Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse

Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2009... 2 Læsevejledning:... 2 Kapitel 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2009... 4 Kapitel 3. Oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for 2009... 5 Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 4.1 Udvikling i ledighed og beskæftigelse... 6 4.2 Sygedagpenge... 7 4.3 Hvidovre Kommune... 8 4.3.1 Arbejdsløshed... 8 4.3.2 Fleksjob og ledighedsydelse... 12 4.3.3 Førtidspension... 13 4.3.4 Sygedagpenge... 13 4.4 Opsamling på beskæftigelsespolitiske udfordringer... 15 Kapitel 5. Mål og strategier for den bogerrettede indsats... 16 Kapitel 6. Mål og strategier for den virksomhedsvendte indsats... 19 Kapitel 7. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen... 21 Kapitel 8. Organisationen... 22 Kapitel 9. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret... 23 Kilder... 28 Kildehenvisninger... 29 1

Kapitel 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2009 Kapitel 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2009 Samtlige af landets jobcentre skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets indsats det kommende år. Beskæftigelsesplanen beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og indsatsen fordelt på staten og kommunen. De overordnede krav til beskæftigelsesplanen er fastlagt i kapitel 4 i Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenter Hvidovres Beskæftigelsesplan 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsen samt skabelon udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcenter Hvidovre har tidligere udarbejdet en Beskæftigelsesplan Light for 2007 samt en Beskæftigelsesplan for 2008. Erfaringerne fra Beskæftigelsesplan 2008 har vist, at det er vanskeligt at fastsætte måltallene samt at lave en detaljeret beskrivelse af strategierne for at nå de enkelte mål i første halvår året før, at beskæftigelsesplanen træder i kraft. Målene i Beskæftigelsesplan 2009 er lagt på et niveau, der vurderes realistisk ud fra tilgængelige prognoser og egne vurderinger af udviklingen på arbejdsmarkedet og i jobcentret. Målene i Beskæftigelsesplan 2009 vil være formuleret under hensyntagen til, hvilke indsatser forvaltningen anser som nødvendige for det kommende år. Jobcenter Hvidovre har valgt at videreføre flere af målene fra 2008 i Beskæftigelsesplan 2009 for at sikre kontinuitet i indsatsen. Arbejdsmarkedsforvaltningen har valgt at udarbejde en virksomhedsplan ved årets udgang for den kommunale del af indsatsen, hvor målene i beskæftigelsesplanen operationaliseres. Operationaliseringen sker således efter, at beskæftigelsesplanen er godkendt i Kommunalbestyrelsen og i Arbejdsmarkedsstyrelsen og umiddelbart før, at jobcentret skal arbejde efter målene i planen. Jobcenter Hvidovres Beskæftigelsesplan 2009 vil derfor i mindre omfang end Beskæftigelsesplan 2008 indeholde detaljerede og konkrete beskrivelser af strategier for at nå målene i beskæftigelsesplanen. Opfyldelse af målene i Beskæftigelsesplan 2009 vil ske under forudsætning af at der ikke sker væsentlige lovgivningsmæssige ændringer på beskæftigelsesområdet at arbejdsmarkedet udvikler sig stabilt, som forudset blandt andet i Beskæftigelsesregionens analyserapport at jobcentrets økonomiske rammer ikke ændres væsentligt at jobcentret kan opnå fuld medarbejderbemanding Læsevejledning: Kapitel 1 Kort indledning om Beskæftigelsesplan 2009 Kapitel 2 Oversigt over Beskæftigelsesministerens mål for 2009 Kapitel 3 Samlet oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for beskæftigelsesindsatsen i 2009 Kapitel 4 Indeholder en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer som kendetegner arbejdsmarkedet på landsplan samt en beskrivelse af arbejdsmarkedet 2

Kapitel 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2009 og udviklingen i forskellige ledighedsgrupper i Hvidovre Kommune. De beskrevne beskæftigelsespolitiske udfordringer, der identificeres i dette kapitel, er grundlaget for udvælgelse af Jobcenter Hvidovres målsætninger og strategier i Beskæftigelsesplan 2009. Kapitel 5, 6 & 7 I disse tre kapitler oplistes Jobcenter Hvidovres mål og strategier for henholdsvis den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats samt mål og strategier for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Kapitel 8 Jobcenter Hvidovre har valgt at have et mål rettet mod udvikling af organisationen, Jobcenter Hvidovre. Afslutningsvis indeholder beskæftigelsesplanen bilag, oversigt over kilder samt konkrete kildehenvisninger. 3

Kapitel 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2009 Kapitel 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2009 Ifølge Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal beskæftigelsesplanen indeholde de af Beskæftigelsesministeren udmeldte mål. Ministeren har for 2009 udmeldt følgende mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps- introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før Kilde: Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2009, se bilag. 4

Kapitel 3. Oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for 2009 Kapitel 3. Oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for 2009 1. Sikre at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 15 %, svarende til 40 personer 2. Sikre at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt med 7,5 % i forhold til året før, svarende til 19 personer 3. Sikre at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps- introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt med 10 % i forhold til året før, svarende til 26 personer 4. Sikre at aktiveringsgraden for alle grupper af kontanthjælpsmodtagere er på 40 % 5. Jobcenter Hvidovre igangsætter særlig aktivitet målrettet mod at få indvandrerkvinder i beskæftigelse 6. Jobcenter Hvidovre vil aflægge 900 virksomhedsbesøg 7. Jobcenter Hvidovre vil igangsætte en kampagne rettet mod lokale virksomheder 8. Jobcenter Hvidovre udlægger 3,4 % af de ledighedsberørte til andre aktører 9. Jobcenter Hvidovre vil i 2009 gennemføre en interessentanalyse med baggrund i erfaringerne fra undersøgelse gennemført i 2007 Se bilag for beregning af antal personer i mål 1, 2 og 3 samt beregning af procentsats i mål 8 5

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 4.1 Udvikling i ledighed og beskæftigelse Det danske arbejdsmarked er præget af rekordlav ledighed og rekrutteringsvanskeligheder, som fører til flaskehalse inden for visse brancher. I marts 2008 er ledigheden på landsplan og i Østdanmark i på 2 % og 1,4 % for Hvidovre Kommune. 1 Ledigheden har været faldende siden midten af 1990 erne dog med stigninger i 2004 og 2005. Ledigheden er på landsplan faldet fra knap 350.000 i 1993 til under 100.000 i 2007 2. Ledigheden er primært faldet som følge af stigning i beskæftigelsen. Stigningen i beskæftigelsen er fra 2004 til 2006 hovedsageligt sket inden for bygge og anlæg, privat service, social- og sundhedsområdet samt detailhandel. Disse brancher har samtidig oplevet størst mangel på arbejdskraft og er desuden karakteriserede ved at have en stigende andel ældre medarbejdere (bortset fra detailhandel). Det vil medføre yderligere pres på arbejdsmarkedet i årene fremover. 3 Samtidig med, at der mangler arbejdskraft inden for en række brancher, er der for nogle af samme områder ledig arbejdskraft såkaldte paradoksproblemer. Det gælder f.eks. for pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og lagerarbejdere. 4 Paradoksproblemerne skyldes blandt andet manglende kompetencer hos de ledige, og at de ledige reelt ikke står til rådighed inden for det pågældende område. Her har jobcentrene en udfordring i forhold til rådighedsvurdering af de ledige, samt i at understøtte korrekt registreringer i de lediges CV i jobnet. Prognoser viser, at der forventes en stagnerende beskæftigelse og en svagt faldende arbejdsstyrke de næste år. 5 Ledigheden forventes således stadig på et historisk lavt niveau til trods for afmattende konjunkturer fordi afmatningen i konjunkturerne sker samtidig med, at arbejdsstyrken reduceres. 6 Der forventes variation i arbejdsmarkedsudviklingen inden for forskellige brancher. Eksempelvis forventes et fald i beskæftigelsen i landbrug, fiskeri og industri. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed forventes at være svagt faldende, imens der forventes en stigende beskæftigelse inden for offentlig service og særligt inden for privat service. 7 På baggrund af ovennævnte prognoser må det forventes, at jobcentrene i 2009 stadig har en udfordring i at skaffe virksomhederne den ønskede arbejdskraft og at modvirke flaskehalse. Jobcentrene skal ligeledes arbejde på at øge arbejdsstyrken men også rummeligheden på arbejdsmarkedet, således at virksomhederne i stigende omfang anser fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik som muligheder for at rekruttere arbejdskraft. Arbejdsstyrken kan udvides gennem afkortning af ledighedsforløb dvs. reducere arbejdskraftreserven, og ved at understøtte at seniorer forbliver på arbejdsmarkedet. En væsentlig udvidelse af arbejdsstyrken kan endvidere opnås ved at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere samt varigheden af sygedagpengeforløbene. i Østdanmark dækker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 6

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Et stadig større antal arbejdstagere sygemeldes, og sygemeldte udgør en stor arbejdskraftreserve. Jobcentrene har en udfordring i forhold til at gøre perioden, hvor arbejdstagerne modtager sygedagpenge, kortest mulig. Samtidig skal jobcentrene opfordre virksomhederne til at forsøge at minimere antallet af sygemeldinger samt til i stigende grad at anvende mulighederne for delvis sygeog raskmeldinger. 4.2 Sygedagpenge De seneste års udvikling på arbejdsmarkedet med meget lav arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft inden for en række brancher har medført, at fokus fra landspolitikerne og jobcentrene i stigende grad er rettet mod at udvide arbejdsstyrken, og her er sygedagpengeområdet meget centralt. Antallet af sygedagpengemodtagere er steget markant og samtidig er sagernes gennemsnitlige varighed forøget. Dette sker blandt andet fordi den øgede beskæftigelse gør flere berettigede til sygedagpenge. Manglen på arbejdskraft har åbnet arbejdsmarkedet for, at svagere ledige er kommet i beskæftigelse, hvilket medfører større risiko for sygemeldinger. Mangel på arbejdskraft øger desuden tempoet på mange arbejdspladser og forøger risikoen for sygemeldinger. Fra andet kvartal 2004 til andet kvartal 2007 er antallet af sygedagpengemodtagere i Østdanmark steget med cirka 5.000 personer (15 %), og det seneste år er antallet steget med 3.500 personer. Medio 2007 er der 38.000 sygedagpengemodtagere i Østdanmark, hvilket svarer til cirka 3 % af arbejdsstyrken. Antallet af sygedagpengemodtagere er således stort set på niveau med antal arbejdsmarkedsparate ledige. I samme periode ligger antallet af ledige sygedagpengemodtagere i Østdanmark stabilt på ca. 6.500 fuldtidspersoner til trods for, at ledigheden er faldet markant. Andelen af ledige, der modtager sygedagpenge, er således stigende, og samtidig er de syge i længere tid. 8 Visse grupper fylder særligt meget i sygedagpengestatistikkerne, det drejer sig om: nydanskere fra ikke-vestlige lande kvinder ikke-faglærte (herunder især medlemmer af 3F). 9 Det relativt høje sygefravær hos disse grupper kan blandt andet forklares med, at en stor andel i disse grupper er beskæftiget inden for udsatte brancher, eksempelvis sociale institutioner, bygge og anlæg, fødevareindustrien, post- og teleområdet samt sundhedssektoren. Der er tale om brancher, der både er præget af stor mangel på arbejdskraft og et stort sygefravær. 10 Sygefraværet varierer mellem kommunerne, eksempelvis er der en større andel lønmodtagere inden for de førnævnte brancher bosat i Vestegnskommunerne end i kommunerne nord for København. Andre forklaringer på forskelle i antallet af sygedagpengemodtagere og i varigheden af sagerne mellem kommunerne kan endvidere forklares med: Befolkningssammensætningen, etnisk baggrund, sundhedstilstand, livsstil mv. 7

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Ledelses- og sygdomskulturer inden for samme brancher Sygedagpengeindsatsen i jobcentrene. 11 4.3 Hvidovre Kommune 4.3.1 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden i Hvidovre Kommune er som tidligere nævnt på 1,4 % i marts 2008, hvilket ligger under både Østdanmark og landsniveauet på 2 %. Ledighedsniveauet dækker over, at der i marts 2008 var 361 arbejdsmarkedsparate ledige i Hvidovre Kommune, og heraf var 282 forsikrede ledige og 79 ikke-forsikrede ii. Som det fremgår af figur 1, er der næsten sket en halvering i antallet af ledige i Hvidovre Kommune det seneste år, faldet er sket blandt de forsikrede ledige. Figur 1 Ledighed efter forsørgelsesgrundlag i Hvidovre, seneste 12 måneder (marts 2008) 800 700 630 Ledige i alt Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Lineær (Ledige i alt) Antal personer 600 500 400 300 200 546 586 572 506 491 502 420 442 460 359 372 425 341 367 376 299 303 444 375 396 319 361 282 100 84 80 81 82 83 88 84 68 73 69 77 79 0 Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Foreløbige tal - www.statistikbanken.dk - Tabel: AUF01 Ikke-arbejdsmarkedsparate De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige udgør i fjerde kvartal 2007 81 % af kontanthjælpsmodtagerne i Hvidovre Kommune. 12 Der er således en relativ stor gruppe ledige, som jobcentret skal igangsætte aktiviteter for. Aktiviteter, som kan styrke de lediges kompetencer og dermed medvirke til at gøre de ledige mere arbejdsmarkedsparate eller aktiviteter, som har til formål at afklare de ledige i forhold til mulig førtidspension. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Hvidovre Kommune er reduceret med 16,7 % fra 849 personer i 2005 til 707 i 2007. 13 ii Ledighedstallene fra Statistikbanken er opgjort som fuldtidsledige og er renset for aktivering og lovligt fravær som ferie, barsel mv. Tallene kan derfor variere fra andre datakilder. 8

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Det er således lykkes at flytte en væsentlig andel af de ikke arbejdsmarkedsparate til gruppen af arbejdsmarkedsparate, til job eller andet. Ny chance til alle indsatsen, der løber frem til den 30. juni 2008, omfatter kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. 14 En stor del af målgruppen for Ny chance er kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate i matchgruppe 4-5. Figur 2. Ny chance målene Jobcenter Hvidovre 40 % 40 35 3. kvt 2006 30 25 25 22,4 4. kvt 2006 1. kvt 2007 20 15 10 5 0 4,9 8 9,8 13,8 17 17 17 Mål 1 - job og uddannelse 15 12,7 13,3 11,2 11,3 1111,5 9,2 6,9 7,8 6,8 5,7 4 4,3 Mål 2 - selvforsørgelse Mål 3 - i aktivitet 2. kvt 2007 3. kvt 2007 4. kvt 2007 Landsgns. 4. kvt. 2007 Ministermål Som det fremgår af figur 2, så er Jobcenter Hvidovre godt på vej til at nå mål 1, om at 25 procent af bruttomålgruppen, skal være i job eller uddannelse på opgørelsestidspunktet. Mål 2 er ligeledes tæt på at være opfyldt. Tallene viser den andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit forsørger sig selv. Jobcenter Hvidovre har derimod en udfordring i forhold til at nå mål 3 om, at personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet i 40 % af tiden med offentlig forsørgelse. 15 I 4. kvartal 2007 har 11 kommuner nået 1. mål, 27 kommuner har nået 2. mål og to kommuner har nået det 3. mål i Ny chance til alle - indsatsen. 16 Fordeling på A-kasser På landsplan udgør akademikere og ikke-faglærte en forholdsvis stor andel af de forsikrede ledige og samtidig er ledigheden reduceret mindre for disse to grupper det seneste år end for forsikrede ledige generelt. 17 Uddannelsesstrukturen i Hvidovre Kommune afviger fra niveauet i Østdanmark ved, at der er en større andel, der har Grundskole (33,9 %) og Erhvervsfagliguddannelse (36,7 %) som højeste fuldførte uddannelse end i Østdanmark. Andelen med en Lang videregående uddannelse udgør 4,4 % i Hvidovre Kommune mod 8,6 % i Østdanmark. 18 Personer med grundskole som højeste uddan- 9

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer nelse er underrepræsenteret mens andelen med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret set i forhold til andelen af befolkningen i kommunen i beskæftigelse. Køn På landsplan er kvinders ledighed højere end mænds. Dette gælder for alle aldersgrupper, men er særligt udtalt for aldersgrupperne 25-29-årige og 30-39-årige. 19 Nedenstående tabel viser ledighedstallene for kvinder og mænd fordelt på alder i Hvidovre Kommune. Tabel 1. Ledighed for mænd og kvinder i Hvidovre Kommune opdelt efter alder 20 Mænd Kvinder Marts 2007 Marts 2008 Marts 2007 Marts 2008 Alder i alt 2,6 1,5 2,6 1,3 16-24 år 1,2 0,9 1,2 1 25-29 år 3 2,2 3,8 1,8 30-39 år 3,1 1,7 2,6 1,4 40-49 år 2,3 1,4 2,7 0,9 50-59 år 3,3 1,9 3 1,8 60 år og derover 2,4 1,1 2,1 0,9 Tabellen viser, at ledigheden er faldet for både mænd og kvinder for alle aldersgrupper fra marts 2007 til marts 2008. Ledigheden for kvinder ligger lavere for alle aldersgrupper bortset fra de 16 24 årige. Tendensen med højere ledighed blandt kvinder - særligt udtalt for aldersgrupperne 25-29 år og 30-39 år - er således ikke gældende i Hvidovre Kommune. Alder Generelt er ledigheden voksende blandt unge mænd. 21 Denne tendens gør sig også gældende i Hvidovre Kommune. Ledigheden for unge under 30 år er i Hvidovre Kommune faldet med 19,5 % i 2007. Særligt for unge dagpengemodtagere har der været en positiv udvikling med et fald i antal personer på 41,5 %. Et større fald end hos sammenlignelige jobcentre iii. I samme periode er antallet af arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år steget med 12,6 %. De sammenlignelige jobcentre har oplevet et mindre fald for denne gruppe i 2007. 22 Antallet af helårspersoner under 30 år, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, start- eller introduktionsydelse udgør ultimo 2007 i Hvidovre Kommune 4,5 % af det samlede antal unge, hvilket er lavere end de øvrige jobcentre på Vestegnen, gennemsnittet i Østdanmark (5,0 %) og landsgennemsnittet (5,1 %). 23 Antallet af unge mellem 16 og 19 år i Hvidovre Kommune er steget med 11,8 % fra 1997 til 2007. iii Jf. jobindsats.dk. Jobcenter Hvidovre er i klynge med Esbjerg/Fanø, Helsingør, Herlev, Horsens og Rødovre. 10

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udvikling i unge i Hvidovre Kommune viser således, at der er et stigende antal unge i kommunen. Andelen af unge på overførsel er relativt begrænset men samtidig er der sket en stigning i antallet af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2007 til trods for et generelt fald i arbejdsløsheden. Jobcenter Hvidovre har derfor en væsentlig udfordring i at styrke indsatsen for at nedbringe ledigheden blandt unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes er det vigtigt at have fokus på, at de unge får en kompetencegivende uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Dette skal sammenholdes med, at gruppen af 60-64 årige i Hvidovre Kommune i samme periode er steget med 19,7 %. 24 Der er således en stor gruppe, der vil gå på pension inden for få år, og som skal forsørges af yngre generationer. Denne demografiske udvikling betyder dog også, at der vil være en række brancher, der har behov for at erstatte den ældre arbejdskraft med yngre. Dermed vil der umiddelbart være gode beskæftigelsesmuligheder for de unge. Mens faldet i ledigheden blandt unge er aftagende og i visse tilfælde stigende, er ledigheden blandt seniorerne faldet markant det seneste år. Den positive udvikling skyldes stigende beskæftigelse blandt seniorerne og ikke faldende arbejdsstyrke. 25 Jobcentrenes rolle over for seniorerne består i 2009 derfor primært i, at medvirke til at seniorerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Etnicitet På landsplan er ledigheden blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande væsentligt højere end ledigheden blandt etniske danskere. Der er dog sket et markant fald i ledigheden fra over 40 pct. i 1996 til knap 14 pct. i 3. kvt. 2007. 26 Borgere fra ikke-vestlige lande udgør i 2007 11,2 % af indbyggerne i aldersgruppen 16-66 årige i Hvidovre Kommune mod 8,4 % i Østdanmark. 27 Beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder fra ikke-vestlige lande var i 2007 henholdsvis 70,2 % og 56,7 % i Hvidovre Kommune, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 60,8 % for mænd og 47,6 % for kvinder. 28 Jobcenter Hvidovre har dog fortsat en udfordring i at hæve beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere fra ikke-vestlige lande. Dette skal også ses i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere i 2007 ligger på 80,1 % i Hvidovre Kommune. 29 Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er for hele landet faldet med 37,9 % i 2007. Dette er tilsvarende Hvidovre Kommune, hvor arbejdskraftreserven er faldet med 38,2 %. 30 Dette tal dækker over, at arbejdskraftreserven blandt forsikrede ledige er faldet med 46,3 % mens arbejdskraftreserven for ikkeforsikrede ledige i 2007 er steget med 3,7 % i Hvidovre Kommune. 31 Ultimo 2007 udgør arbejdskraftreserven 32,3 % af de forsikrede i Hvidovre Kommune og 54,1 % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 32 Stigningen i arbejdskraftreserven for ikke-forsikrede ledige i Hvidovre Kommune kan blandt andet forklares med, at Jobcenter Hvidovre har fokuseret på at matchkategorisere ledige i matchkategori 3 frem for matchkategori 4, hvis den ledige vurderes at ligge i grænsefeltet mellem de to kategori- 11

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer er. Stigningen dækker desuden over en udvikling fra 82 fuldtidsledige i december 2006 til 85 i december 2007, der er således tale om relativt få personer. Indsatsen Jobcentrene måles på forskellige faktorer i forhold til at hjælpe de ledige i beskæftigelse. Af tabel 2 fremgår det, at i Jobcenter Hvidovre fik 98 % af de forsikrede ledige deres jobsamtale (kontaktforløb) til tiden, for første aktivering var tallet 85 % og 96 % for gentagen aktivering i fjerde kvartal 2007. For kontant- og starthjælpsmodtagerne var tallet i samme periode for jobsamtale 72 %, for første aktivering 52 % og for gentagen aktivering 42 %. 33 Jobcenter Hvidovre har en udfordring i forhold til at opfylde minimumsindsatsen for de kommunale målgrupper. Tabel 2. Rettidighed i Jobcenter Hvidovre Stat Kommune Jobsamtale iv 98 % 72 % Første aktivering v 85 % 52 % Gentagen aktivering vi 96 % 42 % 4.3.2 Fleksjob og ledighedsydelse Jobcenter Hvidovre har fra 2005 til 2007 haft en stigning i antallet af borgere i fleksjob og har i samme periode haft et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere, se tabel 3. Jobcenter Hvidovre havde i 2007 372 personer i fleksjob og 59 modtagere af ledighedsydelse. Der er tale om en stigning i antallet i fleksjob på 21,4 % fra 2005 til 2007, hvilket dog er en mindre stigning end for sammenlignelige jobcentre, der har oplevet en stigning på 30,2 %. Jobcenter Hvidovre har oplevet et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere på 6,0 % fra 2005 til 2007, dette er mindre end faldet blandt sammenlignelige jobcentre, der i samme periode har oplevet et fald på 10,3 %. 34 Jobcenter Hvidovre har i 2007 og 2008 fokuseret på at nedbringe antallet af modtagere af ledighedsydelse. Dette er blandt andet sket ved, at der er ansat en koordinator, der har særligt fokus på området. Ligeledes har Det lokale beskæftigelsesråd finansieret en jobklub målrettet modtagere af ledighedsydelse. iv Ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der afholdes jobsamtale med forsikrede og ikke-forsikrede ledige senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget forsørgelse. v Ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 som hovedregel modtage 1. tilbud efter 13 uger. Forsikrede ledige under 30 årige, skal som hovedreglen have første tilbud efter 6 måneder. Borgere, der er fyldt 30 år, skal senest efter 9 måneder med kontanthjælp, starthjælp og a-dagpenge have et aktiveringstilbud. vi Der skal gives nyt tilbud, hver gang borgeren har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. 12

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Tabel 3. Opgørelse over borgere i fleksjob samt modtagere af ledighedsydelse i Hvidovre Kommune i perioden 2005-2007 2005 2006 2007 Fleksjob 306 347 372 Ledighedsydelse 63 76 59 Kilde: Resultatrevision 2007 4.3.3 Førtidspension Jobcenter Hvidovre har fra 2005 til 2007 haft fald i antallet af førtidspensioner fra 2015 til 1909 personer, hvilket svarer til et fald på 5,3 %. De sammenlignelige jobcentre har haft et fald på 7,0 % i samme periode. 35 Det fremgår af tabel 3, at faldet i antallet af førtidspensioner understøttes af, at antallet af nytilkendte førtidspensioner er faldet fra 2005 til 2007, hvilket svarer til et fald på 8,1 %. Tabel 3. Nytilkendte førtidspensioner, Hvidovre Kommune 2007 2006 2005 158 160 172 Kilde: Arbejdsmarkedsforvaltningens egen opgørelse Jobcenter Hvidovre har i en længere periode haft fokus på at anvende fleksjob aktivt i forsøg på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan blandt andet forklare, at Jobcenter Hvidovre har mange fleksjob, samt at kommunen har et lavt antal førtidspensioner. At antallet af førtidspensioner ligger på et lavt niveau i Hvidovre kan dermed også forklare, at faldet i førtidspensioner i Hvidovre er lavere end faldet blandt sammenlignelige jobcentre. 4.3.4 Sygedagpenge Jobcenter Hvidovre har i 2008 indtil primo maj i gennemsnit haft 698 løbende sygedagpengesager, der fordeler sig med 607 med under 52 ugers varighed og 91 med over 52 uger. Den gennemsnitlige varighed i sagerne er 27,1 uger. 36 Ved udgangen af 2007 havde jobcentret 798 sager. Som det fremgår af figur 3 så er antallet af nye sygedagpengesager i Jobcenter Hvidovre uændret i første del af 2008. Sager med varighed op til et halvt år er svagt faldende. Antallet af sager med varighed på mellem et halvt og et helt år er derimod steget fra 174 til 219 i løbet af 2008. Antallet af sager med varighed på over 52 uger ligger uændret i Hvidovre. 13

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Figur 3. Antal sygedagpengeforløb i Jobcenter Hvidovre i 2008, fordelt på varighed Sygedagpenge Antal sager 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Uger 2008 0-4 5-26 27-52 O.53 Figur 4 vii viser, at udviklingen i antallet af sygedagpengesager i Hvidovre Kommune de seneste tre år ikke er steget markant, som det er tilfældet for landsgennemsnittet. Figuren viser, at der i perioder har været større udsving i antallet af sygedagpenge med kort varighed. Af figuren fremgår det, at antallet af længerevarende sygedagpenge over 52 ugers varighed i perioden fra 2005 til 2008 er reduceret. Figuren illustrerer desuden, at antallet af sager med varighed på mellem 27 og 52 uger er steget jævnt i perioden. Jobcenter Hvidovre har således en udfordring i forhold til at nå ministerens mål, om at reducere antallet af sygedagpengesager med over 26 ugers varighed. vii Der er en mindre variation mellem opgørelsen fra Jobindsats.dk og Hvidovre Kommunes egen opgørelse over antallet af sygedagpengesager. 14

Kapitel 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Figur 4. Antal sygedagpengesager i Hvidovre Kommune januar 2005 januar 2008, fordelt på varighed Sygedagpenge Antal sager 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 jan-05 apr-05 Kilde: Jobindsats.dk jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 4.4 Opsamling på beskæftigelsespolitiske udfordringer 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger 1-2 år 2-3 år Jobcenter Hvidovre vil i 2009 fortsat have en udfordring i at skaffe virksomhederne den ønskede arbejdskraft og at modvirke flaskehalse. Jobcentret har en udfordring i at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at fastholde den gode udvikling med stort fald blandt forsikrede ledige og et stabilt lavt niveau blandt arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige. Jobcentrene har en udfordring i at udvide arbejdsstyrken ved at reducere arbejdskraftreserven. Jobcentrene har en udfordring i forhold til at gøre perioden, hvor arbejdstagerne modtager sygedagpenge, kortest mulig. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at nedbringe antallet af sygedagpengesager med varighed på mellem 27 og 52 uger. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge mænd. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at fastholde faldet i arbejdsløshed bland unge forsikrede ledige og en udfordring i at nedbringe antallet af unge ikke-forsikrede ledige. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at øge beskæftigelsen blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at hæve beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere fra ikke-vestlige lande. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i forhold til at sikre aktivitet i alle sager, særligt for ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at sikre rettidigheden i indsatsen over for borgerne, særligt med fokus på gentagen aktivering for ikke-forsikrede ledige. 15

Kapitel 5. Mål og strategier for den borgerrettede indsats Kapitel 5. Mål og strategier for den bogerrettede indsats I dette kapitel præsenteres Jobcenter Hvidovres borgerrettede mål for 2009, samt de strategier jobcentret vil anvende for at nå de opstillede mål. Mål 1: Sikre at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 15 %, svarende til 40 personer Jobcenter Hvidovre arbejder på at nedbringe antallet af ledige i arbejdskraftreserven, som er Beskæftigelsesministerens første mål for 2009. Dette sker for de forsikrede ledige ved, at de allerede i anden ledighedsuge indkaldes til informationsmøde. De ledige indkaldes desuden til et 14 ugers vejledningsforløb med fokus på jobsøgning. Ligeledes er der igangsat projekt målrettet ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen indkaldes fra deres ottende ledighedsuge til informationsmøde og herefter til jobklub, hvor der blandt andet er fokus på fagdansk og håndtering af eventuelle barrierer. Alle kvinder mellem 15 og 59 år indkaldes også til informationsmøde efter ottende ledighedsuge og alle visiteres til jobklub. Den statslige del af jobcentret har ligeledes igangsat et tilsvarende projekt rettet mod ledige over 50 år (seniorer). Den kommunale del af jobcentret har god effekt med at straksaktivere arbejdsmarkedsparate ledige. Dette sker primært i Jobværkstedet, hvor de ledige får hjælp til jobsøgning. Der arbejdes løbende med at optimere tilbuddet Jobværksted. Nyledige i matchgruppe 4 straksaktiveres i kommunens beskæftigelsesprojekter el. lign. Både forsikrede og ikke-forsikrede ledige bliver så vidt muligt vendt i døren med konkrete jobs eller tilbydes hjælp til jobsøgning i Åben Jobklub, der er åben for alle en fast dag ugentligt. Desuden er der mulighed for at benytte jobcentrets it-selvbetjeningsmaskiner til jobsøgning. Alle jobsamtaler skal desuden have fokus på job og jobsøgning, ligesom der skal være fokus på den korteste vej til arbejde. De ledige motiveres endvidere til at søge bredere end deres umiddelbare fagområde. I arbejdet med at nedbringe arbejdskraftreserven anvender jobcentret løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob som redskaber. Mål 2: Sikre at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt med 7,5 % i forhold til året før, svarende til 19 personer Jobcenter Hvidovre har i 2008 særligt fokus på sygedagpengesager over 40 uger. Grænsen for indsatsen på 40 uger er valgt, fordi det vurderes, at en række sygedagpengesager med varighed 16

Kapitel 5. Mål og strategier for den borgerrettede indsats omkring 26 uger afventer lægelig afklaring og behandling. Derfor vil en særlig indsats i sagerne på dette tidspunkt være ressourcekrævende i forhold til det forventede udbytte. Jobcentret kører i 2008 et projekt med fokus på stressramte pædagoger, sygeplejersker og skolelærere. Disse indsatser forventes at nedbringe antallet af længerevarende sygedagpengesager med over 26 ugers varighed. Jobcenter Hvidovre har et Afklaringsteam, der fokuserer på hurtig og grundig afklaring af sygemeldte borgeres arbejdsevne. At teamet er placeret i jobcentret sikrer fleksibilitet og tæt kontakt til sagsbehandlerne. Jobcentret har god effekt med denne interne afklaring. Jobcentrets indsats for at nedbringe antallet af sygedagpengesager med over 26 ugers varighed er afhængig af, at sygemeldte borgere kan få den rette behandling til tiden i sundhedssektoren, samt at jobcentret kan indhente lægeerklæringer uden unødig ventetid. Mål 3: Sikre at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps- introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt med 10 % i forhold til året før, svarende til 26 personer Som tidligere nævnt har Jobcenter Hvidovre oplevet et stort fald i ungdomsledigheden blandt forsikrede ledige, hvorimod ledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede er steget i 2007. Jobcenter Hvidovre vurderer, at stigningen blandt unge primært udgøres af unge mænd, der dropper ud af uddannelsessystemet. Jobcenter Hvidovre har derfor iværksat et samarbejde med UU Center Syd omkring uddannelsesindsatsen for unge. Jobcenter Hvidovre vil, for at nå Beskæftigelsesministerens tredje mål, om at antallet af unge ledige skal nedbringes, desuden igangsætte en aktivitet, der er særligt målrettet målgruppen. Aktiviteten vil også kunne inkludere ikke-arbejdsmarkedsparate unge ledige, som eksempelvis har problemer med misbrug, kriminalitet eller af psykisk karakter. Jobcenter Hvidovre har endvidere fokus på, at de unge i jobcentret bliver mødt med krav om uddannelse samt en holdning om, at de unge skal tage alt slags arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse, hvis de afventer uddannelsesstart. Mål 4: Sikre at aktiveringsgraden for alle grupper af kontanthjælpsmodtagere er på 40 % Jobcenter Hvidovre er i gang med en omorganisering af afdelingsområdet der varetager tovholderfunktionen omkring ledige i matchgruppe 4-5. Opgaverne i afdelingen bliver opdelt mellem medarbejderne og vil dermed øge medarbejdernes specialisering. Omorganiseringen af indsatsen over 17

Kapitel 5. Mål og strategier for den borgerrettede indsats for matchgruppe 4-5 indebærer ligeledes en mere systematiseret indkaldelse af ledige til samtaler og aktivering. Dermed forventes aktiveringsgraden at kunne hæves. Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Kommune er desuden i gang med en reorganisering af aktiveringsindsatsen. Ændringerne skal sikre en større opkvalificering af de ledige inden for områder med mangel på arbejdskraft (flaskehalse) under hensyntagen til den enkelte lediges behov for afklaring og opkvalificering. Der skal i gangsættes aktiviteter, som trin for trin giver de ledige de nødvendige kompetencer for at kunne klare et praktikforløb og efterfølgende et ordinært job. Det forventes, at reorganiseringen vil kvalificere aktiveringsindsatsen og dermed - ud over at øge aktiveringsindsatsen - få flere ledige i beskæftigelse. Mål 5: Jobcenter Hvidovre igangsætter særlig aktivitet målrettet mod at få indvandrerkvinder i beskæftigelse Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Kommune har i 2007 og 2008 kørt et projekt med fokus på at få indvandrerkvinder i beskæftigelse inden for hotelbranchen og SoSu-området. Projektet har haft en god effekt, og forvaltningen ønsker at igangsætte lignende projekt i 2009. 18

Kapitel 6. Mål og strategier for den virksomhedsrettede indsats Kapitel 6. Mål og strategier for den virksomhedsvendte indsats I dette kapitel præsenteres Jobcenter Hvidovres virksomhedsvendte mål for 2009, samt de strategier jobcentret vil anvende for at nå de opstillede mål. Mål 6: Jobcenter Hvidovre vil aflægge 900 virksomhedsbesøg Virksomhedsservice i Jobcenter Hvidovre arbejder på tværs af stat og kommune og vil i 2009 have fokus på at målrette kontakten med virksomhederne ud fra arbejdsmarkedets behov og udviklingen i de lediges kvalifikationer. Virksomhedsbesøgene vil blive planlagt således, at det bliver fordelt mellem førstegangsbesøg, vedligeholdelsesbesøg og besøg angående konkrete sager eller konkrete borgere. Samtidig vil besøgene blive planlagt med flaskehalsområderne in mente. Formålet med virksomhedsbesøgene er direkte formidling af konkrete ledige, afdækning af virksomhedernes behov samt oplysning til virksomhederne om jobcentrets tilbud og muligheder. Det kan eksempelvis være hjælp til annoncering af ledige stillinger på jobnet.dk, orientering om redskaber til fastholdelse af medarbejdere og hjælp til indslusning af ikke fuldt arbejdsmarkedsparate ledige på arbejdspladsen. Jobcenter Hvidovre arbejder på at opnå et tættere samarbejde med en række virksomheder omkring virksomhedspraktikker. Indsatsen omfatter både statslige og kommunale målgrupper. Ud over de traditionelle virksomhedsbesøg, har Jobcenter Hvidovre kontakt til lokale virksomheder igennem forskellige projekter. Jobcenter Hvidovre har igangsat projekt målrettet stressramte pædagoger. Som led i projektet besøger projektets to medarbejdere arbejdspladser i kommunen og taler om forebyggelse af stress og fastholdelse af medarbejderne. Jobcenter Hvidovre har ligeledes igangsat et projekt, der har til formål at uddanne mentorer på virksomheder, der kan medvirke til, at Styrke samarbejdet mellem jobcentrets medarbejdere og de lokale virksomheder. Øge udslusning og fastholdelse af udsatte ledige til ustøttet eller støttet beskæftigelse eller uddannelse. Sikre, at virksomhederne bliver bedre til at tage imod udsatte ledige pga. af mentoren. Det vil på sigt gøre det nemmere at udsluse og fastholde udsatte ledige. Etablering af et professionelt mentornetværk Målgruppen for mentorprojektet er unge kontanthjælpsmodtagere, der er i behandling for misbrug eller har sociale problemer, samt borgere, der er uafklarede i forhold til job efter forløb i kommunens Jobværksted og/eller som ikke kan fastholde beskæftigelse, og derfor kun opnår kortvarige ansættelsesforhold. Jobcentret følger op på mentorprojektet i 2009. 19

Kapitel 6. Mål og strategier for den virksomhedsrettede indsats Mål 7: Jobcenter Hvidovre vil igangsætte en kampagne rettet mod lokale virksomheder Jobcenter Hvidovre arrangerer en lokal jobmesse i 2008. Jobcentret overvejer afhængig af erfaringerne herfra at gentage messen i 2009 eventuelt i samarbejde med andre jobcentre. Jobcenteret vil i 2009 igangsætte minimum én kampagne rettet mod virksomheder i lokalområdet og Jobcentret arbejder løbende på, at udvikle nye metoder til at forbedre samarbejdet med lokale virksomheder. 20

Kapitel 7. Mål og strategier for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Kapitel 7. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen I dette kapitel præsenteres Jobcenter Hvidovres mål for 2009 omkring inddragelse af andre aktører, samt de strategier jobcentret vil anvende for at nå de opstillede mål. Mål 8: Jobcenter Hvidovre udlægger 3,4 % af de ledighedsberørte til andre aktører Jobcenter Hvidovre følger de udbud i forhold til andre aktører, der foreligger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcenter Hvidovre udlægger alle forsikrede og ikke-forsikrede ledige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse af min. 5 6 års varighed til andre aktører. Jobcenter Hvidovre udlægger derudover en del af de forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse herunder en mellemlang, videregående uddannelse samt ledige på 55 år og derover, samt dele af målgruppen for Hurtigt i gang. 21

Kapitel 8. Organisationen Kapitel 8. Organisationen Jobcenter Hvidovre har ligesom i 2007 og 2008 valgt at have et mål i beskæftigelsesplanen, der har fokus på at forbedre organisationen. Mål 9: Jobcenter Hvidovre vil i 2009 gennemføre en interessentanalyse med baggrund i erfaringerne fra undersøgelse gennemført i 2007 Jobcenter Hvidovre har ud over de otte kvantitative mål, som fremgår af beskæftigelsesplanen også fokus på den kvalitative indsats. Jobcentret ønsker ud over at levere gode måltal også at brugerne oplever kvalitet og en kvalificeret service i mødet med jobcentret. Jobcentret ønsker endvidere, at borgerne og samarbejdspartnere har et realistisk billede af, hvad de kan forvente af jobcentret med hensyn til services og niveau herfor. For at følge med i borgernes og samarbejdspartneres forventninger og oplevelser af Jobcenter Hvidovre ønsker jobcentret i 2009 at gennemføre en interessentanalyse. 22

Kapitel 9. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Kapitel 9. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Den kommunale del af jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2008 Budget 2009 Mio. Mio. kr.(netto) kr.(netto) Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.73) 85 77 Antal personer i gennemsnit pr. md. 763 686 Enhedspris Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.74) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedspris Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.75) 28 37 Antal personer i gennemsnit pr. md. op til 265 360 Enhedspris Revalidering (inkl. Forrevalidering) (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.58.80) 25 27 Antal personer i gennemsnit pr. md. 97 97 Enhedspris Løntilskud mv. til pers. i fleksjob Driftsudgifter (konto 5.58.81) 78 75 Antal helårspersoner 400 445 Enhedspris Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.71) 115 119 Antal personer i gennemsnit m. varighed over 5 uger 660 660 Enhedspris 171.200 Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (konto 5.68.98), ekskl. midler fra Ny chance 23,8 23,8 Antal helårspersoner xxx xxx Enhedspris Flaskehalsproblemer Udgifter (konto 5.68.98.1.008) 1 0,5 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2008 Budget 2009 Mio. kr.(netto) Mio. kr.(netto) Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter til lønudgifter til den kommunale del af jobcentret er ikke beregnet 13,5 13,5 men anslås til at blive ca. (konto 6.43.53) Udgifterne er opgjort som bruttodriftsudgifter. Der tages forbehold for vedtagelsen af budget 2009 i kommunalbestyrelsen. 23

Kapitel 9. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Den statslige del af jobcentret[1] Driftsbevilling Budget 2008 Budget 2009 1000.kr. 1000.kr. Samlet driftsbevilling I alt - heraf løn - heraf Jobcenter budet 5.305 4.949 356 Aktivbevillinger Budget 2008 Budget 2009 1000.kr. 1000.kr. Samlet ramme til aktiv ind Aktiveringsramme Antal helårspersoner Flaskehalsdispositionsret Aktiveringsrammen Vejledning og opkvalificering Udgifter Antal helårspersoner Enhedspris Andre aktører Udgifter Antal helårspersoner Enhedspris Antal helårskontaktforløb Aktivitetspuljen Udgifter Hjælpemidler Udgifter Mentor Udgifter 10.800 233 1.140 8.852 99 89 1.300 32 16 80 108 324 216 Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner heraf vejledning og opkvalificering antal helårspersoner - heraf virksomhedspraktik antal helårspersoner Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Antal helårspersoner Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Antal helårspersoner Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Antal helårspersoner Samlet sum for aktivering af ledige 129 126 3 46 14 44 233 Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge) - Antal helårspersoner Flaskehalsproblemer Udgifter 1.140 Jobrotation Udgifter - [1] Der tages forbehold for endelig vedtagelse af finansloven for 2008. 24

Kilder 25

Kilder 26

Kilder Beregning af antal personer i mål 1, 2 og 3 samt beregning af procentsats i mål 8. Mål 1: Arbejdskraftreserve Resultat 4. kvt 2007 Mål 2008 fald på 15 % Prognose ultimo 2008 Mål 2009 15 % Resultat ultimo 2009 - prognose 315 47 268 40 228 Mål 2: Sygedagpenge Resultat 4. kvt 2007 Mål 2009 7,5 % Resultat ultimo 2009 - prognose 253 19 234 Mål 3: Unge Resultat 4. kvt 2007 Mål 2008 fald på 15 % Prognose ultimo 2008 Mål 2009 10 % Resultat ultimo 2009 - prognose 306 46 260 26 234 Mål 8: Andre aktører Andre aktører. Antal ledige i forløb hos andre aktører efter ny betalingsmodel. Kilde Jobindsats.dk 1. kvt 2008 Andel personer hos andre Antal personer hos Antal personer i aktører andre aktører alt Hvidovre 3,4 64 1.898 Kilde: jobindsats.dk, Ministerens mål. Beregningsmetode er anbefalet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 27

Kilder Kilder Analyserapport Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009. Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Januar 2008 (Analyserapport) Baggrundsrapport Sigtelinier og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009. Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Januar 2008 (Baggrundsrapport) Kommunefordelt oversigt over resultaterne efter 4. kvartal 2007, Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.nychance.dk (Kommunefordelt oversigt) Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (Nøgletal) Resultatrevision 2007 for Jobcenter Hvidovre. Jobindsats.dk (Resultatrevision 2007) Statistik om arbejdsmarkedet, Hvidovre. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Maj 2008 (Statistik Hvidovre) Statistikbanken/AUP01 Statistikbanken/AAR og AAR07 Jobcenter Hvidovre/Sygedagpengeopfølgnings ugentlige opgørelse (Sygedagpengeopfølgning) www.nychance.dk 28

Kildehenvisninger Kildehenvisninger 1 Statistikbanken/AUP01 2 Statistikbanken/AAR og AAR07 3 Analyserapport s.16 4 Analyserapport s.17 5 Analyserapport s.4 6 Baggrundsrapport s.41 7 Baggrundsrapport s.38 8 Analyserapport s.18 9 Analyserapport s.18 10 Analyserapport s.18 11 Analyserapport s. 18-19 12 Nøgletal s.16 13 Resultatrevision 2007 14 www.nychance.dk 15 www.nychance.dk 16 Kommunefordelt oversigt 17 Analyserapport s.7 18 Statistik om Hvidovre, tabel 5 19 Analyserapport s.7 20 Statistikbanken AUP01 21 Analyserapport s.8 22 Resultatrevision 2007 23 Nøgletal s.11 24 Statistik Hvidovre, tabel 3 25 Analyserapport s.9 26 Analyserapport s.9 27 Nøgletal s.32 28 Nøgletal s.13 29 Statistik Hvidovre, tabel 4 30 Nøgletal s.5 31 Resultatrevision 2007 32 Nøgletal s.6 33 Nøgletal s.17-18 34 Resultatrevision 2007 35 Resultatrevision 2007, tabel 4 36 Sygedagpengeopfølgning 29