When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals"

Transkript

1 Ny forskning om rumænske gademigranter i de skandinaviske hovedstæder Hjemløse gadearbejdere fra Rumænien på de skandinaviske gader kommer fra ekstrem fattigdom De rumænere, der kommer til Skandinavien for at samle flasker, tigge, sælge aviser og bo på gaden, hører til blandt de allerfattigste i Europa. De har ekstremt ringe levevilkår i de ludfattige landområder i Rumænien, som de stammer fra. Det viser den første, store internationale undersøgelse af rumænske gademigranter i de skandinaviske hovedstæder. Undersøgelsen er gennemført af det norske Fafo Forskningsinstitut med støtte fra Rockwool Fonden. I undersøgelsen har man spurgt migranter om deres liv i Rumænien og deres aktuelle forhold som hjemløse i enten København, Oslo eller Stockholm, hvor de midlertidigt lever og bor. De mange migranter har svaret på spørgsmål om blandt andet uddannelse, joberfaring, boligforhold i hjemlandet, økonomi, transportmønster (mellem syd og nord) og aktuelle forhold på gaden i de skandinaviske hovedstæder. Samlet set tegner der sig et billede af en gruppe mennesker, der er yderst marginaliserede, som har ringe fremtidsudsigter, og som accepterer meget ringe forhold i Skandinavien for at tjene penge. Samtidig viser det sig, at de rent faktisk formår at skabe sig en for dem acceptabel indtægt i især København og Oslo. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals Anne Britt Djuve Jon Horgen Friberg Guri Tyldum Huafeng Zhang 1 When Poverty Meets Affluence: Street Workers From Romania In The Scandinavian Capitals De svageste søger Stockholm De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der kommer til Stockholm, skiller sig på mange planer ud fra dem, der søger til henholdsvis København og Oslo. Undersøgelsen viser en differentiering i gruppen mellem romaer og ikke-romaer. Romaerne hører generelt til blandt de absolut svagest stillede. Rigtig mange af dem søger til Stockholm. De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, som er dér, må tage til takke med en i forhold til de øvrige skandinaviske hovedstæder meget ringe indtjening. De, der kommer til den svenske hovedstad, er marginaliserede på mange fronter: De fleste har aldrig gået i skole, de har yderst ringe joberfaring, og de er præget af en række konservative værdier, som er udbredt blandt romaer. Mens Stockholm tiltrækker de mindst ressourcestærke, tiltrækker København de stærkeste. Forklaringen på denne forskel er sandsynligvis, at København er den af de tre hovedstæder, hvor det er sværest at leve på gaden, men hvor der samtidig er de bedste muligheder for indtjening. Oslo synes at ligge midt mellem de to øvrige hovedstæder, når det kommer til, hvilke typer rumænere byen tiltrækker. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 1

2 Anne Britt Djuve Jon Horgen Friberg Guri Tyldum Huafeng Zhang 1 When Poverty Meets Affluence: Street Workers From Romania In The Scandinavian Capitals De skandinaviske hovedstæder tiltrækker forskellige kategorier af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i de skandinaviske lande har mange fællestræk, men der er alligevel forskel på, hvilke typer der vælger at rejse til henholdsvis København, Oslo eller Stockholm. Når forskellige migranter vælger forskellige destinationer, hænger det givetvis sammen med, hvilke muligheder der er for at tjene penge i de forskellige byer. Fx er det forbudt at tigge i København, mens denne aktivitet er lovlig i både Oslo og Stockholm. Og det er forbudt at sove i den indre del af både København og Oslo, mens det er legalt i Stockholm. De migranter, der kommer til Skandinavien for at leve på gadeplan, har en række fællestræk: De kommer typisk fra landområder, har en ekstremt fattig baggrund, er dårligt uddannet, og de er begyndt at migrere til Skandinavien efter Rumæniens optagelse i EU. Men når man sammenligner grupperne af hjemløse rumænere i Oslo med dem i København eller Stockholm, træder en række forskelle frem. Undersøgelsen differentierer de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien efter etnisk baggrund altså, om de er romaer, ikke-romaer eller såkaldt assimilerede romaer. Grupperne har hver sin etnicitet, kultur og sprog, men der er overlap og variation inden for grupperne. Den første gruppe ikke-romaer er majoriteten af rumænere. De taler rumænsk og er rundet af rumænsk kultur. Den anden gruppe er romabefolkningen, der er et folkeslag, der bor i Rumænien, men har en anden etnisk oprindelse end de øvrige rumænere. Og den tredje gruppe er de romaer, der betegner sig selv som ikke-romaer, men som faktisk har etnisk romabaggrund. I undersøgelsen skelnes der primært mellem den første gruppe, ikkeromaer, og de to sidste samlet set, romaer. Der er især forskel på det etniske tilhørsforhold mellem de rumænske gademigranter, der er i Stockholm, og dem, der er i København. I den svenske hovedstad er det nemlig kun 14 pct. af gruppen, der er ikke-romaer. Denne gruppe altså ikkeromaer udgør til gengæld 48 pct. af de rumænere, der er i København. I Oslo ses den mest jævne fordeling blandt de tre grupper rumænske migranter: 36 pct. ikke-romaer, 36 pct. romaer og 25 pct. assimilerede romaer. Forskellige kulturer De rumænere, der kommer til Skandinavien for at leve på gaden, fordeler sig også efter kulturelle værdier. Værdier, der ikke nødvendigvis er tæt forbundet med etnicitet. Der er en tendens til, at visse værdier i højere grad er til stede blandt romaer i Stockholm i forhold til København eller Oslo. Det gælder fx holdninger til kvinder og blandede ægteskaber. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals. Af Anne Britt Djuve, Jon Horgen Friberg, Guri Tyldum, og Huafeng Zhang. Bogen kan frit downloades fra rockwoolfoundation.org. Trykte eksemplarer kan, så længe lager haves, rekvireres hos Indhold Forskellige grupper af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i de skandinaviske hovedstæder... 2 I Stockholm er de rumænske gadearbejdere ekstremt dårligt uddannede og med kun ringe joberfaring... 4 De migrerer fra ekstrem fattigdom... 6 Tiggeri og pantflasker er hovedindtægter... 7 De bor og sover under åben himmel... 8 Selv små indtægter er nok til at give lyst til at komme til Skandinavien igen...10 De trodser ubehag og udholder prøvelser for at tjene til livets ophold Mange myter om de rumænske gadearbejdere tilbagevises i undersøgelsen When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

3 Det er i romakulturen traditionelt uacceptabelt for kvinder at gå i bukser offentligt, ligesom det heller ikke kan accepteres at gifte sig på tværs af etnicitet. Men de kulturelle traditioner har meget forskellig gennemslagskraft i romagrupperingerne i København, Oslo og Stockholm. I Stockholm mener 87 pct. af romaerne, at kvinder ikke bør gå i bukser. Blandt romaerne i København gælder det samme kun for 30 pct., mens 56 pct. af de romaer, som er i Oslo, har denne holdning. Et lignende billede tegner sig i forhold til blandede ægteskaber. Her er 81 pct. af romaerne i Stockholm imod, i Oslo er 46 pct. imod, mens samme holdning kun deles af 24 pct. af romaerne i København. Med andre ord viser tallene, at romaer med de mest konservative værdier tager til Stockholm, mens de, der er præget mindst af traditionelle romaværdier, tager til København. Det viser sig i øvrigt, at de ikke-romaer, der lever på gadeplan, er langt mere konservative end romaerne, når det kommer til blandede ægteskaber. Omkring halvdelen af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm er der med deres partner. I Oslo og København er det færre, nemlig henholdsvis 28 og 15 pct. Rumænske gademigranter er to forskellige grupper Rumænien er et sammensat land, som har forskellige befolkningsgrupper, der har egen kultur og sprog. I Rumænien er majoriteten af indbyggerne ikke fra romabefolkningen. Majoriteten taler rumænsk (et latinsk sprog) og har rumænsk kulturarv. En stor minoritet i Rumænien er romaer. Folkeslaget har sit eget sprog og egne kulturelle traditioner og skikke. I undersøgelsen indgår kun de rumænske migranter, der lever og bor på gaderne i København, Oslo og Stockholm. Rumænske studerende, turister, håndværkere eller andre rumænske immigranter eller besøgende indgår således ikke. For at være sikker på korrekt afgrænsning at fx rumænere med fast arbejde er ekskluderet skal man leve op til tre karakteristika for at indgå: Man skal komme fra Rumænien, være uden fast bopæl i Skandinavien og uden et fast job. Målgruppen kaldes i undersøgelsen hjemløse gadearbejdere. Det er vigtig at pointere, at hjemløshed refererer til boligsituationen i Skandinavien. Meget få af de rumænere, der har deltaget i undersøgelsen, var hjemløse i Rumænien. FIGUR 1. Rumænske gadearbejdere i Skandinavien fordelt på etnicitet, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Anden/afviste at svare Ikke-romaer Assimilerede romaer Romaer Der skelnes mellem to grupper af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i undersøgelsen, nemlig ikke-romaer og romaer. Romaerne kan opdeles i to grupper, romaer og romaer, der er assimileret i den rumænske kultur helt eller delvist. 10% 0% Stockholm Oslo København KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 3

4 Data: Svar fra rumænere Undersøgelsen af gademigranter fra Rumænien er baseret på tre separate spørgeskemaundersøgelser, men med samme batteri af spørgsmål, i henholdsvis Oslo, Stockholm og København. Interviewene blev foretaget i I alt personer af rumænsk oprindelse har svaret på spørgeskemaet. Deltagerne er fundet gennem netværk af hjemløse rumænere. Konkret har man interviewet en lille gruppe, der har fået en mindre betaling for at deltage. Denne lille gruppe er derefter blevet udstyret med kuponer, som de kunne give videre til deres netværk. Kuponerne er invitationer til at deltage i undersøgelsen. Når en ny hjemløs melder sig til at svare på spørgsmål, får både denne og den, der udleverede kuponen, en godtgørelse. Metoden kaldes RDS (Respondent Driven Sampling). Den giver adgang til grupper, der ellers er svære at nå. De rumænske gademigranter er ganske svære at komme i kontakt med, da de i udgangspunktet har ringe tillid til institutioner, herunder forskningsprojekter. En anden fordel ved RDS er anonymitet. Det er naturligvis en risiko, at man ikke kan stole på, hvad respondenterne siger. Men undersøgelsen er designet til at tjekke for uærlige svar. Respondenterne skal svare på en række alvorlige forhold fx mine børn sulter, jeg har meget dårligt helbred, jeg sover under åben himmel uden et tæppe. Hvis rigtig mange siger ja til de fleste af disse forhold, er der grund til at tro, at der er uærlige svar imellem. Det sker ikke i denne undersøgelse. Svarene er, i alle tre hovedstæder, normalfordelte. Kun én af de svarede ja til det hele det typiske var, at respondenterne kunne nikke bekræftende til to eller tre af disse spørgsmål. Dette kombineret med en vurdering af datakvaliteten ift. logisk konsistens, sammenhæng mellem individuelle ressourcer og levevilkår samt sammenligning med andre undersøgelser af levevilkår i Rumænien giver grund til at tro, at svarene langt hen ad vejen er ærlige. Forskerne bag undersøgelsen forsøgte også at estimere antallet af rumænske gademigranter i de tre byer, men bl.a. pga. manglende eller ufuldstændig registrering hos de institutioner, der møder migranterne, har det desværre ikke været muligt at give et validt estimat af antallet. I Stockholm er de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien ekstremt dårligt uddannede og de har kun lille joberfaring De fleste migranter fra Rumænien, der tager turen nordpå for at tjene til livet på gaden, er dårligt uddannede og uden den store erfaring med formelle job. Men blandt de tre skandinaviske hovedstæder København, Oslo og Stockholm skiller den svenske hovedstad sig ud i forhold til at tiltrække ekstremt dårligt uddannede rumænere med meget lille joberfaring. Som det fremgår af figur 2, har gadearbejdere fra Rumænien i Oslo og København i gennemsnit syv-otte-års skolegang bag sig. I sig selv ikke noget særligt højt uddannelsesniveau, men faktisk en hel del, når man sammenligner med dem, der opholder sig i Stockholm. Her ligger den uddannelsesmæssige baggrund i gennemsnit på 2,5 års skolegang i alt. Uddannelsesbaggrunden bliver endnu svagere, hvis man alene sammenligner de hjemløse tilrejsende romaer fra Rumænien i de tre byer. I København og Oslo har romaerne gået i skole i ca. fem år i gennemsnit. Det samme kan ikke siges om dem i Stockholm hvor langt de fleste aldrig har sat deres ben i en skole. I gennemsnit er der tale om 1,5 års skolegang. I modsætning til romaerne har hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, som er ikke-romaer, som minimum otte års skolegang. Otte år er obligatorisk i Rumænien. Men også blandt disse skiller Stockholm sig ud. Mens de samme grupper i København og Oslo i gennemsnit kan se tilbage på omkring ti års skolegang, er der alene tale om de obligatoriske otte år i Stockholm. Ikke overraskende er der langt flere analfabeter blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm, da det er dem med kortest skolegang. Kun 28 pct. af den samlede gruppe rumænere i denne kategori angiver at kunne læse og skrive. De færdigheder er noget mere udbredte blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i København og Oslo, hvor henholdsvis 70 og 61 pct. angiver at kunne læse og skrive. Som det fremgår andetsteds i dette nyhedsbrev, tiltrækker Stockholm flere rumænske hjemløse kvinder i forhold 4 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

5 til de øvrige hovedstæder. Det bidrager til det meget lave uddannelsesniveau, da det i særlig udstrakt grad er blandt kvinderne, man finder analfabetismen. Mange uden nogen joberfaring Mange romaer i Stockholm har lille erfaring med formelt arbejde. Så også i forhold til dette skiller de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm sig ud. Her har færre end to ud af ti romaer haft et regulært arbejde. I København og Oslo er tallene dog heller ikke voldsomme, idet kun lidt over to ud af ti bekræfter at have haft et regulært arbejde på et tidspunkt. Mens de ikke har haft formelt arbejde, så har de fleste haft et eller flere uformelle job. Men en relativ stor andel af romaer i både Stockholm og Oslo giver udtryk for, at de hverken har haft et formelt eller et uformelt job. I Stockholm gælder det tre ud af ti, mens der i Oslo er tale om to ud af ti. Overførsler derhjemme Med den lille joberfaring, romaerne har med hjemmefra, rejser spørgsmålet sig, hvad de så lever af derhjemme? Svaret er overførselsindkomster og penge fra familiemedlemmer. Igen er det i Stockholm, at de hjemløse romaer fra Rumænien skiller sig ud. I den stockholmske gruppe svarer langt de fleste 83 pct. at deres indkomst i Rumænien til dels kommer fra børnepenge fra den rumænske stat. Det er dog værd at bemærke, at nærmest ingen af de hjemløse rumænske migranter i undersøgelsen har modtaget danske, svenske eller norske sociale ydelser. Meget få har søgt, og ingen bekræfter, at de nogensinde har fået noget udbetalt. FIGUR 2: Antal års skolegang for rumænske gademigranter fordelt på etnicitet i Stockholm, Oslo og København, Romaer Assimilerede romaer Ikke-romaer Total Der er stor forskel på uddannelsesniveauet mellem de etniske grupper, men i høj grad også byerne imellem. De dårligst uddannede er romaerne, der tager til Stockholm. Denne gruppe har i gennemsnit gået 1,5 år i skole. 2 0 Stockholm Oslo København KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 5

6 De hjemløse gademigranter fra Rumænien kommer til Skandinavien fra ekstrem fattigdom De hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Skandinavien, rejser, nærmest uden undtagelse, fra ekstremt fattige kår. Både levevilkår og indtægtsmuligheder er nemlig markant dårligere i Rumænien end i resten af Europa og de, der migrerer, hører til blandt de allerfattigste. Langt størstedelen af de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Skandinavien, er romaer fra landet. Denne gruppe er blandt de allerfattigste rumænere. Det afspejler sig i de boligforhold, de rejser fra. De er nemlig meget mere primitive end i andre europæiske lande. Især de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Stockholm, har meget ringe hjemlige boligforhold. Af de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Stockholm, er kun 9 pct. rejst fra en bolig med toilet. Kun 11 pct. af samme gruppe har bad i boligen, og 8 pct. har varmeinstallationer. I runde tal gælder det altså for ni ud af ti af rumænerne i Stockholm, at de hverken har toilet, bad eller varme i deres bolig i hjemlandet. De hjemløse gademigranter fra Rumænien i København og Oslo er en smule bedre stillede hjemme. Dem, der er i København kommer fra de bedste om end stadig dårlige kår. Hyppigheden af toilet, bad og varme i boligen i hjemlandet er 3-4 gange større end hos rumænere i Stockholm. I København er 38 pct. nemlig fra hjem med toilet, 42 pct. med bad og 28 pct. med varme. De i Oslo kommer generelt fra lidt bedre kår end landsmændene i Sverige, men fra dårligere kår end dem, der tager til Danmark. Selvom boligerne altså mangler basale sanitære installationer, er der i mange hjem både strøm og rindende vand. Blandt dem, der rejser til Stockholm, har 62 pct. el og 77 pct. vand, enten inden for eller uden for boligen. I København og Oslo gælder det tilsvarende, at langt de fleste i gruppen har adgang til strøm og rindende vand derhjemme. Mange i samme rum I undersøgelsen er også blevet spurgt til, hvor mange mennesker der bor i hvert rum i deres bolig hjemme i Rumænien. Ikke så overraskende er det blandt de fattigste, man finder den største koncentration af beboere pr. rum. Den fattigste gruppe romaer i Stockholm kommer fra hjem med knap fire mennesker pr. rum. Dem i København og Oslo har lidt mere plads på hjemegnen med lidt over tre personer i snit pr. rum. Det generelle billede blandt ikke-romaerne er, at de kommer fra hjem med to mennesker pr. rum. Den ekstreme fattigdom, der fremgår af denne undersøgelse, er ikke overraskende i forhold til den viden, der i forvejen eksisterer om Rumænien. Omtrent halvdelen af befolkningen bor på landet, og det økonomiske gab mellem land og by er enormt. En undersøgelse fra OECD har vist, at gennemsnitslønnen i Rumænien ligger på 12 pct. af gennemsnitslønnen i Vesteuropa i Mange job, der findes på landet i Rumænien, er uformelle og uregistrerede, og arbejdsløsheden er meget høj. TABEL 1: Andel, der svarer ja til at have sanitet og el i deres bolig hjemme, 2014 Rumænere i Stockholm Toilet indenfor Køkken indenfor Bruser eller badeværelse indenfor Forbindelse til kloak El indenfor Opvarmning fra gas eller el Vand indenfor eller udenfor 9% 37% 11% 22% 62% 8% 77% Langt størstedelen af de rumænere, der kommer til Skandinavien, rejser fra meget fattige vilkår. De færreste har toilet, bad eller varme i deres huse hjemme. Rumænere i Oslo Rumænere i København 27% 62% 31% 36% 91% 21% 83% 38% 73% 42% 41% 91% 28% 86% KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

7 Tiggeri og pantflasker er hovedindtægter Indtægtskilderne er alternative. Det er nemlig de færreste af undersøgelsens hjemløse gademigranter, som har eller får et formelt job. De tjener penge ved at tigge på gaden, samle flasker, sælge aviser og en mindre del af dem oplyser selv, at de begår småkriminalitet. For langt de fleste af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Skandinavien indgår flaskeindsamling som en central indtægtskilde. Især rumænerne med romabaggrund baserer deres indtægt på at indløse den pant, andre lader stå eller smider ud. Blandt romaerne i Stockholm samler hele 90 pct. flasker, mens det samme gør sig gældende for omkring 80 pct. af Københavns og Oslos rumænere med romabaggrund. Blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der ikke er romaer, er det færre, der samler flasker i de tre nordiske hovedstæder. Men også blandt disse er tomme ølflasker og sodavandsdåser en væsentlig kilde til indtægt. Tiggeri Ved siden af indsamling af pant er tiggeri en anden væsentlig kilde til indtægt. Især hjemløse gadearbejdere fra den rumænske romabefolkning i Stockholm og Oslo ernærer sig ved at tigge. Otte ud af ti angiver det at bede forbipasserende om almisser som en kilde til indtægt. I København er det knap så udbredt. Kun 40 pct. af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der tilhører romabefolkningen, tigger i den danske hovedstad. Altså betydeligt færre end i de øvrige hovedstæder. Det er dog fortsat mange, hvis man tager i betragtning, at det er ulovligt at tigge i Danmark, mens det samme ikke gør sig gældende i Norge og Sverige. Mange af dem, der tigger det gælder både romaer og rumænere ville i princippet hellere arbejde. Og mange af dem synes selv, at det er ydmygende for et menneske at tigge. Alligevel tigger de. Direkte adspurgt mente et FIGUR 3: Indtægtskilder for romaer og etniske rumænere, der lever på gaden i Skandinavien, % 80% 60% 40% 20% 0% Tilfældigt arbejde Samle flasker Tiggeri Sælge aviser/ blade Musik, service og gadesalg Romaer Anden indtægt Stockholm Oslo København Tiggeri og flaskeindsamling er de hyppigste måder at tjene penge på for de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien med romabaggrund i Skandinavien. Ikke-romaerne i undersøgelsen samler også flasker, men er bedre til at finde egentligt arbejde om end det ofte er som daglejer eller som meget løst tilknyttet en arbejdsplads. 100% 80% Ikke-romaer 60% 40% 20% Stockholm Oslo København 0% Tilfældigt arbejde Samle flasker Tiggeri Sælge aviser/ blade Musik, service og gadesalg Anden indtægt KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 7

8 stort mindretal, der tiggede, dog også, at tiggeri var lige så godt som et rigtigt arbejde, fordi det vigtigste var at skaffe penge. Ikke-romaer med småjob I modsætning til de hjemløse romaer lykkes det for nogle af de hjemløse ikke-romaer fra Rumænien at finde småjobs. Især i København og Oslo. Det gælder for pct. af dem, at de finder et job af den ene eller anden slags. Der er dog sjældent tale om fast arbejde mere om vikartjanser og dag-til-dag-aftaler. I Stockholm skiller gruppen af hjemløse ikke-romaer sig ud. De har langt større tendens til at tigge, og omvendt har de mindre tendens til at finde job. Kun omkring hver tiende finder job. I København er de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der tilhører romabefolkningen, bedre end de hjemløse ikke-romaer i Stockholm til at finde arbejde. Det gør nemlig 20 pct. af denne gruppe, hvorimod det samme kun gælder omkring én ud af ti etniske rumænere i Stockholm. I øvrigt er indsamling af skrot relativt populær blandt både romaer og ikke-romaer i København, mens det samme på ingen måde gør sig gældende i Oslo eller Stockholm. Det er omkring 20 pct. af begge grupper, der ernærer sig ved at samle og sælge skrot. Især metalskrot, herunder kobber, er en hyppig indtægtskilde. Kriminalitet Det er stort set umuligt at få brugbar viden ved at spørge folk om deres egen kriminelle adfærd. Men via interview og observationer tegner der sig følgende billede med hensyn til kriminalitet: Blandt de tre hovedstæder forekommer det at være Stockholm, som oplever mindst kriminalitet blandt de hjemløse rumænere. I København forekommer kriminaliteten blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien at være størst. En mindre gruppe hjemløse rumænere er narkomaner, som holder til omkring Hovedbanegården i København. En noget større gruppe ernærer sig ved lommetyveri, narkosalg og salg af metalskrot. De fleste hjemløse gadearbejdere fra Rumænien bor og sover under åben himmel Rumænske gademigranter i Skandinavien tilbringer som oftest natten udenfor. Måske under en presenning eller i et telt, eller også er de helt uden ly for regn og blæst. Det er nemlig de færreste, der har adgang til almindelige værelser, lejligheder eller andre boliger under deres ophold. Gademigranterne i denne undersøgelse er blevet spurgt om deres indkvartering, og af svarene fremgår det, at det især i Stockholm står på alt andet end en seng, når de skal sove. Hele 79 pct. svarer, at de natten før, de blev spurgt, sov udendørs, mens andre 9 pct. sov i en offentlig eller forladt bygning, og seks pct. lagde sig til at sove i en bil eller camper. Kun én pct. sov i herberg eller i lejlighed. Herberger og lejligheder fylder en hel del mere i København og Oslo. I disse byer er det godt og vel hver fjerde rumænske gadearbejder, som tilbringer natten på et herberg eller i en lejlighed. En væsentlig forklaring på denne forskel er utvivlsomt, at man i Stockholm (i modsætning til København og Oslo) ikke har herberger for hjemløse migranter. Heller ikke private aktører tilbyder sengepladser til denne gruppe i Stockholm. Det er svært at sove i fred offentligt Det kan næppe overraske mange, at der er en række ulemper ved at sove og bo offentlige steder. En af dem er, at man fra tid til anden bliver bedt om at fjerne sig. I undersøgelsen har de rumænske gademigranter svaret på, om de er blevet vækket og bedt om at flytte sig inden for den seneste uge. I Oslo har 37 pct. af de udendørssovende oplevet det. Tallet er lidt lavere i København. Der er det 31 pct. Derfor bruger de i disse byer også meget tid på at gemme sig for politi og sikkerhedsvagter, så de kan undgå at blive vækket i løbet af natten. I Stockholm er billedet anderledes, selvom 25 pct. også her er blevet vækket og bedt om at rykke sig inden for den seneste uge. De fleste blev dog gennet væk fra offentlige steder om dagen, men i modsætning til Oslo og 8 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

9 København oplevede gruppen i Stockholm at kunne sove nærmest uforstyrret om natten midt i byen. Udover problematikken med at skulle flytte sig oplever de en anden ulempe ved ikke at have fast bopæl nemlig at deres ejendele står til skue og måske er til gene for andre. Af dem, der bor på gaden og har haft ejendele gemt væk, har 33 til 50 pct. oplevet at få dem stjålet eller fjernet. Mest diskrimination og chikane i Oslo Generelt oplever gademigranter fra Rumænien både dem fra romabefolkningen og andre rumænere at møde venlighed i de skandinaviske lande. Gademigrantene fortæller dog alligevel om en del diskriminerende og chikanerende episoder. Og Oslo er den by, hvor flest oplever den slags. Episoderne handler fx om at blive nægtet adgang til butikker, adgang til cafeer og adgang til at indløse flaskepant i pantmaskinerne. Det er især gadearbejdere fra romabefolkningen, der oplever sig diskrimineret. I Oslo siger fx 38 pct. af disse, at de er blevet nægtet adgang til at indløse flaskepant. Det er over fem gange flere end i Stockholm og over dobbelt så mange som i København. Til sammenligning har 22 pct. af andre rumænske gadearbejdere i Oslo oplevet at blive afvist adgang ved en flaskeautomat. Det tal er for Stockholm 8 pct. og for København 14 pct. Udover at blive forment adgang til visse offentlige steder oplever nogle også chikane i form af at blive råbt ad, spyttet på eller overhældt med øl eller anden væske. Også her er hyppigheden størst i Oslo. En del af chikanen kommer i alle tre byer fra såkaldt almindelige mennesker. Men især i Oslo er der meget af chikanen, der kommer fra misbrugere eller andre i gademiljøet. Mange af dem, der chikanerer, lever selv af at tigge eller sælge hjemløseaviser. Også en større andel af gruppen i Oslo 26 pct. har oplevet voldelige episoder i forhold til de to øvrige hovedstæder. I Stockholm og København har henholdsvis 11 og 17 pct. oplevet det samme. TABEL 2: Steder som gademigranter sover i Oslo, Stockholm og København Oslo Stockholm København Herberg/lejlighed 26% 1% 28% Bil/minibus 7% 6% 11% Offentlig/forladt bygning 5% 9% 15% Mange rumænske gadearbejdere i Skandinavien sover også på gaden. Især i Stockholm. Her er politiet ikke lige så optaget af at fjerne hjemløse og gademigranter fra bymidten, som man er i København og Oslo. Udenfor 62% 79% 43% Andet 1% 5% 2% 100% 100% 100% KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 9

10 Selv små indtægter er nok til at give lyst til at komme til Skandinavien igen De rumænske gademigranter har et stort behov for at skabe en indtjening til sig selv og deres familier, og da deres alternativer i hjemlandet er meget beskedne, er deres primære mål med at komme til Skandinavien at tjene penge. Mange af dem, der har lært, hvordan man klarer sig, og derved tjener bedst, er overbeviste om, at de vil vende tilbage til Skandinavien igen. Det siger de, når der bliver spurgt ind til deres lyst til at returnere til København, Oslo eller Stockholm efter at være hjemvendt til Rumænien. Det er, som det fremgår af figur 4, især rumænske gademigranter i København og Oslo, der regner med at returnere, og altså i særlig grad dem, der har oplevet den største indtjening. Blandt de bedst tjenende i Oslo giver 60 pct. udtryk for at ville komme tilbage, mens der tilsvarende er tale om 55 pct. af samme gruppe i København. Blandt gademigranterne i Stockholm er lysten til at komme tilbage mindre. Det kan hænge sammen med, at indtjeningen i Stockholm er meget mindre end i de øvrige hovedstæder. Desuden viser det sig, at de, der har længst historie med at rejse til Skandinavien, også har størst lyst til at komme tilbage. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at de, der klarer sig dårligt på gaderne, hurtigere returnerer til hjemlandet. Og bliver der. De, der har lært, hvordan man klarer sig, vender tilbage til Skandinavien igen. Hårdt miljø god indtjening De rumænske gademigranter i København tjener mest blandt andet på tiggeri og indsamling af flaskepant. Men København er samtidig den af de tre byer, der har den strengeste lovgivning mod tiggeri og en skærpet politiindsats rettet mod gademigranter. Skrap behandling og høj indtjening kunne lyde som et paradoks. Men forklaringen er nok ret simpel: Når det er svært at klare sig på de københavnske gader, er der kun plads til de mest ressourcestærke. De svagere vil undgå miljøet. I sammenligning med København er vilkårene i Stockholm milde og tiggeri er lovligt. Det giver samlet set mindre indtægter, end de indtægtskilder gademigranterne i København har fundet frem til. Kommer igen trods chikane Det viser sig samtidig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lysten til at komme tilbage til Skandinavien og den behandling god eller dårlig man har fået under opholdet. Behovet for at skabe et eksistensgrundlag for dem selv og deres familie er så stort, at selvom de har oplevet dårlig behandling fx at blive spyttet på eller udsat for vold har mange planer om at tage turen tilbage til de tre hovedstæder. FIGUR 4: Rumænske gademigranter, der ønsker at komme til Skandinavien, fordelt på indkomst, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Stockholm Oslo København De, der har tjent bedst på opholdet i Skandinavien, har også størst lyst til at komme igen. Ikke mange af de rumænske gademigranter i Stockholm har lyst til at komme igen. 0% Laveste indtægt Højeste indtægt KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang 26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang Fattigdom tur-retur I seks år har Catalin Tudorache og Puiu Toader pendlet frem og tilbage mellem Rumænien og Danmark. De er romaer og opholder sig tre-fire

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere