Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1
Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under 30 år... 6 2.2 Forsørgelsesgrupper... 6 2.2.1 Jobklare fuldtidspersoner... 6 2.2.2 Indsatsklare ledige fuldtidspersoner... 7 2.2.3 Midlertidig passive, kontant- og starthjælp fuldtidspersoner... 7 2.2.4 Sygedagpenge fuldtidspersoner... 7 2.2.5 Revalidering... 8 2.2.6 Fleksjob... 8 2.2.7 Ledighedsydelse... 8 2.2.8 Førtidspension.... 8 2.3 Indsatsen... 9 2.3.1 Aktiveringsgrad i alt... 9 2.3.2 Opfyldelse af minimumskrav... 9 3 Besparelsespotentiale... 10 3.1 A-Dagpenge... 11 3.2 Sygedagpenge... 11 4 Scorecard, ministermål... 11 2
1 Indledning Formålet med denne Resultatrevision, er at give et samlet overblik over indsatsen og udviklingen i Jobcenter Jammerbugt i det forløbne år. Derudover anvendes resultatrevisionen fremadrettet i forhold til prioriteringerne i Beskæftigelsesplanen for år 2012 og til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Jammerbugt. Jobcentrets indsats og resultater i det foregående år, sammenholdes i resultatrevisionen med sammenlignelige jobcentre. Denne klynge af sammenlignelige jobcentre har til formål at tydeliggøre områder, hvor jobcentret kan opnå en bedre effektivitet, rettidighed, besparelser med videre. Jammerbugt er placeret i klynge med Assens, Billund, Nordfyns, Brønderslev, Halsnæs, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder og Vesthimmerlands kommuner. Datagrundlaget for Resultatrevisionen forefindes på www.jobindsats.dk og består af tre hoveddele: Resultatoversigt, som viser indsats, resultater og udvikling for alle forsørgelsesydelser. Besparelsespotentiale, baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser og viser hvilke potentielle besparelser jobcentret har, i forhold til de øvrige jobcentre i klyngen. Scorecard for ministerens mål, hvor jobcentres resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Det er hensigten, at jobcentret skal tage udgangspunkt i de tre ovenstående dele i udarbejdelsen af Resultatrevisionen. I gennemgangen heraf lægges der vægt på de områder, hvor Jobcenter Jammerbugts indsats har været positiv, eller negativ, i forhold til det foregående år. Desuden lægges der også vægt på årsager hertil. God læselyst Jobcenter Jammerbugt 3
2 Resultatoversigt Resultatoversigten viser Jobcenter Jammerbugts resultater, forsørgelsesgrupper, aktiveringsgrad samt rettidighed (benævnt opfyldelse af minimumskrav ). Resultaterne vises for den mest aktuelle, som desuden bliver sammenlignet med forrige, samt samme det foregående år. Herudover vises Jobcenter Jammerbugts resultat i forhold til klyngen af sammenlignelige jobcentre. I det følgende vil resultaterne blive gennemgået og kommenteret. Bemærk at Jammerbugt Kommune ikke er talt med i sammenligningsgrundlaget de to kolonner til højre i tabellen nedenfor. Derfor er det kun procentvise stigninger eller fald i klyngen af sammenlignelige kommuner som fremgår af de 2 kolonner. Som eksempel kan nævnes tilgang til permanente forsørgelsesydelser, hvor Jammerbugt kommune havde et fald på 26% fra januar 2010 til januar 2011. I samme periode var det største fald i klyngen på 24%. Det skal desuden pointeres, at opgørelserne ikke er baseret på samme er, hvilket betyder at tallene i enkelte tilfælde ikke er 100% sammenlignelige. Resultatoversigt - Jammerbugt Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i en klyngen ift. klyngen ift. før, Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 437 8-9 -16 5 A-dagpenge Dec 2010 374 7-13 -5 12 Kontant- og starthjælp Dec 2010 63 11 29-56 -15 Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov 2010 276 3 1-20 -6 Unge under 30 år i alt Dec 2010 410 4 6-10 0 A-dagpenge Dec 2010 148 2-15 -19-6 Kontant- og starthjælp Dec 2010 262 5 22-11 4 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. en før, Ift. samme Bedste udvikling i klyngen ift. Gnsn. udvikling i klyngen ift. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 4.629 3-2 -3 0 Jobklar - fuldtidspersoner 1.116 7-12 -16-2 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2010 1.273 10-15 -10-1 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 146 0 4-41 -17 Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec 2010 275 3 9-16 0 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 278 1 9-16 1 Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec 2010 37 0 181 23 93 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 37 0 164 25 94 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov 2010 692 4-7 -12-5 forløb (26-52 uger) Nov 2010 134 2-7 -17-5 forløb (over 52 uger) Nov 2010 142 4 9-36 -8 Revalidering - fuldtidspersoner Dec 2010 103 3 11-29 -11 berørte personer Dec 2010 104 1 12-30 -11 4
Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2010 458-1 5-6 0 Påbegyndte forløb Dec 2010 3-80 -50-78 13 berørte personer Dec 2010 459-2 4-5 0 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec 2010 99 3-24 -18 2 berørte personer Dec 2010 128 27-24 -21-1 forløb (over 13 uger) Nov 2010 45 32-41 -22 4 Førtidspension - fuldtidspersoner Jan 2011 1.850 0 2-4 0 Påbegyndte forløb Jan 2011 13-41 -24-25 -1 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme niveau i Gnsn. niveau i en Procent klyngen klyngen i samme før, i samme, point point, Aktiveringsgrad i alt 39-2 -0 35 32 A-dagpenge Dec 2010 37-2 -2 34 30 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec 2010 62-0 17 72 59 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2010 62 0 10 47 39 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2010 7-1. 2 11 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec 2010 7-2. 7 16 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2010 6 1. 2 9 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec 2010 5-1. 8 12 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: let af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. 2.1 Resultater I det følgende behandles Jobcenter Jammerbugts resultater i forhold til ministerens målsætninger, hvilket omfatter arbejdskraftreserven, antallet af sygedagpenge samt antal unge under 30 år. 2.1.1 Arbejdskraftreserven Den totale arbejdskraftreserve (a-dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, som har mere end 3 ers ledighed) udgjorde i december 2010, 437 fuldtidspersoner, hvilket er et fald på 9% i forhold til december 2009. Blandt de sammenlignelige jobcentre var der en stigning i arbejdskraftreserven på 5%. I beskæftigelsesplan 2010, var det målet, at antallet af ledige i arbejdskraftreserven højst skulle tælle 358 personer. Jobcenter Jammerbugt er et af de jobcentre i Nordjylland, som har oplevet det største fald i ledigheden blandt forsikrede ledige. Umiddelbart kan der peges på to faktorer, som har haft indflydelse på dette. For det første, at arbejdsmarkedet i Jammerbugt er dynamisk, set ud fra den betragtning at arbejdsmarkedet hele tiden er i bevægelse, og at der løbende efterspørges arbejdskraft. For det andet var Jammerbugt en af de kommuner i regionen som blev hårdest ramt i starten af finanskrisen. De store fyringsrunder var massive over en kort periode, men efterfølgende har det dynamiske arbejdsmarked været i stand til at absorbere en god del af de ledige. 5
2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger let af personer, som har været over 26 uger på sygedagpenge, er omtrent det samme i 2010 som i 2009. Totalt var der i november 2010, 276 fuldtidspersoner, som har modtaget sygedagpenge i over 26 uger. Dette er en stigning på 1% i forhold til samme i 2009. I den seneste, det vil sige fra oktober 2010 til november 2010, er antallet steget med 3%. I beskæftigelsesplan 2010, var målet at antallet af sygedagpengesager over 26 uger, skulle ende på 267 i december 2010. 2.1.3 Unge under 30 år For ledige under 30 år, har der været en samlet stigning på 6% fra december 2009 til december 2010, således at der i december 2010 var 410 ledige unge. I gruppen af unge under 30 år, som modtager a-dagpenge har der været et fald på 15% til 148 fuldtidspersoner, mens unge som modtager kontanthjælp er steget med 22% til 262 fuldtidspersoner. De sammenlignelige kommuner har oplevet status quo for gruppen af unge under 30 år. Således var der hverken fald eller stigning for de unge, overordnet set. For unge a-dagpengemodtagere, var der et fald på 6%. For kontanthjælp var den der en stigning på 4%. Der viser sig en tydelig forskel på, om man som ung er forsikret i en a-kasse, eller ej. De forsikrede ledige oplever i langt højere grad at være efterspurgt på arbejdsmarkedet, end de ikke-forsikrede. Dette skyldes med overvejende sandsynlighed, at de forsikrede er bedre uddannede, er mere ressourcestærke og har mere joberfaring end de ikke-forsikrede. Det er dog også tydeligt, at mange af de ikke-forsikrede som havde et ufaglært arbejde, da arbejdsmarkedet peakede i 2007-2008, sidenhen er blevet afskediget, da mange virksomheder blev økonomisk pressede grundet finanskrisen. Jobcenter Jammerbugt deltager i øvrigt i projektet På rette vej i job, hvor ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere hyppigere modtager kontaktsamtaler og bliver virksomhedsaktiveret i langt højere grad end normalt. I alt deltager 40 kontanthjælpsmodtager i projektet, og det forventes at 20 af disse vil starte i ordinært job eller evt. uddannelse. 2.2 Forsørgelsesgrupper I denne del af resultatoversigten, opstilles de målgrupper som Jobcenter Jammerbugt har ansvaret for. Totalt set udgjorde de syv målgrupper ultimo 2010, 4.629 fuldtidspersoner, hvilket er en fald på 2% i forhold til samme tidspunkt året før. I det følgende beskrives målgrupperne. 2.2.1 Jobklare fuldtidspersoner Det samlede antal af jobklare ledige i Jammerbugt, faldt gennem det forløbne år med 12% til i alt 1116 fuldtidspersoner. I klyngen af sammenlignelige kommuner var faldet dog på 16%. let af berørte personer på a-dagpenge fra december 2009 til december 2010 faldt med 15% til i alt 1.273 berørte personer. I samme periode steg antallet af berørte jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med 4% til i alt 146 berørte personer. 6
2.2.2 Indsatsklare ledige fuldtidspersoner let af indsatsklare (ikke-arbejdsmarkedsparate ledige), steg fra december 2009 til december 2010 med 9% til 275 fuldtidspersoner. I klyngen af sammenlignelige kommuner, var der status quo hvilket betyder at Jammerbugt har en udfordring i, at få begrænset antallet af indsatsklare ledige. Det er især antallet af unge under 30 år, der er steget gennem det seneste år blandt de indsatsklare ledige. Som før nævnt, så hænger dette sammen med, at mange unge fik et ufaglært job i 2007-2008, men er sidenhen blevet afskediget som følge af finanskrisen. Dette problem er Jobcenter Jammerbugt meget opmærksomme på, og stigningen og antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, vil blive genstand for en nærmere undersøgelse i nær fremtid. 2.2.3 Midlertidig passive, kontant- og starthjælp fuldtidspersoner Denne målgruppe er ny i forhold til Resultatrevision 2009. Det skyldes, at der i marts 2010 blev indført nye match-kategorier for ledige. Personer som er vurderet midlertidig passive er ledige personer, som ikke vurderes at kunne deltage i aktive tilbud. Det er med andre ord, personer som har fysiske, psykiske eller eventuelt misbrugsmæssige problemer der gør, at de ikke kan aktiveres. Jobcenter Jammerbugt havde i december 2010 i alt 37 personer, som var matchet til at være midlertidig passive. I resultatoversigten kan det ses, at det er en stigning på ikke mindre end 181% i forhold til sidste år. Dette skyldes, at den nye matchmodel har bevirket at der er langt flere personer som nu bliver vurderet til ikke at kunne deltage i aktive tilbud, end tidligere. Udgangspunktet var også meget lavt, med andre ord havde Jammerbugt et meget lavt antal af kontanthjælpsmodtagere, som var matchet passive. 2.2.4 Sygedagpenge fuldtidspersoner For sygedagpengesager mellem 26 og 52 uger, ses det, at der var 134 fuldtidspersoner som havde sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag i november 2010. Dette svarer til en stigning på 7% i forhold til samme i 2009. Det gennemsnitlige fald i klyngen af sammenlignelige kommuner, har i samme tidsrum været på 5%. For sygedagpengesager over 52 uger, har der været en stigning i antallet af sager, fra december 2009 til december 2010 på 9%. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen var et fald på 8%. let af sager har været stabilt (omkring 115 sager) gennem det meste af 2010. Men i slutningen af 2010 steg antallet dog fra de ca. 115 til ca. 140. Samlet set var der 692 fuldtidspersoner som modtog sygedagpenge ultimo december 2010. I forhold til samme tidspunkt i 2009, er der tale om et fald på 7%. Det gennemsnitlige fald i klyngen har været på 5%. I Jammerbugt kommune har udviklingen således været lidt bedre end gennemsnittet og lidt lavere end det største fald som var på 12%. Da der har været en stigning i antallet af sager mellem 26 og 52 uger, samt sager over 52 uger, betyder det nødvendigvis, at det er antallet af sager under 26 uger, som er faldet gennem 2010. Jobcenter Jammerbugt har gennem de seneste år haft stor fokus på de længerevarende sygedagpengesager (over 52 uger), som for blot 4 år siden var oppe og runde 200 sager. Da antallet af sager over 52 uger igen er begyndt at stige, har Jobcenter Jammerbugt besluttet at tilføre flere ressourcer til området, for igen at få nedbragt antallet. Det er målet, at antallet skal ned på 100 sager over 52 uger. 7
2.2.5 Revalidering Ultimo december 2010 var der 103 borgere som havde revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag. En stigning på 11% i forhold til samme i 2009. Til sammenligning var der et gennemsnitligt fald i klyngen på 11%. I Beskæftigelsesplan 2010 var forventningen, at der var behov for igangsætning af minimum 100 revalideringsbevillinger. 2.2.6 Fleksjob Ved udgangen af december 2010 var der 458 borgere (fuldtidspersoner) som havde fleksjob som forsørgelsesgrundlag. En stigning på 5% i forhold til december 2009. Klyngen af sammenlignelige kommuner har hverken oplevet en stigning eller et fald. En stigning på 5% i en periode med vanskelige økonomiske forhold er et ganske tilfredsstillende resultat. En væsentlig årsag til stigningen af antal tildelte fleksjob skyldes, at alle personer som er visiteret til fleksjob bliver henvist til anden aktør som hjælper borgeren med at finde det rette fleksjob. Dette flow fra ledighedsydelse til fleksjob har vist sig at være ganske effektivt. Det skal også nævnes, at jobcenterets interne konsulenter også er meget opmærksomme på, når der opstår nye private og offentlige fleksjob. 2.2.7 Ledighedsydelse Ved udgangen af december 2010 var der 99 borgere (fuldtidspersoner) som havde ledighedsydelse som forsørgelsesgrundlag. Dette er et fald på 24% i forhold til december 2009. For klyngen som helhed har der været en stigning på gennemsnitligt 2%. let af forløb over 13 uger er faldet med 41% til 45 borgere i perioden fra november 2009 til november 2010. For fleksjob og ledighedsydelse samlet set, var forventningen at der var bevilget i alt 628 fleksjob ved udgangen af 2010. Forventningen var desuden at antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt udgjorde maksimalt 90 (Beskæftigelsesplan 2010). Faldet i antallet af borgere på ledighedsydelse, skal ses i sammenhæng med, at antallet af borgere i fleksjob er steget. Der er kort og godt mange borgere som har været på ledighedsydelse, men som sidenhen er blevet ansat i et fleksjob. Det skal dog også med, at der er borgere som har modtaget ledighedsydelse i en længere periode, som har fået tilkendt førtidspension. 2.2.8 Førtidspension. Ved udgangen af januar 2011 var der 1.850 borgere som havde førtidspension som forsørgelsesgrundlag, en stigning på 2% i forhold til året før. I denne opgørelse er medtaget alle førtidspensionsmodtagere, som har fået tilkendt førtidspension efter gammel ordning med 50% statsrefusion, gammel ordning med 35% statsrefusion, samt efter ny ordning med 35% statsrefusion. Hvad angår tilkendelser af førtidspension i henhold til ny ordning, har udviklingen været fra i alt 746 borgere ved udgangen af januar 2010 til i alt 848 borgere ved udgangen af januar 2011. En stigning på godt 14%. 8
Der er tilkendt 13 førtidspensioner med virkning fra januar 2011 et fald på 24% i forhold til samme i 2010 og et fald på 41% i forhold til december 2010. I klyngen var der status quo fra januar 2010 til januar 2011. Det største fald var på 4% (bedste udvikling i klyngen ift. året før). Det er svært at pege på entydige forklaringer på, hvorfor antallet af førtidspensionister er steget i løbet af 2010. Faktum er dog, at antallet af førtidspensionister er generelt stigende, både regionalt og på landsplan. 41% af de nye førtidspensionister havde sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag, 23% havde kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, 23 % kom fra ledighedsydelse og 10% havde andre/ingen ydelser 2.3 Indsatsen Følgende del af resultatoversigten omhandler aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Herudover omhandler oversigten også rettidigheden vedrørende jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentaget aktiveringstilbud for a-dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. 2.3.1 Aktiveringsgrad i alt Den samlede aktiveringsgrad i Jammerbugt var i december 2010 på 39%, hvilket den i øvrigt også var i samme året før. I forhold til klyngen, har Jammerbugt dog haft en overvejende højere aktiveringsgrad, da gennemsnittet i klyngen var 32%. Det er vigtigt at bemærke at aktiveringsgraden i denne opgørelse er opgjort ud fra en 37 timers aktiveringsuge. Det vil sige, at for at nå en aktiveringsgrad på 100%, skal de ledige som er omfattet af aktiveringspligt, aktiveres 37 ugentligt. Da flere af aktiveringsprojekterne i Jammerbugt kommune er mellem 20 og 30 ugentlige timer, vil det derfor være umuligt at nå op på 100%. 2.3.2 Opfyldelse af minimumskrav Opfyldelse af minimumskrav, også benævnt rettidighed, er i løbet af efteråret 2010 blevet ændret, således at opgørelsesmetoden nu fokuserer på de andele af de omfattede personer, som mangler en samtale eller et aktiveringstilbud. (førhen var fokus på, hvor stor andel der havde opnået en samtale eller aktivering). Generelt er Jammerbugt godt placeret i forhold til opfyldelse af minimumskrav/rettidighed i forhold til klyngen. Andelen der mangler samtale eller tilbud til tiden, er således højst 7% af de omfattede personer. Gennemsnittet i klyngen er til sammenligning mellem 9% og 16%, afhængig af målgruppe. Der har i 2010 været fokus på rettidigheden og som konsekvens af de nye refusionsregler bliver fokus og indsatsen naturligvis ikke mindre i 2011. 2.3.3 Afsluttende kommentar Jobcenter Jammerbugt har i foråret 2011 sat fornyet fokus på, at nedbringe antallet af længerevarende sygedagpengesager, hvilket blandt andet er sket ved at der er tildelt flere ressourcer til området. Herudover vil Jobcenter Jammerbugt stadig have stort fokus på ungeledigheden og ikke 9
mindst unge på kontanthjælp. Endelig vil der stadig være fokus på de øvrige målgrupper og en formodning om, at det samlede antal kan nedbringes i løbet af 2011. 3 Besparelsespotentiale Data opdateret den 07-03-2011 Besparelsespotentiale - Jammerbugt Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2010-4. kvartal 2010 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i på ydelsen i af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 4,16 4,10 14 0,7 Kontant- og starthjælp 1,69 2,57-221 -12,4 Introduktionsydelse 0,32 0,15 43 0,9 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,52 0,44 20 1,2 Sygedagpenge 2,70 2,62 21 1,8 Ledighedsydelse 0,41 0,52-26 -2,9 Fleksjob 1,80 1,78 4 0,3 Førtidspension 7,24 7,97-182 -14,4 I alt 18,84 20,14 102 4,9 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Ovenstående tabel viser hvor meget Jobcenter Jammerbugt kan spare i kr., hvis antallet af personer på forskellige ydelser nedbringes til det gennemsnitlige niveau for klyngen. Som eksempel kan nævnes at Jobcenter Jammerbugt samlet set har godt 20 flere fuldtidspersoner end gennemsnittet af de sammenlignelige kommuner. Blev dette antal reduceret til 0, vil Jammerbugt kunne spare 4,9 mio. kr. 10
Ved de ydelser hvor der ikke er et besparelsespotentiale ligger Jammerbugt under gennemsnittet i klyngen. Som eksempel kan nævnes kontanthjælpsområdet, hvor Jammerbugt har 221 færre fuldtidspersoner på ydelsen, end gennemsnittet. De forsørgelsesområder hvor der ikke er et besparelsespotentiale tælles ikke med i det samlede besparelsespotentiale. 3.1 A-Dagpenge Som det kan ses i tabellen kan Jobcenter Jammerbugt opnå en besparelse på 0,7 mio. kr. i forhold til A-dagpenge. Kort sagt betyder dette, at der er 14 flere fuldtidspersoner i Jammerbugt Kommune, end gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. 3.2 Sygedagpenge I tabellen ovenfor, fremgår det, at Jammerbugt Kommune kan opnå en besparelse på 1,8 millioner kr. på sygedagpenge-området, hvis antallet af fuldtidspersoner på denne ydelse nedbringes, til det gennemsnitlige niveau for de sammenlignelige jobcentre/kommuner. Helt konkret er der 21 flere fuldtidspersoner på sygedagpenge i Jammerbugt Kommune, end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner (december 2010). Det bevirker, alt andet lige, at Jammerbugt har mulighed for et besparelsespotentiale, hvis antallet af borgere med sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag nedbringes. Som nævnt ovenfor vil Jobcenter Jammerbugt, fortsat have fokus på at nedbringe antallet af især de længerevarende sygedagpengesager. 4 Scorecard, ministermål Følgende tabel viser ministerens mål for år 2010, og ikke mindst Jobcenter Jammerbugts placering i forhold til klyngen. Jobcenter Jammerbugt er placeret på en delt 5. Plads ud af de 11 kommuner, og er markeret med gråt. Data opdateret den 04/03/2011 Scorecard Jammerbugt Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jan 2011 Dec 2010 Jan 2011 Jobcenter personer Udvikling ift. samme forløb Udvikling ift. samme fuldtidspersoner Udvikling ift. samme Placering 11
Scorecard Jammerbugt Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jan 2011 Dec 2010 Jan 2011 Jobcenter personer Udvikling ift. samme forløb Udvikling ift. samme fuldtidspersoner Udvikling ift. samme Placering Billund 192-18,6 167-20,1 304-4,7 1 Morsø 338-10,1 131-0,8 339-13,8 2 Faaborg- Midtfyn 769 0,5 330-18,3 597-1,7 3 Vesthimmerland 542-0,2 189-25,6 548 8,4 3 Brønderslev 484-4,3 278-4,5 534 6,9 4 Assens 784 7,8 227-0,9 533-10,4 5 Jammerbugt 482-11,7 290 1,0 451 6,3 5 Middelfart 432 1,6 240-7,0 329 0,9 5 Tønder 537 0,4 282 7,2 514-9,0 5 Kerteminde 372 0,5 178-2,2 317 11,0 6 Halsnæs 517 21,1 159-18,9 442 27,9 7 Nordfyns 575 17,6 222 14,4 377 2,8 8 Hele klyngen 6.024 1,3 2.693-7,1 5.286 1,0. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Udviklingen i arbejdskraftreserven er for Jammerbugts vedkommende, faldet med 11,7% fra januar 2010 til januar 2011, hvilket er det næststørste fald i klyngen. Jammerbugt har fortsat fokus på, at begrænse tilstrømningen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige. 12
For sygedagpenge over 26 uger, har Jammerbugt oplevet en mindre stigning på 1% fra december 2009 til december 2010, hvilket er næst dårligst i klyngen. Jobcenter Jammerbugt vil forsøge at ændre denne udvikling, så der i løbet af 2011 vil ske et fald i antallet af sager over 26 uger. Det skal dog også bemærkes, at antallet af sager over 26 uger faldt med 20% i 2009 og med 15,6% i 2008. For de unge under 30 år på offentlig forsørgelse, har Jammerbugt oplevet en stigning på 6,3% fra januar 2010 til januar 2011, hvilket placerer Jammerbugt 6. bedst af de 11 sammenlignelige kommuner. Det vil derfor fortsat være en udfordring, og en vigtig opgave, at begrænse tilstrømningen af unge, og således er der også særlig fokus på gruppen fremadrettet, også i forhold til Beskæftigelsesplanen for 2011. 13