fra fisk~rjair~ktør~n

Transkript

1 Ukntlig ddlsr for norsk fiskribdrift fra fiskrjairktørn Onsdag 2Snanual&" 1922 Nlf.. 4 norsk flskrir. Uken 1521 januar. Sto r s i l df i s k e t tok sig noget op de sidste dage av uken og foregik paa hele strækningen fra Trøndelagen til Stat. Fredag indko til Kri sti ans li n d 41 drivere ed en iddelfangst av 26 aal, størrelse stk. i aalet, pris 2730, gjennesnitlig kr pr. aal og lørdag indko 18 dapskibe og 30 otorbaater ed en iddelfangst av 28 aal, iddelpris kr pr. aal. Ukefangst 3140'aal, hvorav 2310' iset til eksport. For Ro s d a l s v ære n e hadde 2 otorbaater fredag 70 og 75 aal, ens de lørdag indkone 25 otorbaater kun hadde en iddelfangst av 5 aal, pris 1820 kr. For Val der sun d har an hat enkelte gode fangster, saaledes fredag 2 otorbaater 90 og 100 aal, lørdag ere ujevnt da 6 baater hadde fra O til 130 aal, pris kroner aalet. Deriot har fisket fra Sto k sun d hittil været yderst saat. Fra A a les u n d har der været adskillig deltagelse i driften, en fangsterne var eget ujevne, est saa. Fredag indko 150 drivere fra Storholen ed fra 1 til 1301 aal, iddelfangst kun 9 aal, pris 2023 kr. og lørdag indko fra SvinøhavetStorholen Onahavet 50 dapskibe og 175 otorbaater ed iddelfangster henholdsvis 15 og 5 aal, pris kr. aalet. Ukefangst 4205 aal, alt iset til eksport. For N o r d r e S ø n d ill, ø r faldt fisket bra fredaa <=> da 21 drivere hadde gjennesnitlig 25 aal, pris 22, ens iddelfangsten for de lørdag indkone 53 drivere fra Onahavetkun blev 7 aal, pris 1820 kr. pr. aa. Ukefangst 950 aa, hvorav 900 iset. For kr. pr. aa. alt er her nu op S ø n d res ø n d ill ø r har fisket fisket 65 aal notsild. hittil været saat og ujevnt saa O v a a r s i l d fis k e t foreligger der endnu ingen nærere op fangsten hittil kun er 200 aal. Noget er ogsaa fisket ut for Kraakenes og ilandbragt i lysninger. Maaløy. S kre i fis k et tegner hiuil til Fangsten hittil er større end ifjor at bli godt i Finarken. sidste og har væsentlig gaat til isning og uke i Hjelsø paa lineotorskøiter eksportert til utlandet. Til 21 januar 100'01800, Finnes, Mafjorder totalfangsten aa, hvorav havn saa otorbaater og saaiset 9360 aal, saltet aal og baater paa liner lastede baater dog hjeeforbruk 980 aal ot ifjor est hyse. Honningsvaagene nathenholdsvis ' 2529 staaede liner otorskøiter og i 1919 til 24 januar 4000, iddelfangst 2000, Kjelvik otorbaater , Fet s i l d fis k e t fortsæues saabaater 3.00'500, Kaøvær fredeles enkelte steder i Tros storskøiter , fylke. Kvæfjord er i uken sat halvparten hyse og i Vardø herred 2800 aal, hvorav optat 500 aal, og by optil 2000 Pris i Vardø pris 7 kr. pr. aal og i Hillesøy er herred torsk 20, hyse 15 øre pr., av tidligere stæng optat 1500 aal lever 8 øre pr. liter, i Vardø hefifabrikvare, pris 2 kr. Rotsund i holdsvis 12, 12 og 8 øre. Skjærvøy er optat 1000 aal der er Hillesøy hadde an et ukesolgt til sildoljefabriker for kr parti av torsk, pris 18 pr. aal. Siden nytaar er der i 20 øre pr. og for leveren 15 øre Tros fylke opfisket aal pr. liter. 100 stk. sløiet fisk veiet fetsild, hvorav saltet til handelsvare 350 og 100 liter lever gav tdr. og solgt til sildoljefabrik liter dapedicintran. Torsken ker aal. Tysfjord og har fisket faldt bra saa her er op Evenes er siden sidste beretning fisket 190' 700 Pris for fisk 20 opfisket aal væsentlig fa 23 øre, pr. lever 1020 og brikvare. Fisket her ansees nu av rogn 1020 øre pr. liter, fiskevegt sluttet. 280L350, tranprocent 5060 og For hele landet er for denne sæ leverholdighet Torsken song til 21 januar aneldt opfisket er tilstede 22 otorskøiter og aal fetsild, hvorav iset saabaater. alt er nu i Tros 7147 aal, solgt sildoljefabrjkker fylke opfisket torsk, aal, heretik 8012 aal hvorav såltet , iset og og saltet til handelsvare tøn hængt , daptran 104 hl., der ot ifjor henholdsvis lever 14 hl. og rogn 39 hl Bø i Vesteraalen har an flere og i steder hat bra fangster, saaledes paa 1 fl 2 næuers garn for Hovden S i de fis k e t paa Østlandet stk., Strausjøen 100 var i uken hindret av stor og 600, Skarsvaagen og Svin øy fra 100 uveir. For Kristiansand blev uke til 400 stk. Priser: torsk 20 øre pr. fangsten 25 aal notsild, pris 30,, lever 20' og rogn 25 øre pr.

2 24 24 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 25 januar 1922 Fetsildfisket til 21 januar. Derav D i st rik t alt optat ::1 SiYYJ te \ Saltet aal aal fabrik fabrik tdr. aal aal Finark fylke Tros fylke Nordland fylke Nadalen S. Trøndelag fylke Møre fylke...,..., l 200 Sogfi og Fj. fylke. ;1'1538': o Mot i , " " i , i ,. _ " i , " i ] Her, fiskevegt 400 og tranprocent 5060, Fra de øvrige steder paa Yttersiden og fra Helgeland angler der opgaver o fisket. Skreifisket. Fylkesanden i Bodø telegraferer 19/1 1922: Skreifisket Yttersiden: Opfisket Bø og Borge stykker, hvorav hængt og iset Helgeland: Opfisket Myken, Valvær 1680 stykker. godveir. Opsynsbetjenten HaHen telegraferer 22/1 1922: Skreifiskeopsynet Halten tiltraadt 21 januar, 20 baater ankone ed 85 and, to garntrækninger to nætter stk, en linjetrækning 45, foreløbig pris 25 øre pr. sløiet. Rikt garnsildfiske. Ved "æret ingen kjøpefartøier. Opslag /1: Storsildfisket: Til Kristiansund onsdag fra GripSølenhavet 7 dapskibe og 8 otorbaater aal, størrelse , pris , godveir, utseiling. Til Aalesund onsdag yderligere fra Storholen 20 drivere 1304 aal, størrelse 550. Rosdalsværene : Onsdag fra Onahavet 6 otorbaater 194 aal. Til Titran onsdag fra 23 il nordvest Titran 7 drivere aal, pris 2425, godveir, utseiling, tilstede 21 drivere, 6 kjøpefartoier, 2 landkjøpere. Opslag /1: Storsildfisket: Til Aalesund onsdag fra StorholenOnahavet 35 drivere 225 aal, pris.1823, Til Nordre Søndør tirsdag fra Storholen 15 otorbaater 012 aal, pris 3035, til hjeeforbruk, delvis 'utseiling, stor sjøgang. Opslag /1: Storsildfisket: Onsdag tilstede Kristiansund 13 fiskeda p skibe, 16 otorbaater, 7 isedapere, 8 saltefartøier, 13 landsaltere og isere ed 470 and. Torsdag til Kristiansund 16 drivere, hvorav 4 dapskibe aal, størrelse , kvaliteten eget god, pris Y!, godveir, utseiling. Til Titran torsdag 19 drivere 2238 Fetsildfisket. Fylkesanden Bodø telegraferer 19/1 aal, pris 25, godveil'. Til Halten Sulen 1922: torsdag fra Onahavet 2 dapskibe, 6 Fetsildfisket: Siden sidste beretning otorbaater 0105 aal, pris 20. Tl kun litt fiske i Tysfjord og Evenes, hvor Aalesund torsdag fra torholen nu sluttet. alt opfisket inden fylket 1 vere aal, pns 2329, utsellg aal, hvorav saltet handelsvare 4047 tønder, solgt sildoljefabrik og Opslag /1: Storsildfisket: TH eksportert 1150 aal, resten hjeeforbruk og agn. Kristiansund fredag fra strækningen GriphavetBaks botnen 9 dapskibe, 33 otorbaater aal, størrelse , tdgrar. Storsildfisket. Opslag /1 : Storsildfisket: Til Kristiansund tirsdag fra Griphavet 3 dapskibe og 3 otorbaater Y!136 aal, stø.rrelse 540, pris 35, godveir, utseiling. Til Aalesund tirsdag yderligere 30 drivere fra Storholen 214 aal, pris 2530, utseiling. Til Søndre Søndør tirsdag fra Svinøhavet 20 drivere 0122 aal, tung sjø, godveir en landligge. Stoksund: fredeles landligge, østenvindstore. Til Moldøen tirsdag 3 drivere vest av Kraakenes, svak forneelse. Til Rosdalsværene tirsdag fra Onahavet 26 otorbaater 020 aal, sydvestkulg. 77. :11'1 pris %, godveir. Rosdalsværene : Fredag fra Onahavet 2 otorbaater 70 og 75 aal, pris 18. Til Aalesund fredag fra Storholen 150 drivere aal, pris 2023, godveir. Til Titran fredag 41 drivere aal, pris 2620, godveir. Til Maaløy fredag fra vest av Kraakenes 2 drivere 150 aal, pris 25. Opslag /1: Storsildfisket: Til Nordre Søndør torsdag fra Onahavet otorbaater aal, alt solgt til isning, pris 2024, størrelse 500, daarlig kvalitet, drivere ute. Tilstede oto1' baater, 1 dapskib, 620 and, ingen kjøpere for saltning. Til Søndre Søndør torsdag f.ra Svinøhavt 5 drivere 0203 aal, prs 15, godvell'. Opslag /1: Storsildfisket: TH Kristiansund lørdag væsentlig fra Griphavet 18 dapskibe, 30 otorbaater aal, pris Ukekvantu 3140 aal, hvorav 2310 iset. Titran: Lørdag 22 drivere aal, pris Ukefangst 1500 aal, hvorav 1340 iset. Rosdalsværene : Lørdag fra Onahavet 25 otorbaater 0405 aa1, pris 20. Ukefangst 370 aal, alt iset. Aalesund fredag yderligere 4 otorbaater fra Onahavet aal, lørdag fra SvinøStorholenOnahavet 50 dapskibe, 175 otorbaater, henholdsvis og 0355 aal, pris Valdersund : Lørdag 6 drivere :J0 til 30 aal, størrelse , pris 2223, sydvest kuling. Opslag /1: Storsildfisket til Valdel'sund: Fredag 2 drivere 90 og 100 aal, pris 22, god kvalitet, flere vendereiser. Stoksund: Fredag 1 dapskib, '2 otorbaater fra 20 kvartil NVN Halten % aal, frisk sydost. Nordre Søndør: Fredag fra Onahavet 20 otorbaater, 1 dapskib aal, alt til isning, pris 22, godveir, drivere ute. Til Maaløy lørdag 7 fartøier ror vest av Kraakenæs aa, pris 2025, tung sjø. Opslag /1: Storsildfisket. Til S011 dresøndør lørdag fra SvinøhavetStorholen 50 drivere 0102 aal. Ukefangst 200 aal, hjeeforbruk. Aalesund: Ukefangst 4205 aal, alt iset. NordreSøndør: Lørdag fra Onahavet 1 dapskib, 52 otorbaater 1207 aal, hvorav 90n iset. Opgave angler Halten og Stoksund. Totalfangst til 21 januar aal hvorav iset 9360 aal, saltet 400 al 00" hjeeforbruk 980 aal '"' Opslag /1: Storsildfisket: Til Kristiansund lørdag alten og søndag 11':1. strækningen TitranhavetBaksbotnen 26 drivere, hvorav 8 dapskibe, aal, pris Lørdag til Bjørn 'lundværene fra Onahavet 20 otorbaater {405 aal, pris Godveir. Til Stoksund søndag 3 otorbaater fra 15 kvartil nord Halten aal, pris 25. Belæg 15 otorbaater, 2 kjøpefartøier, 8 landliggere, l60 anel Ukefangst 85 aal. Opslag l5. 23/1: Storsildfisket: Til Stoksund andag 3 otorbaater fra 1015 kvartil NVN Halten aal, pris Til Kristiansund andag tra TitranGriphavet 11 drivere, hvorav 4 dapskibe 27020, god kvalitet, størrelse , pris Til Rosdalsværene andag fra Onahavet 4 otorbaater, ingen nævneværdig fangst. Aalesund: 20 dapskibe gik ut søndag, ikke indkoet andag, alindelig utseiling. Opslag /1: Storsildfisket. Til Titran lørdag aften 21 drivere aal, søndag 20 drivere aal, andag 18 drivere 1105 aal, pris 16 18, godveir. Til Valdersund andag fra Haltenhavet 7 drivere aal. pris HaltenSulen: Ukefangst.942 aal, væsentlig fra Sulshavet 57 kvartil NV av Sulen, fisket yderst ujevnt, angel paa kjøpefartøier. Maaløy: Søndag aften 5 otorbaater vendereise for stor. Opslag 18. Trondhje 21/1: Opsynsbetjenten Svellingen elder: 9/1 til HaltEn 1 driver fra Haltenhavet 100 sild, Sall0 1 driver fra Haltenhavet X aa1, veirforhindringer. Fra Sulen indko 15/1 to drivere ed :;:3 aal, rielig veil'. Fra Sulenhavet indko 19/1 tyve drivere fra 730 aal, enkelt driver 60 aal, pris 18. Opsynsbetjenten Titran elder idag: Sto1'

3 25 jalluar 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FJSKErBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 25 siljfisket hersteds til nu parti 1500 aal, derav sendt fersk 1340 aal, saltet 250 tønder, pris 1825 pr. aal. Fylkesanden. Skreifisket. Opslag 31. Trosø 21/1: Hillesøy: Ukepartiet torsk, herav saltet , iset 7800, daptran 12 hl., lever 14 hl. Pris: Fisk 1820, lever 15, fiskevegt 350, tranprocent 50, leverholdighet 130 pr. hl. Torsken: Opfisket torsk, hvorav saltet 74100, iset og hængt , daptran 88 hl., rogn 39 hl. Pris: Fisk 2023, lever 1020 og rogn 1020, fiskevegt , tranprocent 5060, leverholdighet , tilstede 22 otorskøiter, 79 saabaater, hvorav 7 garn og 12 liner, 347 and, 15 landkjøpere. Fangst igaar: garnskøiter , lineskøiter , saabaater Fylkets parti torsk, hvorav saltet , iset og hængt 23900, daptran 104, lever 14 og rogn 39 hl. Fylkesanden. Opslag 32. Vadsø 20/1: Hjelsø liner llloiorskøiter , Finnes, Mafjordhavn saa otorbaater og saabaater, liner, lastet est hyse. Henningsvaagene natslaat liner, otorskøiter , Kjelvik otorbaater , saabaater , Kaøvær storskøiter , halvparten hyse, Vardø herred liner , Vardø by , Nordvaranger enkelte saabaater Priser : Vardø herred torsk 20, hyse 15, lever 8, Vardø henholdsvis 12, 12 og 8 øre. Fylkesanden. Opslag 36. Bø i Vesteraalen 21/1: Siden forrige beretning nætters garn Hovden , Nykvaag , Aasanfjord , Strausjøenl , Skarsvaagell , Svinøy , opfisket parti stk., hvorav iset 6000 stk., hængt stk., daptran 90 hl., rogn 14 hl. Priser: torsk 20, lever 20, rogn 25, fiskevegt 400, tranprocel1t Lensanden. Fetsildfisket. Opslag 49. Tros0 21/1: Kvæfjord: De;18 uke kastet 2800 aa, optat til agn 500 aal, pris 7. Hillesøy: Denne uke ingen nye stæng optat 1500 aal fabrikvare, pris 2 kroner aalet. Rotsund i Skjærvøy: Optat siden nytaar 1800 aal, solgt sildoljefabrjker, pris 4 kr. aalet. Optat inden flylket aal, hvorav anvendt saltet handelsvare 4875 tdr. sildoljefabrikker 39800, hjeeforbruk 650 aa] og agn 650. Fylkesanden. Opslag 9. 23/1: Fetsildfisl{et: Tii 21 januar aneldt opfisket aal, hvorav iset 7147 aal, solgt sildoljefabrikker aal, heretik 8012 ual, saltet handelsvare tønder ot ifjor henholdsvis ostlandsfisket. Opslag /1: Sildefisket Østlandet: Kristiansand ukefangst 25 aal not sild, pris 30 kroner. Stor og uveir hindrer iisket. Opslag /1: 0stlandsfisket: Til Kristiansand andag 7 baater 254, ialt 30 aal notsild, pris 35 kroner aalet. De engelske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Deseber 1921 JanuarDeseber Cwts. Æ Cwts. For alle sorter tis l [ _._, _.._ Specifisert fof følgende SOftPf: Sild ' Brisling Makrei Torsk Lage Sel... '1 Hyse.... Hvitting.... Flyndre..., ! ' ' l Kveite.... Skate og rokke.... ', Skalfisk tilsvarende tidsru 1920: , , , tdgrar. Sildeflsket,Bohuslan. Opslag 4. 24/1: Sildefisket BohusHin: Ukefangst 1138 hl traw]sild og 22 hl. notsild. Klipftskarl<edet. Priserne er faste dog kanske ed tendens til at falde, hvilket skyldes angel paa efterspørsel for nærværende. Fra sland er følgende partier klipfisk ankoet: » 240' 000» Opslag 5. 18/1: Legationen Rio de Janeiro telegraferer 13 januar til Utenriks Tils departeentet: Klipfisktilførsel 1 deseber norsk 3125, utenlandsk 2151 kolli, be henholdsvis ca og Fra Nyfundland bragte 2 seilskibe holdning okring 4000 kohi. Priser: ilreis. klipfisk og nogen indre kvaliteter edførtes derfra av enkelte Opslag 5. 18(1: Generalkonsulatet Bilbao telegraferer 17 januar: Uketilførsel linjebaater, ens ca. 4:000 baller 800 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bilbao: 300 norsk, islandsk, dap lave anko fra Frankrike. skib»san Luca'1: losser. Priser: Norsk Paa O'rund av liten efterspørgsel 8090 pesetas. slandsk Kurser: to> Pund 28.17, franes og rikelige tilbud fra indre huser Opslag 5. 23/1: Legationen Buenos er arkedet stadig svakt. Kjøb Aires telegraferer: Til!ør:3el siden 27 e ændene inde i landet sitter alle seber 8800 kasser khpflsk. Beholdng.... i Buenos Aires kasser. Pris 49 argen lnde ed betydelge beholdnnger t tisk.e papirpesos pr. kasse it 45 norsk konsignation. khphsk. Kurs 43.Y; pence pr. guldpeso.. Efterspørselen efter klipfisk er livlig. Pri Pflserne stller sig otrent saaserne paa klipfisk har en stigende tendens. ledes: Stokfisk: Fra generalkonsulatet i Gellua til Utenriksdeparteentet, dat. l6 januar 1H22: Siden generalkonsulatets sidste indberetning av den 15 f. ffi. er der fra Norge ankoet følgende partier: stokfisk ed dapskibet»lynhaug<k, stokfisk ed dapskibet»aleria<. Vestre tynd.... > fyldig.. Finarken pria.. Hyse (stor) K l i P fis k: Fuldvirket fra sland.. Fuldvirket hyse, Labrador.... lire 800» 700» 700» 500 lire 550» 500» 320 Labrador st yle..» 350 Hyse st yle.,..» 320 alt pr. 100 franco jernbane i Genua.

4 26 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 25 januar 1922 De indre gode og defekte kvaliteter frebydes til alle ulige priser endog til lire 100 pr. kvintal. Enkelte SillHa havarerte partier er solgte. En opgave over den til Genua fra Norge i tidsrurnet 1 ai31 deseber 1921 (efter konsortiets ophør) indførte stokfisk hitsæues: pr. dis.»san Miguel«6 674 baller»»solferino« ;;'>»»Salaanca« »»»Livorno«50»San JYiguel« "»nger«.. o »»»San Telo« »» >'>Rifakse« »»»Salaanca« »»»San Miguek 8306»»»Lynhaug«7 470 Tils baller Forskjellige utenlandske eddelelser, Barcelona 16 januar 1922: Kurs paa Paris 55.05, kurs paa London Bilbao 17 januar 1922: Sardinfisket Vigo forrige uke 5793 kurver. arkd$brtnlngr. o. tdtgrar Saltsildarkedet. Opslag 1. 19/1: Fiskel'iagent Reuse!l telegraferer 19 januar fra Stettin: Saltsildarkedet 1021 aars slo sild , vaarsild ark, 1920 aars slo sild 500, vaarsild ark tønden. Markedet fast, efterspørgselen stigende. Opslag 1. 21/1: Fiskeriagent Reusch telegraferer 21 januar fra Haburg: Uketilførsel 3200 tønder norsk saltsild, arkedet fast. Pris erne gjennegaaende 2550 ark tønden hoiere. Fersksildarkedet. Opslag 2. 22/1: Fiskeriagent Reusch, telegraferer 21 januar fra Haburg: Fersksildarkedet: Første storsild ventes tirsdag, forhaandssalg 56 ark pundet. Foderel, guano og olje fra sardinavfald. Av W. L Scofield. Meddelelse nr. 32 fra Den Californiske Stats Fiskeri Laboratoriu. Oversat av Hen rik B 11 l l. ndledning. Endskjønt den Californiske fiskeriindustri er ny og ingenlunde fuldt utviklet, bekræfter den erfaring fra ældre av sardinerne iot tidligere kun 50 %. Det so angler paa de 100 9c er.oljen, 'et biprodukt ved fabrikatio nen av forel, og den faar anden koerciel anvendelse. Man har hittil ikke kunnet frestille spiselig olje av fiskeoljer, skjønt der stadig eksperienteres hered, og an uligens kan fa.a en brukelig salatolje. Anvendelse av fiskeel og olje. industrier og fæster ere operkso fiskeavfald blev først tørret og ahet ved utnyttelsen av biprodukter. Av let til el for at anvendes so guano, de hundreder av tons av fisk, so og det har længe været skattet so hvert aar fanges i Californien, kan saadan. Men an har indvendt ot H ikke engang tre fj.erdeparter anvendes skeelets anvendelse so for at det so! føde for ennesker, fordi over gav vedkoende dyrs kjøt en fiske 25 % av sae er uspiselig. den sak. Dette har an undgaaet ved at vigtigste fiskeriindustri, den heret i ekstrahere oljen, før det blev anvendt ske nedlægning av sardiner lægges so. for. Faktisk har oljen vist sig saa okring 50 % av fangsten i sardin værdifuld, at okostningerne hered æs,k:er og ca. 50 % av fangsten g'aar '::lev ere end dækkiet ved salget. Ved bort so holde:, indvolde, læderet fisk : ksperienter og torsøk i stor aaleog. for saa fisk. Ved utnyttlsen v ;ijstok, har n fundet fikeel over»kg Salon«har an et tap av ca. ::aade værdtfuldt so for og endog en tredjedel i for av hoder, indvolde jevngod ed eller bedre end drank. og rygben. Fiskeel f'orlanges nu so for for svin Tidligere blev denne store ængde og kjør; en størst er efterspørselen av produkter fra fiskerierne kastet bort. so hønsefor. Hønseholdere uttaler Først i Eurorpa og! siden i Aerika at fiskeel er fundet at være eget befandt an dette avfald værdifuldt, og dre end anden kjøtholdig at so dets odannelse i anvendbar for gav kjøtavfald og blod. Værdien ligger i anledning til fortjeneste. En Califor dets store indhold av protein eller retnisk heretikfabrikant fortæller at for tere uttrykt i dets store kvælstofind.. tjenesten ved utnyttelsen av sardinav hold i for av aoniak og dets indfaldet kunde betale de løpende utgif hold av kalkfosfat. Disse er ogsaa de ter ved heretikfabrikken, saa salget værdifuldieste bestanddiele i gjødnings. av heretikken var ren fortjeneste. \toffe (so aoniusulfat) og de Skjønt dette kan være en undtagel. billige kalkfosfater i gjødningsstoffe. se, antyder det at denne industris bi for denne stats vedkoende forlanprodukter allerede har faat stor betyd ges fiskeguano især av frugtdyrkere j ning, og der er alle tegn paa at an spedelt appelsindyrkerne. Fiskeel vil utnytte fiskeavfaldet ere og ere. har derfor to hoved anvendelser, so For tiden er der flere firaer i Ca forel og so guano. Den høie pris lifornien, so kun befatter sig ed ut har forsaavidt begrænset anvendelsen nyttesen av biprodukterne. Et langt til produktion av appelsiner og av større antal av den slags forretninger høns og de este salg er skedd ti] drives i forbindelse ed heretisk frugtdyrkere i SydCalifornien og til nedlægning av fisk, saaat Californien hønserierne i Petalua. fiskeel for tiden i denne henseende indtar en solgt i det aapne arked opnaar o Opslag 2. 24/1: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 24 januar: 1500 kasser ledende stilling. Avfaldet eller den trent s.ae pris, enten det er so storsild fra Søndør, solgt 2629 sh. pr. kasse. uspiseligie del av fisken odannes nu gjødningsiddel eller so hønsefor. paa saadan aate, at den indirekte Sardinolje (saavel so andre fisketjener Statens fiskeriforsøksstation i Bergen analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. til enneskets ernæring. oljer), brukes i store ængder ved fiskeavfald odannes til fiskeel, g:arvning av huder; en den vigtigso igjen tjener so føde for dyr og de anvcendelsc er til frestilling av aplanter, so igjen brukes av enne lerfarve og den ere fettagfige del til sket. Vi spiser ed andre ord nu di frestilling av sæpe. rekte eller indirekte opiot 100 %

5 25 januar 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 27 O frestilling i store træk. Ferske sardiner indeholder fra 5 til 201 % fett. Oljen er ikke alene anvendelig til andet bruk, en den er skadelig slaavel i forel slo i guano. Fifærdig el paa tørregulvet, en kun en liten del passer1ef Ol gangen. DerfOir har transportøren kun saa spand saa de kun tar den passende ængde avfald. skeelet blir derfor befriet for olje og Kok n ing e n. fett, før det bringes i handelen.? er ældre eruopæiske fabrikker kokte er to alindelige etoder for at fler an i kar over ild:sted ed ved eller ne olje fra saavel anialsk soi vega kul, ens kokning ed dap er nu tabilsk stof. Hvis olj,en skal brukes det alindelige i Californien. so føde flot ennesker, er det alin (jokningen utføres i st ill estaaen de delig at presse den ut. Oljer til andet horinsontale cylindiere, oinkring, 21/2 bruk fjernes hyppig ved ekstraktion foit vid og 18 fot lang, so fqir vared et flygtig op1øsningsiddel for ens skyld er beklædt ed asbestpksae. Opløsninglsiddeld kan saa ning. A vfaldet føres gjerine detfe fordapes og oljen blir tilbake. Den dapkaer ved hjælp av et paa en aate 1 so først anvendtes for fisk roterende aksel anbragt rørverk i var presning, og det er ogsaa den, skruefor, hvis rqitationer ordnet saa, so est brukes i Californie:n, og der at fisken forblir i kaeret ca. 15 i Hutter. Den J:oterende transportør fø er i denne stat for tiden kun to fabrikker so anvender ekstraktion ed rør den kokte fisk til presse. flygtig opløsningsiddel. Man skal Pr 'e s sen. senere koe tilbake til den. Den alindelige etode (ved presning) be Denalindelig:e for for' pjiessen, staar i at an først koker fisken saa brukt i denne stat, er en endeløs skrue eget, at den gaar i ask, at oljen saa so siges at være en odifikation av presses ut for senere rensning og at den franske presise for oliven. residuet saa tørres, kjøles og alesl. Pressen har for av en bor, so Efter fyldning i sækker er saa elet arbeider i en etalantel" og so er færdig for salg. forsynet ed huller av størrelse so Der er indre avvikelser ed hen et knappenaalshul for at olj og vand syn til presninen; len hovedforskjd kan flyte bort. Skruepressen er olen bestaar i den aate paa hvilken de kring syv fot lang. De første tre fot enkelte fabrikker utfører tørringen av i pressens.trøie eller rantel er letbygelet, er end i selve presningien. En geted forholdsvis store huller hvior vjrieret tørringsaate skal beskrives igjenne især det overflødig;e' vand enere. For at kunne gi et følgerigtig skal flyte bort. die sidjste fire fot av billede av forarbeidelsen av fisk til fi pressen, hvor den væsentlige presning skee! vil det være hensigtsæssig at sker, er dier en anden skrue sodteigi en beskrivelse av et typisk anlæg er sig langsoere, og,avstanden for presning av sardina,vfald. eue skrueflaterne er indre ed den følge at s.slsen bevægies langiso A. Enfypisk phin for en forelfabrik ere fread. Denne langsot roteed presning. rende skrue arbeider ot en sterkt av Til beskrivdse vælges en plan flq[' skraanet fast skive, so heer frernen fabrik so er tilknyttet en herle gangien av aterialet og kun tillater tikfabrik for siardiner i Monterey. Nor at det undviger eget langsot i for alt iaaf fabrikken til forarbeidelse aven grov deig, so skrapet av fra 30 ton sardinavbld pr. dag, endskjønt skivens buede kant. Bortflytendie olje den kan overkoie langt er, o. dlen og vand opfanges aven rende. gaar baade nat og dag. Materialet er næsten utelukkende avfald fra klippebordene i heretikfabrikken, læderet Qig underaalsfisk, so det kan falde i en heretikfabrik. A vfaldet sales i en stor forraadsbeholder, fra hvilken en ed s,aa spand forsynt re fø rer det til øverste etage i fiskeelfabrikken. A vfaldjet tar ca. 45 inutter fra beholderen til det koer so Tør k er. Det pres1sede aterial SlO er i 'for aven deig, aa tørres forat hindre at det skiler og blir surt. Tørring!en sker ed var luft. Ved dette anlæg sker tørringlen ved at fisken passerer gjenne to stinstaaende horisontale cylindrisketro. ler paa hver 3,0 fots længd'e. Var luft fra fyrstediet drives ved hjælp aven otordreven vifte gjenne disse troler eller»tørkere«. Ojenne en forbindelse ed skorste nen, hvor der er anbragt en vifte, føres den fugifigie luft bort. Fiskedei gen falder fra pressen ned i en,sk1"uetransportør og gaar saa gjenne 'den første tørker. Den falder saa ned i den ots:ltle transportør og 'gaar;tilbake gjenne den anden troel, soin ligger like under den første., Materialet er nu i for av 'et. hoge,t fugtig, kokende vart el. Fra enden av tør.. keren koer elet ind' i en røfforet kold luftblæser so i første række tjener til at.kjøle elet, en ogsaa til at føre det til øllen. Pressen,og tørkejien findder fisken eget,bra; saa alinglen kun tiltrænges for nogen ben nu og da. Melefp:asserel gjenlle p otordreven ølle og. spredes pacl,t gulv hvor de't faar ligge i. tn ellertfe dag.e for fuldstændigkjøling og tørring. So regel skufles det o totre ganger før det sækkes.. U t v i n din gen a vol j e Tl., Olje ogvand fra pressen skilles ved tyngden, ved henstand., Blandingn flyter gjenne en rækkeav 5 klarings taner. den første tank skiller vand og suds sig ut,dg 'de flyter 'i havet. Gjenne et on'erløpsrør gaar oljen over i næste tank i serien, hvor oljens adskillelse fra det faste fett begynder. Topoljen i densidsrte tnk er gzske klar, en' den fuldstændige, utskillelse av det faste fett kan ta uker og er ikke nødvendig Den klare olje fra,sidste tank har været brukt So alerolje uten yder ligere rensning og uten bruk av sikativ. Men dette er ikke det sedvanlige. Oljen skibes i tønder til fabrikanterne av aling,sobehandler den videre for anvendelse til aling.. Denne fiskeolje opnaar otrent tredjedelen av linoljens pris. ' Under den klare olje' i tankerne findes en gruset, fet olje,og fett av fastere. konsistens, det saakajdte stearin. Det stivere stearin kaldes: fot. Steatinet sælgestil sæpefabrikkerlle.. Da stearinen indeholder fra 40 til 50 % olje, vinder an.. undertiq.en. vedopvarning ere:olie, en so regellgaar det direkte til sæpefabrikkerne.,'':'

6 28 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 25 januar 1922 E n od if i k a t i o n la v pre s s e t y pen. den beskrevne. typiske plan blev aterialet efter kokningen og presningen tørket ved at føres gjenne faststaaende troler ved hjælp av var luft fra et fyrsted, so blev drevet ind ved en roterende blæser. Vi skal i korte træk se paa en plan ved hvilken der anvendes en tørker av eget avvikende for. dette tilfælde er tørkeren en roterende troel uten rørverk i centret. En cylindrisk troel (fe og en halv fot vid og firti fot lang) er anbragt i svak heldning fra pressen (en halv tonie for hver fot). Den vare luft erholdes ved en blæt aven brændende blanding av olje og dap i et fyrsted, arrangert slik at flaen slaar iot et gitterverk av ursten, saa kun den hete luft faar træde ind i trolen. Av frygt for svidning av fisken faar den direkte flae ikke træde ind i trolen. Ved den anden ende av trolen er der sørget for den nødvendige sugning ved hjælp av en høi skorsten (5 fot vid og 60 fot høi)i. Paa trolens inderside er langs efter anbragt nogen klaper av kanaljern, so ved edtagning av aterialet tjener til at kaste dette rundt under trolens rota tion. Den sterke lufttræk i forbindelse ed trolens heldning gjør 'at stoffet føres fread, efter hvert so det tørrer. De tyngre partikler i aterialet falder ut ved trolens ende og opfanges og føres bort i et rør ved en kraftig kold luftstrø. Dette rør er 200 fot langt, ed to roterende blæsere, saa aterialet ikke bare kjøles en ogsaa findeles til el. for at forhindre de finere dele fra at gaa op skorstenen er der en serie av tre støvkaere, hvis virkeaate skal beskrives senere ved ohandling a v etoden ed flygtig opløsningsiddel. Melet fra kjølerørene holdes spredt paa gulvet i flere tier for yderligere kjøling, hvor efter det sækkes uten forutgaaende aling. Presningen og bevægelsen i tørkeren og transportrørene odanner stoffet til et fint el ed kun nogen faa ben, so ikke er blit fuldstændigknust. denne for er elet anvendelig so guano, en det burde ales før det anvendes so hønsefor. Ans j ose r van s ke i gat og fiskeelets pris i det aapne arpre s se. ked avhænger av aoniakængden. Det hænder hyppig at en sardin ndholdet av aoniak varierer elfangst indeholder en stor procentsats le 8 og 14 %, en et godt el har av ansjos, især ved saa sardiner. so oftest elle 10 og 12 % ao Dette er av stor betydning, fordi den niak. F osforsyreængden, i for a v alindelige skruepresse ikke vil ar klkfosfat; er dernæst av størst betydbeide tilfredsstillende ed en stor pro ng ved fastsætteisen av prisen. Lite centængde av ansjos; specielt hvjs fugtighet er ønskelig, da kjøperen ikke ansjosen har været ere end 8 a 10 bryr sig o at kjøpe det unyttige vand. tier ut av vandet. De bløte ansj oser Vandængden bringes ikke under 6 blokker pressen op so en gelelig til 8?6, ikke alene paa grund av onende asse, so ikke gaar ind og kostngerne ed at faa det lavere tilstopper oljehullerne. og pressens n:d, en ogsaa fordi elet i sækker skrue. Ansjos kan brukes, hvis den 'll absorbere fugtighet fra luften, saa blandes ed tilstrækkelig sardinav det atter koer op i 6 til 8 %. Fugfald, saa aterialet iaar tilstrækkeli O' tighet i elet varierer elle 8 og 13 fasthet, saa det kan gaa gjenne pre %, en er vanligvis okring 10 %. sen. M.an paastaar at en bl:anding av Presseetoden fjerner ikke al oljen like dele ansjos og sandinavfald skal fra avfaldet og det resulterende el presses ganske bra, en at en lavere indeholder fra 7 til 10 % fett. Den ke procentsats av ansjos er at foretrække. iske analyse av el fra oskrevne presseplan vil i gjennesnit være: Mel u t by t t e ved pre s ni n gen. Det faste kjøt av den hele fisk gir større utbytte end den sae veg! avfald, saa at ængden av hel fisk i av faldet har indflydelse paa ængden av erholdtel. Mængden av fett i fisken har ogsaa indflydelse paa elutbyttet, øa der er ere olje i en ton avfald fra fet fisk; en der er eget indre variation i den erholdte ængde el end av olje.. den ovenfor beskrevne typiske plan varierer det antal tons so er nødvendig for at gi en ton fiskeel fra fe og en halv til syv og en halv, ed seks tons i gjennesnit. Ved denne plan regnes elet til en sjettepart av avf:aldet. De anglende fe sjetfeparter erholdes for en del so olje og feit, en det este er vand, av hvilket igjen største parten fjernes ved fordapning. Vandindholdet i ferske sardiner er høit (antagelig 60 til 75 %), g sardiner i æsker har okring 60 Jr; vand, en en lav vandængde er ønskelig i saavel fiskeel so i olje. Mel indeholder indre end 10 % fugtighet og oljen indre end 2 %. Saensætning av el fra pre s se e t ode n. fiskeel sælges efter dets keiske saensætning og prøver underkastes hyppig keisk analyse. fiskeelets værdi betinges av dets indhold av kvælstof og fosforsyre. K vælstof so aoniak er den vigtigste bestanddel, Kvælstof ,.. 9 til l O 9 Fosforsyre "..., " 5 til l O 9 K vælstof so aoniak 10 til 14 9 Fosforsyre so kalkfosf:at...,.. "., 1 O til Fugtighet.....,.. 9 til 12 7 Fett (ætheropløselig).. 8 til 10 % U ttrykket protein brukes ofte i keiske analyser so betegnelse for profeider eller kvælstofholdig substans fra fiskens bløte væv. En saadan betegnelse opdeler fiskeelet i protein, olje ener fett (ætheropløselig), vand og ineralske bestanddeler. det tilfælde gaar proteinindholdet fra 50 til 60 %, et eget større indhold end i fersk fisk ed dens høiere vandindhold. Undertiden be følger an den raa etode sipelth.en at ultiplisere kvælstofængden ed 5,25 og angi produktet so protein. Ved bedøelsen av fiskeel er det væsentlig at kjende (1) aoniak, (2) fosforsyre, (3) fugtighet, og (4) olje (anført i rækkefølgen efter deres betydning). Ut b ytt e a vol j eve d pre s s e ill et ode no sardiner er der en stor ængde olje like bak hodet, en indvoldene ogleveren er især eget rik paa fett. Naar sardiner skjæres til for nedlægning i æsker skjæres fisken i to like deler bak bukaa pningen, og kun den bakerste halvdel anvendes. Saaledes fjernes hode og indvolde so avfald. Derfor vil en ton avfaldgi ere olje

7 2.5 januar 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 end en ton hel fisk, og procentindholdet av hel fisk vil influere paa utbyttet av olje. Den største variation skyldes periodiske fluktuationer i selve sardinernes fettindhold. vise aarstider er de eget fet ed stort fettindhold ens de i andre, især o vaaren, er eget tynd og indeholder forholdsvis litet fett. Stort set varierer sardinens fehindhold elle 5 og 20 9;;. Da ansjos har eget indre fett end sardiner, vil ansjos i avfaldet redusere oljeutbyttet pr. ton aterial. Av disse aarsaker vil oljeutbyttet variere sterkt fra dag til dag og fra aaned til aaned. Ved den nævnte typiske plan vil oljeutbyttet variere fra 7 til 27 gallons pr. ton avfald, ed gjennesnitlig 10 til 12 gallons olje og fettstof (stearin) pr. ton avfald. syre og 2 % M.. U. For garveriforaal skulde oljen indeholde fra 5 iil 7 % fri syre og l % M.. U., en a vklaret olje for de bedre sorter sæpe skulde ikke ha ere end 3 % fri syre og 2 % M.. U. For sardinoljenr. 1 sæhes grænserne for forurensninger so oftest til 2 % fri syre og 2 % M.. U. Naar an anvender tilstrækkehg ohu ved klaring i tankerne vil presseetoden gi sardinolje ed lavt indhold av fri syre og indenfor grænserne ed hensyn til andre forurensninger. Den keiske analyse av sardinolje fra en saadan plan viser følgende: Fri fettsyre... 5 til 1,5 9(; Fugtighet og flygtig substans l til 0,7 % Uopløselig... spor til 0,037f; Uforsæpelig... 2 til 0,9 % B. Ekstraktionsetoden. Saensætning av oljen fra pre s s e ill e t ode n. Ved denne etode anvendes ingen Fiskeolje, saavelso fiskeel, sæl presse, da oljen vindes ved anvendelse ges efter analyse. Olje ed en ringe av det flygtige opløsningsiddel gasængde fri fettsyre eller ubrukelig oen. Det at an ikke anvender presse stof er den fine olje so opnaar høieste tillater forarbeidelse til el av saa at pris. Forurensninger betegnes i han si alle slags fisk uten tillepning av delen so fri fettsyre og M.. U. M. askineri eller ekstra arbeid. Fiskeer fugtighet (Moisture) og andre flyg stykker, rester fra tilgodegjørelse av tige stoffe, er uopløselige forurens fisk og fra torvhandel, avfald, kjøtre ninger (nsoluble) og U. er ubruke ster, hel fisk, haier, blæksprut og an Hg eller uforsæpelig substans (Unsa. sjos forarbeides ed sae lethet. l ponifiable)'. Mængden av forurens de to Californiske fabrikker er der inninger varierer eget ed den e gen særskilt koke cylinder, idet kokning tode og ohu, so anvendes under og tørring utføres i sae apparat. oljens raffinering. Da an nu an Ved presseetoden blir olje og vand vender ere ohu ved denne del, fin presset ut og presseaterialet saa tørder en del av oljen fra vestkysten vil ret. Ved gasolinprocessen blir aterilig kjøpere, saavel lokalt so i de alet først tørret, og siden blir oljen ut østlige stater. Tidligere har angel trukket av det tørre el. paa ohu saavel so skjødesløshet De to fabrikker er ikke forbundet ved gradering av oljen foraarsaket at ed heretisk nedlægning en arbeiltl.eget av vestkysioljen blev klassifisert der helt uavhængig, idet de kjøper deso indreværdig og kun kjøpt til la res raastof fra andre firaer. vere priser i østen. aarevis blev tor Ved den ene fabrik brukes est H sketran fra Nyfundland og Aerika skeavfald, ens den anden so ligger foretrukket, indtillakseolje blev befun i centret av heretikfabrikkerne, kjødet at være like god. den saa længe per avfaldet fra disse. etablerte hvaloljeindustri har an nu En kort beskrivelse av den sidste fafaat faste grader. Sardinoljen der brik vil bedst illustrere fregangsaaiot, so er ny paa denne kyst, har ten. Med 5 a 6 and kan denne faendnu ikke faat sin nor. Det er stort brik forarbeide ca. 35 tons avfald pr. sei væsentlig oljens renhet so betin dag. Sardinavfaldet føres til fabrikger dens anvendelse. Et ledende fira ken ed autoobillastevogner og kai fiskeoljer gir den generelle oplysning st es i en beholder, fra hvilken det ved at fiskeolje for anvendelse til aling hjælp aven re ed saa spand føikke skal ha ere end 5 % fri fe U res direkte til tørkeren. Transportø ren fyldes ed haand, saa den tilførte ængde kan reguleres fra den and so har tilsyn ed tørkeren. Tør k e ren. Tørkeren (koker og tørker i et) er en stor, horisontal, dreibar cylinder, 40 fot lang og 4 fot vid, so arbeider paa det sae princip so ovenfor beskrevet under»en odifikation av pressetypen «, so kun tørker det kokte og pressede staf. Kokeren koker først og tørker saa stoffet fra forraadsbeholderen. Varen frebringes ved forbrænding av olje, fint fordelt ved en dapinjektor, idet trækken opnaaes ved en høi SKorsten. dette tilfælde skyter flaen direkte ind i tørkeren. Transportøren tøer av fal det direkte ind i flaen, og de fire eller fe længdeskinner i tørkeren sørger for at aterialet holdes i bevægelse. Flaen og heten kan nøie reguleres ved den ængde dap og olje so tilføres. Hvis der tilføres passende tørt stof, saa rækker flaen kun 2 til 3 fot ind i cylinderen, en ved særlig vaadt stof kan flaen føres indtil 8 a 10 fot ind i cylinderen. Det vaate stof kastes flere ganger rundt i clyinderen, indtil varen er tilstrækkelig kokt, saa kjøttet løsner fra benene. Da fugtigheten optages av den vare luft og Haerne, blir det nu lettere stof blæst heniot den bakre ende av tørkeren. Cylinderen gives kun en svak heldning nedover, da trækken er nok til at føre fisken igjenne. Fra det tid.spunkt, da fisken føres ind i fla en, til den koer ut so tørt el, gaar der ca. 30 inutter. kke alene kokes og tørkes avfaldet i cylinderen, en stoffet findeles til grovt el ed kluper der so regel ikke er større end. erter. Ved denne tørringsproces er d.et væsentlig at tilførselen av a terialet sker jevnt, saa an indst ulig behøver at regulere flaen. Hvis en stor ængde vaat fisk føres hurtig til, blir tørringen ufuldstændig og e let fugtig. Hvis tilførselen hurtig stopper op, eller hvis stoffet er eget tørrere end like før, saa vil der dannes haarde kaker, av hvilke oljen trær ut og saler sig i bunden og denne kan da let ta fyr. Sa l ing a v el et fra tø f k e ren. Da cylinderens bakre ende er aapen, blæses elet ind i en liten salekanal,.

8 30 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 25 januar 1922 so har et litet hul i bunden,. saa de tyngre deler kan falde ned, en eget av elet er støv og føres videre av luftstrøen. For at sale dette støv føres strøen gjenne tre kare, før den gaar til skorstenen. ndgangen i det første kaer er oventil, og utgangen nedentil, saa det tyngre støv lægger sig paa bunden. det næste kaer er indtaget nær gulvet og uttaget høit oppe? saa støvet avsæher sig i dette kaer. Saa synker luftstrøen ned gjenne det tredje kaer før den gaar til skorstenen, saa alt sales ed undtagelse aven gans.ke ubetydelig ængde fint støv. Støvkarene tøes en eller to ganger o dagen ved at an aapner en le i siden og skufler ut det salede el. Det tørre el kaldes»ufærdig stof«, da det endnu skal forarbeides paa olje. Ekstraktionstank. Ekstraktionsbeholderen er en tung tank av staal, ca. 9 fot vid og 14 fot høi. Ojenne et anhul oventil fyldes beholderen ed tørt el indtil 18 toer fra toppen. Gasolinen spredes nu over elet gjenne et ed huller forsynet rør, saa den saavidt dækker elet. Den ed el og gasolin fyldte tank vares saa ved at an tilfører dap i øvre ende. Dapen siges at ha en te:nperatur av F. (165 0 c. +) og tilføres i ca. 8 tier. Gasolinen begynder at opta oljen fra elet endog før det er helt opvaret? saa a'/løpet av bland.ingen av olje og gasolin begynder snart efter paasætningen av dapen. bunden er indsat en perforeret staalplate, gjenne hvilken væsken kan flyte bort saa ren so ulig. Efter at den oljeholdige gasolin er dryppet av, fyldes tanken ed en ny forsyning ed gasolin, so ogsaa drypper av. Saa aapnes en dør i tanken,anbragt like over staalplten, og elet tages ut. Sig t ni n g. M.elet fra ekstraktoren sigtes, saa større partikler, so ikke hittil har været findelt) kan fjernes. Det sigtede el kan saa fyldes i sækker. Resten fra sigtningenbestaar av stykker av rygben, ben fra hodet, især flate kindben og saa haarde kluper fra indvoldene eller saenbakede eller halvforbrændte kluper av el. Dette avfald kan ales og sigtes paanyt, eller an pleier hyppig at la de gaa en gang til gjenne tørkeren? hvorved lduperne findeles? og an undgaar aling og sigtning av 'saa eget aterie!. Efter' at avfaldet er alet, blandes det ed sigtet stof og sækkes. Hvis der er eget fugtighet vilde elet skile og bli vart i sækkene. Hvis det færdige el skulde Hndes for fug tig, lar an det gaa en gang til gjenne tørkeren, før det sækkes. lvlelet i sækkene skulde ikke ha stort over 10 % fugtighet. U t v i n din geil a vol j e n. Den fra ekstraktoren bortflytende væske føres gjenne rør til en indre beholder kaldet fordaperen, so er otrent 12 fot lang og 5 fot vid. Den er forsynet ed en stor dapslange ved hjælp av hvilken oljen kan opvares til ca til F. Varen fordaper gasolinen og de dannede gasolindape gaar bort gjennne et rør fra toppen. Efter okring 4 tier er praktisk talt al gasolin.drevet av, og fiskeoljen er alene tilbake i beholderen. Hvis eget gasolin er blit tilbake i oljen, og dennne raffineres senere er der fare for at der kan indtræde en alvorlig eksplosion, saa det :::r vigtig at an driver al gasolinen av 1aa godt so ulig. Oljen blæses saa ned dap ut av beholderen og gjeflne rør til lagertanken. Oljen gjøres ugtfri ved ophetning til F., hvorred an ogsaa faar fjernet al fugtig Jet og andre flygtige forurensninger. Oljen er rede til skibning til fabri :ation av alerfarve. O j e n v i n din g a v gas o l i n. Den fra f.ordaperen undvikende ;asforige gasolin gaar gjenne et rør til en kjøleslange, ogit av stadig i.lløpende koldt vand. Hertil er Sj0 land særlig velskikket. Den konden 3erede gasolin løper i en forraadstank )g kan igjen anvendes til ekstraktion, Jen destillerede gasolin benævnes»high power gas«paa grund av dens 3tore evne at opta olje i ekstraktionsbe :101derel1. D e il n e gasolin er blit be {ridd tor ange forurensninger og er eget ere flygtig end vanlig i handel Q n forekoende gasolin. Derfor blir orn alindelige handelsgasolin vanii; vis først kjørt gjenne fordaperen tor raff1l1cring, før den anvendes til ekstraktion. Mel et s sa en s æ t n ing. Ekstraktionselet har praktisk sae indhold av fugtighet y fosforsyre, kalkfosfat, kvælstof og aoniak so presseelet. Melet har otrent 10 % av saavel kvælstof so fugtighet. Fosforsyren er 7 til 8 9 og kalkfosfat okring 16 %, skjønt c get variabel. Aoniakindholdet er 8 til 12 %. Hovedforskjellen bestaar i fettindholdel Ekstraktionsetoden fjerner ere olje end pressen. Oasoli.netoden gir et endprodukt ed okring 3 % olje i ofsætning til 8 til 10 % ved presseetoden. Derfor el' oljeutbyttet pr. ton avfald høiere ved d.enne etode end ved presseetoden, idet det her kan sæhes til gjennesnitlig 20 gallons pr. ton avfald. Utbyttet er like godt eller bedre end elutbyttet ved presning. Praktisk ah el fra denne fabrik sælges so hønsefor og skibes til Petalua. O l j ens k val i tet ved gas o l i n e t ode n. Den ved ekstraktion ed gasolin resulterende olje er? skjønt erholdt 1 relativ større ængde, ikke a v saa god kvalitet so den ved presning er holdte. N aar fisken koer ind i tørkeren og kastes rundt i flaeblæsten svi des fisken nok til at den resulterende olje blir sort eller ørkebrun, og hittil er den ikke blit raffineret til klar olje. Av den grund har den hittil næsten utelukkende været anvendt til frestilling av aling, hvor dens farve ikke har været til hindgr, undtagen til hvit aling. Den ørke olje synes at være tilfredsstillende til alle farver undtagen hvit endogsaaiil. fløtefarvet aling. Den erholdte olje har eget litet av det tunge fehagtige, st of stearinfett. Man faar saa Uet forsæpbart stof, saa det ikke lønner sig at skille det ut til salg til sæpefabrikanferne. Vekseilwrser London 20 jan (Parikursene er angit iparantes). Wien (24,02) øst. kroner pr. f: Prag 245 (24.02),, Warsehau (20.43) p, ark pr. ;B. Lissabon 4 (53 1 /4) d. pr. eseu. Buenos Aires 43 1 /4 (47.58) d. pr. dols. Rio de Janeiro 7 /i!2 (16) d. pr. ils

9 '.2[) j dllll,ll 19:2:2 UKENTLlGE MEDDELELSER 1"01< NORSK FSKERl3EDRFTXRA FrS_ERDREK2RE.. 31 Det engelsl<e trawlfiske og høstsildefiske. Skotsk vintersildfiske ndberetning fra fiskeriagent Hans Johnsen, Hull, datert 6 januar Fortsat fra nr. 2, side 1.5. Sta t i sti s k e ber 0 gni il g e r. So det vil sees av fangstopgaverne for oktobernoveber var der disponible for saltere, eksportrøkere, og de engelske røkerier og iersksildkjøpere efter fradrag av den utenlandske fersksildtransport crans. Da der ikke findes tllgjængelige opgaver over hvad der er edgaat for det engelske forbruk er det vanskelig at kunne frelægge et korrekt ateriale over hvad antallet saltede tønder utgjør. Hvis an lægger til grund en skjønsæssig kalkulation at der er forbrukt indenlands crans j saa skulde eksportsalterne ha forbrukt crans, der i eksportpakkede tdr. utgjør So nævnt tidligere i denne beretning var fersksilden gjennegaaende av eget daarlig kvalitet, og blev derfor ganske store ængder solgt so guano eller delvis kastet overbord. Ovennævnte kvanta av saltet sild ansattes til a eksportpakkede tønder. Saltsildarkedet. Der fandt ikke sted nogen større osætning og eksporten angives hittil at ha været okring tønder. otsætning til forretningerne rør krigen, da saltsildkvanluet dreiet sig aar lig over 1 illion tønder og alt var solgt og avskibet rør utgangen av deseber u... u.ju.'u Ui, tyder tallene paa indsket efterspørgsel og begjær for tiden. Før var priserne 27/ il. 28/ pr. tønde for atjes og atfulls? en steningen er for øieblikket litt idet atjes er but betalt ed 31/ og atfulls ed 33/ pr. tønde f. o. b. Det sko t s k e v i n ter s i l d e f i s k e. Den sedvanlige driverflaate so er paa sildefiske ved Stornoway og andre større fiskevær paa Vestkysten av Skotland begyndte virksoheten under særdeles uheldige De irske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Cwts. \ æ Cwts. æ. For alle sorterls ag8588 " Specificert for følgende sorter: Sild ( Brisling Makrei Torsk [ Lange Hyse Hvitting... ' ! Flyndre Skate & rokke Skalfisk veirforhode. Dr er d?g i?avbug\ tøs og redskpspriser bli beregnet ter og fjorde fsket hu sld, der efter betydelg lavere satser end hovedsagelig er blit tilberedt til der angit. røke sild for de engelske arkeder. denne uke er der paa en dag ført ut paa arkedet 8000 kasser røkesild fra Stornoway. O utviklingens gang vil der so vanlig bli indsendt telegrafiske eddelelser. Der blir ikke tale o nogen saltning av skotsk vintersild iaar. Hele fangsten vil gaa ut paa arkederne enten i fersk ener i røkt tilstand. Statens <rigsforsil<ring for fiskefartøier. Handelsdeparteentet har under 23 ds. beste,t at Statens overtagelse av krigsrisikoen for den norske fiske og fangstflaate, so i henhold til Stortingets beslutning av 12 deseber 1917 er nærere utforet i rundskriveiser av 23 deseber 1917 og 18 februar 1918, skal ophøre fra 15 februar d. a. Forsaavidt der efter dette tidspunkt,sku de forekoe noget tilfælde av b e v i s l i g krigsforlis vil dog departeentet være villig til at opta spørsaalet o at fresæue særskilt proposition for Stortinget o en rielig erstatning for fartøiet ed utrustning. Skaden vil dog isaafald ikke bli foreslaat erstattet efter de tariffer, so er angit i de forannævnte rundskrivelser, en vil paa grund av de nuværende lavere far Sildearkedet i Antwerpen. Sekretær Einar Jakobsen ved Fiskeridirektørens kontor opholder sig for tiden i Antwerpen for at arbeide for avsætning av fiskeprodukter specielt fersk sild i Belgien. M uuge henvendelser til ha i den anledning kan sendes ha under adresse: Norske generalkonsulat, Antwerpen. Ny fiskeriinspektør i Nordland og Tros. Handelsdeparteentet har under 20 januar beskikket fhv. stortingsand Joh. H. Ellingsen av Haarøy so fiskeriinspektør i Nordland og Tros fylker istedenfor den tidligere ansatte inspektør Anderssen Strand, der har bedt sig entlediget fra stillingen. nspektør ved statens vraker a væsen. Handelsdeparteentet har under 20 januar beskikket inspektør ved Statens Fiskecentral Carl Bjørnæs so inspektør i den nyopreuede :;tilling ved Statens vrakervæsen for vrakning av klipfisk og saltfisk..