Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt til virksomheder og få fodfæste på arbejdsmarkedet blev der i forbindelse med velfærdsaftalen afsat midler til ekstra jobkonsulenter i kommunen. Puljen løb i en 4-årig periode og udløb med udgangen af. Målet var, at de ekstra ressourcer skulle afspejles i konkrete resultater for indvandrernes beskæftigelse. I alt fik 15 kommuner i landet en ekstra bevilling til jobkonsulenter. Det var et krav, at der blev opstillet mål - og resultatkrav for indsatsen. For 2007 blev der udarbejdet et særskilt notat, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen. For 2008- blev målene et tillæg til beskæftigelsesplanen. Til Ishøj kommune blev der afsat en bevilling på 1.875.000 kr. pr. år i perioden 2007-. Bevillingen kunne udelukkende bruges til løn. Dette blev udmøntet i 5 ekstra jobkonsulenter, som var ansat i Jobcenter Vallensbæk med særligt fokus på integrationsindsatsen og borgerne i Ishøj kommune. Udmøntning i Jobcenteret I har der gennemgående været ansat 5 jobkonsulenter tilknyttet den etniske indsats. I sidste halvår af 2009 blev teamet omorganiseret og koblet på de øvrige team, der arbejder med de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenteret. Dette har vist sig at være en fordel for at opnå en bedre synergi med Jobcenterets øvrige medarbejdere og integrere indsatsen inden projektperiodens udløb. Jobkonsulenternes opgave har været.: Ansvar for egen sags-stamme Håndholdt og målrettet job- og uddannelsesindsats for borgere med indvandrerbaggrund Tæt opfølgning på den enkelte borger Afklaring i forhold til job på særlige vilkår og pension Kontakt til virksomheder og uddannelsesinstitutioner Tilrettelæggelse af indsatsen i samarbejde med de øvrige jobkonsulenter Opfølgning på centralt fastsatte mål for indsatsen Samarbejde med andre aktører Samarbejde med ydelseskontor samt social indsats Målgruppe I har de etniske konsulenter fortsat arbejdet med gruppen af borgere i match 2 og 3 efter den nye matchkategorisering. I denne gruppe har der i løbet af været ca. 290 borgere med ikke-vestlig baggrund. 1
Tabel A. Kontant- og starthjælp. Antal personer. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Antal personer Ishøj Indvandrere fra ikke-vestlige lande Match 2: Indsatsklar 156 Match 3: Midlertidig passiv 71 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Match 2: Indsatsklar 37 Match 3: Midlertidig passiv 23 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Ud af de 287 borgere var 94 borgere midlertidigt passive på grund af sygdom svarende til 33 % af målgruppen. Dette svarer stort set til de foregående år. Ca. 40 % af ledighedsgruppen på kommunale ydelser i Ishøj Kommune har en anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er den største gruppe fra Tyrkiet. 60 % af de ledige med anden etnisk baggrund end dansk er kvinder. Langt størstedelen er over 40 år. Gruppen er fortrinsvis uddannelsessvag. I gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande har ca. 70 % ikke en uddannelse (grundskole m.v.) fra Danmark. Kendetegnende barrierer for målgruppen på længerevarende kontanthjælp er: Dårligt helbred Psykiske problemer/diagnoser Ingen formelle kompetencer i forhold til uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Dårlige danskkundskaber Manglende netværk i forhold til arbejdsmarkedet Indsatsen Den etniske indsats i har fortsat de indsatser som blev iværksat i 2007 og er blevet videreudviklet i indsatsperioden. Det drejer sig især om tæt kontakt til den enkelte borger, aktivering på virksomheder og fokus på sundhed og helbred i stedet for sygdom. Der er fortsat afholdt hyppige samtaler med gruppen og en tæt opfølgning i aktiveringen. I er virksomhedscentrene brugt som primær aktivering for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, herunder også gruppen omfattet af den ekstra indsats. Jobcenteret har indgået aftaler med 6 virksomheder om virksomhedspraktikpladser for matchgruppe 2. Der var i alt 44 pladser til rådighed hos Forenede HR, Dansk Supermarked, Skanlog, Bauhaus, AAB og Kvickly. På virksomhederne er der udnævnt mentorer til at tage sig særligt at jobcenterets kandidater. En ydelse som jobcenteret betaler for, men som har vist sig særdeles gunstig for borgere med andre problemer end ledighed. I aftalen indgår også tæt kontakt mellem jobcenter og virksomhed således at problemer kan løses hurtigt og i fællesskab. Erfaringen fra virksomhedscentrene viser at der er brug for meget lange aktiveringsperioder for den enkelte borger for at genetablere tilknytningen til arbejdsmarkedet og udvikle en egentlig arbejdsidentitet. Erfaringen er ligeledes at det ikke i stort omfang har været muligt at etablere løntilskud og ordinære jobs efter aktiveringen fordi afstanden til det ordinære arbejdsmarked stadig er stor. I har Integrationsministeriet støttet et nyt projekt i Vejleåparken, som er blevet brugt til en gruppe af kvinder med kompetencer inden for design og håndarbejde. Projektet I Tråd med verden har etableret en design- og systue med 40 pladser i Ishøj og jobkonsulenterne 2
har haft et tæt samarbejde med projektlederne om de Ishøj-borgere der er på projektet. Der er etableret danskundervisning i tilknytning til projektet. Herudover er der etableret individuelle forløb løntilskud, virksomhedspraktik på andre virksomheder, uddannelse på bl.a. social og sundhedsområdet, Forberedende voksenundervisning (FVU) og sprogskoleforløb. Der har i hele indsatsperioden været arbejdet med gruppen af midlertidigt passive borgere, som ikke har kunnet aktiveres på grund af sygdom. En stor del af denne gruppe er sygemeldt med diffuse lidelser og ofte under langvarig udredning uden en egentlig diagnose. I har Jobcenteret og de etniske konsulenter arbejdet med at kvalificere sygeopfølgningsplanerne for borgerne så der fokuseres mere på muligheder end begrænsninger. I har Jobcenteret sammen med Sundhedsafdelingen i Vallensbæk gennemført et stort sundhedsprojekt for kontanthjælpsgruppen i Ishøj og Vallensbæk finansieret af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. En stor del af gruppen har været borgere med ikke vestlig baggrund. Til at sparre konsulenterne har der været ansat en jobcentersygeplejerske som har kunnet deltage i samtaler med konsulenter og borgere, og som har kunnet vurdere muligheder på trods af sygdom i et andet omfang end konsulenterne. Alle borgere er blevet tilbudt sundhedstjek og individuelle sundhedsplaner. Ligesom de er blevet tilbudt forskellige sundhedsskoler sundt liv, sund krop og sundt sind. For nogle borgere har der været etableret kombinationsforløb mellem sundhedsaktiviteterne og virksomhedspraktik. Erfaringerne fra det intense arbejde med at vende holdningen fra at sygdom ikke behøver at betyde passivitet til at det er muligt for den enkelte at arbejde med sit eget velbefindende har været meget positiv. Jobkonsulenterne kan konstatere at der især i gruppen af kvinder er sket en ændring i dagligdagsvaner med mere fokus på motion og sundere mad. Ændringerne har betydet større livsglæde og selvværd, som er et vigtigt fundament for det fortsatte arbejdsmarkedsperspektiv. Resultater Målopfyldelsen for den 4-årige periode bærer stærkt præg af den ændrede konjunktur og indvirkningerne på beskæftigelsen. Dette har betydet en kraftig stigning i antallet af ledige i indsatsperioden frem for en reduktion. Målene blev opstillet i 2007 hvor udviklingen i ledigheden var særdeles positiv. Mål 1. Jobcenteret skal have særligt fokus på at ledige med anden etnisk baggrund end dansk kommer i job eller uddannelse. 20 % flere i målgruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal være i arbejde eller uddannelse. Der har i perioden været en stigende andel af borgere fra ikke-vestlige lande, der har modtaget ydelser. Fra efteråret 2008 hvor konjunkturerne på arbejdsmarkedet begyndte at vende ses en kraftig stigning. Stigningen er fortsat i hele. Tabel B: Udvikling i antallet af ledige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Mål Udgangspunkt juni 2007 2008 2009 154 192 245 297 364 Kilde: Jobindsats 3
Mål 2. Flere med anden etnisk baggrund skal være i gang. Gruppen skal i gennemsnit være i aktivitet 1 i mindst 40 pct. af tiden med ledighed. Der har gennem indsatsperioden været en stigende aktiveringsgrad for antallet af kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande. Aktiveringsgraden er steget fra 19 % i 4. kvartal 2007 til 30 % i 4 kvartal. Tabel C: Udviklingen i aktiveringsgraden for borgere fra ikke vestlige lande Kontanthjælp 2007 2008 2009 Aktiveringsgrad 4. kvartal 4. kvartal 4. kvartal 4. kvartal 19 % 37 % 26 % 30 % Kilde: Mploy Aktiveringsgraden var i 2008 oppe på 37 %, men fra 2009 er der blevet arbejdet mere målrettet med aktivering af de borgere, som var motiveret og hvor en forventet progression kunne opnås. Der er således økonomiseret med længerevarende aktivering ud fra forventet effekt. Ret og pligt aktivering er selvfølgelig overholdt. De etniske konsulenter har holdt et meget højt produktionsniveau da det på trods af en kraftig stigning i målgruppen er lykkedes at opnå en aktiveringsgrad på 30 %. Mål 3. Antallet af unge kontanthjælps- starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes. Antallet af unge kontanthjælps- starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år med anden etnisk baggrund end dansk skal nedbringes med 20 %. Antallet af unge er steget med 86 % i perioden juni 2007 til december svarende til en stigning fra 57 til 106 fuldtidsledige unge. Tabel D: Udvikling i antal unge under 30 år indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Ledighed og aktivering (bruttoledighed). Kontanthjælp mv. 2007 2008 2009 Juni Dec. Juni Dec. Juni Dec. Juni Dec. Fuldtidspersoner 57 56 45 66 81 97 107 106 Kilde: Jobindsats I begyndelsen af 2008 var antallet faldende men konjunkturerne har haft stor indflydelse på ledigheden for de unge med ikke-vestlig baggrund. Mål 3.2. I indsatsperioden skal antallet af unge under 30 år med anden etnisk baggrund end dansk, der starter på en uddannelse stige med 20 %. Tabel E: Andel borgere på kontanthjælp med ikke-vestlig baggrund overgået til SU 2007 2008 2009 Ydelsesberørte 108 120 144 187 11 12 21 25 10,2 % 10,0 % 14,6 % 13,4 % Kilde: Mploy 1 En aktivitet er defineret som al aktivering, dvs. vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, forrevalidering og revalidering 4
Andelen af unge, der er overgået til SU efter afgang fra kontanthjælp har ligget stabilt i 2007 og 2008 på 10 %. I 2009 steg andelen til 14,6 % og i er antallet 13,4 %. Opgørelsen på uddannelsesstart har skabt visse problemer da det ikke har været muligt at måle på andet end SU. Elevløn er således ikke medregnet. Uddannelsesandelen må derfor forventes at være større end her beregnet. Mål 4: Jobcenteret skal indgå i den beskæftigelsesrettede del af projektet omkring Helhedsplan i Vejleåparken I har Jobcenteret fortsat samarbejdet med og bidraget til beskæftigelsesrettede aktiviteter i Vejleåparken især i forbindelse med virksomhedscenter og syprojektet. Mål 5: Jobcenteret skal øge brugen af mentor og indgå mindst 15 mentoraftaler i Tabel F: Oversigt over mentoraftaler 2007-2007 2008 2009 Mentoraftaler 0 5 10 36 Kilde: egne registreringer Jobcenteret har arbejdet med brugen af mentor og har forøget antallet gennem indsatsperioden fra ingen aftaler i 2007 til 36 i. Det er især brugen af virksomhedscentre der har forhøjet antallet i. Slutevaluering af indsatsen - gennemføres af Rambøll Arbejdsmarkedsstyrelsen bad i 2009 Rambøll om at lave en midtvejsevaluering af indsatsen i de 15 kommuner, som fik den ekstra bevilling. Af denne evaluering fremgik det at særligt 5 kommuner udskilte sig positivt, her i blandt Ishøj. Nu er Rambøll gået i gang med den endelige evaluering og har netop kontaktet Jobcenteret om input. Det er Jobcenterets opfattelse at der i løbet af den 4-årige periode er sket en stor udvikling i den etniske indsats som følge af de ekstra jobkonsulenter. Det er ikke længere muligt at få kontanthjælp uden aktivitet, arbejdsmarkedsperspektivet er forbedret og sygdomsbegrebet er suppleret med et fokus på sundhed og muligheder. 5