Resultatrevision 2007

Transkript

1 Resultatrevision 2007

2 Område: Syddjurs Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Sønderborg Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkeds-styrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. 2

3 Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 3

4 Resultatrevision for Syddjurs 2007 Side 1. Ministerens mål 5 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden 36 Bilag 39 4

5 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1.Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2.Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3.Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 5

6 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Syddjurs Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,6-47,4 Kontanthjælp og starthjælp, match ,9-25,3 Personer i alt ,3-41,6 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. De væsentligste udviklingstendenser Udviklingen i arbejdskraftreserven er ikke forringet i forhold til Antallet af personer i arbejdskraftreserven er samlet set faldet med 47,3 % I forhold til sammenligningsgrundlaget er der opnået gode resultater, idet arbejdskraftreserven er reduceret med 47,3 % imod et fald på 41,6 % for sammenligningsgrundlaget. Ingen forringelser og ingen resultater er mindre gode end sammenligningsgrundlaget. Resultatet er samlet set ikke forringet i forhold til 2006, men der kan indenfor gruppen af kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere iagttages en markant ændring i udviklingen af arbejdskraftreserven i august Arbejdskraftreserven er reduceret med næsten 40 % i perioden januar til august, svarende til en reduktion på op mod 15 % mere end for sammenligningsgrundlaget. Men fra august og resten af året sker der en voldsom vækst i arbejdskraftreserven, således at reduktionen i arbejdskraftreserven ved året udgang er 12,4 % mindre end for sammenligningsgrundlaget. Udviklingen i antal personer i arbejdskraftreserven er knap så dramatisk. Nedenstående grafik viser udviklingen i antal personer i arbejdskraftreserven i Figur. Det faktiske antal ledige i arbejdskraftreserven i 2007 (ikke omregnet til helårspersoner) antal personer Udviklingen i arbejdskraftreserven Ministermål 1 JAN FEB. MAR. APR. MAJ JUN. JUL. AUG. SEP. OKT. NOV. DEC. ARBEJDSKRAFT- RESERVEN I ALT arbejdskraftreserve A-dagpenge arbejdskraftreserve kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk 6

7 Der kan umiddelbart ikke iagttages generelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, som kan forklare den markante ændring i udviklingen af arbejdskraftreserven i de kommunale målgrupper. Tvært imod er ledigheden fortsat faldende og det må forventes, at arbejdskraftreserven igen kan bringes ned på et lavere niveau. Beskrivelse af de resultater som bør forbedres og identificering af de dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater Ledigheden i Syddjurs er fortsat højere end gennemsnittet for regionen og der synes at være grund til fortsat at have særligt fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven i Syddjurs. Af figur 1 fremgår det, at arbejdskraftreserven vokser lidt i oktober Dette forhold søges her belyst ved at sammenholde antallet af påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb i Figur. Udviklingen i antal påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb i 2007 Dagpengemodtagere antal forløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2007 påbegyndte afsluttede Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA Anm.: Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Udviklingen i påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb i 2007 følger hinanden meget tæt. I første halvår er afgangen fra a-dagpenge betydelig større en tilgangen, hvilket er knap så markant for andet halvår af Dette, sammenholdt med at tilgangen til a-dagpenge er stor i juli, kan være forklaringen på, at arbejdskraftreserven øges i oktober (13 uger efter øget tilgang). Resultatrevisionen giver ikke umiddelbart anledning til vurdering af mulighederne for forbedringer i forhold til ministermål 1. Men da ledigheden i Syddjurs fortsat ligger på et højere niveau end gennemsnittet for regionen, bør der fortsat være fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven. Figuren nedenfor viser, hvordan a-dagpengemodtagere på et givet tidspunkt er fordelt efter varighed af perioden på a-dagpenge, samt hvordan udviklingen har været siden året før. 7

8 Figur. Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed på ydelsen 1. Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA. Anm.: Både forløb, hvor a-dagpengemodtagere er ledige og i aktivering, indgår i opgørelsen. 1: Antal a-dagpengeforløb er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varighed af perioden på a-dagpenge er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på a-dagpenge. Af ovenstående figur fremgår det, at reduktionen i ledigheden har været størst for gruppen af a- dagpengemodtagere, som har været ledig udover 13 uger, altså arbejdskraftreserven. I 2007 er der 319 forløb af varighed over 13 uger færre end i 2006, mens der kun er 133 forløb med varighed 0-13 uger færre i 2007 sammenlignet med Ved udgangen af 2007 er der cirka lige mange dagpengeforløb i arbejdskraftreserven som i gruppen med 0-13 ugers varighed hhv. 298 og 320. Arbejdskraftreserven kan nedbringes, dels ved at styrke den tidlige indsats og understøtte at flest mulige er tilbage på arbejdsmarkedet indenfor 13 uger, dels ved at styrke indsatsen overfor de, der har været ledige udover 13 uger. Det synes nu relevant at øge fokus på den tidlige indsats og dermed nedbringe tilgangen til arbejdskraftreserven. Af figur 1 fremgår det, at arbejdskraftreserven vokser markant i august Dette forhold søges her belyst ved at sammenholde antallet af påbegyndte og afsluttede kontanthjælps- og starthjælpsforløb i Figur. Udviklingen i antal påbegyndte og afsluttede kontanthjælps- og starthjælpsforløb forløb i 2007 (arbejdsmarkedsparate) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere 50 antal forløb påbegyndte afsluttede 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

9 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Personer som ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt den statslige del af jobcentret er placeret i matchkategorien "Match 1-3". Ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i matchkategorien "Match 4-5". Den markante udvikling i arbejdskraftreserven i de kommunale målgrupper synes at være forklaret af, at der i foråret/sommeren 2007 er en voksende tilgang til ydelserne, mens der i efteråret ikke afsluttes så mange forløb som i første halvår Disse forhold forstærker hinanden og giver det voldsomme udslag i arbejdskraftreserven i august Der er traditionelt en afmatning i indsatsen henover sommeren, hvor der afholdes ferie. Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på, at der ikke afsluttes så mange forløb i efteråret. Det ses af ovenstående figur, hvordan billedet vender igen sidst på året. Af ovenstående figur synes der at tegne sig et billede af, at udviklingen vender i ved udgangen af året. I december afsluttes der betydelig flere forløb end der påbegyndes. Metodisk har jobcenteret en tilgang til visitationen af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere som medvirkende til at arbejdskraftreserven kan synes større end den faktiske situation. Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som ikke er kendt i jobcenteret mødes med en forventning om, at de er arbejdsmarkedsparate til det modsatte er bevidst. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor det er åbenlyst, at den ledige ikke er arbejdsmarkedsparat, men hvor det ikke er tilfældet, afprøves eller udfordres arbejdsmarkedsparatheden. Der vil således være en gruppe kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som matches fra kategori 3 til 4 / 5 efter 13 uger på ydelsen og dermed for en periode tæller med i arbejdskraftreserven. Dette forhold giver anledning til øget fokus på straks-aktivering, hvor princippet i Jobcenter Syddjurs er deltagelse i Jobstart med virkning senest ugen efter den ledige er mødt i Jobcentret. Altså vejledning kombineret med virksomhedspraktikker og fokus på job. Forslag til ændringer i indsatsen, som forventes at kunne forbedre resultaterne I indsatsen vil der fortsat være fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven med sigte på at nedbringe ledigheden generelt. Dette søges opnået gennem fremrykket indsats med øget anvendelse af redskaberne virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. For udvalgte målgrupper afgives tilbud efter Lov om aktivbeskæftigelsesindsats inden 3 måneder. I indsatsen vil der fortsat være fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven med sigte på at nedbringe ledigheden generelt. Det forventes, at øget fokus på den tidlige indsats ( straks-aktivering ) vil medvirke til at nedbringe arbejdskraftreserven. Desuden har jobcenteret forventning om, at en forebyggende indsats rettet mod udvalgte målgrupper unge årige vil reducere tilgangen af unge kontanthjælpsmodtagere. 9

10 Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,2 14,8 16,9 15,0 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 8,3 10,9 12,8 13,2 Antal uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 14,2 17,0 20,2 20,8 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. De væsentligste udviklingstendenser Resultaterne af Ny chance til alle er samlet set ikke forringet på de tre mål. Målene for Ny chance til alle er ikke nået ved udgangen af 2007, men der er også endnu et halvt år i indsatsen. 10

11 Mål 1 i arbejde eller uddannelse Andelen af målgruppen, som er i arbejde eller uddannelse, er stigende til og med 3. kvartal, hvorefter der sker et fald i 4. kvartal. Målet er, at 25 % af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse ved udgangen af juni Der har i løbet af 2007 samlet været en stigning fra 13.2 % til 15 % og det synes ikke realistisk, at måles nås med den nuværende indsats. Ved udgangen af 2007 var 2 % færre i arbejde eller uddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. Mål 2 selvforsørgelsesgraden Ingen forringelser. Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 % ved udgangen af juni Der har i løbet af 2007 været en samlet stigning fra 8,3 % til 13,2 %. Hvis udviklingen fortsætter som i 2007 synes det muligt at nå målet. Ved udgangen af 2007 var forsørgelsesgraden 1,9 % højere end landsgennemsnittet. Mål 3 aktiveringsgraden Ingen forringelser. Målet er, at opnå en aktiveringsgrad på 40 % ved udgangen af juni Der har i løbet af 2007 været en stigning fra 14,2 % til 20,8 %. Det synes ikke muligt at nå målet. En sammenligning med landsgennemsnittet viser, at aktiveringsgraden ved udgangen af 2007 var 1,6 % lavere end for landet som helhed. Udvikling på arbejdsmarkedet synes fortsat at være en positiv medspiller i forhold til, at flere i målgruppen for Ny chance til alle genindtræder på det ordinære arbejdsmarked eller indtræder på arbejdsmarkedet under særlige vilkår. Beskrivelse af de resultater som bør forbedres og identificering af de dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater Mål 1 i arbejde eller uddannelse Andelen af målgruppen, som er i arbejde eller uddannelse, falder fra 3. kvartal til 4. kvartal Dette fald forklares af, at målgruppen vokser, mens det samme antal personer (35) kommer i arbejde eller uddannelse. Det er Jobcenterets vurdering, at stigningen i målgruppen til dels er en konsekvens af, at indsatsen i forhold til gruppen af ledige flygtninge- og indvandrer ikke har været optimal i Mål 2 selvforsørgelsesgraden Resultatrevisionen giver ikke anledning til vurdering af mulighederne for forbedringer. Mål 3 aktiveringsgraden Aktiveringsgraden er her andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret. Aktiveringsgraden er langt fra målet og det er meget svært for alvor at rette op på dette resultat, da aktiveringsgraden måles fra starten af indsatsen Ny chance til alle. En ændring i indsatsen vil ikke kunne slå nævneværdigt igennem på resultatet på kortsigt. Dette ændre dog ikke ved, at det kan være relevant at se på mulighederne for at en større andel af målgruppen kommer i aktivering. I denne sammenhæng synes det relevant at kunne skabe et overblik over, hvor mange der er fritaget for aktivering (barsel, sygdom m.m.), ligesom det synes relevant for målgruppen at afklare, hvor mange der reelt er parate til aktivering efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hvor mange der deltager i tilbud efter Lov om social service. Jobcentret har i efteråret 2007 gennemgået alle ledige i matchgruppe 4-5 og ledige i flygtninge- /indvandrergruppen og har konstateret, at der er uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og dataregistreringerne. Der er kun et begrænset antal ledige i matchgruppe 4-5, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Et stort antal afventer afklaring i forhold til førtidspension, og indsatsen her er vægtet højt og forventes afsluttet 11

12 i foråret En gruppe magter kun at deltage i socialt behandlingstilbud formidlet via Projektafdelingen og Socialcentret. Jobcenteret har forventning om, at en grundig gennemgang af alle i flygtninge-/indvandrergruppen og efterfølgende fokus på, at alle får aktiveringstilbud via sprogskole eller arbejdsmarkeds rettede tilbud, vil betyde at mål 1 kan nås, da en stor andel af målgruppen for Ny chance til alle er flygtninge/indvandrere. Dertil kommer forventning om, at resultatet i forhold til mål 3 forbedres. Forslag til ændringer i indsatsen, som forventes at kunne forbedre resultaterne Øget fokus på korrekt data-registrering af jobcentrets indsats, samt en mere arbejdsmarkedsrettet indsats på flygtninge-/indvandrerområdet forventes at kunne ændre indsatsen og forbedre resultaterne betydeligt i

13 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Syddjurs Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,7-38,0 Kontanthjælp og starthjælp, match ,5 2,7 Kontanthjælp og starthjælp, match ,5-6,7 Personer i alt ,4-14,7 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. De væsentligste udviklingstendenser Udviklingen i ungdomsledigheden er ikke forringet i forhold til Ungdomsledigheden er samlet set faldet med 4,4 % - svarende til 10 unge (helårspersoner). Men udviklingen i ungdomsledigheden er samlet set mindre god end sammenligningsgrundlaget. Ungdomsledigheden er reduceret med 4,4 % imod 14,7 % for sammenligningsgrundlaget. Ingen forringelser og ingen resultater er mindre gode end sammenligningsgrundlaget. Ungdomsledigheden blandt a-dagpengemodtagerne er faldet med 7,7 % mere end sammenligningsgrundlaget svarende til 34 unge (helårspersoner). Ungdomsledigheden blandt kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er steget med i alt 24 unge (helårspersoner). 7 unge (helårspersoner) er arbejdsmarkedsparate og 17 unge (helårspersoner) er vurderet ikke arbejdsmarkedsparate. Stigningen i ledigheden blandt de arbejdsmarkedsparate unge kan her forholdes til, at der også er registreret en mindre stigning i ledigheden i denne målgruppe for sammenligningsgrundlaget. Stigningen i ledigheden blandt de ikke arbejdsmarkedsparate er mere markant og må forholdes til at der for sammenligningsgrundlaget er sket et fald i ledigheden. Figur. Det faktiske antal ledige unge i 2007 (ikke omregnet i helårspersoner). antal personer Udvikling i bruttoledigheden år Ministermål 3 JAN FEB. MAR. APR. MAJ JUN. JUL. AUG. SEP. OKT. NOV. DEC. Sammenligningsgrundlag UNGE- BRUTTOLEDIGHED I ALT ledige og aktiverede A-dagpenge ledige og aktiverede kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk 13

14 Der kan umiddelbart ikke iagttages generelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, som kan forklare stigningen i ungdomsledigheden i de kommunale målgrupper. Tvært imod er ledigheden fortsat faldende og det må forventes, at ungdomsledigheden kan bringes ned på et lavere niveau. Det er dog væsentligt her at konstatere, at stigningen i ungdomsledigheden er størst for gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate. Beskriv de resultater som bør forbedres og identificer de dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater Resultatrevisionen giver ikke anledning til vurdering af mulighederne for forbedringer. Men den forholdsmæssig høje ledighed i Syddjurs giver dog anledning til at fastholde fokus på fortsat at nedbringe ledigheden blandt de unge dagpengemodtagere. Figur. Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed (unge under 30 år) Unge under 30 år - dagpengemodtagere antal forløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec uger uger over 26 uger Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA Anm.: Varighed på ydelsen: Antal forløb på den ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse. Aldersgruppen 65+ år dækker over årige. Figuren ovenfor viser hvordan faldet i ledigheden blandt unge dagpengemodtagere er fordelt i forhold til varighed af a-dagpengeforløb. Ved udgangen af 2007 er der ingen unge dagpengemodtagere med sammenhængende ledighed udover 26 uger. Et fortsat fokus på at nedbringe ungdomsledigheden bør sigte på en fremrykket indsats for denne målgruppe. Syddjurs kommune har i 2007 gennemført en undersøgelse af ledigheden blandt de unge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp. ( Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i Syddjurs, november ) Undersøgelsen konkluderer, at gruppen af unge kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er kendetegnet ved svag skolebaggrund og påtrængende sociale og psykiske problemstillinger. Ved gennemgang af de unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 har jobcenteret konstateret, at der er særligt to forhold, som synes at spille ind i forhold til det relativt store antal unge kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs. Mange unge fra andre kommuner, der forlader Praktisk Grunduddannelse, en lokal privat uddannelsesudbyder ift sent udviklede unge, bliver efter endt uddannelse boende i Syddjurs kommune. 14

15 Jobcentret overtager arbejdet med uddannelse og jobs til disse unge. Jobcentret modtager relativt mange unge 18-årige nye kontanthjælpsmodtagere, der ikke har fået udviklende kvalificerede tilbud siden folkeskolen, og først når der bliver en sag i Jobcentret iværksættes relevante tilbud. Der synes at være behov for en styrket opsøgende indsats i forhold til unge, der forlader folkeskolen uden en realistisk plan. Forslag til ændringer i indsatsen, som forventes at kunne forbedre resultaterne I indsatsen vil der fortsat være fokus på at nedbringe ledighed generelt og med særlig fokus på at nedbringe ungdomsledigheden. Dette søges opnået gennem fremrykket indsats. Gruppen af unge dagpengemodtagere gives tilbud efter Lov om aktivbeskæftigelsesindsats inden 3 måneder. Ungdomsledigheden blandt kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere forventes at kunne nedbringes gennem øget fokus på den tidlige indsats ( straks-aktivering ). Særligt i forhold til de unge skal straks-aktiverings-princippet styrkes. Det må ikke blive en sovepude at komme på kontanthjælp eller starthjælp. Konkret skal samarbejdet mellem Jobcenter og Projektafdelingen intensiveres, så der altid er tilbudsmuligheder, også for de unge der ikke umiddelbart kan formidles i job eller virksomhedspraktik. Jobcenteret forventer at kunne nedbringe ledigheden blandt de unge ved at iværksætte en forebyggende indsats i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der er primo 2008 taget konkret initiativ til en tværfaglig indsats for de årige. Der er dannet et netværk bestående af vejledere i UU, EGU-ansvarlige og Jobcentret, som følger tæt op på unge, der forlader folkeskolen efter grunduddannelsen (9. og 10. klasse) uden at blive tilmeldt uddannelse. Overordnet synes det væsentligt for indsatsen i forhold til de unge, der modtagere kontant- eller starthjælp, at alle, der har opgaver i forhold til de svage unge, arbejder tværfagligt med en uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats. Der tages i 2008 initiativ til udvikling af en tværfaglig og tværsektoriel ungdomsindsats i Syddjurs med inspiration fra Jobcenter Hedensted. 15

16 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a- dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 16

17 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Syddjurs Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,2-49,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,5-37,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7-14,3 Introduktionsydelse ,0-57,3 Revalidering inkl. forrevalidering ,8-11,0 Sygedagpenge uger ,5-0,6 - Over 4 uger ,9 19,3 Ledighedsydelse ,4 10,0 Fleksjob ,9 29,3 Førtidspension ,8-1,7 Personer i alt ,0-13,4 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. De væsentligste udviklingstendenser Udviklingen i andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse er samlet set ikke forringet over de seneste 3 år. Antallet af fuldtidspersoner i offentlig forsørgelse er faldet med 12 %, hvilket svarer til, at der i 2007 er 605 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end i Samlet set er udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse knap så gunstig som for sammenligningsgrundlaget. Et fald på 12 % over tre år imod 13,3 % for sammenligningsgrundlaget. Udviklingen i andelen af arbejdsstyrken som modtager a-dagpenge har været positiv i perioden 2005 til 2007, dog må det konstateres, at andelen af arbejdsstyrken, som modtager a-dagpenge, er faldet med 2,6 % mindre end, det er tilfældet, for sammenligningsgrundlaget. A-dagpenge Indenfor følgende kommunale målgrupper er der sket en stigning i antal personer på offentlig forsørgelse: Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob 17

18 Indenfor følgende kommunale målgrupper er udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse mindre gunstig end sammenligningsgrundlaget: Kontanthjælp og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Introduktionsydelse Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Et fortsat fald i ledigheden kan forventes at åbne mulighed for fortsat at kunne nedbringe antallet af a- dagpengemodtagere, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, samt modtagere af ledighedsydelse. Men udviklingen i målgrupperne er ikke alene bestemt af efterspørgslen på arbejdskraft og i nogle sammenhænge kan den faldende ledighed ligefrem have negativ indflydelse på udviklingen i målgrupper på offentlig forsørgelse. Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse forventes ikke alene afhjulpet ved iværksættelse af fleksjob. Der er behov for afklaring til førtidspension for en del af målgruppen, hvorfor det kan forventes at antallet af personer på førtidspension vil stige. Der synes også at være en sammenhæng mellem faldene ledighed og stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere. Der er stadig flere som genindtræder på det ordinære arbejdsmarkedet efter længere tid på offentlig forsørgelse og det må forventes at flere har svært ved at modsvare kravene og oplever faglige, personlige og helbredsmæssige barrierer. Beskrivelse af de resultater som bør forbedres og identificering af de dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater I den statslige del af jobcenteret er der trods den historisk lave ledighed fortsat en udfordring i at bringe flere tilbage på arbejdsmarkedet. A-dagpenge Antal personer Gnsn. varighed, uger Syddjurs Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år , , , , , ,4 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA Anm.: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan konstateres, at der er et fortsat fald i antal ledige a-dagpengemodtagerne og at ledighedsperioden for den enkelte i gennemsnit er blevet kortere. Fra 18,1 uge i 2005 til 13,1 uge i De uddybende kommentarer til resultatrevisionen for ministermål 1 viser, hvordan reduktionen i ledigheden har været største for gruppen af a-dagpengemodtagere, der har været ledig udover 13 uger. 18

19 Figur. Antal a-dagpengeforløb fordelt på køn og varighed Kvinder - dagpengemodtagere antal forløb uger mere end 13 uger 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2007 Mænd - dagpengemodtagere 500 antal forløb uger mere end 13 uger 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2007 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA Anm.: Varighed på ydelsen: Antal forløb på den ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse. Ledigheden er størst blandt kvinderne, men det synes at være lykkedes at nedbringe antallet af a- dagpengeforløb med ca. 50 % for både kvinder og mænd i løbet af 2007, hvilket betyder at reduktionen i antal a-dagpengeforløb er størst for kvinderne. Det ser endvidere ud til at kvinderne tegner sig for den største reduktion i antal a-dagpengeforløb af varighed udover 13 uger. Udsvingene i forhold til korte og lange a-dagpengeforløb omkring sommermånederne kan formodentlig forklares af sæsonudsving, samt det forhold at a-dagpengemodtagere, der afholder optjent ferie, tæller forfra i forhold til længden af forløbet på a-dagpenge. Erhvervsstrukturen på Djursland vurderes at være af væsentlig betydning for udviklingen på det lokale arbejdsmarked. Turisterhvervet og offentlig servicevirksomhed er fremtrædende. Turisterhvervet på Djursland er i nogen udstrækning kendetegnet ved, at arbejdskraften søges fastholdt fra sæson til sæson gennem tilbud om deltidsansættelse udenfor højsæsonen. Dette kan forventes at betyde en forholdsmæssig stor andel af deltidsledige i jobcenteret. Dertil kommer, at der i Syddjurs er et forholdsmæssigt stort antal offentlige servicearbejdspladser, som er karakteriseret ved mange deltidsansatte. Forhold omkring sæsonarbejde og deltidsarbejde søges nærmere belyst i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan De største udfordringer synes at være på Sygedagpengeområdet, samt i forhold til at bringe personer på ledighedsydelse i fleksjob eller eventuel afklaring til førtidspension. Antallet af personer på sygedagpenge over 4 uger er steget med 157 personer i perioden 2005 til 2007 og antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 25 personer i perioden 2005 til

20 Sygedagpenge Syddjurs Midtjylland Antal personer Gennemsnitlig varighed i uger Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år , ,4 3, , ,0 3, , ,6 3,0 Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan konstateres, at der er en fortsat stigning i antal sygedagpengemodtagere i perioden 2005 til 2007 og at den gennemsnitlige varighed samtidig har været stigende fra 9,4 uger til 10,9 uger. Det må endvidere konstateres, at sygemeldte udgør en større andel af arbejdsstyrken end det er tilfældet for Midtjylland samlet set. Der er sket markante ændringer i sygedagpengeindsatsen i efteråret Jobcenteret har tillid til, at den forbedrede indsats vil have positiv afsmitning på resultaterne i I 2007 tog udvalg for job og erhverv beslutning om at tilføje området yderligere ressourcer til ansættelse af nye sagsbehandlere. LBR Syddjurs har givet tilskud til udvikling af et nyt tilbud til ny sygemeldte, som er rettet mod at flere hurtigt finder mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen delvist, hvis ikke de raskmeldes. Endvidere deltager sygedagpengegruppen i et metodeudviklingsprojekt med CABI, som på nuværende tidspunkt i forløbet vurderes at få stor betydning for kvaliteten og effekten af sygedagpengeindsatsen. Ledighedsydelse Målgruppen er typisk af dansk oprindelse. Langt den overvejende del er i aldersgruppen 39 til 60 år og godt 2/3 er kvinder (kilde: jobindsats.dk) Syddjurs Midtjylland Antal personer Gennemsnitlig varighed i uger Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år , ,6 0, , ,6 0, , ,5 0,4 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er fra 2005 til 2006 sket en markant stigning i antal personer, som modtagere ledighedsydelse, samtlige er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet og der synes at være tale om, at der i 2006 har været en stor tilgang til gruppen af ledige, som søger fleksjob. I 2007 er der sket en markant fald i antal personer, som modtager ledighedsydelse og da den gennemsnitlige varighed på ydelsen samtidig er steget, synes der at være tale om, at de, der nyligt er tilkendt fleksjob eller blevet ledig mellem to fleksjob, er kommet i job, mens de der har modtaget ledighedsydelse i længere tid, også er de, der har sværest ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet og fortsat modtager ledighedsydelse. Det er jobcenterets vurdering, at der er en stor gruppen, som modtager ledighedsydelse, for hvem det er relevant at afklare, hvorvidt der er grundlag for tilkendelse af førtidspension. 20

21 Antallet af borgere i fleksjob i Syddjurs kommune er højt og antallet af ledige fleksjobbere synes at være tilsvarende højt.. Aktuelt (marts 2008) er 517 ansat i fleksjob, mens 139 modtager ledighedsydelse svarende til en ledighed blandt de, der er tilkendt fleksjob, på 26,9 %. Forslag til ændringer i indsatsen, som forventes at kunne forbedre resultaterne En fremrykket indsats i forhold til udvalgte målgrupper med risiko for langtidsledighed (særligt unge under 30 år) forventes at kunne medvirke til at nedbringe ledigheden yderligere. Desuden vil et øget fokus på sæsonarbejde og deltidsledigheden muligvis kunne reducere ledigheden. Jobcentret har udarbejdet og implementeret en handlingsplan, med fokus på tidlig indsats, sundhedsfremmende projekter og ekstra indsats ift de langtidssygemeldte. Der er tale om flere personaleressourcer til opgaven og også nye metoder. Arbejdet i forhold til de, der er sygemeldte af psykiske årsager, søges også kvalitetsløftet. Samtlige arbejdsmarkedsrådgivere på sygedagpengeområdet efteruddannes fra efterår 2007 til ultimo 2008, netop med henblik på at tilegne sig bedre redskaber i arbejdet med personer med lettere depressioner/stresssygemeldte. Der skal fortsat være fokus på at bringe personer på ledighedsydelse i fleksjob og i foråret 2008 intensiveres indsats i forhold til at afklare, om der er grundlag for tilkendelse af førtidspension. 21

22 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 22

23 I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. Syddjurs Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 180,9 141,6 94,3-47,9-53,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,2 8,3 7,6-25,0-36,2 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7 18,0 18,4-15,4-17,0 Introduktionsydelse 0,7 0,6 0,5-28,3-58,3 Revalidering inkl. forrevalidering 12,8 11,8 11,0-14,0-9,8 Sygedagpenge 49,9 54,8 65,1 30,4 25,5 Ledighedsydelse 10,6 12,5 13,2 25,2 11,4 Førtidspension 74,3 84,9 92,5 24,5 19,1 Udgifter i alt 361,1 332,4 302,6-16,2-18,8 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a- dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. De væsentligste udviklingstendenser Udviklingen i udgifter til offentlig forsørgelsesydelser er samlet set ikke forringet over de seneste 3 år. Udgifter til offentligforsørgelse er faldet med 16,2 %, hvilket svarer til, at udgifterne i 2007 er 58,5 millioner lavere end i Samlet set er udviklingen i udgifterne til offentlig forsørgelse knap så gunstig som for sammenligningsgrundlaget. Et fald på 16,2 % over tre år imod 18,8 % for sammenligningsgrundlaget. Udviklingen i udgifterne til a-dagpenge har været positiv i perioden 2005 til 2007, dog må det konstateres, at udgifterne til a-dagpenge er faldet med 6 % mindre end det er tilfældet for sammenligningsgrundlaget. A-dagpenge Indenfor følgende kommunale målgrupper er der sket en stigning i udgifterne til offentlig forsørgelse: Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension 23

24 Indenfor følgende kommunale målgrupper er udviklingen i udgifterne til offentlig forsørgelse mindre gunstig end sammenligningsgrundlaget: Kontanthjælp og starthjælp Introduktionsydelse Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Et fortsat fald i ledigheden kan forventes at åbne mulighed for fortsat at kunne nedbringe udgifterne til af a- dagpengemodtagere, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af introduktionsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse. Men udviklingen i udgifterne er ikke alene bestemt af fald i ledigheden og i nogle sammenhænge kan den faldende ledighed ligefrem have negativ indflydelse på udviklingen i udgifterne til offentlig forsørgelse. Blandt andet ses en markant stigning i udgifter til sygedagpenge. Udgifterne til ledighedsydelse forventes at kunne reduceres men ikke alene ved iværksættelse af fleksjob. Der er behov for afklaring til førtidspension for en del af målgruppen, hvorfor det kan forventes at udgifterne til førtidspension vil stige i et mindre omfang. Beskrivelse af de resultater som bør forbedres og identificering af de dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater Mulige grunde til at udgifterne til a-dagpenge ikke er reduceret i samme omfang som for sammenligningsgrundlaget skal findes i kommentarerne til hovedområde 1 og 2. Syddjurs har i 2007 afsluttet flere langvarige a-dagpengeforløb end sammenligningsgrundlaget. Desuden har Syddjurs øjensynlig en større udfordring end sammenligningsgrundlaget i forhold til sæsonarbejde. Turisterhvervets fastholdelse af arbejdskraften gennem deltidsansættelse uden for sæsonen betyder tilgang til supplerende a-dagpenge. Desuden er der forholdsmæssigt mange deltidsansatte på offentlige servicearbejdspladser i Syddjurs. Mulige grunde til at udgifterne til kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse ikke er reduceret i samme omfang som for sammenligningsgrundlaget skal findes i kommentarerne til hovedområde 1. Der er her særlig fokus på, at jobcenterets indsats i forhold til gruppen af flygtninge/indvandrere ikke har været optimal. Mulige grunde til at udgifterne til ledighedsydelse er vokset mere, end det har været tilfældet for sammenligningsgrundlaget, skal findes i kommentarerne til hovedområde 2. Udgifterne til ledighedsydelse er vokset med 0,7 mill. kr. i perioden 2006 til 2007, samtidig er der sket et fald i antallet af personer, som modtager ledighedsydelse. Der er tale om at jobcenteret har en gruppe ledighedsydelsesmodtagere som afventer en afklaring af om der er grundlag for bevilling af førtidspension. Jobcenteret har påbegyndt dette arbejde primo Mulige grunde til at udgifterne til sygedagpenge er vokset mere, end det har været tilfældet for sammenligningsgrundlaget, skal findes i kommentarerne til hovedområde 2. Sygedagpengeindsatsen har været præget af store omvæltninger i løbet Organiseringen har måttet ændres, der har været stor udskiftning i personalegruppen og mange nyuddannede socialrådgivere er ansat. Dette er i løbet af året imødekommet med en række initiativer, som ventes at slå positivt igennem i