FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016

Transkript

1 Adreas Nikolajse og Morte Hedelud FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Esomme Gamles Vær 2016 Fortæl for livet.idd 1 12/02/

2 FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Udgivet af Esomme Gamles Vær 2016 Forfattere: Adreas Nikolajse & Morte Hedelud Forfattere er psykologer. De har studeret samme ved Købehavs Uiversitet og i fællesskab grudlagt og udviklet Fortæl for Livet side 2013 som projektledere i Esomme Gamles Vær. Tegiger: Sue Porse Carlse Grafisk tilrettelæggelse: Ferslew Grafik Tryk: Narayaa Press ISBN Esomme Gamles Vær Otto Møsteds Gade Købehav V Tlf egv@egv.dk Publikatioe udleveres i forbidelse med kurser i Fortæl for Livet Fortæl for livet.idd /02/

3 Forord Adreas Nikolajse og Morte Hedelud kom i 2013 id ad vores dør i Esomme Gamles Vær, der degag havde til huse i det gamle kommuehospital i Købehav, hvor Istitut for Psykologi ved Købehavs Uiversitet var vores abo. Her var de to uge studerede i gag med at udvikle og skrive speciale om e metode til ældres livshistoriefortællig, som de kaldte Fortæl for Livet. De kue ikke få vejledig om ældre og alderdom på deres studie og derfor hevedte de sig til mig. Det er jeg i dag takemmelig for. Esomme Gamles Vær er e humaitær forskigsfod med fokus på det sociale liv i alderdomme. Vores mål er at midske esomhed og skabe bedre vilkår for relatioer og fællesskaber bladt ældre. Det gør vi geem praksisær forskig, der daer grudlag for iitiativer i de virkelige, sociale verde. Potetialet i Fortæl for Livet stod klart for os med det samme, og fode har støttet og fiasieret udviklige af projektet fra specialet og frem til i dag, hvor dee bog markerer, at Fortæl for Livet er e vigtig aktivitet i Esomme Gamles Vær. Vi har i samarbejde med Mary Fode og Røde Kors geemført flere udersøgelser om lagvarig og tilbagevedede esomhed midt i livet (Hedelud et al. 2014, Nikolajse et al. 2014, Swae et al. 2015). Vi har været med til at uacere daskeres forståelse af esomhed og besvare spørgsmål om, hvorda meesker lærer hiade at kede, så det at mødes ka føre til fællesskaber og veskaber. Jeg har i mage år argumeteret for, at KRAM-faktorer (Kost, Rygig, Alkohol, Motio) hvor socialt det med kram ed ka lyde i alt for vid udstrækig har domieret dagsordee for ehver social og sudhedsrelateret idsats. Nu har vi i Damark ået et pukt, hvor tide ide ril, at relatioer og fællesskaber så begyder at blive abefalet på lige fod med motio og sud kost. Esomme Gamles Vær vil gere være med til at styrke dette mometum, så forståelse af, hvor væsetligt det er for meesker at dele deres liv med hiade, ka brede sig. I alderdomme svækkes mulighede for at dele vores livserfariger og mider med oge, der keder os, og som derfor forstår os og vores baggrud. Livsvider, veer og familie, der har kedt vores far og mor, kedt os som uge og ygre vokse, er der ikke mage tilbage af, hvis overhovedet oge. Fortæl for Livet er e vej til, at ældre meesker på relativt kort tid ka komme tæt på hiade ved at dele livsvigtige fortælliger om deres liv. Christie E. Swae, kultursociolog, ph.d. Direktør i Esomme Gamles Vær Fortæl for livet.idd /02/

4 Idhold KAPITEL 1. Hvorfor fortælle for livet?... 8 Fortæl for Livets opridelse... 9 Ispiratioskilder Tab af livsvider ka føre til arrativ esomhed Efterspørgsel på fordybelse i livet KAPITEL 2. Livshistorier og styrke i at fortælle dem Hvad er e livshistorie? Livshistorier og idetitet At lære hiade at kede geem livsvigtige historier Alle har historier at fortælle E styret fortællestruktur KAPITEL 3. Hvorda ka e Fortæl for Livet-gruppe se ud? Hvem ka deltage? Meesker er forskellige Strategier til rekrutterig Skepsis over for at deltage KAPITEL 4. Praktiske aspekter af gruppeledelse Mødested, idretig og atmosfære Hvor skal ma sidde? Møderes lægde, atal og hyppighed Deltagerliste KAPITEL 5. Sociale aspekter og støtte til at udfolde livshistorier Første møde med præsetatio af, hvorda vi er samme. 44 Skift fra dagligdag til livsvigtige fortælliger At tage oter At resumere At pejle sig id på dages tema(er) Møderes idhold og gruppes dyamik Afslutig af et gruppeforløb KAPITEL 6. Gruppelederes dobbelte rolle At være både vært og gæst At være facilitator Svære situatioer og koflikter Gruppelederes ege livshistorier At blive klar til et møde KAPITEL 7. Det arrative iterview Fortælletemaer Livshistoriers hadligs- og idetitetsplaer Fokus på relatioer og ages Positive og egative fortælliger er lige betydigsfulde KAPITEL 8. Værdier og kultur Alle skal have plads me ikke de samme Respekt for forskellighed Fortællere som ekspert på si historie Respekt og ydmyghed Etiske overvejelser KAPITEL 9. Udbytte af Fortæl for Livet Psykologisk udbytte Socialt udbytte E gruppeleders erfariger Litteratur Fortæl for livet.idd /02/

5 KAPITEL 1 Hvorfor fortælle for livet? Jeg har boet her side 2004, og det er faktisk det første tilbud, der har været her med gods i Det, at ma tæker lidt dybere ed: Hvad fik du at spise i går? Det skorter ikke på aktivitetstilbud til ældre meesker. Mage ældre er tilmed godt orgaiseret. I foreiger, på daghøjskoler og i aktivitetscetre tager de del i alskes aktiviteter. Bako, hådarbejde, stavgag og IT-udervisig er beskæftigelser, vi ofte forbider med det arbejdsfrie liv. Fælles for mage af tilbuddee er, at selve aktivitete er i cetrum. Samværet mellem deltagere er e efterstræbt sideeffekt, me hvad de ka være for og tilbyde hiade, overlades stort set til ældre selv at opdage. Det er de færreste tilbud, der tager direkte udgagspukt i de persoer, der deltager i aktivitete, i deres liv og deres historier. Det gør Fortæl for Livet. Fortæl for Livet er avet på et gruppeforløb for ældre meesker med udgagspukt i livshistoriefortællig. Geem e møderække iviteres og guides deltagere i e Fortæl for Livet-gruppe af e gruppeleder til at eridre, fortælle og lytte til betydigsfulde historier fra hiades liv for herigeem at komme til at kede hiade på e måde, der rækker ud over et overfladisk bekedtskab. Gruppedeltagere bor i samme lokalområde, og målet er, at deres relatioer ka strække sig id i hverdage efter forløbets ophør og forebygge eller midske de esomhed, der rammer mage gamle meesker. E ade hesigt med Fortæl for Livet er at styrke ældres idetitetsoplevelse oplevelse af, hvem de er som meesker som ka svækkes, år ma mister de meesker, der har stået e ær igeem livet. Igredieser i Fortæl for Livet E uddaet gruppeleder Fire til seks ældre, der vil dele deres livshistorier Et fredeligt lokale med bord og gode stole 10 ugetlige gruppemøder Narrativ iterviewtekik É fortæller ad gage Ma vælger selv, hvad ma vil fortælle Fortrolighed og tavshedspligt God tid, tålmodighed og lavt tempo Fortæl for Livet er e særlig metode til at orgaisere og facilitere mødet mellem meesker baseret på livshistoriefortællig. Metode er teoretisk fuderet, afprøvet og videreudviklet igeem flere år i mage grupper for ældre, der bor hjemme og på istitutio. Dee bog giver e idførig i metode. Boge heveder sig derfor til persoer, som selv øsker at geemgå et kursus for at kue starte og lede e Fortæl for Livet-gruppe. Vi kommer id på væsetlige elemeter i det at sammesætte og lede e gruppe, så forløbet ka geemføres på e kvalificeret og etisk forsvarlig måde. Vi vil gere uderstrege, at Fortæl for Livet ka udføres på mage måder afhægigt af de meesker, der idgår, og boge udgør derfor ikke e ufravigelig opskrift. Vi har samlet vores itetioer og erfariger til de retigslijer og overvejelser, som e y gruppeleder ka lade sig guide og ispirere af på vej geem et Fortæl for Livet-forløb. FORTÆL FOR LIVETS OPRINDELSE Idée til Fortæl for Livet opstod ved e sammesmeltig af vores iteresse for ældre meeskers sociale liv og e arrativ terapeutisk tilgag til meeskers livshistorier (White 2008). Via studiejobs i hjemmepleje og i geroto- og socialpsykiatrie 8 9 Fortæl for livet.idd /02/

6 erfarede vi, at det sociale liv i alderdomme for ogle meesker lod meget tilbage at øske. Vi så, hvorda de ældre, vi arbejdede med, var adet og mere ed persoer, der bliver passet og plejet, og hvorda mage greb chace i ehver iteraktio til at komme i sak og fortælle om deres liv. Vi så, hvorda ældre som ellers var stille og idsuke lyste op, efterhåde som midere fra deres liv piblede frem. Det var livsbekræftede og ispirerede, og vi satte os for at udersøge potetialet. Vi var ysgerrige efter at fide ud af, om det at brige gamle meesker samme om guidet livshistoriefortællig kue udgøre et positivt iitiativ og bidrag i deres liv. Sideløbede med psykologistudiere begydte vi i samarbejde med lokale partere på aktivitetscetre, i sociale boligbyggerier og ældreboligområder at samle grupper af ældre og ivitere dem til at fortælle og lytte til historier fra hiades liv. På studiet skrev vi kadidatspeciale samme om Fortæl for Livet (Hedelud & Nikolajse 2013), der blev støttet af Esomme Gamles Vær, og som efterfølgede blev et socialt udvikligsprojekt forakret i fode. Erfarigere fra udvikligsprojektet er beskrevet i e selvstædig forskigsrapport (Hedelud & Nikolajse 2016). Fortæl for Livet er i dag et pateteret kocept og e del af Esomme Gamles Værs arbejde med at å ud til socialt sårbare ældre via uddaelse og supervisio af ye gruppeledere, som ved implemeterig af metode i deres professioelle og frivillige arbejde er med til at udbrede tilbuddet og dermed med til at reducere og forebygge esomhed i alderdomme. INSPIRATIONSKILDER Fortæl for Livets idegrudlag og praksis er særligt ispireret af arrativ terapi, som de er formuleret af Michael White (White 2006). I arrativ terapeutisk praksis arbejder ma med det foradrigspotetiale, der ligger i vores fortælliger om os selv. Ma tror på, at foradrede perspektiver ka foradre de historier, et meeske bærer på. Og at et meeske ved at fortælle adre historier om sit liv også ka foradre sit sy på livet og fortide i e positiv retig. De arrative praksis har e række metoder til at udfolde livshistorier og til at fide sprækker, der ka føre til ye fortælliger om det, ma har erfaret. Fortæl for Livet er ispireret af disse terapeutiske iterviewtekikker, bl.a. fordi de udmærker sig ved at fremhæve de elemeter i e fortællig, der har e betydig for fortællere. Vi vil gere dykke ed i fortællige og udforske de betydiger, som eridrede oplevelser og begiveheder har for det meeske, der fortæller. Ikke at ma hermed må forveksle Fortæl for Livet med terapi. Terapi er kedeteget ved, at der er et problem, der skal behadles. Ma vil gere af med problemet ved at skabe e foradrig i e persos sy på livet og tilværelse. I Fortæl for Livet efterstræber vi ikke dee foradrig i sig selv. I et vellykket gruppeforløb har deltagere fortalt om forhold geem livet, relatioer og oplevelser, som har haft stor betydig for dem, og som de sætter pris på, eller som har betydet, at de har ædret retig i livet. Deltagelse ka have e terapeutisk og livsforadrede effekt, me de ældre går ikke (ødvedigvis) fra gruppemødere med et ædret perspektiv på deres liv. Idholdet er meigsfulde samtaler, og det har terapeutisk samtale heldigvis ikke moopol på. E ade ispiratioskilde til at dykke ed i arbejdet med gamles meeskers livshistorier kommer fra e jødisk-amerikask kulturatropolog, Barbara Myerhoff (1980). Hu studerede gamle jødiske Holocaust-overlevere på et ældreceter i Los Ageles i USA. Disse meesker havde mistet størstedele af deres familie og veer i 2. Verdeskrigs kocetratioslejre, og få eller ige kedte derfor til de liv, de havde levet. Det gav dem e følelse af at være ukedte og socialt usylige i samfudet, over for folk i deres etværk og edda i deres ege øje. Eksisterer ma ikke i adres øje, ka ma ligefrem blive i tvivl om si ege eksistes, aførte Myerhoff Fortæl for livet.idd /02/

7 Som respos på sie oplevelser arragerede Myerhoff fortællekredse på ældrecetret og tilbød dermed e social platform, hvor de gamle jøder atter kue blive hørt og dermed komme til sye. Her fortalte de é for é om deres liv til lyttere med ligede oplevelser, og de kue ge- og aerkede hiades historier. Med begrebet defierede ceremoi forsøgte Myerhoff at beskrive de historie- og idetitetsstyrkede proces, som fadt sted i hedes fortællekredse og ved adre sociale begiveheder på cetret, hvor ældre jøder havde mulighed for gesidig social bekræftelse. TAB AF LIVSVIDNER KAN FØRE TIL NARRATIV ENSOMHED Fortællige af livshistorier forudsætter, at der er e platform at fortælle fra og oge, der lytter til og bekræfter det fortalte. Fortælliger, der ikke har et publikum, ka forsvide og med dem i e vis forstad fortælleres følelse af at være set, kedt og til stede, som Myerhoff erfarede det bladt de gamle jøder. Deres situatio var ekstrem, me peger på oget almet gældede for gamle meesker: atallet af ære relatioer, der keder og har taget del i betydigsfulde episoder i es liv, bliver midre. Es forældre, parter, veer, søskede, aboer, kollegaer og sommetider bør ka dø eller være alvorligt syge og svækkede. Ma ka således miste de meesker, der har bevidet es liv: videre til es livshistorier. Og gamle meesker ka dermed blive alee med deres historier om sig selv- ude oge at fortælle dem til. De mister gradvist deres livsvider. Er der ikke lægere oge at fortælle sie betydigsfulde historier til eller oge at få dem fortalt af eller at tale med dem om, opstår der e risiko for, at historiere glemmes, og at idetitetsoplevelse svækkes. Det kalder vi for arrativ esomhed. E kvide i Fortæl for Livet fortalte, hvorda hu oplevede e form for selvopløsig, fordi hu havde mistet de meesker, der hjalp hede med at huske hedes liv (Hedelud & Nikolajse 2015): Jame altså, det er, ligesom om jeg er ved at fordampe eller såda oget, fordi der er ige, der ka huske mit liv. Jeg ka ikke tale med oge. Skal betydigsfulde livshistorier, som ældre tidligere har kuet dele med familie, veer og bekedte, fortsat føles virkelige og styrke deres oplevelse af, hvem de selv er, må historiere atter forakres i relatioer. Navet Fortæl for Livet er dermed met helt kokret og i ramme alvor. For skal ældre ikke miste foremmelse af, hvem de er, komme i tvivl om deres ege eksistes og opleve at fordampe, skal de tilbydes ye muligheder for at fortælle deres livshistorier til adre, der ka ge- og aerkede dem. På samme måde som Myerhoffs defierede ceremoier tilbyder Fortæl for Livet således e social platform og et yt publikum til de gamle meesker, der har mistet videre til deres livshistorier, og til dem, der er i risiko for at gøre det. Via det at dele historier og samvær ka ældre opleve at komme til sye og forbide sig med hiade, hvilket ka virke som et vær mod foremmelser af selvopløsig, social usylighed og esomhed. EFTERSPØRGSEL PÅ FORDYBELSE I LIVET E bevæggrud for at udbrede Fortæl for Livet tager altså afsæt i e forståelse af ogle eksistetielle vilkår i alderdomme, der ka udfordre ældres oplevelse af socialt tilhørsforhold, idetitet og edda eksistes. Et stigede atal af ældre efterspørger aktiviteter som Fortæl for Livet, og de øsker at beskæftige sig med historier fra det liv, de har levet. De vil have oget med gods i, som e kvide i e Fortæl for Livet-gruppe formulerede det. De har tid, iteresse og kogitive ressourcer. De er optaget af at forstå deres fortid. De har spørgsmål til, hvad det liv, de har levet, siger om deres forældre, deres baggrud, opvækst og om Fortæl for livet.idd /02/

8 dem selv som meeske og de tæker over, hvad de sidste del af deres liv skal bruges til. Her ka det være hjælpsomt at gå på opdagelse i cetrale episoder fra livet samme med adre og fx få øje på værdier, ma har bestræbt sig på at leve ud fra, og som også ka være guidede i de sidste del af tilværelse. Også medarbejdere, bl.a. på plejehjem og i aktivitetscetre, efterspørger redskaber til at hjælpe ældre ud af social isolatio og esomhed. Mit av er Era Rubjerg. Jeg er årgag 1928, dvs. lige fyldt 87 år. Mi bolig geem de sidste 11 år ligger bladt 262 adre ældreboliger i Husumvæge, Brøshøj. Bladt de mage tilbud vi får hver måed, blev vi efteråret 2013 første gag tilbudt at deltage i Fortæl for Livet. Jeg har u deltaget i to grupper. I Fortæl for Livet-gruppere blev vi rigtigt forkælede. Der var lavet kaffe, år vi kom, der var kager til, og der var sørget for, at vi sad godt. Vi blev i begydelse fortalt, at vi alle ville komme til orde ekeltvis, og at vi skulle betragte hiades udtalelser som fortrolige. I begge de grupper, jeg har deltaget i, rykkede vi tæt på hiade i overført betydig. Vi griede meget samme, me vi keb e tåre lige så tit. Når ma i Fortæl for Livet geemgår sit liv samme med adre, kommer ma i mage tilfælde til at se de problemer, ma har haft, i et yt lys, såda at de måske ikke opleves som problemer lægere. I de seere år har jeg haft svært ved at kapere, at mie veer er døde, og at ma aldrig ige ka opleve bestemte perioder i sit liv samme med e ade perso. Me jeg har også, bl.a. geem Fortæl for Livet, oplevet, at ma ka stifte veskaber set i livet. Det hele er ikke bare fortid. Ma har også e fremtid og skal plalægge i morge. Era Rubjerg I gruppere kom vi hiade ved med det samme. Vi begydte med bardomme og bevægede os opefter. Det viste sig så, at selve bardomme fyldte meget for os hver især. Der blev stillet relevate spørgsmål til os, og efter hvert idlæg stod det åbet for adre deltagere at spørge id til emet. Der var ikke oget hastværk. Hvert eme skulle behadles behørigt og passede. Når vi mødtes æste gag, fik vi meget præcise gegivelser af vores idlæg. Vi deltagere havde grublet over vores idlæg hver især, så der blev mage bemærkiger og koklusioer ud af det Fortæl for livet.idd /02/

9 KAPITEL 2 Livshistorier og styrke i at fortælle dem Ofte sidder ma jo samme over et stykke mad eller e kop kaffe, og så bliver det ku til lidt overfladisk sak. Me i samtalegruppere kom vi id til beet. Vi deltagere fik åbet for ogle sluser, der aldrig havde været åbet før. Dette kapitel hadler om, hvorfor livshistorier og det at fortælle dem er det cetrale i samvær og samtaler i Fortæl for Livet. Vi defierer livshistorier og livshistoriefortællig og kommer ærmere id på, hvilke betydig livshistorier har for meeskers oplevelse af deres liv og idetitet. Vi skeler ikke mellem livshistorier og livsfortælliger, me bruger udtrykkee sidestillet. Til gegæld taler vi sommetider om livshistorier og livsfortælliger i flertal også for de ekeltes vedkommede. Det beror på e forståelse af, at et meeske ikke ku har é livshistorie, me at livet er udgjort af et hav af fortælliger. Det er ikke hesigte med Fortæl for Livet at dae et forkromet overblik over deltageres liv eller at bide løse eder samme i e lag, rød tråd. Hertil er historiere for lage og livet for kort. Det, vi ka tilbyde, er at dykke ed i (livs) vigtige aspekter af livet via de historier, de ekelte fortæller. Det sker ud fra e overbevisig om, at de eridrede oplevelser og begiveheders betydig udgør selve grude til, at det er etop dem, der huskes og derfor ka blive fortalt. Det fudametale mål i Fortæl for Livet er at igagsætte og facilitere meigsfulde, vedkommede og fællesskabsdaede samtaler bladt ældre meesker. Det ka gøres på mage måder med mage forskellige udgags- og omdrejigspukter. I Fortæl for Livet udgør deltageres eridriger, fortalt som udsit af deres livshistorier, altid det faste udgagspukt for samtale. At fortælle og lytte til hiades historier giver e foremmelse af samhørighed om ogle fælles erfariger geem tilværelse, som potetielt ka dae grudlag for etablerig af et fællesskab og af mere varige relatioer. Livshistoriefortællig er således midlet til at å de mål, vi øsker. Me hvad forstår vi mere præcist ved e livshistorie? HVAD ER EN LIVSHISTORIE? E livshistorie formes ud fra et meeskes eridriger om livet bl.a. geem valg, vi har truffet, og mål, vi har forfulgt. Livshistorie siger oget om, hvem vi er, hvorda vi er blevet såda, og hvad der er vigtigt for os. E livshistorie ka dermed siges at være e fortællig om livet e fortællig, der afspejler et idblik i, hvorda et meeske ser og forstår sig selv. Me livshistorier ka fortælles og tage sig ud på mage måder. I Fortæl for Livet er der ikke e afgræset forståelse af livshistorie, og hvorda de skal fortælles. Sarere siger forskellige måder at fortælle på oget om de meesker, der fortæller dem. Historiere ka forstås ud fra flere dimesioer (se figur 1 æste side). Livshistorier ka for det første forstås i forhold til, om de beskriver oget mere specifikt eller oget mere geerelt (x-akse), og for det adet i forhold til, om de har fokus på oget persoligt om fortællere selv, eller om de hadler om oget mere upersoligt, der ligger ude for fortællere (y-akse). Livshistorier vil have forskellige positioer på disse to akser. Nogle livshistorier hadler fx om, hvorda 1950 eres Købehav var fyldt med osede fabrikker, eller hvorda folk havde fiere tøj på, år de gik ud. Det er fortælliger om e ade tid med adre måder at leve på. Adre fortælliger berører tig, ma omgav sig med, fx hvorda skolegårde så ud, bardomshjemmet eller de smukke kjole til gymasiets afdasigsbal. Edu adre fortælliger er udpluk af specifikke episoder, hædelser som udspillede sig egag, fx Fortæl for livet.idd /02/

10 degag jeg sad oppe i lejlighede og var bage, fordi mi far greb sveskøgle og lagde sig på lur i kældere for at fage e tyvekægt, der havde været på spil i opgage. E sidste type fortælliger er geerelle udsag om, hvem persoe er eller var egag. Det er fortælliger om fx at være et meget ysgerrigt bar, beskrevet med ord som jeg fulgte altid efter folk og udspioerede dem. Det er persolige beretiger om, hvem ma er som meeske. Det er vigtigt at forstå, at historier ofte veksler mellem de fire fortællemåder, som i følgede eksempel: E kvide beskriver si kjole til afdasigsballet, hvorved hu kommer i take om e specifik hædelse, da hu til feste fik sit første kys af e dreg, som seg sig for tæt på. Derfra kommer hu i take om, at hu var e meget dydig pige, og at det er oget, hu har taget med sig hele livet og derfra beskriver hu, hvorda de værdier var meget mere udbredt, da hu var ug (jf. eksempel i figur 1). Ige fortællemåde er vigtigere eller mere betydigsfuld ed e ade; de er blot forskellige og udgør ofte hiades forudsætiger for kostruktio af e meigsfuld og sammehægede fortællig. E livshistorie udtrykker også måde, vi gere vil opfattes på af adre meesker. Historie er e selvfremstillig, der bl.a. rummer grudlæggede erfariger, værdier, atagelser fra og om vores liv og de forvetiger, vi har til det. Måde, vi fremstiller os selv over for adre på edda over for os selv ka variere alt efter, hvilke social sammehæg vi idgår i. Det er således muligt at fortælle flere historier om os selv, afhægigt af hvorda vi stykker de forskellige eridriger fra livet samme og hvem vi fremstiller vores historie overfor. Derfor er der ikke ku é livshistorie om hvert meeske, me flere. Det er dog et implicit mål for de fleste at skabe e vis sammehæg i fortællige af deres livshistorier, fordi vi derved oplever at kue forstå mere af vores liv og dermed os selv. FIGUR 1. Model over fire fortællemåder med eksemplet afdasigsbal. Specifikt Første kys Kjole til afdasigsballet Persoligt Upersoligt Dydig pige Geerelt Adre værdier degag Livshistorier peger ikke ku bagud eller muliggør vores forståelse af, hvorfor vi befider os, hvor vi gør, i livet. Livshistorier peger også fremad, fordi vores forvetiger til og forestilliger om fremtide også daes ved, at vi sammesætter elemeter fra vores fortid. Livshistorier er dermed også retigsgivede for et meeskes måde at leve sit liv på: hvor vi skal he i tilværelse, vores håb og drømme, og hvad der ligger ide for vores hadlemuligheder. Ma ka sige, at livshistorier rummer potetiale til et dybere kedskab og e dybere forståelse meesker imellem. LIVSHISTORIER OG IDENTITET Idetitet er et begreb for de kedeteg, der tilsamme afgræser e perso som forskellig fra adre. Det er det særlige ved det ekelte meeske. Det er dog sjældet e simpel opgave at redegøre for si idetitet. De kedeteg, vi ormalt bruger, år vi skal præsetere os selv såsom av, alder, kø, beskæftigelse osv., bidrager til at sætte ogle ord på, hvem ma er, me de giver ikke Fortæl for livet.idd /02/

11 e særligt idgåede eller præcis beskrivelse. Ordee er lagt fra tilstrækkeligt komplekse til at fave hele idetitete. Ma ka fx forestille sig, at e mad er lagt mere ed e perso, der hedder Frak, er 77 år og har arbejdet på et automobilværksted. Eller e kvide er mere ed e Birthe på 69 år, som er eke, farmor og pesioeret frisør. Det, der imidlertid er sikkert, er, at alle har levet forskellige liv og har helt uikke livshistorier. Livshistorier ka formidle e kompleksitet af facetter fra det ekelte liv, som karaktertræk og kedeteg ikke ka rumme. Lige meget hvilke umiddelbare kedeteg, ma ka få øje på, og som kommer til udtryk, har disse kedeteg e historie. Frak ka være opkaldt efter si morfar, som var modstadsmad uder krige, og Birthe har måske valgt at blive frisør, fordi hu gik meget op i skøhed som ug, og hu har efter mage års arbejde i faget e stor samlig af morsomme fortælliger om besyderlige kuder og livet som frisør. Således ka alle kedeteg ved e perso udfoldes i historier om deres opridelse og idvirkig på livet. Livshistorier giver e kotekst for at forstå, hvorfor meesker er blevet, som de er, gør tig på bestemte måder, har bestemte meiger osv. Livshistorier levedegør et meeskes idetitetskedeteg. Idetitet skabes kotiuerligt geem de historier, vi fortæller om os selv. E deltager ka fx ved et møde fortælle historier, som peger på, at ha er et rigtigt familiemeeske, mes ha til et adet møde fortæller historier om, hvorda ha er gået sie ege veje i livet, og fremstiller sig selv som e fri fugl. I Fortæl for Livet er vi ikke på udkig efter at fide frem til de rigtige historie eller de sade idetitet. Formålet er at åbe for refleksioer over livet ved at tage de historier, der bliver fortalt, for pålydede og som teg på, at fortællere har oget vigtigt på hjerte, som har betydig i has eller hedes liv. Dee idetitetsforståelse stiller deltagere frit i forhold til, hvilke af deres historier de øsker at fortælle, og hvilke versio af sig selv de dermed øsker at formidle til gruppe. AT LÆRE HINANDEN AT KENDE GENNEM LIVSVIGTIGE HISTORIER Fordi livshistorier giver et dybtgåede idtryk af de perso, der fortæller dem, er det for deltagere i Fortæl for Livet også e slags smutvej til at lære hiade at kede ret hurtigt og grudigt. Når deltagere lytter til hiades betydigsfulde livshistorier, får de for det første placeret hiade i tid og sted. De ka fx få kedskab til, hvor de hver især kommer fra, hvad de har haft af beskæftigelse, om de har bør, børebør osv. Geem fortælliger med sådae iformatioer får de samtidig vide om, hvad der har været vigtigt og betydigsfuldt for de ekelte fortæller og dermed idsigt i de værdier og syspukter, der ligger bag fortælleres hadliger i de fortalte historier. Et eksempel på, hvorda Fortæl for Livet ka medvirke til, at ældre får et udvidet kedskab til hiade: E kvidelig deltager fortæller, at hu efter mødere har lagt mærke til, hvorda hedes sy på især e madlig deltager har foradret sig. De bor i samme lokalområde, hvor hu, før gruppe startede, havde bemærket dee mad, som ofte kører rudt i si elektriske kørestol. Hu ved, at ha hedder Jes Ole, og hu har deltaget i et par arragemeter, hvor ha har været til stede. Efter mødere, hvor hu har lyttet til has livshistorier, er oget imidlertid foradret, år hu ser ham køre forbi på gade. Hvor hu før blot så ham som e gammel, gagbesværet mad, bliver hedes blik u ledsaget af et væld af historier, som hu husker om ham fra mødere. Ha er blevet mere levede for hede, efter at hedes kedskab til ham er vokset. Gamle meeskers gradvise tab af vider til deres historier vil aldrig kue erstattes direkte, ligesom kedte og trygge følel Fortæl for livet.idd /02/

12 ser af forbudethed måske ikke vil kue opås i ye relatioer. Me det betyder ikke, at ældre ikke ka idgå i ye relatioer set i livet og edda etablere veskaber. Skal ældre komme til at kytte sig til hiade og forme ære, dybe og betydigsfulde relatioer, forudsætter det imidlertid, at de lærer hiade at kede. Her ka det at udveksle livshistorier spille e afgørede rolle. For år ældre fortæller og lytter til vigtige historier fra hiades liv, kyttes der forbidelser mellem dem, fordi de opdager, at de har oget til fælles, der skaber grudlag for e gesidig iteresse, sympati og respekt elemeter, der er afgørede for etablerig af veskabelige relatioer. ALLE HAR HISTORIER AT FORTÆLLE Lige meget hvem ma er, og hvor ma kommer fra, har ma oceaer af historier at fortælle fra sit liv. E fordel ved at lade livshistorier udgøre Fortæl for Livet-gruppes omdrejigspukt er, at alle ka deltage. Alle har oget at fortælle. Alle har levet et liv, hvor eridriger om fortide, forskellige steder, vigtige persoer og skelsættede begiveheder har været med til at forme det meeske, ma er i dag. I Fortæl for Livet møder vi ofte e beskede forestillig hos deltagere om, at de ikke har oget at fortælle. De har måske meldt sig til gruppe på grud af ysgerrighed, eller fordi de yder at høre adres historier, me også med e idé om, at deres liv ikke har været oget særligt. De tror, at deres liv har været helt ormalt eller ligesom alle adres og ved derfor ikke, hvad de skulle have at fortælle, som kue være iteressat for adre at høre. Dee beskedehed i forhold til eget liv og livshistorie bliver imidlertid ude udtagelse midre fremtrædede, år først historiere begyder at flyde. Efterhåde som forskellige deltagere fortæller, og historier fra fortide udfolder sig, vækkes deltageres mider til live. Fortælliger vil ofte berøre temaer, som har fyldt meget for de fleste eller alle deltagere. Når det bliver de æstes tur til at fortælle, vil der derfor være oget at tage udgagspukt i. Når e beskede fortæller først kommer i gag, bliver ha eller hu ofte grebet af si ege fortællig og metalt og følelsesmæssigt bragt tilbage til degag, det fortalte fadt sted. Dee metale rejse tilbage i historie vækker mider til live, som måske ikke har været eridret i mage år. Fortællere bliver ofte meget egageret i dee proces og får lyst til også at fortælle det etop eridrede. Det ka godt betyde, at fortælliger sommetider bliver lidt fragmeterede og afbrudt af ye, idskudte eridriger, som også må fortælles, me det betyder samtidig, at fortællere er grebet af si fortællig, hvilket oftest er et sikkert teg på, at de lyttede deltagere også er egageret i at lytte. Vedkommede, der til at starte med var e beskede deltager ude tro på ege fortælleeve, ka således ede med at blive e ivrig og egageret fortæller, der kommer til sye og fremstår iteressat og med e livshistorie, der også er relevat for de øvrige deltagere Fortæl for livet.idd /02/

13 EN STYRET FORTÆLLESTRUKTUR Fortæl for Livet ka sammeliges med adre gruppebaserede livsfortælligsaktiviteter og eridrigsgrupper, der ligeledes har fokus på at fortælle om deres liv til hiade (fx Heap 2005, Gústaffso 2014). Der, hvor Fortæl for Livet særligt adskiller sig fra adre livsfortælligsgrupper, er ved de positio, gruppeledere idtager. Ved adre metoder skal gruppeledere typisk sætte e samtale i gag for derefter at trække sig mere tilbage og lade e gesidig erfarigsudvekslig fide sted mellem deltagere. E såda model ka mide om selvhjælps- eller terapigrupper, hvor målet er, at deltagere skal opleve gekedelse i sidemades historier ved at tale samme om et fælles problem, fx sorg eller sygdom. FIGUR 2. / BILLEDE 1 Gruppelederes rolle i adre gruppebaserede aktiviteter. DELTAGER DELTAGER I Fortæl for Livet er formålet også gekedelse, me i stedet for at fokusere på et problem, som deltagere deler, er målet via livshistorier at blive hiades livsvider. For at livshistoriere ka udfoldes tilstrækkeligt, må der imidlertid fordybelse til. Her er gruppelederes rolle helt cetral, da det er måde, fortælligere bliver faciliteret på, der afgør, hvad der kommer frem og udfoldes. Gruppelederes rolle i Fortæl for Livet er derfor styrede geem hele mødet med brug af e arrativ iterviewtekik. For øsker vi at komme i dybde i de ekeltes fortællig, går det ikke, at samtale bliver e dialog, hvor e deltager hele tide bliver afbrudt af associatioer fra de adre deltagere. Sker det, vil det uvægerligt blive på bekostig af fokus på de ekelte og dybde i vedkommedes fortællig. DELTAGER DELTAGER DELTAGER GRUPPELEDER FIGUR 2. / BILLEDE 2 Gruppelederes rolle i Fortæl for Livet. DELTAGER Billede 1 viser, hvorda adre gruppebaserede aktiviteter, fx selvhjælpsgrupper, ofte søger at orgaisere samtale. Gruppeledere skal sætte samtale i gag og holde de kørede, hvis der viser sig behov for det. Derfra skal samtale udvikle sig på kryds og tværs bladt gruppes deltagere. De skal tale med og fide gekedelse hos hiade. Dette har si fulde berettigelse og virker efter hesigte i disse grupper, me er ikke metode i Fortæl for Livet. DELTAGER GRUPPELEDER DELTAGER Fortæl for livet.idd /02/

14 Billede 2 illustrerer samtale, som de ideelt set orgaiseres i et Fortæl for Livet-møde. Gruppeledere er facilitator, som deltagere heveder sig til. Det er gruppelederes opgave at få deltagere i tale og skabe forbidelser og overgage mellem de forskellige deltageres fortælliger. Modsat adre metoder skal deltagere som udgagspukt ikke hevede sig direkte til e ekelt ade deltager, år de fortæller deres historier. Idée er, at deltagere heveder sig til fælleskabet, og at gruppeledere faciliterer dee hevedelse. Herved opår ma lettere e fortællekultur, hvor det fortalte får lov til at stå til troede fremfor at blive gestad for diskussioer og forskellige meiger. Taler deltagere til hiade i stedet for til fælleskabet i gruppe, skaber ma samtidig e situatio, som iviterer til respos fra tilhørere. I Fortæl for Livet vil vi gere værdsætte de livshistorier, der fortælles. De skal have lov til at blive fortalt til ede. Fortællestrukture betyder, at der er midre direkte iteraktio mellem deltagere uder mødere. Det ka virke paradoksalt, år formålet er at skabe sociale båd og midske esomhed. Er målet så ikke etop at få deltagere til at sakke med hiade? Me skal mødere uderstøtte et gesidigt kedskab og måske vække deltageres iteresse for hiade, så e vedvarede relatio ka udbygges efter møderes ophør, må vi forsøge at skabe de bedste betigelser herfor. Det gør vi ved at sørge for ro om historiefortællige, hvorved der skabes e slags gevej til at lære persoe bag fortællige at kede. Når historie udfoldes, udfoldes samtidig fortælleres motiver, itetioer og værdier og dermed de kedeteg, som siger oget om, hvem fortællere er. Samtalestrukture betyder, at det bliver e opgave for gruppeledere aktivt at forsøge at skabe forbidelser mellem deltagere. Det gøres ved at fide såvel fællestræk som forskelle i deltageres fortælliger, hvor det udforskes, hvorda livet har udspillet sig for é deltager i forhold til adre. Både fremhævelse af forskelle og ligheder er iteressate og ka hjælpe til at vække deltageres iteresse for hiade. Det gøres kokret ved at tage afsæt i e deltagers fortællig, år der spørges til e ade deltager. Gruppelederes formuleriger af sådae spørgsmål kue fx lyde: Nu har vi hørt Ego fortælle, hvorda has far kom i kocetratioslejr uder krige, og at Ego derfor hadede tyskere. Du har jo også levet uder krige, Iga. Ka du huske, hvorda di familie havde det med tyskere degag? Det hadler om at bygge på det allerede fortalte og med udgagspukt heri sætte gag i e y deltagers fortællig om samme eme. Det skaber e forbidelse mellem deltagere. E fælles fortid, som de deler, selvom de ikke kedte hiade degag. For de deler eridrige om e speciel tid uder krige, som u er forbi, og som ku få daskere i vore dage ka fortælle om. Heri ligger et fællesskab, som ka dyrkes og bygges videre på. Selv hvis Iga ikke har haft samme dramatiske oplevelser som Ego, ka hedes oplevelser bidrage til has og has til hedes, fordi de ka spejle sig i hiades liv og fortælliger. Deltagere opår således social sylighed ved at forholde deres fortælliger til hiade. Det sker ofte af sig selv, fordi de ældre via deres fortælliger vækker associatioer og briger mider frem. Har e deltager fx fortalt om sit bardomshjem, og hvorda ha lærte at cykle, vil adre deltagere komme i taker om tilsvarede oplevelser fra deres ege liv og således være tilskydet til at fortælle med udgagspukt i de foregåede fortællig. Deltagere ka blive ført mage steder he i deres ege historie ved at lytte til adres fortællig. Gruppeledere ka, efterhåde som ha eller hu får kedskab til deltageres fortælliger, bruge alle de forskellige fortælliger til at skabe forbidelser mellem deltagere Fortæl for livet.idd /02/

15 Det er ikke e forudsætig for etablerig af forbidelser mellem deltageres fortælliger, at de skal have oplevet det samme. Oplevelser, der mider om eller modsvarer hiade, er tilstrækkeligt til, at deltagere ka føle et slags erfarigsfællesskab, at ma fx ikke har været de eeste, der har haft det på e særlig måde eller har oplevet oget svært i bardomme eller seere i livet. Ligeledes ka små forskelle i deltageres oplevelser af begiveheder kaste yt lys over idividuelle fortælliger og evetuelt åbe for alterative forståelser og forholdemåder. E deltager sagde om oplevelse af det erfarigsfællesskab, der blev etableret i Fortæl for Livet: Det er også godt at lære, at det jo ikke ku er mig, der har haft det svært. Alle bærer rudt på hver deres byrde. Det gør det egetlig lidt lettere, år ma skal tale om det. Også hvis ma har været udsat for svigt på de ee eller ade måde. Det er lidt lettere at se, Jame, vi er jo reelt i samme båd. Vi tackler det bare på hver vores måde. Ma får både mod og e tryghed ved, at adre har prøvet det. KAPITEL 3 Hvorda ka e Fortæl for Livetgruppe se ud? Det er jo det, ma bliver forbavset over. Ma går hered med é idstillig, me ma går herfra med e ade. Og så tæker ma, at det ville ma jo ormalt ikke have sakket med oge om... Me så er det jo, at vi kommer igeem os alle samme, og så tæker ma: Hallo! Der skete altså et eller adet her, ik? Og så bliver der løset op, og så tæker ma: Nå ja, ka de, så ka du også! Vi tager u hul på forudsætigere for at arbejde med Fortæl for Livet i praksis. Vi starter med at se på, hvem de ældre deltagere ka være, og hvilke overvejelser du som gruppeleder må gøre dig ved sammesætig af e gruppe. Deltagere i Fortæl for Livet er ikke særlige ældre meesker. Alligevel er det vigtigt, at du øje overvejer, hvilke ældre du ikluderer, for at e gruppe ka fugere. 1 HVEM KAN DELTAGE? Deltagere i Fortæl for Livet er pricipielt alle ældre, som har lyst til at fortælle og lytte til historier fra livet i e gruppe. Der deltager oftest flere kvider ed mæd, hvilket ka skyldes et overtal af kvider i aldersgruppe, me det ka også skyldes, at der er tale om e type aktivitet, der umiddelbart lettere falder i kviders smag. Fortæl for Livet ka på mage måder betragtes som e itellektuel aktivitet. Ikke på et højt iveau, me alligevel aderledes ed aktiviteter, der har at gøre med at udrette oget fysisk eller praktisk samme. Mage mæd tiltrækkes mere af de slags aktiviteter. 1) Ma vil kue målrette Fortæl for Livet til bestemte grupper af ældre, fx idvadrere og flygtige, ældre, som har mistet deres ægtefælle, eller ældre med e depressio. Det har ikke været afprøvet edu, me udgør et område til videre udviklig Fortæl for livet.idd /02/

16 De fleste deltagere er mellem 70 og 85 år. Aldersmæssigt er der ige græse, hverke opad eller edad. Kategorie ældre skal mere ses som e betegelse for de livsfase, ma befider sig i, ed for kroologisk alder. Vi har haft ekelte deltagere fra midt i 50 ere. De følte sig som del af de ældre befolkigsgruppe, da de pga. sygdom og førtidspesio levede liv, som mider meget om ældres. Fortæl for Livets mål at skabe meigsfuldt samvær og dermed midske og forebygge social isolatio og esomhed i alderdomme ka således også ås af ygre ældre, der oplever, at hovedparte af deres liv er forbi. De hidtil ældste deltager var 96 år. Ved høj alder skal ma særligt være opmærksom på potetielle deltageres kogitive fuktiosiveau. Persoer med fremskrede demes er ikke velegede deltagere, især ikke hvis de øvrige er kogitivt friske, da ulighede bliver for stor. Vi vil imidlertid ikke sige, at ma ikke ka deltage, fordi ma har demes. Demes kommer til udtryk på mage måder, og vores erfarig er, at lettere demes ikke er e hidrig. E gammel kvide med demes, og som særligt led af ekspressiv afasi, havde ofte svært ved at fide ordee, år hu skulle fortælle. Pricippet om god tid, tålmod og lavt tempo betød imidlertid, at hedes søge efter de rigtige ord ikke virkede problematisk. Hedes lagtidshukommelse var itakt, og hu var god til at gekalde oplevelser fra si fortid. Hvis e perso på de ade side ikke ka huske si fortid, har svært ved at fortælle rimeligt sammehægede eller har svært ved at lytte til og forstå adres historier, er det et problem for gruppes dyamik. Fx kue e kvide med fremskrede demes ikke huske meget fra si fortid. Det, hu huskede, var flygtigt og ikosistet, og det krævede e stor idsats fra gruppeledere og de adre deltagere blot at få hold på e smule af historieres sammehæg. Desude sad hu ukocetreret og kiggede sig omkrig det meste af tide. Adre ældre med fremskrede demes ka godt sidde med ude at forstyrre og have e hyggelig tid i gruppe. Me hvis de ikke selv ka dele ege historier og blive optaget af adres, forekommer deres deltagelse forgæves. Ældre med demes skal ofte hjælpes meget på vej i deres fortælliger. Svar på gruppelederes spørgsmål er tit korte og fører sjældet ye perspektiver med sig. Som gruppeleder vil du derfor være ødsaget til at arbejde hårdere for at holde samtale i gag. Det er op til dig som gruppeleder at afgøre, hvad du har mod på. Fortæl for Livet er grudlæggede tækt som e ikluderede praksis ude stramme deltagerkriterier. De afgørede retigslije for, om e perso er eget som deltager, er, om vedkommede ka få oget ud af at være med og samtidig ikke står i veje for adre deltageres udbytte. MENNESKER ER FORSKELLIGE Fortæl for Livet-grupper er forskellige og defieres af deltagere, gruppeleder og samspillet mellem partere. Der er ige opskrift på sammesætig af e optimal gruppe det vigtigste er, at deltagere passer samme. De skal ikke ødvedigvis lige hiade og leve parallelle liv, me du skal have e idé om, at de på de ee eller ade måde vil kue sige hiade oget. Stor aldersspredig og grupper med både mæd og kvider står ikke i veje for et godt gruppeforløb, tværtimod. Historier om forskellige af livets forhold ud fra forskellige positioer giver ofte aledig til spædede samtaler. Gamle mæds oplevelser med de første store kærlighed er fx meget aderledes ed gamle kviders. E 68-årig har oget adet at fortælle om sit bardomshjem ed e 89-årig. I sammesætig af grupper skal ma derfor sjældet bekymre sig om, hvorvidt deltagere er for forskellige. Det ka ske, at forskellighed udtrykkes i politiske eller værdimæssige holdiger, hvorved der ka opstå koflikter, me så er det gruppelederes opgave at afdramatisere situatioe og komme Fortæl for livet.idd /02/

17 tilbage på fortællesporet. E gruppesammesætig, hvor deltagere liger hiade meget, fx ved at være af samme kø, have ogelude samme alder og relativt parallelle livsbetigelser i form af social klasse, uddaelse og arbejdsliv, er heller ikke problematisk. Der er ikke to meesker, som har levet idetiske liv, og hver deltagers fortælliger vil være forskellige. Et elemet at holde sig for øje er, at der ka være stor forskel på deltageres fortællelyst. Nogle er udadvedte og talede, mes adre er mere tilbageholdede og afvetede. Du ka få e særlig opgave med at give taletid til alle, hvis der er mage talelyste deltagere. Omvedt betyder e gruppe, hvor alle er fåmælte og beskede, at det ka blive e stor opgave at holde samtale i gag. Alle sammesætiger går a, me det er vigtigt at være opmærksom på, hvorda gruppedyamik og -ledelse påvirkes. Vælger du at medtage deltagere med mild kogitiv fuktiosedsættelse, er det e god idé ikke at have for mage ældre i é gruppe, da de ofte vil have brug for ekstra tid. Der er forskellige veje, du ka gå i rekrutterig af deltagere til di gruppe. Vi har erfarig med tre forskellige strategier, år vi som gruppeledere ikke på forhåd har haft kedskab til de potetielle deltagere. Strategiere ka avedes, hvad ete du har forhådskedskab til gruppe eller ej. Flyers og opslag Der skrives et opslag, som uddeles eller hæges op de steder, hvor potetielle deltagere færdes. Af opslaget fremgår tid, sted og kotaktiformatio samt e kort og præcis beskrivelse af Fortæl for Livet i et sprog, der ka vække ysgerrighed og iteresse (se eksempel i figur 3). Det gode ved dee strategi er, at ma hurtigt ka å ud til mage. Ulempe er, at skriftligt materiale let forbigås i farte, og at det kræver iitiativ fra de ældres side, da det er vedkommede, der skal tage de første kotakt. Vi har således ikke de bedste erfariger med dee strategi. Figur 3. Opslag om Fortæl for Livet. STRATEGIER TIL REKRUTTERING Når du har overvejet, hvilke ældre du kue tæke dig, at gruppe skulle bestå af, er de æste opgave at fide dem og få dem til at sige ja til at være med. Før du ka begyde, skal du have adgag til ogle ældre, fx beboere på et plejehjem eller i et ældreboligområde eller brugere af et aktivitetsceter. Det er e fordel, hvis du selv har tilkytig som professioel, frivillig eller på ade vis. Har du ikke det, må du etablere kotakt til e perso, som ka være di idgag til de ældre. Dee lokale perso skal have fast tilkytig til stedet, have et godt overblik og således også ideer til, hvilke ældre Fortæl for Livet eger sig til. Mudtlig præsetatio Du præseterer mudtligt Fortæl for Livet for potetielle deltagere. Ud over at geemgå, hvad der sker på et gruppemøde, hvor Fortæl for livet.idd /02/

18 og hvorår ma mødes osv., er det e god idé at komme id på følgede: At de ældre er velkomme til at prøve at deltage ude at forpligte sig til at være med i hele forløbet; at ma ikke skal fortælle oget, ma ikke har lyst til at fortælle; at der er tavshedspligt i gruppe, og at det er i orde bare at lytte, hvis ma ikke syes, ma har oget at sige. Ligeledes ka du give eksempler på ogle af de spædede historier, ma måske vil komme til at høre, hvis ma er med i e gruppe. Eksempel på e mudtlig præsetatio Fortæl for Livet hadler om at mødes og fortælle om sit liv og lytte til historier og episoder, som har betydet oget for é. Vi mødes, drikker lidt kaffe og hygger os, mes vi fortæller og deler historier med hiade. Ma skal ikke være bekymret for, om ma har oget at sige, eller at der ikke er oget spædede at fortælle fra es liv. Alle har historier; alle har oplevet tig, der er værd at dele. Selvom ma ikke selv meer, det er oget særligt, ka det være helt aderledes, ed oget adre har oplevet. Det hadler bare om at komme i take om det, så skal det ok komme frem, og jeg er så ysgerrigt alagt, at jeg kommer til at spørge e masse og hjælpe jeres hukommelse på vej. I Fortæl for Livet har vi også e aftale om, at ma ikke skal fortælle oget, ma ikke har lyst til. Meige er ikke, at vi skal kræge vores sjæl ud, me dele hyggelige, sjove og betydigsfulde tig, der er sket for os geem livet. Vi har også e aftale om, at det, der fortælles i vores gruppe, bliver ide for gruppe. Det skal ikke være såda, at ma går rudt og fortæller det, ma har hørt, til adre. Jeg har lyst til at fortælle jer om ogle af de historier, jeg har hørt fra adre Fortæl for Livet-grupper. Gruppere har givet mig lov til at fortælle dem. Der var for eksempel e dame, der fortalte, hvorda hu som ug og som e af de første daske kvidelige motorcyklister susede rudt med vid i håret på Sjællads ladeveje. Hu havde altid været lidt af e motorbølle. Det vidste hedes mad, som e dag overraskede hede med e flot rød sportsvog. Ha var postbud, og hu fadt aldrig ud af, hvor ha havde fået pegee fra, me hu tog u imod gave alligevel. E mad fortalte om sit arbejde som blikkeslager i 1960 ere om hvorda ha gik rudt på Købehavs tage. Ha ordede tagreder og udluftig. Ha sytes, ha kue se ud over hele Købehav og følte sig fuldstædig fri. Ha var meget optaget af, hvor meget Købehav havde ædret sig side degag. Der var ige fabrikker i bye lægere, ige sporvoge og baggårde på samme måde som degag. Ha fortalte, at det, ha u savede mest, var at drikke e øl med sjakket på toppe af e høj bygig efter e arbejdsdag. Jeg håber, jeg ka lokke oge af jer her til samme med mig at fortælle for livet. Det bliver hyggeligt og iteressat, og ma ka sagtes prøve at være med e ekelt gag og så tage stillig til, om det er oget for é Fortæl for livet.idd /02/

19 bestemte ældre, som vedkommede tæker, vil have glæde af at være med i e gruppe. Det ka være kogitivt velfugerede beboere på et plejeceter, som isolerer sig i deres lejligheder; det ka være gamle meesker, som bor alee og er meget talelyste, år der kommer hjemmehjælp, eller det ka være ye gæster på dagceteret, som magler oge at sakke med. Mes ma med de to adre strategier skyder mere med spredehagl, går ma med dee strategi mere idividuelt til værks. Det har vi gode erfariger med. Forudsætige er, at kotaktpersoe er sat godt id i Fortæl for Livet, og hvad det idebærer at være med. Er vedkommede det, er dee strategi god. Samtidig med at det er de mest effektive, er de også e god, direkte idgag til ældre, som ka få glæde af at være med. Beskrivelse følges op med praktiske oplysiger. Der er flere fordele ved e mudtlig præsetatio. Du ka gå mere i dybde og har mulighed for at svare på evetuelle spørgsmål. Samtidig vil kommede deltagere have mulighed for at se dig a. Det er e fordel, da det virker tryggere at tilmelde sig, år de først har mødt dig (hvis du altså formår at vise dig fra di gode side). Efter præsetatioe er det e god idé at sætte sig og få e kop kaffe med ogle af de ældre og spørge direkte, om de har lyst til at være med. De persolige kotakt er vigtig, da de her ka få e oplevelse af, at du er rar at sakke med. Når ma sidder og sakker, vil ma ofte komme til at tale om livshistorier. Fortæl for Livet er ikke stort aderledes ed dee sak, og ka de lide samtale, vil de formetlig også fide glæde ved Fortæl for Livet. Kotaktperso prikker de ældre på skuldere E tredje strategi hadler om at bede de lokale perso, som har forhådskedskab til de ældre, om at udpege og hevede sig til SKEPSIS OVER FOR AT DELTAGE Det er selvsagt afgørede, at deltagere i Fortæl for Livet er persoer, som har lyst til at være med. Ved rekrutterig af deltagere møder vi dog ikke sjældet e vis skepsis. Det er godt at være forberedt, så du er parat til at hådtere skepsis, der ka have forskellige rødder og forklariger. Nogle ældre har svært ved at se, hvorda de ka idgå i gruppe, da de ikke syes, de har oget at fortælle. Dee skepsis er karakteristisk for ældre, som er ydmyge og ikke vil påkalde sig særlig opmærksomhed, og som ikke meer, der er oget særligt ved dem og deres historie. De ka også være bage for ikke at kue huske så godt. Her må du fortælle, at det først og fremmest hadler om at hygge sig samme, og at du virkelig gere vil have dem med. Du ka supplere med, at du er ysgerrig i forhold til dem og det liv, de har levet. De skal overbevises om, at det ikke er oge hidrig for at være med, at ma ikke på ståede fod ka komme på oget spædede fra sit liv. Det er di opgave geem iterviews at få historiere til at flyde i gruppe. E gruppeleder, som arbejdede på et plejeceter, fik bugt med dee Fortæl for livet.idd /02/