddannelse. Det stemmer overens med de professionelles generelle indtryk af, at de unge generelt ikke har overblik over de muligheder indenfor uddannelse, der er til rådighed, samt at det store udbud ofte forvirrer dem. Det kan altså være svært for de unge at vide, hvad de skal bede om, når de ikke ved, hvad de kan bede om. Endvidere udtrykker de professionelle en bekymring for, at vejledningen af de unge stopper på det tidspunkt, hvor de startet på en ny uddannelse. Det er oplevelsen, at en stor andel af de unge frafalder uddannelser, fordi de har svært ved at strukturere deres skolegang, samt at de hurtigt mister fokus på endemålet at få et job hvorfor vejen dertil virker formålsløs. Dette betyder ofte, at de unge falder fra på trods af, at de med lidt vejledning har evnerne til at gennemføre uddannelsen. 2.1 Forslag til nye tiltag De professionelle har med udgangspunkt i diskussionen i fokusgrupperne og deres erfaringer som vejledere bidraget med konkrete forslag til en fremtidig udvikling af vejledningen af unge uden uddannelse i Høje Taastrup kommune. Nedenstående er en beskrivelse af de forslag, der var mest gennemgående, og som de professionelle finder mest centrale og realistiske. Mentorordninger og rollemodeller De professionelle udtrykker stor enighed om, at det at have tilknytning til rollemodeller og forskellige mentorordninger kan gøre en stor forskel for og hjælpe de unge i forløbet med både at komme i gang med en 5

6 uddannelse samt at følge op, således de også gennemfører uddannelsen. Rollemodeller og mentorer kan ifølge de professionelle være mange forskellige typer af mennesker. Det handler primært om, at mange af de unge har brug for en voksen, de kan spejle sig i, og som kan hjælpe dem med at fastholde sig i et uddannelsesforløb. Tættere samarbejde mellem vejledende instanser De professionelle udtrykker ligeledes et ønske om et tættere samarbejde og bedre kendskab til hinanden på tværs af vejledende institutioner. Her blev bl.a. nævnt PPR, skole, Jobcenter, UUV, Cortex Jobservice, Børneog Ungerådgivningscentret og Phønix. Et tættere samarbejde indebærer, ifølge de professionelle, ikke kun bedre og mere åbne kommunikationskanaler, men ligeledes et bedre kendskab til de forskellige vejledningsmuligheder og de kompetencer, som de forskellige instanser besidder. Dette vil betyde, at de professionelle vil være klar over, hvor de kan henvende sig med en given problematik for at søge sparring samt for at bygge bro for de unge, når de bevæger sig rundt mellem forskellige vejledere. Helt konkret bliver det anbefalet at iværksætte netværksgrupper på tværs af de vejledende instanser. Bedre muligheder for uddannelses og praktikpladser De professionelle fortæller ligeledes, at de ofte oplever, at der ikke er nok praktikpladser til de unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, og at de derved falder fra og ofte mister modet til at fortsætte. Et billede, som i øvrigt bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen blandt unge ledige. De professionelle efterlyser, at der gøres mere ud af at sørge for, at der er praktikpladser til de unge, samt at de lokale virksomheder involveres på en måde, så de tager et lokalt ansvar i form af at udbyde praktikpladserne. Ungdomshjørne i Jobbutikken i samarbejde med UUV Ideen om at udvide dele af Jobbutikken både i forhold til funktion samt de fysiske rammer fandt meget stor opbakning blandt de professionelle. Forslaget går på at lave et slags ungdomshjørne, som har karakter af en mere dynamisk Jobbutik. Indretningen bør være mere imødekommende og hyggelig evt. med mulighed for at lave kaffe og the samt sidde i mere socialt indrettede rum. Flere mener, at det vil være en rigtig god idé, hvis UUV får en central plads og rolle i centret. Dermed vil det få en karakter af at være et sted, unge kan komme for at søge forskellige typer af vejledning uden nødvendigvis at have en aftale. Vejledningsmulighederne kan dermed både være i form af jobs, uddannelse, økonomisk rådgivning, vejledning omkring tilknytning til mentorordninger og rollemodeller mm. 6

7 3. KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN Dette afsnit giver en overordnet beskrivelse af målgruppen ud fra en række demografiske faktorer, faktorer vedrørende familieforhold og oprindelse, samt de unges uddannelses og beskæftigelsesforhold. Afsnittet giver et overordnet indblik i, hvem de unge er ud fra en række hårde fakta. De hårde fakta perspektiveres løbende af input fra de professionelle, som er fremkommet i fokusgrupperne. I det efterfølgende afsnit vil vi gå mere i dybden med, hvad de unge tænker. 3.1 De unge generelt I tabel 1 ses målgruppens fordeling på køn, alder, samt hvorvidt de har børn eller ej. Tabel 1. Oversigt over målgruppen fordelt på køn, alder, hvorvidt man har børn eller ej, og hvorvidt man har haft kontakt til kommunens socialforvaltning. (n = 173) Køn Alder Børn Kontakt til kommune inden 18. år Mand Kvinde Ja Nej 54% 46% 53% 47% 62% 38% 18% 74% Tabellen viser, at der er en lille overvægt af mænd iblandt undersøgelsens deltagere. Forskellen er dog ikke markant. Aldersmæssigt er målgruppen i undersøgelsen afgrænset til at omfatte unge fra og med 18 år til og med 29 år: årige udgør 53 % af de interviewede, mens årige udgør 47 % altså to nogenlunde lige store grupper. Denne fordeling på de to aldersgrupper stemmer nogenlunde overens med bruttomålgruppe listen, som er leveret fra LBR Høje Tåstrup, hvor fordelingen er 49 % årige mod 51 % årige. Næsten to tredjedele af undersøgelsens deltagere har ingen børn 62 % har ikke børn mod 38 %, som har et barn eller flere. Ikke overraskende er andelen med børn større blandt de årige, hvor 54 % har et eller flere børn, end blandt de årige, hvor kun 24 % har et eller flere børn. I forhold til de unges hidtidige kontakt med offentlige myndigheder viser resultaterne, at 74 % ikke har haft kontakt til kommunens socialafdeling, inden de fyldte 18 år. 12 % har haft kontakt til børn og ungeafdelingen, fire procent til SSP og to procent til PPR. Fem procent har haft kontakt til andre afdelinger. Samlet er det altså næsten en fjerdedel, som tidligere har haft kontakt til kommunens socialafdeling inden de fyldte 18 år. Flere af de professionelle i fokusgrupperne peger på, at målgruppen for en dels vedkommende består af en gruppe af unge, hvis uddannelsesmæssige og sociale problemer typisk er blevet opdaget for sent af de sociale myndigheder. F.eks. peges på en tendens til, at en del af målgruppen kendetegnes af forskellige udviklingsforstyrrelser eller af dysleksi (ordblindhed). Unge med disse typer af problemer har typisk ikke fået konstateret deres proble 7

8 mer før meget sent i deres liv, hvilket har betydet, at deres skoleforløb har været præget af at være utilpasset og en følelse af utilstrækkelighed. Det, at gå i skole og tage en uddannelse, forbindes altså med nederlag, hvilket virker stærkt hæmmende for lysten til at tage en uddannelse senere. Det betyder ligeledes, at en stor del af de unge har et lavt fagligt niveau, da de har fået relativt lidt ud af folkeskolen. 3.2 Familieforhold og oprindelse Undersøgelsen giver også et billede af de unges familieforhold og oprindelse. Ser man på figuren nedenfor, fremgår det, at lidt under halvdelen (43 %) er bosat sammen med deres mand/kone eller kæreste og evt. børn, 24 % bor hjemme hos deres forældre og 22 % bor alene. Figur 1. Hvordan er din boligsituation? (n = 173) Figuren nedenfor giver et indblik i unge uden uddannelses oprindelsesland. 76 % af deltagerne i undersøgelsen er født i Danmark og 22 % i et ikke vestligt land. Yderligere viser tabel 2, at 73 % svarer, at begge deres forældre er født i Danmark, mens 27 % svarer, at ingen af deres forældre er født i Danmark. Dermed er en overvejende del både født i Danmark og har forældre, der er født i Danmark. Figur 2. Hvor er du født? (n = 173) 8

9 Tabel 2. Er begge dine forældre født i Danmark? (n = 131) Forældres oprindelse Begge forældre født i Danmark Begge forældre er IKKE født i Danmark 73% 27% Yderligere fremgår det af nedenstående figur, at 41 % har forældre, som begge er i arbejde, og 24 % har forældre, hvor ingen af dem er i arbejde. Henholdsvis 20 % og ti procent har forældre, hvor kun faderen eller moderen er i arbejde. Figur 3. Er begge dine forældre I arbejde? (n = 173) 3.3 Udannelses og beskæftigelsesforhold Nedenstående figur viser, at over halvdelen af de unge ikke har nogen uddannelse udover folkeskolen. Halvdelen har gennemført 8., 9. eller 10. klasse, og 11 % har kun gennemført til og med 7. klasse. 23 % har gennemført erhvervsgymnasiet og 16 % gymnasium, HF eller studenterkursus. Dermed har en overvejende del af de unge (61 %) ingen uddannelse udover grundforløbet i folkeskolen. Figur 4. Hvilken uddannelse har du? Jeg tænker her på den højest gennemførte uddannelse. (n = 173) 9

10 Af nedenstående tabel fremgår de unges aktuelle beskæftigelsesforhold. 27 % er arbejdsløse og får dagpenge fra en a kasse. 24 % er ligeledes arbejdsløse og på kontanthjælp fra kommunen. Dette betyder, at godt halvdelen af de unge er arbejdsløse. 16 % er i ordinært arbejde, og 11 % er i gang med en uddannelse. Figur 5. Hvad laver du nu? (n = 173) I forhold til planerne for en uddannelse, bliver det fremhævet i fokusgrupperne med de professionelle, at der kan være stor forskel på det mind set, de unge har alt efter, hvilken type indkomst, de har. Her fremhæves specifikt unge på sygedagpenge som en gruppe, der ikke ligner f.eks. unge på dagpenge eller kontakthjælp. Unge på sygedagpenge er præget af, at deres største ønsker er at komme tilbage i deres gamle job. Det betyder, at de ofte ikke er i systemet så længe, og at de har en helt anden parathed overfor beskæftigelse og uddannelse. Denne gruppe er dog også karakteriseret ved, at uddannelse er anden prioritet for dem, hvor det at komme tilbage i job er første prioritet. På den måde ligner unge på sygedagpenge de øvrige grupper i fokus mod job frem for uddannelse. Unge på sygedagpenge har bare vist og ved selv, at de kan varetage et job, og de føler sig specialiseret indenfor et bestemt område. En følelse, som de unge i de øvrige grupper ikke nødvendigvis har. Yderligere er de unge blevet spurgt om, hvor længe de har lavet det, de gør eller modtaget den type ydelse, de modtager. Resultatet af dette spørgsmål fremgår af figur 6. Ca. to tredjedele af de unge har været i den samme beskæftigelsessituation i mindre end et år. Ti procent har været i den nuværende beskæftigelsessituation i 1 2 år, og otte procent i mere end to år. 41 % svarer yderligere, at de i en tidligere periode har modtaget samme type ydelse, hvor 57 % svarer, at det har de ikke. Dette resultat tyder på, at der er en stor omskiftelighed i gruppen af unge uden uddannelse. Det kan også betyde, at Jobcentrets kontakt med de unge for en stor andel er forholdsvis kort. 10

11 Figur 6. Hvor lang tid har du fået/været? (n = 173) For at få et billede af målgruppens historik i forhold til uddannelse, bliver de spurgt om, hvor vidt de efter folkeskolen er startet på en uddannelse, som de ikke er blevet færdige med. Hertil svarer 47 % ja, og 52 % svarer nej. De 47 %, der svarer ja, bliver herefter spurgt, hvilken uddannelse de ikke har færdiggjort. Her svarer 55 %, at uddannelsen de ikke har færdiggjort, er en erhvervsuddannelse. 23 % har påbegyndt, men ikke gennemført, HF, studentereksamen, Hhx, Htx eller lignende. Det skal dog i denne sammenhæng siges, at det høje frafald fra erhvervsuddannelser ikke nødvendigvis kun er et udtryk for, at denne uddannelsestype af den ene eller anden grund er problematisk for de unge at gennemføre. Det kan antages, at dette ligeledes er et udtryk for, at det er den mest brugte uddannelsestype blandt denne gruppe af unge. Figur 7. Hvilken uddannelse var det (du ikke færdiggjorde)? (n = 82) Også de unges historik i forhold til folkeskoleskift kan antages at have betydning for deres uddannelsesniveau senere i livet. Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af de unge, der har skiftet skole i løbet af deres folkeskoletid. Her fremgår det, at 41 % aldrig har skiftet skole, 28 % har skiftet en enkelt gang, 11 % har skiftet skole 2 gange, otte procent 3 gange og ti procent 4 gange eller flere. Dette betyder, at over halvdelen af unge uden uddannelse har oplevet at skifte skole under deres folkeskoleforløb. 11

12 Figur 8. Hvor mange gange har du I løbet af din folkeskoletid skiftet skole? (n = 173) 3.4 Opsummering Blandt unge uden uddannelse har over halvdelen ingen uddannelse udover folkeskolen. Det viser sig dog, at ca. halvdelen af gruppen tidligere har påbegyndt en uddannelse, som de ikke har færdiggjort. Dette er typisk en erhvervsuddannelse. Mere end to ud af tre har været i deres nuværende beskæftigelsessituation i mindre end to år. Der er altså en stor omskiftelighed i gruppen. Endvidere har næsten en fjerdedel været i kontakt med kommunens socialafdeling (fx Børn og Unge, PPR, SSP), inden de fyldte 18 år. Over halvdelen har skiftet folkeskole mindst en gang i deres folkeskoletid. 4. OVERVEJELSER OM UDDANNELSE I dette afsnit beskrives målgruppens overvejelser om uddannelse nu og indenfor den nærmeste fremtid. De unge er i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvad de mener, der er vigtigt for dem i deres liv lige nu. I figuren nedenfor fremgår det, at det at tjene penge bliver prioriteret i top (42 %). Dernæst prioriteres det at passe familien, at komme i gang med en uddannelse samt at få styr på, hvad man gerne vil lave i sit liv højt. Uddannelse opleves altså som en vigtig parameter for de unge her og nu. Det overgås dog af ønsket om at tjene penge, hvilket potentielt kan virke som en stopklods for at komme i gang med uddannelse. Ses der på forskelle kønnene imellem, viser det sig, at det er vigtigere for mændene at tjene penge (51 %) i forhold til kvinderne (32 %). Det er derimod vigtigere for kvinderne at komme i gang med en uddannelse (43 %) i forhold til mændene (26 %). 12

13 Aldersmæssigt er det vigtigst for de årige (47 %) at tjene penge i forhold til de årige (38 %), mens det er vigtigere for de årige (40 %) i forhold til de årige (26 %) at komme i gang med en uddannelse. Gruppen, der har ét eller flere børn, adskiller sig her ved, at det i højere grad er vigtigt for dem at passe deres familie (62 %) og i mindre grad at være sammen med vennerne (5 %). For unge uden børn er familien mindre vigtig (18 %) og vennerne vigtigere (16 %). Endvidere viser det sig, at det ikke er så vigtigt at tjene penge for de unge, som overvejer at starte på en uddannelse (39 %), mens det er vigtigere for de unge, som ikke overvejer det (54 %). For de unge, der overvejer at starte på en uddannelse, betyder det derudover mere at få styr på deres liv (39 %), end det gør for dem, som ikke overvejer at starte på en uddannelse (28 %). Figur 9. Hvad er vigtigt for dig I dit liv lige nu? (n = 173) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge, der har deltaget i undersøgelsen 173, og der er givet 324 svar. I undersøgelsen er de unge videre spurgt til deres overvejelser om at påbegynde en uddannelse indenfor de næste 1 2 år og deres egen vurdering af, hvorvidt de kan gennemføre en uddannelse, samt hvor mange, der konkret har planlagt at starte på en uddannelse indenfor den nærmeste fremtid. Godt to ud af tre unge (69 %) overvejer at starte på en uddannelse indenfor de næste 1 2 år. I forlængelse her af er en lille tredjedel af de unge, som IKKE overvejer at tage en uddannelse inden for de næste 1 2 år blevet spurgt, hvorfor de ikke overvejer det. Over en tredjedel, 36 %, vil hellere eller er nødt til at arbejde og tjene penge. Næsten en femtedel, 20 %, kender ingen uddannelse, som de har lyst til at tage. Det viser sig, at andelen af unge, som faktisk overvejer at starte på en uddannelse, er større blandt personer, som tidligere har deltaget på en uddannelse uden at færdiggøre den (52 % overvejer at starte på en uddannelse), end personer som ikke tidligere har været tilmeldt en uddannelse (33 % overvejer at starte på en uddannelse). 13

14 Det viser sig ligeledes, at unge, som selv har søgt information om deres uddannelsesmuligheder, i større grad overvejer at starte på en uddannelse (77 %), end personer som ikke selv har søgt information (51 %). Dette kan både skyldes en større involvering hos unge, som på egen hånd opsøger information om uddannelsesmulighederne, samt en tendens til at øget viden på området ligeledes øger lysten til at starte på en uddannelse. 68 % af de unge mener selv, at de er i stand til at gennemføre en uddannelse. Den lille tredjedel, som ikke mener sig i stand til at gennemføre en uddannelse angiver enten økonomiske (35 %), familiemæssige (33 %) eller personlige omstændigheder(23 %) som årsagen. I relation til dette spørgsmål ses, at lidt færre (58 %) blandt de årige tror, at de vil kunne gennemføre en uddannelse nu mod 77 % blandt de årige. 42 % angiver, at de rent faktisk skal starte på en uddannelse indenfor den nærmeste fremtid dvs. at de har lavet en aftale med en uddannelsesinstitution, kommune eller andre, eller skal til at ansøge om at blive optaget på en uddannelse. De 42 %, der skal starte på en uddannelse indenfor den nærmeste fremtid, bliver endvidere spurgt om, hvilken uddannelse de skal starte på. Figur 10. Hvilken uddannelse? (n = 56) 48 % af dem, der skal starte uddannelse indenfor den nærmeste fremtid, skal starte på en erhvervsuddannelse, 13 % skal starte på HF, VUC enkeltfag, studentereksamen, HHx, HTx eller lignende. Fire procent skal færdiggøre folkeskolen, og de resterende 36 % skal starte på en anden uddannelse. Dermed er det erhvervsuddannelserne, der er de mest attraktive for målgruppen. Dette er ligeledes opfattelsen blandt de professionelle i fokusgrupperne, at erhvervsuddannelserne er de mest attraktive for de unge. Det skyldes, at de unge med erhvervsuddannelse har en klar opfattelse af, hvad uddannelsen giver dem i form af arbejdsopgaver og løn. Samtidig passer kombinationen af skole og praktik i erhvervsuddannelserne de unge særdeles godt, da de sjældent har gode erfaringer med at sidde på skolebænken. De professionelle udtrykker, at den øgede skolegang, der har været på erhvervsuddannelserne de seneste årtier, faktisk kan være et problem for denne gruppe, da de ikke oplever at have og i nogle tilfælde heller ikke har de faglige kompetencer hertil. 14

15 De professionelle fremhæver ligeledes, at manglen på praktikpladser stemmer dårligt overens med de unges interesse for at tage en erhvervsuddannelse. Dette vil blive beskrevet nærmere i afsnit 5.2 Barrierer samt afsnit 6 Forslag til nye tiltag. Nedenstående figur viser, hvad de unge selv tror, at de laver om et år. Hertil svarer 42 %, at de er i gang med en uddannelse, hvilket stemmer overens med, at 42 % tidligere har svaret, at de er tilmeldt en uddannelse i den nærmeste fremtid. 37 % svarer, at de regner med at være i arbejde om et år. Figur 11. Hvad tror du, at du laver om et år? (n = 173) Især gruppen af årige tror, at de om et år er i gang med en uddannelse. Halvdelen af de årige svarer, at de om et år er i gang med en uddannelse, mens det samme gør sig gældende for en tredjedel af de 25 29årige. De årige tror derimod i højere grad (44 %), at de er i arbejde om et år, end de årige (30 %) gør. Der er derudover stor forskel på kønnene, idet 47 % af mændene tror, at de er i arbejde om et år, mens det kun gælder for 25 % af kvinderne. Derimod tror flere kvinder (51 %) end mænd (35 %), at de er i gang med en uddannelse om et år. Skelnes der mellem dem, som overvejer at starte på en uddannelse og dem, som ikke overvejer at starte på en uddannelse, viser der sig en klar tendens. 57 % af de, som overvejer at starte på en uddannelse tror, at de er i gang med en uddannelse om et år, mens det kun gælder for 5 % af dem, som ikke overvejer det. Derimod tror 67 % af dem, som ikke overvejer en uddannelse, at de er i arbejde om et år, mens det gælder for 28 % af dem, som overvejer at starte på en uddannelse. Det viser sig endvidere, at unge, som i dag modtager dagpenge, i størst grad forventer at være i arbejde om et år, men personer, som i dag modtager kontanthjælp, forventer at være i uddannelse. 15

16 4.1 Flaskehalsområderne I surveyet er de unge blevet spurgt om, i hvilken grad de kan forestille sig at tage en uddannelse indenfor nogle af flaskehalsområderne; omsorgs og plejeområdet, butiksverdenen, salg og marketing, transport og lager og pædagogisk arbejde. Tabel 3 viser resultaterne af dette spørgsmål. Tabel 3. I hvor høj eller lille grad kunne du forestille dig at tage en af de følgende uddannelser? (n = 173) I høj / nogen Neutral I mindre grad / Ved ikke grad slet ikke Omsorgs og plejeområdet 24% 11% 62% 4% Butiksverdenen 30% 6% 63% 2% Salg og marketing 29% 10% 59% 2% Transport og lager 21% 9% 69% 2% Pædagogisk arbejde 40% 13% 45% 2% Som tabellen ovenfor viser, er der størst interesse for at uddanne sig indenfor det pædagogiske arbejde (40 %), hernæst kommer butiksverdenen (30 %) samt salg og marketing (29 %). Mindst populært er transport og lager. 4.2 Opsummering Afsnittet tegner et billede af en gruppe unge, som i princippet har lysten til at starte på en uddannelse, men hvor specielt ønsket om eller behovet for at tjene penge i nogle tilfælde overskygger planerne om uddannelse. 69 % overvejer dog at starte på en uddannelse inden for de næste 1 2 år, og 42 % svarer, at de rent faktisk allerede har tilmeldt sig en uddannelse. Dette billede perspektiveres af de professionelles oplevelse af de unges uddannelsesplaner. Af de professionelle opleves denne uddannelsesoptimisme som en blanding af to faktorer. For det første, at de unge rent faktisk har lysten, men ikke er forberedt på den tålmodighed og ihærdighed, som en uddannelse kræver, hvilket betyder at de ofte dropper ud af uddannelsen igen uden at færdiggøre den. En forklaring som bekræftes af, at næsten halvdelen af de unge i uddannelsen på et tidligere tidspunkt er droppet ud af en uddannelse. For det andet, at de unge er vant til at møde systemet på systemets betingelser. De professionelle oplever, at de unge udtrykker en overdrevet interesse for uddannelse for at neutralisere systemet. Det er en faktor, som de professionelle antager, kan have påvirket interviewene med de unge. Interessen for at tage en uddannelse indenfor flaskehalsområderne er størst indenfor pædagogisk arbejde. 16

17 5. MOTIVATION OG BARRIERER Dette afsnit vil belyse, hvad der motiverer og hæmmer unge uden uddannelse i at starte på en uddannelse. 5.1 Motivationsfaktorer I afsnit 4 Overvejelser om uddannelse fremgår det, at 42 % af de unge skal i gang med en uddannelse indenfor den nærmeste fremtid. Denne gruppe er yderligere blevet spurgt ind til, hvorfor de gerne vil have denne uddannelse. I figuren nedenfor fremgår det, at 43 % vælger den konkrete uddannelse, fordi den interesserer dem, 25 % fordi uddannelsen passer godt til dem, og 25 % så de kan få et bestemt job. Yderligere svarer 21 %, at det er for at være bedre stillet i forhold til at få arbejde generelt, og 16 % at det er en betingelse for det, de gerne vil lave senere. Det viser sig, at mændene (39 %) i højere grad end kvinderne (8 %) gerne vil have uddannelsen for at kunne få et bestemt job. Kvinderne (48 %) vil derimod i højere grad end mændene (39 %) have uddannelsen, fordi den interesserer dem. Det viser sig endvidere, at de årige (33 %) i højere grad end de årige (14 %) gerne vil have uddannelsen, fordi den gør dem bedre stillet i forhold til at få arbejde. De årige (49 %) vil i højere grad end de årige (33 %) gerne have uddannelsen, fordi den interesserer dem. Figur 12. Hvorfor vil du gerne have den uddannelse? (n = 56) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge, der har besvaret spørgsmålet er 56, og der er givet 78 svar. 17

18 Med henblik på at afdække de unges uddannelsesønsker uden at tænke på begrænsninger fra livssituation eller evner, er de blevet spurgt om, hvilken type uddannelse de gerne vil have, hvis de bare skal tænke på sig selv og deres ønsker. Resultatet ses i figur 14. Figur 13. Hvis du nu lader være med at tænke på alle de omstændigheder, der gør at en bestemt uddannelse af den ene eller anden grund ikke er muligt for dig, men bare tænker på dig og dine ønsker. Hvilken type uddannelse ville du så gerne have? (n = 173) Af ovenstående figur fremgår det, at de højest prioriterede uddannelser er erhvervsuddannelser (27 %) samt mellemlange videregående uddannelser (26 %). Kun ni procent ønsker sig ikke en uddannelse. I forhold til dette viser det sig, at unge på dagpenge udtrykker størst interesse for at starte på en mellemlang videregående uddannelse. Mens unge på kontanthjælp udtrykker stor interesse for at starte på en erhvervsuddannelse. Der viser sig endvidere, at flere mænd end kvinder enten ikke ønsker en uddannelse (14 % mænd / 3 % kvinder) eller svarer Ved ikke / Vil ikke svare (18 % mænd / 5 % kvinder) på dette spørgsmål. 18

19 Figur 15 viser, at de største motivationsfaktorer for at tage den ønskede uddannelse er at kunne få et bestemt job samt at være bedre økonomisk stillet under uddannelsen. Figur 14. Hvad kunne motivere dig til at gå efter den uddannelse? (n = 173) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge, der har besvaret spørgsmålet er 173, og der er givet 192 svar. De professionelle i fokusgrupperne beskriver en opfattelse af, at uddannelse i sig selv ikke nødvendigvis har særlig stor præstige hos målgruppen. Yderligere er det opfattelsen, at det at vælge en uddannelse for selve processens skyld ikke ligger til målgruppen, men at det er vigtigt for de unge, at de konkret ved, hvad de får ud af en vis uddannelse, samt at forløbet er overskueligt. I henhold hertil viser surveyet ligeledes, at det er erhvervsuddannelserne, som er de mest attraktive for de unge. På spørgsmålet om, hvorvidt de unge finder motivation i deres omgangskreds, svarer 21 %, at deres forældre eller andre presser på for, at de skal tage en uddannelse. Af fokusgrupperne med de professionelle fremgår det endvidere, at pres eller manglen på samme kan være både en fordel og en ulempe. De professionelle udtrykker på den ene side, at nogle af de unge kommer fra hjem, hvor forældrene ingen uddannelse har og er ufaglærte, og hvor forældrene ofte ikke har en forståelse for betydningen af uddannelse. Det betyder, at forældrene ikke sætter uddannelse i højsæde i forhold til deres børn. På den anden side oplever de professionelle en tendens hos en mindre andel af unge uden uddannelse til, at deres forældre har for høje forventninger til deres børns uddannelseskompetencer. I denne situation er der typisk en forventning om, at børnene tager uddannelser som traditionelt har været prestigegivende f.eks. læge eller advokat på trods af, at de unge ikke har de faglige kundskaber eller lysten hertil. Sådanne tilfælde afholder typisk de unge fra overhovedet at starte på en uddannelse, fordi uddannelse bliver forbundet med nederlag og pres. 19

20 5.2 Barrierer I afsnit 4 Overvejelser om uddannelse fremgår det, at 69 % overvejer at starte på en uddannelse indenfor de næste 1 2 år. 23 % svarer omvendt, at de ikke overvejer at starte på en uddannelse indenfor de næste 1 2 år. Af nedenstående figur fremgår begrundelserne for, hvorfor disse 23 % ikke overvejer at påbegynde en uddannelse. Figur 15. Hvorfor overvejer du det ikke? (n = 39) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge, der har besvaret spørgsmålet er 39, og der er givet 41 svar. 36 % svarer, at de hellere vil arbejde og tjene penge, eller at de er nødt til at arbejde og tjene penge. Indkomstniveauet under uddannelse ser dermed ud til, hvis de unge selv spørges, at udgøre den største barriere for at overveje uddannelse. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at 46 % af mændene svarer, at de hellere vil arbejde og tjene penge, eller at de er nødt til at arbejde og tjene penge, mens det kun gælder for 15 % af kvinderne. Ses der på de to aldersgrupper, viser det sig, at 44 % af de årige svarer, at de hellere vil arbejde og tjene penge, eller at de er nødt til at arbejde og tjene penge, mens det kun gælder for 25 % af de årige. Der viser sig også forskelle på dette spørgsmål, når der ses på, hvor forældrene er født. Af gruppen, hvor begge forældre er født i Danmark, svarer 29 %, at de hellere vil arbejde og tjene penge, eller at de er nødt til at arbejde og tjene penge, mens det gælder for dobbelt så mange (57 %) af de unge, hvor en eller begge forældre ikke er født i Danmark. 20

21 Det stemmer godt overens med, at de professionelle i fokusgrupper giver udtryk for, at de unge har et primært fokus på at tjene penge, og at de ikke nødvendigvis ser uddannelse som en nødvendighed i forhold til dette. I afsnit 3.3 Uddannelses og beskæftigelsesforhold fremgår det, at 47 % af de unge efter folkeskolen er startet på en uddannelse, som de ikke har færdiggjort. Disse 47 % er videre spurgt, hvorfor de ikke færdiggjorde uddannelsen. Figur 16. Hvorfor stoppede du (den uddannelse, som du var i gang med)? (n = 91) 29 % svarer hertil, at de ikke færdiggjorde uddannelsen, fordi det var et forkert studievalg, 17 % fordi de blev syge, og 17 % fordi at de ikke kunne få en elevplads eller praktikplads. Som før nævnt, er erhvervsuddannelserne de mest attraktive for denne målgruppe. Disse uddannelser kræver praktik eller elevpladser, hvilket ifølge de professionelle i fokusgrupperne kan være et problem, da der er mangel på praktikpladser. Det er de professionelles oplevelse, at dette er et særdeles stort problem, da de unge i forvejen ikke har stor tålmodighed til at deltage i en uddannelse over længere tid. Hvis uddannelseslængden forlænges, og oplevelsen af, at uddannelsen rent faktisk vil føre til et job, udsættes, så øges risikoen for frafald. Ses der på de forskellige grupper, viser det sig at: Flere årige (38 %) end årige (21 %) svarer, at det var et forkert studievalg. Færre, hvis forældre er født i Danmark (22 %) end udenfor Danmark (42 %), svarer, at det var et forkert studievalg. Flere uden børn (16 %) end med børn (3 %) svarer, at de ikke kunne følge med. Flere uden børn (22 %) end med børn (10 %) svarer, at de ikke kunne få en elevplads/praktikplads. 21

22 Færre, hvis forældre er født i Danmark (16 %) end udenfor Danmark (26 %), svarer, at de ikke kunne få en elevplads/praktikplads. 11 % svarer, at de ikke gjorde uddannelsen færdig, fordi de ikke kunne følge med at det enten var for svært, eller der var for meget at lave. Denne barriere bliver ligeledes nævnt blandt de professionelle i fokusgrupperne. Mange af de unge har ingen uddannelse udover folkeskolen (i afsnit 3.3 Uddannelses og beskæftigelsesforhold svarer i alt 61 %, at deres højeste gennemførte uddannelse er folkeskolen.) Dette betyder, ifølge de professionelle, at de unges læse og skrivefærdigheder ofte ikke er gode nok til at kunne gennemføre en uddannelse, og at mange som følge deraf har lavt selvværd i forhold til det boglige område. Et lavt selvværd betyder, at de unge afholder sig fra at starte på en uddannelse ud fra frygten for at være en fiasko. Kun fire procent svarer, at de stoppede af økonomiske årsager. Derved ses, at økonomi således først og fremmest er en barriere for at gå i gang med en uddannelse, mens økonomi dog ikke i vidt omfang er årsag til frafald. I afsnit 3.3 Overvejelser om uddannelse fremgår det, at 68 % mener, at de vil kunne gennemføre en uddannelse på nuværende tidspunkt. 23 % svarer omvendt, at de ikke mener, at de vil kunne gennemføre en uddannelse nu. Sidstnævnte gruppe er blevet spurgt om, hvorfor de ikke mener, at de vil kunne gennemføre en uddannelse. 35 % svarer, at det skyldes økonomiske omstændigheder. Dette er som tidligere nævnt som en gennemgående barriere for målgruppen. I fokusgrupperne udtrykker de professionelle endvidere en oplevelse af, at flere unge, før krisen, har sat sig dyrt ift. bil og bolig, samt at de har lån i den forbindelse. Flere har tidligere, før krisen, ikke haft problemer med at få job med gode lønninger som ufaglærte og står derfor nu uden job, med mange udgifter og oplever derfor, at de ikke har råd til at gå på SU. Figur 17. Hvorfor tror du ikke, at du vil kunne gennemføre en uddannelse? (n = 47) 22

23 33 % svarer endvidere, at det skyldes familiemæssige omstændigheder, og 23 % svarer, at det er pga. personlige omstændigheder. I fokusgrupperne fremkom der i den forbindelse en oplevelse af, at flere unge ikke kan overskue at tage en uddannelse, hvis de skal forsørge en familie med evt. børn. Dog viser surveyet, at 71 % af de unge, der har et barn, faktisk overvejer at starte en uddannelse indenfor 1 2 år. Således ses der altså ingen gennemgående forskelle i uddannelsesønsker i forhold til, om de unge har børn eller ej. Det viser sig dog, at flere kvinder (47 %) end mænd (22 %) ikke tror, at de vil kunne gennemføre en uddannelse af familiemæssige årsager. Og flere årige (46 %) end årige (13 %) svarer ligeledes, at de ikke tror, at de vil kunne gennemføre af familiemæssige årsager. Flere af de unge, hvis forældre ikke er født i Danmark (60 %) end unge hvis forældre er født i Danmark (17 %) svarer, at de ikke tror, at de kan gennemføre en uddannelse på grund af økonomiske omstændigheder. Flere unge med forældre født udenfor Danmark (40 %) end med forældre født i Danmark (22 %) svarer, at de ikke tror, at de kan gennemføre en uddannelse af familiemæssige årsager. 5.3 Opsummering Undersøgelsen viser, at den største motivationsfaktor for de 42 % af unge, som skal i gang med en uddannelse rent faktisk er lysten til at tage netop den specifikke uddannelse, eller lysten til det job, som uddannelsen giver adgang til. Også det, at en bestemt uddannelse vurderes at passe til den unge er en udbredt begrundelse for specifikke uddannelsesvalg. Næsten to tredjedele af de unge overvejer at påbegynde en uddannelse. I den forbindelse efterlyser de unge først og fremmest bedre økonomiske kår under uddannelsen som en faktor, der kunne få dem til rent faktisk at starte. Samtidig efterspørges bedre muligheder for rådgivning, både i forhold til generelle muligheder, i forhold til selve ansøgningsproceduren og undervejs i studieforløbet. Ses omvendt på barriererne viser undersøgelsen, at det, som først og fremmest afholder de unge fra at påbegynde en uddannelse, er økonomi og forsørgelse under selve uddannelsesforløbet. En noget mindre del af de unge peger dog også på, at de ikke endnu har kunnet finde en uddannelse, som interesserer dem. Videre ses, at det, som i videst omfang generer frafald blandt de unge, som rent faktisk har påbegyndt et uddannelsesforløb, er forkert studievalg (f.eks. for kedeligt eller noget andet, end man havde forestillet sig), sygdom, eller at den unge ikke har kunnet finde elev/praktikplads. 23

24 6. UDDANNELSESVEJLEDNING I dette afsnit beskrives målgruppens erfaringer med vejledning i forbindelse med uddannelse. På spørgsmålet om, hvem de unge taler med om uddannelse og uddannelsesvalg, fremgår det af nedenstående figur, at det primært er familien (30 %) og sagsbehandlere eller vejledere i kommunen (30 %). 24 % svarer, at de taler med vejledere på skolen, og 23 % svarer venner. Yderligere svarer 23 %, at de ikke taler med nogen om uddannelse. De fleste unge svarer således, at rådfører sig men bred vifte af mennesker både i det private netværk og blandt professionelle. Figur 18. Hvem taler du/har du talt med omkring uddannelse og uddannelsesvalg? (n = 173) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge der har besvaret spørgsmålet er 173, og der er givet 244 svar. 24

25 Til spørgsmålet om, hvorvidt de unge mener, at de har manglet vejledning i forhold til uddannelse, svarer 27 % ja og 70 % nej. De, der har svaret ja, er dernæst blevet spurgt, hvor de mener, at vejledningen har været mangelfuld. Figuren nedenfor viser resultatet af dette spørgsmål. Figur 19. Hvor mener du, at vejledningen har været mangelfuld? (n = 47) Figurnote: Figuren viser et spørgsmål, hvor de unge har kunnet angive flere svar, dog maksimalt 3. Derfor summerer den til mere end 100 pct.. Antallet af unge, der har besvaret spørgsmålet er 47, og der er givet 64 svar. Af ovenstående figur fremgår det, at 43 % mener, at det allerede er i skolen, at vejledningen har været mangelfuld. 28 % mener, at vejledningen i jobcentret har været mangelfuld. 21 % har svaret ungdoms og uddannelsesvejledningen, 11 % familien og 11 % gymnasium, HF, Handelsskole, HHx, HTx eller lignende. Som tidligere nævnt fremhæves bedre muligheder for vejledning af en mindre del af de unge som en faktor, der kan være medvirkede til, at de vil søge ind på en uddannelse. I den forbindelse efterspørges bedre muligheder for rådgivning, både i forhold til generelle uddannelses og jobmuligheder, i forhold til selve ansøgningsproceduren og undervejs i studieforløbet. 25

26 Undersøgelsen viser dog samtidig, at de fleste af de unge er tilfredse med den konkrete rådgivning, de har modtaget. 58 % af de unge svarer således, at de er tilfredse med den vejledning, de har fået. 21 % svarer, at de ikke er tilfredse og 19 % svarer, at de ikke har modtaget vejledning. Det er primært de årige, der er tilfredse med den vejledning de har fået, mens de årige ikke er ligeså tilfredse. Figur 20. Hvis du har modtaget vejledning, er du så tilfreds med det du har fået? (n = 173) Yderligere angiver 68 %, at de selv har søgt information om uddannelse og uddannelsesvalg på f.eks. internettet eller på biblioteket, og 31 % svarer, at de ikke selv har søgt information. 6.1 Opsummering De unge henter vejledning om uddannelse fra en bred vifte af personlige relationer og formelle vejledningsformer. Familien er sammen med en vejleder eller sagsbehandler i kommunen de mest brugte vejledningsformer. De fleste af de unge, som har fået vejledning, er tilfredse med den konkrete vejledning, de har fået. Netop vejledning fremhæves dog også som et specifikt punkt, der kan medvirke til, at flere får modet til at gå i gang med den uddannelse, som de overvejer. Her tænkes på såvel vejledning om generelle uddannelsesmuligheder, vejledning i forbindelse med ansøgningsprocedurer og vejledning undervejs i en uddannelse. Det stemmer overens med de professionelles generelle indtryk af, at de unge generelt ikke har overblik over de muligheder indenfor uddannelse, der er til rådighed, samt at det store udbud ofte forvirrer dem. Det kan altså være svært for de unge at vide, hvad de skal bede om, når de ikke ved, hvad de kan bede om. Endvidere udtrykker de professionelle en bekymring for, at vejledningen af de unge stopper på det tidspunkt, hvor de startet på en ny uddannelse. Det er oplevelsen, at en stor andel af de unge frafalder uddannelser, fordi de har svært ved at strukturere deres skolegang, samt at de hurtigt mister fokusset på endemålet at få et job hvorfor vejen dertil virker formålsløs. Dette betyder ofte, at de unge falder fra på trods af, at de med lidt vejledning har evnerne til at gennemføre uddannelsen. 26

27 7. METODE Undersøgelsen blandt unge ledige består af følgende hovedelementer: Telefonisk survey blandt unge uden uddannelse: 173 unge ledige uden uddannelse har deltaget i et telefonisk interview, som er gennemført ved hjælp af et spørgeskema med i alt 39 spørgsmål. To fokusgrupper á fem deltagere, hhv. én gruppe med medarbejdere fra Jobcenter Høje Taastrup og én gruppe med medarbejdere fra Jobcenter Høje Taastrup samt diverse samarbejdspartnere fra andre relevante aktører, fx uddannelsesvejledninger mv. Fokusgrupperne er gennemført af en moderator fra Epinion, der med udgangspunkt i en spørgeramme leder deltagerne i gruppen igennem en diskussion. Her søges det at bl.a. at uddybe resultaterne fra surveyet ved at få deltagernes syn på de unges svar med udgangspunkt i den praksis og den indsats, som medarbejderne til dagligt arbejder ud fra. Fokusgrupperne er således en dynamisk diskussion, hvor erfaringerne fra de forskellige medarbejdere og evt. samarbejdspartnere sammenstilles og diskuteres. Fokusgrupperne bidrager ligeledes med fremadrettede forslag til ændringer, forbedringer etc., som kan danne udgangspunkt for det videre arbejde med målgruppen, herunder videreudviklingen af indsats og metoder. 27