When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals"

Transkript

1 Ny forskning om rumænske gademigranter i de skandinaviske hovedstæder Hjemløse gadearbejdere fra Rumænien på de skandinaviske gader kommer fra ekstrem fattigdom De rumænere, der kommer til Skandinavien for at samle flasker, tigge, sælge aviser og bo på gaden, hører til blandt de allerfattigste i Europa. De har ekstremt ringe levevilkår i de ludfattige landområder i Rumænien, som de stammer fra. Det viser den første, store internationale undersøgelse af rumænske gademigranter i de skandinaviske hovedstæder. Undersøgelsen er gennemført af det norske Fafo Forskningsinstitut med støtte fra Rockwool Fonden. I undersøgelsen har man spurgt migranter om deres liv i Rumænien og deres aktuelle forhold som hjemløse i enten København, Oslo eller Stockholm, hvor de midlertidigt lever og bor. De mange migranter har svaret på spørgsmål om blandt andet uddannelse, joberfaring, boligforhold i hjemlandet, økonomi, transportmønster (mellem syd og nord) og aktuelle forhold på gaden i de skandinaviske hovedstæder. Samlet set tegner der sig et billede af en gruppe mennesker, der er yderst marginaliserede, som har ringe fremtidsudsigter, og som accepterer meget ringe forhold i Skandinavien for at tjene penge. Samtidig viser det sig, at de rent faktisk formår at skabe sig en for dem acceptabel indtægt i især København og Oslo. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals Anne Britt Djuve Jon Horgen Friberg Guri Tyldum Huafeng Zhang 1 When Poverty Meets Affluence: Street Workers From Romania In The Scandinavian Capitals De svageste søger Stockholm De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der kommer til Stockholm, skiller sig på mange planer ud fra dem, der søger til henholdsvis København og Oslo. Undersøgelsen viser en differentiering i gruppen mellem romaer og ikke-romaer. Romaerne hører generelt til blandt de absolut svagest stillede. Rigtig mange af dem søger til Stockholm. De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, som er dér, må tage til takke med en i forhold til de øvrige skandinaviske hovedstæder meget ringe indtjening. De, der kommer til den svenske hovedstad, er marginaliserede på mange fronter: De fleste har aldrig gået i skole, de har yderst ringe joberfaring, og de er præget af en række konservative værdier, som er udbredt blandt romaer. Mens Stockholm tiltrækker de mindst ressourcestærke, tiltrækker København de stærkeste. Forklaringen på denne forskel er sandsynligvis, at København er den af de tre hovedstæder, hvor det er sværest at leve på gaden, men hvor der samtidig er de bedste muligheder for indtjening. Oslo synes at ligge midt mellem de to øvrige hovedstæder, når det kommer til, hvilke typer rumænere byen tiltrækker. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 1

2 Anne Britt Djuve Jon Horgen Friberg Guri Tyldum Huafeng Zhang 1 When Poverty Meets Affluence: Street Workers From Romania In The Scandinavian Capitals De skandinaviske hovedstæder tiltrækker forskellige kategorier af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i de skandinaviske lande har mange fællestræk, men der er alligevel forskel på, hvilke typer der vælger at rejse til henholdsvis København, Oslo eller Stockholm. Når forskellige migranter vælger forskellige destinationer, hænger det givetvis sammen med, hvilke muligheder der er for at tjene penge i de forskellige byer. Fx er det forbudt at tigge i København, mens denne aktivitet er lovlig i både Oslo og Stockholm. Og det er forbudt at sove i den indre del af både København og Oslo, mens det er legalt i Stockholm. De migranter, der kommer til Skandinavien for at leve på gadeplan, har en række fællestræk: De kommer typisk fra landområder, har en ekstremt fattig baggrund, er dårligt uddannet, og de er begyndt at migrere til Skandinavien efter Rumæniens optagelse i EU. Men når man sammenligner grupperne af hjemløse rumænere i Oslo med dem i København eller Stockholm, træder en række forskelle frem. Undersøgelsen differentierer de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien efter etnisk baggrund altså, om de er romaer, ikke-romaer eller såkaldt assimilerede romaer. Grupperne har hver sin etnicitet, kultur og sprog, men der er overlap og variation inden for grupperne. Den første gruppe ikke-romaer er majoriteten af rumænere. De taler rumænsk og er rundet af rumænsk kultur. Den anden gruppe er romabefolkningen, der er et folkeslag, der bor i Rumænien, men har en anden etnisk oprindelse end de øvrige rumænere. Og den tredje gruppe er de romaer, der betegner sig selv som ikke-romaer, men som faktisk har etnisk romabaggrund. I undersøgelsen skelnes der primært mellem den første gruppe, ikkeromaer, og de to sidste samlet set, romaer. Der er især forskel på det etniske tilhørsforhold mellem de rumænske gademigranter, der er i Stockholm, og dem, der er i København. I den svenske hovedstad er det nemlig kun 14 pct. af gruppen, der er ikke-romaer. Denne gruppe altså ikkeromaer udgør til gengæld 48 pct. af de rumænere, der er i København. I Oslo ses den mest jævne fordeling blandt de tre grupper rumænske migranter: 36 pct. ikke-romaer, 36 pct. romaer og 25 pct. assimilerede romaer. Forskellige kulturer De rumænere, der kommer til Skandinavien for at leve på gaden, fordeler sig også efter kulturelle værdier. Værdier, der ikke nødvendigvis er tæt forbundet med etnicitet. Der er en tendens til, at visse værdier i højere grad er til stede blandt romaer i Stockholm i forhold til København eller Oslo. Det gælder fx holdninger til kvinder og blandede ægteskaber. When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals. Af Anne Britt Djuve, Jon Horgen Friberg, Guri Tyldum, og Huafeng Zhang. Bogen kan frit downloades fra rockwoolfoundation.org. Trykte eksemplarer kan, så længe lager haves, rekvireres hos Indhold Forskellige grupper af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i de skandinaviske hovedstæder... 2 I Stockholm er de rumænske gadearbejdere ekstremt dårligt uddannede og med kun ringe joberfaring... 4 De migrerer fra ekstrem fattigdom... 6 Tiggeri og pantflasker er hovedindtægter... 7 De bor og sover under åben himmel... 8 Selv små indtægter er nok til at give lyst til at komme til Skandinavien igen...10 De trodser ubehag og udholder prøvelser for at tjene til livets ophold Mange myter om de rumænske gadearbejdere tilbagevises i undersøgelsen When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

3 Det er i romakulturen traditionelt uacceptabelt for kvinder at gå i bukser offentligt, ligesom det heller ikke kan accepteres at gifte sig på tværs af etnicitet. Men de kulturelle traditioner har meget forskellig gennemslagskraft i romagrupperingerne i København, Oslo og Stockholm. I Stockholm mener 87 pct. af romaerne, at kvinder ikke bør gå i bukser. Blandt romaerne i København gælder det samme kun for 30 pct., mens 56 pct. af de romaer, som er i Oslo, har denne holdning. Et lignende billede tegner sig i forhold til blandede ægteskaber. Her er 81 pct. af romaerne i Stockholm imod, i Oslo er 46 pct. imod, mens samme holdning kun deles af 24 pct. af romaerne i København. Med andre ord viser tallene, at romaer med de mest konservative værdier tager til Stockholm, mens de, der er præget mindst af traditionelle romaværdier, tager til København. Det viser sig i øvrigt, at de ikke-romaer, der lever på gadeplan, er langt mere konservative end romaerne, når det kommer til blandede ægteskaber. Omkring halvdelen af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm er der med deres partner. I Oslo og København er det færre, nemlig henholdsvis 28 og 15 pct. Rumænske gademigranter er to forskellige grupper Rumænien er et sammensat land, som har forskellige befolkningsgrupper, der har egen kultur og sprog. I Rumænien er majoriteten af indbyggerne ikke fra romabefolkningen. Majoriteten taler rumænsk (et latinsk sprog) og har rumænsk kulturarv. En stor minoritet i Rumænien er romaer. Folkeslaget har sit eget sprog og egne kulturelle traditioner og skikke. I undersøgelsen indgår kun de rumænske migranter, der lever og bor på gaderne i København, Oslo og Stockholm. Rumænske studerende, turister, håndværkere eller andre rumænske immigranter eller besøgende indgår således ikke. For at være sikker på korrekt afgrænsning at fx rumænere med fast arbejde er ekskluderet skal man leve op til tre karakteristika for at indgå: Man skal komme fra Rumænien, være uden fast bopæl i Skandinavien og uden et fast job. Målgruppen kaldes i undersøgelsen hjemløse gadearbejdere. Det er vigtig at pointere, at hjemløshed refererer til boligsituationen i Skandinavien. Meget få af de rumænere, der har deltaget i undersøgelsen, var hjemløse i Rumænien. FIGUR 1. Rumænske gadearbejdere i Skandinavien fordelt på etnicitet, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Anden/afviste at svare Ikke-romaer Assimilerede romaer Romaer Der skelnes mellem to grupper af hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i undersøgelsen, nemlig ikke-romaer og romaer. Romaerne kan opdeles i to grupper, romaer og romaer, der er assimileret i den rumænske kultur helt eller delvist. 10% 0% Stockholm Oslo København KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 3

4 Data: Svar fra rumænere Undersøgelsen af gademigranter fra Rumænien er baseret på tre separate spørgeskemaundersøgelser, men med samme batteri af spørgsmål, i henholdsvis Oslo, Stockholm og København. Interviewene blev foretaget i I alt personer af rumænsk oprindelse har svaret på spørgeskemaet. Deltagerne er fundet gennem netværk af hjemløse rumænere. Konkret har man interviewet en lille gruppe, der har fået en mindre betaling for at deltage. Denne lille gruppe er derefter blevet udstyret med kuponer, som de kunne give videre til deres netværk. Kuponerne er invitationer til at deltage i undersøgelsen. Når en ny hjemløs melder sig til at svare på spørgsmål, får både denne og den, der udleverede kuponen, en godtgørelse. Metoden kaldes RDS (Respondent Driven Sampling). Den giver adgang til grupper, der ellers er svære at nå. De rumænske gademigranter er ganske svære at komme i kontakt med, da de i udgangspunktet har ringe tillid til institutioner, herunder forskningsprojekter. En anden fordel ved RDS er anonymitet. Det er naturligvis en risiko, at man ikke kan stole på, hvad respondenterne siger. Men undersøgelsen er designet til at tjekke for uærlige svar. Respondenterne skal svare på en række alvorlige forhold fx mine børn sulter, jeg har meget dårligt helbred, jeg sover under åben himmel uden et tæppe. Hvis rigtig mange siger ja til de fleste af disse forhold, er der grund til at tro, at der er uærlige svar imellem. Det sker ikke i denne undersøgelse. Svarene er, i alle tre hovedstæder, normalfordelte. Kun én af de svarede ja til det hele det typiske var, at respondenterne kunne nikke bekræftende til to eller tre af disse spørgsmål. Dette kombineret med en vurdering af datakvaliteten ift. logisk konsistens, sammenhæng mellem individuelle ressourcer og levevilkår samt sammenligning med andre undersøgelser af levevilkår i Rumænien giver grund til at tro, at svarene langt hen ad vejen er ærlige. Forskerne bag undersøgelsen forsøgte også at estimere antallet af rumænske gademigranter i de tre byer, men bl.a. pga. manglende eller ufuldstændig registrering hos de institutioner, der møder migranterne, har det desværre ikke været muligt at give et validt estimat af antallet. I Stockholm er de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien ekstremt dårligt uddannede og de har kun lille joberfaring De fleste migranter fra Rumænien, der tager turen nordpå for at tjene til livet på gaden, er dårligt uddannede og uden den store erfaring med formelle job. Men blandt de tre skandinaviske hovedstæder København, Oslo og Stockholm skiller den svenske hovedstad sig ud i forhold til at tiltrække ekstremt dårligt uddannede rumænere med meget lille joberfaring. Som det fremgår af figur 2, har gadearbejdere fra Rumænien i Oslo og København i gennemsnit syv-otte-års skolegang bag sig. I sig selv ikke noget særligt højt uddannelsesniveau, men faktisk en hel del, når man sammenligner med dem, der opholder sig i Stockholm. Her ligger den uddannelsesmæssige baggrund i gennemsnit på 2,5 års skolegang i alt. Uddannelsesbaggrunden bliver endnu svagere, hvis man alene sammenligner de hjemløse tilrejsende romaer fra Rumænien i de tre byer. I København og Oslo har romaerne gået i skole i ca. fem år i gennemsnit. Det samme kan ikke siges om dem i Stockholm hvor langt de fleste aldrig har sat deres ben i en skole. I gennemsnit er der tale om 1,5 års skolegang. I modsætning til romaerne har hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, som er ikke-romaer, som minimum otte års skolegang. Otte år er obligatorisk i Rumænien. Men også blandt disse skiller Stockholm sig ud. Mens de samme grupper i København og Oslo i gennemsnit kan se tilbage på omkring ti års skolegang, er der alene tale om de obligatoriske otte år i Stockholm. Ikke overraskende er der langt flere analfabeter blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm, da det er dem med kortest skolegang. Kun 28 pct. af den samlede gruppe rumænere i denne kategori angiver at kunne læse og skrive. De færdigheder er noget mere udbredte blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i København og Oslo, hvor henholdsvis 70 og 61 pct. angiver at kunne læse og skrive. Som det fremgår andetsteds i dette nyhedsbrev, tiltrækker Stockholm flere rumænske hjemløse kvinder i forhold 4 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

5 til de øvrige hovedstæder. Det bidrager til det meget lave uddannelsesniveau, da det i særlig udstrakt grad er blandt kvinderne, man finder analfabetismen. Mange uden nogen joberfaring Mange romaer i Stockholm har lille erfaring med formelt arbejde. Så også i forhold til dette skiller de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Stockholm sig ud. Her har færre end to ud af ti romaer haft et regulært arbejde. I København og Oslo er tallene dog heller ikke voldsomme, idet kun lidt over to ud af ti bekræfter at have haft et regulært arbejde på et tidspunkt. Mens de ikke har haft formelt arbejde, så har de fleste haft et eller flere uformelle job. Men en relativ stor andel af romaer i både Stockholm og Oslo giver udtryk for, at de hverken har haft et formelt eller et uformelt job. I Stockholm gælder det tre ud af ti, mens der i Oslo er tale om to ud af ti. Overførsler derhjemme Med den lille joberfaring, romaerne har med hjemmefra, rejser spørgsmålet sig, hvad de så lever af derhjemme? Svaret er overførselsindkomster og penge fra familiemedlemmer. Igen er det i Stockholm, at de hjemløse romaer fra Rumænien skiller sig ud. I den stockholmske gruppe svarer langt de fleste 83 pct. at deres indkomst i Rumænien til dels kommer fra børnepenge fra den rumænske stat. Det er dog værd at bemærke, at nærmest ingen af de hjemløse rumænske migranter i undersøgelsen har modtaget danske, svenske eller norske sociale ydelser. Meget få har søgt, og ingen bekræfter, at de nogensinde har fået noget udbetalt. FIGUR 2: Antal års skolegang for rumænske gademigranter fordelt på etnicitet i Stockholm, Oslo og København, Romaer Assimilerede romaer Ikke-romaer Total Der er stor forskel på uddannelsesniveauet mellem de etniske grupper, men i høj grad også byerne imellem. De dårligst uddannede er romaerne, der tager til Stockholm. Denne gruppe har i gennemsnit gået 1,5 år i skole. 2 0 Stockholm Oslo København KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 5

6 De hjemløse gademigranter fra Rumænien kommer til Skandinavien fra ekstrem fattigdom De hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Skandinavien, rejser, nærmest uden undtagelse, fra ekstremt fattige kår. Både levevilkår og indtægtsmuligheder er nemlig markant dårligere i Rumænien end i resten af Europa og de, der migrerer, hører til blandt de allerfattigste. Langt størstedelen af de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Skandinavien, er romaer fra landet. Denne gruppe er blandt de allerfattigste rumænere. Det afspejler sig i de boligforhold, de rejser fra. De er nemlig meget mere primitive end i andre europæiske lande. Især de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Stockholm, har meget ringe hjemlige boligforhold. Af de hjemløse gademigranter fra Rumænien, der kommer til Stockholm, er kun 9 pct. rejst fra en bolig med toilet. Kun 11 pct. af samme gruppe har bad i boligen, og 8 pct. har varmeinstallationer. I runde tal gælder det altså for ni ud af ti af rumænerne i Stockholm, at de hverken har toilet, bad eller varme i deres bolig i hjemlandet. De hjemløse gademigranter fra Rumænien i København og Oslo er en smule bedre stillede hjemme. Dem, der er i København kommer fra de bedste om end stadig dårlige kår. Hyppigheden af toilet, bad og varme i boligen i hjemlandet er 3-4 gange større end hos rumænere i Stockholm. I København er 38 pct. nemlig fra hjem med toilet, 42 pct. med bad og 28 pct. med varme. De i Oslo kommer generelt fra lidt bedre kår end landsmændene i Sverige, men fra dårligere kår end dem, der tager til Danmark. Selvom boligerne altså mangler basale sanitære installationer, er der i mange hjem både strøm og rindende vand. Blandt dem, der rejser til Stockholm, har 62 pct. el og 77 pct. vand, enten inden for eller uden for boligen. I København og Oslo gælder det tilsvarende, at langt de fleste i gruppen har adgang til strøm og rindende vand derhjemme. Mange i samme rum I undersøgelsen er også blevet spurgt til, hvor mange mennesker der bor i hvert rum i deres bolig hjemme i Rumænien. Ikke så overraskende er det blandt de fattigste, man finder den største koncentration af beboere pr. rum. Den fattigste gruppe romaer i Stockholm kommer fra hjem med knap fire mennesker pr. rum. Dem i København og Oslo har lidt mere plads på hjemegnen med lidt over tre personer i snit pr. rum. Det generelle billede blandt ikke-romaerne er, at de kommer fra hjem med to mennesker pr. rum. Den ekstreme fattigdom, der fremgår af denne undersøgelse, er ikke overraskende i forhold til den viden, der i forvejen eksisterer om Rumænien. Omtrent halvdelen af befolkningen bor på landet, og det økonomiske gab mellem land og by er enormt. En undersøgelse fra OECD har vist, at gennemsnitslønnen i Rumænien ligger på 12 pct. af gennemsnitslønnen i Vesteuropa i Mange job, der findes på landet i Rumænien, er uformelle og uregistrerede, og arbejdsløsheden er meget høj. TABEL 1: Andel, der svarer ja til at have sanitet og el i deres bolig hjemme, 2014 Rumænere i Stockholm Toilet indenfor Køkken indenfor Bruser eller badeværelse indenfor Forbindelse til kloak El indenfor Opvarmning fra gas eller el Vand indenfor eller udenfor 9% 37% 11% 22% 62% 8% 77% Langt størstedelen af de rumænere, der kommer til Skandinavien, rejser fra meget fattige vilkår. De færreste har toilet, bad eller varme i deres huse hjemme. Rumænere i Oslo Rumænere i København 27% 62% 31% 36% 91% 21% 83% 38% 73% 42% 41% 91% 28% 86% KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

7 Tiggeri og pantflasker er hovedindtægter Indtægtskilderne er alternative. Det er nemlig de færreste af undersøgelsens hjemløse gademigranter, som har eller får et formelt job. De tjener penge ved at tigge på gaden, samle flasker, sælge aviser og en mindre del af dem oplyser selv, at de begår småkriminalitet. For langt de fleste af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien i Skandinavien indgår flaskeindsamling som en central indtægtskilde. Især rumænerne med romabaggrund baserer deres indtægt på at indløse den pant, andre lader stå eller smider ud. Blandt romaerne i Stockholm samler hele 90 pct. flasker, mens det samme gør sig gældende for omkring 80 pct. af Københavns og Oslos rumænere med romabaggrund. Blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der ikke er romaer, er det færre, der samler flasker i de tre nordiske hovedstæder. Men også blandt disse er tomme ølflasker og sodavandsdåser en væsentlig kilde til indtægt. Tiggeri Ved siden af indsamling af pant er tiggeri en anden væsentlig kilde til indtægt. Især hjemløse gadearbejdere fra den rumænske romabefolkning i Stockholm og Oslo ernærer sig ved at tigge. Otte ud af ti angiver det at bede forbipasserende om almisser som en kilde til indtægt. I København er det knap så udbredt. Kun 40 pct. af de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der tilhører romabefolkningen, tigger i den danske hovedstad. Altså betydeligt færre end i de øvrige hovedstæder. Det er dog fortsat mange, hvis man tager i betragtning, at det er ulovligt at tigge i Danmark, mens det samme ikke gør sig gældende i Norge og Sverige. Mange af dem, der tigger det gælder både romaer og rumænere ville i princippet hellere arbejde. Og mange af dem synes selv, at det er ydmygende for et menneske at tigge. Alligevel tigger de. Direkte adspurgt mente et FIGUR 3: Indtægtskilder for romaer og etniske rumænere, der lever på gaden i Skandinavien, % 80% 60% 40% 20% 0% Tilfældigt arbejde Samle flasker Tiggeri Sælge aviser/ blade Musik, service og gadesalg Romaer Anden indtægt Stockholm Oslo København Tiggeri og flaskeindsamling er de hyppigste måder at tjene penge på for de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien med romabaggrund i Skandinavien. Ikke-romaerne i undersøgelsen samler også flasker, men er bedre til at finde egentligt arbejde om end det ofte er som daglejer eller som meget løst tilknyttet en arbejdsplads. 100% 80% Ikke-romaer 60% 40% 20% Stockholm Oslo København 0% Tilfældigt arbejde Samle flasker Tiggeri Sælge aviser/ blade Musik, service og gadesalg Anden indtægt KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 7

8 stort mindretal, der tiggede, dog også, at tiggeri var lige så godt som et rigtigt arbejde, fordi det vigtigste var at skaffe penge. Ikke-romaer med småjob I modsætning til de hjemløse romaer lykkes det for nogle af de hjemløse ikke-romaer fra Rumænien at finde småjobs. Især i København og Oslo. Det gælder for pct. af dem, at de finder et job af den ene eller anden slags. Der er dog sjældent tale om fast arbejde mere om vikartjanser og dag-til-dag-aftaler. I Stockholm skiller gruppen af hjemløse ikke-romaer sig ud. De har langt større tendens til at tigge, og omvendt har de mindre tendens til at finde job. Kun omkring hver tiende finder job. I København er de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der tilhører romabefolkningen, bedre end de hjemløse ikke-romaer i Stockholm til at finde arbejde. Det gør nemlig 20 pct. af denne gruppe, hvorimod det samme kun gælder omkring én ud af ti etniske rumænere i Stockholm. I øvrigt er indsamling af skrot relativt populær blandt både romaer og ikke-romaer i København, mens det samme på ingen måde gør sig gældende i Oslo eller Stockholm. Det er omkring 20 pct. af begge grupper, der ernærer sig ved at samle og sælge skrot. Især metalskrot, herunder kobber, er en hyppig indtægtskilde. Kriminalitet Det er stort set umuligt at få brugbar viden ved at spørge folk om deres egen kriminelle adfærd. Men via interview og observationer tegner der sig følgende billede med hensyn til kriminalitet: Blandt de tre hovedstæder forekommer det at være Stockholm, som oplever mindst kriminalitet blandt de hjemløse rumænere. I København forekommer kriminaliteten blandt de hjemløse gadearbejdere fra Rumænien at være størst. En mindre gruppe hjemløse rumænere er narkomaner, som holder til omkring Hovedbanegården i København. En noget større gruppe ernærer sig ved lommetyveri, narkosalg og salg af metalskrot. De fleste hjemløse gadearbejdere fra Rumænien bor og sover under åben himmel Rumænske gademigranter i Skandinavien tilbringer som oftest natten udenfor. Måske under en presenning eller i et telt, eller også er de helt uden ly for regn og blæst. Det er nemlig de færreste, der har adgang til almindelige værelser, lejligheder eller andre boliger under deres ophold. Gademigranterne i denne undersøgelse er blevet spurgt om deres indkvartering, og af svarene fremgår det, at det især i Stockholm står på alt andet end en seng, når de skal sove. Hele 79 pct. svarer, at de natten før, de blev spurgt, sov udendørs, mens andre 9 pct. sov i en offentlig eller forladt bygning, og seks pct. lagde sig til at sove i en bil eller camper. Kun én pct. sov i herberg eller i lejlighed. Herberger og lejligheder fylder en hel del mere i København og Oslo. I disse byer er det godt og vel hver fjerde rumænske gadearbejder, som tilbringer natten på et herberg eller i en lejlighed. En væsentlig forklaring på denne forskel er utvivlsomt, at man i Stockholm (i modsætning til København og Oslo) ikke har herberger for hjemløse migranter. Heller ikke private aktører tilbyder sengepladser til denne gruppe i Stockholm. Det er svært at sove i fred offentligt Det kan næppe overraske mange, at der er en række ulemper ved at sove og bo offentlige steder. En af dem er, at man fra tid til anden bliver bedt om at fjerne sig. I undersøgelsen har de rumænske gademigranter svaret på, om de er blevet vækket og bedt om at flytte sig inden for den seneste uge. I Oslo har 37 pct. af de udendørssovende oplevet det. Tallet er lidt lavere i København. Der er det 31 pct. Derfor bruger de i disse byer også meget tid på at gemme sig for politi og sikkerhedsvagter, så de kan undgå at blive vækket i løbet af natten. I Stockholm er billedet anderledes, selvom 25 pct. også her er blevet vækket og bedt om at rykke sig inden for den seneste uge. De fleste blev dog gennet væk fra offentlige steder om dagen, men i modsætning til Oslo og 8 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

9 København oplevede gruppen i Stockholm at kunne sove nærmest uforstyrret om natten midt i byen. Udover problematikken med at skulle flytte sig oplever de en anden ulempe ved ikke at have fast bopæl nemlig at deres ejendele står til skue og måske er til gene for andre. Af dem, der bor på gaden og har haft ejendele gemt væk, har 33 til 50 pct. oplevet at få dem stjålet eller fjernet. Mest diskrimination og chikane i Oslo Generelt oplever gademigranter fra Rumænien både dem fra romabefolkningen og andre rumænere at møde venlighed i de skandinaviske lande. Gademigrantene fortæller dog alligevel om en del diskriminerende og chikanerende episoder. Og Oslo er den by, hvor flest oplever den slags. Episoderne handler fx om at blive nægtet adgang til butikker, adgang til cafeer og adgang til at indløse flaskepant i pantmaskinerne. Det er især gadearbejdere fra romabefolkningen, der oplever sig diskrimineret. I Oslo siger fx 38 pct. af disse, at de er blevet nægtet adgang til at indløse flaskepant. Det er over fem gange flere end i Stockholm og over dobbelt så mange som i København. Til sammenligning har 22 pct. af andre rumænske gadearbejdere i Oslo oplevet at blive afvist adgang ved en flaskeautomat. Det tal er for Stockholm 8 pct. og for København 14 pct. Udover at blive forment adgang til visse offentlige steder oplever nogle også chikane i form af at blive råbt ad, spyttet på eller overhældt med øl eller anden væske. Også her er hyppigheden størst i Oslo. En del af chikanen kommer i alle tre byer fra såkaldt almindelige mennesker. Men især i Oslo er der meget af chikanen, der kommer fra misbrugere eller andre i gademiljøet. Mange af dem, der chikanerer, lever selv af at tigge eller sælge hjemløseaviser. Også en større andel af gruppen i Oslo 26 pct. har oplevet voldelige episoder i forhold til de to øvrige hovedstæder. I Stockholm og København har henholdsvis 11 og 17 pct. oplevet det samme. TABEL 2: Steder som gademigranter sover i Oslo, Stockholm og København Oslo Stockholm København Herberg/lejlighed 26% 1% 28% Bil/minibus 7% 6% 11% Offentlig/forladt bygning 5% 9% 15% Mange rumænske gadearbejdere i Skandinavien sover også på gaden. Især i Stockholm. Her er politiet ikke lige så optaget af at fjerne hjemløse og gademigranter fra bymidten, som man er i København og Oslo. Udenfor 62% 79% 43% Andet 1% 5% 2% 100% 100% 100% KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN 2015 When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals 9

10 Selv små indtægter er nok til at give lyst til at komme til Skandinavien igen De rumænske gademigranter har et stort behov for at skabe en indtjening til sig selv og deres familier, og da deres alternativer i hjemlandet er meget beskedne, er deres primære mål med at komme til Skandinavien at tjene penge. Mange af dem, der har lært, hvordan man klarer sig, og derved tjener bedst, er overbeviste om, at de vil vende tilbage til Skandinavien igen. Det siger de, når der bliver spurgt ind til deres lyst til at returnere til København, Oslo eller Stockholm efter at være hjemvendt til Rumænien. Det er, som det fremgår af figur 4, især rumænske gademigranter i København og Oslo, der regner med at returnere, og altså i særlig grad dem, der har oplevet den største indtjening. Blandt de bedst tjenende i Oslo giver 60 pct. udtryk for at ville komme tilbage, mens der tilsvarende er tale om 55 pct. af samme gruppe i København. Blandt gademigranterne i Stockholm er lysten til at komme tilbage mindre. Det kan hænge sammen med, at indtjeningen i Stockholm er meget mindre end i de øvrige hovedstæder. Desuden viser det sig, at de, der har længst historie med at rejse til Skandinavien, også har størst lyst til at komme tilbage. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at de, der klarer sig dårligt på gaderne, hurtigere returnerer til hjemlandet. Og bliver der. De, der har lært, hvordan man klarer sig, vender tilbage til Skandinavien igen. Hårdt miljø god indtjening De rumænske gademigranter i København tjener mest blandt andet på tiggeri og indsamling af flaskepant. Men København er samtidig den af de tre byer, der har den strengeste lovgivning mod tiggeri og en skærpet politiindsats rettet mod gademigranter. Skrap behandling og høj indtjening kunne lyde som et paradoks. Men forklaringen er nok ret simpel: Når det er svært at klare sig på de københavnske gader, er der kun plads til de mest ressourcestærke. De svagere vil undgå miljøet. I sammenligning med København er vilkårene i Stockholm milde og tiggeri er lovligt. Det giver samlet set mindre indtægter, end de indtægtskilder gademigranterne i København har fundet frem til. Kommer igen trods chikane Det viser sig samtidig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lysten til at komme tilbage til Skandinavien og den behandling god eller dårlig man har fået under opholdet. Behovet for at skabe et eksistensgrundlag for dem selv og deres familie er så stort, at selvom de har oplevet dårlig behandling fx at blive spyttet på eller udsat for vold har mange planer om at tage turen tilbage til de tre hovedstæder. FIGUR 4: Rumænske gademigranter, der ønsker at komme til Skandinavien, fordelt på indkomst, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Stockholm Oslo København De, der har tjent bedst på opholdet i Skandinavien, har også størst lyst til at komme igen. Ikke mange af de rumænske gademigranter i Stockholm har lyst til at komme igen. 0% Laveste indtægt Højeste indtægt KILDE: FRA RAPPORTEN WHEN POVERTY MEETS AFFLU- ENCE. MIGRANTS FROM ROMANIA ON THE STREETS OF THE SCANDINAVIAN CAPITALS, DER ER UDGIVET AF FAFO OG ROCKWOOL FONDEN When poverty meets affluence. Migrants from Romania on the streets of the Scandinavian capitals

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere