R E S U L T A T R E V I S I O N

Relaterede dokumenter
Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for 2010

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision. Jobcenter Skive

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision for 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Resultatrevision Svendborg Kommune

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Resultatrevision Ishøj Kommune

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune

RESULTATREVISION 2013 Jobcenter Randers Randers Kommune

Resultatrevision 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2012

Resultatrevision Jobcenter Egedal

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2010

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

RESULTATREVISION 2011 Jobcenter Randers

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2010

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevisionen for 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2012 for Samsø

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS

Resultatrevision 2009

Resultatrevision Jobcenter Odsherred

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Maj 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Scorecard Brønderslev

Resultatoversigten. 1. Indledning

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision Jobcenter Viborg

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Resultatrevision 2012

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2012 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted

mål for

Resultatrevision 2010

Transkript:

Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9

INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4 3.1 Unge på offentlig forsørgelse...4 4.0 Resultatoversigt for Randers...4 4.1 Arbejdskraftreserven...4 4.2 Forsørgede alle målgrupper...5 4.3 Aktiveringsgrad...7 4.4 Opfyldelse af minimumskrav...8 5.0 SCORECARD RETTIDIGHED...8 6.0 BESPARELSESPOTENTIALE...9 Side 2 af 9

1. INDLEDNING Jobcentret skal hvert år udarbejde en resultatrevision, der redegør for, på hvilke indsatsområder jobcentret har klaret sig godt, og på hvilke område det har klaret sig mindre godt. Formålet er, at jobcentret på baggrund af resultatrevisionen kan korrigere indsatsen og udpege områder, hvor der er behov for ekstra tiltag. De data der ligger til grund for resultatrevisionen stammer alle fra jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op som en konsekvent sammenligning af jobcentrets præstationer med 11 andre jobcentre. De 11 andre jobcentre er udvalgt ud fra om de har samme rammevilkår som Jobcenter Randers. Rammevilkårene er en række forskellige faktorer, der er regnet sammen til et forventet antal ydelsesdage pr. borger pr. år. Er der i en kommune et forventet højt antal ydelsesdage pr. borger pr. år, har kommunen ringere rammevilkår end en kommune med en lavere forventning. På det grundlag er alle kommuner rangordnet og fordelt i grupperinger med nogenlunde ens rammevilkår. Grupperingerne omtales som klynger. Bedste placeringer har kommuner som Vallensbæk, Dragør og Allerød, mens der i den anden ende af skalaen findes kommuner som Bornholm, Frederikshavn og Svendborg-Langeland-Ærø. Randers er placeret som nr. 77. De kommuner som Randers er i klynge med, og som jobcentret derfor sammenlignes med i resultatrevisionen er: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Slagelse, Svendborg-Langeland-Ærø og Vordingborg. 2. SAMMENFATNING Jobcenter Randers har overordnet set klaret sig tilfredsstillende i 2010. Jobcentret har blandt andet placeret sig som tredje bedste jobcenter i klyngen målt ud fra resultaterne på ministermålene. Resultatrevisionen viser, at der også er områder, hvor jobcentret bør være opmærksom på udviklingen. Områderne er: Arbejdskraftreserven, og ikke mindst faren for tiltagende langtidsledighed. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Ungdomsledigheden, og specielt unge kontanthjælpsmodtagere i kategorien indsatsklar. Sygedagpengeområdet. Der er mange tegn på en positiv udvikling, men der er stadig behov for at have fokus på indsatsen. Ledighedsydelsesområdet og ikke mindst antallet af sager over 18 måneder kræver en høj grad af opmærksomhed. Jobcentret vil være meget opmærksomt på at holde en høj rettidighed på samtaler og tilbud. 3. MINISTERMÅL Udviklingen i ministermålene fra december 2009 december 2010: Opgørelsen viser, hvordan jobcentrene i klyngen har klaret sig inden for hvert ministermål. Jobcentrene er rangordnet efter den gennemsnitlige placering for alle tre ministermål. Jobcenter Randers er placeret som nr. 3 ud af 12. 3.1 Arbejdskraftreserven Der var i Randers Kommune 1.355 personer i arbejdskraftreserven i december 2010. Det er en stigning på 6,2 % i forhold til december 2009. Det placerer Randers på en femteplads i klyngen. Gennemsnittet i klyngen er på 6,8. Jobcentrets mål var, at arbejdskraftreserven skulle begrænses til 1.400 personer i december 2010. Målet er dermed opfyldt. Jobcentret vurderer at udviklingen i arbejdskraftreserven hænger nøje sammen med efterspørgselen på arbejdsmarkedet. Det fremgår af jobindsats.dk, at det daglige gennemsnitlige antal stillinger på jobnet i 3. og 4. kvartal 2010 lå på det laveste niveau i 6 år. Det er således ikke jobcentrets opfattelse, at der har været noget galt med den indsats der er leveret. Dette understreges af, at arbejdskraftreserven i september var ned på 785 for a-dagpengemodtagere og samlet for alle arbejdsmarkedsparate var den på 985. Side 3 af 9

3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger. Der var i Randers Kommune 732 forløb over 26 uger i december 2010. Det er et fald på 15, 1 % i forhold til december 2009. Der giver Randers en placering som nr. 3 ud af 12. Gennemsnittet i klyngen er et fald på 6,3 %. Det var jobcentrets mål, at antallet af forløb ikke skulle overstige 500 i december 2010. Målet er således ikke nået. Jobcentret har i 2010 især haft fokus på sygedagpengesager over 52 uger, og hvor indsatsen har haft et tilfredsstillende resultat. Der har i 2010 været arbejdet med at implementere aktive tilbud og delvise raskmeldinger. Jobcentret vurderer, at effekten ikke er nået at slå helt igennem på tallene for sager over 26 uger i det omfang, det var forventet. Blandt andet fordi indsatsen kom lidt senere i gang end forventet. Sidst på året et de aktive i stort omfang bortfaldet. 3.1 Unge på offentlig forsørgelse Der var i Randers Kommune 1.274 unge på offentlig forsørgelse i december 2010. Det er en stigning på 2,9 % i forhold til december 2009. Det giver Randers en placering som nr. 5 ud af 12. Gennemsnittet i klyngen er en stigning på 5,0 %. Det var jobcentrets mål, at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse til 750 i december 2010, hvilket var meget ambitiøst. Målet er ikke opfyldt. Indsatsen har bestået i konsekvent anvendelse af uddannelsespåbud og virksomhedsrettet aktivering, der i videst muligt omfang har haft til hensigt at motivere til efterfølgende uddannelse. Det er jobcentrets opfattelse, at indsatsen har været rigtig. For de forsikrede ledige har der været en positiv effekt med et fald på 103 i perioden. På kontanthjælpsområdet har der været en stigning på 65. Jobcentret vurderer, at der fortsat er grund til at have et særligt fokus på de unge ledige. 4.0 Resultatoversigt for Randers Resultatoversigten sammenfatter udviklingen i Randers inden for ministermålene, de enkelte målgrupper, aktiveringsgraden og rettidigheden. 4.1 Arbejdskraftreserven Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme Bedste udvikling pct. måned året i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før pct. Arbejdskraftreserven i alt Dec 2010 1.355 5 6-26 7 A-dagpenge Dec 2010 1.141 5 6-26 11 Kontant- og starthjælp Dec 2010 214 1 6-35 -2 Arbejdskraftreserven var i december 2010 på 1.355. Det er en stigning på 5 % i forhold til måneden før og en stigning på 6 % i forhold til samme måned året før. Det bedste jobcenter i klyngen havde en nedgang på 26 % i forhold til året før. Gennemsnitligt var der en stigning i klyngen på 7 %. Randers placerer sig således med en udvikling, der er bedre en den gennemsnitlige i klyngen. For a-dagpengemodtagerne har udviklingen også været bedre end gennemsnittet i klyngen, mens der på kontant- og starthjælpsområdet har været en lidt dårligere udvikling end gennemsnittet. Væksten i arbejdskraftreserven hænger sammen med en lav efterspørgsel på arbejdskraft. Med det daglige gennemsnitlige antal stillinger på jobnet som indikator (kilde: jobindsats.dk) fremgår det eksempelvis, at der i december 2009 var 100 stillinger, mens der i december 2010 var 69 stillinger i snit pr dag. Den stigende arbejdskraftreserve er også en advarsel om fare for stigende langtidsledighed. Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov 2010 754-4 -13-18 -2 Side 4 af 9

Antallet af sygedagpengesager med varighed over 26 uger var i november 2010 754. Det er et fald på 4 % i forhold til måneden før og et fald på 13 % i forhold til samme måned året før. Bedste udvikling i klyngen var på et fald på 18 % på et år, mens gennemsnittet i klyngen var 2 %. Udviklingen i Randers har således været bedre end gennemsnittet i klyngen. Randers Kommune vil dog fortsat have fokus på sygedagpengeområdet. Unge under 30 i alt Dec 2010 1.374-0 3-10 5 A-dagpenge Dec 2010 553 1-5 -24 3 Kontant- og starthjælp Dec 2010 820-2 9-1 7 Antallet af unge under 30 på offentlig forsørgelse var i december 2010 på 1.374. Sammenlignet med måneden før er det tale om et uændret antal, mens der i forhold til december 2009 er tale om en stigning på 3 %. Bedste jobcenter i klyngen har haft et fald på 10 %, mens gennemsnittet ligger på en stigning på 5 % i forhold til året før. Randers har således haft en udvikling der er bedre end gennemsnittet. For de unge på a-dagpenge har der været en lille stigning på 1 % fra november til december 2010, mens der har været et fald på 5 % fra december 2009 til december 2010. Det bedste jobcenter i klyngen har præsteret et at fald på 24 % mens der i gennemsnit har været en stigning på 3 % i klyngen. For de unge på kontant- og starthjælp har der været tale om et fald fra november 2010 til december, mens der i perioden december 2009 til december 2010 har været en stigning på 9 %. Det bedste jobcenter i klyngen har haft et flad på 1 % i løbet af 2010, mens gennemsnittet har været en stigning på 7 % i klyngen. Jobcenter Randers har således haft en stigning, der ligger lidt over gennemsnittet. Vurderet i forhold til matchkategorier, har antallet i match 1 ligget stabilt hen over året. Matchkategori 2, der antalsmæssigt er den største gruppe, har i løbet af året haft den største antalsmæssige tilgang. Match kategori 3 udgør den mindste gruppe, og har også kun haft en mindre tilgang i årets løb. Det er således de unge i matchkategori 2 der i sær kræver opmærksomhed i indsatsen. 4.2 Forsørgede alle målgrupper Forsørgede i alt Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året Bedste udvikling i klyngen ift. året før pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året Dec 2010 13.410 1 1-4 0 Der var i december 2010 i alt 13.410 på forsørgelse i Randers Kommune. Der er tale om en lille stigning i forhold til december 2009. Bedste kommuner i klyngen har haft en nedgang på 4 %, mens den gennemsnitlige udvikling i klyngen har været på 0, altså stilstand. Randers Kommune ligger lidt over den gennemsnitlige udvikling, men det er i ubetydelig grad. Ifølge resultatoversigten for 2009 på jobindsats, var stigningen i Randers fra december 2008 til december 2009 på 18 %. Der har således været en betydelig nedtrapning i stigningen i Randers. Jobcenter Randers finder således, at der er tale om en meget positiv udvikling overordnet set. Jobklar Dec 2010 3.024 3-2 -17 1 a-dagpenge berørte personer Kontant- og starthjælp berørte personer Dec 2010 3.304 4-5 -8 2 Dec 2010 418-6 -2-30 -5 Der var 3.024 jobklare i Randers pr. december 2010. I forhold til måneden før er der tale om en stigning på 3 %, mens der i forhold til december 2009 har været et fald på 2 %. Bedste jobcenter i Klyngen har haft et fald på 17 %, mens gennemsnittet i klyngen er på 1 %. Randers har således haft en udvikling der er bedre end klyngens gennemsnit. For a-dagpengemodtagerne, opgjort som berørte personer, har der været tale om et fald på 5 %, hvilket er bedre end gennemsnittet. For kontanthjælpsmodtagere har faldet i Randers været på 2 %, mens der gennemsnitligt har været et fald på 5 % i klyngen. Udviklingen for de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har således ikke været helt så gunstig i Randers som i klyngen. Samlet set må udviklingen i Randers betragtes som tilfredsstillende set i lyset af konjunkturerne og sammenlignet med andre kommuner med de samme rammevilkår. Side 5 af 9

Indsatsklar Dec 2010 1.476-10 25-24 -3 Berørte personer Dec 2010 1.511-11 26-24 -3 I december 2010 var der 1.476 indsatsklare på kontant- og starthjælp i Randers. I forhold til måneden før er der tale om et fald på 10 %, mens der i forhold til december 2009 er tale om en kraftig stigning på 25 %. Bedste jobcenter i klyngen har haft et fald på 24 %, mens gennemsnittet i klyngen har været et fald på 3 %. Udviklingen for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har således ikke været helt tilfredsstillende, og kan være et område, der vil kræve mere opmærksomhed. Midlertidig passiv Dec 2010 230 592-26 0 59 Berørte personer Dec 2010 234 516-25 0 60 Der var i december 2010 230, der var midlertidigt passive i Randers. Sammenlignet med måneden før, har der været en stigning på 592 %, mens der i forhold til året før har været et fald på 26 %. Den bedste udvikling i klyngen har 0, altså en uændret andel, mens der i gennemsnit har været en stigning på 59 %. Randers har således langt bedre resultater end resten af klyngen på dette område. Den store stigning fra november til december 2010 skyldes ommatchninger. Når bedste resultat i klyngen er 0 samtidig med, at Randers har et fald på 26 %, skyldes det, at Randers, når der sammenlignes med klyngen, ikke indgår i den samlede klynge. Sygedagpenge Nov 2010 1.790 0-7 -12-7 Antal forløb (26-52 uger) Nov 2010 395-7 -4-16 -5 Antal forløb (> 52 uger) Nov 2010 359-1 -21-27 1 I november 2010 blev der opgjort i alt 1.790 på sygedagpenge i Randers. Det svarer til, hvad der var i måneden før, mens der i forhold til samme måned året før er sket et fald på 7 %. Bedste udvikling i klyngen var et fald på 12 %, mens gennemsnittet lå på 7 %. Udviklingen i Randers svarede således til den gennemsnitlige udvikling i klyngen. I november 2010 var der 395 forløb mellem 26 og 52 uger. Det var en fald på 7 % i forhold til måneden før og et fald på 4 % i forholdt til samme måned året før. Bedste udvikling i klyngen var et fald på 16 %, mens den gennemsnitlige udvikling lå et fald på 5 %. Udviklingen i Randers var altså en anelse under gennemsnittet. Antallet af forløb over 52 uger er i november 2010 opgjort 359. Det svarer til et fald i forhold til måneden før på 1 %, og i forhold til samme måned året før er der tale om et fald på 21 %. Bedste udvikling i klyngen var et fald på 27 %, mens den gennemsnitlige udvikling i klyngen var en stigning på 1 %. Der har således været tale om en meget tilfredsstillende udvikling i antallet af sager over 52 uger. Sygedagpengeområdet har stor bevågenhed i indsatsen i Randers. Samlet set præstere Jobcenter Randers på linie med gennemsnittet i klyngen, hvilket er godt. For sager mellem 26 og 52 uger ligger Randers niveau lidt under middel, mens der har været en meget tilfredsstillende udvikling på det vigtige område med sager over 52 uger. Jobcentret har noteret sig, at udviklingen går i den rigtige retning, men der er fortsat behov for stor opmærksomhed på området. Revalidering Dec 2010 231-6 -25-46 -20 Antal berørte personer Dec 2010 237-6 -25-46 -20 Der var i december 2010 registreret 231 på revalidering. Det er et fald på 6 % i forhold til måneden før og et fald på 25 % i forhold til sammen måned året før. Bedste resultat i klyngen er et fald på 46 % og gennemsnittet for klyngen er et fald på 20 % i forhold til året før. Randers har således haft en udvikling, der er bedre end gennemsnittet i klyngen. Resultat er tilfredsstillende. Fleksjob Dec 2010 1.286-1 3-2 2 Påbegyndte forløb Dec 2010 13-41 -35-50 9 Antal berørte personer Dec 2010 1.297-1 3-3 1 1.286 er i december 2010 registreret som fleksjobbere. Det er et fald på 1 % i forhold til november 2010 og en stigning på 3 % i forhold til december 2009. Bedste resultat i klyngen er et fald i løbet af 2010 på 2 % og gennemsnittet for klyngen er en stigning på 2 %. Udviklingen i Randers svarer således til den gennemsnitlige i klyngen. Der er i Randers i december 2010 på begyndt 13 forløb. Det er et fald i forhold Side 6 af 9

til november på 41 % og fald i forhold til december 2009 på 35 %. Bedste resultat i klyngen er et fald på 50 % og gennemsnittet i klyngen er en stigning på 9 %. Randers har således placeret sig væsentligt bedre end gennemsnittet i klyngen. Udviklingen på fleksjobområdet er tilfredsstillende. Ledighedsydelse Dec 2010 440 5 12-9 5 Antal berørte personer Dec 2010 510 14 15-14 4 Antal forløb >13 uger Nov 2010 260 7-14 -15 7 440 var på ledighedsydelse pr. december 2010. Det er en stigning på 5 % i forhold til situationen i november og en stigning på 12 % i forhold til december 2009. Bedste resultat i klyngen er et fald på 9 % i forhold til december 2009, mens gennemsnittet for klyngen er en stigning på 5 %. I november 2010 var der 260 forløb med en varighed over 13 uger. Det var en stigning på 7 % i forhold til måneden før, men et fald på 14 % i forhold til november 2009. Det bedste resultat i klyngen var et fald i forhold til året før på 15 %. I gennemsnit steg antallet i klyngen med 7 %. Set i forhold til klyngen svarer det resultatet til det bedste i klyngen. Samlet set er situationen på ledighedsydelsesområdet i Randers ikke tilfredsstillende. I sær for andelen med forløb på over 18 måneder er der grund til særlig opmærksomhed. Jobcentret vil derfor i 2011 have et særligt fokus på ledighedsydelsesmodtager med varigheder over 18 måneder og der vil generelt være opmærksomhed på området. Førtidspension - Jan 2011 4.933 0 2-4 0 Påbegyndte forløb Jan 2011 52 0 41-66 0 Der er i januar 2011 registreret 4.933 på førtidspension. Det tal er uændret i forhold til december 2010, mens der i forhold til januar 2010 er sket en stigning på 2 %. I klyngen er det bedste resultat et fald i antallet af på 4 %. Der er i gennemsnit ikke sket nogen ændringer i klyngen fra januar 2010 til januar 2011. Der har således været en udvikling i Randers, der ligger lidt under den gennemsnitlige udvikling i klyngen. I januar er der påbegyndt 52 forløb. Det er en stigning på 41 % i forhold til januar 2010. I klyngen er den bedste udvikling et fald på 66 %. Gennemsnitligt er der ingen ændring i klyngen i forhold til året før. Overordnet set er udviklingen på førtidspensionsområdet ikke helt tilfredsstillende. Men situationen skal ses i sammenhæng med udviklingen på sygedagpenge- og ledighedsydelsesområdet, hvor der arbejdes meget på at få nedbragt sagsantallet og afsluttet sager. Det vil således være en naturlig konsekvens af den indsats, at der vil komme flere på førtidspension. På den korte bane er der således tale om en fornuftig udvikling, mens der på den lange bane skal ske et fald. Det skal også bemærkes, at førtidspensionisterne udgør en mindre andel af befolkningen i Randers end gennemsnittet i klyngen. Et egentligt fald i antallet af førtidspensionister forventes at ske i løbet af nogle år som følge af en aldersbetinget afgang af førtidspensionister og resultat af en langsigtet sundhedspolitisk indsats. 4.3 Aktiveringsgrad Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, Ift. samme Bedste udvikling pct. point måned året i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året point før pct. Aktiveringsgrad i alt Dec 2010 32-1 8 39 31 A-dagpenge Dec 2010 32-1 9 38 29 Kontant- og starthjælp, jobklar Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2010 62-1 4 71 54 Dec 2010 28 1 2 56 37 Aktiveringsgraden er i december 2010 samlet opgjort til 32 %. Det er et lille fald i forhold til måneden før, men en stigning i forhold til året før. Niveauet er under det højeste i klyngen, som er 39 %, og under niveauet for gennemsnittet i klyngen. Det samlede billede svarer til niveauet for a-dagpengemodtagere. For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere var niveauet 62 % i december 2010. Det er et lille fald i forhold til måneden før, men lidt højere end året før. Det bedste resultat i klyngen er 71 % og gennemsnittet er 54 %. Dermed ligger niveauet i Randers over niveauet i klyngen. Side 7 af 9

Niveauet for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere var i december 28 % lidt over niveauerne i måneden før og året før. Det højeste niveau i klyngen var på 56 %, mens gennemsnittet var 37 %. Niveauet i Randers er altså her under niveauet i klyngen. Resultatoversigten fokuserer på udviklingen i aktiveringsgraden. Ser man på aktiveringsgraden i Randers for f.eks. a-dagpengemodtagere i december 2010, så var den ifølge jobindsats.dk på 30,9 og gennemsnittet for de øvrige jobcentre i klyngen var på 31, 7. Randers har altså et niveau, der svarer til de øvrige centres på a- dagpengeområdet. På kontant- og starthjælpsområdet er billedet det samme samlet set. Randers har en aktiveringsgrad på 32,3 og gennemsnittet er 33,6. For match 1 har Randers 62,2 mens snittet er 52,6. For match 2 har Randers 27,9 og snittet er på 37,8. I match 3 er tallene henholdsvis 12,7 og 3,3. Randers skiller sig således ikke i december 2010 negativt ud i forhold til resten af klyngen. 4.4 Opfyldelse af minimumskrav Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler a-dagpenge Manglende jobsamtaler Kontant- og starthjælp Manglende aktive tilbud a-dagpenge Manglende aktive tilbud Kontant- og starthjælp Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året point Bedste udvikling i klyngen ift. året før pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året Dec 2010 9 0 1 4 Dec 2010 14 4 5 14 Dec 2010 7 0 3 7 Dec 2010 5 0 6 13 Rettidighederne for jobsamtaler og aktivering er opgjort i december 2010. Rettidigheden for samtaler til a-dagpengemodtager lå 91 %, hvilket vil sige, at 9 % ikke var rettidige. Det svarer til resultatet måneden før. Bedste rettidighed i klyngen er på 99 % svarende til at 1 % ikke fik samtaler til riden. Gennemsnittet i klyngen var på 4 % ikke-rettidige samtaler. Resultatet i Randers er altså under niveauet i klyngen. Normalt regnes en rettighed på 90 % for tilfredsstillende. Rettidigheden for samtaler til kontant- og starthjælpsmodtager var på 86 %, svarende til 14 % ikke rettidige. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til måneden før. Bedste niveau i klyngen var på 5 % ikke - rettidige og det gennemsnitlige niveau var på 14 % ikke rettidige. Resultatet i Randers svarer således til det gennemsnitlige i klyngen. Men det er under de acceptable 90 %. Opgørelsen over rettidigheden i tilbud viser, at der var 7 % af a-dagpengemodtagerne, der ikke fik et tilbud til tiden. Bedste i klyngen er nede på 3 %, mens gennemsnittet ligger på 7 %. For kontant- og starthjælpsmodtagerne er det 5 % der ikke får deres tilbud til tiden. Bedst i klyngen har en manglende rettidighed på 6 %, men gennemsnittet er på 13 %. Randers er således på niveau med de bedste og bedre end gennemsnittet. Niveauet er over de acceptable 90 %. Bort set fra rettidigheden i samtaler for kontant- og starthjælpsmodtagere, så er niveauet for rettidigheden acceptabelt. Jobcentret er opmærksomt på, at det i 2011 vil være forbundet med omkostninger ikke at have en høj rettidighed. Der vil derfor være fokus på, at rettidigheden er på mindst 90 %. 5.0 SCORECARD RETTIDIGHED Scorecardet for rettidighed er lavet på baggrund af rettidighederne i Region Midtjylland for 1. kvartal 2010. Jobcenter Randers ligger lidt under niveauet i Midtjylland, hvad angår a-dagpengemodtagere, mens niveauet Side 8 af 9

et væsentligt højere i Randers på kontant- og starthjælpsområdet. Samlet er Randers placeret på en 4. plads. Resultatet er tilfredsstillende. fjerede 6.0 BESPARELSESPOTENTIALE Besparelsespotentialet er udregnet efter, hvor meget jobcentret kunne spare i forsørgelse, hvis andelen af befolkningen på forsørgelsesydelser blev bragt ned på samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Konkret udregnes besparelsespotentialet ved at gange den potentielle reduktion af med udgiften til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelse i jobcentret (ekskl. udgifter til løntilskud). De tilfælde hvor antallet af på en konkret ydelse i Randers er under gennemsnittet indregnes ikke i besparelsespotentialet. Opgørelsen viser, at Randers har et besparelsespotentiale på 54,8 mio. Kr. Besparelsen vil kunne hentes på a-dagpengeområdet, sygedagpengeområdet, ledighedsydelsesområdet, fleksjob og revalidering. Besparelsespotentialet er en teoretisk størrelse, som ikke lader sig realiserer fra den ene dag til den anden. A-dagpengeområdet er meget konjunkturfølsomt, og en udnyttelse af potentialet vil i høj grad være afhængig af stigende beskæftigelse eller en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken. Der er bred enighed blandt økonomer om, at der først i 2012 kan forventes en afgørende ændring i beskæftigelsessituationen. Baggrunden for sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse er kompleks, men er blandt afhængig af den langsigtede folkesundhedspolitiske indsats. I nogen grad vil en reduktion af antallet af sygedagpengemodtagere betyde en forøgelse af fleksjob- og ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister. Således vil hele besparelsespotentialet ikke være umiddelbart tilgængeligt. Randers Kommune er naturligvis opmærksom på, at udgifterne kan reduceres, hvis færre er på offentlige ydelser. At nedbringe antallet af borgere på offentlig ydelse kræver en langsigtet indsats, som Randers Kommune allerede har sat i gang. Side 9 af 9