Resultatrevision 2007 1
Område: Thisted Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Næstved, Varde, Vejen Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på www.jobindsats.dk. 2
Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen www.jobindsats.dk, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på www.jobindsats.dk, der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på www.jobindsats.dk kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 3
Resultatrevision for Thisted 2007 1. Ministerens mål...5 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser...11 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser...14 4. Besparelsespotentiale...16 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang...19 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse..22 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden...24 Bilag 4
1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 5
Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december 2007. Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Thisted Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge 210 142-32,4-43,1 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 114 69-39,5-22,0 Personer i alt 324 211-34,9-35,0 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Sammenfatning Som det fremgår af Figur 1 og Tabel 1 har der været et fald i arbejdskraftreserven fra december 2006 til december 2007 og Jobcenter Thisted har hermed i 2007 sikret, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Ministerens mål om arbejdskraftreserven er således opfyldt. Bemærkninger til Figur 1 og Tabel 1 Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere er næsten reduceret med en tredjedel i december 2007 i forhold til december 2006. Og arbejdskraftreserven for Kontanthjælps og starthjælp er reduceret med knap 40 %, hvilket er større end for dagpengemodtagere. Dermed adskiller Jobcenter Thisted sig fra sammenligningsgrundlaget, idet Jobcenter Thisted har oplevet et større fald for kontanthjælps og starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Selvom resultatet er rigtig positivt har jobcentret ikke reduceret arbejdskraftreserven i samme omfang som sammenligningsgrundlaget for A-dagpenge. Men havde Jobcenter Thisted blot haft 22 færre A-dagpengemodtagere i december 2007 havde vi været på niveau med sammenligningsgrundlaget. Og udgangspunktet er desuden at Jobcenter Thisted har et meget lavt ledighedsprocent. Det er dog observeret at arbejdskraftreserven har været stigende i 4. kvartal 2007 for begge persongrupper, hvilket sandsynligvis kan tilskrives at der i Thisted før sommerferien lukkede en større metalvirksomhed og følgevirkninger heraf. Arbejdskraftreserven på Jobcenter Thisted er relativ lav, så bare det at fastholde og til stadighed at nedbringe arbejdskraftsreserven vil være en udfordring. 6
Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 9,1 14,4 16,6 18,0 Antal personer 17 26 32 37 Total 187 180 193 205 Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 7,2 9,0 10,9 11,6 Antal uger i selvforsørgelse 469 723 1.147 1.546 Total 6.471 8.002 10.505 13.323 Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 11,8 19,9 24,0 28,5 Antal uger i aktivering 694 1.417 2.187 3.267 Total 5.904 7.114 9.121 11.471 Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. 7
Sammenfatning Ny chance til alle består af 3 delmål, og Jobcenter Thisted har pr. 31. december 2007 opnået følgende delmål: 16,6 11,6 og 28,5 pct. Der skal således gøre en ekstra ordinær indsats for at nå alle delmål den 30. juni 2008 som er 25,0 15,0 og 40,0 pct., men det er samtidigt Jobcenter Thisteds vurdering, at det bliver svært at nå målene under Ny en chance til alle. Bemærkninger til Tabel 2a, 2b og 2c Ny chance til alle Først og fremmest skal Jobcenter Thisted bemærke at resultaterne for målgruppen under en ny chance til alle er påvirket af væsentlige dataproblmer. Dataproblemerne består i at alle aktiviteter for målgruppen i perioden den 1. juli 2006 til og med 31. december 2006 er forsvundet i forbindelse med en større konvertering fra KMD komma til KMD opera. Det har i den forbindelse ikke været teknisk muligt for jobcentret at ændre registreringerne manuelt. Denne datakonverterings problematik betyder at det primært er delmål 3 Målet er at gruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. - som er negativ påvirket set i forhold til målopfyldelse. Jobcenter Thisted har fortsat udfordringer i at nå de 3 delmål under beskæftigelsesministerens mål 2 ny chance til alle. Jobcenter Thisted har haft en positiv udvikling på samtlige 3 delmål fra 1. kvartal 2007 og fremtil 4. kvartal 2007 under indsats for En ny chance til alle. Mål 1: Andelen af målgruppen, som har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse er steget fra 9,1 pct. i første kvartal 2007 til 16,6 pct. i fjerde kvartal 2007. Der skal gøres en ekstra indsats for at nå målet på 25 pct. inden den 30. juni 2008 Mål 2: Personerne i målgruppen er selvforsørgende i længere tid i fjerde kvartal 2007 end i første kvartal 2007. Det er gældende for 11,6 pct. af målgruppen. Det er tvivlsomt om målet på 15 pct. kan nås, inden indsatsen afsluttes den 30. juni 2008. En af årsagerne hertil er at 3 virksomheder i Jobcenter Thisteds geografi har afskediget optil 300 medarbejdere heri marts og april 2008. Mål 3: Andelen af den tid på offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret er mere end fordobbelt fra 11,8 pct. i første kvartal 2007 til 28,5 pct. i fjerde kvartal 2007. Men der er fortsat en udfordring i at kunne opfylde delmålet om, at målgruppen skal være i aktivitet 40 pct. af tiden, og at det kræver en ekstra indsats for at nå dette delmål inden den 30. juni 2008. Jobcenter Thisted har fra 1. august 2007 inddraget Anden Aktør i en ny chance til alle -indsatsen og havde således 18 % af målgruppen hos Anden Aktør pr. 31. december 2007, og det er Jobcenter Thisteds umiddelbare vurdering at Anden Aktør ikke løser opgaven på tilfredsstillende måde, så dette initiativ er ikke givtig for at nå målene under En ny chance til alle. Kendetegnene for mange af personerne der er tilbage i målgruppen En ny chance til alle er: at der er forholdsvis mange aktive misbrugere har meget dårlig uddannelse og er således meget svære at motivere til at gå i gang med uddannelse har meget dårlige sociale færdigheder Det må således siges at det bliver svært for Jobcenter Thisted at nå alle delmål i Ny chance til alle og Jobcenter Thisted vil overveje, om der kan opret- 8
tes særlige støtteforanstaltninger til at motivere denne gruppe til at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december 2007. Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Thisted Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge 75 66-12,0-31,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 74 63-14,8-7,2 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 122 130 7,1 3,9 Personer i alt 271 260-4,2-11,0 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. Sammenfatning Som det fremgår af Tabel 3 er antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december 2007 faldet med lidt mere end 4 pct., hvilket vil sige at ministerens mål 3 Unge-målet er opfyldt. Bemærkninger til Tabel 3 Unge-målet Som det fremgår af Tabel 3 er antallet af unge under 30 år på A-dagpenge eller Kontanthjælp faldet med lidt mere 4 pct. fra december 2006 og fremtil december 2007. Det betyder at Jobcenter Thisted har opfyldt Ministerens mål om at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år er faldet i forhold til året før. På A-dagpengeområdet har Jobcenter Thisted haft et mindre fald end sammenligningsgrundlaget. På Kontanthjælpsområdet, arbejdsmarkedsparate har Jobcenter Thisted haft et fald på knap 15 pct. og dermed et større fald end sammenligningsgrundlaget. Mens der på Kontanthjælpsområdet, ikkearbejdsmarkedsparate har Jobcenter Thisted haft en stigning på lidt over 7 pct. og dermed en større stigning end sammenligningsgrundlaget. Samlet set har faldet af unge under 30 år på kontanthjælp faldet fra 196 fuldtidspersoner i december 2006 til 193 fuldtidspersoner i december 2007, altså et fald på 1,5 pct. 9
Når udviklingen af antallet af unge på kontanthjælp Match 1-3 og Match 4-5 - går i hver sin retning så er det naturligt at stille spørgsmålet om det skyldes en flytning fra Match 1-3 til Match 4-5. Men en kortfattet analyse viser at der i Jobcenter Thisted er flyttet 2 personer fra Match 1-3 til Match 4-5 i 2007. Der er således ingen indikation på at omflytning af kontanthjælpsmodtagere er skyld i at udviklingen peger i hver sin retning. En af forklaringerne på, at der er sket en større stigning af kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 4-5 end sammenligningsgrundlaget kan være at der er forholdsvis mange billige boliger med lav husleje i Thisted Kommune. Det kan ligeledes være at der generelt set er flere svage unge i Thisted Kommune, hvilket bl.a. kan ses ved at aktiveringsstederne for unge er fyldt op. Ved at kigge på målgruppen Ny chance til alle under 30 år og anvende den som indikator må det siges at Jobcenter Thisted er godt på vej med at få antallet af unge yderligere ned. Delmål Mål Resultat pr. 31. december 2007 I job eller uddannelse 25,0 % 24,6 % Selvforsørgelsesgrad 15,0 % 19,5 % Aktiveringsgrad 40,0 % 32,0 % Det fremgår af ovenstående tabel at Jobcenter Thisted næsten har nået alle delmål i Ny chance til alle -gruppen under 30 år, men der skal fortsat gøres en ekstra indsats for at nedbringe antallet af ledige under 30 år. 10
2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de 16-66-årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Sammenfatning Jobcenter Thisted følger udviklingen i nedadgående retning i forhold til de sammenligninge jobcentre, men ligger fortsat på et højere niveau. Dvs. at den andel af arbejdsstyrken der er på offentlig forsørgelse er højere i Thisted end sammenligningsgrundlaget. Bemærkninger til Figur 2 Andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse Andelen af borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, er faldende i Thisted set over alle 3 år. En del af faldet skal tilskrives de gode konjunkturer. Jobcenter Thisted følger udviklingen med sammenligningsgrundlaget men Thisted har forholdsvis flere ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse end sammenligningsgrundlaget. 11
En af forklaringerne på dette forhold skyldes at Thisted har forholdsvis flere på førtidspension end de sammenligne jobcentre. Thisted havde målt i fuldtidspersoner i 2005, 12,2 pct. af arbejdsstyrken der var på førtidspension mod 11,4 pct. i 2007, men Thisted ligger fortsat mindst 1 procentpoint over kommunerne i sammenligningsgrundlaget. Aktiveringsgraden for de fleste af ydelsesgrupperne er der sket et fald i aktiveringsomfanget i 2007 set i forhold til 2006 iflg. Figur 5. Derfor bør der iværksættes initiativer således at aktiveringsomfanget øges med det formål at få personer på offentlig forsørgelse hurtigst muligt kommer i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. 2005 (a) 2006 (b) Thisted 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 1.045 772 498-52,4-48,9 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 240 207 142-41,0-29,2 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 383 319 318-17,0-20,5 Introduktionsydelse 23 14 23 0,6-59,3 Revalidering inkl. forrevalidering 212 219 199-6,3-24,9 Sygedagpenge - 0-4 uger 103 106 101-1,7-4,6 - Over 4 uger 618 658 772 24,9 21,8 Ledighedsydelse 112 134 125 12,1 14,5 Fleksjob 515 565 606 17,5 40,8 Førtidspension 2.814 2.692 2.607-7,4-3,8 Personer i alt 6.064 5.686 5.390-11,1-12,1 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Sammenfatning Som det fremgår af tabel 4 er der på Jobcenter Thisted sket et fald på ca. 11 pct i personerne målt i fuldtidspersoner der modtager offentlig forsørgelse. Jobcenter Thisted skal forsætte og udbygge indsatsen på Sygedagpenge over 4 uger, Ledighedsydelse og kontanthjælp match 4-5. 12
Bemærkninger til Tabel 4 Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper I forhold til 2005 er der i 2007 samlet set blevet 674 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Thisted Kommune, hvilket svarer til et fald på 11,1 pct. For sammenligningsgrundlaget har faldet været 12,1 pct., så samlet set er Thisted på niveau med sammenligningsgrundlaget. Reduktionen skyldes primært, at der er blevet langt færre dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer der er tilkendt førtidspension. Reduktionen på dagpengemodtagere, kontanthjælp og starthjælp match 1-3 og førtidspension er noget større end sammenligningsgrundlaget, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende. Den positive udvikling modvirkes i nogen grad af at antallet er øget for sygedagpengemodtagere over 4 uger, modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob. Det er således især antallet af sygedagepengemodtagere, som har modtaget ydelsen over 4 uger, der er steget til 24,9 pct. fra 2005 til 2007, hvor stigningen i sammenligningsgrundlaget har været på 21,8 pct. En af forklaringerne til at Jobcenter Thisted har haft en større stigning end sammenligningsgrundlaget skyldes den forholdsvis lave ledighedsprocent. Jobcenter Thisted har i løbet af 2007 foretaget en række initiativer på sygedagpengeområdet bl.a. tidlig indsats, hvor sygemeldte indkaldes til informationsmøde med efterfølgende visitationssamtale før den lovpligtige tidsfrist på 8 uger og medarbejderstaben er udvidet og der anvendes ekstern leverandør til udarbejdelse af ressourceprofilen. Jobcenter Thisted adskiller sig fra sammenligningsgrundlaget på introduktionsydelse. Jobcenter Thisted har i 2007 modtaget 25 flygtninge/indvandrer, hvilket er over niveauet pga. efterslæb fra tidligere år. Jobcenter Thisted har oplevet en lille men beskeden stigning målt i fuldtidspersoner der modtager introduktionsydelse hvorimod sammenligningsgrundlaget har haft et stort fald. Der er dog tale om en megen lille persongruppe, og Jobcenter Thisted skønner at der ikke i øjeblikket er behov for yderligere tiltag overfor denne gruppe. Jobcenter Thisted vurderer at der skal sættes fokus på følgende ydelsesgrupper: Kontanthjælpsmodtagere, Match 4-5 Revalidering inkl. forrevalidering Sygedagpenge over 4 uger Fleksjob Årsagen til at Jobcentret har peget på disse ydelsesgrupper er at faldet har været mindre end sammenligningsgrundlaget eller at stigningen har været større end sammenligningsgrundlaget med undtagelse af fleksjob. Antallet af borgere på fleksjob har haft en positiv udvikling men har været noget mindre end sammenligningsgrundlaget. 13
3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a- dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 14
I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. Thisted Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 118,3 81,7 51,0-56,9-49,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 13,2 11,8 9,1-31,3-25,4 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 23,7 20,2 19,6-17,3-21,4 Introduktionsydelse 0,4 0,3 0,4-3,7-57,1 Revalidering inkl. forrevalidering 10,5 10,8 10,0-5,2-22,5 Sygedagpenge 45,3 48,2 60,3 33,1 30,2 Ledighedsydelse 11,5 13,9 12,6 9,9 15,3 Førtidspension 118,5 126,5 129,7 9,5 13,2 Udgifter i alt 341,5 313,4 292,7-14,3-14,4 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og 2007. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikketilmeldte personer er placeret i match 4-5. Sammenfatning Samlet set er forsørgelsesudgifterne faldet i 2007 i forhold til 2005. De kommunale nettoudgifter er steget i samme periode og det er især udgifter til sygedagpenge. Sygedagpenge er et område Jobcenter Thisted med fordel kan yde en ekstra indsats både grundet udvikling og udgifter. Selvom udgifterne til kontanthjælp har været faldende bør dette område fortsat have øget bevågenhed. Bemærkninger til Figur 3 og Tabel 5 Udvikling i udgifter til forsørgelse Som det fremgår af figur 3 og tabel 5, er udgifterne til dagpenge mere end halveret fra 2005 til 2007 i Thisted Kommune, og udgifterne er faldet mere end sammenligningsgrundlaget. 15
De kommunale nettoudgifter til forsørgelse er til gengæld steget med knap 8,3 pct. fra 2005 til 2007. Ses der nærmere på tabel 5, er det tydeligt, at det i høj grad er udgifterne til sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension, der er skyld i den stigning, som har fundet sted i perioden. Udgifterne til sygedagpenge er steget med 33,1 pct. i perioden, hvor sammenligningsgrundlaget har haft en stigning på 30,2 pct. Udgifterne til Ledighedsydelse og førtidspension er steget med henholdsvis 9,9 pct. og 9,6 pct., hvilket ligger under niveauet for stigningerne hos sammenligningsgrundlaget. De samlede udgifter til Kontanthjælp og starthjælp, Introduktionsydelse og Revalidering inkl. forrevalidering er faldet med 18,2 pct. i perioden 2005 til 2007, men det er især kontanthjælp og starthjælp matchgruppe 1-3, hvor udgifterne er faldet med 31,3 pct., hvilket er tilfredsstillende. I sammenligningsgrundlaget har der været et fald på 25,4 pct. hos den samme gruppe i perioden. Det samlede fald i udgifter til forsørgelse i perioden for hele jobcentret er 14,3 pct., mens faldet for sammenlingsgrundlaget har været på 14,4 pct. Samlet set er der en positiv udvikling i udgifterne til forsørgelse i jobcentret, men vi skal fortsat have fokus på udgifterne til sygedagpenge og til kontanthjælp, idet udgiften til disse 2 ydelsesgrupper udgør 36,8 pct. af de kommunale nettoudgifter til forsørgelse i 2007. 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 16
Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, 2007. Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 17
Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, 2007. Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge -16,8 - Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 -2,0 - Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 -2,0 - Introduktionsydelse 0,1 16,8 Revalidering, inkl. forrevalidering -2,7 - Sygedagpenge -2,8 - Ledighedsydelse -6,4 - Budgetændring i alt -32,6 - Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant- /starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Sammenfatning I forhold til de sammenligninge jobcentre, er det intet besparelsepotentiale på forsørgelsesudgifterne ved Jobcenter Thisted. Eller sagt med andre ord, hvis Jobcenter Thisted var på samme niveau som sammenligningsgrundlaget ville forsørgelsesudgifterne have været 36,2 mio. større. Bemærkninger til Figur 4 og Tabel 6 Besparelsespotentiale Som det ses af Figur 4 og Tabel 6 er der samlet set intet besparelsespotentiale i Jobcenter Thisted på forsørgelsesudgifterne set i forhold til sammenligningsgrundlaget, hvilket ses ved at den potentielle besparelse fremstår som negativ. Det vil med andre ord sige at ledighedsforløbene på jobcenter Thisted har en kortere varighed end de sammenlignelige jobcentre. Det eneste område hvor Jobcenter Thisted kan vurdere om der fremover skal ydes en ekstra indsats for at afkorte varigheden af ledighedsforløbene er for persongruppen på introduktionsydelse men pga. målgruppens størrelse og 18
udgiftsmæssigt er det uintersant, medmindre vi på jobcentret kan mindske ledighedsforløbene uden yderligere ressourcer og indsats. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 19
I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. Sammenfatning Jobcenter Thisted har en udfordring i at få aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere øget, især matchgruppe 1-3 men der er iværksat initiativer på dette område heri 2008. Matchgruppe 4-5 synes at pege i den rigtige retning med en stigende aktiveringsgrad fra 2006 til 2007. Bemærkninger til Figur 5 og 6 Aktiveringsomfang Som det fremgår af Figur 5 har aktiveringsomfanget været faldende for alle ydelsesgruppe med undtagelse af målgruppen Kontant-/starthjælp match 4-5. Den samme tendens med faldende aktiveringsomfang gør sig gældende jf. 20
Figur 6, som viser aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Ifølge bilagstabel 2B er aktiveringsgraden for dagpengeberettigede faldet til 18,2 pct. Da rettigheden for aktiveringsindsatsen for dagpengeberettigede stort set alle ligger på 90 % som er lovens minimumskrav kan årsagen til det faldende aktiveringsomfang være at den andel der bliver fritaget for pligten til aktivering pga. deltidsbeskæftigelse har været stigende. Det har naturligvis også indflydelse at der har været færre personer, der er forpligtet til at få et aktiveringstilbud. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet siden 2005, og aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 er dog også faldet i perioden, og i 2007 er denne gruppe aktiveret 31,2 pct. af tiden. En af forklaringerne på et faldende aktiveringsomfang kan skyldes at der er flere på barsel og sygedagpenge, idet der ikke tages højde for de personer der måtte være fritaget for kontakt som følge af f.eks. sygdom, barsel mv. Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 4-5 har været stigende fra 2005 til 2007, og i 2007 er denne gruppe aktiveret 31 pct. af tiden. Den øgede aktivering af matchgruppe 4-5 kan skyldes En ny chance til alle samt det forhold at sagsbehandlerne er blevet mere bevidste om at denne matchgruppe også skal aktiveres. Aktiveringsgraden for modtagere af introduktionsydelse er faldet markant fra 2005 til 2007, hvor gruppen har været aktiveret 46,1 pct af tiden imod 71,8 pct af tiden i 2005. Dette markante fald forklares med at hele introduktionsområdet har været til revision i Thisted Kommune, herunder også Jobcenter Thisted. Aktiveringsgraden er faldet pga. manglende registrering, hvilket fremgår revisionens bemærkninger. Set i dette perspektiv samt det forhold at målgruppen er forholdsvis lille vurderes det ikke som et problemområde. Som det ses af Figur 6 har aktiveringsgraderne også været faldende fra 2006 til 2007 når der ses på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Når et af minister målene er unge-målet bør Jobcenter Thisted have større fokus på at øge aktiveringsomfanget for unge 30. Her spiller det sandsynligvis ind at vi på Jobcenter Thisted oplever flere af de unge som svingdørs kunder. Der er flere unge kvinder på barsel og da AMS ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt, herunder aktivering, som følge af barsel, kan det større fald fra 2006 til 2007 tildeles forklare det større fald hos de unge i forhold til de øvrige målgrupper. 21
6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. 22
I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. Sammenfatning Jobcenter Thisted har en udfordring at i få nedbragt antallet af personer, der går passive, men der er tale om relativ få personer, hvoraf nogle af disse er på barselsorlov og sygemeldte på kontanthjælp og personer med deltidsbeskæftigelse over 20 timer ugentlig. 23
Bemærkninger til Figur 7 og 8 Passivandel Af Figur 7 og bilagstabel B3 ses det, at en stigende andel dagpengemodtagere går passive i min. 52 uger ud af 65, men stigningen er dog af begrænset omfang. Da Jobcenter Thisted opfylder minimumskravene til aktivering kan den stigende passivandel forklares med at flere fritages for pligten til aktivering som følge af mindst 20 timers ordinær beskæftigelse hver uge. Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 1-3 har der ligeledes været en stigende andel der går passive i min. 52 uger ud af 65, og bag den stigende andel gemmer der sig 6 personer, hvorfor det ikke vurderes som et problemområde. 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Thisted Rettidighed 2007, andel i pct. Ændring 2006-2007, pct. -point Jobsamtaler 88,9 1,4 A-dagpenge 90,1 1,7 Kontanthjælp 81,5-0,9 Første tilbud 74,9-10,9 A-dagpenge 91,4-2,8 Kontanthjælp 54,7-13,8 Gentagne tilbud 82,6-8,2 A-dagpenge 89,7-6,0 Kontanthjælp 69,1-9,9 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Det skal bemærkes, at rettighederne for jobsamtalerne først er opgjort fra og med 2006. Det skyldes, at registreringsmulighederne for jobsamtaler blev indført med det digitale registreringsværktøj (DRV) i oktober 2005. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Sammenfatning Rettighedsniveauet ligger på Jobcenter Thisted på et højt niveau, men der er især et forbedringspotentiale på første og gentagne aktiveringstilbud på kontanthjælpsområdet. 24
Bemærkninger til Tabel 7 Rettighed Tal for jobindsats.dk viser, at rettigheden på Jobcenter Thisted på dagpengeområdet ligger omkring 6 procentpoint over de sammenligninge jobcentre. Tilsvarende ligger rettigheden for jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere mere end 20 procentpoint over jobcentre med samme rammevilkår, mens gentagne aktiveringstilbud ligger, der gives til tiden, 5 procentpoint over. Derimod ligger Jobcenter Thisted under niveauet for første aktiveringstilbud i forhold til de sammenligninge jobcentre. Indsatsen skal ske til tiden, og der er fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fastlagt et forventet niveau på 90 pct. for dagpengemodtagere. Det betyder at rettigheden stort set er opfyldt. På kontanthjælpsområdet er niveauet i forhold til sammenlignelige jobcentre højt, men der er et forbedringspotentiale på rettighedsområdet, især første og gentagne tilbud. Vi forventer, at niveauet kan hæves på aktiveringsrettigheden på kontanthjælpsområdet, idet der er iværksat såkaldt straksaktivering og øget samarbejde med Ungdommens Uddannelses Vejledning (UUV). Det vil fortsat være en udfordring at holde niveauet for rettigheden for dagpengemodtagere, men Jobcenter Thisted forventer at bevare niveauet i 2008 og udbygge rettigheden for gentagne tilbud til dagpengemodtagere. Bemærkninger fra LBR LBR godkendte på mødet den 21. Maj 2008 resultatrevisionen for 2007 med følgende bemærkning: Der ønskes fortsat fokus på rettighed på kontanthjælpsområdet. Thisted Byråd har godkendt resultatrevisionen for 2007 på byrådsmødet den 24. Juni 2008. 25
Bilagstabel B1: Uddybning af figur 4 I tabel B1 uddybes figur 4. I tabellen vises den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for hver ydelse og for alle ydelser under ét. Varigheden vises for jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Derudover fremgår følgende af tabellen: Andelen af forløb, der har varet henholdsvis under et halvt år, mellem et halvt og et helt år, et til to år eller over to år. Tallene er fordelt på hhv. jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at vise, om jobcentret har en overvægt af korte eller lange forløb på de enkelte ydelser sammenlignet med sammenlignelige jobcentre. Endvidere giver tabellen et overblik over udviklingen i de gennemsnitlige varigheder inden for de forskellige ydelser. Tabel B1. Fordeling af afsluttede forløb og gennemsnitlig varighed. A-dagpenge Andel i pct. afsluttede forløb (i 2007) med varighed på: Gennemsnitlig varighed i uger 0-½ år ½-1 år 1-2 år over 2 år 2006 2007 Thisted 93,9 3,8 1,6 0,6 7,6 7,1 Sammenligningsgrundlag 91,2 5,4 2,5 0,9 10,1 9,4 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Thisted 80,9 9,3 4,9 4,9 25,5 21,9 Sammenligningsgrundlag 77,1 10,6 6,6 5,7 29,2 26,6 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 Thisted 43,9 21,0 16,1 19,0 51,4 60,3 Sammenligningsgrundlag 49,1 14,8 14,5 21,6 59,1 66,5 Introduktionsydelse Thisted 50,0 0,0 0,0 50,0 60,4 80,0 Sammenligningsgrundlag 35,1 17,6 17,6 29,7 72,6 66,6 Revalidering, inkl. forrevalidering Thisted 29,9 28,7 23,6 17,8 54,2 63,8 Sammenligningsgrundlag 28,3 18,6 24,1 29,0 73,4 81,0 Sygedagpenge Thisted 94,3 3,3 2,2 0,2 4,9 5,4 Sammenligningsgrundlag 92,9 3,9 2,8 0,3 5,8 6,6 Ledighedsydelse Thisted 83,1 5,7 5,7 5,5 17,8 16,8 Sammenligningsgrundlag 74,9 9,8 8,3 7,0 22,1 25,3 Anm.: Ved de samlede forløb tages højde for, at et forløb på en ydelse kan være efterfulgt af forløb på andre ydelser. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. 26