DDA Datamateriale Social ulighed i Danmark (ISSP 1999)

Transkript

1 DDA Datamateriale Social ulighed i Danmark (ISSP 1999) Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses.

2 "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra Social ulighed i Danmark (ISSP 1999), som oprindeligt blev indsamlet af Danmarks Statistik for Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-15218). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-15218: Social ulighed i Danmark (ISSP 1999). Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær. DDA udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Bernhard Hansen). Dansk Data Arkiv datafil (1823 respondenter, 139 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (170 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Danmarks Statistik for Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen

3 og Bernhard Hansen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-15218: Social ulighed i Danmark (ISSP 1999). Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt og scannet i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV DECEMBER 2003 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og

4 observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.

5 Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de

6 klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Social ulighed i Danmark (ISSP 1999) Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).

7 Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: social ulighed; ulighed, social; holdning til indkomstforskelle; indkomstforskelle, holdning til; socialgruppe; placering socialgruppe; løn; samfundstyper. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-15218: Social ulighed i Danmark (ISSP 1999). Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær. DDA udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Bernhard Hansen). Dansk Data Arkiv datafil (1823 respondenter, 139 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (170 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Andersen, Jørgen Goul. AUC: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): (A) Andersen, Jørgen Goul; Andersen, Johannes; Tobiasen, Mette; Torpe, Lars; Clement, Sanne; (B) Borre, Ole; Togeby, Lise; (C) Nielsen, Hans Jørgen; (D) Kjær, Ulrik; (E) Tonboe, Jens Christian; (F) Andersen, Bjarne Hjorth. (A) AUC: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning; (B) AU: Institut for Statskundskab; (C) KU: Institut for Statskundskab; (D) SDU: Institut for Statskundskab; (E) AUC: Institut for Sociale Forhold og Organisation; (F) KU: Sociologisk Institut. (A) Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst; (B) Universitetsparken, DK-8000 Århus C.; (C) Rosenborggade 15, DK-1130 København K; (D) Campusvej 55, DK-5230 Odense M; (E) Kroghstræde 5, DK-9220 Ålborg Ø; (F) Linnégade 22, DK-1361 København K. Dataindsamler: Danmarks Statistik. Sejrøgade 11, DK-2100 København Ø. Økonomisk sponsor: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Nærværende undersøgelse 'Social ulighed i Danmark (ISSP 1999) er den danske del af et tværsnitsstudie, som er gennemført i en række lande. ISSP (International Social Survey Programme) er et internationalt

8 samarbejde, som har 49 deltagende lande. Denne undersøgelse drejer sig om forskellige aspekter af danskernes holdning til social ulighed i Danmark, herunder holdning til årsager hertil samt ansvar og retfærdighed. Desuden indeholder undersøgelsen oplevelse af konflikt mellem samfundsgrupper samt billede af samfundets lagdeling herunder placering af respondenten og andre samfundsgrupper. Følgende baggrundsvariable er medtaget i undersøgelsen: Alder, køn, civilstand, antal personer i husstanden, skoleuddannelse; fuldtids-uddannelse; respondentens indkomst, husstandsindkomst, hovedbeskæftigelse, fagforeningsmedlemsskab, ægtefælles/samlevers beskæftigelse, medlem af folkekirken, kirkegang; stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 3163 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 1823 respondenter; 139 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 59 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Studiet er gennemført i en række andre ISSP medlemslande. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Danske statsborgere på 18 år og derover. Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: telefonisk interview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Dataindsamlingspersonale: BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Andersen, Jørgen Goul. AUC: Institut

9 for Økonomi, Politik og Forvaltning. Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Referencer til beslægtede studier: DDA-15216: Arbejdsliv i Danmark (ISSP 1997). DDA-15217: Danskernes holdning til religion (ISSP 1998). DDA-15219: Danskernes holdning til miljø (ISSP 2000). DDA-15220: Sociale forhold og personlige netværk i Danmark (ISSP 2001). DDA-15221: Familieliv i Danmark (ISSP 2002). MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Bopæl: lokalsamfundets navn. Husstandens karakteristika: respondentens stilling i husstanden; husstandens totale størrelse (antal personer). Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; ægtefælle: stillingsbetegnelse; ægtefælle: økonomisk sektor; fader: stillingsbetegnelse (eller: kode); fader: økonomisk sektor. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; fader: højeste uddannelsestype påbegyndt; moder: højeste uddannelsestype påbegyndt. Samt uddannelse udover skoleuddannelsen. Sociale klasse: respondenten: egen bedømmelse. Politik: stemme ved sidste valg. Religion: respondenten: religiøst tilhørsforhold, generelt; respondenten: hyppighed af kirkegang. Medlemsskab af foreninger: fagforeninger (nuværende, tidligere, varighed). INDLEDNING Social ulighed i Danmark (ISSP 1999) blev oprindelig gennemført af Danmarks Statistik for Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Sanne Clement, Mette Tobiasen, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen og Ulrik Kjær Undersøgelsen indeholder forskellige aspekter af danskernes holdning til social ulighed i Danmark, herunder holdning til årsager hertil samt ansvar og retfærdighed. Desuden indeholder undersøgelsen oplevelse af konflikt mellem samfundsgrupper

10 samt billede af samfundets lagdeling herunder placering af respondenten selv samt andre samfundsgrupper. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Ålborg Universitet med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS portabel fil, og oparbejdningen i DDA har kun omfattet mindre tilrettelser primært af kodebogen til OSIRIS datasæt, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation. Manglende data I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I variabelgrupper opstået ud fra spørgsmål, hvortil flere svar var mulige, er uoplyst-koden genereret af DDA. Den betyder her, at spørgsmålet som helhed er ubesvaret, til forskel fra kategorien 0, som betyder, at den svarmulighed, som den aktuelle variabel omhandler, ikke er benyttet. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer KODEBOG I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret.

11 V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA's undersøgelsesnummer Variablen har værdien for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 6, bredde 4 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 0001 til 1823) af respondenter. V0003 RESPONDENTNUMMER start 10, bredde 5 Respondentnummer Muligheder i livet V0004 HAVE VELHAVENDE FAMILIE start 15, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes muligheder for at komme frem i livet. A. Hvor vigtigt er det at komme fra en velhavende familie? Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særligt vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99

12 V0005 RIGTIGE FORBINDELSER start 16, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes muligheder for at komme frem i livet. B. Og hvor vigtigt er det at have de rigtige forbindelser Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særligt vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0006 BELØNNET FOR INDSATS start 17, manglende data: = 9 Spm. 2: Er De enig eller uenig i følgende udsagn? A. I Danmark bliver mennesker belønnet for deres indsats Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0007 BELØNNET FOR EVNER start 18, manglende data: = 9 Spm. 2: Er De enig eller uenig i følgende udsagn? B. I Danmark bliver mennesker belønnet for deres intelligens og evner Sæt ét kryds i hver kolonne

13 Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0008 KOMME TIL TOPS - KORRUPT start 19, manglende data: = 9 Spm. 2: Er De enig eller uenig i følgende udsagn? C. For at kunne komme helt til tops i det danske samfund må man være korrupt Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 Spørgsmål om ulighed V0009 ULIGHED VIL BESTÅ start 20, manglende data: = 9 Spm. 3: De næste spørgsmål handler om ulighed. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? A. Ulighed vil fortsætte med at bestå fordi det gavner de rige og magtfulde Sæt ét kryds i hver kolonne

14 Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0010 STUDERE I ÅREVIS start 21, manglende data: = 9 Spm. 3: De næste spørgsmål handler om ulighed. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? B. Der er ingen, der ville studere i årevis for at blive advokat eller læge, hvis de ikke kunne forvente at tjene meget mere end en almindelig arbejder Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0011 STORE FORSKELLE INDKOMST start 22, manglende data: = 9 Spm. 3: De næste spørgsmål handler om ulighed. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? C. Det er nødvendigt for Danmarks velstand, at der er store forskelle i indkomst Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

15 Uoplyst svarprocent: 95 V0012 AFSKAFFE ULIGHED start 23, manglende data: = 9 Spm. 3: De næste spørgsmål handler om ulighed. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? D. Ulighed vil fortsætte med at bestå, fordi almindelige mennesker ikke slutter sig sammen for at afskaffe den Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 95 V0013 TJENER SOM FORTJENER start 24, manglende data: = 9 Spm. 4: Vil De sige, at De selv tjener (Hvis De ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes De tage udgangspunkt i Deres sidste job) Afkryds kun én boks Meget mindre end jeg fortjener Mindre end jeg fortjener Det jeg fortjener Mere end jeg fortjener Meget mere end jeg fortjener Har aldrig haft et arbejde Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0014 INDKOMST FABRIKSARBEJDER start 25, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende

16 jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år A. Cirka hvor meget tror De en faglært fabriksarbejder tjener Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (142) = Uoplyst (33) V0015 INDKOMST PRAK. LÆGE start 32, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år B. En praktiserende læge Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (148) = Uoplyst (36) V0016 INDKOMST BEST.FORMAND start 39, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år C. En bestyrelsesformand for en stor dansk virksomhed Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (197) = Uoplyst (61) V0017 INDKOMST ADVOKAT start 46, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år

17 D. En advokat Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (11) = Ved ikke (197) = Uoplyst (61) V0018 INDKOMST BUTIK ASSISTENT start 53, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år E. En butiksassistent Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (144) = Uoplyst (28) V0019 INDKOMST FABRIKSEJER start 60, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år F. En ejer af en stor fabrik Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (44) = Ved ikke (222) = Uoplyst (97) V0020 INDKOMST DOMMER start 67, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år G. En dommer i Højesteret

18 Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (12) = Ved ikke (159) = Uoplyst (47) V0021 INDKOMST UFAG FABRIKSARB start 74, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år H. En ufaglært fabriksabejder Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (142) = Uoplyst (28) V0022 INDKOMST MINISTER start 81, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år I. En minister i regeringen Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (13) = Ved ikke (162) = Uoplyst (48) V0023 PERSONER MED SAMME JOB start 88, bredde 7, manglende data: = Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år J. Personer med samme job som Dem selv - cirka hvor meget tjener de? Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (1)

19 = Har aldrig haft et arbejde (38) = Ved ikke (197) = Uoplyst (61) V0024 ALDRIG ERHVERVS. BESKÆFT start 95, manglende data: = 9 Spm. 5: Nu vil vi gerne vide, hvad De tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror De, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide dette nøjagtigt, men giv Deres bedste bud. Det kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge. Skriv hvor meget de faktisk tjener pr. år K. Hvis De aldrig har været erhvervsmæssigt beskæftiget, bedes De afkrydse her Har ikke været erhvervsmæssigt beskæftiget Har svaret på spm. 5J (V23) Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0025 FABRIKSARB. BURDE TJENE start 96, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år A. Hvor meget burde en faglært fabriksarbejder tjene Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (264) = Uoplyst (44) V0026 PRAK. LÆGE BURDE TJENE start 103, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år B. En praktiserende læge Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (4) = Ved ikke (269)

20 = Uoplyst (50) V0027 BEST FORMAND BURDE TJENE start 110, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år C. En bestyrelsesformand for en stor dansk virksomhed Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (5) = Ved ikke (324) = Uoplyst (77) V0028 ADVOKAT BURDE TJENE start 117, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år D. En advokat Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (4) = Ved ikke (282) = Uoplyst (65) V0029 BUTIKASS. BURDE TJENE start 124, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år E. En butiksassistent Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (262) = Uoplyst (42) V0030 FABRIKSEJER BURDE TJENE start 131, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening

21 tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år F. En ejer af en stor fabrik Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (31) = Ved ikke (356) = Uoplyst (117) V0031 DOMMER BURDE TJENE start 138, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år G. En dommer i Højesteret Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (9) = Ved ikke (278) = Uoplyst (65) V0032 UFAG. ARB. BURDE TJENE start 145, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år H. En ufaglært fabriksarbejder Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (264) = Uoplyst (46) V0033 MINISTER BURDE TJENE start 152, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år I. En minister i regeringen Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (7) = Ved ikke (283) = Uoplyst (56)

22 V0034 SAMME JOB BURDE TJENE start 159, bredde 7, manglende data: = Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år J. Personer med samme erhverv som Dem selv. Hvor meget burde de tjene? (Hvis De ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes De tage udgangspunkt i Deres sidste job) Variablen er kodet i intervallet = Tjener 10 millioner eller mere (1) = Har aldrig haft et arbejde (34) = Ved ikke (264) = Uoplyst (44) V0035 IKKE ERHVERVS. BESKÆFT. start 166 Spm. 6: Det næste spørgsmål handler om, hvad De synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter Deres mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de burde tjene pr. år K. Hvis De aldrig har været erhvervsmæssigt beskæftiget, bedes De afkrydse her % antal kode Har ikke været errhvervsmæssigt beskæftiget Har svaret på spm. 6K (V34) V0036 INDKOMSTFORSKEL FOR STOR start 167, manglende data: = 9 Spm. 7: Er De enig eller uenig i følgende udsagn? A. Indkomstforskellene i Danmark er for store Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig

23 Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0037 REG. MIND. INDKOMSTFOR. start 168, manglende data: = 9 Spm. 7: Er De enig eller uenig i følgende udsagn? B. Det er regeringens opgave at mindske indkomstforskellene mellem folk med høj indkomst og dem med lav indkomst Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0038 HØJ INDKOMST HØJER SKAT start 169, manglende data: = 9 Spm. 8: Mener De, at folk med høje indkomster skal betale en større, den samme eller en mindre andel af deres indkomst i skat, end dem, der har lave indkomster? Afkryds kun én boks Meget større andel Større andel Samme andel En mindre andel Meget mindre andel Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0039 ØKO. FORSKEL FOR STOR start 170, manglende data: = 9

24 Spm. 9: Hvis vi ser på internationale forskelle, er De så enig eller uenig i, at A. De nuværende økonomiske forskelle mellem rige og fattige lande er for store Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0040 HJÆLPE FATTIGE LANDE start 171, manglende data: = 9 Spm. 9: Hvis vi ser på internationale forskelle, er De så enig eller uenig i, at B. Mennesker i de rige lande burde betale en ekstraskat for at hjælpe befolkningen i fattige lande Sæt ét kryds i hver kolonne Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 95 V0041 RIGE BEDRE SYGDOMSBEH. start 172, manglende data: = 9 Spm. 10: Er det retfærdigt eller uretfærdigt - rigtigt eller forkert - at folk med høje indkomster kan A. Købe sig til bedre behandling for sygdom end folk med lavere indkomster? Sæt ét kryds i hver kolonne

25 Meget retfærdigt, absolut rigtigt Delvist retfærdigt, rigtigt Hverken retfærdigt eller uretfærdigt - blandede følelser Delvist uretfærdigt, forkert Meget uretfærdigt, absolut forkert Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0042 RIGE BØRN BEDRE UDDANN. start 173, manglende data: = 9 Spm. 10: Er det retfærdigt eller uretfærdigt - rigtigt eller forkert - at folk med høje indkomster kan B. Købe sig til bedre uddannelser til deres børn end folk med lavere indkomster? Sæt ét kryds i hver kolonne Meget retfærdigt, absolut rigtigt Delvist retfærdigt, rigtigt Hverken retfærdigt eller uretfærdigt - blandede følelser Delvist uretfærdigt, forkert Meget uretfærdigt, absolut forkert Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0043 KONFLIKTER RIG OG FATTIG start 174, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige social grupper. Efter Deres mening hvor stor konflikt er der i Danmark mellem A. Fattige og rige Sæt ét kryds i hver kolonne Meget stor konflikt Stor konflikt Ikke særlig stor konflikt Ingen konflikt Ved ikke

26 Uoplyst svarprocent: 95 V0044 KONFLIKT ARB/MID. KLASSE start 175, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige social grupper. Efter Deres mening hvor stor konflikt er der i Danmark mellem B. Arbejderklassen og middelklassen Sæt ét kryds i hver kolonne Meget stor konflikt Stor konflikt Ikke særlig stor konflikt Ingen konflikt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 95 V0045 KONFLIKT LED./MEDARB. start 176, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige social grupper. Efter Deres mening hvor stor konflikt er der i Danmark mellem C. Ledelse og medarbejdere Sæt ét kryds i hver kolonne Meget stor konflikt Stor konflikt Ikke særlig stor konflikt Ingen konflikt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 95 V0046 KONFILKT SAMF. TOP/BUND start 177, manglende data: = 9

27 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige social grupper. Efter Deres mening hvor stor konflikt er der i Danmark mellem D. Folk på samfundets top og folk på samfundets bund Sæt ét kryds i hver kolonne Meget stor konflikt Stor konflikt Ikke særlig stor konflikt Ingen konflikt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 94 V0047 KOKNFLIKT UNGE OG GAMLE start 178, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige social grupper. Efter Deres mening hvor stor konflikt er der i Danmark mellem E. Unge og gamle Sæt ét kryds i hver kolonne Meget stor konflikt Stor konflikt Ikke særlig stor konflikt Ingen konflikt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 95 V0048 RESP. PLAC. TOP/BUND start 179, manglende data: = 99 Spm. 12: I vores samfund er der visse grupper, der kan siges at tilhøre toppen, og andre grupper som befinder sig i bunden. Nedenfor er der en skala, der går fra 'top' til 'bund'. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Afkryds kun én boks

28 Top Bund Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0049 RESP PLAC TOP/BUND 10 ÅR start 181, manglende data: = 99 Spm. 13: Og for 10 år siden. Hvor befandt De Dem da? Afkryds kun én boks Top Bund Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0050 NIVEAU SAM.LIG. MED FARS start 183, manglende data: = 9 Spm. 14: Hvis De tager udgangspunkt i Deres nuværende job og sammenligner det med det job Deres fader havde, da De var 15 år, vil De så sige, at niveauet eller statusen af Deres job er (var) Hvis De ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes De tage udgangspunkt i Deres sidste job) Afkryds kun én boks

29 Meget højere end Deres faders Højere Omtrent det samme Lavere Meget lavere end Deres faders Har aldrig haft et arbejde Jeg ved ikke hvilket job min fader havde/ min fader har aldrig haft et arbejde/ jeg har aldrig kendt min fader/min fader var død da jeg havde den alder Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0051 INDKOMST IFT ANSVAR start 184, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være A. Det ansvar, der følger med jobbet - hvor vigtigt mener De, det burde være for, hvor meget man får i løn Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0052 INDKOMST IFT UDDANNELSE start 185, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være B. Antal år brugt på uddannelse og oplæring Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt

30 Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0053 HAR ARB. LEDENDE OPGAVER start 186, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være C. Om man har arbejdsledende opgaver overfor andre Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0054 INDKOMST SKAL FORSØR.FAM start 187, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være D. Hvor meget det er nødvendigt for at forsørge en familie Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0055 INDKOMST FORSØRGE BØRN

31 start 188, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være E. Om man har børn at forsørge - hvor vigtigt burde det være for, hvor meget man får i løn Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0056 INDKOMST IFT GODT ARB start 189, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være F. Hvor godt man udfører sit arbejde Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0057 INDKOMST ARBEJDER HÅRDT start 190, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener De så hvert af de følgende ting burde være G. Hvor hårdt man arbejder

32 Sæt ét kryds i hver kolonne Helt afgørende Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særlig vigtigt Overhovedet ikke vigtigt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0058 RESP. LØN RETFÆRDIG start 191, manglende data: = 9 Spm. 16: Er Deres løn retfærdig? Vi tænker ikke på, hvad De faktisk tjener, eller på hvad De gerne ville tjene, men på hvad De mener, er retfærdigt i forhold til Deres evner og indsats. Er Deres løn (Hvis De ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes De tage udgangspunkt i Deres sidste job) Afkryds kun én boks Meget mindre end hvad som er retfærdigt Lidt mindre end hvad som er retfærdigt Nogenlunde retfærdigt Lidt mere end hvad som er retfærdigt Meget mere end hvad som er retfærdigt Har aldrig haft et job Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 Spm 17: På kortet her er der 5 diagrammer, som viser forskellige typer af samfund. Læs beskrivelserne og se på diagrammerne og angiv, hvilket diagram, De mener, bedst beskriver det danske samfune i dag. Type A: En lille elite på toppen, meget få mennesker i midten og den store masse på bunden. Type B: Et samfund som er en pyramide med en lille elite på toppen, flere mennesker i midten og flest på bunden. Type C: En pyramide - bortset fra at der kun er nogle få mennesker i den absolutte bund. Type D: Et samfund, hvor de fleste mennesker befinder sig i midten. Type E: Mange mennesker nær toppen og kun nogle få nær bunden.

33 V0059 BESKRIVER DANSKE SAMFUND start 192, manglende data: = 9 Spm. 17.A: Først - hvilken type mener De Danmark er i dag - hvilket diagram kommer nærmest? Afkryds kun én boks Type A Type B Type C Type D Type E Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0060 SAMFUND RESP FORETRÆKKER start 193, manglende data: = 9 Spm. 17.B: Hvordan synes De Danmark burde være - hvilken type ville De foretrække? Type A Type B Type C Type D Type E Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0061 RESP ER I SAMFUND start 194, manglende data: = 9 Spm. 18: Nu vil vi gerne vide, hvor De selv og andre mennesker passer ind. Kig venligst på det diagram, De mener, bedst beskriver Danmark i dag - det vil sige, det diagram De valgte først. A. Hvor vil De sige, at De selv og Deres familie befinder jer? På toppen, et sted i midten eller nede mod bunden? Afkryds kun én boks Top