Resultatrevision for 2012
Resultatrevisionen for 2012 Resultater for beskæftigelsesindsatsen i 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indledning Jobcentrene skal hvert forår udarbejde en resultatrevision, hvor der gøres status over indsatsen og resultaterne for det seneste år her 2012. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed på www.jobindsats.dk til brug for udarbejdelsen af resultatrevisionen. Arbejdsmarkedsstyrelsens data findes i de orange tabeller med styrelsens logo. Det er et krav, at disse tabeller fremgår af resultatrevisionen. Desuden har Jobcentret på udvalgte områder trukket egne data fra www.jobindsats.dk. Det er særligt, hvor det er vurderet, at det er hensigtsmæssigt at se på længere tidsserier. Læsevejledning For læsevenlighedens skyld er de felter i tabellerne, som Jobcentret har fundet anledning til at kommentere på, markeret med grøn og rød. Det skal præciseres, at denne resultatrevision er et redskab til at forbedre indsatsen, og derfor er fokus lagt dér, hvor tallene ikke er tilfredsstillende. Den tilgang gør, at resultatrevisione får et lidt negativt skær, selv om mange områder faktisk har haft en positiv udvikling i 2012. Resumé Jobcentret har endnu en gang opnået flotte tal for overholdelse af ret og pligt tilbud, dvs. samtaler til tiden og tilbud til tiden. Data viser også, at flere er kommet tættere på arbejdsmarkedet, i den forstand at færre er matchet midlertidig passiv og flere er matchet indsatsklar. Men der er fortsat en meget stor udfordring i at begrænse tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesordninger fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. I de sidste fire års resultatrevisioner har dette været et tema. Der er dog nu tegn på, at kurven er ved at knække. 1
1. Resultatoversigten kommenteret på næste side Resultatoversigt - Ringkøbing-Skjern Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Gnsn. Ift. udvikling i måned udvikling i måneden klyngen ift. året før, klyngen ift. før, pct. året før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec 2012 892 5-1 -8-4 A-dagpenge Dec 2012 762 7-1 -13-6 Kontanthjælp Dec 2012 130-2 -1-35 3 Permanente forsørgelsesordninger Dec 2012 3.706 1 2-3 -0 Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec 2012 255 12-4 -20-0 Unge under 30 år Dec 2012 967 1 8-11 2 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec 2012 454 1 6-1 4 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle nedenfor) 6.787-0 2-4 -2 Jobklar 1.793 2-3 -14-8 A-dagpenge Dec 2012 1.168 5 7-15 -7 Kontanthjælp Dec 2012 165-2 -4-18 5 Sygedagpenge Dec 2012 285-8 -30-45 -18 Revalidering Dec 2012 27 7 127-39 Ledighedsydelse Dec 2012 148-1 -12-21 -11 Indsatsklar 1.010-1 22-8 11 Kontanthjælp Dec 2012 515 5 31-8 20 Sygedagpenge Dec 2012 271-15 21-14 7 Revalidering Dec 2012 178 4 7-32 -17 Ledighedsydelse Dec 2012 46 2-3 -21 11 Midlertidigt passive 447-6 -20-26 -11 Kontanthjælp Dec 2012 131-12 -7-35 8 Sygedagpenge Dec 2012 299-2 -25-36 -20 Ledighedsydelse Dec 2012 17-11 -20-68 -42 Forrevalidering Dec 2012 1 0-86 - -11 Fleksjob Dec 2012 818 1 2-3 5 Førtidspension Jan 2013 2.665-0 3-3 0 Ukendt match 2 53 24 21-66 -27 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned i klyngen i Procent klyngen før, pct. året før, samme i samme point pct. point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 22-1 -13 35 26 A-dagpenge Dec 2012 20-0 -14 34 24 Kontanthjælp, jobklar Dec 2012 41-7 -1 65 35 Kontanthjælp, indsatsklar Dec 2012 36-3 -2 53 36 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2012 5-2 0 3 6 Manglende jobsamtaler kontanthjælp Dec 2012 1 0-0 2 7 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun 2012 3-1 -2 2 5 Manglende aktive tilbud kontanthjælp Dec 2012 5 1-2 2 9 Kilde: Jobindsats.dk 2
Jobcentret har følgende kommentarer til udvalgte dele af resultatoversigten Overordnet er set er det tilfredsstillende, at Jobcentret har været effektiv til at opfylde lovgivningens minimumskrav, både hvad angår samtaler og tilbud til tiden. Ligeledes er det tilfredsstillende, at antallet, der er matchet midlertidig passiv, har været kraftigt faldende i løbet af 2012 og også er faldet mere end gennemsnittet i klyngen. Flere er tilsyneladende flyttet tættere på arbejdsmarkedet. Når der ses på udviklingen i antallet på de forskellige offentlige ydelser, er der imidlertid nogle faresignaler, som illustreres i figurerne i den resterende del af resultatrevisionen. Herudover gennemgås de fire ministermål også hver især. 1.1. Ministermål 1, arbejdskraftreserven Udviklingen i arbejdskraftreserven i løbet af 2012 må anses for tilfredsstillende i et i øvrigt udfordrende år. Bl.a. skal det nævnes, at kommunens største virksomhed, Vestas Wind Systems A/S, ad flere omgange gennemførte store fyringsrunder, som ramte hårdt på fabrikkerne i Lem. 1.2. Ministermål 2, permanente offentlige forsørgelsesordninger Udviklingen er ikke tilfredsstillende. Ganske vist var tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i 2012 marginalt mindre end i 2011, men tilgangen i 2012 var dog stadig relativt stor set i forhold til klyngen (se resultatoversigten ovenfor). Her skal det også bemærkes, at hvis opgørelsen trækkes i Jobindsats.dk på en anden måde, vil den faktisk vise en marginal stigning i tilgangen. Samlet set må det derfor siges, at problemerne med en for stor tilgang til permanent offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern også har gjort sig gældende i 2012, hvilket illustreres af figuren på næste side. Og en stigning i antallet på offentlig forsørgelse bør altid give anledning til bekymring, fordi det øger udgifterne og mindsker skattegrundlaget i mange år fremover. Når Ringkøbing-Skjern Kommune i fire år i træk har haft en stigning i antallet på permanent offentlig forsørgelse, der er relativ stor i forhold til klyngen af sammenlignelige kommuner, er der grund til at tage notits (se figuren på næste side). I figuren er udviklingen i antallet på permanent offentlig forsørgelse opgjort for klyngen af sammenlignelige kommuner for årene 2009 2012. Figurens datagrundlag kan ses i tabellen nedenfor figuren. 3
Udvikling i antal personer på permanente forsørgelsesordninger. (Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 5,00% 4,00% 3,00% Ændring i procent 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% 2009 2010 2011 2012-2,00% -3,00% -4,00% År/Kommuner Ringkøbing-Skjern Favrskov Gribskov Hedensted Odder Skanderborg Stevns Tårnby/Dragør Kilde: Jobindsats.dk 4
Ringkøbing-Skjern Favrskov Gribskov Hedensted Odder Skanderborg Stevns Tårnby/Dragør Kilde: Jobindsats (ministermål) (ministermål) (ministermål) (ministermål) (ministermål) (ministermål) (ministermål) (ministermål) dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 dec-12 Ydelsesgrupper i alt 3.306 3.410 3.534 3.617 3.706 Procentvis udvikling 3,15% 3,64% 2,35% 2,46% Fleksjob og Ledighedsydelse 907 930 1.016 1.042 1.030 Procentvis udvikling 2,54% 9,25% 2,56% -1,15% Førtidspension 2.399 2.480 2.518 2.575 2.676 Procentvis udvikling 3,38% 1,53% 2,26% 3,92% Ydelsesgrupper i alt 2.243 2.329 2.378 2.413 2.414 Procentvis udvikling 3,83% 2,10% 1,47% 0,04% Fleksjob og Ledighedsydelse 616 662 692 710 721 Procentvis udvikling 7,47% 4,53% 2,60% 1,55% Førtidspension 1.627 1.667 1.686 1.703 1.693 Procentvis udvikling 2,46% 1,14% 1,01% -0,59% Ydelsesgrupper i alt 2.025 2.036 1.970 1.906 1.844 Procentvis udvikling 0,54% -3,24% -3,25% -3,25% Fleksjob og Ledighedsydelse 402 438 435 438 431 Procentvis udvikling 8,96% -0,68% 0,69% -1,60% Førtidspension 1.623 1.598 1.535 1.468 1.413 Procentvis udvikling -1,54% -3,94% -4,36% -3,75% Ydelsesgrupper i alt 2.226 2.268 2.355 2.411 2.419 Procentvis udvikling 1,89% 3,84% 2,38% 0,33% Fleksjob og Ledighedsydelse 750 774 797 846 877 Procentvis udvikling 3,20% 2,97% 6,15% 3,66% Førtidspension 1.476 1.494 1.558 1.565 1.542 Procentvis udvikling 1,22% 4,28% 0,45% -1,47% Ydelsesgrupper i alt 1.097 1.112 1.160 1.182 1.219 Procentvis udvikling 1,37% 4,32% 1,90% 3,13% Fleksjob og Ledighedsydelse 324 350 380 384 393 Procentvis udvikling 8,02% 8,57% 1,05% 2,34% Førtidspension 773 762 780 798 826 Procentvis udvikling -1,42% 2,36% 2,31% 3,51% Ydelsesgrupper i alt 2.695 2.763 2.824 2.799 2.823 Procentvis udvikling 2,52% 2,21% -0,89% 0,86% Fleksjob og Ledighedsydelse 788 839 888 911 897 Procentvis udvikling 6,47% 5,84% 2,59% -1,54% Førtidspension 1.907 1.924 1.936 1.888 1.926 Procentvis udvikling 0,89% 0,62% -2,48% 2,01% Ydelsesgrupper i alt 1.161 1.192 1.182 1.148 1.137 Procentvis udvikling 2,67% -0,84% -2,88% -0,96% Fleksjob og Ledighedsydelse 330 338 325 319 316 Procentvis udvikling 2,42% -3,85% -1,85% -0,94% Førtidspension 831 854 857 829 821 Procentvis udvikling 2,77% 0,35% -3,27% -0,97% Ydelsesgrupper i alt 1.924 1.907 1.897 1.894 1.862 Procentvis udvikling -0,88% -0,52% -0,16% -1,69% Fleksjob og Ledighedsydelse 460 462 465 492 472 Procentvis udvikling 0,43% 0,65% 5,81% -4,07% Førtidspension 1.464 1.445 1.432 1.402 1.390 Procentvis udvikling -1,30% -0,90% -2,09% -0,86% 5
At udviklingen belaster den kommunale økonomi kan ses ud fra følgende grafik, som viser andelen af befolkningen i den arbejdsduelige alder, som modtager permanent offentlig forsørgelse pr. december 2012 sammenlignet med klyngen. 11% af de 16 64 årige bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune modtog permanent offentlig forsørgelse pr. december 2012. 30% Andel af befolkning på permanent offentlig forsørgelse 20% 10% 0% 0% 2% 4% 5% 8% 9% 13% 16% 20% 19% 11% 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Gennemsnit Ringkøbing-Skjern Klyngen 1.3. Ministermål 3, antal personer under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser Også her er der udfordringer, særligt når udviklingen ses i et længere historisk perspektiv som i figuren nedenfor. Datatabellen for figuren følger på næste side. 50% Procentvis udvikling for antal under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser. 40% Ændring i procent 30% 20% 10% 0% -10% 2009 2010 2011 2012-20% År/Kommuner Ringkøbing-Skjern Favrskov Gribskov Hedensted Odder Skanderborg Stevns Tårnby/Dragør 6
under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser. Ringkøbing-Skjern Favrskov Gribskov Hedensted Odder Skanderborg Stevns Tårnby/Dragør Kilde Jobindsats.dk (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) (Ministermål) dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 dec-12 16-29 år 619 865 902 888 993 Procentvis udvikling 39,74% 4,28% -1,55% 11,82% 16-29 år 422 582 558 600 662 Procentvis udvikling 37,91% -4,12% 7,53% 10,33% 16-29 år 360 480 507 454 521 Procentvis udvikling 33,33% 5,62% -10,45% 14,76% 16-29 år 479 677 683 650 684 Procentvis udvikling 41,34% 0,89% -4,83% 5,23% 16-29 år 230 307 318 304 341 Procentvis udvikling 33,48% 3,58% -4,40% 12,17% 16-29 år 523 668 673 677 729 Procentvis udvikling 27,72% 0,75% 0,59% 7,68% 16-29 år 250 314 382 355 365 Procentvis udvikling 25,60% 21,66% -7,07% 2,82% 16-29 år 494 686 738 695 651 Procentvis udvikling 38,87% 7,58% -5,83% -6,33% Udvikling i pct. Dec-08 til dec-12 60,42% 56,87% 44,72% 42,80% 48,26% 39,39% 46,00% 31,78% 1.4. Ministermål 4, antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser Der er grund til at følge udviklingen tæt, hvilket resultatoversigten på side 2 da også illustrerer. Men p.t. er der ikke noget alarmerende i udviklingen, som da også både i 2012 og historisk ligger fornuftigt i forhold til klynge-kommunerne. 7
2. Scorecard Scorecard - Ringkøbing-Skjern Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2012 Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Dec 2012 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2012 Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2012 Jobcenter personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Udvikling ift. samme måned året før, pct. Udvikling ift. samme måned året før, pct. Tårnby/Dragør 1.068-7,6 136 9,7 634-11,4 593-0,7 1 Skanderborg 701-8,4 188 8,0 709 4,8 423 2,7 2 Hedensted 645-8,3 149-2,0 670 3,2 286 8,1 3 Stevns 518 10,7 53-18,5 355-0,4 123 7,5 4 Ringkøbing-Skjern 892-1,2 255-4,5 967 8,4 454 6,2 5 Odder 332-6,7 117 39,3 331 9,1 176-0,2 6 Favrskov 738 1,8 173-12,2 648 7,8 229 12,2 7 Gribskov 682-4,5 93-19,8 507 10,5 252 12,3 7 Hele klyngen 5.576-3,7 1.164-1,3 4.821 3,6 2.536 4,8. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret / kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret / kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering Dette score card rangerer kommunerne i forhold til udviklingen i 2012. Havde en kommune allerede relativt gode tal i december 2011, er det alt andet lige sværere at have en god udvikling frem til december 2012. Derfor må det understreges, at tabellen ikke kan bruges til andet end at belyse denne udvikling i ét specifikt kalenderår (2012). Med det forbehold at tabellen har begrænset anvendelse, kan det dog siges, at Ringkøbing- Skjern Kommunes performance har været tilfredsstillende i 2012. 8
3. Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Ringkøbing- Skjern Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012-4. kvartal 2012 på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,95 2,87 31 3,1 Kontanthjælp 2,09 2,49-147 -11,7 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,51 0,27 85 8,2 Sygedagpenge 2,60 2,36 89 9,2 Ledighedsydelse 0,57 0,47 39 5,8 Fleksjob 2,21 1,72 181 10,0 Førtidspension 7,13 5,19 717 64,0 I alt 18,06 15,36 1.142 100,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal ift. Klyngen, trækkes klyngens andel af på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Tabellen omkring besparelsespotentialet får sædvanligvis størst opmærksomhed. Derfor skal den i det følgende gennemgås linje for linje. 3.1. A-dagpenge Med tanke på de store fyringsrunder på Vestas-fabrikker i lokalområdet er udviklingen absolut godkendt. 3.2. Kontanthjælp Et særdelses tilfredsstillende resultat. Opgørelser viser år efter år, at Ringkøbing-Skjern Kommune har endog meget lave udgifter på kontanthjælpsområdet. 9
3.3. Revalidering inkl. forrevalidering Jobcenter Ringkøbing-Skjern benytter helt bevidst disse redskaber meget. Det medfører relativt højere kommunale udgifter til disse redskaber end i sammenligningskommunerne, men når fokus er på at opkvalificere arbejdsstyrken, er det ikke nødvendigvis et problem. 3.4. Sygedagpenge Resultatet er tilfredsstillende med tanke på, at kommunen har et arbejdsmarked med mange nedslidende jobs. Ringkøbing-Skjern Kommune har konsekvent lidt højere udgifter til sygedagpenge end klyngen af sammenlignelige kommuner. 3.5. Ledighedsydelse Der er fortsat relativt mange på ledighedsydelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket har været en udfordring i de seneste år. Men set i forhold til 2011 har der været en betydelig bedring, både i absolutte tal og relativt set i forhold til klyngen. I 2011 modtog 245 ledighedsydelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2012 var det tilsvarende tal 212. 3.6. Fleksjob At der er mange fleksjobbere i Ringkøbing-Skjern Kommune er ingen tilfældighed. De fem gamle kommuner (før 2007) og siden Ringkøbing-Skjern Kommune har været gode til at bruge fleksjobordningen for derved at give borgerne en chance mere på arbejdsmarkedet. Alternativet for de fleste af fleksjobberne vil nemlig være førtidspension. Derfor er det ikke overraskende og heller ikke nødvendigvis problematisk, at udgifterne til fleksjobordningen er relativt høje. 3.7. Førtidspension Dette punkt udviser i hver årlige resultatrevision et særdeles stort besparelsespotentiale. Det er i høj grad en konsekvens af, at de fem gamle kommuner simpelthen havde mange førtidspensionister. Blandt andet fordi de gamle Skjern- og Ringkøbing kommuner havde mange amtslige institutioner (beskyttede værksteder), hvilket fik mange førtidspensionister til at flytte til byerne. Mange af disse tilflyttere er fortsat under folkepensionsalderen og fylder derfor stadig i tallene. Det er dog meget bekymrende, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsætter med at øge andelen af førtidspensionister i befolkningen set i forhold til niveauet i klyngen. I resultatrevisionen for 2010 blev besparelsespotentialet for førtidspension i Ringkøbing-Skjern beregnet til 41,8 mio. kroner. For 2011 var tallet steget til 51,5 mio. kroner, og i denne resultatrevision for 2012 er tallet hele 64,0 mio. kroner. Der er ikke noget der tyder på, at de senere års stigning i antal førtidspensionister i kommunen skyldes tilflyttende førtidspensionister. Langt hen ad vejen må det tilskrives kommunens nedslidende arbejdsmarked med mange fiskere, metalarbejdere m.v., som simpelthen ikke kan holde et helt arbejdsliv på ordinære vilkår. Ikke desto mindre er Jobcentret særdeles opmærksom på at stoppe stigningstakten for førtidspension hvilket også langt hen ad vejen tilsikres med den nye lovgivning. 10
Afslutningsvis vises en graf, hvor udviklingen i antal førtidspensionister er indekseret for perioden januar 2007 til december 2012. Der er data for Ringkøbing-Skjern Kommune og for klyngen af sammenlignelige kommuner. Der er ingen tvivl om, at der siden kommunesammenlægningen, og i særdeleshed siden 2009, har været en ganske bekymrende udvikling. 115 Indeks for udviklingen i førtidspensionister fra jan-07 til dec-12 110 105 Indeks 100 95 90 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Perioder Indeks for Ringkøbing Skjern kommune Indeks for gennemsnittet på klyngen Indeks 100 Kilde: Jobindsats.dk 11
Kommentarer fra LBR: Ringkøbing Skjern. Nedenfor fra referatet fra LBR mødet den 30 april: "LBR drøftede resultatrevisionen, herunder bekymringer i forhold til det stigende antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse. I den forbindelse var der følgende bemærkninger: Der er behov for både lokal og national fokus på at der sker en reduktion i antallet af unge på offentlig forsørgelse Det er ikke kun et beskæftigelsesproblem, derfor er der behov for en fælleskommunal indsats. At der arbejdes med en holdningsændring, herunder fokus på, at alle jobs er relevante og har en værdi At de unge bliver mere arbejdsmarkedsparate Tidlig indsats, som begynder i folkeskolen, herunder øget kontakt til forældrene Erkendelse af at der er unge, som ikke kan klare kravene til de job der er. LBR besluttede at resultatrevision 2012 er et relevant udgangspunkt for det videre arbejde med beskæftigelsesplan 2014."
Jobcenter Ringkøbing-Skjern Att. Kim Christensen Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st. 8230 Åbyhøj Tlf. 72 22 37 00 Fax 72 22 37 10 brmidt@ams.dk www.brmidtjylland.dk Dato: 17. maj 2013 Journalnr.: 2013-0005352 Vedr. resultatrevision for 2012 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i marts, og konkret er resultatrevisionen drøftet med jobcentret i april 2013. Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012, herunder jobcentrets fastsatte niveau for de enkelte mål i beskæftigelsesplanen for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: let af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme pe-
riode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for kontanthjælpsmodtagere. For Jobcenter Ringkøbing-Skjern gælder, at resultatet ligger under det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for 2012. Arbejdskraftreserven er samlet set (modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp) faldet lidt mindre i Ringkøbing-Skjern det seneste år end i klyngekommunerne. Der har dog været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i reserven i Ringkøbing-Skjern det seneste år, hvor der i samme periode har været en stigning hos klyngekommunerne. Arbejdskraftreservens andel af de ledige er desuden mindre i Ringkøbing-Skjern end i klyngen. Der har i 2012 været et større fald i den samlede langtidsledighed i Ringkøbing-Skjern end i klyngen. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til 2011. let af på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter Ringkøbing-Skjern gælder, at resultatet ligger lidt over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har været et større fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger i løbet af det seneste år i Ringkøbing-Skjern end i klyngekommunerne. Kommunens andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse er dog større end i klyngen. let af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter Ringkøbing-Skjern gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er steget mere i Ringkøbing-Skjern det seneste år end i klyngekommunerne. I Ringkøbing-Skjern har der primært været en stigning af unge modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Kommunen har i forhold til klyngen en større andel af unge på offentlig forsørgelse. Dette gælder særligt for gruppen mellem 25 og 29 år. let af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Ringkøbing-Skjern gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Stigningen har været lidt større i Ringkøbing-Skjern end i den samlede klynge i øvrigt. 2
Regionen vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for og for, at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for denne indsats. Jobcentret har haft fokus på en tidlig og aktiv indsats, der bl.a. har haft til formål at undgå, at langtidsledigheden sætter sig fast. Resultatrevisionen viser, at der fortsat er brug for et særligt fokus på ungeindsatsen. Unge uden uddannelse skal have uddannelse, og unge med uddannelse skal have job. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at et sådant fokus er vigtigt for at understøtte, at flest muligt unge er i job eller uddannelse frem for at modtage offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregion Midtjylland ser desuden frem til resultaterne af det nyligt igangsatte initiativ med brobygningsforløb for dem, der har behov for særlig støtte til afklaring af uddannelsesvalg. Resultatrevisionen viser desuden en udfordring i forhold til førtidspensionsområdet. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at fokus på øget tværfaglighed i indsatsen og udbygning af virksomhedskontakten i høj grad vil understøtte den fortsatte implementering af reformen af førtidspension og fleksjob. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for 2014. Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3