FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016"

Transkript

1 Adreas Nikolajse og Morte Hedelud FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Esomme Gamles Vær 2016 Fortæl for livet.idd 1 12/02/

2 FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Udgivet af Esomme Gamles Vær 2016 Forfattere: Adreas Nikolajse & Morte Hedelud Forfattere er psykologer. De har studeret samme ved Købehavs Uiversitet og i fællesskab grudlagt og udviklet Fortæl for Livet side 2013 som projektledere i Esomme Gamles Vær. Tegiger: Sue Porse Carlse Grafisk tilrettelæggelse: Ferslew Grafik Tryk: Narayaa Press ISBN Esomme Gamles Vær Otto Møsteds Gade Købehav V Tlf Publikatioe udleveres i forbidelse med kurser i Fortæl for Livet Fortæl for livet.idd /02/

3 Forord Adreas Nikolajse og Morte Hedelud kom i 2013 id ad vores dør i Esomme Gamles Vær, der degag havde til huse i det gamle kommuehospital i Købehav, hvor Istitut for Psykologi ved Købehavs Uiversitet var vores abo. Her var de to uge studerede i gag med at udvikle og skrive speciale om e metode til ældres livshistoriefortællig, som de kaldte Fortæl for Livet. De kue ikke få vejledig om ældre og alderdom på deres studie og derfor hevedte de sig til mig. Det er jeg i dag takemmelig for. Esomme Gamles Vær er e humaitær forskigsfod med fokus på det sociale liv i alderdomme. Vores mål er at midske esomhed og skabe bedre vilkår for relatioer og fællesskaber bladt ældre. Det gør vi geem praksisær forskig, der daer grudlag for iitiativer i de virkelige, sociale verde. Potetialet i Fortæl for Livet stod klart for os med det samme, og fode har støttet og fiasieret udviklige af projektet fra specialet og frem til i dag, hvor dee bog markerer, at Fortæl for Livet er e vigtig aktivitet i Esomme Gamles Vær. Vi har i samarbejde med Mary Fode og Røde Kors geemført flere udersøgelser om lagvarig og tilbagevedede esomhed midt i livet (Hedelud et al. 2014, Nikolajse et al. 2014, Swae et al. 2015). Vi har været med til at uacere daskeres forståelse af esomhed og besvare spørgsmål om, hvorda meesker lærer hiade at kede, så det at mødes ka føre til fællesskaber og veskaber. Jeg har i mage år argumeteret for, at KRAM-faktorer (Kost, Rygig, Alkohol, Motio) hvor socialt det med kram ed ka lyde i alt for vid udstrækig har domieret dagsordee for ehver social og sudhedsrelateret idsats. Nu har vi i Damark ået et pukt, hvor tide ide ril, at relatioer og fællesskaber så begyder at blive abefalet på lige fod med motio og sud kost. Esomme Gamles Vær vil gere være med til at styrke dette mometum, så forståelse af, hvor væsetligt det er for meesker at dele deres liv med hiade, ka brede sig. I alderdomme svækkes mulighede for at dele vores livserfariger og mider med oge, der keder os, og som derfor forstår os og vores baggrud. Livsvider, veer og familie, der har kedt vores far og mor, kedt os som uge og ygre vokse, er der ikke mage tilbage af, hvis overhovedet oge. Fortæl for Livet er e vej til, at ældre meesker på relativt kort tid ka komme tæt på hiade ved at dele livsvigtige fortælliger om deres liv. Christie E. Swae, kultursociolog, ph.d. Direktør i Esomme Gamles Vær Fortæl for livet.idd /02/

4 Idhold KAPITEL 1. Hvorfor fortælle for livet?... 8 Fortæl for Livets opridelse... 9 Ispiratioskilder Tab af livsvider ka føre til arrativ esomhed Efterspørgsel på fordybelse i livet KAPITEL 2. Livshistorier og styrke i at fortælle dem Hvad er e livshistorie? Livshistorier og idetitet At lære hiade at kede geem livsvigtige historier Alle har historier at fortælle E styret fortællestruktur KAPITEL 3. Hvorda ka e Fortæl for Livet-gruppe se ud? Hvem ka deltage? Meesker er forskellige Strategier til rekrutterig Skepsis over for at deltage KAPITEL 4. Praktiske aspekter af gruppeledelse Mødested, idretig og atmosfære Hvor skal ma sidde? Møderes lægde, atal og hyppighed Deltagerliste KAPITEL 5. Sociale aspekter og støtte til at udfolde livshistorier Første møde med præsetatio af, hvorda vi er samme. 44 Skift fra dagligdag til livsvigtige fortælliger At tage oter At resumere At pejle sig id på dages tema(er) Møderes idhold og gruppes dyamik Afslutig af et gruppeforløb KAPITEL 6. Gruppelederes dobbelte rolle At være både vært og gæst At være facilitator Svære situatioer og koflikter Gruppelederes ege livshistorier At blive klar til et møde KAPITEL 7. Det arrative iterview Fortælletemaer Livshistoriers hadligs- og idetitetsplaer Fokus på relatioer og ages Positive og egative fortælliger er lige betydigsfulde KAPITEL 8. Værdier og kultur Alle skal have plads me ikke de samme Respekt for forskellighed Fortællere som ekspert på si historie Respekt og ydmyghed Etiske overvejelser KAPITEL 9. Udbytte af Fortæl for Livet Psykologisk udbytte Socialt udbytte E gruppeleders erfariger Litteratur Fortæl for livet.idd /02/

5 KAPITEL 1 Hvorfor fortælle for livet? Jeg har boet her side 2004, og det er faktisk det første tilbud, der har været her med gods i Det, at ma tæker lidt dybere ed: Hvad fik du at spise i går? Det skorter ikke på aktivitetstilbud til ældre meesker. Mage ældre er tilmed godt orgaiseret. I foreiger, på daghøjskoler og i aktivitetscetre tager de del i alskes aktiviteter. Bako, hådarbejde, stavgag og IT-udervisig er beskæftigelser, vi ofte forbider med det arbejdsfrie liv. Fælles for mage af tilbuddee er, at selve aktivitete er i cetrum. Samværet mellem deltagere er e efterstræbt sideeffekt, me hvad de ka være for og tilbyde hiade, overlades stort set til ældre selv at opdage. Det er de færreste tilbud, der tager direkte udgagspukt i de persoer, der deltager i aktivitete, i deres liv og deres historier. Det gør Fortæl for Livet. Fortæl for Livet er avet på et gruppeforløb for ældre meesker med udgagspukt i livshistoriefortællig. Geem e møderække iviteres og guides deltagere i e Fortæl for Livet-gruppe af e gruppeleder til at eridre, fortælle og lytte til betydigsfulde historier fra hiades liv for herigeem at komme til at kede hiade på e måde, der rækker ud over et overfladisk bekedtskab. Gruppedeltagere bor i samme lokalområde, og målet er, at deres relatioer ka strække sig id i hverdage efter forløbets ophør og forebygge eller midske de esomhed, der rammer mage gamle meesker. E ade hesigt med Fortæl for Livet er at styrke ældres idetitetsoplevelse oplevelse af, hvem de er som meesker som ka svækkes, år ma mister de meesker, der har stået e ær igeem livet. Igredieser i Fortæl for Livet E uddaet gruppeleder Fire til seks ældre, der vil dele deres livshistorier Et fredeligt lokale med bord og gode stole 10 ugetlige gruppemøder Narrativ iterviewtekik É fortæller ad gage Ma vælger selv, hvad ma vil fortælle Fortrolighed og tavshedspligt God tid, tålmodighed og lavt tempo Fortæl for Livet er e særlig metode til at orgaisere og facilitere mødet mellem meesker baseret på livshistoriefortællig. Metode er teoretisk fuderet, afprøvet og videreudviklet igeem flere år i mage grupper for ældre, der bor hjemme og på istitutio. Dee bog giver e idførig i metode. Boge heveder sig derfor til persoer, som selv øsker at geemgå et kursus for at kue starte og lede e Fortæl for Livet-gruppe. Vi kommer id på væsetlige elemeter i det at sammesætte og lede e gruppe, så forløbet ka geemføres på e kvalificeret og etisk forsvarlig måde. Vi vil gere uderstrege, at Fortæl for Livet ka udføres på mage måder afhægigt af de meesker, der idgår, og boge udgør derfor ikke e ufravigelig opskrift. Vi har samlet vores itetioer og erfariger til de retigslijer og overvejelser, som e y gruppeleder ka lade sig guide og ispirere af på vej geem et Fortæl for Livet-forløb. FORTÆL FOR LIVETS OPRINDELSE Idée til Fortæl for Livet opstod ved e sammesmeltig af vores iteresse for ældre meeskers sociale liv og e arrativ terapeutisk tilgag til meeskers livshistorier (White 2008). Via studiejobs i hjemmepleje og i geroto- og socialpsykiatrie 8 9 Fortæl for livet.idd /02/

6 erfarede vi, at det sociale liv i alderdomme for ogle meesker lod meget tilbage at øske. Vi så, hvorda de ældre, vi arbejdede med, var adet og mere ed persoer, der bliver passet og plejet, og hvorda mage greb chace i ehver iteraktio til at komme i sak og fortælle om deres liv. Vi så, hvorda ældre som ellers var stille og idsuke lyste op, efterhåde som midere fra deres liv piblede frem. Det var livsbekræftede og ispirerede, og vi satte os for at udersøge potetialet. Vi var ysgerrige efter at fide ud af, om det at brige gamle meesker samme om guidet livshistoriefortællig kue udgøre et positivt iitiativ og bidrag i deres liv. Sideløbede med psykologistudiere begydte vi i samarbejde med lokale partere på aktivitetscetre, i sociale boligbyggerier og ældreboligområder at samle grupper af ældre og ivitere dem til at fortælle og lytte til historier fra hiades liv. På studiet skrev vi kadidatspeciale samme om Fortæl for Livet (Hedelud & Nikolajse 2013), der blev støttet af Esomme Gamles Vær, og som efterfølgede blev et socialt udvikligsprojekt forakret i fode. Erfarigere fra udvikligsprojektet er beskrevet i e selvstædig forskigsrapport (Hedelud & Nikolajse 2016). Fortæl for Livet er i dag et pateteret kocept og e del af Esomme Gamles Værs arbejde med at å ud til socialt sårbare ældre via uddaelse og supervisio af ye gruppeledere, som ved implemeterig af metode i deres professioelle og frivillige arbejde er med til at udbrede tilbuddet og dermed med til at reducere og forebygge esomhed i alderdomme. INSPIRATIONSKILDER Fortæl for Livets idegrudlag og praksis er særligt ispireret af arrativ terapi, som de er formuleret af Michael White (White 2006). I arrativ terapeutisk praksis arbejder ma med det foradrigspotetiale, der ligger i vores fortælliger om os selv. Ma tror på, at foradrede perspektiver ka foradre de historier, et meeske bærer på. Og at et meeske ved at fortælle adre historier om sit liv også ka foradre sit sy på livet og fortide i e positiv retig. De arrative praksis har e række metoder til at udfolde livshistorier og til at fide sprækker, der ka føre til ye fortælliger om det, ma har erfaret. Fortæl for Livet er ispireret af disse terapeutiske iterviewtekikker, bl.a. fordi de udmærker sig ved at fremhæve de elemeter i e fortællig, der har e betydig for fortællere. Vi vil gere dykke ed i fortællige og udforske de betydiger, som eridrede oplevelser og begiveheder har for det meeske, der fortæller. Ikke at ma hermed må forveksle Fortæl for Livet med terapi. Terapi er kedeteget ved, at der er et problem, der skal behadles. Ma vil gere af med problemet ved at skabe e foradrig i e persos sy på livet og tilværelse. I Fortæl for Livet efterstræber vi ikke dee foradrig i sig selv. I et vellykket gruppeforløb har deltagere fortalt om forhold geem livet, relatioer og oplevelser, som har haft stor betydig for dem, og som de sætter pris på, eller som har betydet, at de har ædret retig i livet. Deltagelse ka have e terapeutisk og livsforadrede effekt, me de ældre går ikke (ødvedigvis) fra gruppemødere med et ædret perspektiv på deres liv. Idholdet er meigsfulde samtaler, og det har terapeutisk samtale heldigvis ikke moopol på. E ade ispiratioskilde til at dykke ed i arbejdet med gamles meeskers livshistorier kommer fra e jødisk-amerikask kulturatropolog, Barbara Myerhoff (1980). Hu studerede gamle jødiske Holocaust-overlevere på et ældreceter i Los Ageles i USA. Disse meesker havde mistet størstedele af deres familie og veer i 2. Verdeskrigs kocetratioslejre, og få eller ige kedte derfor til de liv, de havde levet. Det gav dem e følelse af at være ukedte og socialt usylige i samfudet, over for folk i deres etværk og edda i deres ege øje. Eksisterer ma ikke i adres øje, ka ma ligefrem blive i tvivl om si ege eksistes, aførte Myerhoff Fortæl for livet.idd /02/

7 Som respos på sie oplevelser arragerede Myerhoff fortællekredse på ældrecetret og tilbød dermed e social platform, hvor de gamle jøder atter kue blive hørt og dermed komme til sye. Her fortalte de é for é om deres liv til lyttere med ligede oplevelser, og de kue ge- og aerkede hiades historier. Med begrebet defierede ceremoi forsøgte Myerhoff at beskrive de historie- og idetitetsstyrkede proces, som fadt sted i hedes fortællekredse og ved adre sociale begiveheder på cetret, hvor ældre jøder havde mulighed for gesidig social bekræftelse. TAB AF LIVSVIDNER KAN FØRE TIL NARRATIV ENSOMHED Fortællige af livshistorier forudsætter, at der er e platform at fortælle fra og oge, der lytter til og bekræfter det fortalte. Fortælliger, der ikke har et publikum, ka forsvide og med dem i e vis forstad fortælleres følelse af at være set, kedt og til stede, som Myerhoff erfarede det bladt de gamle jøder. Deres situatio var ekstrem, me peger på oget almet gældede for gamle meesker: atallet af ære relatioer, der keder og har taget del i betydigsfulde episoder i es liv, bliver midre. Es forældre, parter, veer, søskede, aboer, kollegaer og sommetider bør ka dø eller være alvorligt syge og svækkede. Ma ka således miste de meesker, der har bevidet es liv: videre til es livshistorier. Og gamle meesker ka dermed blive alee med deres historier om sig selv- ude oge at fortælle dem til. De mister gradvist deres livsvider. Er der ikke lægere oge at fortælle sie betydigsfulde historier til eller oge at få dem fortalt af eller at tale med dem om, opstår der e risiko for, at historiere glemmes, og at idetitetsoplevelse svækkes. Det kalder vi for arrativ esomhed. E kvide i Fortæl for Livet fortalte, hvorda hu oplevede e form for selvopløsig, fordi hu havde mistet de meesker, der hjalp hede med at huske hedes liv (Hedelud & Nikolajse 2015): Jame altså, det er, ligesom om jeg er ved at fordampe eller såda oget, fordi der er ige, der ka huske mit liv. Jeg ka ikke tale med oge. Skal betydigsfulde livshistorier, som ældre tidligere har kuet dele med familie, veer og bekedte, fortsat føles virkelige og styrke deres oplevelse af, hvem de selv er, må historiere atter forakres i relatioer. Navet Fortæl for Livet er dermed met helt kokret og i ramme alvor. For skal ældre ikke miste foremmelse af, hvem de er, komme i tvivl om deres ege eksistes og opleve at fordampe, skal de tilbydes ye muligheder for at fortælle deres livshistorier til adre, der ka ge- og aerkede dem. På samme måde som Myerhoffs defierede ceremoier tilbyder Fortæl for Livet således e social platform og et yt publikum til de gamle meesker, der har mistet videre til deres livshistorier, og til dem, der er i risiko for at gøre det. Via det at dele historier og samvær ka ældre opleve at komme til sye og forbide sig med hiade, hvilket ka virke som et vær mod foremmelser af selvopløsig, social usylighed og esomhed. EFTERSPØRGSEL PÅ FORDYBELSE I LIVET E bevæggrud for at udbrede Fortæl for Livet tager altså afsæt i e forståelse af ogle eksistetielle vilkår i alderdomme, der ka udfordre ældres oplevelse af socialt tilhørsforhold, idetitet og edda eksistes. Et stigede atal af ældre efterspørger aktiviteter som Fortæl for Livet, og de øsker at beskæftige sig med historier fra det liv, de har levet. De vil have oget med gods i, som e kvide i e Fortæl for Livet-gruppe formulerede det. De har tid, iteresse og kogitive ressourcer. De er optaget af at forstå deres fortid. De har spørgsmål til, hvad det liv, de har levet, siger om deres forældre, deres baggrud, opvækst og om Fortæl for livet.idd /02/

8 dem selv som meeske og de tæker over, hvad de sidste del af deres liv skal bruges til. Her ka det være hjælpsomt at gå på opdagelse i cetrale episoder fra livet samme med adre og fx få øje på værdier, ma har bestræbt sig på at leve ud fra, og som også ka være guidede i de sidste del af tilværelse. Også medarbejdere, bl.a. på plejehjem og i aktivitetscetre, efterspørger redskaber til at hjælpe ældre ud af social isolatio og esomhed. Mit av er Era Rubjerg. Jeg er årgag 1928, dvs. lige fyldt 87 år. Mi bolig geem de sidste 11 år ligger bladt 262 adre ældreboliger i Husumvæge, Brøshøj. Bladt de mage tilbud vi får hver måed, blev vi efteråret 2013 første gag tilbudt at deltage i Fortæl for Livet. Jeg har u deltaget i to grupper. I Fortæl for Livet-gruppere blev vi rigtigt forkælede. Der var lavet kaffe, år vi kom, der var kager til, og der var sørget for, at vi sad godt. Vi blev i begydelse fortalt, at vi alle ville komme til orde ekeltvis, og at vi skulle betragte hiades udtalelser som fortrolige. I begge de grupper, jeg har deltaget i, rykkede vi tæt på hiade i overført betydig. Vi griede meget samme, me vi keb e tåre lige så tit. Når ma i Fortæl for Livet geemgår sit liv samme med adre, kommer ma i mage tilfælde til at se de problemer, ma har haft, i et yt lys, såda at de måske ikke opleves som problemer lægere. I de seere år har jeg haft svært ved at kapere, at mie veer er døde, og at ma aldrig ige ka opleve bestemte perioder i sit liv samme med e ade perso. Me jeg har også, bl.a. geem Fortæl for Livet, oplevet, at ma ka stifte veskaber set i livet. Det hele er ikke bare fortid. Ma har også e fremtid og skal plalægge i morge. Era Rubjerg I gruppere kom vi hiade ved med det samme. Vi begydte med bardomme og bevægede os opefter. Det viste sig så, at selve bardomme fyldte meget for os hver især. Der blev stillet relevate spørgsmål til os, og efter hvert idlæg stod det åbet for adre deltagere at spørge id til emet. Der var ikke oget hastværk. Hvert eme skulle behadles behørigt og passede. Når vi mødtes æste gag, fik vi meget præcise gegivelser af vores idlæg. Vi deltagere havde grublet over vores idlæg hver især, så der blev mage bemærkiger og koklusioer ud af det Fortæl for livet.idd /02/

9 KAPITEL 2 Livshistorier og styrke i at fortælle dem Ofte sidder ma jo samme over et stykke mad eller e kop kaffe, og så bliver det ku til lidt overfladisk sak. Me i samtalegruppere kom vi id til beet. Vi deltagere fik åbet for ogle sluser, der aldrig havde været åbet før. Dette kapitel hadler om, hvorfor livshistorier og det at fortælle dem er det cetrale i samvær og samtaler i Fortæl for Livet. Vi defierer livshistorier og livshistoriefortællig og kommer ærmere id på, hvilke betydig livshistorier har for meeskers oplevelse af deres liv og idetitet. Vi skeler ikke mellem livshistorier og livsfortælliger, me bruger udtrykkee sidestillet. Til gegæld taler vi sommetider om livshistorier og livsfortælliger i flertal også for de ekeltes vedkommede. Det beror på e forståelse af, at et meeske ikke ku har é livshistorie, me at livet er udgjort af et hav af fortælliger. Det er ikke hesigte med Fortæl for Livet at dae et forkromet overblik over deltageres liv eller at bide løse eder samme i e lag, rød tråd. Hertil er historiere for lage og livet for kort. Det, vi ka tilbyde, er at dykke ed i (livs) vigtige aspekter af livet via de historier, de ekelte fortæller. Det sker ud fra e overbevisig om, at de eridrede oplevelser og begiveheders betydig udgør selve grude til, at det er etop dem, der huskes og derfor ka blive fortalt. Det fudametale mål i Fortæl for Livet er at igagsætte og facilitere meigsfulde, vedkommede og fællesskabsdaede samtaler bladt ældre meesker. Det ka gøres på mage måder med mage forskellige udgags- og omdrejigspukter. I Fortæl for Livet udgør deltageres eridriger, fortalt som udsit af deres livshistorier, altid det faste udgagspukt for samtale. At fortælle og lytte til hiades historier giver e foremmelse af samhørighed om ogle fælles erfariger geem tilværelse, som potetielt ka dae grudlag for etablerig af et fællesskab og af mere varige relatioer. Livshistoriefortællig er således midlet til at å de mål, vi øsker. Me hvad forstår vi mere præcist ved e livshistorie? HVAD ER EN LIVSHISTORIE? E livshistorie formes ud fra et meeskes eridriger om livet bl.a. geem valg, vi har truffet, og mål, vi har forfulgt. Livshistorie siger oget om, hvem vi er, hvorda vi er blevet såda, og hvad der er vigtigt for os. E livshistorie ka dermed siges at være e fortællig om livet e fortællig, der afspejler et idblik i, hvorda et meeske ser og forstår sig selv. Me livshistorier ka fortælles og tage sig ud på mage måder. I Fortæl for Livet er der ikke e afgræset forståelse af livshistorie, og hvorda de skal fortælles. Sarere siger forskellige måder at fortælle på oget om de meesker, der fortæller dem. Historiere ka forstås ud fra flere dimesioer (se figur 1 æste side). Livshistorier ka for det første forstås i forhold til, om de beskriver oget mere specifikt eller oget mere geerelt (x-akse), og for det adet i forhold til, om de har fokus på oget persoligt om fortællere selv, eller om de hadler om oget mere upersoligt, der ligger ude for fortællere (y-akse). Livshistorier vil have forskellige positioer på disse to akser. Nogle livshistorier hadler fx om, hvorda 1950 eres Købehav var fyldt med osede fabrikker, eller hvorda folk havde fiere tøj på, år de gik ud. Det er fortælliger om e ade tid med adre måder at leve på. Adre fortælliger berører tig, ma omgav sig med, fx hvorda skolegårde så ud, bardomshjemmet eller de smukke kjole til gymasiets afdasigsbal. Edu adre fortælliger er udpluk af specifikke episoder, hædelser som udspillede sig egag, fx Fortæl for livet.idd /02/

10 degag jeg sad oppe i lejlighede og var bage, fordi mi far greb sveskøgle og lagde sig på lur i kældere for at fage e tyvekægt, der havde været på spil i opgage. E sidste type fortælliger er geerelle udsag om, hvem persoe er eller var egag. Det er fortælliger om fx at være et meget ysgerrigt bar, beskrevet med ord som jeg fulgte altid efter folk og udspioerede dem. Det er persolige beretiger om, hvem ma er som meeske. Det er vigtigt at forstå, at historier ofte veksler mellem de fire fortællemåder, som i følgede eksempel: E kvide beskriver si kjole til afdasigsballet, hvorved hu kommer i take om e specifik hædelse, da hu til feste fik sit første kys af e dreg, som seg sig for tæt på. Derfra kommer hu i take om, at hu var e meget dydig pige, og at det er oget, hu har taget med sig hele livet og derfra beskriver hu, hvorda de værdier var meget mere udbredt, da hu var ug (jf. eksempel i figur 1). Ige fortællemåde er vigtigere eller mere betydigsfuld ed e ade; de er blot forskellige og udgør ofte hiades forudsætiger for kostruktio af e meigsfuld og sammehægede fortællig. E livshistorie udtrykker også måde, vi gere vil opfattes på af adre meesker. Historie er e selvfremstillig, der bl.a. rummer grudlæggede erfariger, værdier, atagelser fra og om vores liv og de forvetiger, vi har til det. Måde, vi fremstiller os selv over for adre på edda over for os selv ka variere alt efter, hvilke social sammehæg vi idgår i. Det er således muligt at fortælle flere historier om os selv, afhægigt af hvorda vi stykker de forskellige eridriger fra livet samme og hvem vi fremstiller vores historie overfor. Derfor er der ikke ku é livshistorie om hvert meeske, me flere. Det er dog et implicit mål for de fleste at skabe e vis sammehæg i fortællige af deres livshistorier, fordi vi derved oplever at kue forstå mere af vores liv og dermed os selv. FIGUR 1. Model over fire fortællemåder med eksemplet afdasigsbal. Specifikt Første kys Kjole til afdasigsballet Persoligt Upersoligt Dydig pige Geerelt Adre værdier degag Livshistorier peger ikke ku bagud eller muliggør vores forståelse af, hvorfor vi befider os, hvor vi gør, i livet. Livshistorier peger også fremad, fordi vores forvetiger til og forestilliger om fremtide også daes ved, at vi sammesætter elemeter fra vores fortid. Livshistorier er dermed også retigsgivede for et meeskes måde at leve sit liv på: hvor vi skal he i tilværelse, vores håb og drømme, og hvad der ligger ide for vores hadlemuligheder. Ma ka sige, at livshistorier rummer potetiale til et dybere kedskab og e dybere forståelse meesker imellem. LIVSHISTORIER OG IDENTITET Idetitet er et begreb for de kedeteg, der tilsamme afgræser e perso som forskellig fra adre. Det er det særlige ved det ekelte meeske. Det er dog sjældet e simpel opgave at redegøre for si idetitet. De kedeteg, vi ormalt bruger, år vi skal præsetere os selv såsom av, alder, kø, beskæftigelse osv., bidrager til at sætte ogle ord på, hvem ma er, me de giver ikke Fortæl for livet.idd /02/

11 e særligt idgåede eller præcis beskrivelse. Ordee er lagt fra tilstrækkeligt komplekse til at fave hele idetitete. Ma ka fx forestille sig, at e mad er lagt mere ed e perso, der hedder Frak, er 77 år og har arbejdet på et automobilværksted. Eller e kvide er mere ed e Birthe på 69 år, som er eke, farmor og pesioeret frisør. Det, der imidlertid er sikkert, er, at alle har levet forskellige liv og har helt uikke livshistorier. Livshistorier ka formidle e kompleksitet af facetter fra det ekelte liv, som karaktertræk og kedeteg ikke ka rumme. Lige meget hvilke umiddelbare kedeteg, ma ka få øje på, og som kommer til udtryk, har disse kedeteg e historie. Frak ka være opkaldt efter si morfar, som var modstadsmad uder krige, og Birthe har måske valgt at blive frisør, fordi hu gik meget op i skøhed som ug, og hu har efter mage års arbejde i faget e stor samlig af morsomme fortælliger om besyderlige kuder og livet som frisør. Således ka alle kedeteg ved e perso udfoldes i historier om deres opridelse og idvirkig på livet. Livshistorier giver e kotekst for at forstå, hvorfor meesker er blevet, som de er, gør tig på bestemte måder, har bestemte meiger osv. Livshistorier levedegør et meeskes idetitetskedeteg. Idetitet skabes kotiuerligt geem de historier, vi fortæller om os selv. E deltager ka fx ved et møde fortælle historier, som peger på, at ha er et rigtigt familiemeeske, mes ha til et adet møde fortæller historier om, hvorda ha er gået sie ege veje i livet, og fremstiller sig selv som e fri fugl. I Fortæl for Livet er vi ikke på udkig efter at fide frem til de rigtige historie eller de sade idetitet. Formålet er at åbe for refleksioer over livet ved at tage de historier, der bliver fortalt, for pålydede og som teg på, at fortællere har oget vigtigt på hjerte, som har betydig i has eller hedes liv. Dee idetitetsforståelse stiller deltagere frit i forhold til, hvilke af deres historier de øsker at fortælle, og hvilke versio af sig selv de dermed øsker at formidle til gruppe. AT LÆRE HINANDEN AT KENDE GENNEM LIVSVIGTIGE HISTORIER Fordi livshistorier giver et dybtgåede idtryk af de perso, der fortæller dem, er det for deltagere i Fortæl for Livet også e slags smutvej til at lære hiade at kede ret hurtigt og grudigt. Når deltagere lytter til hiades betydigsfulde livshistorier, får de for det første placeret hiade i tid og sted. De ka fx få kedskab til, hvor de hver især kommer fra, hvad de har haft af beskæftigelse, om de har bør, børebør osv. Geem fortælliger med sådae iformatioer får de samtidig vide om, hvad der har været vigtigt og betydigsfuldt for de ekelte fortæller og dermed idsigt i de værdier og syspukter, der ligger bag fortælleres hadliger i de fortalte historier. Et eksempel på, hvorda Fortæl for Livet ka medvirke til, at ældre får et udvidet kedskab til hiade: E kvidelig deltager fortæller, at hu efter mødere har lagt mærke til, hvorda hedes sy på især e madlig deltager har foradret sig. De bor i samme lokalområde, hvor hu, før gruppe startede, havde bemærket dee mad, som ofte kører rudt i si elektriske kørestol. Hu ved, at ha hedder Jes Ole, og hu har deltaget i et par arragemeter, hvor ha har været til stede. Efter mødere, hvor hu har lyttet til has livshistorier, er oget imidlertid foradret, år hu ser ham køre forbi på gade. Hvor hu før blot så ham som e gammel, gagbesværet mad, bliver hedes blik u ledsaget af et væld af historier, som hu husker om ham fra mødere. Ha er blevet mere levede for hede, efter at hedes kedskab til ham er vokset. Gamle meeskers gradvise tab af vider til deres historier vil aldrig kue erstattes direkte, ligesom kedte og trygge følel Fortæl for livet.idd /02/

12 ser af forbudethed måske ikke vil kue opås i ye relatioer. Me det betyder ikke, at ældre ikke ka idgå i ye relatioer set i livet og edda etablere veskaber. Skal ældre komme til at kytte sig til hiade og forme ære, dybe og betydigsfulde relatioer, forudsætter det imidlertid, at de lærer hiade at kede. Her ka det at udveksle livshistorier spille e afgørede rolle. For år ældre fortæller og lytter til vigtige historier fra hiades liv, kyttes der forbidelser mellem dem, fordi de opdager, at de har oget til fælles, der skaber grudlag for e gesidig iteresse, sympati og respekt elemeter, der er afgørede for etablerig af veskabelige relatioer. ALLE HAR HISTORIER AT FORTÆLLE Lige meget hvem ma er, og hvor ma kommer fra, har ma oceaer af historier at fortælle fra sit liv. E fordel ved at lade livshistorier udgøre Fortæl for Livet-gruppes omdrejigspukt er, at alle ka deltage. Alle har oget at fortælle. Alle har levet et liv, hvor eridriger om fortide, forskellige steder, vigtige persoer og skelsættede begiveheder har været med til at forme det meeske, ma er i dag. I Fortæl for Livet møder vi ofte e beskede forestillig hos deltagere om, at de ikke har oget at fortælle. De har måske meldt sig til gruppe på grud af ysgerrighed, eller fordi de yder at høre adres historier, me også med e idé om, at deres liv ikke har været oget særligt. De tror, at deres liv har været helt ormalt eller ligesom alle adres og ved derfor ikke, hvad de skulle have at fortælle, som kue være iteressat for adre at høre. Dee beskedehed i forhold til eget liv og livshistorie bliver imidlertid ude udtagelse midre fremtrædede, år først historiere begyder at flyde. Efterhåde som forskellige deltagere fortæller, og historier fra fortide udfolder sig, vækkes deltageres mider til live. Fortælliger vil ofte berøre temaer, som har fyldt meget for de fleste eller alle deltagere. Når det bliver de æstes tur til at fortælle, vil der derfor være oget at tage udgagspukt i. Når e beskede fortæller først kommer i gag, bliver ha eller hu ofte grebet af si ege fortællig og metalt og følelsesmæssigt bragt tilbage til degag, det fortalte fadt sted. Dee metale rejse tilbage i historie vækker mider til live, som måske ikke har været eridret i mage år. Fortællere bliver ofte meget egageret i dee proces og får lyst til også at fortælle det etop eridrede. Det ka godt betyde, at fortælliger sommetider bliver lidt fragmeterede og afbrudt af ye, idskudte eridriger, som også må fortælles, me det betyder samtidig, at fortællere er grebet af si fortællig, hvilket oftest er et sikkert teg på, at de lyttede deltagere også er egageret i at lytte. Vedkommede, der til at starte med var e beskede deltager ude tro på ege fortælleeve, ka således ede med at blive e ivrig og egageret fortæller, der kommer til sye og fremstår iteressat og med e livshistorie, der også er relevat for de øvrige deltagere Fortæl for livet.idd /02/

13 EN STYRET FORTÆLLESTRUKTUR Fortæl for Livet ka sammeliges med adre gruppebaserede livsfortælligsaktiviteter og eridrigsgrupper, der ligeledes har fokus på at fortælle om deres liv til hiade (fx Heap 2005, Gústaffso 2014). Der, hvor Fortæl for Livet særligt adskiller sig fra adre livsfortælligsgrupper, er ved de positio, gruppeledere idtager. Ved adre metoder skal gruppeledere typisk sætte e samtale i gag for derefter at trække sig mere tilbage og lade e gesidig erfarigsudvekslig fide sted mellem deltagere. E såda model ka mide om selvhjælps- eller terapigrupper, hvor målet er, at deltagere skal opleve gekedelse i sidemades historier ved at tale samme om et fælles problem, fx sorg eller sygdom. FIGUR 2. / BILLEDE 1 Gruppelederes rolle i adre gruppebaserede aktiviteter. DELTAGER DELTAGER I Fortæl for Livet er formålet også gekedelse, me i stedet for at fokusere på et problem, som deltagere deler, er målet via livshistorier at blive hiades livsvider. For at livshistoriere ka udfoldes tilstrækkeligt, må der imidlertid fordybelse til. Her er gruppelederes rolle helt cetral, da det er måde, fortælligere bliver faciliteret på, der afgør, hvad der kommer frem og udfoldes. Gruppelederes rolle i Fortæl for Livet er derfor styrede geem hele mødet med brug af e arrativ iterviewtekik. For øsker vi at komme i dybde i de ekeltes fortællig, går det ikke, at samtale bliver e dialog, hvor e deltager hele tide bliver afbrudt af associatioer fra de adre deltagere. Sker det, vil det uvægerligt blive på bekostig af fokus på de ekelte og dybde i vedkommedes fortællig. DELTAGER DELTAGER DELTAGER GRUPPELEDER FIGUR 2. / BILLEDE 2 Gruppelederes rolle i Fortæl for Livet. DELTAGER Billede 1 viser, hvorda adre gruppebaserede aktiviteter, fx selvhjælpsgrupper, ofte søger at orgaisere samtale. Gruppeledere skal sætte samtale i gag og holde de kørede, hvis der viser sig behov for det. Derfra skal samtale udvikle sig på kryds og tværs bladt gruppes deltagere. De skal tale med og fide gekedelse hos hiade. Dette har si fulde berettigelse og virker efter hesigte i disse grupper, me er ikke metode i Fortæl for Livet. DELTAGER GRUPPELEDER DELTAGER Fortæl for livet.idd /02/

14 Billede 2 illustrerer samtale, som de ideelt set orgaiseres i et Fortæl for Livet-møde. Gruppeledere er facilitator, som deltagere heveder sig til. Det er gruppelederes opgave at få deltagere i tale og skabe forbidelser og overgage mellem de forskellige deltageres fortælliger. Modsat adre metoder skal deltagere som udgagspukt ikke hevede sig direkte til e ekelt ade deltager, år de fortæller deres historier. Idée er, at deltagere heveder sig til fælleskabet, og at gruppeledere faciliterer dee hevedelse. Herved opår ma lettere e fortællekultur, hvor det fortalte får lov til at stå til troede fremfor at blive gestad for diskussioer og forskellige meiger. Taler deltagere til hiade i stedet for til fælleskabet i gruppe, skaber ma samtidig e situatio, som iviterer til respos fra tilhørere. I Fortæl for Livet vil vi gere værdsætte de livshistorier, der fortælles. De skal have lov til at blive fortalt til ede. Fortællestrukture betyder, at der er midre direkte iteraktio mellem deltagere uder mødere. Det ka virke paradoksalt, år formålet er at skabe sociale båd og midske esomhed. Er målet så ikke etop at få deltagere til at sakke med hiade? Me skal mødere uderstøtte et gesidigt kedskab og måske vække deltageres iteresse for hiade, så e vedvarede relatio ka udbygges efter møderes ophør, må vi forsøge at skabe de bedste betigelser herfor. Det gør vi ved at sørge for ro om historiefortællige, hvorved der skabes e slags gevej til at lære persoe bag fortællige at kede. Når historie udfoldes, udfoldes samtidig fortælleres motiver, itetioer og værdier og dermed de kedeteg, som siger oget om, hvem fortællere er. Samtalestrukture betyder, at det bliver e opgave for gruppeledere aktivt at forsøge at skabe forbidelser mellem deltagere. Det gøres ved at fide såvel fællestræk som forskelle i deltageres fortælliger, hvor det udforskes, hvorda livet har udspillet sig for é deltager i forhold til adre. Både fremhævelse af forskelle og ligheder er iteressate og ka hjælpe til at vække deltageres iteresse for hiade. Det gøres kokret ved at tage afsæt i e deltagers fortællig, år der spørges til e ade deltager. Gruppelederes formuleriger af sådae spørgsmål kue fx lyde: Nu har vi hørt Ego fortælle, hvorda has far kom i kocetratioslejr uder krige, og at Ego derfor hadede tyskere. Du har jo også levet uder krige, Iga. Ka du huske, hvorda di familie havde det med tyskere degag? Det hadler om at bygge på det allerede fortalte og med udgagspukt heri sætte gag i e y deltagers fortællig om samme eme. Det skaber e forbidelse mellem deltagere. E fælles fortid, som de deler, selvom de ikke kedte hiade degag. For de deler eridrige om e speciel tid uder krige, som u er forbi, og som ku få daskere i vore dage ka fortælle om. Heri ligger et fællesskab, som ka dyrkes og bygges videre på. Selv hvis Iga ikke har haft samme dramatiske oplevelser som Ego, ka hedes oplevelser bidrage til has og has til hedes, fordi de ka spejle sig i hiades liv og fortælliger. Deltagere opår således social sylighed ved at forholde deres fortælliger til hiade. Det sker ofte af sig selv, fordi de ældre via deres fortælliger vækker associatioer og briger mider frem. Har e deltager fx fortalt om sit bardomshjem, og hvorda ha lærte at cykle, vil adre deltagere komme i taker om tilsvarede oplevelser fra deres ege liv og således være tilskydet til at fortælle med udgagspukt i de foregåede fortællig. Deltagere ka blive ført mage steder he i deres ege historie ved at lytte til adres fortællig. Gruppeledere ka, efterhåde som ha eller hu får kedskab til deltageres fortælliger, bruge alle de forskellige fortælliger til at skabe forbidelser mellem deltagere Fortæl for livet.idd /02/

15 Det er ikke e forudsætig for etablerig af forbidelser mellem deltageres fortælliger, at de skal have oplevet det samme. Oplevelser, der mider om eller modsvarer hiade, er tilstrækkeligt til, at deltagere ka føle et slags erfarigsfællesskab, at ma fx ikke har været de eeste, der har haft det på e særlig måde eller har oplevet oget svært i bardomme eller seere i livet. Ligeledes ka små forskelle i deltageres oplevelser af begiveheder kaste yt lys over idividuelle fortælliger og evetuelt åbe for alterative forståelser og forholdemåder. E deltager sagde om oplevelse af det erfarigsfællesskab, der blev etableret i Fortæl for Livet: Det er også godt at lære, at det jo ikke ku er mig, der har haft det svært. Alle bærer rudt på hver deres byrde. Det gør det egetlig lidt lettere, år ma skal tale om det. Også hvis ma har været udsat for svigt på de ee eller ade måde. Det er lidt lettere at se, Jame, vi er jo reelt i samme båd. Vi tackler det bare på hver vores måde. Ma får både mod og e tryghed ved, at adre har prøvet det. KAPITEL 3 Hvorda ka e Fortæl for Livetgruppe se ud? Det er jo det, ma bliver forbavset over. Ma går hered med é idstillig, me ma går herfra med e ade. Og så tæker ma, at det ville ma jo ormalt ikke have sakket med oge om... Me så er det jo, at vi kommer igeem os alle samme, og så tæker ma: Hallo! Der skete altså et eller adet her, ik? Og så bliver der løset op, og så tæker ma: Nå ja, ka de, så ka du også! Vi tager u hul på forudsætigere for at arbejde med Fortæl for Livet i praksis. Vi starter med at se på, hvem de ældre deltagere ka være, og hvilke overvejelser du som gruppeleder må gøre dig ved sammesætig af e gruppe. Deltagere i Fortæl for Livet er ikke særlige ældre meesker. Alligevel er det vigtigt, at du øje overvejer, hvilke ældre du ikluderer, for at e gruppe ka fugere. 1 HVEM KAN DELTAGE? Deltagere i Fortæl for Livet er pricipielt alle ældre, som har lyst til at fortælle og lytte til historier fra livet i e gruppe. Der deltager oftest flere kvider ed mæd, hvilket ka skyldes et overtal af kvider i aldersgruppe, me det ka også skyldes, at der er tale om e type aktivitet, der umiddelbart lettere falder i kviders smag. Fortæl for Livet ka på mage måder betragtes som e itellektuel aktivitet. Ikke på et højt iveau, me alligevel aderledes ed aktiviteter, der har at gøre med at udrette oget fysisk eller praktisk samme. Mage mæd tiltrækkes mere af de slags aktiviteter. 1) Ma vil kue målrette Fortæl for Livet til bestemte grupper af ældre, fx idvadrere og flygtige, ældre, som har mistet deres ægtefælle, eller ældre med e depressio. Det har ikke været afprøvet edu, me udgør et område til videre udviklig Fortæl for livet.idd /02/

16 De fleste deltagere er mellem 70 og 85 år. Aldersmæssigt er der ige græse, hverke opad eller edad. Kategorie ældre skal mere ses som e betegelse for de livsfase, ma befider sig i, ed for kroologisk alder. Vi har haft ekelte deltagere fra midt i 50 ere. De følte sig som del af de ældre befolkigsgruppe, da de pga. sygdom og førtidspesio levede liv, som mider meget om ældres. Fortæl for Livets mål at skabe meigsfuldt samvær og dermed midske og forebygge social isolatio og esomhed i alderdomme ka således også ås af ygre ældre, der oplever, at hovedparte af deres liv er forbi. De hidtil ældste deltager var 96 år. Ved høj alder skal ma særligt være opmærksom på potetielle deltageres kogitive fuktiosiveau. Persoer med fremskrede demes er ikke velegede deltagere, især ikke hvis de øvrige er kogitivt friske, da ulighede bliver for stor. Vi vil imidlertid ikke sige, at ma ikke ka deltage, fordi ma har demes. Demes kommer til udtryk på mage måder, og vores erfarig er, at lettere demes ikke er e hidrig. E gammel kvide med demes, og som særligt led af ekspressiv afasi, havde ofte svært ved at fide ordee, år hu skulle fortælle. Pricippet om god tid, tålmod og lavt tempo betød imidlertid, at hedes søge efter de rigtige ord ikke virkede problematisk. Hedes lagtidshukommelse var itakt, og hu var god til at gekalde oplevelser fra si fortid. Hvis e perso på de ade side ikke ka huske si fortid, har svært ved at fortælle rimeligt sammehægede eller har svært ved at lytte til og forstå adres historier, er det et problem for gruppes dyamik. Fx kue e kvide med fremskrede demes ikke huske meget fra si fortid. Det, hu huskede, var flygtigt og ikosistet, og det krævede e stor idsats fra gruppeledere og de adre deltagere blot at få hold på e smule af historieres sammehæg. Desude sad hu ukocetreret og kiggede sig omkrig det meste af tide. Adre ældre med fremskrede demes ka godt sidde med ude at forstyrre og have e hyggelig tid i gruppe. Me hvis de ikke selv ka dele ege historier og blive optaget af adres, forekommer deres deltagelse forgæves. Ældre med demes skal ofte hjælpes meget på vej i deres fortælliger. Svar på gruppelederes spørgsmål er tit korte og fører sjældet ye perspektiver med sig. Som gruppeleder vil du derfor være ødsaget til at arbejde hårdere for at holde samtale i gag. Det er op til dig som gruppeleder at afgøre, hvad du har mod på. Fortæl for Livet er grudlæggede tækt som e ikluderede praksis ude stramme deltagerkriterier. De afgørede retigslije for, om e perso er eget som deltager, er, om vedkommede ka få oget ud af at være med og samtidig ikke står i veje for adre deltageres udbytte. MENNESKER ER FORSKELLIGE Fortæl for Livet-grupper er forskellige og defieres af deltagere, gruppeleder og samspillet mellem partere. Der er ige opskrift på sammesætig af e optimal gruppe det vigtigste er, at deltagere passer samme. De skal ikke ødvedigvis lige hiade og leve parallelle liv, me du skal have e idé om, at de på de ee eller ade måde vil kue sige hiade oget. Stor aldersspredig og grupper med både mæd og kvider står ikke i veje for et godt gruppeforløb, tværtimod. Historier om forskellige af livets forhold ud fra forskellige positioer giver ofte aledig til spædede samtaler. Gamle mæds oplevelser med de første store kærlighed er fx meget aderledes ed gamle kviders. E 68-årig har oget adet at fortælle om sit bardomshjem ed e 89-årig. I sammesætig af grupper skal ma derfor sjældet bekymre sig om, hvorvidt deltagere er for forskellige. Det ka ske, at forskellighed udtrykkes i politiske eller værdimæssige holdiger, hvorved der ka opstå koflikter, me så er det gruppelederes opgave at afdramatisere situatioe og komme Fortæl for livet.idd /02/

17 tilbage på fortællesporet. E gruppesammesætig, hvor deltagere liger hiade meget, fx ved at være af samme kø, have ogelude samme alder og relativt parallelle livsbetigelser i form af social klasse, uddaelse og arbejdsliv, er heller ikke problematisk. Der er ikke to meesker, som har levet idetiske liv, og hver deltagers fortælliger vil være forskellige. Et elemet at holde sig for øje er, at der ka være stor forskel på deltageres fortællelyst. Nogle er udadvedte og talede, mes adre er mere tilbageholdede og afvetede. Du ka få e særlig opgave med at give taletid til alle, hvis der er mage talelyste deltagere. Omvedt betyder e gruppe, hvor alle er fåmælte og beskede, at det ka blive e stor opgave at holde samtale i gag. Alle sammesætiger går a, me det er vigtigt at være opmærksom på, hvorda gruppedyamik og -ledelse påvirkes. Vælger du at medtage deltagere med mild kogitiv fuktiosedsættelse, er det e god idé ikke at have for mage ældre i é gruppe, da de ofte vil have brug for ekstra tid. Der er forskellige veje, du ka gå i rekrutterig af deltagere til di gruppe. Vi har erfarig med tre forskellige strategier, år vi som gruppeledere ikke på forhåd har haft kedskab til de potetielle deltagere. Strategiere ka avedes, hvad ete du har forhådskedskab til gruppe eller ej. Flyers og opslag Der skrives et opslag, som uddeles eller hæges op de steder, hvor potetielle deltagere færdes. Af opslaget fremgår tid, sted og kotaktiformatio samt e kort og præcis beskrivelse af Fortæl for Livet i et sprog, der ka vække ysgerrighed og iteresse (se eksempel i figur 3). Det gode ved dee strategi er, at ma hurtigt ka å ud til mage. Ulempe er, at skriftligt materiale let forbigås i farte, og at det kræver iitiativ fra de ældres side, da det er vedkommede, der skal tage de første kotakt. Vi har således ikke de bedste erfariger med dee strategi. Figur 3. Opslag om Fortæl for Livet. STRATEGIER TIL REKRUTTERING Når du har overvejet, hvilke ældre du kue tæke dig, at gruppe skulle bestå af, er de æste opgave at fide dem og få dem til at sige ja til at være med. Før du ka begyde, skal du have adgag til ogle ældre, fx beboere på et plejehjem eller i et ældreboligområde eller brugere af et aktivitetsceter. Det er e fordel, hvis du selv har tilkytig som professioel, frivillig eller på ade vis. Har du ikke det, må du etablere kotakt til e perso, som ka være di idgag til de ældre. Dee lokale perso skal have fast tilkytig til stedet, have et godt overblik og således også ideer til, hvilke ældre Fortæl for Livet eger sig til. Mudtlig præsetatio Du præseterer mudtligt Fortæl for Livet for potetielle deltagere. Ud over at geemgå, hvad der sker på et gruppemøde, hvor Fortæl for livet.idd /02/

18 og hvorår ma mødes osv., er det e god idé at komme id på følgede: At de ældre er velkomme til at prøve at deltage ude at forpligte sig til at være med i hele forløbet; at ma ikke skal fortælle oget, ma ikke har lyst til at fortælle; at der er tavshedspligt i gruppe, og at det er i orde bare at lytte, hvis ma ikke syes, ma har oget at sige. Ligeledes ka du give eksempler på ogle af de spædede historier, ma måske vil komme til at høre, hvis ma er med i e gruppe. Eksempel på e mudtlig præsetatio Fortæl for Livet hadler om at mødes og fortælle om sit liv og lytte til historier og episoder, som har betydet oget for é. Vi mødes, drikker lidt kaffe og hygger os, mes vi fortæller og deler historier med hiade. Ma skal ikke være bekymret for, om ma har oget at sige, eller at der ikke er oget spædede at fortælle fra es liv. Alle har historier; alle har oplevet tig, der er værd at dele. Selvom ma ikke selv meer, det er oget særligt, ka det være helt aderledes, ed oget adre har oplevet. Det hadler bare om at komme i take om det, så skal det ok komme frem, og jeg er så ysgerrigt alagt, at jeg kommer til at spørge e masse og hjælpe jeres hukommelse på vej. I Fortæl for Livet har vi også e aftale om, at ma ikke skal fortælle oget, ma ikke har lyst til. Meige er ikke, at vi skal kræge vores sjæl ud, me dele hyggelige, sjove og betydigsfulde tig, der er sket for os geem livet. Vi har også e aftale om, at det, der fortælles i vores gruppe, bliver ide for gruppe. Det skal ikke være såda, at ma går rudt og fortæller det, ma har hørt, til adre. Jeg har lyst til at fortælle jer om ogle af de historier, jeg har hørt fra adre Fortæl for Livet-grupper. Gruppere har givet mig lov til at fortælle dem. Der var for eksempel e dame, der fortalte, hvorda hu som ug og som e af de første daske kvidelige motorcyklister susede rudt med vid i håret på Sjællads ladeveje. Hu havde altid været lidt af e motorbølle. Det vidste hedes mad, som e dag overraskede hede med e flot rød sportsvog. Ha var postbud, og hu fadt aldrig ud af, hvor ha havde fået pegee fra, me hu tog u imod gave alligevel. E mad fortalte om sit arbejde som blikkeslager i 1960 ere om hvorda ha gik rudt på Købehavs tage. Ha ordede tagreder og udluftig. Ha sytes, ha kue se ud over hele Købehav og følte sig fuldstædig fri. Ha var meget optaget af, hvor meget Købehav havde ædret sig side degag. Der var ige fabrikker i bye lægere, ige sporvoge og baggårde på samme måde som degag. Ha fortalte, at det, ha u savede mest, var at drikke e øl med sjakket på toppe af e høj bygig efter e arbejdsdag. Jeg håber, jeg ka lokke oge af jer her til samme med mig at fortælle for livet. Det bliver hyggeligt og iteressat, og ma ka sagtes prøve at være med e ekelt gag og så tage stillig til, om det er oget for é Fortæl for livet.idd /02/

19 bestemte ældre, som vedkommede tæker, vil have glæde af at være med i e gruppe. Det ka være kogitivt velfugerede beboere på et plejeceter, som isolerer sig i deres lejligheder; det ka være gamle meesker, som bor alee og er meget talelyste, år der kommer hjemmehjælp, eller det ka være ye gæster på dagceteret, som magler oge at sakke med. Mes ma med de to adre strategier skyder mere med spredehagl, går ma med dee strategi mere idividuelt til værks. Det har vi gode erfariger med. Forudsætige er, at kotaktpersoe er sat godt id i Fortæl for Livet, og hvad det idebærer at være med. Er vedkommede det, er dee strategi god. Samtidig med at det er de mest effektive, er de også e god, direkte idgag til ældre, som ka få glæde af at være med. Beskrivelse følges op med praktiske oplysiger. Der er flere fordele ved e mudtlig præsetatio. Du ka gå mere i dybde og har mulighed for at svare på evetuelle spørgsmål. Samtidig vil kommede deltagere have mulighed for at se dig a. Det er e fordel, da det virker tryggere at tilmelde sig, år de først har mødt dig (hvis du altså formår at vise dig fra di gode side). Efter præsetatioe er det e god idé at sætte sig og få e kop kaffe med ogle af de ældre og spørge direkte, om de har lyst til at være med. De persolige kotakt er vigtig, da de her ka få e oplevelse af, at du er rar at sakke med. Når ma sidder og sakker, vil ma ofte komme til at tale om livshistorier. Fortæl for Livet er ikke stort aderledes ed dee sak, og ka de lide samtale, vil de formetlig også fide glæde ved Fortæl for Livet. Kotaktperso prikker de ældre på skuldere E tredje strategi hadler om at bede de lokale perso, som har forhådskedskab til de ældre, om at udpege og hevede sig til SKEPSIS OVER FOR AT DELTAGE Det er selvsagt afgørede, at deltagere i Fortæl for Livet er persoer, som har lyst til at være med. Ved rekrutterig af deltagere møder vi dog ikke sjældet e vis skepsis. Det er godt at være forberedt, så du er parat til at hådtere skepsis, der ka have forskellige rødder og forklariger. Nogle ældre har svært ved at se, hvorda de ka idgå i gruppe, da de ikke syes, de har oget at fortælle. Dee skepsis er karakteristisk for ældre, som er ydmyge og ikke vil påkalde sig særlig opmærksomhed, og som ikke meer, der er oget særligt ved dem og deres historie. De ka også være bage for ikke at kue huske så godt. Her må du fortælle, at det først og fremmest hadler om at hygge sig samme, og at du virkelig gere vil have dem med. Du ka supplere med, at du er ysgerrig i forhold til dem og det liv, de har levet. De skal overbevises om, at det ikke er oge hidrig for at være med, at ma ikke på ståede fod ka komme på oget spædede fra sit liv. Det er di opgave geem iterviews at få historiere til at flyde i gruppe. E gruppeleder, som arbejdede på et plejeceter, fik bugt med dee Fortæl for livet.idd /02/

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016

FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016 Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Ensomme Gamles Værn 2016 Fortæl for livet.indd 1 12/02/16 13.36 FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvorda hjælper trøster vi hiade, år livet er svært? - at være magtesløs med de magtesløse Dask Myelomatoseforeig Temadag, Hotel Scadic, Aalborg Lørdag de 2. april 2016 kl. 14.00-15.30 Ole Raakjær, præst

Læs mere

Facilitering ITU 15. maj 2012

Facilitering ITU 15. maj 2012 Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Psyken på overarbejde hva ka du gøre? Psyke på overarbejde hva ka du gøre? Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet HD i Afsætigsøkoomi Efteruddaelse HDA I social scieces Det Samfudsvideskabelige Fakultet Syddask Uiversitet HD i Afsætigsøkoomi ÂÂ K læsss ii: Koldig HD specialet i Afsætigsøkoomi giver dig et solidt grudlag

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Silkeborg. I samarbejde med: Jobcenter Erhverv MENTOR FORLØB. Jobcenter Erhverv

Silkeborg. I samarbejde med: Jobcenter Erhverv MENTOR FORLØB. Jobcenter Erhverv C OR ICERET MEN TIF T R Silkeborg E I samarbejde med: Jobceter MENTOR FORLØB Jobceter SILKEBORG MENTORUDDANNELSE Jobceter i Silkeborg tilbyder e metoruddaelse i samarbejde med KompeteceSilkeborg. Silkeborgs

Læs mere

Introduktion. Ide, mål og formål

Introduktion. Ide, mål og formål Itroduktio Dette er e itroduktio til forskigs- og udvikligsprojektet Udviklig af e eksemplarisk participatorisk model for implemeterig af redskaber til opsporig og tidlig idsats i relatio til potetielt

Læs mere

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016 Ygre Læger, 23. maj 216 Ygre Lægers medlemsudersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 216 - svarfordeliger på ladspla Idholdsfortegelse 1. Idledig... 2 2. Baggrudsvariable... 2 3. Vide om arbejdspladse

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed F O FA O A f faa g o g aar rb eb jed je d e Forbudets grudlæggede holdig til magfoldighed Magfoldighed 1 Idledig FOA er e del af de daske og iteratioale fagbevægelse og forakret på et solidarisk og humaistisk

Læs mere

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Følelsesmæssige reaktioner og MS

Følelsesmæssige reaktioner og MS Følelsesmæssige reaktioer og MS Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 3646 3646 www.scleroseforeige.dk Scleroseceter Ry Klostervej 136 8680 Ry Tlf. 8689 1011 Scleroseceter Haslev Rigstedvej 106 4690 Haslev Tlf.

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353 Takegagskompetece Hesigte med de følgede afsit er først og fremmest at skabe klarhed over de mere avacerede regeregler i skole og give resultatet i de almee form, der er karakteristisk for algebra. Vi

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de

Læs mere

Blisterpakninger i det daglige arbejde

Blisterpakninger i det daglige arbejde Bettia Carlse Marts 2013 Blisterpakiger i det daglige arbejde I paeludersøgelse 35 1 har 1.708 beskæftigede sygeplejersker besvaret e række spørgsmål om (hådterige af) blisterpakiger i det daglige arbejde.

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

Elementær Matematik. Polynomier

Elementær Matematik. Polynomier Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger Sige Friis Christiase 7. maj 2015 NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakiger I paeludersøgelse 55 i DSRs medlemspael blev deltagere stillet e række spørgsmål om deres arbejde med blisterpakiger. Afrapporterige

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne HALLO o e hjemme? Eksperte forklarer, hvorfor det er så svært for små ører at høre efter. Se, hvorda det går, år Elie Holm tester de gode råd på si datter Liva, og få idblik i, hvad der sker i de lille

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev! Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!

Læs mere

Akademiet for talentfulde Unge Seminar M 20. september 2017

Akademiet for talentfulde Unge Seminar M 20. september 2017 Akademiet for taletfulde Uge Semiar M 20. september 2017 1 Hvad skal vi arbejde med? Mødefaciliterig Defiitio på et projekt Projektfaser Idégeererig Projektbeskrivelse 2 Sidste gag Hvad tog I med fra sidst?

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M

Læs mere

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd JausCetret Psykologisk udredig og behadlig til bør og uge med seksuelt bekymrede eller krækede adfærd Edvidere rådgivig, supervisio og udervisig til forældre og professioelle JausCetret JausCetret har

Læs mere

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6. enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme

Læs mere

Asymptotisk optimalitet af MLE

Asymptotisk optimalitet af MLE Kapitel 4 Asymptotisk optimalitet af MLE Lad Y 1, Y 2,... være uafhægige, idetisk fordelte variable med værdier i et rum (Y,K). Vi har givet e model (ν θ ) θ Θ for fordelige af Y 1 (og dermed også for

Læs mere

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddaelse, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præseterer overordede cetrale begreber, teorier samt hadlemåder, der ka avedes

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011 Aalborg Uiversitet Ladsbyer i storkommue Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørge Publicatio date: 2011 Documet Versio Tidlig versio også kaldet pre-prit Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Statistik ved Bachelor-uddaelse i folkesudhedsvideskab Græseværdisætiger Det hadler om geemsit Statistikere elsker geemsit Det er oplagt e god ide at tage geemsit. Hvis jeg f.eks skal gætte på vægte af

Læs mere

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant F O A f a g o g a r b e j d e FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsetat 1 FORORD Dee pjece beskriver FOAs løfte til alle arbejdsmiljørepræsetater om de støtte og uddaelse du ka forvete at få som tillidsvalgt

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse

Læs mere

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer Avedelser og arbejdsmiljøforhold Dee Kort & Godt pjece heveder sig til dig, som er medlem af FOA. Pjece giver iformatio om: Hvad er et aomateriale? Eksempler

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret

Læs mere

Softwaretest når det er bedst 2009

Softwaretest når det er bedst 2009 Tekologisk Istitut i samarbejde med softwaretest.dk Softwaretest år det er bedst 2009 8. o g 9. J U N I 2 0 0 9 T e k o l o g i s k I s t i t u t T a a s t r u p Succes med itegrerig af test i SCRUM og

Læs mere

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN VELKOMMEN Tilskudsreglere beskriver hvorda Faaborg-Midtfy Kommue støtter det frivillige folkeoplysede foreigsarbejde med økoomisk tilskud og avisig

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik. Epidemiologi og biostatistik Forelæsig Uge 1, torsdag. februar 006 ichael Væth, Afdelig for Biostatistik. Sammeligig af to middelværdier sikkerhedsitervaller statistisk test Sammeligig af to proportioer

Læs mere

Modul 14: Goodness-of-fit test og krydstabelanalyse

Modul 14: Goodness-of-fit test og krydstabelanalyse Forskigsehede for Statistik ST01: Elemetær Statistik Bet Jørgese Modul 14: Goodess-of-fit test og krydstabelaalyse 14.1 Idledig....................................... 1 14.2 χ 2 -test i e r c krydstabel.............................

Læs mere

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik.

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Epidemiologi og biostatistik. Forelæsig Uge, tirsdag. Niels Trolle Aderse, Afdelige for Biostatistik. Geerelt om kurset: - Formål - Forelæsiger - Øvelser - Forelæsigsoter - Bøger - EpiBasic: http://www.biostat.au.dk/teachig/software

Læs mere

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer i virkelighede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Naomaterialer i virkelighede Idhold Gå ikke i paik eller baglås. I ka sagtes

Læs mere

Talfølger og -rækker

Talfølger og -rækker Da Beltoft og Klaus Thomse Aarhus Uiversitet 2009 Talfølger og -rækker Itroduktio til Matematisk Aalyse Zeos paradoks om Achilleus og skildpadde Achilleus løber om kap med e skildpadde. Achilleus løber

Læs mere

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Bjørn Grøn. Analysens grundlag Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til

Læs mere

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS Ove Aderse xcalibur@cs.aau.dk Istitut for Datalogi Aalborg Uiversitet Harry Lahrma lahrma@pla.aau.dk Trafikforskigsgruppe Aalborg Uiversitet Kristia Torp torp@cs.aau.dk

Læs mere

Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle

Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle Ældrepolitisk konference 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle Ensomhed og alder (Lasgaard & Friis, 2015) Overordnet indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA...

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA... årsberetig 2006 Idholdsfortegelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB.................................. 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006.................................................. 6 BERETNING...................................................................

Læs mere

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1 Duo HOME Duo OFFICE Programmerigsmaual DK 65.044.50-1 INDHOLD Tekiske data Side 2 Systemiformatio, brugere Side 3-4 Ligge til og slette brugere Side 5-7 Ædrig af sikkerhedsiveau Side 8 Programmere: Nødkode

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende F O A F A G O G A R B E J D E Fysisk arbejdsmiljø Sudhedsfremmede ikke edslidede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Fysisk arbejdsmiljø Idhold Forskig skal bidrage til at

Læs mere

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt

Læs mere

Matematisk trafikmodellering

Matematisk trafikmodellering - Mathematical traffic modelig Grupper.: 8 Gruppemedlemmer: Jacob Hallberg Hasema Kim Alla Hase Ria Roja Kari Vejleder: Morte Blomhøj Semester: 4. Semester, forår 2007, hus 13.1 Studieretig: Det aturvideskabelige

Læs mere

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18 ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt

Læs mere

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter

Læs mere

A14 4 Optiske egenskaber

A14 4 Optiske egenskaber A4 4 Optiske egeskaber Brydigsideks Når lys træffer e græseflade mellem to materialer, kastes oget af lyset tilbage (refleksio), mes oget går igeem græseflade med foradret retig (brydig eller refraktio).

Læs mere

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 2013 Fra vide til hadlig Få flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, til at begyde på og geemføre e erhvervsfaglig uddaelse Tekst/forfatter LG Isight Udgivet af Fastholdelseskaravae/- Miisteriet

Læs mere

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010 Helede miljø e udfordrig for patietsikkkerhed? Workshop Patietsikkerhed og syge bør fredag de 15. oktober 2010 Elisabeth Brøgger Jese mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jese@regioh.dk. Pricipper

Læs mere

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com ESBILAC - modermælkserstatig til hvalpe VEJLEDNING De bedste start på livet, e yfødt hvalp ka få, er aturligvis at stille si sult med si mors mælk. Modermælk ideholder alt, hvad de små har brug for af

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Undersøgelse af numeriske modeller

Undersøgelse af numeriske modeller Udersøgelse af umeriske modeller Formål E del af målsætige med dette delprojekt er at give kedskab til de begræsiger, fejl og usikkerheder, som optræder ved modellerig. I de forbidelse er følgede udersøgelse

Læs mere

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt

Læs mere

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden. ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.

Læs mere

antal gange krone sker i første n kast = n

antal gange krone sker i første n kast = n 1 Uge 15 Teoretisk Statistik, 5. april 004 1. Store tals lov Eksempel: møtkast Koverges i sadsylighed Tchebychevs ulighed Sætig: Store tals lov. De cetrale græseværdisætig 3. Approksimatio af sadsyligheder

Læs mere

Begreber og definitioner

Begreber og definitioner Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster

Læs mere

Statistik Lektion 7. Hypotesetest og kritiske værdier Type I og Type II fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer

Statistik Lektion 7. Hypotesetest og kritiske værdier Type I og Type II fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer Statistik Lektio 7 Hpotesetest og kritiske værdier Tpe I og Tpe II fejl Strke af e test Sammeligig af to populatioer 1 Tri I e Hpotesetest E hpotesetest består af 5 elemeter: I. Atagelser Primært hvilke

Læs mere

Estimation og test i normalfordelingen

Estimation og test i normalfordelingen af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio og tet i ormalfordelige Dee tekt ideholder et overblik over ogle grudlæggede pricipper for etimatio og tet i ormalfordelige i hyppigt forekommede ituatioer:

Læs mere

Løsninger til kapitel 7

Løsninger til kapitel 7 Løsiger til kapitel 7 Opgave 7.1 a) HpoStat giver resultatet: Pop. varias er ukedt, me 30, så Normalf. bruges approksimativt = 54,400 s 1.069,90 = 00,000 0,95 49,868 58,93 Dette betder, at med 95% sikkerhed

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram Jauar 2011 Garatibevis DS Trapezprofiler DS Siusprofiler DS Padeplader DS Tagstesprofiler DS Lysplader DS Tagredeprogram GARANTIBEVIS 2 Betigelser for opfyldelse af garativilkår at produktet ikke avedes

Læs mere

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-boge, Matematik for lærerstuderede Dette er førsteudgave af opgavebesvarelser udarbejdet i sommere 008. Dokumetet ideholder forslag til besvarelser af de fleste

Læs mere

Georg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith

Georg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith Georg Mohr Kokurrece Noter om uligheder Søre Galatius Smith. juli 2000 Resumé Kapitel geemgår visse metoder fra gymasiepesum, som ka bruges til at løse ulighedsopgaver, og ideholder ikke egetligt yt stof.

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 19. auar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce Projektstyrigsmetode PRINCE2 som grudlag for opfyldelse af modehedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Govermet Commerce som beskrevet i Modehed i it-baserede forretigsprojekter, Modeller til

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Leica Lino. Præcise, selvnivellerende punkt- og linje-lasere

Leica Lino. Præcise, selvnivellerende punkt- og linje-lasere Leica Lio Præcise, selvivellerede pukt- og lije-lasere Opsæt, tæd, klar! Med Leica Lio er alt i lod og perfekt lige Leica Lios projekterer lijer eller pukter med milimeterøjagtighed, så du har hædere fri

Læs mere

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ )

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ ) 3. februar 003 Epidemiologi og biostatistik. Uge, torag d. 3. februar 003 Morte Frydeberg, Istitut for Biostatistik. Type og type fejl Nogle specielle metoder: Test i RxC tabeller Test i x tabeller Fishers

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere