Område: Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkeds-styrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på www.jobindsats.dk. Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen www.jobindsats.dk, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på www.jobindsats.dk, der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på www.jobindsats.dk kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 1
Resultatrevision for Vesthimmerland 2007 1. Ministerens mål... 3 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser... 8 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser... 11 4. Besparelsespotentiale... 14 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang... 17 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse... 19 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden... 21 Bilag Jobcenterets bilag 2
1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december 2007. Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Sammenlignings- Vesthimmerland grundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) 3 Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge 301 149-50,5-45,7 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 153 78-49,0-34,3 Personer i alt 454 227-50,0-42,6 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift.
Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Figur 1 viser, at arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere i Jobcenter Vesthimmerland var svagt stigende de første måneder af 2007 frem til februar 2007, hvor kurven knækkede og arbejdsmarkedsreserven for a-dagpengemodtagere begyndte at falde. Fra december 2006 til september 2007 blev arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere mere end halveret, hvorefter kurven igen begyndte at stige svagt. På trods af at kurven begyndte at stige svagt, er arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere faldet med 50,5 procent fra december 2006 til december 2007 jf. tabel 1. På nær de første to måneder af år 2007 lå arbejdskraftreserven for Jobcenter Vesthimmerland under gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget. Samtidig er faldet i arbejdsmarkedskraftreserven for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget 4,8 procentpoint mindre end for Jobcenter Vesthimmerland. Den primære forklaring på, at Jobcenter Vesthimmerland har en lidt højere andel af a- dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i de første måneder af 2007 er, at faldet i ledighedsniveauet er slået igennem senere i Nordjylland end i den resterende del af Danmark. Samtidig kan jobcenterets brug af ressourcer på at etablere jobcenteret i 1. kvartal 2007 bidrage til forklaringen af den højere arbejdskraftreserve i dette kvartal. Stigningen fra september/oktober og frem til december kan skyldes Bemærkninger til sæsonledighed, figur 1 og tabel da denne 1. tendens også gør sig gældende i de forrige år. Alt taget i betragtning er resultaterne i forhold til nedbringelsen af arbejdskraftreserven positive i Jobcenter Vesthimmerland. Dog viser vedlagte bilag 1, at en større andel af dagpengemodtagere over 55 år befinder sig i arbejdskraftreserven. Derfor kan det være et forbedringspunkt for Jobcenter Vesthimmerland at nedbringe antallet af a-dagpengemodtagere over 55 år i arbejdskraftreserven. Set i lyset af, at antallet af personer i arbejdskraftreserven i Jobcenter Vesthimmerland er relativ lavt, må det konkluderes, at det vil være en udfordring fortsat at nedbringe antallet af personer i arbejdskraftreserven. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere: Som det fremgår af figur 1, er arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 faldet fra december 2006 til november 2007. I denne periode blev arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 mere end halveret. Der er dog sket en stigning fra november til december 2007. I december 2007 var arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 49 procent mindre end i december 2006. I forhold til sammenligningsgrundlaget har Jobcenter Vesthimmerland i særdeleshed formået at nedbringe antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3. I december 2007 havde Jobcenter Vesthimmerland formået at reducere antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere med 14,7 procentpoint mere end gennemsnittet for de øvrige jobcentre i sammenligningsgrundlaget. Dog skal faldet ses i forhold til den udvikling Jobcenter Vesthimmerland var igennem ved opstarten af jobcenteret. Her blev en del af de kontanthjælpsmodtagere, der var matchet arbejdsmarkedsparate ommatchet til ikke-arbejdsmarkedsparate, da deres sager blev omfordelte og beskæftigelsesmedarbejderne gik i gang med arbejdet med denne målgruppe. Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. 4
Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,8 19,8 20,4 21,6 Antal personer 28 36 37 38 Total 203 182 181 176 Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 10,7 12,5 14,3 15,8 Antal uger i selvforsørgelse 758 1.079 1.571 2.073 Total 7.076 8.633 11.005 13.141 Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,7 28,8 34,8 38,1 Antal uger i aktivering 857 2.152 3.242 4.162 Total 6.269 7.482 9.323 10.915 Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: Som det fremgår af resultaterne for Ny Chance til alle, er Jobcenter Vesthimmerland godt på vej til at indfri målene for målgruppen. Af tabel 2a. fremgår det at der er en tydelig fremgang i andelen af målgruppen der er selvforsørgende, i fleksjob eller i en SU godkendt uddannelse. Fra 1. til 4. kvartal øgedes andelen fra 13,8 til 21,6 procent af målgruppen. Med målet om beskæftigelse eller uddannelse til 25 procent af målgruppen ser det derfor ud til at målet er muligt at nå frem til den 1. juli 2008. Af tabel 2b. fremgår det, at der fra 1. til 4. kvartal 2007 var en fremgang fra 10,7 til 15,8 procent. Udviklingen i forhold til mål 2 viser således, at Jobcenter Vesthimmerland allerede på nuværende tidspunkt har nået målet om selvforsørgelse 15 procent af tiden. Af tabel 2c. fremgår det, at der fra 1. til 4. kvartal 2007 var en fremgang fra 13,7 til 38,1 procent. Med udviklingen i forhold til mål 3 er målet om en aktiveringsgrad på 40 procent helt klart opnåelig for Jobcenter Vesthimmerland. Yderligere undersøgelser viser desuden, at Jobcenter Vesthimmerland på alle målene ligger over gennemsnittet på landsplan. Udfordringen for Jobcenter Vesthimmerland er at sikre fokus på målgruppen under Ny chance, når Ny chance projektet slutter den 1. juli 2008. 5
Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december 2007. Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge 107 80-25,8-41,3 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 108 72-32,9-10,5 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 77 106 38,0 15,7 Personer i alt 292 258-11,6-11,0 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Tabel 3 viser at ledigheden blandt unge a-dagpengemodtagere under 30 år er faldet med 25,8 procent fra december 2006 til december 2007. Men dette fald er lavere end faldet for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget, der har mindsket antallet af unge dagpengemodtagere med 41,3 procent. Antallet af dagpengemodtagere under 30 år har samlet set været faldende i 2007, dog har antallet af unge kvinder under 30 år på dagpenge været betydeligt højere end antallet af unge mænd under 30 år på dagpenge igennem hele 2007 (jf. bilag 2), antallet af unge kvinder er næsten dobbelt så højt som unge mænd på dagpenge. En af forklaringerne på, at ledigheden blandt unge kvinder under 30 år er højere end for de unge mænd, er at antallet af påbegyndte forløb på dagpenge er meget højere for kvinder i alderen 25-29, end det er for mændene. (jf. bilag 3) Derudover er antallet af unge kvinder, der har mere end et påbegyndt forløb dobbelt så stort som for de unge mænd. Dette kan være en indikator på, at de unge kvinder under 30 år i højere grad måske har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed er mere marginaliserede. Jobcenteret skal således være opmærksom på forskellen i antallet af mænd og kvinder i denne målgruppe. Derudover skal Jobcenteret være opmærksom på gruppen af unge a-dagpengemodtagere generelt, idet at på trods af et fald i antallet fra december 2006 til december 2007, så er faldet 15,5 procentpoint højere for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget. Samtidig viser figur 5, at aktiveringsomfanget er faldet fra 2006 til 2007, både i forhold til a-dagpengemodtagere samt unge under 30 år. Det er derfor en udfordring for Jobcenter Vesthimmerland at nedbringe antallet af ledige a- dagpengemodtagere under 30 år. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3: Som det fremgår af tabel 3, er det lykkedes at nedbringe antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 med 32,9 procent fra december 2006 til december 2007. Denne nedbringelse er mere end tre gange så stor som for sammenligningsgrundlaget. Denne gode udvikling kan være et resultat på jobcenterets arbejde med oprettelsen af en jobklub, der henvender sig primært til unge i matchgruppe 1-3. Fokus er på hurtig aktivering fra første henvendelse og intensiv jobsøgning og opfølgning. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5: Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5 er i samme periode steget med 38 procent. Ligeledes har der været en stigning i sammenligningsgrundlaget, dog ikke i samme omfang som i Jobcenter Vesthimmerland. Stigningen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5 for Jobcenter Vesthimmerland er således dobbelt så stor som for sammenligningsgrundlaget. Det er derfor en stor udfordring at nedbringe antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5. 6
Jobcenter Vesthimmerland har i denne sammenhæng allerede taget det første skridt ved at igangsætte et ungeprojekt, der fokuserer på andelen af unge, der ikke tager en uddannelse eller som dropper ud af uddannelsessystemet, en gruppe der har tæt sammenhæng med de unge på kontanthjælp match 4-5. Sammenlagt har Jobcenter Vesthimmerland nedbragt antallet af unge ledige med 11,6 procent. Det er 0,6 procentpoint højere end jobcentrene i sammenligningsgrundlaget. Resultatet kan ses forhold til den generelle udvikling, der har været på hele kontanthjælpsområdet i Vesthimmerlands Kommune, hvor kontanthjælpsmodtagere der har været matchet arbejdsmarkedsparate, er blevet ommatchet til ikke-arbejdsmarkedsparate i forbindelse med ny sagsbehandling i det nye samlede jobcenter. På baggrund af resultaterne må det vurderes at Jobcenter Vesthimmerland har en udfordring i at nedbringe antallet af ledige under 30 år. 7
2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de 16-66-årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. 8
Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 1.189 917 590-50,4-46,3 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 289 236 145-49,8-39,0 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 255 257 274 7,6-4,7 Introduktionsydelse 11 4 9-21,5-44,9 Revalidering inkl. forrevalidering 137 138 107-22,3-7,0 Sygedagpenge - 0-4 uger 76 83 79 3,7 0,9 - Over 4 uger 579 562 640 10,5 18,6 Ledighedsydelse 82 100 93 13,3 11,9 Fleksjob 279 343 384 37,8 23,9 Førtidspension 1.915 1.842 1.810-5,5-3,4 Personer i alt 4.814 4.482 4.132-14,2-11,9 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: Figur 2.: Figur 2 viser at andelen af arbejdsstyrken der modtager offentlige forsørgelsesydelser i Jobcenter Vesthimmerland har været faldende fra 2005 og frem til 2007. Derudover viser figuren at andelen af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser i hele perioden har været lavere i Jobcenter Vesthimmerland end for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget. Faldet i andelen af arbejdsstyrken, der er på offentlig forsørgelsesydelse er i Jobcenter Vesthimmerland 2,3 procentpoint højere end sammenligningsgrundlaget. Overordnet set er der sket et fald i antal fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser på 14,2 procent. Dette dækker over at antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontant- og starthjælp match 1-3, introduktionsydelse, revalidering samt førtidspension er faldet. Den positive udvikling modvirkes i nogen grad af at antallet er øget for andre ydelsesmodtagere kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. A-dagpengemodtagere: I forlængelse heraf viser tabel 4, at antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge er faldet med 50,4 procent fra 2005 til 2007. Faldet i antallet af fuldtidspersoner på dagpenge har været størst fra 2006 til 2007. I forhold til jobcentrene i sammenligningsgrundlaget er faldet i antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge 4,1 procentpoint større i Jobcenter Vesthimmerland. Fokus for Jobcenter Vesthimmerland er at få flere af de a-dagpengeberettigede ledige i ordinært arbejde ved at have øget fokus på redskaber som løntilskud og virksomhedspraktik. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3: Tabel 4 viser at antallet af fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp match 1-3 er faldet med 49,8 procent fra 2005 til 2007. Faldet i kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 har været størst fra 2006 til 2007. I forhold til jobcentrene i sammenligningsgrundlaget er faldet i antallet af fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp match 1-3 10,8 procentpoint større i Jobcenter Vesthimmerland. 9
Kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5: Blandt fuldtidspersoner på kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5 er der sket en forøgelse på 7,6 procent, forøgelsen er primært sket fra 2006 til 2007. Sammenligningsgrundlaget har i samme periode mindsket antallet i målgruppen med 4,7 procent. Dette betyder, at jobcenter Vesthimmerland har en stor udfordring på dette område. En del af forøgelsen i 2007 kan som sagt skyldes at en del af de ledige, der var vurderet arbejdsmarkedsparate i de gamle kommuner i forbindelsen med det nye jobcenter er blevet ommatchet til ikke-arbejdsmarkedsparate. Stigningen har primært fundet sted i månederne januar til april 2007, hvor antallet er steget fra 244 til 277 fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på 13,5 procent. I den samme periode har sammenligningsgrundlaget haft en mindre stigning på 5,3 procent. Fra april 2007 til december 2007 er målgruppen i Vesthimmerlands Kommune faldet med 7,9 procent, det vil altså sige, at stigningen blandt fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp match 4-5 primært er opstået de første fire måneder af 2007, hvorefter antallet overordnet set er faldet. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og fleksjob er ligesom sammenligningsgrundlaget steget i perioden. Stigningen skyldes et stigende antal ledige, der har væsentlige problemer ud over ledighed og at flere af disse ledige vurderes berettigede til fleksjob. Jobcenter Vesthimmerland har i forhold til sammenligningsgrundlaget været meget aktive i forhold til at oprette fleksjob til ledige, der ikke kan varetage et ordinært job. For at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse vil jobcenteret fortsat gøre en stor indsats for at sikre de nødvendige fleksjob til personer på ledighedsydelse. Bl.a. igennem stor fokus på at bruge anden aktør og selvvalgt uddannelse, derudover har jobcenteret igangsat en fleksjobklub, hvor fokus er på jobsøgning og målet er at hjælpe og støtte til den fleksjobberettigede i selv at søge/skaffe fleksjob og dermed blive selvforsørgende. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er ligesom sammenligningsgrundlaget steget i perioden 2005 til 2007, dog har stigningen primært fundet sted fra 2006 til 2007. Stigningen kan hænge sammen med, at jobcenteret i samme periode har oplevet et stort fald i ledige på a- dagpenge og kontanthjælp. Når ledige der tidligere måske har gået passive kommer ud på arbejdsmarkedet, er resultatet ofte, at der er flere ledige der sygemelder sig. Jobcenter Vesthimmerland har ikke oplevet samme stigning som sammenligningsgrundlaget i forhold til sygedagpengemodtagere over 4 uger, men har en større stigning i fuldtidspersoner under 4 uger. 10
3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. 11
Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. 2005 (a) 2006 (b) Vesthimmerland 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 138,1 101,9 65,1-52,9-50,2 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 18,4 14,9 9,7-47,1-38,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 17,0 17,2 16,7-2,0-5,6 Introduktionsydelse 0,2 0,0 0,2 16,1-45,0 Revalidering inkl. forrevalidering 7,3 7,5 5,9-19,3-4,4 Sygedagpenge 45,6 45,0 54,5 19,6 25,5 Ledighedsydelse 8,3 10,4 9,6 15,4 12,6 Førtidspension 88,8 94,4 98,6 11,1 16,1 Udgifter i alt 323,7 291,4 260,3-19,6-16,3 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og 2007. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Figur 3 viser udviklingen i udgifter til offentlig forsørgelse i Jobcenter Vesthimmerland set i forhold til sammenligningsgrundlaget. Som det fremgår, falder udgiftsniveauet til a-dagpenge både i Jobcenter Vesthimmerland og i sammenligningsgrundlaget fra 2005 til 2007. Udgiftsniveauet til a- dagpenge er dog lidt lavere i Jobcenter Vesthimmerland end for sammenligningsgrundlaget, faldet i udgifterne er 2,7 procentpoint højere for Jobcenter Vesthimmerland, jf. tabel 5. De kommunale ydelser: Som det fremgår af figur 3 har kommunens udgifter til forsørgelse fulgt sammenligningsgrundlaget i 2005 til 2006, hvorefter sammenligningsgrundlagets udgifter er steget i højere grad end stigningen i Jobcenter Vesthimmerlands udgifter. Stigningen i Jobcenter Vesthimmerlands udgifter til offentlige forsørgelsesydelser skyldes primært øgede udgifter til sygedagpenge, introduktionsydelse, ledighedsydelse og førtidspension. Derimod er udgifterne til kontant- og starthjælp samt revalidering faldet og der har grundlæggende været større forbedringer end i sammenligningsgrundlaget. Overordnet set har Jobcenter Vesthimmerland et fald i offentlige forsørgelsesydelser på 19,6 procent, hvilket er 3,3 procentpoint højere end sammenligningsgrundlaget. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3: Som det fremgår af tabel 5 er udgifterne til kontant- og starthjælp match 1-3 faldet med 47,1 procent. Faldet har været størst fra 2006 til 2007, hvilket også hænger sammen med at det er i denne periode, det største fald i antallet af fuldtidspersoner er sket, jf. tabel 4. I forhold til sammenligningsgrundlaget er faldet i Jobcenter Vesthimmerland 8,3 procentpoint større end for sammenligningsgrundlaget. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5: Udgifterne til kontant- og starthjælp match 4-5 er faldet med 2,0 procent, mens udgifterne er faldet med 5,6 procent i sammenligningsgrundlaget. Faldet i udgifterne er sket på trods af, at der i samme periode er sket en stigning i målgruppen. 12
Udgifterne til sygedagpenge er ligesom sammenligningsgrundlaget steget. For Jobcenter Vesthimmerland gælder, at stigningen er på 19,6 procent, udgiftsstigningen skyldes, som det fremgik af tabel 4, et øget antal sygedagpengemodtagere, herunder øgede udgifter til sygedagpenge over 52 uger, hvor kommunen ikke modtager refusion. For at mindske udgifterne til sygedagpenge skal antallet af sygedagpengemodtagere nedbringes gennem en tidlig indsats, samt en målrettet indsats for de borgere der har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger. Jobcenteret har udarbejdet en handlingsplan for en øget indsats på sygedagpengeområdet, med fokus på en nedbringelse i antallet af sygedagpengesager. Udgifterne til ledighedsydelse er steget mere end i sammenligningsgrundlaget. Stigningen skyldes, som det fremgår af tabel 4, en stigning af fuldtidspersoner på 13,3 procent fra 2005 til 2007. For at nedbringe antallet af ledige i målgruppen, og derved udgifterne til ledighedsydelse, er Jobcenter Vesthimmerland, som nævnt allerede nu godt i gang med at etablere tiltag for at etablere fleksjob til borgere på ledighedsydelse. 13
4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, 2007. Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. 14
Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, 2007. Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge -7,9 - Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 -1,4 - Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 2,2 13,2 Introduktionsydelse -0,2 - Revalidering, inkl. forrevalidering 0,8 13,0 Sygedagpenge 1,0 1,8 Ledighedsydelse 1,0 10,5 Budgetændring i alt -4,5 - Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant-/starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Figur 4 samt bilagstabel B1 viser, at den gennemsnitlige varighed for de afsluttede forløb for dagpengemodtagerne i Jobcenter Vesthimmerland er på 8,9 uger, varigheden af de afsluttede forløb er dermed lidt lavere end sammenligningsgrundlaget, hvor varigheden er på 10 uger. I Jobcenter Vesthimmerland er den gennemsnitlige varighed faldet fra 10,5 uge i 2006 til 809 uge i 2007, hvilket svarer til at fald på 1,6 uge. Jf. tabel 6 er der således ikke noget besparingspotentiale ved at opnå en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3: Som det fremgår af figur 4, har Jobcenter Vesthimmerland en lavere gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb i forhold til sammenligningsgrundlaget. Jobcenter Vesthimmerland har en gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb på 21,8 uger. Jobcentrene i sammenligningsgrundlaget har en gennemsnitlig varighed på 25,1 uger. Jobcenter Vesthimmerland har altså en gennemsnitlig varighed der er 3,3 uger kortere end sammenligningsgrundlaget. Jf. tabel 6 er der således ikke noget besparingspotentiale ved at opnå en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5: Som det fremgår af figur 4, har Jobcenter Vesthimmerland har en væsentlig længere gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb sammenlignet med sammenligningsgrundlaget. Jobcenter Vesthimmerland har en gennemsnitlig varighed på 67,5 uger, hvor jobcentrene i sammenligningsgrundlaget har en varighed på 58,6, det vil altså sige, at Jobcenter Vesthimmerland har en varighed, der er 8,9 uger længere end sammenligningsgrundlaget. Samtidig er der sket en stigning på 53,4 procent i den gennemsnitlige varighed af uger fra 2006 til 2007. Tilsvarende er der kun sket en stigning på 0,5 procent i sammenligningsgrundlaget. Jf. tabel 6 er der et besparelsespotentiale på 2,2 mio. kr. i forhold til udgifterne på kontant- og starthjælpsområdet match 4-5 i Jobcenter Vesthimmerland. En af grundene hertil er, at antallet af forløb på kontant- og starthjælp match 4-5 over 2 år er 3,4 procentpoint højere i Jobcenter Vesthimmerland end i sammenligningsgrundlaget, jf. bilagstabel B1. Der ligger altså en udfordring for Jobcenter Vesthimmerland at forstærke fokus på gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5. Eftersom figur 4 og bilagstabel B1 viser tal for de afsluttede forløb i Jobcenter Vesthimmerland, kan den høje gennemsnitlige varighed være et resultat af jobcenterets succes med Ny chance, hvor hovedmålgruppen netop har været kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5. 15
Gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5, har ofte meget komplekse problemstillinger ud over ledighed, derfor kan længere aktiveringstilbud være nødvendige for at afklare den ledige, dette betyder også at varigheden af forløbene bliver længere inden de bliver afsluttede. Men sammenholdt med de øvrige bemærkninger omkring den pågældende målgruppe, er det en udfordring for jobcenteret at få den gennemsnitlige varighed for kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5 ned. Som det fremgår af figur 4, ligger Jobcenter Vesthimmerland over niveauet for sammenligningsgrundlaget indenfor revalidering og ledighedsydelse. Som det fremgår af tabel 6, er der et besparingspotentiale i forhold til disse målgrupper på henholdsvis 0,8 mio. kr. for revalidering og 1,0 mio. kr. for ledighedsydelse. Jobcenter Vesthimmerland har en gennemsnitlig varighed for revalidering der er 9,9 uger længere end sammenligningsgrundlaget, hvilket skyldes en større andel af forløb over 1 år. Jobcenter Vesthimmerland har i denne forbindelse fokus på virksomhedsrevalidering for at få udgifterne på dette område ned. Den gennemsnitlige varighed for ledighedsydelse er 2,9 uger længere i Jobcenter Vesthimmerland end for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget. Det er derfor en udfordring for Jobcenter Vesthimmerland at forkorte varigheden af forløb på ledighedsydelse. Som det fremgår af tabel 6 er der ligeledes et besparingspotentiale på sygedagpenge på 1,0 mio. kr. Dette på trods af at den gennemsnitlige varighed er på 5,8 uger både i Jobcenter Vesthimmerland og i sammenligningsgrundlaget. Dette har vakt undring i Jobcenter Vesthimmerland, for i de foregående figurer og tabeller har Jobcenter Vesthimmerland på sygedagpengeområdet haft bedre resultater end sammenligningsgrundlaget, både i forhold til udviklingen i udgifter til forsørgelse og i forhold til antal fuldtidspersoner med forløb over 4 uger. I begge tilfælde har Jobcenter Vesthimmerland en mindre stigning end sammenligningsgrundlaget. Derfor undrer det meget at, Jobcenter Vesthimmerland kan spare 1,0 mio. kr. ved at få samme gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb som sammenligningsgrundlaget, når i øvrigt at den gennemsnitlige varighed er den samme for både Jobcenter Vesthimmerland og sammenligningsgrundlaget. Jobcenteret har i denne forbindelse kontaktet Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) for at få opklaret hvordan sammenhængen i besparelsespotentialet er. Jobcenter Vesthimmerland fik følgende forklaring: Besparingspotentialet skyldes, at sygedagpengeforløb på 0-4 uger regnes med i figur 1 og bilagstabel B1, når den gennemsnitlige varighed af forløbene beregnes. Men sygedagpengeforløbene på 0-4 uger indgår ikke i beregningen af besparelsespotentialet. Det skyldes, at der er 100 procent refusion på disse forløb og så er der ikke penge at spare ved at forkorte forløb på 0-4 uger. Andelen af sygedagpengeforløb på 0-4 uger fylder lidt mere i Jobcenter Vesthimmerland (ca. 78 pct.) end andelen for sammenligningsgrundlaget (77,6 pct.), derfor fjernes der forholdsvist flere kortvarige forløb fra beregningen af Jobcenter Vesthimmerlands varighed end for sammenligningsgrundlagets varighed og dermed indgår Vesthimmerland med en højere gennemsnitlig varighed end sammenligningsgrundlaget i beregningen af besparelsespotentialet. Jobcenter Vesthimmerland har nu kontaktet AMS endnu engang for at få en forklaring på hvordan besparelserne i tabel 6 hænger sammen med resultaterne i de øvrige tabeller. For at nedbringe udgifterne til sygedagpengeområdet har Jobcenter Vesthimmerland udarbejdet en handlingsplan med fokus på nedbringelse af antallet af sygedagpengesager. Handlingsplanen omfatter bl.a. en tidlig indsats overfor sygemeldte, fokus og opfølgning på visitationen, hvor alle sager ældre end 12 uger sendes videre. Alle sager over 52 uger gennemgås og brugen af samarbejdspartnere evalueres. Samtidig har Jobcenter Vesthimmerland fokus på forebyggelsen af sygemeldinger. Bl.a. igennem samarbejde med a-kasserne og fokus på at kvalificere virksomhederne til at fastholde medarbejdere igennem forskellige ordninger jobcenteret kan tilbyde virksomhederne. 16
5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. 17
Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Figur 5 og bilagstabel B2 viser, at aktiveringsomfanget for a-dagpengemodtagerne er faldet med 2,6 procentpoint fra 2006 til 2007, mens aktiveringsomfanget er faldet 2,9 procent fra 2005 til 2007. Dette skyldes en lav rettidighed i 1. kvartal 2007 samt brugen af korte aktiveringsforløb. Jobcenter Vesthimmerland har i den sidste del af 2007 og i 1. kvartal af 2008 opnået høj rettidighed og der er igangsat tiltag med fokus på aktiveringsomfanget. Det forventes derfor, at Jobcenter Vesthimmerland i 2008 vil opnå et højere aktiveringsomfang, da rettidigheden er høj og der er fokus på længerevarende aktiveringsforløb og øget brug af redskaber som f.eks. løntilskud og andre virksomhedsrettede tilbud. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 og 4-5, samt introduktionsydelse: Som det fremgår af figur 5 er aktiveringsgraderne for disse tre grupper alle steget. Især indenfor gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere match 4-5 er der sket en stor stigning. Dette kan være et resultat af indsatsen med Ny chance, hvor netop mål 3 omkring aktivering er steget i løbet af 2007. Figur 6. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlige forsørgelse og herkomst: Jf. figur 6 er aktiveringsomfanget i Jobcenter Vesthimmerland faldet indenfor alle målgrupper med undtagelse af målgruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Men da antallet af personer indenfor denne gruppe er meget lavt i Vesthimmerlands Kommune, er dette ikke et fokusområde. Faldet er især sket for unge under 30 år. I Jobcenter Vesthimmerland vil der derfor være fokus på de lediges behov for et aktivt tilbud. 18
6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. 19
Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. Jobcenter Vesthimmerlands bemærkninger: A-dagpengemodtagere: Jf. figur 7 og bilagstabel B3 er andelen af a-dagpengemodtagere, der i minimum 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud omaktivering steget med 2 procentpoint fra 2006 til 2007. Passivandelen steg også fra 2005 til 2006, her var stigningen på 4,1 procentpoint. Samlet set er passivandelen steget med 6,1 procentpoint fra 2005 til 2007. Overordnet set er nogle af grundene til at passivandelen blandt dagpengemodtagerne er steget fra 2006 til 2007, at antallet af ledige er faldet betydeligt samt at rettidighedsniveauet i 1. kvartal af 2007 var lavt. Kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3 og 4-5, samt introduktionsydelse: Som det fremgår af figur 7 er andelen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-3, 4-5 samt personer på introduktionsydelse faldet meget fra 2006 til 2007. Figur 8. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst: Jf. figur 8 er andelen af personer, der ikke har modtaget aktivering i det seneste år i Jobcenter Vesthimmerland faldet indenfor alle målgrupper med undtagelse af målgruppen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. På dette område er det store udsving bestemt af meget få personer i forhold til det samlede antal ledige, derfor er det ikke et fokusområde for jobcenteret. Faldet i passivandelen er især sket for 30-49 årige, langvarigt forsørgede og indvandre og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 20