Resultatrevision for år 2010

Relaterede dokumenter
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision for år 2012

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatrevision for Helsingør 2011

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2011

Resultatrevision for år 2009

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Resultatrevision for år 2013

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision. Jobcenter Skive

R E S U L T A T R E V I S I O N

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2010

Resultatrevision for 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

mål for

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

ResultatRevision 2011

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2012

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

Resultatrevision Svendborg Kommune

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2011

Resultatrevision Resultatrevision 2010 Jobcenter Roskilde Kommune

Resultatrevision 2011

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2011

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2017

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Mål opfølgning og ledelsesinformation

Resultatrevision Slagelse

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

mål for

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2012

Jobcentre med samme rammevilkår:

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Resultatrevision 2016

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4

Resultatrevision 2018

Resultatrevision 2012

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Resultatoversigten. 1. Indledning

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Transkript:

Resultatrevision for år 2010 Jobcenter Frederikssund maj 2011 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg

Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser resultaterne for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, fuldtidspersoner mv. Samtidig nlignes resultaterne i Jobcenter Frederikssund med indsatsen i jobcentre med tilnærmelsesvis nlignelige rammevilkår, kaldet klyngen. Via denne nligning anviser resultatrevisionen områder, hvor Jobcenter Frederikssund eventuelt bør sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver samtidig et billede af de potentielle besparelser, som Jobcenter Frederikssund kan opnå. Resultatrevisionen giver Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Beskæftigelsesudvalget, Byrådet og øvrige interessenter mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund og kan samtidig danne et fælles afsæt for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2012. Resultatrevisionen udarbejdes efter en fast skabelon. Tabeller og scorecards i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er de for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang om året, men på www.jobindsats.dk kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats. Fastlæggelse af mål I forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2010 blev de konkrete mål for de af ministeren udpegede indsatsområder i april 2009 fastsat ud fra den udvikling, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forudså på daværende tidspunkt. Som følge af den væsentligt øgede ledighed i resten af år 2009 besluttede Beskæftigelsesudvalget i juni 2010 at justere målene. Opsamling Helt overordnet viser resultatrevisionen, at der er opnået gode resultater af beskæftigelsesindsatsen i år 2010. I relation til ministermål 1 om udviklingen i arbejdskraftreserven, ses det, at udviklingen i Frederikssund er på niveau, som udviklingen for klyngen. Frederikssund er som følge af arbejdsstyrkens nsætning med relativt mange ufaglærte og faguddannede indenfor byggefagene, meget påvirket af konjunkturerne. Det er derfor meget tilfredsstillende, at det er lykkedes at modsvare udviklingen, når det gælder udviklingen i arbejdskraftreserven og fortsat have relativt færre modtagere af a-dagpenge end forventeligt og kun et begrænset antal kontant- og starthjælpsmodtagere flere end gennemsnittet. Med hensyn til ministermål 2 om nedbringelse af antallet af sygeforløb med varighed over 26 uger, viser opgørelsen ultimo november 2010, at målet ikke er indfriet, hvor i mod der er sket en relativ stor stigning i antallet af forløb med varighed mellem 26 og 52 uger. Besparelsespotentialet for sygedagpengeområdet er dermed yderligere forøget. Udviklingen gennem første kvartal 2011, som er resultat af en nhængende bred indsats, giver imidlertid tro på, at udviklingen varigt er vendt, hvilket også vil kunne ses af de officielle målinger, som desværre kommer med relativ stor forsinkelse. 2

Lige så glædeligt er det, at den store stigning i ungeledighed er ophørt. Det massive fokus på at unge skal gennemføre uddannelse, har medført at antallet af helt unge ledige er faldet. Fremadrettet skal der yderligere fokus på, at de unge, som har gennemført en uddannelse får mulighed for at anvende uddannelsen og vedligeholde og udbygge de erhvervede kompetencer. Ud over opgørelsen af udviklingen i ministermålene indeholder resultatrevisionen en oversigt over jobcentrenes aktive indsats. Denne opgørelse viser, at andelen af ydelsesmodtagerne, der deltager i aktivering er øget i år 2010. Stigningen i aktiveringsomfanget har nhæng med, at en større del af de ledige har ledighedsperioder af en sådan længde, at de har ret til aktive tilbud. Målingerne af rettidighed i indsatsen viser tilfredsstillende forhold, når det gælder indsatsen for forsikrede ledige, mens målingerne for kontant- og starthjælpsmodtagere ikke er tilfredsstillende. Jobcentrets egenkontrol af indsatsen modsiger disse resultater, hvorfor der nu sættes massivt fokus på at opspore og udbedre manglende og fejlagtig it-indberetning af indsatsen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Frederikssund Kommune Fremadrettet er udfordringerne for Frederikssund langt hen ad vejen de, som gør sig gældende i Region Hovedstaden & Sjælland generelt, dvs.: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at unge gennemfører ordinær uddannelse, men også på at de unge, som har gennemført en uddannelse, får mulighed for at anvende deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Arbejdskraftreserven hvor der er behov for fortsat at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven, og øget fokus på den afhjælpende indsats, ikke mindst i lyset af nedsættelsen af dagpengeperioden til 2 år. Nedbringelse af langvarige sygedagpengeforløb hvor der fortsat er potentiale for bedre resultater som følge af optimeringen af indsatsen og hvor indsatsen har stor betydning, når det handler om at bremse tilgangen af personer til permanent forsørgelse. Fokus på indsatsen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, herunder nydanskere fra ikke vestlige lande hvor indsatsen ligeledes skal medvirke til at nedbringe antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. 3

Tabel 1: Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling Arbejdskraftreserve i alt Dec. 2010 523 1 12-6 12 A-dagpenge Dec. 2010 322 5 17-3 16 Kontant- og starthjælp Dec. 2010 201-5 5-28 3 Ministerens mål om at antallet af ledige med mere end tre ers nhængende ledighed begrænses mest muligt, blev i Beskæftigelsesplan 2010 oprindeligt udmøntet i et mål om, at der højest måtte være 323 personer i arbejdskraftreserven ultimo 2010. Dette mål blev imidlertid i juni 2010 efterjusteret, som konsekvens af den kraftige ledighedsudvikling i den mellemliggende periode, som følge af de betydeligt ændrede konjunkturer. Det justerede mål blev udmøntet i et nyt mål om, at der højest måtte være 642 personer i arbejdskraftreserven ultimo 2010. De konjunkturændringer, som økonomien og dermed også arbejdsmarkedet oplevede igennem år 2009 og 2010, medførte en stigning til 523 personer i arbejdskraftreserven ultimo 2010 altså markant lavere end det justerede mål for Beskæftigelsesplan 2010 på 642 personer. Konkret udgjorde stigningen i arbejdskraftreserven i Frederikssund i løbet af 2010 12 %, hvilket er på linje med klyngens gennemsnitlige stigning, som ligeledes var på 12 %. Mere specifikt dækker udviklingen i Frederikssund over en stigning på 47 personer, svarende til 17 %, blandt de ledige på A-dagpenge, hvilket skal holdes op imod en gennemsnitlig stigning hos klyngen på 16 %, samt en stigning på 10 personer, svarende til 5 %, blandt modtagere af kontantog starthjælp, hvilket skal holdes op imod en gennemsnitlig stigning hos klyngen på 3 %. Et blik på ledighedsstatistikkerne på A-kasse niveau viser, at en betydelig andel af Frederikssunds nuværende arbejdskraftreserve skal findes blandt ledige med ufaglært baggrund. Frederikssund har pt. således en stor gruppe af ufaglærte, som tidligt mistede deres job i byggeriet og industrien, da krisen satte ind igennem 2008 og 2009. På trods af en målrettet indsats med fokus på job, vende i døren strategi og mønsterbrydning i jobsøgningen, har en del af disse ledige vist sig vanskelig at genplacere i nye job under de indtil nu herskende konjunkturer. Samme tendenser gør sig også gældende blandt de ledige i arbejdskraftreserven, som modtager kontant- og starthjælp, idet der blandt disse ydelsesgrupper er en overvægt af ledige med en ufaglært baggrund. 4

Tabel 2: Sygedagpengeforløb over 26 uger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året udvikling Gnsn. udvikling Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov. 2010 359-1 21-31 -1 Ministerens mål for 2010 lød: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Jobcenter Frederikssunds målsætning for opfyldelse af ministermålet blev justeret i juni 2010, og har frem mod december 2010 været, at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger til 280 forløb. Resultatet pr. november 2010 viser, at der er sket en stigning i antallet af forløb over 26 uger på 21 %. Frederikssund ligger dermed et godt stykke over gennemsnittet for klyngen, hvor der har været et fald på 1 %, og det er ikke lykkedes at opfylde målsætningen om at nedbringe antallet af forløb til 280 i 2010. I slutningen af 2009 vendte Jobcenter Frederikssund en negativ udvikling for sygedagpengeforløb over 26 uger. Desværre lykkedes det ikke, at fasthold udviklingen i 2010. Blandt de vigtigste forklaringer er, at der i årets løb har været behov for at rekruttere relativt mange nye medarbejdere til de teams, der arbejder med sager over 26 uger. Det produktionstab der opstår ved at stillinger er ubesatte i en periode og ved at nyansatte medarbejdere skal introduceres, afspejler sig hurtigt i længere sygefraværsforløb, selvom alle til rådighed værende ressourcer sættes ind for at modvirke dette. Udviklingen i det samlede antal fuldtidspersoner og for forløb mellem 26 og 52 uger, samt forløb over 52 uger beskrives nærmere under tabel 8. Fra september 2010 påbegyndte jobcenteret en bred målrettet indsats for varigt at vende udviklingen. Indsatsen beskrives nærmere under tabel 15. Effekten af indsatsen kan ikke registreres i ovenstående tal for november 2010, men Jobcenter Frederikssunds egne opgørelser viser, at der kan registreres et mærkbart fald i antallet af sager over 26 uger i løbet af første kvartal 2011. De faktuelle tal, som stammer fra det system, som foretager udbetaling af sygedagpenge og refusioner, kan ikke nlignes med tallene fra jobindsats.dk, men den udvikling vil efterfølgende niveaumæssigt kunne ses på tallene fra jobindsats.dk. Tallene viser, at hvor der ultimo november 2010 var 327 forløb over 26 uger, er antallet ultimo marts nedbragt til 279 forløb, svarende til et fald på 15 %. 5

Tabel 3: Unge Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året Unge under 30 år i alt Dec. 2010 446-1 1-8 8 A-dagpenge Dec. 2010 120 5 3-13 9 Kontant- og starthjælp Dec. 2010 325-3 -0-20 8 Ministerens mål om at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt i 2010 blev i første omgang omsat til, at der i Frederikssund Kommune maksimalt måtte være 424 fuldtidspersoner i ledighed og aktivering i december 2010. Under indtryk af den fortsat stigende ledighed foretog Jobcenter Frederikssund i juni 2010 en justering af målet til: let af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 549 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010. Ser man på tallene fra december 2010, har Jobcenter Frederikssund mere end opfyldt den justerede målsætning om at holde antallet under 549, idet antallet af fuldtidspersoner er 446, svarende til 103 mindre end den justerede målsætningen, og kun 22 fuldtidspersoner over det først formulerede mål. Set i forhold til klyngen er Frederikssunds samlede resultat 7 procentpoint bedre end gennemsnittet i klyngen, med en difference på 8 procentpoint for kontant- og starthjælp og 6 procentpoint for a- dagpenge. Hvor Frederikssund gennem 2008 og 2009 oplevede en kraftig stigning i antallet af ledige under 30 år, er der i løbet af 2010 sket en opbremsning i væksten for unge modtagere af a-dagpenge, hvor antallet kun er stedet 3 %. Tidligere års stigningen i antallet af unge modtagere af kontant- og starthjælp er ophørt og antallet er nu uændret i forhold til december 2009. Den samlede udviklingen blandt kontant- og starthjælpsmodtagere dækker over et fald i gruppen af de 16 til 19 årige og en lille stigning i gruppen af de 20 til 29 årige. Tallene indikerer, at Jobcenter Frederikssunds etablering af et tværgående ungeteam med fokus på uddannelse, et tæt samarbejde med UU om vejledningsindsatsen og samarbejde med Familieafdelingen og Socialcentret har medvirket til at stoppe den negative udvikling. Der er dog fortsat behov for, at arbejde meget målrettet med at motivere de unge til at uddanne sig, og særligt vigtigt er fokus på de ufaglærte unge i gruppen af 20 til 29 årige, hvor der endnu ikke er tale om en nedgang i antallet af ledige. Endelig vil Jobcenter Frederikssund være særligt opmærksom på, at de unge der efter afsluttet uddannelse bliver ramt af ledighed, får mulighed for at anvende uddannelsen og vedligeholde og udbygge de erhvervede kompetencer. 6

Tabel 4: Forsørgede i alt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning en året Bedste udvikling Gnsn. udvikling Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner fra tabel 5 til og med tabel 12). 4.466 1 4-1 1 Målt på fuldtidspersoner i samtlige forsørgelsesgrupper har Jobcenter Frederikssund haft en mindre gunstig udvikling end gennemsnittet for klyngen i år 2010. Forskellen på de 3 procentpoint for forsørgede fuldtidspersoner i alt mellem Jobcenter Frederikssund og klyngens gennemsnit kan jævnfør nedenstående tabeller især tilskrives en mindre gunstig udvikling i Frederikssund blandt forsørgelsesgrupperne A-dagpenge, kontant- og starthjælp og sygedagpenge samt i mindre grad revalidering. Tabel 5:Jobklar fuldtidspersoner Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året før, Jobklar fuldtidspersoner 1.064 2 6-5 4 A-dagpenge - antal berørte personer Dec. 2010 937 5 11-7 3 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec. 2010 314-7 -10-26 -5 Målt på jobklare fuldtidspersoner er ledigheden i Frederikssund steget med ca. 60 personer, svarende til 6 % igennem 2010, hvilket er 2 procentpoint mere end, som i gennemsnit er steget med 4 % i 2010. En stor andel af ovennævnte stigning i jobklare fuldtidspersoner kan tilskrives den stigning, som Frederikssund har oplevet i antallet af berørte personer på A-dagpenge, som er steget med ca. 93 berørte personer i forhold til dec. 2009, svarende til en stigning på 11 %. Det er 8 procentpoint mere end gennemsnittet hos klyngen, der er steget med 3 % i perioden. Dette indikerer naturligvis en ugunstig udvikling for Frederikssund, selvom tallet nok også er påvirket af sæsonudsving. Vinteren var på opgørelsestidspunktet i dec. 2010 allerede meget hård, og man må derfor erfaringsmæssigt formode at antallet af berørte personer på A-dagpenge har været en del påvirket af midlertidig ledighed på grund af vejrlig, blandt især ansatte inden for byggebranchen, hvor Frederikssund traditionelt har mange borgere beskæftiget. Jævnfør tabel 15, som angiver Frederikssunds besparelsespotentiale fordelt på forsørgelsesydelser, ligger Frederikssund da også stadig fornuftig, hvad angår A-dagpenge, idet Frederikssund har 2,62 % af befolkningen på denne ydelse, mens det tilsvarende tal for klyngen er 3,08 % af befolkningen, hvilket svarer til at Frederikssund har 131 fuldtidspersoner færre på A-dagpenge end gennemsnittet for klyngen, svarende til en besparelse på 5,4 mio. kr. Hvad angår udviklingen på kontant- og starthjælpsområdet, så har den nye matchmodel, som blev implementeret i april 2010 med det formål at ensrette matchningen på tværs af jobcentrene, ikke haft den ønskede virkning. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har således i flere opgørelser påvist, at der fortsat er stor spredning i andelen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere inden for de 10 landsdækkende klynger. Ligeledes er der store forskelle i udviklingen i antallet af midlertidigt passive. Dette sidste formodes at være en følge af jobcentrenes 7

uensartede praksis for anvendelse af match 4 og 5 i det tidligere anvendte matchsystem. På baggrund af disse problematikker vurderes det ikke muligt at udlede viden om udviklingen i Frederikssund i forhold til udviklingen ud fra de offentliggjorte tal. I Jobcenter Frederikssund har vi derfor valgt at vurdere udviklingen på ydelsesområdet alene ud fra udviklingen i Frederikssund fra dec. 2009 til dec. 2010 på kontant- og starthjælpsområdet under ét - både målt på antal personer og antal fuldtidspersoner jævnfør figur A nedenfor. Sammenligningen med udviklingen støtter sig dermed alene på opgørelsen af besparelsespotentialet. Figur A: Kontant- og starthjælp. personer og fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) personer fuldtidspersoner Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk dec-2009 dec-2010 771 747 808 787 Det fremgår af figur A, at det samlede antal af personer, som modtager kontant- og starthjælp i Frederikssund er steget med 37 personer i perioden fra dec. 2009 til dec. 2010, hvilket svarer til en stigning på 5 %. Målt på fuldtidspersoner har den samlede stigning på kontant- og starthjælpsområdet været 40 fuldtidspersoner, ligeledes svarende til en stigning på 5 %. Dette indikerer naturligvis en ugunstig udvikling for Frederikssund, men jævnfør tabel 15, som angiver Frederikssunds besparelsespotentiale fordelt på forsørgelsesydelser, så ligger Frederikssund kun marginalt over gennemsnittet, hvad angår kontant- og starthjælp, idet Frederikssund har 2,78 % af befolkningen på denne ydelse, mens det tilsvarende tal for klyngen er 2,74 %. Det svarer til, at Frederikssund har 12 fuldtidspersoner flere på kontant- og starthjælp end gennemsnittet for klyngen, svarende til en merudgift på 0,8 mio. kr. Tabel 6: Indsatsklar fuldtidspersoner Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året før, Indsatsklar fuldtidspersoner Dec. 2010 308 2-11 -39 4 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec. 2010 313 1-11 -39 4 Se beskrivelse i tabel 5. 8

Tabel 7: Midlertidig passiv fuldtidspersoner Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året før, Midlertidig passiv fuldtidspersoner Dec. 2010 165-1 148-46 46 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec. 2010 166-1 148-46 46 Se beskrivelse i tabel 5. Den store procentvise stigning skal ikke tages som udtryk for, at der har været så stor en reel stigning i antallet af borgere, som midlertidigt ikke er i stand til at varetage et ordinært job eller deltage i en beskæftigelsesfremmende aktivitet. Efter indførsel af det nye matchsystem nlignes kun borgere fra den tidligere matchgruppe 5 med den nye matchgruppe 3. Jobcenter Frederikssund anvendte imidlertid i det gamle matchsystem relativt sjældent matchgruppe 5, men anvendte hyppigt matchgruppe 4, også selv om borgeren på tidspunktet for matchningen ikke var i stand til at deltage i en beskæftigelsesfremmende aktivitet. Der er dermed i den nye matchgruppe 3 i Frederikssund borgere fra begge de gamle matchgrupper 4 og 5, hvilket giver indtryk af, at der er sket en kraftig stigning i den ny matchgruppe 3, der i tabel 5 kun nlignes med antallet af borgere fra den tidligere matchgruppe 5. 9

Tabel 8: Sygedagpenge Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning en året Bedste udvikling Gnsn. udvikling Sygedagpenge fuldtidspersoner Nov. 2010 770 2 3-20 -6 forløb (26-52 uger) Nov. 2010 175-5 47-35 3 forløb (over 52 uger) Nov. 2010 184 4 4-32 -6 Udtrykt i fuldtidspersoner havde Frederikssund i nov. 2010 i alt 770 fuldtidspersoner der modtog sygedagpenge, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til tid året før. Klyngen af nlignelige jobcentre har i den periode oplevet et gennemsnitligt fald i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge med 6 % - altså en samlet difference på 9 %. Dermed er det fortsat på sygedagpengeområdet, der er det største besparelsespotentiale i Frederikssund. 2,68 % af befolkningen modtog sygedagpenge i dec. 2010, mens den tilsvarende andel for klyngen gennemsnitligt var på 2,26 %. Det svarer til, at 120 personer ekstra modtog sygedagpenge og udgiften hertil udgør 11,8 mio. kr. Af tabellen fremgår, at det er antallet af forløb mellem 26 og 52 uger, der er steget hele 47 %, mens antallet af forløb over 52 uger er steget 4 %. Samlet er stigningen i sager over 26 uger på 21 % jævnfør tabel 2. Som supplement til det under tabel 2 anførte omkring den seneste udvikling på området, kan det oplyses, at jobcentrets egne tal viser en nedgang i antallet af forløb mellem 26 og 52 uger på 16 % målt fra ultimo november 2010 til ultimo marts 2011 og en nedgang i antallet af forløb over 52 uger på 14 % i den n periode. Tabel 9: Revalidering Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste en året udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling Revalidering - fuldtidspersoner Dec. 2010 117 1 17-39 -19 berørte personer Dec. 2010 117 0 17-37 -19 Jobcenter Frederikssund ligger med en stigning på 17 % i antallet af fuldtidspersoner, der modtager revalidering, et godt stykke over det fald på 19 %, som er gennemsnittet. Andelen af befolkningen, der modtager revalidering udgjorde i Frederikssund 0,42 % og gennemsnittet udgjorde 0,31 %. Det svarer til, at 33 personer flere modtager revalidering i Frederikssund, og merudgiften hertil udgør 2,1 mio. kr. Jobcenter Frederikssund anser revalidering for at være et godt redskab, der giver mulighed for at iværksætte langsigtede og arbejdsmarkedsorienterede løsninger i nogle af de mest komplicerede sager. Jobcenter Frederikssund ønsker derfor også fremadrettet at anvende revalidering i sager, hvor det vurderes at være den korteste og mest holdbare vej tilbage til arbejdsmarkedet. 10

Tabel 10: Fleksjob Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året før, Fleksjob - fuldtidspersoner Dec. 2010 340-0 1-6 3 Påbegyndte forløb Dec. 2010 2-60 -33-37 berørte personer Dec. 2010 342-1 1-7 3 let af fuldtidspersoner og berørte personer er stort set uændret. Samtidigt er tallene tæt på gennemsnittet - dog lidt lavere. Jobcenter Frederikssund anser det for positivt, at det har været muligt at fastholde niveauet i antallet af personer i fleksjob på trods af den økonomiske krise, der har medført et stigende antal opsigelser også blandt personer i fleksjob. Den store forskel mellem påbegyndte forløb, hvor Frederikssund har et fald på 33 % og klyngen i gennemsnit en stigning på 37 % i december 2010, er mindre væsentlig, da det alene er udtryk for, hvornår fleksjobbene er påbegyndt. Tabel 11: Ledighedsydelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec. 2010 108 2 19-28 8 berørte personer Dec. 2010 113 5 15-22 6 forløb (over 13 uger) Nov. 2010 86 5 12-35 8 Der er sket en stigning i såvel antallet af fuldtidspersoner som i antal forløb over 13 uger, hvilket kan ses som udtryk for, at den generelle ledighedsudvikling også rammer de personer, der søger fleksjob. Stigningen for begge parameter har været lidt større i Frederikssund end den gennemsnitlige udvikling. Andelen af befolkningen, der modtager ledighedsydelse udgør i Frederikssund 0,35 % og gennemsnittet er 0,34 %. Det svarer til, at 4 personer ekstra modtager ledighedsydelse i Frederikssund, og merudgiften hertil udgør 0,5 mio. kr. 11

Tabel 12: Førtidspension Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling udvikling en året før, Førtidspension fuldtidspersoner Jan. 2011 1.593-0 -1-4 -0 Påbegyndte forløb Jan. 2011 6-50 -45-52 12 let af modtagere af førtidspension er i Frederikssund faldet med 1 %, mens gennemsnittet i klyngen er uændret i forhold til året før. Som ved de tidligere revisioner har Frederikssund fortsat et betydeligt lavere antal borgere, der modtager førtidspension. Der skulle således tilkendes førtidspension til 204 fuldtidspersoner yderligere, for at niveauet i Frederikssund svarer til gennemsnittet. Det er en yderligere forbedring i forhold til sidste år, hvor tallet var 185. Besparelsen ved det lave antal førtidspensionister er på 14,7 mio. kr., når man nligner med de gennemsnitlige udgifter. Tabel 13: Aktiveringsgrad i alt Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste niveau i Gnsn. niveau i Procent en klyngen klyngen i året i point point,, Aktiveringsgrad i alt 29-0 5 46 33 A-dagpenge Dec. 2010 29 0 5 46 32 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec. 2010 30 1 4 69 46 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec. 2010 35-6 8 41 35 Den samlede aktiveringsgrad for Frederikssund er stort set på niveau med gennemsnittet for klyngen. Niveauet er hævet i forhold til år 2009, hvilket har nhæng med, at en større del af målgruppen har været ledige så længe, at de har ret til aktive tilbud. Den største afvigelse i forhold til gennemsnittet for klyngen ses fortsat for gruppen af jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor aktiveringsgraden i Frederikssund er på 30 %, mens gennemsnittet i klyngen er 46 %. Afvigelsen formodes at have nhæng med, at en del kommuner fortsat i december 2010 tilbød jobklare kontanthjælpsmodtagere straksaktivering, hvor strategien i Frederikssund kun indebærer fremrykket aktivering, når det vurderes at ville have effekt i form af hurtigere selvforsørgelse. 12

Tabel 14: Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Procent /laveste niveau i en klyngen året før, i point point, Gnsn. niveau i klyngen i, Opfyldelse af minimumskrav: Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec. 2010 10 0. 2 7 Manglende jobsamtaler - kontant- og Dec. 2010 19-2. 5 10 starthjælp Manglende aktive tilbud - a- dagpenge Dec. 2010 7 0. 4 9 Manglende aktive tilbud - kontantog starthjælp Dec. 2010 20 0. 8 13 Målingerne for jobsamtaler og aktive tilbud til forsikrede ledige viser et tilfredsstillende niveau. Jobcentret er opmærksom på, at det kræver konstant fokus at opretholde niveauet og arbejder også kontinuerligt for at forbedre rettidigheden. Pt. gøres en særlig indsats for at mindske omfanget af manglende rettidighed med hensyn til start i aktive tilbud. Målingerne for såvel jobsamtaler som aktive tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere viser et utilfredsstillende niveau. Målingerne giver imidlertid ikke et retvisende billede af den indsats, der rent faktisk leveres. År 2010 har været meget præget af skiftende fejl i de it-systemer, der understøtter Jobcenterets indsats. Fejl som formentlig også har voldt problemer for de jobcentre, som Jobcenteret nlignes med. Årsagerne til Jobcentrets relativt dårlige placering i målingerne formodes derfor at være forårsaget af en kombination af skiftende fejl i it-systemerne og utilstrækkelig/fejlbehæftet registrering. Fremadrettet skal der derfor gøres en indsats for at optimere registreringspraksis i Jobcenteret samtidigt med, at der i samarbejde med leverandørerne skal arbejdes for, at it-systemerne bliver optimeret. 13

Tabel 15: Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Frederikssund Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2010-4. kvartal 2010 Fuldtidspersoner på ydelsen i af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,62 3,08-131 -5,4 Kontant- og starthjælp 2,78 2,74 12 0,8 Introduktionsydelse 0,12 0,06 17 0,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,42 0,31 33 2,1 Sygedagpenge 2,68 2,26 120 11,8 Ledighedsydelse 0,35 0,34 4 0,5 Fleksjob 1,21 1,31-29 -1,9 Førtidspension 5,65 6,37-204 -14,7 I alt 15,84 16,47 186 15,4 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a- dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Af tabel 15, som viser det samlede besparelsespotentiale, fremgår det, at Jobcenter Frederikssund kan spare 15,4 mio. kr., hvis forbruget på ydelserne til kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse kom ned på niveau som gennemsnittet i klyngen. I denne nhæng bør det dog også bemærkes, at Jobcenter Frederikssund i 2010 sparede i alt 22,0 mio. kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug på de øvrige ydelser (A-dagpenge, fleksjob og førtidspension), som vist i tabellen. Det to ydelsesområder, hvor besparelsespotentialet er størst, er i forhold til sygedagpenge og revalidering. Jobcenter Frederikssund har haft særlig fokus på besparelsespotentialet på sygedagpengeområdet igennem flere år, og i slutningen af 2009 fik jobcenteret vendt den negative udvikling for sygedagpengeforløb over 26 uger. Desværre lykkedes det ikke at fastholde udvikling i 2010, hvor antallet af sygeforløb mellem 26 og 52 uger steg voldsomt i første halvdel af året. Siden september 2010 har Jobcenter Frederikssund sat fokus på udvikling af en fælles faglig forståelse for betydningen af en fokuseret arbejdsmarkedsrettet indsats, og understøtter sagsbehandlingen via intern uddannelse og massiv sparring til medarbejdere i forbindelse med vanskelige sygeforløb. Indsatsen har ikke kun fokus på afslutning af langvarige forløb, men i lige så stor udstrækning på at kvalificere den tidlige indsats og via konkret vejledning anvise muligheder for at sygemeldte tidligt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller se muligheder for at udnytte arbejdsevnen indenfor nye områder, som bedre tilgodeser eventuelle varige skånebehov. Jobcentrets egne statistikker viser, at indsatsen målt ultimo marts 2011 i forhold til niveauet ultimo november 2010 har medført en nedgang i antallet af sygedagpengesager over 5 uger på 9 %. I lyset heraf forventes det, at det i løbet af 2011 vil være muligt at nedbringe besparelsespotentialet væsentligt. 14

Andelen af befolkningen, der modtager revalidering, er i Frederikssund 0,42 %, hvor gennemsnittet er 0,31 %. Det svarer til, at 33 personer ekstra modtager revalidering i Frederikssund i forhold til gennemsnittet, og merudgiften hertil udgør 2,1 mio. kr. Jobcenter Frederikssund anser revalidering for at være et godt redskab, der giver mulighed for at iværksætte langsigtede og arbejdsmarkedsorienterede løsninger i nogle af de mest komplicerede sager. Jobcenter Frederikssund ønsker derfor også fremadrettet at have mulighed for at tilbyde revalidering i sager, hvor det socialfagligt vurderes at være den korteste og mest holdbare vej tilbage til arbejdsmarkedet. De ændringer i finansieringen af indsatsen, som er indført med virkning fra 1. januar 2011 vil formentlig indebære, at Jobcenter Frederikssunds øgede brug af revalidering vil være indhentet af øvrige kommuner ved næste års resultatrevision. Virksomhedsrevalidering er efter ændringen den eneste indsats, der udløser 65 % refusion af forsørgelsesydelsen. 15

Tabel 16: Scorecard - Frederikssund Scorecard Frederikssund Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter personer Dec. 2010 Udvikling ift. året forløb Nov. 2010 Udvikling ift. året fuldtidspersoner Dec. 2010 Udvikling ift. året Placering Glostrup 323-6,1 101-31,3 321 3,6 1 Viborg 1.067 6,8 657-22,6 1.161 5,0 2 Fredensborg 384 0,8 201 12,3 278-8,2 3 Herning 1.037 8,8 611-9,6 1.130 5,9 4 Holstebro 646-2,4 398 3,9 688 10,4 5 Furesø 365 5,8 155 4,7 275 13,4 6 Frederikssund 523 12,0 359 21,3 446 0,8 7 Kolding 1.195 22,1 618-6,9 1.080 6,9 7 Ballerup 511 19,4 351 9,0 503 1,0 8 Gladsaxe 790 12,7 331 2,8 766 17,7 9 Holbæk 921 13,8 407 8,8 932 10,6 9 Roskilde 814 8,4 531 22,6 802 7,2 9 Greve 616 26,7 281 6,0 389 15,2 10 Sorø 366 18,4 183 15,1 311 16,3 11 Hillerød 611 33,1 241 14,8 510 17,5 12 Hele klyngen 10.169 12,1 5.425-0,0 9.593 8,0. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. året før, nlignet med de andre jobcentre/kommuner. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner. I ovenstående scorecard har Jobcenter Frederikssund en position som nr. 7 ud af de 15 jobcentre i klyngen. Placeringen viser, hvorledes udviklingen i antallet af personer/forløb på de 3 ministermål har været i Frederikssund i forhold til den udvikling de enkelte øvrige jobcentre har haft. Placeringen viser imidlertid ikke andelen af ydelsesmodtagere målt i forhold til befolkningens størrelse. En god placering kan derfor dække over, et relativt højt udgangspunkt kombineret med en mindre stigning end gennemsnittet til et stadigt højt niveau, målt som andel af ydelsesmodtagere. Omvendt kan et lavt udgangspunkt - kombineret med en lidt højere stigning end gennemsnittet til et niveau, som stadig er lavt målt som andel af ydelsesmodtagere, resultere i en lav placering. Det kan derfor ikke anbefales at betragte placeringerne som udtryk for kvaliteten i de enkelte jobcentres indsats. Som et kuriosum kan oplyses, at Jobcenter Frederikssund i løbet af år 2010 har opnået lige placeringer dækkende fra nummer 2 til nummer 14. 16